Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab. Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab. Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen"

Transkript

1 Aalborg Øst Hverdag og fællesskab Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen

2 Der er trods alt forskel på Aalborg Øst og Aalborg Øst ( ) Der er rimelig mere fredeligt på den anden side af Humlebakken. Tingene bliver holdt pænere. Man kan bare se små eksempler om vinteren, hvor stien bliver ryddet til og med Trekanten og ikke længere. Jytte

3 1

4 Indledning Om undersøgelsen Denne pjece er baseret på bogen Stemmer fra en bydel etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst, som er udgivet på Aalborg Universitetsforlag Bogen bygger på projektet INTERLOC Køn, klasse og etnicitet, som var støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv fra I pjecen præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater i en form, vi håber de fleste kan forstå. Ønskes yderligere oplysninger og uddybninger henvises der til bogen. I løbet af de fem år, vi har arbejdet på projektet, har vi haft kontakt med en række beboere og professionelle, der er arbejder i bydelen. Gennem hele forløbet er vi blevet mødt med hjælpsomhed og interesse. Vi vil gerne takke vores interviewpersoner og alle andre involverede for den tillid og åbenhed, vi er blevet mødt med. De enkelte interviewpersoner er anonymiserede, idet navne er ændrede. Stine Thidemann Faber og Jakob Skjøtt-Larsen har bidraget til projektet med analyser af henholdsvis Foreningen til Kvindernes Vækst og af de statistiske data. Desuden har vi fået hjælp af flere studentermedhjælpere ligesom videnskabelig assistent Marie Valentin Beck har hjulpet med redigering af teksten til pjecen. Endelig har Jan Brødslev Olesen stået for billeder og forside. Tak til dem alle for et godt samarbejde. Vi håber, at såvel bogen som denne pjece kan bidrage til yderligere indsigt og dialog om de udfordringer og potentialer, som Aalborg Øst rummer. Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen Aalborg Universitet, 2012 Vi startede arbejdet med undersøgelsen for fem år siden. Med vores baggrund i samfundsvidenskab var vi interesserede i at sætte spot på et område i samfundet, som kunne belyse nogle af nutidens store udfordringer, men også de små ting med betydning for menneskers hverdagsliv. Vi var især interesserede i forholdet mellem etnicitet, køn og klasse. Vi kom frem til, at en bydel er et af de steder, hvor disse kategorier mødes og danner en ramme om menneskers hverdag. Her skabes mening og fællesskab, men også sociale og kulturelle skillelinjer, der deler og grupperer beboerne. Hvorfor Aalborg Øst? Når det blev Aalborg Øst skyldes det primært, at det er det mest multikulturelle område i Nordjylland, selvom en andel på 19 pct. af beboere med en etnisk minoritetsbaggrund ligger betydeligt lavere end tilsvarende områder i andre større danske byer. Det betyder dog ikke, at etnicitet og multikulturalisme ikke har betydning i Aalborg Øst. Tværtimod er et af vores hovedresultater, at mange tror, Aalborg Øst er domineret af etniske minoriteter. Denne opfattelse har gennem mange år haft betydning for bydelens omdømme og for den måde, området opfatter sig selv på. En anden begrundelse for at vælge Aalborg Øst var, at bydelen gennem mange år har været præget af et aktivt foreningsliv og boligsocialt arbejde. 2

5 Metoder Formål med undersøgelsen Det overordnede formål med undersøgelsen har været at udvikle ny viden om hverdagslivet i en bydel. Nogle af de gennemgående spørgsmål har været: Hvad skaber eller hæmmer fællesskaber og tilknytning til Aalborg Øst? Hvordan opstår sociale skillelinjer i hverdagen? Hvad består de af? Hvilken betydning har de? For at komme så tæt på Aalborg Øst som muligt, har vi brugt forskellige undersøgelsesmetoder: Personlige interviews med 27 beboere og seks socialarbejdere og professionelle med tilknytning til bydelen. Citaterne i denne pjece stammer herfra, men navne er ændret. Der er ingen sammenhæng mellem interviewpersoner og de mennesker der er fotograferet Undersøgelse af to foreninger: Foreningen for Kvindernes Vækst og Borgerforum Analyse af 385 avisartikler om Aalborg Øst i danske aviser fra 1. januar 2007 til 1. april Talmateriale fra forskningsprojekter på Aalborg Universitet, suppleret med andre data om Aalborg Øst fra Statistisk årbog for Aalborg Kommune, Statistik om folketal samt rapporten Naboskabsundersøgelsen for Aalborg Øst, som er udarbejdet af naboskabet.dk. Dokumenter, foldere, lokalblade og andet skriftligt materiale, f.eks. fra Kvarterværkstedet og Projekt I det følgende gennemgår vi projektets 7 hovedresultater. Så blev jeg egentlig meget glad for at bo her. Det er bedre, end jeg lige regnede med ( ) Til at starte med, der var det bare en lejlighed, man tog til for at sove. Men nu føler jeg mig helt hjemme og kan godt lide at være herude. Min opfattelse har ændret sig rigtig meget af at bo her. Før jeg flyttede herud, havde jeg mange fordomme om at flytte hertil på grund af de problemer, der er herude, at de stjæler. Der er mange indvandrere, det havde jeg mange fordomme om. Men de er forsvundet. Peter 3

6 1. Lokalt tilhørsforhold og Grundlæggende er beboerne i Aalborg Øst glade for at bo i bydelen. De fremhæver især, at der er gode boliger og grønne områder. Langt de fleste føler sig trygge ved at færdes i området. Denne tilfredshed findes på tværs af alder, etnicitet, klasse og køn. Alle de personer, vi har lavet personlige interviews med, har således været glade for området. Talmaterialet viser også, at de fleste som bor i Aalborg Øst, synes godt om at bo her. Tallene viser, at ca. 65 % procent af de, som bor i Aalborg Øst, har området som et af de to steder de helst vil bo. Dette er højere end fx. midtbyen, hvor tallet er 62,2%. Naboskabsundersøgelsen viser tilsvarende at 73% er enten glade eller meget glade for at bo i bydelen. Tilknytning til bydelen De etniske minoriteter føler sig lige så knyttet til bydelen som de etniske danskere. Til gengæld føler denne gruppe sig mindre hjemme og velkommen i Danmark som nation. Flere etniske minoriteter føler sig holdt udenfor det nationale fællesskab, og nogle føler sig krænkede af en negativ debat om muslimer. Venlig omgangstone På det lokale niveau i Aalborg Øst ser det omvendt ud til, at det daglige liv i hvert fald blandt de voksne - grundlæggende er præget af en konfliktfri og venlig omgangstone. Selvom der måske ikke er megen kontakt mellem beboerne, er der heller ikke mange eksempler på diskrimination og konflikt. Kontakten mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund finder især sted i institutioner, såsom skoler og børnehaver. Her opfatter de fleste af vores interviewpersoner det som helt naturligt, at man kan være forskellig og se forskellig ud. 4

7 tilfredshed med at bo i Aalborg Øst Ja, jeg er faktisk glad for at bo her. Jeg hører meget om Aalborg Øst, men jeg mærker det faktisk ikke. Jeg mærker ingenting. Jeg kan godt lide at bo her. Her er fred. Jeg kan godt lide, at jeg møder børn om sommeren, for eksempel. Jeg elsker det med, at børn leger ude på legepladsen. Jeg kan stå og vaske op, og jeg ved hvem, der har gjort hvad, og hvem der har hevet i hvem. Hvordan de leger. Det er dejligt. Faduma 5

8 6 Vi er så glade for at bo herude. Så synes jeg godt det kan være lidt træls, hvis nogen siger: Nåh, bor du i Aalborg Øst, uha da da. Så synes jeg, det kan være træls for børnene, når de bliver ældre, at de kan få det ry, at de der Aalborg Øst børn, de er bare nogle ballademagere. Karin

9 2. Territorialt stigma et dårligt omdømme Beboernes tilfredshed med at bo i Aalborg Øst står i kontrast til bydelens dårlige omdømme. De statistiske analyser viser følgende paradoks: På den ene side skiller Aalborg Øst sig helt klart ud som den bydel, hvor langt de fleste aalborgenserne nødigst vil bo (38 procent). På den anden side er der en forholdsvis høj grad af tilfredshed med at bo i bydelen for områdets egne beboere (65 procent) Denne forskel mellem opfattelser af Aalborg Øst fra aalborgensere i al almindelighed og bydelens egne beboer hænger givetvis sammen med det dårlige omdømme, som bydelen har. Reaktioner på dårligt omdømme Bydelens omdømme har vi analyseret gennem begrebet territorialt stigma altså en stimatisering af et bestemt område. Her har vi vist, hvordan den dårlige medieomtale af bydelen skaber fordomme og et negativt billede. Gennem vores interviews med beboerne har vi imidlertid konstateret, at langt fra alle overtager disse nedvurderende opfattelser. De fleste synes ikke medierne har ret i de negative beskrivelser, og mange er utilfredse og frustrerede over omtaler af deres bydel, som ikke stemmer overens med deres oplevelser. Endelig har vi konstateret, at utilfredsheden med den negative omtale både kan styrke og hæmme foreningsarbejde og fællesskab i bydelen. Nogle holder sig ude af alt, hvad der forbindes med Aalborg Øst, fordi det har en negativ klang. Andre bliver vrede og arbejder for at ændre det dårlige omdømme. Det er jeg da smadder ked af. Det er da virkelig noget, der går mig på. Det gør mig sur, når mine kollegaer ude fra Gug kommer med stikpiller til Aalborg Øst. Nå, men det er også derfor. Det kan virkelig sætte mit pis i kog. Frank Jeg synes, at medierne behandler området dårligt. Det har de altid gjort. Det er måske ikke så slemt, som det har været. Men i en årrække, der var det sådan, at hvis der skete noget drastisk i Øgadekvarteret eller i Vejgård eller det område dér, så var det Aalborg Øst. Hanne De kan ikke forstå, at jeg har et barn, og hvordan jeg så kan finde på at bo i Aalborg Øst. Og der er så meget kriminalitet i Aalborg Øst. Der har jeg sagt: Jamen jeg har boet her i 16 år og jeg har aldrig oplevet noget kriminalitet. Altså der var kun en gang, hvor vores parabol blev stjålet inde i haven. Udover det har vi ikke oplevet noget. Sara 7

10 3. Hverdagens skillelinjer Selvom beboerne grundlæggende er tilfredse med at bo i Aalborg Øst markeres en række sociale skillelinjer i hverdagen. Rumlige opdelinger Der er nogle skillelinjer, der knytter sig til områdets rumlige opdelinger: om man bor på den rigtige side eller den forkerte side af Humlebakken, forskelle mellem villakvartererne og det almennyttige boligbyggeri, forskelle mellem forskellige gader, forskelle mellem boligblokke/opgange mv. Ikke os, men de andre Disse rumlige opdelinger får ofte en social betydning. Fx markerer flere af villaejerne afstand til det almennyttige byggeri. Men man ser samme tendens til at forskyde problemerne væk fra én selv i det almennyttige byggeri. Fx er der mange, der mener, at der er nogle problemer i Aalborg Øst, men at problemerne findes i andre områder end lige der, hvor de selv bor. Altså, dét derovre, var den forkerte side af Humlebakken for os, der bor herovre. Her var jo altid ro, det var altid ovre på Aggersundvej og Feggesundvej, der var ballade; og så senere også ovre på Fyrkildevej. ( ) De havde nok den samme opfattelse af, at vi var lidt finere på den herovre Jytte Der er også andre skillelinjer, som præger det daglige liv i bydelen. Undersøgelsen viser, at to så forskellige ting som haver og børnepasning er blandt de mest markante skillelinjer i hverdagen. Det har at gøre med forskellige opfattelser af, hvad der er passende og ordentligt. 8

11 Haver Mange villaejere lægger vægt på, at haverne passes ud fra en rimelig høj standard. Dette skyldes både et ønske om, at tingene skal se ordentlige ud og et ønske om at holde huspriserne oppe. Som et led i bydelens imagepleje har flere af boligforeningerne de seneste år også stillet større krav til oprydning og havepasning. Beboerne i det almennyttige byggeri har meget forskellige opfattelser af dette. Nogle værdsætter denne kontrol med oprydning og pasning af haver, mens andre ser det som unødig indblanding fra boligforeningernes side. Børn Blandt de fleste forældre er der stor åbenhed over for, at børn med forskellig etnisk baggrund bliver venner og leger med hinanden. Men der er forskel på, hvor aktivt forældrene selv forholder sig til børnenes integration på tværs af etniske grupper. Det er dog tydeligt, at den væsentligste kontakt etableres i skoler og daginstitutioner, og flere kunne godt tænke sig, at kontakten mellem børnene på tværs af etniske grupper, rækker ind i hjemmet. Altså, vi tænker jo ikke, er det en somalier, er det en tyrker? Det er bare en kammerat til børnene. ( ) Jeg er sikker på, det er en ballast for mine børn, og jeg er glad for, at de har den ballast, at de ikke skelner mellem, hvor folk kommer fra. Det synes jeg faktisk er en af de stærke sider ved at bo herude Tommy 9

12 4. Multikulturelle erfaringer og ressourcer Som nævnt føler de etniske minoriteter sig lige så meget hjemme i Aalborg Øst som de etnisk danske beboere. Ligeledes er der ingen modsætning mellem at føle sig hjemme i Aalborg Øst og stadig føle tilknytning til sit oprindelsesland. Multikulturelle møder i hverdagen På nogle områder ser det ud til, at man formår at bruge de multikulturelle erfaringer som en positiv ressource. Det gælder fx i forhold til aktiviteter, der er baseret på kulturelle møder. Ligeledes er der nogle interviewpersoner, som opfatter det daglige møde mellem forskellige etniske grupper som noget positivt, især for børnene. På den anden side er vi også stødt på beboere, der ikke forholder sig til det multikulturelle liv i Aalborg Øst. Nogle føler ikke, at det multikulturelle vedkommer dem. Forskelle på etniske minoriteter Der er relativt mange aktive beboere i Aalborg Øst med etnisk minoritetsbaggrund, og der er mange eksempler på, hvordan det at have en anderledes baggrund bruges aktivt (i foreninger, lektiecafe, forældregrupper mv.). Men der er også eksempler på etniske minoriteter, som er isolerede og marginaliserede. Vi har ikke talt med mange af disse, da de formentlig sjældent vil melde sig til interviews i et projekt af denne type. Men vi ved, at de findes. Ruter og rødder En vigtig dimension i forhold til de etniske minoriteter er deres ruter og rødder det vil sige deres livshistorier og beretninger om at bevæge sig rundt i verden og slå sig ned på nye steder. Disse fortællinger rummer den smerte, som mange har oplevet ved at skulle forlade sit hjem og sin familie. Men vi er også stødt på mange positive beretninger, der vidner om ressourcer og vilje til at blive en del af et nyt sted. Jasmina om flugten fra Somalia Det var frygteligt. Det kunne jeg ikke lide. Det var skræmmende, fordi jeg skulle væk fra min familie. I Danmark var det koldt. Jeg forstod slet ikke sproget [ ] Og det var mærkeligt for mig, fordi jeg aldrig havde set hvide mennesker før, det var mærkeligt. ( ) Men det blev spændende, så fik jeg en cykel, og så kom jeg i børnehave og fik en dansk veninde. Så lærte jeg dansk på under tre måneder ( ). På tværs af fortællingerne kan vi se, at mødet med Danmark har været vanskeligt. Men de fleste har fundet sig til rette her i landet og i dagligdagen i Aalborg Øst. Det gælder de voksne, men det gælder endnu mere deres børn, som ikke kunne tænke sig at bo andre steder. At vende tilbage Til gengæld er det ofte vanskeligt både for voksne (og ikke mindst deres børn) at vende tilbage på kortere eller længere besøg i oprindelseslandene. Her støder man ofte på måder at gøre tingene på, som man ikke længere bryder sig om. Ligeledes kan man blive mødt med forventninger fra familie og venner, som det kan være vanskeligt at leve op til (fx i forhold til økonomi og social status). Faktisk ser det ud til, at det for nogle af de etniske minoriteter er nemmere at bevare et positivt billede af hjemlandet, når man er i Danmark end når man rejser tilbage. 10

13 Jeg rejser til Tyrkiet to måneder hver sommer. Men jeg ville aldrig kunne blive dernede. Jeg har haft planer om at rejse tilbage. Men når jeg har været der i 45 dage, så vil jeg tilbage. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Og når vi har været der en uge, så begynder min søn at sige: Hvornår skal vi tilbage, hvornår skal vi tilbage og hjem?. Så selvom han har det meget sjovt og hyggeligt dernede, så vil han altid have rod altid her. ( ) Jeg tror aldrig at jeg kommer tilbage. Jeg kan ikke li systemet i Tyrkiet, og jeg har ikke længere nogen tilknytning dertil. Jeg har meget mere tilknytning til Danmark. Almas 11

14 Altså, den debat om muslimer, det gør rigtig ondt. Det, der bliver vist, er trælse billeder ( ) Når det vises på fjernsynet, så taler de generelt om alle muslimer og ikke bare den lille gruppe. Det er alle muslimer, der er dumme. Det er alle muslimer, der laver dumme ting. Det er dét, vi får i hovedet. Natifa 12

15 5. Foreninger Undersøgelsen viser, at foreninger er en vigtig ramme for beboernes engagement og aktiviteter i Aalborg Øst. Vi har i undersøgelsen set nærmere på to foreninger: Borgerforum Foreningen for Kvindernes Vækst. Begge analyser peger på, det kan være vanskeligt at kombinere foreningsarbejdet med brede sociale aktiviteter i området. Borgerforum er en frivillig forening, som alle kan være med i, blot de bor i 9220 Aalborg Øst. Det daglige arbejde i Borgerforum varetages af en gruppe medlemmer, der vælges på årsmødet. Foreningen for Kvindernes Vækst er en forening for kvinder. Foreningen er multietnisk, men i praksis har de aktive medlemmer især en somalisk baggrund. Det daglige arbejde varetages af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling. Borgerforum fungerer som bydelens talerør til omverdenen. Man arbejder især på at påvirke Aalborg Kommune, men man forsøger også at få indflydelse på mediernes fremstilling af bydelen. Derudover er man med i mange forskellige former for samarbejde i bydelen. Borgerforum har tidligere arrangeret en række sociale aktiviteter. Dette kræver dog en del arbejde. Man har derfor valgt at koncentrere sig om at påvirke beslutninger i kommunen. Tiden vil vise, om det øger Borgerforums mulighed for at blive beboernes samlede stemme udadtil. Kommunen betaler et mindre tilskud til Borgerforum, ligesom det daglige arbejde bliver støttet af Kvarterværkstedet. Denne støtte sætter bestemte rammer for arbejdet, men det vil formentlig være vanskeligt at køre foreningen uden denne støtte. Foreningen startede i 2008, da en gruppe somaliske kvinder tog initiativ til at oprette en forening, hvor de kunne hjælpe deres børn. Samtidig hermed havde man i Kvarterløft fået bevilget penge til at starte en forening, som skulle medvirke til integration af etniske minoritetskvinder. Foreningen blev hurtigt en succes, og den stod for en række arrangementer både i form af foredrag, udflugter, multikulturelle møder mv. De aktive kvinder synes til tider, at reglerne og måden at arbejde på i en forening kan blokere for aktiviteter, de gerne ville lave. Det rejser spørgsmålet, om foreningsmodellen er den bedste måde at skabe aktiviteter og lave integration på, eller om man kunne samles om aktiviteter på en anden måde. 13

16 6. Fokus på børn og unge På tværs af undersøgelsens forskellige temaer er det tydeligt, at børn og unge fylder meget i Aalborg Øst. Det ses i medieomtalen, hvor en stor del af de negative avisomtaler handler om unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Det ses i vores interviews, hvor beboerne dels har talt meget og længe om deres børn, dels har talt om nogle grupper af problematiske unge i området. Endvidere har vi set det i forhold til de to foreninger, vi har undersøgt. For det første i Foreningen for Kvindernes Vækst, hvor kvinderne i høj grad ønskede at gøre noget for deres børn og unge. For det andet i Borgerforum, hvor bekymring og omsorg for de unge blev ved med at dukke op - ofte uden for dagsordenen. Endelig har fokus på børn og unge præget både det frivillige og det professionelle sociale arbejde i bydelen, hvor aktører som de lokale ungdomsklubber, Det sociale Jægerkorps, Projekt 9220s ungekoordinator og Natteravnene forsøger at hjælpe og støtte bydelens børn og unge. Børnene er de mest neutrale ( ) De er de mest naturlige væsner, der findes. De kan ikke se farver, de lægger ikke mærke til sproget og om de taler rigtig dårligt dansk eller om de taler perfekt dansk. Leg er leg for dem. De behøver ikke engang at forstå hinanden for at lege sammen. Det er imponerende. Leila 14

17 15

18 7. Samspil mellem etnicitet, køn og klasse En af undersøgelsens resultater er, at etnicitet spiller en meget stor rolle i Aalborg Øst. Bydelen opfattes i mange sammenhænge som et indvandrerområde, selv om her kun bor ca. 19 procent etniske minoriteter. Dette kan spores helt tilbage til 1970 erne, hvor bydelen fik øgenavnet Bangla Desh, som antydede, at her var en særlig koncentration af etniske minoriteter. Undersøgelsen har dokumenteret, hvordan især medieomtalen af bydelen er med til at fastholde billedet af Aalborg Øst som et indvandrerområde, men også vist, hvordan det multikulturelle på en række områder indgår som en positiv og aktiv del af hverdagen i Aalborg Øst. Imidlertid spiller etnicitet sammen med klasse og køn. Etnicitet og klasse Etnicitet spiller sammen med klasse på den måde, at man i hverdagen ofte benytter klassebestemte opfattelser af, hvad der er passende adfærd, når man markerer afstand til andre. Dette gælder blandt de etniske minoriteters såvel som blandt de etniske danskere. Ét af de områder, hvor dette kommer tydeligst til udtryk, er i forhold til den måde, man er forældre på. Normer for hvordan man passer sine børn; hvem de må lege med osv. kommer let til at fungere som en social skillelinje. Desuden har vi set, at mange etniske minoritetsforældre er meget optaget af, at deres børn får en uddannelse, og bevæger sig opad socialt. Dette opfattes af mange som en vej til integration. Der er nogle børn, som laver ballade, og dem gider jeg ikke, han leger med ( ) Nej han skal lege med nogen på hans egen alder, så han ikke lærer noget forkert ( ) Jeg ved, at der er nogle familier, der ikke er gode til at passe deres børn. De er ude på gaden hele dagen og til kl. 22 om aftenen, selvom de ikke er ret gamle. Det vil jeg ikke have. ( ) De skal lege med dem, der har rigtig gode forældre. Samira. Etnicitet og køn Endelig viser undersøgelsen, at der er væsentlige kønsforskelle inden for de etniske minoritetsgrupper. Den unuancerede opfattelse af svage og undertrykte minoritetskvinder, som man ofte støder på i medier, modsiges af undersøgelsen. Snarere ser det ud til, at mange af de etniske minoritetskvinder er stærke og handlekraftige. Desværre ser det samtidig ud til, at en del etniske minoritetsmænd har forskellige sociale problemer. 16

19 Jeg sammenligner altid mig selv med et adopteret barn: Selvom der er en mor, der har født et barn, så bliver barnet afhængig af den familie, det bliver passet af, hvis det bliver adopteret. Almas

20 Denne pjece sammenfatter resultaterne fra bogen Stemmer fra en bydel. Etnicitet køn og klasse i Aalborg Øst. Ann-Dorte Christensen er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Hun beskæftiger sig især med kønsforskning, medborgerskab og hverdagsliv. Sune Qvotrup Jensen er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig især med kønsforskning, subkulturer og bystudier. Pjecen Hverdag og Fællesskab i Aalborg Øst er udgivet på dansk, arabisk, somalisk og tyrkisk. Pjecen er udgivet med støttet fra Spar Nord Fonden og Institut for Sociologi og Socialt, Aalborg Universitet. Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab Af Ann-Dorte Christensen & Sune Qvotrup Jensen 1. udgave Aalborg Universitetsforlag 2012 Omslag, sats og layout: akila v/ Kirsten Bach Larsen Forsidefoto og billedredaktion: Jan Brødslev Olsen Foto: Jan Brødslev Olsen, Mark Juul Jensen, Amina M. Hassan samt billedmateriale udlånt af Projekt Der er ingen sammenhæng mellem interviewpersoner og de mennesker, der er fotograferet. Trykt hos Toptryk Grafisk ApS 2012 ISBN: Udgivet af: Aalborg Universitetsforlag, Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Ø T , F forlag.aau.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne pjece eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Køb bogen Stemmer fra en bydel etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst i Aalborg Universitetsforlags webshop: eller via din boghandler Vejledende udsalgspris, kr.: 250,-

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Reflektioner over vores sprogbrug

Reflektioner over vores sprogbrug Reflektioner over vores sprogbrug Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker... Anne Britt Djube, forsker Af Mik Aidt og Peter Hervik Kulturel mangfoldighed, interkultur, flerkultur,

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indhold. Denne bog er tilegnet dig

Indhold. Denne bog er tilegnet dig Denne bog er tilegnet dig Indhold Din guide til positivt selvværd Cammilla Rysgaard 1. udgave, 1. oplag 2010, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-588-5 Projektledelse: Thomas Bo Thomsen Omslag,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere