Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Transkript

1 Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

2 Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2016 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at at det i lyset af kommende omprioriteringsbidrag overvejes at afholde et samlet budgetseminar for hele KB på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen. at der straks efter indgåelse af budgetforlig indlægges 1-2 dage til teknisk (forvaltningsmæssig) gennemgang af budgettet før offentliggørelse.. ØU ønsker i den forbindelse en fælles KB-drøftelse om budgettet næste år. I den anledning skal hele KB inviteres til to budgetseminarer (12-12 møder). Første gang i april måned (fre-lør), og det andet mellem 1. og 2. behandling af budgettet. Økonomi har i budgetprocessen herunder tidsplan fokus på: at der er input fra hele organisationen at der i budgetprocessen er tilstrækkelig tid til politiske drøftelser at der er sammenhæng mellem befolkningsudvikling/prognose og budget at oversigterne til budgettet er tydelige at budgettet baserer sig på klare forudsætninger/mængder og priser Signalerne fra Kommunaløkonomisk Forum i Ålborg den 14. og 15. januar 2016: Kommunernes økonomiske udfordringer var igen i år det store omdrejningspunkt for konferencen der traditionen tro skyder det kommunalpolitiske kalenderår i gang. I år var overskriften Vækst og Velfærd Nationale rammer, lokale prioriteringer. Budskaber og fokusområder: Økonomisk politik, stram økonomisk styring, holde budgetterne Omprioriteringsbidraget Effektiviseringer, omprioriteringer Integrationsområdet og offentlige forsørgede presser kommunerne Det nære sundhedsvæsen kræver klare aftaler og bedre samarbejde Regeringen har med finansloven for 2016 samtidig fået vedtaget sit omprioriteringsbidrag, der indebærer, at kommunernes rammer som udgangspunkt reduceres med 2,4 mia. kr. om året fra KL vil i økonomiforhandlingerne søge at holde råderummet i kommunerne, men selvfølgelig skærper omprioriteringsbidraget alt andet lige kravene til kommunernes budgetlægning for som i forvejen er ganske udfordret. Omprioriteringsbidraget indebærer, at en gennemsnitskommune nu starter budgetlægningen med en reduktion og med usikkerhed om, hvad der eventuelt "kommer tilbage" fra omprioriteringsbidraget. Hertil kommer stor usikkerhed om finansieringen, da regeringen ikke har givet noget garanti for, at det ekstraordinære finansieringsbidrag fastholdes. De nye vilkår har fået mange kommuner til at overveje både en tidligere start for budgetlægningen i 2016 og en anderledes proces. Kommunerne står over for en kæmpe opgave med omprioriteringsbidrag, stigende udgifter til integrationsområdet, etc. Det kan betyde at kommunerne er nødt til at genåbne budgetterne for

3 Økonomisk politik for Stevns Kommune for Indledning Målet med den økonomiske politik er at formulere nogle pejlemærker for den økonomiske udvikling, der kan styres efter. Det kan understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med budgettet. Den økonomiske politik behandles hvert år i Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen og omfatter alle 4 år i budgetperioden. Stevns Kommunes økonomi vil komme under pres. Befolkningsprognosen viser at kommunens samlede befolkningstal falder samtidig med at antallet af ældre stiger. Ændringer i befolkningens sammensætning har konsekvenser for kommunens økonomi og kan aflæses direkte i kommunens budget. Stigningen i antallet af ældre medfører større udgifter på det sociale og det sundhedsmæssige område. Skatteindtægterne vil påvirkes, da antallet af borgere i den erhvervsaktive alder er faldende. Som det fremgår af nedenstående oversigt, vedtog Kommunalbestyrelsen et budget 2016 med et overskud på strukturel balance på ca. 52,3 mio. kr. Dette overskud reduceres til en lille kasseforøgelse på ca. 6,3 mio. kr. efter der er afsat midler til anlægsudgifter. Resultatopgørelse - mio. kr. B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Finansiering , , , ,2 Udgifter/service, overførsler, renter, afdrag 1.251, , , ,7 Strukturel balance -52,3-42,5-32,7-23,5 Anlæg netto 46,8 54,4 31,4 27,4 Brugerfinansieret renovation -0,8-0,9-1,0-1,1 Likvide aktiver -6,3 11,0-2,3 2,8 I budget 2016 er der overskud på strukturel balance i alle årene, overslagsårene er usikre blandt andet på grund af usikkerheden i vurderingen af tilskud og balancetilskud. Overslagsårene viser forbrug af kassebeholdningen på grund af anlægsudgifter overstiger overskud på strukturel balance. Der skal vurderes på størrelsen af anlægsinvesteringer. I budget 2016 er der taget højde for regeringens omprioriteringsbidrag der reducerer servicerammen med 2,4 mia. kr. for hele landet svarende til ca. 1% om året. Stevns har reduceret serviceudgifterne med 1% om året svarende til 8 mio. kr. om året fra Virkning i alt 24 mio. kr. i Der skal derfor igangsættes en proces med analyser og vurderinger for at frembringe forslag til eventuel politisk prioritering for at sikre, at budgetforbedringer kan foretages på bedste oplyste grundlag. Forslagene skal bl.a. tage afsæt i benchmark og budgetanalyser. Det politiske grundlag for økonomisk politik Den økonomiske politik skal overholdes, så tillægsbevillinger undgås. De enkelte fagudvalg overholder deres budgetter, eventuelle overskridelser på enkelte områder skal finansieres inden for eget budget. 2

