Regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån & kapitaldækningsreglernes påvirkning på bankerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån & kapitaldækningsreglernes påvirkning på bankerne"

Transkript

1 COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 CAND. MERC.AUD KANDIDATAFHANDLING Regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån & kapitaldækningsreglernes påvirkning på bankerne The Accounting Rules for loan valuation & the Rules of Capitial Adequacy s impact on banks Marianne Keithe Ørndrup Vejleder: Michael Thorø Larsen 10. Oktober Anslag / 79 Normalsider

2 1 Executive Summary The roles of the banks in society are important because they provide financial services for business and private. In addition, they contribute to the economic growth in terms of jobs, innovation and the financial part of business transactions. In overall context it is important that the market participants have sufficient confidence in individual banks as well as the financial sector. To ensure this confidence, banks are subject to a lot of rules whose main purpose is to create and ensure stability in the banking sector. Through interviews and empirical research, I will study the impact of The Accounting Rules for loan valuation & the Rules of Capital Adequacy on banks. The thesis is motivated by the fact that banks are subject to an increasing number of rules, capital requirements and depreciation rules. But have these rules any influence on the banks' behavior, and thereby the society Beginning with a theoretical basic understanding of Basel, it will give the reader an overall understanding of the various elements and their significance. Followed with the most important elements in relation to the problem involving the capital requirements & the Rules of Capital Adequacy, the most important elements in relation to the problem involved. The final theoretical part describes how lending affects the banks financial accounting, and what consequences the credit risk and valuation rules lending poses for the banks. The theoretical knowledge is discussed and analyzed in the following chapters. The main point of the thesis is investigated under what influence these new rules have on banks. The foundation of the analysis will be interviews with bank staff, but to illuminate the problem and other approaches, I also interviewed accountants and empirical research on the subject. It is a very complex problem because the rules of influence apply in many areas. Overall it can be concluded that the valuation rules regarding lending is restricting the bank from lending especially to financially weak customers and industries. In addition, the banks will be reluctant with real estate trading especially in areas with low population. The rules on credit risk will mean more administrative work, and a reduction in capital requirements for the larger banks, and an increase for small and medium-sized banks, as the capital requirement is a variable in relation to risk-weighted assets. By increasing higher capital buffer on larger banks, the competitive advantage is then equalized. The overall capital adequacy rules does not mean an increase in banks' funding costs, but will provide less expensive loans to customers, and will inhibit their economic development.

3 Kapitel: Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 EXECUTIVE SUMMARY 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 3 INDLEDNING PROBLEMFELT 5 PROBLEMFORMULERING 8 AFGRÆNSNING 8 4 METODE VIDENSKABSTEORI KRITISK TEORI 9 PRIMÆR EMPIRI - UNDERSØGELSESDESIGN 10 SEKUNDÆR EMPIRI 17 PROJEKTDESIGN & RAPPORTSTRUKTUR 19 5 TEORIEN OM BASEL BASEL I - AFTALE OM MINIMUMSKAPITALKRAV OG FÆLLES DEFINITIONER 21 BASEL II FORBEDRET RISIKOSTYRING GENNEM INTERNATIONALE KAPITAL STANDARDER 21 BASEL III STYRKELSE AF KAPITALKRAVET & RISIKOSTYRINGEN 22 6 BESKRIVELSE AF KAPITALKRAVET I BASEL III INDFØRELSEN AF KAPITALBUFFER 29 KAPITALKRAVETS BETYDNING FOR BANKERNE 30 OPSUMMERING 32 7 UDLÅNENES BETYDNING FOR BANKREGNSKABER RATING AF UDLÅNSKUNDER 34 2

4 Kapitel: Indholdsfortegnelse KREDITRISIKO - DEN VIGTIGSTE AF DE RWA 37 NEDSKRIVNINGER - REGNSKABSREGLERNE FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF UDLÅN 39 OPSUMMERING 44 8 KREDITRISIKO & NEDSKRIVNINGSREGLERNES PÅVIRKNING PÅ BANKERNES UDLÅN KREDITRISIKOENS PÅVIRKNING PÅ BANKERNES UDLÅN 45 NEDSKRIVNINGSREGLERNES PÅVIRKNING PÅ BANKERNES UDLÅN 50 DELKONKLUSION 56 9 BANKERNES MULIGHEDER FOR AT EFTERLEVE KAPITALKRAVET REGULERING I KUNDEFORHOLD GENNEM INDTJENING OG DE RWA 59 AKTIEUDVIDELSE 62 TILBAGEHOLDE OVERSKUD 64 DELKONKLUSION KAPITALKRAVETS PÅVIRKNING PÅ FUNDINGOMKOSTNINGERNE STATENS INDFLYDELSE PÅ BANKSEKTOREN 66 BANKERNES FORRENTNING PÅ BEGGE SIDER AF BALANCEN 70 AFKASTKRAVET 71 DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 79 FIGUR OVERSIGT TABEL OVERSIGT 86 FORKORTELSER 86 BILAG 88 INTERVIEWS RESUME 102 3

5 Kapitel: Indholdsfortegnelse Indledning Samfundet er afhængig af en solid finansiel sektor, på grund af flere faktorer. For erhvervslivet er det for, at kunne skabe private erhverv, som gøres på baggrund af lån til finansiering af maskiner og drift. Private forbrugere har brug for banker for, at kunne investerer i større forbrug, som bolig og bil. Derudover har det offentlige brug for banker, ikke kun pga. de før nævnte faktorer, men ligeledes da banker skaber arbejdspladser i den finansielle sektor, innovation og betaler skat. For at øge stabiliteten i den finansielle sektor og for at forhindre, at bankerne opbyggede skjulte reserver, kom IFRS i år 2005 med en ny international regnskabsstandard for indregning og værdigansættelse af udlånsengagementer (Finansrådet; marts 2013). Reglerne medførte blandt andet, at hensættelser til fremtidige tab ikke længere skulle indregnes efter forsigtighedsprincippet, men i stedet skal indregnes efter neutralitetsprincippet. Forsigtighedsprincippet betød, at bankerne tidligere hensatte til tab, der vurderedes som uundgåelige (B-hensættelser), samt til sandsynliggjorte tab (A-hensættelser). Neutralitetsprincippet betyder derimod, at bankerne kun må nedskrive et engagement, når der er objektive indikationer på værdiforringelse. Det medførte blandt andet en reduktion i bankernes polstring mod tab og, at de samlede nedskrivninger i Danmark, da finanskrisen startede, var på mia. kr. lavere end de ville have været under de gamle indregningsprincipper. (Erhverv- og vækstministeriet; 2012) Før finanskrisen var der også kommet lempelser til kapitalkravet i form af Basel II i år 2008 det betød, at kravene var for lave i forhold til det niveau der efterfølgende ansås som nødvendt. Under krisen kom flere banker i finansielle problemer, hvilket betød en bankpanik. Den amerikanske bank Lehman Brothers kollaps skræmte andre banker og investorer, som havde forretninger med banken. Frygten for flere bankkrak fik investorer og banker til at trække nogle helt ekstreme forholdsregler. Bankerne stoppede med, at låne ud til hinanden og indlånene blev i voldsomt omfang hævet, derved opstår der et bankstormløb, da bankerne genudlåner de kontanter de modtager i indlån. Dette er en typisk bankdrift hvor der tilbydes indlånskonti på anfordring, som kan hæves med øjeblikkeligt varsel, mens bankerne bruger indlånene (passiverne) til langfristede lån (aktierne) til virksomheder og private. Under krisen reagerede kunder og det finansielle marked som lemmings, hvilket forværrede den finansielle situation. Finanskrisen betød som bekendt, at flere danske banker måtte lukke, blandt andet Amagerbanken og Roskilde bank. Finanskrisen har kostet Danmark ca. 400 mia. kr., og eftervirkningerne spøger stadig i form af forventninger om lavvækst (politiken.dk; ). Finanskrisens gennemslagskraft 4

