DISCUS A/S RAPPORT. Case-baseret kortlægning af sygedagpengeforløb i Høje-Taastrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S RAPPORT. Case-baseret kortlægning af sygedagpengeforløb i Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 RAPPORT Case-baseret kortlægning af sygedagpengeforløb i oktober 2008

2 Indhold Forord 3 Sammenfatning 4 1. fase: Forløb op til sygemeldingen fase: Diagnosticering, undersøgelser og behandling fase: Opfølgning, afklaring af arbejdsevne og delvis raskmelding fase: Fastholdelse i job eller forberedelse af sag til et andet ydelsesgrundlag... 6 Tilstødende problemstillinger... 7 Politiske og økonomiske rammer i sygedagpengesagsbehandlingen... 7 Indledning 9 Baggrund... 9 Undersøgelsen formål Undersøgelsens metode Gennemgang af 15 sygedagpengesager 12 Diagnose Sagernes varighed Forløb op til afklaring af diagnose Forløb op til påbegyndt behandling Forløb op til afklaring af diagnosens betydning for arbejdsevnen Ventetider på attester og lægeerklæringer fra sundhedsvæsenet Ventetid på grund af interne forhold Opfølgninger Delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Case beskrivelser af typiske sygedagpengeforløb 20 Case 1: Lidelse i bevægeapparatet (44 uger) Case 2: Stress med delvis raskmelding (42 uger) Case 3: Cancer med delvis raskmelding og fleksjob (108 uger) Case 4: Hjerte-/karsygdom (70 uger) Oversigtsskema: Sygedagpengesager i

3 Forord LBR i har bedt DISCUS lave en case-baseret kortlægning af udvalgte sygedagpengeforløb. har tilbage i 2005 med støtte fra Koordinationsudvalget kortlagt ventetider og årsager til ventetider i sygedagpengeforløb over 26 uger (med udgangspunkt i en gennemgang af 219 sygedagpengesager). Kortlægningen viste blandt andet, at sygedagpengeforløb ofte øges pga. ventetider i sundhedsvæsenet. Ventetider på lægelig afklaring af diagnose og ventetider på behandling har betydning for kommunens muligheder for at iværksætte tiltag og afklaring i et sygedagpengeforløb. Der er brug for en mindre, men opdateret undersøgelse af, hvordan billedet ser ud i 2008, og hvilke faktorer der har betydning for et sygedagpengeforløbs varighed og progression i dag. I undersøgelsen sættes desuden fokus på, hvilken betydning disse faktorer har for Jobcentrets handlemuligheder i sygedagpengesager, set i lyset af de politiske og økonomiske rammer i regeringens forslag om aktive tilbud og ændring af refusionsregler i sygedagpengesager. Der er samtidig brug for nogle billeder på typiske sygedagpengeforløb, hvorfor undersøgelsen også indeholder fire cases, der illustrerer forskellige sygedagpengesager

4 Sammenfatning I dette afsnit sammenfattes de faktorer, der har betydning for et sygedagpengeforløbs varighed. Faktorerne er listet under fire faser, der kendetegner et sygedagpengeforløb. De fire faser er: 1. fase: Forløb op til sygemeldingen 2. fase: Diagnosticering, undersøgelser og behandling 3. fase: Opfølgning, afklaring af arbejdsevne og delvis raskmelding 4. fase: Fastholdelse i job eller overgang til andet forsørgelsesgrundlag Tilstødende problemstillinger Det er væsentligt at holde sig for øje, at især fase 2 med diagnosticering og behandling typisk overlapper og foregår sideløbende med fase 3 sygedagpengesagsbehandlerens opfølgning og vurdering af arbejdsevne. Til sidst i dette kapitel sammenholdes de nævnte faktorer med de politiske og økonomiske rammer, der lægges op til i regeringens handlingsplan for sygefravær Sygefravær en fælles udfordring. Konklusionerne i denne kortlægning bygger på en gennemgang af 15 sygedagpengesager i samt tre kvalitative interview med borgere, der har gennemgået og afsluttet et sygedagpengeforløb. 1. fase: Forløb op til sygemeldingen Nogle sygemeldinger sker akut uden forudgående antydninger til helbredsmæssige problemer. Men i en del sager har der været en optakt med tegn på, at en langtidssygemelding kunne være undervejs. Det gælder fx. ved nogle bevægeapparatslidelser, stress sygemeldinger og hjertelidelser. De tre interview viser alle, at sygemeldte har mærket fysiske tegn på sin sygdom op til sygemeldingen. Det vidner om behov for en skærpet opmærksomhed på forebyggelse og øget opmærksomhed på disse signaler på arbejdspladserne. Der rejses en sygedagpengesag i kommunen, når der er gået en uge fra første sygedag. Hvis sygemeldtes arbejdsgiver har ydet løn de første to uger af sygefraværet, rejses en sygedagpengesag først en uge efter denne periode er udløbet (dvs. tre uger fra første sygedag). I fem af de 15 sager har sygemeldte haft perioder på sygedagpenge op til det seneste forløb med samme diagnose

5 2. fase: Diagnosticering, undersøgelser og behandling De 15 sygedagpengeforløb, der ligger til grund for denne kortlægning afslører, at forløbet op til diagnosticering langt fra altid er et enkelt forløb. Hvis diagnosen ikke kan stilles af egen læge, men kræver nærmere undersøgelser, kan afklaringen af diagnosen trække ud. I de fire korteste sager i undersøgelsen er diagnosen stillet før, der er rejst en sygedagpengesag og en behandling er påbegyndt. I andre sager har forløbet op til diagnosticering varet op til uger. Gennemgangen af de 15 sager viser, at perioden op til påbegyndt behandling varierer meget. Nogle sygemeldte er behandlet akut allerede før, der er indledt en sygedagpengesag. Andre sygemeldte er igennem en længere udredning eller flere undersøgelser, før den egentlige behandlingsplan fastlægges. En væsentlig faktor for et sygedagpengeforløbs varighed er den periode, hvori effekten af en iværksat behandling afventes. Sygedagpengesagsbehandleren er i høj grad afhængig af at have et lægefagligt billede af, om tilstanden er stationær/permanent, når der skal ske vurdering af sygemeldtes muligheder for ordinær beskæftigelse, beskæftigelse på særlige vilkår eller deltagelse i aktive tiltag i sygedagpengeperioden. Derfor kan der også - efter at en behandling er igangsat - være et længere forløb frem til afklaring af arbejdsevnen eller mulighederne for hel/delvis raskmelding. 3. fase: Opfølgning, afklaring af arbejdsevne og delvis raskmelding I en sygedagpengesag følger kommunen op på sagen mindst hver 8. uge i hele sagsforløbet. Dette sker med henblik på, om der er behov eller muligheder for behandling, optræning, delvis raskmelding eller andre tilbud eller tiltag, der kan gavne den sygemeldte i sygefraværsforløbet. De fire cases (især de tre sidste) i denne kortlægning illustrerer, at sygedagpengesagsbehandlerens handlemuligheder i en sag ikke kan ses løsrevet fra det forløb, sygemeldte gennemgår i sundhedssystemet. Det er ofte sundhedssystemets - ikke sygedagpengesagsbehandlerens - indsats, der determinerer forløbet. Ventetider på lægelige oplysninger forsinker sygedagpengesagsbehandlingen og kan være medvirkende til, at sagens videre forløb sættes i stå. Et væsentligt grundlag for sygedagpengesagsbehandlerens vurdering af arbejdsevne og for sagens progression er de lægelige vurderinger af sygemeldtes helbredssituation. Attester fra læge og sundhedsvæsen indhentes derfor af flere omgange i et sygedagpengeforløb. Denne kortlæg