4 Den Økonomisk politik for indeholder følgende målepunkter: Stevns Kommune har fokus på fortsat sund økonomi, overholde økonomiaftalen mellem regeringen og KL, holde budgetterne, skabe overskud på strukturel balance til råderum til anlæg. 1. En økonomiaftale mellem KL og regeringen forventes overholdt. 2. Der skal være overskud på strukturel balance, som er tilstrækkeligt til anlæg, som "stødpude" til likviditeten. 3. Niveau for anlægsrammen fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. 4. Likviditeten anbefales på minimum gns. 80 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. 5. Gældens størrelse og låneoptagelse. Det vurderes i forbindelse med budgettet. 6. Der udarbejdes Balancekatalog til budget Balancekataloget skal indeholde budgetforbedringer/spareforslag for omprioriteringsbidrag ( ) samt ekstra til beredskab i forbindelse med merudgifter/opdrift. I alt ca. 30 mio. kr. med mål om fuld udmøntning i Orientering og inddragelse af MED-organisationen og andre relevante høringsfora. Fagudvalgene holder dialogmøder med brugersporet i marts måned. Formålet er at fagudvalgene har dialog med brugerne, hvor brugerne kan tilkendegive deres synspunkter og fagudvalgene kan være med til at skabe en forventningsafstemning omkring budgettet. Synspunkter og forslag fra dialogmøderne indgår i udvalgenes videre drøftelser af områdets handlemuligheder. 8. Direktionen har inviteret ledergruppen til dialog om de kommende store budgetudfordringer fra Hvor de stiller spørgsmålet, Er det derfor hensigtsmæssigt at gøre som vi plejer på Stevns eller skal vi tænke anderledes? Til brug for gode input fra ledergruppen til Kommunalbestyrelsen. 1. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi. Aftalen fastlægger bl.a. rammer for serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og anlægsudgifterne. Disse rammer fastsættes for kommunerne under èt. Hvis kommunerne samlet ikke overholder økonomiaftalens rammer får det økonomiske konsekvenser for kommunerne via det betingede bloktilskud eller skattesanktion. KL og kommunerne har et tæt budgetsamarbejde til brug for overholdelse af aftalen. 2. Overskud på "strukturel balance" Stevns Kommunes resultat af "strukturel balance" skal vise et overskud som kan finansiere det ordinære anlægsbudget og er robust overfor økonomiske konjunkturudsving. Strukturel balance er resultatet af skatteindtægter, tilskud fra staten, driftsudgifter, renter og afdrag. Strukturel balance er budgetteret med overskud på 52,3 mio. kr. i Niveau for anlægsrammen Stevns kommune skal være et godt sted at bo. Der skal sikres midler til anlægsinvesteringer som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og kommunens økonomi, samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Stevns kommunes anlægsinvesteringer er i årene på i alt ca. 600 mio. kr. Det svarer til et årligt gennemsnit på ca. 67 mio. kr. 4. Likviditet og den gennemsnitlige likviditet Stevns Kommunes kassebeholdning skal som minimum være stor nok til at dække de løbende betalinger og fungere som stødpude overfor statslige indgreb og uforudsete begivenheder. Økonomi- og indenrigsministeriet bruger ofte forholdet mellem kassebeholdningen og kommunes bruttodrifts og anlægsudgifter, når det skal vurderes, om en kommune har en presset økonomisk situation. Hvis likviditeten udgør 3% af de samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter vurderes kommunens likviditet normalt ikke at være presset. Dette vil for Stevns kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 50 mio. kr. Kassekreditreglen indebærer at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs at kommunens likvide aktiver skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. Den gennemsnitlige likviditet er i 2015 ca. 165 mio. kr. og ultimo mio. kr. Målet er minimum ultimo 3% af kommunens samlede bruttodrift- og anlægsudgifter. Det svarer til ca. 50 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet skal minimum være på 80 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Likviditetsbudgettet viser at der er bevilget og disponeret en stor del af kassebeholdningen. 5. Gældens størrelse og lånefinansiering Som udgangspunkt har kommunerne ikke direkte låneadgang til anlægsinvesteringer. Der er en række undtagelser som f.eks. energiinvesteringer, lånepuljer i forbindelse med økonomiaftalen, etc. Langfristet gæld ultimo 2014 pr. indbygger er i Stevns og landet er kr. (excl. ældreboliger) 3

5 Budgetproces Rammen er budget 2016/budgetoverslagsår Der udarbejdes Balancekatalog til budget Balancekataloget skal indeholde budgetforbedringer/spareforslag for omprioriteringsbidrag samt ekstra til beredskab i forbindelse med merudgifter/opdrift. I alt ca. 30 mio. kr. med mål om fuld udmøntning i Eksempel på procentvis (3,6%) fordeling ift til udvalgsrammen: Fordeling i mio.kr. Pct. ift rammen Serviceramme ØU SSU BU NFK PTU 161,0 272,0 315,0 36,0 51,0 5,8 9,8 11,3 1,3 1,8 I alt 835,0 30,0 På KB budgetseminar den 8. og 9. april drøftes emner og muligheder for budgetforbedringer/spareforslag til Eksempel på emner: Pres fra "omverden" - hvad er fremtidsperspektiverne for kommunerne på alle områder Prioritering af opgaver - skal/kan opgaver Benchmarking Driftsbesparelser og effektiviseringer Investeringsprojekter Temadrøftelser på specifikke områder, eks. Integrationsområdet Udvalgte områder Justering anlægsplan Indtægtsforhøjelser Det samlede Balancekatalog drøftes i MED udvalg hvorefter bemærkningerne fra disse møder indgår i Økonomiudvalgets drøftelser i august. De endelige forslag og det endelige niveau for Balancekataloget forventes fastlagt på temamøde i september Efter regeringen og KL forventelig har indgået økonomiaftale i juni udarbejdes budgetforslag 2017/version 1 som omdeles medio juli måned og præsenteres for KB ultimo august. Version 1 indeholder: Basisbudget som svarer til det serviceniveau der er godkendt for politikområderne Ændringsforslag til basisbudgettet som synliggøres og indgår i resultatopgørelsen version 1: Udgiftsvirkninger overførselsområdet (kontanthjælp, sygedagpenge, etc) Demografisk udgiftspres med vurdering af befolkningsudviklingens virkning på børnepasning, skoler og ældre Udgiftsændringer som konsekvens af Folketingets Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Udgiftsændringer inden for vedtaget serviceniveau/ tekniske rettelser Ændringsforslag som IKKE indgår i resultatopgørelsen men indgår til senere prioritering: Forslag til ændringer udover vedtaget service Balancekatalog, som udgangspunkt på 2% af udvalgenes ramme Forslag til anlægsinvesteringer Afledt drift af anlæg 4

6 Overordnet tidsplan for budget : ØU december 2015: Evaluering af budgetproces februar 2016: Økonomisk politik og budgetproces i ØU Orientering til MED om økonomisk politik og budgetproces Marts/ Fagudvalgene orienteres om økonomisk politik, budgetproces og præsentation af udvalgenes budget Marts/ Fagudvalgene drøfter rammen, indhold og pejlemærker for budget /9. april 2016 KB budgettemamøde 20. april 2016: Budgettemamøde ØU og Hoved MED Maj/ Dialogmøder mellem fagudvalg og brugere. Formålet er at fagudvalgene har dialog med brugerne, hvor brugerne kan tilkendegive deres synspunkter og fagudvalgene kan være med til at skabe en forventningsafstemning omkring budgettet. Synspunkter og forslag fra dialogmøderne indgår i udvalgenes videre drøftelser af områdets handlemuligheder. Fagudvalgenes budgetforslag behandles i udvalgene primo juni 29. juni 2016: Orientering til KB om budgetforslag og balancekatalog samt information om økonomiaftalen for august: KB orientering om budgetforslag 2016/version 1, forventet regnskab som skal godkendes af KB, drøftelse forud for borgmestermøde af serviceramme og anlæg 31. august 2016: ØU møde med Hoved MED 1. september 2016: Borgmestermøde drøftelse af landsprognosen B2017 og R september 2016: KB 1. behandling budgetforslag? september 2016: KB budgetseminar til brug for drøftelser og prioritering af udvalgenes forslag, herunder anlæg 13. oktober 2016: KB 2. behandling budgetforslag Overordnet tidsplan for budgetopfølgninger 2016: Ultimo februar budgetopfølgning 1 (behandles i udvalgene i april) Ultimo maj budgetopfølgning 2 (behandles i udvalgene i august) Ultimo september budgetopfølgning 3 (behandles i udvalgene i november) 5