6 Kapitel: Indholdsfortegnelse skyldes, at bankerne havde mangel på tilstrækkelig kvantitativ og kvalitativ egenkapital. Dette havde en negativ dominoeffekt mellem bankerne, erhvervslivet og samfundet, da økonomier har en afsmittende effekt på hinanden. Erhvervslivet rammes fx gennem erhvervsprojekter, der må aflyses og medarbejdere der må fyres. Særligt de store bankers økonomi, har en afsmittende effekt på erhvervslivet og samfundsøkonomien. Mangel på mere og bedre kapital i bankerne gjorde, at EU parlamentet gennemførte Basel III. Dette var ikke mindst på baggrund af, at regeringer i mange lande, var nødsagen til, at understøtte bankerne på et helt uset niveau. 2.1 Problemfelt En central del ved at drive bank er, at løbe en risiko og den største risiko er kreditrisikoen. Det er risikoen for, at kunderne ikke kan tilbagebetale lånet og der derfor skal foretages en nedskrivning, da banken lider tab. Denne kreditrisiko forsøger bankerne, at fastsætte før den indtræder ved, at kreditvurdere kunderne efter forskellige kriterier. I økonomisk svage tider er der risiko for, at flere kunder ikke vil kunne tilbagebetale sit lån eller dele af lånet. Dette kan skyldes arbejdsløshed eller økonomisk nedgang i låntagers situation. Dette medfører tab for banken, som dækkes af bankens fundament, altså egenkapitalen. Egenkapital kan anses som lån fra aktionærerne, som ikke skal tilbagebetales igen og derfor kan absorbere uventede tab. I gode tider tjener banken penge til sit fundament, altså aktionærerne. I dårlige tider mister banken penge i sit fundament og, hvis bankens fundament svinder helt ind, betaler indskydergarantifonden, staten og kreditorerne regningen. Staten betaler regningen hvis fundamentet ikke kan og for, at begrænse dette regulerer staten bankrisikoerne gennem 2 metoder. De kan stille krav om, at bankerne skal være i besiddelse af et tilstrækkeligt fundament således, at bankens ejere, ud af egen lomme må udrede for potentielt driftsunderskud og tab. Derudover kan myndighederne nedlægge forbud mod en række aktivitetstyper, der kan medføre store tab som fx skærpelser i udlånsporteføljen. Myndighederne benytter begge metoder gennem kapitalkravet i Basel III og reglerne om værdiansættelses for udlån. (Wendt; 2011; 44-71) Basel III blev vedtaget i april år 2013 og er den mest omfattende regulering der endnu er vedtaget af EU-parlamentet. Det overordnede formål er, at sikre mere kvantitativ og kvalitativt kapital i bankerne. Dette gøres ved, at der opstilles minimumskrav om, hvor meget og af hvilken kapital bankerne skal have i reserve. Denne reserve skal dække bankens uventede tab og sikrer et økonomiske fundament i bankerne. 5

7 Kapitel: Indholdsfortegnelse Kapitalen som bankerne skal have i reserve, fastsættes ud fra de risikoer bankerne har. Disse risikoer kaldes risikovægtede aktiver, forkortet RWA. Hvert RWA vurderes i forhold til, hvor stor risikoen for tab er på det enkelte engagement, kaldet risikovægtning. Derefter fastsættes kapitalreserven ud fra en procentdel af de RWA, dette kaldes minimumskapitalkravet. Fx er bankernes risiko for tab større, jo mindre sikkerhedsstillelse der er for lånet. Derfor vil et flekslån vægtes højere, altså vurderes med højere risiko end et realkreditlån. Det betyder, at bankerne skal tilsidesætte mere i reserve kapital ved et flekslån end realkreditlån. Den anden mulighed myndighederne har for, at regulerer bankrisikoerne er, at nedlægge forbud mod aktivitetstyper. Dette forsøger myndighederne, at kontrollere gennem nedskrivningsreglerne. Nedskrivningsreglerne blev som før nævnt ændret før finanskrisen, men i år 2012 kom der en skærpelse af disse regler. Hvis bankerne anser et udlån som værende værdiforringet, skal udlånet nedskrives efter bestemte regler. Betragtes banken som et supermarked, der lever af, at sælge/låne penge, så vil bankerne ligesom supermarkederne nedskrive sine varer, hvis de er blevet dårlige eller gået i stykker. Det samme gør bankerne hvis de anser et udlån (en vare) til at være faldet i værdi. Bankerne, er som et supermarked, sælger/låner altså penge videre med fortjeneste for, at dække udgifter og skabe et overskud ligesom et supermarked gør med fødevare. Den pris som bankerne vil have for et udlån, afhænger af den risiko, som banken vurderer den påtager sig, altså risikoen for, at låntager ikke kan tilbagebetale og banken mister penge på udlånet. Derudover er der driftsomkostninger forbundet med en bank, som fx omkostninger til IT og filialer. Ligeledes har bankerne fundingomkostninger, som er bankernes låneomkostninger til kapital, forrentning af fremmedkapital og afkastkrav til egenkapital. Bankens fundament, altså egenkapitalen, er bankens værdi, som er summen af ejendele minus summen af gæld. Det giver nogle udfordringer, da det ikke er muligt, at opgøre egenkapitalen helt præcis. Det skyldes, at egenkapitalen afhænger af forskellen mellem aktivernes fremtidige realisationsværdi og fremmedkapitalen. Fremmedkapital er lån, der skal forrentes og tilbagebetales til låntager i modsætning til egenkapitalen. Aktiverne, bankernes kapitalanvendelse, fastsættes ud fra den pris som udlånsengagementerne har, hvilket sker på baggrund af låntagers soliditet. Hvis udlånene nedskrives, dækkes det af bankens fundament, altså egenkapitalen på passivsiden-kapitalfremskaffelsen. Kravende til bankernes egenkapital reguleres i kapitaldækningsreglerne, mens udlån prisfastsættes i indregning og værdiansættelsesreglerne for udlån. 6

8 Kapitel: Indholdsfortegnelse Bankerne har, som tidligere nævnt, en afgørende rolle i samfundet. Derfor er der mange, der har interesse i bankernes drift. Bankernes interessenter er staten, indskyder, aktionærer og kreditorer. Men de har alle, hver deres interesse. Staten ønsker overordnet stabilitet i sektoren, dette sikres ved hjælp af risikostyring. Indskydere ønsker sikkerhed for deres indlån, det sikres ved hjælp af bankernes betalinger til indskydergarantifonden. Denne betaling er også en omkostning mod, at bankerne for adgang til billig kapital i form af indlån. Aktionærer er også interessenter, de fokuserer på indtjeningen, altså en høj forrentning af deres investering, hvilket blandt andet sikres gennem gearing af den simple bankforretning og graden af risikoen på udlånene. Modsat er kreditorerne, der ikke ønsker en høj indtjening og risiko, men kun, hvad der er nødvendigt for, at banken kan honorere sine forpligtelser. Kreditorerne får alligevel ikke gavn af et evt. overskud, det er kun aktionærerne. Kreditorerne ønsker udelukkende en solvens bank. Hvilket betyder at bankens aktiver skal overstige dens forpligtelser, som gør at banken til enhver tid kan betale renterne på sine lån. Der er altså mange interessenter forbundet med banksektoren. Derfor fokuserer specialet på en analyse af, hvordan reglerne om indregning og værdiansættelse af udlån og kapitaldækningsreglerne kan påvirke på bankerne. 7

9 Kapitel: Indholdsfortegnelse 2.2 Problemformulering Formålet med specialet er, at beskrive og analysere de væsentlige aspekter i reglerne om indregning og værdiansættelse af udlån og kapitaldækningsreglerne, Basel III. Derefter diskuteres, hvordan disse regler påvirker eller ikke påvirker bankernes aktiviteter, her i blandt udlån og det danske samfund. Specialet tager udgangspunkt i interview med danske banker og revisorer, hvilket vil blive sat i forhold til empirisk forskning om problemstilling. Hvordan påvirker regnskabsregler for indregning og værdiansættelse af udlånsengagementer og kapitaldækningsreglerne de danske banker? For at få en fyldestgørende besvarelse af denne problemstilling, arbejdes der ud fra følgende underspørgsmål. o Hvorledes påvirker kapitaldækningsreglerne om kreditrisiko bankernes udlån? o Hvordan påvirkes bankernes udlån af regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån? o Hvordan påvirkes det danske samfund af bankernes muligheder for at efterleve kapitalkravet? o Hvorledes påvirker kapitaldækningsreglerne bankernes fundingomkostninger? 2.3 Afgrænsning Specialet fokuserer på en analyse af kreditrisikoen og kapitalkravet i Basel III. Denne begrænsning er nødvendig for, at analysen kan blive dyb og ikke bred. Ligeledes derfor fokuseres på danske banker og ikke realkreditinstitutter eller internationale banker. Specialet fokuserer primært på omkostningssiden af de nye reguleringer. Gevinsterne behandles derfor ikke indgående, men estimeres samlet til, at give en mere stabil finansiel sektor med færre kriser og omkostninger hertil. Derudover behandles de administrative omkostninger ved Basel III samlet, da informanterne havde svært ved, at adskille de administrative dele. Yderligere fokuseres der kun på bankernes kerneopgave som er udlån og hvordan reglerne evt. udfordre bankerne, i form af køb og salg af aktier og obligationer fokuseres der ikke på. 8

10 Kapitel: Metode Jeg har desværre ikke haft mulighed for, at interviewe Finanstilsynet, Finansrådet (interesse organisation for bankerne) eller Lokale pengeinstitutter (en forening for 70 lokale banker, sparekasser og andelskasser). For Finanstilsynet og Finansrådet fik jeg tilbagemelding om, at de ikke havde tid, trods en 5 måneders tidsfrist. De Lokale pengeinstitutter ønskede uden begrundelse ikke, at stille op trods af, at jeg lovede at det kunne ske anonymt. 3 Metode I følgende kapitel vil der blive redegjort for de metodiske overvejelser og fremgangsmåder, der benyttes i specialet. Kapitlet starter med projektets grundopfattelse, gennem den videnskabsteoretiske retning. Derefter redegøres for de empiriske metodevalg, der er foretaget og informanterne præsenteres. Herefter præsenterer interviewguiden den empiriske fremgangsmåde og hvordan de kvalitative interviews bidrager til specialet. Derefter vurderes den primære metode ud fra pålidelighed og gyldighed. Efterfulgt af de teoretiske perspektiver og hvordan disse bidrager til forskningen ud fra en kritisk synsvinkel. Til sidst i kapitlet skabes der en forståelse for resten af projektet. 3.1 Videnskabsteori Kritisk teori Den videnskabsteoretiske retning er den måde man ser, opfatter og forstår verden og viden. Den grundlæggende forståelse i specialet er kritisk teori. Teorien vil ikke blive benyttet direkte, men som et grundlæggende element igennem hele specialet. Derfor vil jeg ikke komme ind på, hvornår og hvordan videnskabsteorien har en indvirkning på specialet, udover i dette afsnit. Kritisk teoris grundvilkår er, at erkendelse af den samfundsmæssige virkelighed, hænger sammen med praksis. Det betyder, at virkeligheden skal ses gennem praktisk erkendelse, som mine informanters syn på bankerne og reglerne. Uden den praktiske indgangsvinkel vil det være nærmest umuligt at skabe forståelse for emnet. Derudover er enhver undersøgelse, lov eller videnskab skabt med fokus på bestemte interesser og er udviklet for, at tjene et bestemt formål. Med andre ord, al ting er skabt med et formål, og med tingens formål i fokus, er tingen ligeledes skabt. Det betyder at et regnskab er skabt med det formål, at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, altså virksomhedens økonomiske stilling og resultat. Omvendt er regnskabets formål, altså grunden til dens eksistens, at der er en principal/agent problematik som gør, at der er et behov for regnskab både for interessenterne, ledelse og bestyrelsens side. Derved giver et regnskab ikke et entydigt 9

11 Kapitel: Metode sandhedsbillede af virkeligheden for det eksisterer ikke. Der vil altid være en praktisk indgangsvinkel som interessenter og afsender. (Fuglsang & Olsen; 2009; ) Forståelsen afhænger af ens erkendelsesinteresser og forståelsen af en tekst afhænger af ens måde, at se, forstå og analysere på. Så selvom flertallet af regnskabslæserne har mere eller minde samme akademiske baggrund, så er det stadig den enkeltes forståelse og livsverden, der skaber forståelsen for området. Alle har en subjektiv forståelse og holdning til al ting. Verden består af en objektiv, en subjektiv og en social virkelighed, derved hænger samfundet historisk foranderligt sammen. (Fuglsang & Olsen; 2009; ) Dette vil som nævnt blive brugt, som baggrundviden til forståelse af teorien og analysen. Gennem fx erkendelsen af, at mine informanter kan have et bestemt formål med at deltage i interviewet, men ligeledes at jeg med interviewene har bestemte formål. Derved er jeg bevist om, at jeg kan målrette mine spørgsmål mod mit ønskede formål. 3.2 Primær empiri - Undersøgelsesdesign Specialets primære empiri består af 7 kvalitative interviews. Begrundelsen for, at kvalitative interviews benyttes som fremgangsmåde er, at de tillader dybtgående viden om informantens erfaringer, synspunkter, og forståelse for de udfordringer som reglerne giver. Dette skyldes især, at der er mulighed for opfølgende spørgsmål, hvilket kvantitativ empiri som spørgeskemaer ikke giver mulighed for. Derved skabes der forståelse for, den enkelte informants holdninger, synspunkter og dennes vurdering af emnerne, gennem dialog og dybdegående spørgsmål. Interviewprocessen er bygget op efter Steinar Kvales præmisser med 7 stadier. Interviewene afholdes som forskningsinterview, i form af det halvstrukturerede interview og enkeltmandsinterview. Begrundelsen for dette valg er, at det skaber trykke rammer for begge parter, da det minder om en hverdagssamtale. Dette bidrager til, at begge parter føler sig trykke til at snakke løs og derved skabe en nuancerede beskrivelse af emnet. Derved vil interviewene blive udført i en fri form, hvor interview situationen til en hver tid, vil kunne drejes efter informanternes uventede svar. (Kvale, Steiner; 1997) For at skabe de bedste forudsætninger for interviewene og informanterne, afholdes interviewene hvor informanterne ønsker det, dette er fortrinsvis på deres arbejdsplads. Interviewet med Jane Laugesen Nygaard fra Jyske bank afholdes efter hendes ønske i Finanssektorens hus. For de 2 anonyme informanter blev der foretaget telefon interview, da dette var at foretrække. Dette gøres for at højne 10

12 Kapitel: Metode informanternes interesse for at deltage, men også for at gøre det så komfortabelt for informanterne i håb om, at de er mere interesseret i, at udtale sig om de førelsesladet emner. Ligeledes for, at skabe de bedste forudsætninger for interviewene og informanterne, udføres interviewene som enkeltmandsinterview. Dette gøres da flere informanter før interviewene giver udtryk for, at emnet er følsomt og derfor er det ikke alle informanterne der er interesseret i, at blive stillet i forbindelse med kritik af reglerne. De vurderer, at Finanstilsynet og interessenterne kan tolke dette som om banken har, eller er bange for mellemværende med Finanstilsynet. Derfor tilbydes informanterne anonymitet for, at sikre at de ikke lod noget være usagt. Ligeledes pga. de følsomme emner udelukkes fokusgrupper, da informanterne i denne situation vil kunne føle sig presset til, at sige de rigtige ting eller vil være tilbageholdende med information. Spørgeskemaer udelukkes, da der ikke kan stilles opfølgende spørgsmål. Det er derved den kvalitative frem for den kvantitative data der er i fokus. Da emnet er følsomt er det vigtigere, at få informanternes dybdegående holdninger, kendskab og nuancer til emnet, end mange respondenters overordnede synspunkter Informanterne For at imødekomme mine informanter der er travle professionelle folk, vil interviewene som før nævnt, blive foretaget hvor det er mest komfortabelt for informanten. Ligeledes foreslog jeg en tidsramme på max 30 minutter. Flere af informanterne gav udtryk for, at det var nødvendigt med mere tid, pga. emnets kompleksitet. Jeg takkede selvfølgelig ja. Kontakten til informanterne blev skabt gennem mail korrespondance, hvor jeg præsenterede mig selv, projektet og problemstillingen. Jeg beskrev formålet med interviewene og tilbød informanterne mulighed for at tilrette resuméet, hvis dette var ønsket. Ligeledes tilbød jeg anonymitet, pga. det følsomme emne. (Andersen; 2008) For at sikre tilstrækkeligt med empirisk data til, at give et retvisende bilede med nuancer, er målet 5 bankmedarbejdere fx fra kreditafdelingen, intern revision eller regnskabschefen. Dette vurderes, at være et tilstrækkeligt antal informanter, så længe de repræsenterer forskellige bankgrupper. Ligeledes er det et realistisk antal i forhold til tidsrammen, da informanterne er meget travle forretningsfolk. Derudover er målet, at interviewe 2 revisorer for to af de store revisionshuse med speciale indenfor banksektoren. Disse to interviews skal hjælpe med, at skabe en bredere forståelse for teorien, praksis og bidrage med en anden praktisk tilgang end bankernes. Kriterierne for 11

13 Kapitel: Metode bankmedarbejderne og revisorerne er erfaring og for bankerne, at de repræsenterer forskellige bank størrelser. Hensigten med at interviewe 2 revisorer med den finansielle sektor som arbejdsområde er for, at få belyst reglerne og deres indflydelse, fra erfarende folk hvis erhverv ikke afhænger af reglerne. Jeg udvælger de største revisionshuse, da de er mest erfarende i revision af banker. En forskel mellem en revisor og en bankmedarbejder fremgår fx tydelig i vurderingen af de gruppevise nedskrivninger i afsnit 8.2. Formålet med informanterne fra banksektoren er, at belyse forskellige indgangsvinkler, ud fra bankernes størrelse og fokus/speciale områder. Derfor har jeg udvalgt repræsentanter for hver bankgruppe. Jyske bank repræsenterer gruppe 1, PenSam bank og Basisbank gruppe 3, anonym bank 1 gruppe 4 og anonym bank 2 repræsenterer pga. anonymitet gruppe 1-3. Derudover er det vigtigt at få belyst hvordan bankernes fokusområder, kan have indflydelse på bankernes syn på reglerne. Jyske bank og anonym bank 1 og 2 har begge former for kunder, altså privat- og erhvervs kunder, men Jyske bank har fortrinsvis ikke store engagementer. PenSam bank er en bank, kun for privatkunder der er medlem af FOA og Forbrugsforeningen eller deres familier. Dette er også PenSam banks primære aktionærer. Basisbank har kun forbrugslån, og er ikke børsnoteret. Præsentation af informanterne Deloitte er Danmarks og verdens største revisions- og rådgivningshus. Informanten Rasmus Grynderup Steffensen blev ansat som revisor i den finansielle gruppe med bank sektoren som primære fokusområde, i august år Daværende KPMG, nu Ernst & Young er det fjerdestørste revisionshus i Danmark. Informanten Hans Peter Lindegaard Buhrkal er specialist i revision af finansielle institutter, Country Coordinator Of Financial Accounting Advisory Services at Ernst & Young. Jyske bank A/S er Danmarks tredjestørste bank og finansielle koncern. Det er en gruppe 1 bank der karakterisere sig selv, som den frække dreng i klassen, når det gælder markedsføring. De beskæftiger sig med private, små og mellemstore virksomheder. Informanten Jane Laugesen Nygaard er afdelingsdirektør og ansvarlig for nedskrivninger fra alle enheder også for udlandet. 12

14 Kapitel: Metode PenSam bank er en privatbank kun for medlemmer i PenSam, FOA eller Forbrugsforeningen og deres familier. Det er en internetbank uden filialer, hvilket begrænser omkostningerne. Banken er en gruppe 3 bank, og informanten er forretningsdirektøren Nicolai Jacob Friis-Hasche. Basisbank er i den øvre del af gruppe 3 og er ikke børsnoteret. Banken er i gang med, at fokuserer på en ny strategi hvor de vil afvikle boliglån, andelsboliglån og erhvervslån. Dette skyldes ikke de nye regler men, at bankens nye ejer ikke vil konkurrere på erhvervslån da det vurderes, at andre banker har bedre kompetencer. Den fremadrettede forretningsmodel er forbrugslån. Informanten Martin Gøtze Tranekær har tidligere været CFO i banken, men er nu ekstern konsulent med tilknytning til banken. Anonym bank 1. er anonym, da de er kritiske overfor Finanstilsynet. Banken er i bankgruppe 4 og informanten er økonomichefen. Anonym bank 2. er anonym, da den ikke er begejstret for hverken udformningen eller mængden af reglerne. Derudover ønsker den ikke, at vække opsigt med sin utilfredshed med Finanstilsynet. Det er hans indtryk, at udtagelser kan blive tolket negativt af interessenterne. Banken ønsker, at holde det anonymt hvilken gruppe banken tilhører, men det er i gruppe 1 til 3. Informanten er afdelingsdirektør i kreditafdelingen Interviewguide For at skabe et overblik, er interviewguiden opbygget omkring nogle forskningsspørgsmål og derefter interviewspørgsmål. Formålet er, at skabe overordnede emner som skal være omdrejningspunktet for interviewene. Derefter er interviewspørgsmålene mere en uddybning, altså en specificering af emnet. (Kvale, Steiner; 1997) Der er konstrueret en overordnet interviewguide med en tjekliste med emner og punkter, der skal afdækkes og som fastholder fokus på emnerne og stiller uddybende spørgemål. Der er ligeledes opstillet en spørgeramme som kan ses i bilag 1. Begge dele vil løbende blive tilrettet hver informant, i forhold til stillingsbetegnelse og fx bankens størrelse og fokusområder. Derudover vil de blive tilpasset efter den øgede viden, jeg erhverver mig gennem forløbet. Selvom det overordnet er den samme interviewguide og samme formål der er med interviewene, så er jeg kommet frem til 7 meget forskellige interviews, hver med interessante synspunkter og meninger. Jeg er bevidst om, at to interviews aldrig kan være ens, da der ikke findes en egentlig metode og interviews er lige så forskellige som samtaler. 13

15 Kapitel: Metode Interviewene er bygget op om tragtmodellen. Derfor vil der i starten af interviewene være lettilgængelige neutrale spørgsmål, der ikke giver mulighed for misforståelser. Dette kunne være spørgsmål om informantens faglige baggrund og arbejdsfunktion, dette gøres også for, at skabe en god kontakt før samtalens egentlige omdrejningspunkt. Derefter vil der blive stillet nogle indirekte og åbne spørgsmål, for ikke at lede informanten i en bestemt retning. Det optimale ville være, først efter interviewet, at præsentere problemstillingen. Men da det er meget travle informanter, er dette ikke en mulighed. (Kvale, Steiner; 1997) En reduceret og tilpasset spørgeramme sendes før hvert interview til informanten. Dette er efter ønske, da informanterne vil være forberedte på alle emnerne før interviewene. Derved øges risikoen for, at informanten i større grad overvejer hvad budskab de ønsker at give, og da informanterne er meget travle erhvervsfolk og emnet er følsomt, har jeg forståelse for dette. Derudover er det fagligt kompetente personer, så der er ingen grund til, at mistænke dem for, at ville give mig misvisende informationer. Men jeg tager forbehold for dette i vurderingen af pålideligheden i interviewene. Før udførelsen af interviewene gennemgik jeg de 7 stadier i interviewundersøgelsen. Først fik jeg afklaret hvad, hvorfor og hvordan jeg vil undersøge emnet. Jeg ønsker en større forståelse for reglernes udformning og hvordan samt hvorfor de evt. påvirker bankerne.(kvale, Steiner; 1997) Der vil blive udført to telefoninterview, da det er den optimale situation for informanterne. For yderligere, at optimere situationen for informanterne, aftalte vi over mails, tidspunktet og at det er informanten der skal ringe op, således at informanten ikke bliver afbrudt. Dette betyder, at informanterne kan finde tid til, at deltage i interviewene, hvilket ellers ikke var muligt. Jeg vurder telefoninterview og derved kun mundlig kommunikation som en mulighed, da emnerne ikke er af personlig førelsesladet karakter, hvor det vil være nødvendigt at tolke på informanternes kropssprog. Jeg forsøger så vidt det er muligt, at tale frit med informanterne det vil sige, at min rolle primært er, at være interesseret, lyttende og stille uddybende spørgsmål som kan være medvirkende til, at besvare mine forskningsspørgsmål. Jeg er bevidst om, at jeg kan komme til at styre interviewene ved fx at nikke til visse udsagn eller ikke til andre, smile bestemte steder eller undlade at reagere andre steder osv. På denne måde kan jeg komme til at give en utilsigtet men meget klar besked om min holdning til de emner og drejninger informanten taler om. (Andersen; 2008) For at sikre en høj kvalitet af interviewene, vil alle interviewene blive indspillet. Dette gøres for, at sikre de bedste forhold til senere, at analysere og udarbejde referater. Derved vil jeg være bevidst om informantens tonefald, pauser og liggende, hvis disse er brugt bevidst for, at understrege en holdning 14

16 Kapitel: Metode eller synspunkt. Interviewene indspilles ligeledes for, at jeg under interviewene har de bedste forudsætninger til at kunne lytte og stille uddybende spørgsmål. Jeg fravælger, at foretage fuldt transskribering af interviewene, da der vil forekomme meget snak, der ikke er relevant i forhold til problemstillingen. Informanterne er bevidste om, at interviewene bliver indspillet og har ikke stillet undring eller frabedt sig dette. Informanterne er blevet informeret om, at lydfilerne kun er til min bearbejdning og, at der ikke er andre der kommer i bekendtskab med disse. Derved sikre jeg, at indspilningerne ikke skader kvaliteten af interviewene ved, at informanterne tilbageholder relevant information. I analysen af interviewene ser jeg bort fra, de fysiske rammer interviewene er udført under. Analysen er teoridrevet der bygger på en forudgående forventning til årsagssammenhængene. Interviewene vil løbende gennem specialet bidrage til diskussionen, forståelsen af teorien og den praksis forståelse Pålidelighed, gyldighed og kritik af den primære empiri Det er nødvendigt, at reflektere over hvordan jeg bruger de dybdegående personlige interviews. Derved er reliabiliteten vigtig, da den afdækker den pålidelighed der er i udarbejdelsen, gennemførelse og analysen af interviewene. Med dette i mente, har jeg forsøgt gennem min metode, at beskrive tingene så specifikt som muligt for, at undgå tilfældigheder som evt. vil kunne få indflydelse. For at højne validiteten, altså om det der måles også afspejler det ønskede emne, tages der højde for forskellige risici for diverse kommunikationsfiltre og fejltolkninger imellem informanten og intervieweren mig. Det gøres for, at højne sandfærdigheden i dataene og interviewenes udtryk det kan fx være, at vi tillægger ord eller begreber forskellige betydninger for, at formindske dette, vil jeg fx inden interviewene skabe mig en grundforståelse for emnerne og begrebsrammen. For at højne niveauet for det sagte sikre jeg, at informanten ved, at han/hun til enhver tid, kan komme med oplysninger som vil blive behandlet fortroligt. Dette gøres ved, at banken og informantens identitet vil blive anonymiseret. Dette er der flere informanter der vælger, at benyttede sig af. Dette skaber de bedst tænkelige forhold for, at informanterne kan tale frit og åbent om emnet. Jeg har for, at sikre anonymitet overvejet om det er tilstrækkeligt, at anonymisere bankerne og informanterne, eller om det vil være nødvendigt, at fortrolighedsstemple specialet. Jeg har vurderet, at det vil være utrolig svært at identificerer de anonyme banker ud fra den anonymitet jeg har givet dem. 15

17 Kapitel: Metode Jeg begrænser muligheden for, at informanterne tilbageholder information pga. informanternes mulighed for anonymitet. Jeg vurderer dette mere nødvendigt end risikoen for, at informanterne udtaler sig om områder de ikke har indgående kendskab til, pga. anonymiteten. Trods specialets anonymitet af informanterne er jeg bekendt med tilstrækkelig information til, at pålideligheden af interviewene bliver høj. Alle informanter har fået tilbuddet om at verificere referatet, før det bruges til nærmere analyse. På denne måde sikres troværdighed mellem informanten og intervieweren - mig. Da informanten har mulighed for, at kommentere eller uddybe evt. kommentarer begrænser jeg evt. fejltolkninger. Interviewene bidrager med en praktisk forståelse til teorien og problemstillingen. Den kan derfor ikke stå alene og det er nødvendigt, at det ses i sammenhæng med den indgangsvinkel både jeg som interviewer, men også informantens tilgangsvinkel til emnet og problemstillingen. Ligeledes er jeg bevidst om, at informanterne ikke er objektive og, at den data de bidrager med, er deres indgangsvinkel til emnet. Dette er positivt, da det er akademikere flere års erfaringer der udtaler sig om deres faglige standpunkt. Ligeledes er deres subjektivitet negativ, da de kan komme til, at påvirke mit objektive synspunkt i en bestemt retning. Jeg vil under processen være bevidst om de mangler og fejl der kan være, ved udførelsen af interviews. Det kan være upræcise spørgsmål, eller min mangel på træning som interviewer. Dette begrænser jeg ved, at interviewe revisorerne først for, at skabe en større forståelse for feltet og for, at få interviewtræning. Under alle 7 interviewstadier er det vigtigt, at overveje de etiske dilemmaer, ikke kun pga. interview situationen men også, at emnet for informanterne er følsomt. Jeg har ud fra ovenstående forbehold sikret en god etisk adfærd og validering.(kvale; 1997) Jeg er bevidst om, at min forståelse for emnet er vokset løbende gennem processen. Så selvom jeg som udgangspunkt benytter den samme spørgeramme, vil jeg som interviewer være i stand til, at spørge mere detaljeret i de sidste interview. Derved vil de sidste interviews have en bedre datakvalitet og i den optimale situation ville jeg udføre opfølgende interviews, med de første informanter. Dette har jeg fraprioriteret, både af hensyn til informanternes travle hverdag, men også af hensyn til mine ressourcer. I stedet benytter jeg interviewene som de er og er bevidst om begrænsningerne og konsekvenserne heraf. Dette kommer fx til udtryk ved, at jeg ikke i samme omfang stiller dybdegående spørgsmål til de første informanter, hvilket forringer datakvaliteten dette 16

18 Kapitel: Metode er tilfældet ved manglende dybdegående spørgsmål omkring bankernes benyttelse af tilbageholdt overskud og aktieudvidelse. 3.3 Sekundær empiri Under den sekundære dataindsamling vil jeg bestræbe mig for, at udvælge materiale af et højt faglig niveau, dette skal skabe den grundlæggende forståelse for emnet og problemstilling. Dette kan være nationale og internationale bøger, fagmagasiner og lov materiale. Data udvælgelsen er derved ikke objektivt, men dette tolkes som en styrkelse da det frasorterede materiale ikke er af et højt fagligt niveau. Materialet anvendes så det supplerer hinanden og samtidig belyser emnerne fra forskellige vinkler. Der er fx mange teoretiske perspektiver indenfor økonomi, kapitalsammensætning og bankdrift. Der findes mange retninger og holdninger som isoleret giver forskellige konklusioner. For at skabe en dybdegående analyse med flere indgangsvinkler benyttes fx både Finanstilsynets vejledning til bilag 10, men også KPMG s og Deloittes vejledning til bilag 10. I nogle perspektiveringer er de enslydende, men de har også forskellige opfattelser og forståelse af den praktiske håndtering og hvilke konsekvenser dette medfører. Materialet udvælges på baggrund af afsenderens og forfatterens baggrund, hvem og hvor er materialet udarbejdet og er dette en troværdig afsender. Dertil vil jeg være bevidst om, at benytte materiale med fra forskellige afsendere, som dokumenter fra det offentlige, men også materiale fra revisor og banker. Også formålet for materialets udarbejdelse er vigtig da det påvirker budskabet. Er det fx en bank der er afsender så kan budskabet være, at give reglerne skylden for den dårlige drift og derved skal materialet signalerer noget bestemt og er ikke nødvendigvis sandfærdig. Ved udvælgelsen af materiale vil jeg været bevidst om sneboldseffekten, derfor vil jeg være opmærksom på ikke udelukkende, at udvælge materiale på baggrund af henvisninger, men også finde andre indgangsvinkler. Ved udvælgelsen af internetmateriale vil jeg være meget omhyggelig med ikke, at udvælge materiale hvor kilden ikke er karakteriseret ved høj faglig standard eller som er af ældre dato. Analysen bygger blandt andet på klassiske teorier som Pecking order teorien, Modigliani & Miller (M&M) og agent/principal teorien. Disse teorier benyttes da de kan bidrage til forståelsen af problemstillingen samtidig med, at analysen kan give noget tilbage til teorierne. Pecking order teorien benyttes for, at forstå bankernes valg af finansieringskilder. 17

19 Kapitel: Metode M&M teorien benyttes da det er en grundlæggende kapitalstrukturteori, derudover benyttes agent/principal teori, da det er en grundlæggende forståelsesteori om relation mellem parter. Derudover benyttes der forskningsprojekter og rapporter for, at skabe en forståelse, få andre nuancer og synspunkter til projektet. Disse er ligeledes nøje udvalgt efter et højt fagligt niveau med relevant afsender Autenticitet, troværdihed og kildekritik af den sekundære empiri Specialet vil anvende et bredt udvalg af forskellige kilder til analyse og beskrivelse af reglerne, kilderne anvendes kun hvis de vurderes pålidelige. Udvælgelsen af materiale vil foregå kritisk og der vil blive foretaget krydstjek af informationen hvis der stilles tvivl om ægtheden eller det faglige niveau fx ved, at tjekke, at andre understøtter argumenterne. Dette gør ikke kilderne 100% troværdige, men pålideligheden må anses som høj. Subjektive magasiner vil ligeledes blive anvendt som kilder da de vurderes fagligt, at kunne bidrage til analysen. Specialet bygger på empiri på trods af risikoen for, at evt. fejl og misforståelser vil blive viderebragt. Der benyttes ligeledes empiriske forskningsresultater fra udlandet, dette gøres da der ikke i samme omfang er udarbejdet undersøgelser i Danmark. Undersøgelserne udvælges efter kriterier om, at de skal være på et højt fagligt niveau og fra lande der er økonomisk, psykologisk og hvis samfundsstruktur er sammenlignelige med Danmark som fx England. Der kan argumenteres for ægtheden i, at sammenligne på tværs af lande. Dette er specielt i forhold til banklån da Danmark adskiller sig fra andre lande ved, at have en relativ høj forekomst af små og mellemstore virksomheder, hvilket primært er dem der benytter bankfinansiering. (Jensen; 2014) Trods dette er det min opfattelse, at de empiriske sammenligninger giver et retvisende billede af forholdene. 18

20 Kapitel: Metode 3.4 Projektdesign & rapportstruktur Denne model illustrerer specialets struktur, hvor hver boks repræsentere en del af specialet. Processtyrende faktorer Teori Analyse Konklusion Indledning Metode Teorien om Basel Beskrivelse af kapitalkravet i Basel III Kreditrisiko & nedskrivningsreglernes påvirkning på bankens udlån Konklusion Perspektivering Udlånets betydning for bankregnskaber Bankernes muligheder for at efterleve kapitalkravet Kapitalkravets påvirkning på fundingomkostningerne 19

21 Kapitel: Metode Kapiteloversigt Kapitel 5 skaber en grundlæggende forståelse af Basel gennem de 3 Basel aftaler og en grundigere gennemgang af Basel III. Ligeledes illustreres det, hvilke dele af Basel III resten af specialet vil fokusere på. Kapitel 6 beskriver de elementer i kapitalkravet som har indflydelse på problemstillingen om hvordan kapitalkravet påvirker bankernes aktiviteter. I kapitlet defineres de forskellige kapitalformer og de forskellige former for buffer beskrives. Det er centralt i forståelsen af, hvorfor og hvordan reglerne om kapitalkrav har indflydelse på bankernes aktiviteter. Dette illustreres ligeledes i et eksempel på udlånsrenten. I kapitel 7 beskrives kreditrisiko og regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån og deres forskelle. Trods uoverensstemmelser mellem de to regler, så beskriver de hvordan bankerne håndtere udlån og de risici det indeholder. I kapitlet beskrivelses reglerne og indregningsmetoderne. Kapitlet 8 diskuterer kreditrisiko og regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån, og hvordan disse påvirker bankernes driftsmæssige udlåns aktiviteter. Kapitlet starter med at diskutere ud fra opgørelsesmetoderne af kreditrisikoen og det individuelle solvensbehov. Derefter diskuteres hvordan reglerne påvirker bankernes administrative omkostninger og prissætningen på udlån. Anden halvdel af kapitlet diskuteres regnskabsreglerne for værdiansættelse af udlån, ud fra reglerne om objektiv indikationer for værdiforringelse og nedskrivningsreglernes administrative omkostninger til sidst diskuteres hvordan reglerne påvirker boliglån. Kapitel 9 diskuterer hvad muligheder bankerne har for, at kunne efterleve kapitalkravet. Bankerne kan reducere i deres RWA eller øge indtjeningen. De kan foretage en aktieudvidelse eller tilbageholde overskud. De forskellige muligheder vil blive perspektiveret i forhold samfundet. Kapitel 10 diskuterer bankernes fundingomkostninger og statens indvirkning på bankernes finansierings beslutningerne, bankernes indtjening på balancen og afkastkravet. Kapitel 11 og 12 besvarer problemformuleringen i en konklusion. Konklusionen er en sammenkædning af de foregående diskussioner. Derefter sættes projektet i en perspektivering i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger der er ved ledelsens incitament til, at fastholde et lavt egenkapital niveau. 20

22 Kapitel: Teorien om Basel 4 Teorien om Basel I dette kapital gives en kort gennemgang af Basel-aftalerne. Først en kort introduktion til hvordan og hvorfor Basel I blev skabt, efterfuldt af udviklingen til Basel II og III. Til sidst præsenteres hovedelementerne i Basel III for, at skabe en forståelse for, hvad dette betyder for bankernes aktiviteter og hvorfor reglerne er så vigtige. Dette gøres gennem en forståelse af Basel III tilblivelse, formål og opbygning. 4.1 Basel I - Aftale om minimumskapitalkrav og fælles definitioner Efter valuta- og bankkrisen i år 1974 etablerede G-10 landenes 1 centralbanker en arbejdsgruppe- Basel komiteen. Denne skulle agere som en tænketank for banker med fokus på, at fremsætte forslag til en styrkelse af sikkerheden i den private del af det internationale valutasystem. Rationalet var, at idet markedsforvridningerne blev globale, måtte reguleringen også være det. Formålet var, at øge den globale finansielle stabilitet samt, at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af grænser. Dette udmøntede sig i år 1988 i Basel I (The Capital Accord), der omfattede en fælles aftale om minimumskapitalkrav og fælles definitioner. (bis.org/bcbs/about.htm; ) For danske bankers vedkommende betød det, en lempelse i kapitalkravene. Det skyldes, at kravene til danske banker før Basel I var strammere, men nu skulle alle OECD 2 -landene følge samme regler. Basel I er efterfølgende blevet kritiseret for, at være for snæver i sin tilgang til regulering og pga. den simple og ufleksible standardmetode der kun i ringe grad afhang af de specifikke aktiviteters risiko. Derved kunne de mest risikable og profitable aktiviteter placeres på balancen, der derved ikke påvirkede kapitalkravet. Dette medførte, at bankerne forblev risikable samtidig med, at de overholdt kapitalkravene (Liikanen; 2012). 4.2 Basel II Forbedret risikostyring gennem internationale kapital standarder Basel I blev revideret i år 2004, hvorefter Basel II efterfulgte den trådte i kraft i 1/1 år Basel II havde en risikobaseret tilgang og den var ligeledes et udtryk, for en mere individualiseret tilgang hvor der forsøgtes, at tage højde for de enkelte bankers omstændigheder. Derved kunne det før standardiserede 8% krav, nu vægtes efter låntagers sikkerhedsmæssige kvalitet hvilket betød, at der kunne ligges mindre i reserve hvis sikkerhedsstillelsen var god. Basel II betød en forbedret 1 Frankrig, Tyskland, United Kingdom, USA, Japan, Nederland, Belgien, Canada, Sverige, Italien og Schweiz. 2 Organisation for Economic Co-Operation and Development. 21

23 Kapitel: Teorien om Basel risikostyring af bankerne, da solvenskravet 3 i højere grad end tidligere afspejlede bankernes faktiske risici. Basel II er bygget op som 3 søjler, der skal betragtes som 3 risiko evaluering trin for bankerne. De 3 søjler består af det objektive minimumskapitalkrav, det supplerende individuelle kapitalkrav og oplysningsforpligtelser. Fokusset var den øgede globalisering, der skabte øget afhængighed og en grænseoverskridende sårbarhed. Derfor måtte reglerne ligeledes blive mere globale. Basel II-reglerne er af mange fx af Rangvid-udvalget 4 blevet beskyldt for, at være medvirkende til finanskrisen 2007/8 5 (Wendt, Peter; 2011). 4.3 Basel III Styrkelse af kapitalkravet & risikostyringen På baggrund af de mangler der var i Basel II er formålet med Basel III, at sikre mere og bedre kapital og likviditet i den finansielle sektor. Fra og med 1. januar år 2014 begyndte implementeringen af Basel III reglerne, via kapitaldækningsdirektivet CRD IV og kapitaldækningsbekendtgørelsen CRR. Implementeringen skal ske løbende frem til år Formålet er, at forbedre banksektorens evne til, at absorbere finansiel uro der følger af den finansielle og økonomiske stress uanset kilden. Derved styrkes bankernes gennemsigtighed til omverdenen og den finansielle stabilitet styrkes. Dette gøres for, at styrke overvågningen og risikostyringen af banksektoren. Basel III skal harmonisere forskellige nationale tilsynspraksisser ved næsten fuldstændigt, at fjerne valgmuligheder og skøn. Der er en række særlig veldefinerede områder der er undtaget for, at de enkelte medlemsstater kan vedtage stengere regler på disse områder, som fx bufferniveauer. Derved skabes et ensartet fælles europæisk grundlag for udøvelse af bankdrift. Grundstenene for de nye kapitaldækningsregler er EU kapitaldækningsdirektivet (CRD IV) og EU kapitaldækningsbekendtgørelsen (CRR). CRD IV (Capital Requirements Directive) er et direktiv og skal derfor implementeres i dansk lovgivning, det trådte i kraft den år 31. marts år Et direktiv betyder, at bankerne skal efterleve love og bekendtgørelser og ikke Basel-reglerne eller EUdirektiverne. Mens CRR (Capital Requirement Regulation) forordningen er direkte gældende i dansk 3 Solvenskravet udtrykker den risikoprofil bankerne drives under. Det er den tilstrækkelige basiskapital sat i forhold til de RWA. 4 Randvid-udvalget er et ekspertudvalg der blev nedsat i år 2012 til, at analysere årsagerne til finanskrisen og vurdere effekten af de politiske tiltag, der skulle afbøde finanskrisen. (dr.dk; ) 5 Basel II var medvirkende i kraft af det mere liberale regelsæt, med lempelse af bankernes kapitalkrav. Den langvarige konjunkturcyklus var sammen med bankernes konkurrence om yderligere kreditgivning til erhvervslivet medvirkende til, en overophedning i Amerikas og Europas- økonomi. Dette kom til udtryk på ejendomsmarked der steg kraftigt, pga. de store beløb der blev udlånt til ejendomsmarked (Wendt, Peter; 2011). 22

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Helle Seidelin Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Indledning Finanstilsynet

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål... 3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder... 3 1.2 Basiskapital... 3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 1.4 Metode...

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

Læs mere

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE 1 Skyggebanksystemet Skyggebanksystemet er det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning.

Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. Rapport fra udvalget vedrørende værdiansættelse af udlån og kapitaldækning. FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr 10 59 81 84 finanstilsynet@ftnet.dk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 HD Finansiel Rådgivning 10. januar 2014 Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 Underviser: Jens Thøgersen () tlf. 61 63 86 03 mail: jet@sparthy.dk Fagansvarlig: Seniorrådgiver

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere