Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab. Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab. Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen"

Transkript

1 Aalborg Øst Hverdag og fællesskab Ann-Dorte Christensen Sune Qvotrup Jensen

2 Der er trods alt forskel på Aalborg Øst og Aalborg Øst ( ) Der er rimelig mere fredeligt på den anden side af Humlebakken. Tingene bliver holdt pænere. Man kan bare se små eksempler om vinteren, hvor stien bliver ryddet til og med Trekanten og ikke længere. Jytte

3 1

4 Indledning Om undersøgelsen Denne pjece er baseret på bogen Stemmer fra en bydel etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst, som er udgivet på Aalborg Universitetsforlag Bogen bygger på projektet INTERLOC Køn, klasse og etnicitet, som var støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv fra I pjecen præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater i en form, vi håber de fleste kan forstå. Ønskes yderligere oplysninger og uddybninger henvises der til bogen. I løbet af de fem år, vi har arbejdet på projektet, har vi haft kontakt med en række beboere og professionelle, der er arbejder i bydelen. Gennem hele forløbet er vi blevet mødt med hjælpsomhed og interesse. Vi vil gerne takke vores interviewpersoner og alle andre involverede for den tillid og åbenhed, vi er blevet mødt med. De enkelte interviewpersoner er anonymiserede, idet navne er ændrede. Stine Thidemann Faber og Jakob Skjøtt-Larsen har bidraget til projektet med analyser af henholdsvis Foreningen til Kvindernes Vækst og af de statistiske data. Desuden har vi fået hjælp af flere studentermedhjælpere ligesom videnskabelig assistent Marie Valentin Beck har hjulpet med redigering af teksten til pjecen. Endelig har Jan Brødslev Olesen stået for billeder og forside. Tak til dem alle for et godt samarbejde. Vi håber, at såvel bogen som denne pjece kan bidrage til yderligere indsigt og dialog om de udfordringer og potentialer, som Aalborg Øst rummer. Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen Aalborg Universitet, 2012 Vi startede arbejdet med undersøgelsen for fem år siden. Med vores baggrund i samfundsvidenskab var vi interesserede i at sætte spot på et område i samfundet, som kunne belyse nogle af nutidens store udfordringer, men også de små ting med betydning for menneskers hverdagsliv. Vi var især interesserede i forholdet mellem etnicitet, køn og klasse. Vi kom frem til, at en bydel er et af de steder, hvor disse kategorier mødes og danner en ramme om menneskers hverdag. Her skabes mening og fællesskab, men også sociale og kulturelle skillelinjer, der deler og grupperer beboerne. Hvorfor Aalborg Øst? Når det blev Aalborg Øst skyldes det primært, at det er det mest multikulturelle område i Nordjylland, selvom en andel på 19 pct. af beboere med en etnisk minoritetsbaggrund ligger betydeligt lavere end tilsvarende områder i andre større danske byer. Det betyder dog ikke, at etnicitet og multikulturalisme ikke har betydning i Aalborg Øst. Tværtimod er et af vores hovedresultater, at mange tror, Aalborg Øst er domineret af etniske minoriteter. Denne opfattelse har gennem mange år haft betydning for bydelens omdømme og for den måde, området opfatter sig selv på. En anden begrundelse for at vælge Aalborg Øst var, at bydelen gennem mange år har været præget af et aktivt foreningsliv og boligsocialt arbejde. 2

5 Metoder Formål med undersøgelsen Det overordnede formål med undersøgelsen har været at udvikle ny viden om hverdagslivet i en bydel. Nogle af de gennemgående spørgsmål har været: Hvad skaber eller hæmmer fællesskaber og tilknytning til Aalborg Øst? Hvordan opstår sociale skillelinjer i hverdagen? Hvad består de af? Hvilken betydning har de? For at komme så tæt på Aalborg Øst som muligt, har vi brugt forskellige undersøgelsesmetoder: Personlige interviews med 27 beboere og seks socialarbejdere og professionelle med tilknytning til bydelen. Citaterne i denne pjece stammer herfra, men navne er ændret. Der er ingen sammenhæng mellem interviewpersoner og de mennesker der er fotograferet Undersøgelse af to foreninger: Foreningen for Kvindernes Vækst og Borgerforum Analyse af 385 avisartikler om Aalborg Øst i danske aviser fra 1. januar 2007 til 1. april Talmateriale fra forskningsprojekter på Aalborg Universitet, suppleret med andre data om Aalborg Øst fra Statistisk årbog for Aalborg Kommune, Statistik om folketal samt rapporten Naboskabsundersøgelsen for Aalborg Øst, som er udarbejdet af naboskabet.dk. Dokumenter, foldere, lokalblade og andet skriftligt materiale, f.eks. fra Kvarterværkstedet og Projekt I det følgende gennemgår vi projektets 7 hovedresultater. Så blev jeg egentlig meget glad for at bo her. Det er bedre, end jeg lige regnede med ( ) Til at starte med, der var det bare en lejlighed, man tog til for at sove. Men nu føler jeg mig helt hjemme og kan godt lide at være herude. Min opfattelse har ændret sig rigtig meget af at bo her. Før jeg flyttede herud, havde jeg mange fordomme om at flytte hertil på grund af de problemer, der er herude, at de stjæler. Der er mange indvandrere, det havde jeg mange fordomme om. Men de er forsvundet. Peter 3

6 1. Lokalt tilhørsforhold og Grundlæggende er beboerne i Aalborg Øst glade for at bo i bydelen. De fremhæver især, at der er gode boliger og grønne områder. Langt de fleste føler sig trygge ved at færdes i området. Denne tilfredshed findes på tværs af alder, etnicitet, klasse og køn. Alle de personer, vi har lavet personlige interviews med, har således været glade for området. Talmaterialet viser også, at de fleste som bor i Aalborg Øst, synes godt om at bo her. Tallene viser, at ca. 65 % procent af de, som bor i Aalborg Øst, har området som et af de to steder de helst vil bo. Dette er højere end fx. midtbyen, hvor tallet er 62,2%. Naboskabsundersøgelsen viser tilsvarende at 73% er enten glade eller meget glade for at bo i bydelen. Tilknytning til bydelen De etniske minoriteter føler sig lige så knyttet til bydelen som de etniske danskere. Til gengæld føler denne gruppe sig mindre hjemme og velkommen i Danmark som nation. Flere etniske minoriteter føler sig holdt udenfor det nationale fællesskab, og nogle føler sig krænkede af en negativ debat om muslimer. Venlig omgangstone På det lokale niveau i Aalborg Øst ser det omvendt ud til, at det daglige liv i hvert fald blandt de voksne - grundlæggende er præget af en konfliktfri og venlig omgangstone. Selvom der måske ikke er megen kontakt mellem beboerne, er der heller ikke mange eksempler på diskrimination og konflikt. Kontakten mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund finder især sted i institutioner, såsom skoler og børnehaver. Her opfatter de fleste af vores interviewpersoner det som helt naturligt, at man kan være forskellig og se forskellig ud. 4

7 tilfredshed med at bo i Aalborg Øst Ja, jeg er faktisk glad for at bo her. Jeg hører meget om Aalborg Øst, men jeg mærker det faktisk ikke. Jeg mærker ingenting. Jeg kan godt lide at bo her. Her er fred. Jeg kan godt lide, at jeg møder børn om sommeren, for eksempel. Jeg elsker det med, at børn leger ude på legepladsen. Jeg kan stå og vaske op, og jeg ved hvem, der har gjort hvad, og hvem der har hevet i hvem. Hvordan de leger. Det er dejligt. Faduma 5

8 6 Vi er så glade for at bo herude. Så synes jeg godt det kan være lidt træls, hvis nogen siger: Nåh, bor du i Aalborg Øst, uha da da. Så synes jeg, det kan være træls for børnene, når de bliver ældre, at de kan få det ry, at de der Aalborg Øst børn, de er bare nogle ballademagere. Karin

9 2. Territorialt stigma et dårligt omdømme Beboernes tilfredshed med at bo i Aalborg Øst står i kontrast til bydelens dårlige omdømme. De statistiske analyser viser følgende paradoks: På den ene side skiller Aalborg Øst sig helt klart ud som den bydel, hvor langt de fleste aalborgenserne nødigst vil bo (38 procent). På den anden side er der en forholdsvis høj grad af tilfredshed med at bo i bydelen for områdets egne beboere (65 procent) Denne forskel mellem opfattelser af Aalborg Øst fra aalborgensere i al almindelighed og bydelens egne beboer hænger givetvis sammen med det dårlige omdømme, som bydelen har. Reaktioner på dårligt omdømme Bydelens omdømme har vi analyseret gennem begrebet territorialt stigma altså en stimatisering af et bestemt område. Her har vi vist, hvordan den dårlige medieomtale af bydelen skaber fordomme og et negativt billede. Gennem vores interviews med beboerne har vi imidlertid konstateret, at langt fra alle overtager disse nedvurderende opfattelser. De fleste synes ikke medierne har ret i de negative beskrivelser, og mange er utilfredse og frustrerede over omtaler af deres bydel, som ikke stemmer overens med deres oplevelser. Endelig har vi konstateret, at utilfredsheden med den negative omtale både kan styrke og hæmme foreningsarbejde og fællesskab i bydelen. Nogle holder sig ude af alt, hvad der forbindes med Aalborg Øst, fordi det har en negativ klang. Andre bliver vrede og arbejder for at ændre det dårlige omdømme. Det er jeg da smadder ked af. Det er da virkelig noget, der går mig på. Det gør mig sur, når mine kollegaer ude fra Gug kommer med stikpiller til Aalborg Øst. Nå, men det er også derfor. Det kan virkelig sætte mit pis i kog. Frank Jeg synes, at medierne behandler området dårligt. Det har de altid gjort. Det er måske ikke så slemt, som det har været. Men i en årrække, der var det sådan, at hvis der skete noget drastisk i Øgadekvarteret eller i Vejgård eller det område dér, så var det Aalborg Øst. Hanne De kan ikke forstå, at jeg har et barn, og hvordan jeg så kan finde på at bo i Aalborg Øst. Og der er så meget kriminalitet i Aalborg Øst. Der har jeg sagt: Jamen jeg har boet her i 16 år og jeg har aldrig oplevet noget kriminalitet. Altså der var kun en gang, hvor vores parabol blev stjålet inde i haven. Udover det har vi ikke oplevet noget. Sara 7

10 3. Hverdagens skillelinjer Selvom beboerne grundlæggende er tilfredse med at bo i Aalborg Øst markeres en række sociale skillelinjer i hverdagen. Rumlige opdelinger Der er nogle skillelinjer, der knytter sig til områdets rumlige opdelinger: om man bor på den rigtige side eller den forkerte side af Humlebakken, forskelle mellem villakvartererne og det almennyttige boligbyggeri, forskelle mellem forskellige gader, forskelle mellem boligblokke/opgange mv. Ikke os, men de andre Disse rumlige opdelinger får ofte en social betydning. Fx markerer flere af villaejerne afstand til det almennyttige byggeri. Men man ser samme tendens til at forskyde problemerne væk fra én selv i det almennyttige byggeri. Fx er der mange, der mener, at der er nogle problemer i Aalborg Øst, men at problemerne findes i andre områder end lige der, hvor de selv bor. Altså, dét derovre, var den forkerte side af Humlebakken for os, der bor herovre. Her var jo altid ro, det var altid ovre på Aggersundvej og Feggesundvej, der var ballade; og så senere også ovre på Fyrkildevej. ( ) De havde nok den samme opfattelse af, at vi var lidt finere på den herovre Jytte Der er også andre skillelinjer, som præger det daglige liv i bydelen. Undersøgelsen viser, at to så forskellige ting som haver og børnepasning er blandt de mest markante skillelinjer i hverdagen. Det har at gøre med forskellige opfattelser af, hvad der er passende og ordentligt. 8

11 Haver Mange villaejere lægger vægt på, at haverne passes ud fra en rimelig høj standard. Dette skyldes både et ønske om, at tingene skal se ordentlige ud og et ønske om at holde huspriserne oppe. Som et led i bydelens imagepleje har flere af boligforeningerne de seneste år også stillet større krav til oprydning og havepasning. Beboerne i det almennyttige byggeri har meget forskellige opfattelser af dette. Nogle værdsætter denne kontrol med oprydning og pasning af haver, mens andre ser det som unødig indblanding fra boligforeningernes side. Børn Blandt de fleste forældre er der stor åbenhed over for, at børn med forskellig etnisk baggrund bliver venner og leger med hinanden. Men der er forskel på, hvor aktivt forældrene selv forholder sig til børnenes integration på tværs af etniske grupper. Det er dog tydeligt, at den væsentligste kontakt etableres i skoler og daginstitutioner, og flere kunne godt tænke sig, at kontakten mellem børnene på tværs af etniske grupper, rækker ind i hjemmet. Altså, vi tænker jo ikke, er det en somalier, er det en tyrker? Det er bare en kammerat til børnene. ( ) Jeg er sikker på, det er en ballast for mine børn, og jeg er glad for, at de har den ballast, at de ikke skelner mellem, hvor folk kommer fra. Det synes jeg faktisk er en af de stærke sider ved at bo herude Tommy 9

12 4. Multikulturelle erfaringer og ressourcer Som nævnt føler de etniske minoriteter sig lige så meget hjemme i Aalborg Øst som de etnisk danske beboere. Ligeledes er der ingen modsætning mellem at føle sig hjemme i Aalborg Øst og stadig føle tilknytning til sit oprindelsesland. Multikulturelle møder i hverdagen På nogle områder ser det ud til, at man formår at bruge de multikulturelle erfaringer som en positiv ressource. Det gælder fx i forhold til aktiviteter, der er baseret på kulturelle møder. Ligeledes er der nogle interviewpersoner, som opfatter det daglige møde mellem forskellige etniske grupper som noget positivt, især for børnene. På den anden side er vi også stødt på beboere, der ikke forholder sig til det multikulturelle liv i Aalborg Øst. Nogle føler ikke, at det multikulturelle vedkommer dem. Forskelle på etniske minoriteter Der er relativt mange aktive beboere i Aalborg Øst med etnisk minoritetsbaggrund, og der er mange eksempler på, hvordan det at have en anderledes baggrund bruges aktivt (i foreninger, lektiecafe, forældregrupper mv.). Men der er også eksempler på etniske minoriteter, som er isolerede og marginaliserede. Vi har ikke talt med mange af disse, da de formentlig sjældent vil melde sig til interviews i et projekt af denne type. Men vi ved, at de findes. Ruter og rødder En vigtig dimension i forhold til de etniske minoriteter er deres ruter og rødder det vil sige deres livshistorier og beretninger om at bevæge sig rundt i verden og slå sig ned på nye steder. Disse fortællinger rummer den smerte, som mange har oplevet ved at skulle forlade sit hjem og sin familie. Men vi er også stødt på mange positive beretninger, der vidner om ressourcer og vilje til at blive en del af et nyt sted. Jasmina om flugten fra Somalia Det var frygteligt. Det kunne jeg ikke lide. Det var skræmmende, fordi jeg skulle væk fra min familie. I Danmark var det koldt. Jeg forstod slet ikke sproget [ ] Og det var mærkeligt for mig, fordi jeg aldrig havde set hvide mennesker før, det var mærkeligt. ( ) Men det blev spændende, så fik jeg en cykel, og så kom jeg i børnehave og fik en dansk veninde. Så lærte jeg dansk på under tre måneder ( ). På tværs af fortællingerne kan vi se, at mødet med Danmark har været vanskeligt. Men de fleste har fundet sig til rette her i landet og i dagligdagen i Aalborg Øst. Det gælder de voksne, men det gælder endnu mere deres børn, som ikke kunne tænke sig at bo andre steder. At vende tilbage Til gengæld er det ofte vanskeligt både for voksne (og ikke mindst deres børn) at vende tilbage på kortere eller længere besøg i oprindelseslandene. Her støder man ofte på måder at gøre tingene på, som man ikke længere bryder sig om. Ligeledes kan man blive mødt med forventninger fra familie og venner, som det kan være vanskeligt at leve op til (fx i forhold til økonomi og social status). Faktisk ser det ud til, at det for nogle af de etniske minoriteter er nemmere at bevare et positivt billede af hjemlandet, når man er i Danmark end når man rejser tilbage. 10

13 Jeg rejser til Tyrkiet to måneder hver sommer. Men jeg ville aldrig kunne blive dernede. Jeg har haft planer om at rejse tilbage. Men når jeg har været der i 45 dage, så vil jeg tilbage. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Og når vi har været der en uge, så begynder min søn at sige: Hvornår skal vi tilbage, hvornår skal vi tilbage og hjem?. Så selvom han har det meget sjovt og hyggeligt dernede, så vil han altid have rod altid her. ( ) Jeg tror aldrig at jeg kommer tilbage. Jeg kan ikke li systemet i Tyrkiet, og jeg har ikke længere nogen tilknytning dertil. Jeg har meget mere tilknytning til Danmark. Almas 11

14 Altså, den debat om muslimer, det gør rigtig ondt. Det, der bliver vist, er trælse billeder ( ) Når det vises på fjernsynet, så taler de generelt om alle muslimer og ikke bare den lille gruppe. Det er alle muslimer, der er dumme. Det er alle muslimer, der laver dumme ting. Det er dét, vi får i hovedet. Natifa 12

15 5. Foreninger Undersøgelsen viser, at foreninger er en vigtig ramme for beboernes engagement og aktiviteter i Aalborg Øst. Vi har i undersøgelsen set nærmere på to foreninger: Borgerforum Foreningen for Kvindernes Vækst. Begge analyser peger på, det kan være vanskeligt at kombinere foreningsarbejdet med brede sociale aktiviteter i området. Borgerforum er en frivillig forening, som alle kan være med i, blot de bor i 9220 Aalborg Øst. Det daglige arbejde i Borgerforum varetages af en gruppe medlemmer, der vælges på årsmødet. Foreningen for Kvindernes Vækst er en forening for kvinder. Foreningen er multietnisk, men i praksis har de aktive medlemmer især en somalisk baggrund. Det daglige arbejde varetages af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling. Borgerforum fungerer som bydelens talerør til omverdenen. Man arbejder især på at påvirke Aalborg Kommune, men man forsøger også at få indflydelse på mediernes fremstilling af bydelen. Derudover er man med i mange forskellige former for samarbejde i bydelen. Borgerforum har tidligere arrangeret en række sociale aktiviteter. Dette kræver dog en del arbejde. Man har derfor valgt at koncentrere sig om at påvirke beslutninger i kommunen. Tiden vil vise, om det øger Borgerforums mulighed for at blive beboernes samlede stemme udadtil. Kommunen betaler et mindre tilskud til Borgerforum, ligesom det daglige arbejde bliver støttet af Kvarterværkstedet. Denne støtte sætter bestemte rammer for arbejdet, men det vil formentlig være vanskeligt at køre foreningen uden denne støtte. Foreningen startede i 2008, da en gruppe somaliske kvinder tog initiativ til at oprette en forening, hvor de kunne hjælpe deres børn. Samtidig hermed havde man i Kvarterløft fået bevilget penge til at starte en forening, som skulle medvirke til integration af etniske minoritetskvinder. Foreningen blev hurtigt en succes, og den stod for en række arrangementer både i form af foredrag, udflugter, multikulturelle møder mv. De aktive kvinder synes til tider, at reglerne og måden at arbejde på i en forening kan blokere for aktiviteter, de gerne ville lave. Det rejser spørgsmålet, om foreningsmodellen er den bedste måde at skabe aktiviteter og lave integration på, eller om man kunne samles om aktiviteter på en anden måde. 13

16 6. Fokus på børn og unge På tværs af undersøgelsens forskellige temaer er det tydeligt, at børn og unge fylder meget i Aalborg Øst. Det ses i medieomtalen, hvor en stor del af de negative avisomtaler handler om unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Det ses i vores interviews, hvor beboerne dels har talt meget og længe om deres børn, dels har talt om nogle grupper af problematiske unge i området. Endvidere har vi set det i forhold til de to foreninger, vi har undersøgt. For det første i Foreningen for Kvindernes Vækst, hvor kvinderne i høj grad ønskede at gøre noget for deres børn og unge. For det andet i Borgerforum, hvor bekymring og omsorg for de unge blev ved med at dukke op - ofte uden for dagsordenen. Endelig har fokus på børn og unge præget både det frivillige og det professionelle sociale arbejde i bydelen, hvor aktører som de lokale ungdomsklubber, Det sociale Jægerkorps, Projekt 9220s ungekoordinator og Natteravnene forsøger at hjælpe og støtte bydelens børn og unge. Børnene er de mest neutrale ( ) De er de mest naturlige væsner, der findes. De kan ikke se farver, de lægger ikke mærke til sproget og om de taler rigtig dårligt dansk eller om de taler perfekt dansk. Leg er leg for dem. De behøver ikke engang at forstå hinanden for at lege sammen. Det er imponerende. Leila 14

17 15

18 7. Samspil mellem etnicitet, køn og klasse En af undersøgelsens resultater er, at etnicitet spiller en meget stor rolle i Aalborg Øst. Bydelen opfattes i mange sammenhænge som et indvandrerområde, selv om her kun bor ca. 19 procent etniske minoriteter. Dette kan spores helt tilbage til 1970 erne, hvor bydelen fik øgenavnet Bangla Desh, som antydede, at her var en særlig koncentration af etniske minoriteter. Undersøgelsen har dokumenteret, hvordan især medieomtalen af bydelen er med til at fastholde billedet af Aalborg Øst som et indvandrerområde, men også vist, hvordan det multikulturelle på en række områder indgår som en positiv og aktiv del af hverdagen i Aalborg Øst. Imidlertid spiller etnicitet sammen med klasse og køn. Etnicitet og klasse Etnicitet spiller sammen med klasse på den måde, at man i hverdagen ofte benytter klassebestemte opfattelser af, hvad der er passende adfærd, når man markerer afstand til andre. Dette gælder blandt de etniske minoriteters såvel som blandt de etniske danskere. Ét af de områder, hvor dette kommer tydeligst til udtryk, er i forhold til den måde, man er forældre på. Normer for hvordan man passer sine børn; hvem de må lege med osv. kommer let til at fungere som en social skillelinje. Desuden har vi set, at mange etniske minoritetsforældre er meget optaget af, at deres børn får en uddannelse, og bevæger sig opad socialt. Dette opfattes af mange som en vej til integration. Der er nogle børn, som laver ballade, og dem gider jeg ikke, han leger med ( ) Nej han skal lege med nogen på hans egen alder, så han ikke lærer noget forkert ( ) Jeg ved, at der er nogle familier, der ikke er gode til at passe deres børn. De er ude på gaden hele dagen og til kl. 22 om aftenen, selvom de ikke er ret gamle. Det vil jeg ikke have. ( ) De skal lege med dem, der har rigtig gode forældre. Samira. Etnicitet og køn Endelig viser undersøgelsen, at der er væsentlige kønsforskelle inden for de etniske minoritetsgrupper. Den unuancerede opfattelse af svage og undertrykte minoritetskvinder, som man ofte støder på i medier, modsiges af undersøgelsen. Snarere ser det ud til, at mange af de etniske minoritetskvinder er stærke og handlekraftige. Desværre ser det samtidig ud til, at en del etniske minoritetsmænd har forskellige sociale problemer. 16

19 Jeg sammenligner altid mig selv med et adopteret barn: Selvom der er en mor, der har født et barn, så bliver barnet afhængig af den familie, det bliver passet af, hvis det bliver adopteret. Almas

20 Denne pjece sammenfatter resultaterne fra bogen Stemmer fra en bydel. Etnicitet køn og klasse i Aalborg Øst. Ann-Dorte Christensen er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Hun beskæftiger sig især med kønsforskning, medborgerskab og hverdagsliv. Sune Qvotrup Jensen er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig især med kønsforskning, subkulturer og bystudier. Pjecen Hverdag og Fællesskab i Aalborg Øst er udgivet på dansk, arabisk, somalisk og tyrkisk. Pjecen er udgivet med støttet fra Spar Nord Fonden og Institut for Sociologi og Socialt, Aalborg Universitet. Aalborg Øst. Hverdag og fællesskab Af Ann-Dorte Christensen & Sune Qvotrup Jensen 1. udgave Aalborg Universitetsforlag 2012 Omslag, sats og layout: akila v/ Kirsten Bach Larsen Forsidefoto og billedredaktion: Jan Brødslev Olsen Foto: Jan Brødslev Olsen, Mark Juul Jensen, Amina M. Hassan samt billedmateriale udlånt af Projekt Der er ingen sammenhæng mellem interviewpersoner og de mennesker, der er fotograferet. Trykt hos Toptryk Grafisk ApS 2012 ISBN: Udgivet af: Aalborg Universitetsforlag, Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Ø T , F forlag.aau.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne pjece eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Køb bogen Stemmer fra en bydel etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst i Aalborg Universitetsforlags webshop: eller via din boghandler Vejledende udsalgspris, kr.: 250,-

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I velfærdsstatens frontlinje

I velfærdsstatens frontlinje I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Citatet illustrerer nogle af de aspekter af

Citatet illustrerer nogle af de aspekter af 1 DAGLIGE MØDER MELLEM ETNICITET OG KLASSE I EN BYDEL Det eneste, jeg har tænkt på, er at sende mine børn til en ordentlig skole og få en god uddannelse, så de kan blive ordentlige mennesker. Det betyder

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse This page intentionally left blank Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked,

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 3.a, 3.b, 3.c, 4.a, 4.b, 4.c, 4.d, 5.x, 5.y, 6.a, 6.b, 6.c, 7.a, 7.c, 8.a, 8.b, 8.c, 9.d M, K Ikke viste hold: 6.d, 7.b, 9.d Resultater

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 126

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

varme ord om livet Karen Schultz Illustreret af Jette Jørgensen Varme ord om livet bogkort.dk

varme ord om livet Karen Schultz Illustreret af Jette Jørgensen Varme ord om livet bogkort.dk Varme ord om livet er en lille gave til én, du gerne vil glæde. Ordene er en hyldest til livet, sådan som det er på godt og ondt, og ord og streg er gode at læse, uanset om man er ung eller gammel, glad

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.a., 0.b., 0.c., 1.a., 1.b., 1.c., 2.a., 2.b., 2.c., 3.a., 3.b., 3.c. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: 4.klasse 4.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har du det med dine lærere? Godt Ikke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja

Læs mere

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54 Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 207 / 75% 64 / 23% 5 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 217 / 79% 52 / 19% 7 / 3% Ja

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013

Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder En bog om børns rettigheder Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt.... Shane Brox, tv-vært, legetøjsmager og forfatter. 0.-3. Klasse Redaktion: Pernille

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Fik du den jagtkammerat du fortjente?

Fik du den jagtkammerat du fortjente? ROLF ANDERSEN Fik du den jagtkammerat du fortjente? en genopretningsbog forlaget INDBLIK Af samme forfatter: Få den hund, du fortjener (People s Press 2009) Få den jagtkammerat du fortjener (forlaget INDBLIK

Læs mere