6 ning viser, at aftalen om leveringsfrister for attester indgået mellem Kommunernes Landsforening og Lægeforeningens Attestudvalg (2005) oftest overholdes. I otte tilfælde ud af 33 (svarende til 24 %) er fristen for levering af en attest imidlertid overskredet. I tre af disse tilfælde med mere end fire uger. I sygedagpengesager er det ofte nødvendigt at skelne mellem forløb op til afklaring af diagnose og forløb op til afklaring af diagnosens betydning for arbejdsevnen. For sygedagpengesagsbehandlere er sidstnævnte afgørende for vurderingen af mulighederne for raskmelding, gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller deltagelse i andre tiltag/ foranstaltninger. Udredning af diagnosens betydning for arbejdsevnen sker ofte sideløbende med en behandling eller yderligere undersøgelser i sundhedsvæsenet, men det er sjældent muligt at vurdere arbejdsevnen endeligt før en diagnose er fastsat og før man fra sundhedsvæsenet kan vurdere, om tilstanden er stationær eller, der er udsigter til forbedring. Denne kortlægning viser, at endelig afklaring af arbejdsevnen er noget af det sidste, der afklares i en sygedagpengesag. Kortlægningen viser, at delvise raskmeldinger eller andre tiltag er anvendt i seks ud af 15 sager. I tre af disse sager har der været etableret afprøvningsforløb på REVA institutioner eller på private virksomheder. I de øvrige tre sager har en delvis raskmelding været led i afklaringen af arbejdsevnen. En af disse delvise raskmeldinger er først igangsat efter den 52. uge og ville derfor ikke være omfattet af de af regeringen foreslåede nye refusionsregler. De fire cases illustrerer, hvordan delvis raskmelding i nogle sager er et rigtig godt værktøj til at fastholde en kontakt mellem arbejdsplads og sygemeldte. Om dette kan lade sig gøre inden for de første 52 uger af et sygedagpengeforløb afhænger dog helt og holdent af det generelle helbredsbillede. Casene illustrerer også sager, hvor delvis raskmelding ikke er en hensigtsmæssig løsning, fordi sygemeldtes helbredssituation ikke tillader det. 4. fase: Fastholdelse i job eller forberedelse af sag til et andet ydelsesgrundlag I tre ud af 15 sager er sygemeldte fastholdt i sit eksisterende job eller uddannelse. Når først der er et klart billede af helbredssituationen, er kommunens sagsbehandling i traditionelle fastholdelsessager oftest en kort og enkel proces. Sådan et forløb illustreres blandt andet i Case 2 og Case 3. I fire af de 15 sager er sygemeldte overgået til et andet forsørgelsesgrundlag (revalidering, fleksjob, førtidspension). Forberedelsen af sagen til - 6 -

7 tilkendelse af en af disse ordninger foregår i sygedagpengeperioden. I disse fire sager varierer denne proces fra én til fire måneder. Den første case med Anders, der har slidgigt i ryggen og i sidste ende får en revalidering, illustrerer et forløb, hvor sagsbehandlingen omkring afklaringsprocessen har været uhensigtsmæssig lang. Eksemplet viser, hvordan en sygedagpengesag, der skal munde ud i et ydelsesskifte eller et skifte til andet jobområde (omskoling) håndteres langt mere usikkert end en traditionel fastholdelsessag. Den proces kan, som casen viser, være en massiv psykisk belastning for sygedagpengemodtageren med alvorlige og sygdomsforlængede følger. Tilstødende problemstillinger Tilstødende problemstillinger undervejs i et sygedagpengeforløb kan i varierende grad have forlængende betydning for sygedagpengeforløbets varighed. Disse kan være nye diagnoser, som medfører behov for yderligere undersøgelses- og behandlingsforløb samt nye afklaringsforløb. Processen begynder faktisk forfra. Sociale og privatøkonomiske begivenheder i sygemeldtes liv er ofte en yderligere belastning for en sygemeldt, der i forvejen er i en svær situation, og det medvirker til psykiske reaktioner, der forlænger sygdomsforløbet. Politiske og økonomiske rammer i sygedagpengesagsbehandlingen I de ovenstående konklusioner er der peget på en række faktorer, der har betydning for et sygedagpengeforløbs varighed. Dette afsnit behandler disse faktorers betydning for Jobcentrets muligheder og vilkår i arbejdet med sygedagpengemålgrupper, set i forhold til de politiske og økonomiske rammer der lægges op til i regeringens handlingsplan for sygefravær Sygefravær en fælles udfordring? I denne sammenhæng fokuseres alene på regeringens forslag om ændring af refusionsreglerne for kommunens sygedagpengeudgifter afhængig af sygemeldtes deltagelse i aktive tilbud i perioden mellem 4. og 52. uge. Dette forslag rejser to væsentlige spørgsmål: Vil den foreslåede økonomiske incitamentsstruktur på sygedagpengeområdet give kortere sygedagpengeforløb? Vil aktive tilbud gavne de sygemeldtes situation i sygefraværsforløbet? Til det første spørgsmål må svaret på baggrund af denne kortlægning være: Ikke nødvendigvis. Denne gennemgang af 15 sager viser, at der er en række faktorer - 7 -

8 i et sygeforløb, som ikke kan påvirkes med beskæftigelsespolitiske værktøjer, og som ligger uden for en sygedagpengesagsbehandlers handleramme. Forløb op til diagnosticering, ventetider på lægelige oplysninger, ventetider på behandling og på effekt af denne behandling er alle faktorer, der ikke kan påvirkes i sygedagpengesagsbehandlingen - en økonomisk incitamentsstruktur til trods. Ønsker man at påvirke varigheden i sygedagpengesager, er der ræsonnement i at se nærmere på, om et incitamentsprogram i stedet skulle indbygges i sundhedssystemet. Sygedagpengesagsbehandlerens mulighed for at iværksætte tiltag og vurdere mulighederne for hel/delvis raskmelding afhænger i høj grad af sygemeldtes helbredsmæssige tilstand. Så længe der ikke er påbegyndt en behandling eller set en effekt af en behandling, forringes mulighederne for dette, selv om det i nogle sager måske vil kunne lade sig gøre. Kortlægningen viser også, at ventetider på lægelige oplysninger forsinker sygedagpengesagsbehandlingen og det kan være medvirkende til, at sagens videre forløb sættes i stå. Sundhedssektoren må derfor siges at bære en vis del af ansvaret for varigheden i sygedagpengesager. I øjeblikket er der ingen sanktionsmuligheder indbygget i aftalen om leveringsfrister for lægelige oplysninger i sygedagpengesager. Til det andet spørgsmål om, hvorvidt aktive tilbud vil gavne de sygemeldtes situation i sygefraværsforløbet, kan der ikke gives et entydigt svar. I nogle forløb vil et aktivt tilbud have en gavnlig effekt på sygemeldtes situation, men denne kortlægning viser også, at sygemeldtes helbredssituation langt fra altid tillader dette inden for de 52 uger. I nogle tilfælde vil det endda være helbredsmæssigt uforsvarligt for sygemeldte at deltage i et aktivt tilbud 10 timer om uge. I diskussionen om kommunernes og de sygemeldtes muligheder for at gøre brug af et aktivt tilbud, der lever op til de refusionsbestemmelser, der er foreslået, er det også nødvendigt at se på, hvad der kan defineres som et aktivt tilbud og på minimumsgrænser for timeantal. De foreslåede minimum 10 timer om ugen ser i denne kortlægning ud til at være en mulighed for kun lidt under halvdelen af de 15 sygedagpengemodtagere

9 Indledning Baggrund Sygefraværet er vokset. Både fordi der er flere, der bliver syge, og fordi flere er syge i længere tid. Tal fra en analyse af sygefraværet udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet i april 2008 viser, at antallet af sygemeldte, der er syge i mindst tre måneder, er steget med 25 procent siden Juni 2008 udkom regeringens handleplan Sygefravær en fælles udfordring. Heri fremsættes 30 forslag til, hvordan sygefraværet kan nedbringes og minimeres, herunder hvordan en tidlig, aktiv indsats kan fremmes. I dag følger kommunerne op på sygedagpengeforløb mindst hver 8. uge. I sager, der vurderes kritiske i forhold til fastholdelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der efter første opfølgning følges op hver 4. uge. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger. Derefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær. Herefter afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge. Et af regeringens forslag i Sygefravær en fælles udfordring er, at: statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge hæves fra 50 til 65 procent, hvis den sygemeldte er delvis raskmeldt eller i et aktivt tilbud i mere end 10 timer om ugen. Ellers sænkes refusionen til 35 procent. Rammerne skal fremme en aktiv indsats i kommunerne. Forslaget er baseret på de gode erfaringer, der har været med en aktiv indsats på kontanthjælpsområdet, hvor en økonomisk incitamentsstruktur fremmer kommunernes aktiveringsgrad af kontanthjælpsmodtagere. En tilsvarende ordning forventes af regeringen at fremme kommunernes aktive indsats for målgruppen af sygedagpengemodtagere. Spørgsmålet er, om denne incitamentsstruktur har den samme effekt, når det gælder en afkortning af sygedagpengeforløb. Flere undersøgelser, inkl. førnævnte undersøgelse af ventetider i sygedagpengesager i fra 2005, viser, at ventetider i sundhedsvæsenet har stor betydning for varigheden af en sygedagpengesag. Desuden kan ventetid på undersøgelser og lægelig afklaring være årsag til, at kommunen ikke kan iværksætte tiltag eller afklaringsforløb, idet der mangler afklaring af den sygemeldtes helbredsmæssige muligheder for at deltage i en sådan indsats. En tidligere kvalitativ undersøgelse, DISCUS har gennemført for Aalborg Kommunes koordinationsudvalg i 2005 viser ligeledes, at ventetider i sundhedsvæsenet forlænger sygedagpengeforløbet. Undersøgelsen viser samtidig, at de sygemeldtes diagnose sjældent er en udtømmende forklaring på årsagerne til, at sygeforløbet bliver langvarigt. Enkle diagnoser fx. relateret til bevægeapparatet har ofte en psykisk overbygning, der komplicerer sygeforløbet yderligere. Dertil - 9 -

10 kommer, at usikkerhed om helbredet, økonomien og fremtidig arbejdsmarkedstilknytning er med til at komplicere sygdomstilstanden og skabe eller forstærke eksisterende psykiske problemstillinger i venteperioden. Hvilken betydning disse og andre faktorer har for et sygedagpengeforløbs varighed og for de kommunale sagsbehandleres muligheder for at imødekomme politiske målsætninger om en tidlig aktiv indsats skal undersøges nærmere. Undersøgelsen formål Det overordnede formål med kortlægningen er: At få mere viden om Jobcentrets muligheder og vilkår i arbejdet med sygedagpengemålgrupper. Navnligt fokuseres på de politiske og økonomiske rammer i forhold til de barrierer, sagsbehandlerne møder i deres hverdag for at i mødekomme disse politiske målsætninger. Kortlægningen skal derfor tilvejebringe billeder af: jobcentrets lovgivningsmæssige og økonomiske rammebetingelser for sagsbehandlingen af sygedagpengesager hvilke faktorer, der har betydning for et sygedagpengeforløbs længde typiske sygedagpengeforløb inden for de fire største sygedagpengeområder. Undersøgelsens metode Afsættet for kortlægningen er 15 udvalgte sygedagpengesager. Kortlægningen er gennemført i to faser. 1. En gennemgang af alle 15 sager med registrering af en række oplysninger 2. Case interview med tre udvalgte borgere, der har gennemgået og afsluttet et sygedagpengeforløb i. 1. Gennemgang af 15 sygedagpengesager 15 sager er udvalgt af sygedagpengesagsbehandlere i Jobcenter Høje-Taastrup. Der er lagt vægt på, at det samlede antal sager repræsenterer både korte, mellemlange og lange sager samt sager fra de fire største sygedagpengeområder, som er: 1. Stress, depression og angst 2. Bevægeapparatslidelser 3. hjerte-/karsygdomme 4. Cancer

11 De 15 sager er gennemgået manuelt, og der er foretaget registrering af følgende oplysninger på hver enkelt sag: Diagnose Sagens kategori Sagens varighed Forløb op til afklaring af: diagnose/arbejdsevne Ventetider på attester fra sundhedssystemet Ventetider pga. interne forhold i kommunen Opfølgninger overholdt Delvise raskmeldinger/sygemeldinger i forløbet Tilstødende problemstillinger Sagens slutårsag I gennemgangen af de 15 sager, fokuseres der desuden på skæringsdatoer ifht de gældende refusionsregler i sygedagpengelovgivningen, samt de fremsatte forslag om ændring af refusionsreglerne, som de fremgår af regeringens handleplan: Sygefravær en fælles udfordring af juni Case-interview med tidligere sygemeldte borgere Kortlægningen er suppleret med kvalitative data fra tre interview med borgere, der har gennemgået og afsluttet et sygedagpengeforløb i. Det var oprindelig hensigten at gennemføre otte interview, men inden for den fastsatte tidsplan har det ikke været muligt for jobcentret at rekruttere flere borgere til interview. Interviewene er gennemført i uge på jobcentret. Interviewene omhandler borgerens eget sygedagpengeforløb. Der fokuseres på optakten til sygemeldingen, sygedagpengeforløbets faser og fremskred, årsager til ventetider i sagen og evt. tilstødende problemstillinger, der har haft betydning for sygedagpengeforløbets varighed. Kortlægningens cases er primært baseret på resultaterne fra gennemgangen af de 15 sager. De kvalitative data indsamlet ved interviews er anvendt supplerende

12 Gennemgang af 15 sygedagpengesager En skematisk oversigt over alle 15 sager findes som bilag til denne rapport. I nedenstående afsnit samles der op på tværs af de 11 indikatorer, der har været fokus på i gennemgangen af sagerne. Diagnose De 15 sager er udvalgt, så at de på forhånd repræsenterer de fire største diagnoseområder i sygedagpengesager i. Diagnoseområde Stress, depression og angst Antal sager 5 Bevægeapparat lidelser 5 Hjerte-/karsygdomme 2 Cancer 3 Den ovenstående inddeling på de fire største diagnoseområder tager udgangspunkt i hovedårsagen til sygemeldingen. Diagnoserne er dog ofte mere sammensatte end denne forenklede kategorisering. Sygemeldingen kan fx. være indledt med en bevægeapparatskade, hvorefter sociale og psykiske problemstillinger støder til og komplicerer det generelle sygdomsbillede. Undervejs i sygedagpengeforløbet bliver depression den væsentligste årsag til sygemeldingen. Et andet eksempel på en sygedagpengesag, hvor diagnosen går hen og bliver mere sammensat undervejs er en sag, der begynder som en sygemelding pga. depression. Senere i forløbet får borgeren fysiske symptomer og efter et længere udredningsforløb konstateres cancer. Diagnosen er sjældent i sig selv en sikker indikator for, om sygeforløbet bliver kort eller langvarigt. Der kan være andre og flere forklaringer på, at et sygedagpengeforløb bliver langvarigt. Derfor er der også i flere sager sket re-visitation til anden visitationskategori, når tilstanden efter den indledende visitation eller senere viser sig at være mere kompliceret end i første omgang antaget

13 De tre visitationskategorier er: 1. Ukomplicerede sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.: - Ukomplicerede, kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigelig, og hvor arbejdsevnen ikke er truet. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori. - Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte er ved at være klar til at komme tilbage til arbejdet, eller nærmer sig tidspunktet for at påbegynde revalidering, skal overflyttes til kategori Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.: - Sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed. Det drejer sig således om sager, hvor der er risiko for et kompliceret forløb, og hvor sygemeldtes arbejdsevne typisk er truet eller vil blive truet under forløbet, således at der er risiko for, at sygemeldte mister arbejdsmarkedstilknytningen. 3. Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.: - Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse. Der vil typisk være tale om en klar diagnose og et længerevarende forløb fx. cancer med et meget langt behandlingsforløb. Ved alvorlig lidelse forstås en sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, eller hvor der rejses sag om førtidspension. I den skematiske gennemgang fremstilles den første indledende visitationskategori i parentes. I 11 sager er der indledningsvist sket visitation til kategori 1, hvorefter sagen senere i forløbet er visiteret til kategori 3. En enkelt sag er visiteret til kategori 2 med opfølgning hver 4. uge. Dette viser tydeligt, at mange sager, der i første omgang ser relativt uproblematiske ud, på et senere tidspunkt i forløbet udvikler sig til et langt mere komplekst og problematisk forløb. Sagernes varighed De 15 sager er af forskellig varighed og kan opdeles i korte, mellemlange og lange sygedagpengesager. I den skematiske gennemgang er sagerne oplistet efter varighed med de korteste først. Sagens længde Antal sager > 26 uger 4 sager uger 8 sager 52 < uger 3 sager

14 De korte sager har en varighed på 6, 21, 19 og 26 uger. En af de sygemeldte fra denne gruppe har haft et tidligere mellemlangt forløb kort forinden med samme diagnose. Blandt de mellemlange sager strækker varigheden sig fra 28 uger til 49 uger. Heriblandt er der tre sygemeldte, som kort forinden har haft et eller flere sygeforløb med samme diagnose. De lange sager har en varighed på 73, 86 og 108 uger. I to af disse sager har der forud for sygedagpengeperioden været en eller flere sygedagpengeperioder. I det ene tilfælde med samme diagnose i det andet tilfælde en anden diagnose. Forløb op til afklaring af diagnose Når det handler om at få stillet en diagnose, er det meget forskelligt, hvor hurtigt det går, fra vedkommende sygemelder sig. For nogle sager er diagnosen stillet fra første dag, for andre har det taget op til fem måneder. Forløbet op til afklaring af diagnosen trækker ud, hvis diagnosen ikke kan stilles af egen læge, men kræver nærmere undersøgelser af specialister, scanninger eller kikkertundersøgelser. I en del sager støder desuden flere eller nye sygdomme/diagnoser til i et sygedagpengeforløb, eller der opstår komplikationer efter operation eller i forbindelse med behandlingen. Forløb op til påbegyndt behandling Ligesom i forløbet op til bestemmelse af diagnose, varierer det også, hvor lang tid der går, før behandlingen påbegyndes for den sygemeldte. Der kan være flere årsager til ventetid på påbegyndt behandling. I nogle sygeforløb er behandlingen en operation i andre er det medicinsk behandling, fysioterapi eller psykologsamtaler. Ventetid på påbegyndt behandling varierer meget i de 15 sager. I nogle tilfælde er sygemeldte behandlet akut fx. for en brækket arm, for hjerteproblemer eller cancer, herefter følger en kortere eller længere periode med genoptræning, restitution eller kontrol, hvor arbejdsevnen løbende vurderes. I andre tilfælde, dette gælder især bevægeapparatslidelser, kan der tidligt i forløbet være igangsat en smertelindrende behandling, mens der ventes på den egentlige behandling fx. operation eller yderligere undersøgelser, før en behandlingsplan kan fastlægges. Tilstødende diagnoser lægger i nogle tilfælde yderligere ventetid på behandling til sygedagpengeforløbet

15 En væsentlig faktor for et sygedagpengeforløbs varighed er ikke blot ventetid på påbegyndt behandling, men især også ventetid på effekt af denne behandling hvad angår afklaring af sygemeldtes arbejdsevne og udsigter til raskmelding. Det kan fx. gælde ved genoptræning af en brækket arm, restitution efter operation, eller ventetid på effekt eller tilpasning af en medicinsk behandling. Forløb op til afklaring af diagnosens betydning for arbejdsevnen Det er nødvendigt at skelne mellem forløb op til afklaring af diagnose og forløb op til afklaring af diagnosens betydning for arbejdsevne. For sygedagpengesagsbehandlere er sidstnævnte af mere væsentlig betydning, når det drejer sig om at vurdere sygemeldtes muligheder for raskmelding, muligheder for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller deltagelse i andre tiltag og foranstaltninger. I perioden, hvor diagnosens betydning for arbejdsevnen søges udredt, sker det ofte sideløbende med yderligere undersøgelser i sundhedsvæsenet eller en behandling fx. medicinsk. Der kan være tale om at finde den rette medicinering både i forhold til fx. hjerte-/karsygdomme og depression. Derfor er der i mange tilfælde tale om en periode, der kan være ligeså langvarig og ofte længere end forløbet op til fastlæggelse af diagnosen. I mange tilfælde er det først sent i behandlingsperioden muligt at afklare diagnosens betydning for arbejdsevnen, fordi det tager tid at se effekten af fx. medicineringen. Ventetider på attester og lægeerklæringer fra sundhedsvæsenet I 12 ud af 15 sager er der indhentet tilsammen 33 attester fra læge, sygehus eller speciallæge til brug for vurdering af den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand fx. hvad angår eventuelle tiltag fra kommunens side eller udsigter til raskmelding eller delvis raskmelding. Kommunernes Landsforening har i 2005 indgået en samarbejdsaftale med Lægeforeningens Attestudvalg om udvekslingen af relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommuner og læger. I aftalen fastsættes også honorering og leveringsfrister for attester. Aftalen indebærer følgende frister for Status attester skal leveres senest 14 dage efter, lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Specifik helbredsattest og generel helbredsattest skal leveres senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Speciallægeattester skal leveres senest 1 måned efter konsultation og senest 2 måneder efter, speciallægen har modtaget anmodningen fra kommunen

16 Attest om mulighed for at varetage arbejde skal leveres senest 2 uger og 3 hverdage efter, at sygemeldte har rettet henvendelse til lægen. Den sygemeldte skal kontakte lægen senest 3 hverdage efter modtagelse af anmodningen fra kommunen. I 33 af de indhentede attester ses ventetider fra 1 uge op til 14 uger. I de fleste tilfælde er leveringsfristerne for statusattester, specifik/generel helbredsattester eller speciallægeerklæringer overholdt. Det skal dog siges, at det ikke altid er synligt i sagen, hvornår en attest er modtaget i Kommunen, hvorimod datoen for lægens udfærdigelse af attesten fremgår. Dog viser gennemgangen af sagerne, at leveringsfristen for en attest er overskredet i 8 ud af 33 tilfælde. I tre af disse 8 tilfælde er leveringsfristen overskredet med mere end 4 uger. I nogle tilfælde har sagsbehandleren rykket for attesten, i andre er der blot afventet svar. Disse ventetider på lægelige oplysninger forsinker sygedagpengesagsbehandlingen og kan være medvirkende til, at sagens videre forløb sættes i stå. I sager, hvor der er behov for en specifik eller generel helbredsattest eller en speciallægeattest, der kræver konsultation med sygemeldte, kan der være ventetid på denne konsultation. I enkelte sager er der derfor sket udsættelse af konsultationen, som derved også har forårsaget udsættelse af leveringsfristen for attesten. Årsager til en sådan udsættelse kan dels skyldes travlhed eller ferie hos lægen/speciallægen, dels kan det skyldes sygemeldtes udeblivelse eller aflysning af konsultationen. I en enkelt sag ses der også ventetid på indhentning af lægelige oplysninger i en sag, som ikke direkte kan henføres til en overskridelse af leveringsfristen for attester. Der er fx. rettet henvendelse med anmodning om en statusattest til det sygehus, hvor sygemeldte er blevet opereret. I mellemtiden er sygemeldte blevet overflyttet til andet sygehus, hvorfor der måtte anmodes påny. Ventetid på grund af interne forhold Ud af de 15 sager er der i fem af sagerne ventetider i sygedagpengeforløbene på grund af interne forhold. Hovedparten af den tid, der benævnes ventetid på grund af interne forhold, dækker over en periode, hvor der sker en afklaring af det videre forsørgelsesgrundlag. Det sagsbehandlingsforløb og den tid, der går forud for en bevilling af revalidering, tilkendelse af fleksjob eller pension, er i flere tilfælde en integreret del af sygedagpengeforløbet. Denne periode omfatter opdatering af ressourceprofil, partshøring og andre interne procedurer fx. vurdering af de foreliggende lægelige udredninger hos kommunens lægekonsulent. En revalidering skal tilkendes på en foreliggende uddannelsesplan, og arbejdet med at sammensætte denne foregår derfor også i sygedagpengeperioden. Der

17 udover kan der være ventetid på, at uddannelsen starter. Case 1 illustrerer, hvordan en sygedagpengesag, der munder ud i et ydelsesskifte eller et skifte til andet jobområde (omskoling), håndteres langt mere usikkert af kommunens sygedagpengesagsbehandler og jobkonsulenter end en traditionel fastholdelsessag. Opfølgninger Gennemgangen af de 15 sager har vist, at fristerne for opfølgning generelt er overholdt under sygedagpengeforløbene. To gange er opfølgningsfristen overskredet en enkelt gang i forløbet, og i en enkelt sag er det sket to gange. Endvidere er opfølgningen efter første visitationssamtale helt udeladt i en sag med en livstruende diagnose, der endte med sygemeldtes død. Delvis raskmelding I tre sager har der under forløbet været perioder med delvis raskmelding/ genoptagelse af arbejdet. Det har været vigtigt for den sygemeldte at bevare tilknytningen til arbejdspladsen, som har været fleksibel mht. justering af timetal undervejs. I en af disse tre sager er den delvise raskmelding først påbegyndt efter den 52. uge. I yderligere tre sager har der i sygedagpengeperioden været etableret afprøvningsforløb på REVA institutioner eller på private virksomheder. I de øvrige sager er det blevet vurderet, at der var tale om fuld uarbejdsdygtighed eller der er blevet afventet undersøgelser eller en effekt af behandlingen. I de korte sager, der alle er blevet visiteret til kategori 1 i første omgang, har der ikke været delvise raskmeldinger eller afprøvninger under forløbene. Tilstødende problemstillinger I alle sager (på nær én) med en varighed på mere end 26 uger har der været tilstødende problemstillinger under sygedagpengeforløbet. Problemstillinger som i varierende grad må formodes at have en forlængende virkning på sygedagpengeforløbets varighed. De tilstødende problemstillinger er af forskellig karakter og er i gennemgangen af sagerne opdelt i henholdsvis helbredsmæssigt, socialt og økonomisk. I sagerne kan der være registreret en eller flere tilstødende problemstillinger på samme sygedagpengeforløb. De helbredsmæssige forhold, der støder til undervejs i sagerne, er fx. komplikationer efter behandling/operation eller nye diagnoser, der komplicerer det oprindelige sygdomsbillede. Det kan også være psykiske problemstillinger som følge af usikkerhed omkring fremtiden og omkring den økonomiske situation

18 I fem sager er der registreret problemstillinger af social karakter. Disse er fx. sygdom eller dødsfald i sygemeldtes nærmeste familie, alkoholmisbrug, skilsmisse eller andre familiemæssige problemer (fx. en familiesag). I otte af de 15 sager er der undervejs i forløbet registreret forhold, der potentielt kan give usikkerhed omkring sygemeldtes økonomiske situation fx. at vedkommende bliver opsagt fra sit job i sygedagpengeforløbet eller, at sygedagpengeretten udløber. Det er svært at afgøre, hvorvidt alle de registrerede hændelser har haft betydning for sygeforløbets varighed. Sager, hvor det dog tydeligvis har været af forlængende betydning er fx.: Et tilfælde, hvor der opereres for cancer og sker fejloperation, så sygemeldte får komplikationer og forlænget restitution. Sygemeldte får undervejs i forløbet desuden konstateret genkomst af cancer og opereres igen. Et tilfælde hvor stress/angst er årsagen til sygemeldingen, og en til sygemeldte nærtstående slægtning under forløbet får konstateret kræft. Senere i forløbet opsiges vedkommende også fra sit job. Et tilfælde, hvor en arbejdsskade er den første årsag til sygemeldingen, men hvor skilsmisse og en verserende familiesag tilfører sygemeldte yderligere bekymringer, som resulterer i en depression. Der kører undervejs i forløbet en arbejdsskadesag og senere i forløbet opsiges vedkommende også fra sit job. Slutårsag I gennemgangen er sagens slutårsag registreret, dvs. hvilken årsag, der er angivet til sygedagpengesagens ophør i kommunen. Raskmeldt Til job 3 Til A-Kasse 5 Til Uddannelse 1 Tilkendt anden offentlig Til fleksjob 2 ydelse Til revalidering 1 Til pension 1 Afgået ved døden 2 Som det fremgår af listen, er 9 borgere raskmeldt til A-kasse, til job (enten nyt eller eksisterende) eller til uddannelse. Fire er tilkendt anden offentlig ydelse herunder fleksjob, revalidering og pension. To sager er lukket, da borgeren er afgået ved døden

19 I tre ud af 15 sager er sygemeldte fastholdt i sit eksisterende job eller uddannelse. Når først der er et klart billede af helbredssituationen er kommunens sagsbehandling i traditionelle fastholdelsessager oftest en kort og enkel proces. Sådan et forløb illustreres blandt andet i Case 2 og Case

20 Case beskrivelser af typiske sygedagpengeforløb 1 Case 1: Lidelse i bevægeapparatet (44 uger) Anders har arbejdet som afdelingsleder i en forretning. En dag i maj måned bliver han nødt til at gå hjem fra arbejde på grund af stærke smerter i ryggen. I to måneder op til den dag har Anders af og til mærket smerter i ryggen, men har slået det hen og tænkt, at det var overanstrengelse. Dagen efter, at han må gå hjem fra arbejde, kontakter han sin praktiserende læge. Efter en kort undersøgelse henvises Anders til en speciallægeundersøgelse. Da det viser sig, at der er tre måneders ventetid på en rygundersøgelse, henvises Anders i stedet til undersøgelser på Glostrup Hospital. 3 indledende undersøgelser søger at fastslå, om diagnosen er diskusprolaps eller slidgigt i ryggen. Det viser sig nødvendigt at få foretaget en speciel røntgenundersøgelse, hvortil der er 1½ måneds ventetid. 5 måneder efter sygemeldingen foreligger diagnosen - slidgigt i ryggen. Efter at sygedagpengeafdelingen har modtaget diagnosen, indkaldes Anders til en samtale med en sagsbehandler og i det følgende kontaktforløb søger kommunen at udrede, hvad diagnosen betyder for arbejdsevnen. Under samtalerne bliver mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet drøftet. Den praktiserende læge vurderer dog, at fysisk belastende arbejde er udelukket. Derfor fraråder lægen også delvis genoptagelse af arbejdet i den branche, Anders er i. Anders forstår de alvorlige konsekvenser, der kan være ved en delvis genoptagelse af arbejdet, men har det svært med tanken om, at det sikkert ikke er muligt at vende tilbage til sit hidtidige arbejde og erhverv. Derfor inddrages tidligt i forløbet en jobkonsulent, der søger at finde egnede jobmuligheder. Det lykkes dog ikke at finde et relevant job, hvor der kan tages de nødvendige hensyn til ryggen. Familien yder god støtte og opbakning, men det er svært at være sygemeldt, når man er vant til at være på en aktiv arbejdsplads med mange mennesker. Der mangler mening i dagligdagen. Efter seks måneders sygemelding bliver Anders sagt op. Det kan mærkes økonomisk, at der ikke er råd til ferier og andre ting familien har været vant til. I løbet af efteråret bliver Anders mere og mere trist. Hans kone spørger en dag, om han ikke kan tale med lægen om sin tristhed. Ugen efter går han til lægen, der konstaterer at det er nødvendigt med antidepressiv medicin. Hen på foråret har medicinen efterhånden stabiliseret den psykiske situation og 1 Kortlægningens cases er primært baseret på resultaterne fra gennemgangen af de 15 sager. De kvalitative data indsamlet ved interviews er anvendt supplerende

21 samtalerne mellem Anders og sygedagpengesagsbehandleren begynder at kredse om mulighederne for at påbegynde en ny uddannelse. En revalideringssag indledes og forløber de næste fire måneder, indtil han bevilges en uddannelse, hvor der efterfølgende er gode jobmuligheder også med slidgigt i ryggen. 11 måneder efter sygemeldingen påbegynder Anders en ny uddannelse

22 Case 2: Stress med delvis raskmelding (42 uger) Lisbeth har arbejdet som pædagog i en børnehave i 20 år. Hun er glad for arbejdet med børnene, men har svært ved at klare arbejdspresset. Der er meget sygdom på stuen, så der er ofte for få pædagoger på arbejde. En dag må hun gå hjem fra arbejde med hjertebanken og angstanfald. Hun kontakter sin læge, som sygemelder hende med stress. Efter to måneder vender hun tilbage på delvis raskmelding og yderligere to måneder efter (op til en ferie) raskmeldes hun med henblik på at starte på fuld tid efter ferien. I perioden efter ferien har hun flere enkeltstående sygedage, hvor hun ikke kan overskue at komme på arbejde eller må gå hjem pga. angstanfald i løbet af arbejdsdagen. Af hensyn til sine kollegaer prøver hun dog at strække sig, så langt hun kan, men efter nogle få måneder får hun et sammenbrud på arbejde, og hun sygemelder sig igen. Først to måneder efter første dag i sygemeldingen sker der visitation af sagen i sygedagpengeafsnittet. Årsagen er, at sagen er anmeldt for sent. Der følges derefter op hver 8. uge i sagen. Lisbeth bliver henvist til psykolog af sin læge og er i behandling med antidepressivt medicin. Der afventes stadig effekt af behandlingen, så Lisbeth er fuldtidssygemeldt. I forbindelse med behandlingen har hun svære hovedpiner, og hun venter derfor på at blive undersøgt nærmere for en vurdering af, om der kan ske justering af medicinen. 15 uger fra første sygedag bliver Lisbeth delvis raskmeldt med to timer dagligt. Hun føler hun har god støtte fra sin arbejdsplads og sætter gradvist timetallet op i samråd med psykologen. Efter otte uger på delvis raskmelding får Lisbeth et tilbagefald. Hun oplever, at der tages fint hensyn til hende på arbejdspladsen, men der er problemer i privatlivet, som også påvirker hende. 14 dage efter genoptager hun arbejdet delvist. 32 uger efter første sygedag er Lisbeth gået op til 4-5 arbejdstimer om ugen. Hun har stadig bivirkninger af medicinen, som gør at hun har svært ved at holde til mere. Der planlægges nedtrapning af medicinen, og hun indgår aftale med sin arbejdsgiver om at vende tilbage på deltid inden for nogle måneder. De følgende 8 uger trapper Lisbeth ned i medicin, og hendes bivirkninger fortager sig så meget, at hun kan arbejde 20 timer om ugen. Hun overgår derfor til ordinær deltidsansættelse på sin arbejdsplads

23 Case 3: Cancer med delvis raskmelding og fleksjob (108 uger) Yrsa har arbejdet på et plejehjem de seneste 15 år, da hun sygemeldes med cancer. Hun har haft tilbagevendende sygedagpengeperioder de seneste 10 år pga. cancer. De forudgående forløb har været korte og mellemlange med gradvis tilbagevenden til arbejdet efter operation. Det seneste forløb bliver derimod langvarigt. Der opstår fejl ved den første operation. Tyktarmen beskadiges, så der må indopereres stomi. Det betyder, at Yrsa kun kan indtage flydende kost og derfor er meget svækket, hvilket bevirker, at hun må fuldtidssygemeldes i fire måneder, mens hun venter på ny en operation. Ved den følgende operation opstår komplikationer, der kræver yderligere operation og en længere restitutionsperiode. Desuden kan hun pga. sin tilstand ikke få fjernet stomien, hvorfor hun fortsat er fuldtidssygemeldt. Ved operationen finder man nye kræftforekomster, som først kan behandles med kemoterapi, når stomien er fjernet. Yrsa venter på tilbageoperation af stomi i otte måneder. Hun får tilbudt operation på et sygehus i en anden landsdel, men afslår, da det er vigtigt for hende at være indlagt på et sygehus tæt på sin familie. I mellemtiden drøftes mulighederne for, at hun kan arbejde få timer om ugen på sin arbejdsplads med forefaldende kontorarbejde. Yrsa vil selv meget gerne bevare tilknytningen til arbejdspladsen og kollegerne og har det dårligt med at gå hjemme. Opgaverne vurderes for belastende for hende, men hun opfordres af arbejdsgiver til at komme på arbejdspladsen og holde social kontakt til kollegerne. Ved tilbageoperation af stomi findes endnu engang ny cancer, og der opstår komplikationer ved operationen. Yrsa er indlagt en måned efter operationen. Derefter følger en længere restitutionsperiode. Der kan ikke planlægges operation af canceren, før hun er kommet mere til kræfter og sårene fra den forudgående operation er helet. Fire måneder efter seneste operation har Yrsa genvundet nok kræfter til at starte op med fire timer dagligt på arbejde. Hun udfører lettere forefaldende arbejde, og kan ikke klare yderligere. Arbejdsgiver foreslår fleksjob, og sagen afklares ifht dette. Godt tre måneder senere tilkendes hun fleksjob. I den mellemliggende periode er sagen blevet klargjort til tilkendelse af fleksjob, med indhentning af lægelige vurderinger, ajourføring og partshøring af ressourceprofil. I dette forløb afventes der udtalelse fra sygehus, hvad angår Yrsas udsigter til at kunne varetage arbejde på fuld tid. Udtalelsen er uklar omkring udsigterne, og der indhentes derfor supplerende udtalelser fra hospital samt den praktiserende læge. To uger senere tilkendes Yrsa fleksjob med 20 timer ugentligt på sin gamle arbejdsplads

24 Case 4: Hjerte-/karsygdom (70 uger) Leon er 48 år gammel. Han har arbejdet som lastbilchauffør de seneste 20 år. Forud for Leons sygemelding er gået en måned, hvor han er blevet stadig mere forpustet og udmattet, fx. når han går på trapper. Kollegerne har kommenteret, at han hiver efter vejret. Leon fortsætter med at arbejde, men bliver en dag indlagt akut på Glostrup sygehus. Behandlingen med hjertemedicin påbegyndes med det samme. De kommende måneder er Leon igennem mange undersøgelser på både Glostrup sygehus og Gentofte hospital for at finde årsagen til den lave hjertefrekvens. Da Leons tilstand vurderes meget alvorlig, forløber der fire måneder, før Leon kontaktes af en sygedagpengesagsbehandler. Det bliver aftalt, at Leon skal ringe efter alle de undersøgelser, der foretages og orientere om forløbet og virkningerne af medicinen. Perioden med at finde den rette medicinering og dosering er langvarig, fordi der løbende foretages mange undersøgelser, tages blodprøver og hjertediagrammer. 8 måneder efter at Leon blev indlagt akut, har undersøgelser og medicinering afklaret, at der ikke er udsigt til nogen væsentlig forbedring af Leons lave hjerterytme. Ved samtalerne med sagsbehandleren, blev muligheden for delvis genoptagelse af arbejdet drøftet, men meldingen fra sygehuset var, at Leon skulle være sygemeldt fuld tid. Han overvejede på et tidspunkt selv at begynde at arbejde deltids, men fik at vide af tillidsrepræsentanten, at det var ulovligt i hans tilstand. Efter 10 måneders sygemelding afholdes en rundbordssamtale, hvor Leon, sagsbehandleren og en socialrådgiver fra A-kassen deltager. Det bliver her aftalt at påbegynde en arbejdsprøvning for at fastlægge Leons arbejdsevne. 4 uger senere begynder Leon en afklaring af arbejdsevnen på en REVA institution. Forløbet varer i tre måneder. Efter afsluttet sagsbehandling og partshøring tilkendes Leon førtidspension. Det sker to måneder efter, at Leon har afsluttet forløbet på REVA institutionen

25 Bilag Oversigtsskema: Sygedagpengesager i

26 Diagnose Sagsbehandlers visitation af sagen Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Ventetider på attester fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding / sygemelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Udbrændthed X Ja Nej Raskmeldt (i job) Brækket albue (X) X Ja Nej alkohol Raskmeldt til A- kasse Hjerte/kar (tidl. forløb af 33 uger hjerte/kar) Cancer (livstruende) (X) X ? 1 Ja Nej X Nej (livstruende) Opsagt fra job Raskmeldt til nyt arbejde Nej Afgået ved døden

27 Diagnose Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Sagsbehandlers visitation af sagen Ventetider på attest-er fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Bevægeapp. (Tidl. forløb af 28 og 5 uger bevægeap-parat) (X) X (lægekonsulent) 6 (pensionssag) Nej (skredet 1 gang) Nej, men arbejdsprøvn. 2 md. Dødsfald i familie Sdp-ret udløb Tilkendt pension Stress/ angst (X) X Sagsbeh. skift Ja Nej Fod Far får kræft Opsagt fra job Raskmeldt (dagpenge)

28 Diagnose Sagsbehandlers visitation af sagen Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Ventetider på attest-er fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Stress (X) X Ja Nej Opsagt fra job Raskmeldt (til jobsøgning) Depression Senere rygsmerter og cancer Stress / Depression (Tidl. forløb migræne) (X) X 40 0 (X) (lægekonsulent) Ja Nej Ryg Cancer Skilsmisse Alkohol Afgået ved døden X Ja Ja Raskmeldt til samme arbejde

29 Diagnose Sagsbehandlers visitation af sagen Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Ventetider på attest-er fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Depression/ Stress X Ja Ja Overgår til deltids ansættelse (Tidl. forløb af 22 uger, stress) Nedslidt ryg og diskusprolaps (X) X sagen klargøres til revalidering 3 (RT) (Ja) Ja Nej Sdp-ret udløb Opsagt fra job Revalidering X ja Nej Forhøjet blodtryk Fejlmedicinering Raskmeldt til uddannelse

30 Diagnose Sagsbehandlers visitation af sagen Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Ventetider på attest-er fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Arbejdsulykke + massive psykiske problemer (X) X Nej, (Skredet 1 gang) Nej, men afprøvn. i 2 forløb Fam.sag Arbskadesag Opsagt fra job Raskmeldt til A- kasse Knæ (ryg) Tidl. sdp forløb på 14 uger (hjerte/kar) (X) X (73) 20 (73) 77 6 (12) (2) 3 (læge-kons.) 2 (RF udvalg) ja Nej Men 3 afprøvninger over ca. 5 md. Ryg Sdp-ret udløb Godkendt til fleksjob

31 Diagnose Sagsbehandlers visitation af sagen Sagens varighed (i uger) Forløb (i uger) op til afklaring af.. Ventetid i uger grundet interne forhold Ventetider på attest-er fra sundhedsvæsen Opfølgninger overholdt Perioder m. delvis raskmelding Tilstødende problemstillinger Slutårsag Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Diagnose Påbegyndt behandling Arbejdsevne Helbred Socialt Økonomi Cancer (Fire tidl. sdp forløb med cancer senest af 26 og 38 uger) X (X) klargøring af sag til fleksjob 1 RF møde Nej (skredet 2 gange) Ja, i tidl. forløb og også i dette Komplk. og fejloperation Godkendt til fleksjob og raskmeldt til arbejde

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Ved 0-5 uger varighed Alle nye sygemeldte gennemgås ud fra oplysningsskema og/eller allerede kendte oplysninger på borgeren. Sagerne fordeles på de tre Match grupper

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Sygedagpengereformen 2014

Sygedagpengereformen 2014 Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag.

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag. Pkt.nr. 3 Sygedagpenge lovgivning og handleplaner 466701 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne 1426 og 2739 uger tages

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Case: Førtidspension

Case: Førtidspension Case: Førtidspension Case: Førtidspension Inge er 54 år, bosiddende i Haderslev, og har i de sidste 32 år arbejdet ved Haderslev Kommune som hjemmehjælper. Inge har i ansættelsesperioden specielt de seneste

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når: Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE Willis Stifinder Nedenstående plancher omhandler den udgave af Willis Stifinder, som er en integreret del af firmapensionsaftalen i Topdanmark og dækker alle former for

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 1725 e, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

Orientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema

Orientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema Punkt 10. Orientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering At får præsentation

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 492 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397

Læs mere

Sygemeldt hvad nu...?

Sygemeldt hvad nu...? Guide til den svære samtale Sygemeldt hvad nu...? Gode råd til sygefraværspolitik Spil en aktiv rolle ved langtidssygemeldinger Forslag til hvordan en samtale ved sygemeldinger forberedes og gennemføres

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Udvikling i bruttoledighedsprocenten. Udvikling i ydelser

Udvikling i bruttoledighedsprocenten. Udvikling i ydelser 1. Udviklingen i bruttoledigheden Udvikling i bruttoledighedsprocenten 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 5,7 5,1 4,6 5,2 5,2 5,2 4,6 4,2 4,3 4,4 4,3 5,1 4,9 4,9 4,9 5,0 4,7 4,7 4,7 4,8 4,6 4,5 4,1 4,2

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere