BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland 1. halvår 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BEDRING Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance TEGN PÅ STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen FLERE FAKTORER FÅR LEDIGHEDEN TIL AT FALDE Fremskrivning af udviklingen i ledigheden Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 Overblik over ARBEJDSMARKEDET i Nordjylland SAMMENFATNING Beskæftigelsen i Nordjylland ventes at ligge på omtrent samme niveau i 2012, 2013 og 2014, dog med en mindre stigning gennem Ved udgangen af 2014 ventes beskæftigelsen at ligge på Virksomhederne har i det store hele ikke problemer med at skaffe arbejdskraft, men inden for visse fag oplever nogle virksomheder forgæves forsøg på at rekruttere til ledige job. Ledigheden ventes at falde gennem 2013 og 2014 som følge af øget jobomsætning og faldende arbejdsstyrke. Navnlig i byggefagene forventes der færre ledige. Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange om året publikationen Arbejdsmarkedsoverblik med en sammenfatning af den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked og de mest karakteristiske udviklingstræk. Arbejdsmarkedsoverblik indeholder en fremskrivning af udviklingen i ledighed og beskæftigelse i Nordjylland 1-1½ år frem. Fremskrivningerne er baseret på de seneste vurderinger i Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra december Redaktionen er afsluttet 8. januar BESKÆFTIGELSESMULIGHEDERNE ER I BEDRING I NORDJYLLAND Det nordjyske arbejdsmarked tager stadig tilløb til, at der kan komme gang i beskæftigelsen. Ledigheden falder, der bliver færre langtidsledige, der er flere jobåbninger, og offentlige og private arbejdsgivere lægger flere jobopslag på Jobnet. Alligevel kan Beskæftigelsesregionen ikke for alvor registrere, at beskæftigelsen er på vej op. Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2013 tyder på, at beskæftigelsesmulighederne er i bedring på det nordjyske arbejdsmarked samlet set. 53,6% af stillingsbetegnelserne af de ca stillingsbetegnelser, som indgår i balancen, ligger nu i kategorien med gode beskæftigelsesmuligheder. De sidste par år har det været under halvdelen. 45,6% af stillingsbetegnelserne vurderes til mindre gode beskæftigelsesmuligheder, og andelen i det nordjyske er lavere end i resten af landet. Ca. 150 stillingsbetegnelser har skiftet kategori fra mindre gode til gode beskæftigelsesmuligheder. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

4 Der er relativt flere stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder i erhvervsgrupper knyttet til den private sektor. I erhvervsgrupper som Undervisning og Sundhed/omsorg er derimod over halvdelen af stillingsbetegnelserne i kategorien Mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Skiftet på arbejdsmarkedet med ringere jobmuligheder i det offentlige i 2012 synes at være slået igennem i arbejdsmarkedsbalancen. Nogle virksomheder har oplevet ikke at kunne rekruttere arbejdskraft Virksomhederne melder om flere forgæves rekrutteringer end tidligere. På landsplan er der i efteråret 2012 meldt om ca forgæves rekrutteringer, heraf ca i Nordjylland. Til sammenligning var der i efteråret forgæves rekruttering på landsplan. Det stigende antal forgæves rekrutteringer kan være en indikator på, at der begynder at være flere jobåbninger på arbejdsmarkedet. Antallet af forgæves rekrutteringer er især højt i erhvervsgruppen Bygge og anlæg, i Handel og i Rejsebureau, rengøring og anden operationel service. Især er det bemærkelsesværdigt, at virksomheder i efteråret 2012 har meldt om problemer med at rekruttere faglærte håndværkere til byggeriet. Det er især tømrere, murere og jordog betonarbejdere, virksomhederne har oplevet forgæves forsøg på at rekruttere. Ledigheden er fortsat 7,5% i Byggefag, men er hastigt på vej nedad. Det tyder på, at efterspørgslen ikke behøver at stige særlig meget, før der kan opstå mangel på arbejdskraft for så vidt angår håndværkere. FIGUR 1. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND, EFTERÅR 2007 TIL EFTERÅR Forår 2007 Ef terår 2007 Forår 2008 Ef terår 2008 Forår 2009 Ef terår 2009 Forår 2010 Ef terår 2010 Forår 2011 Ef terår 2011 Forår 2012 Ef terår 2012 Kilde: Virksomhedernes rekruttering , Arbejdsmarkedsstyrelsen Inden for Handel er det langt overvejende rekruttering af butiksassistenter, der er en udfordring. Antallet af forgæves rekrutteringer er dog relativt lavt, idet handel og navnlig detailhandel er en branche med meget høj jobomsætning i det hele taget. I rengøring og anden operationel service, oplever virksomhederne især vanskeligheder med at rekruttere rengøringsmedarbejdere. Det er dog ikke usædvanligt, at der er et højt antal forgæves rekrutteringer i dette erhverv, som er præget af deltidsjob og skæve arbejdstider. 2 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår 2013

5 TABEL 1. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND FORDELT PÅ BRANCHE ANTAL FORGÆVES BRANCHE REKRUTTERINGER EFTERÅR 2011 Bygge og anlæg 322 Handel 214 Rejsebureau, rengøring, o.a. operationel service 110 Industri 93 Landbrug, skovbrug og fiskeri 62 Videnservice 57 Ejendomshandel og udlejning 52 Offentlig administration, forsvar og politi færre end 50 Transport færre end 50 Hotel og restauration færre end 50 Information og kommunikation færre end 50 Sundhed og socialvæsen færre end 50 Kultur og fritid færre end 50 Finansiering og forsikring færre end 50 Andre serviceydelser mv. færre end 50 Råstofudvinding - Energiforsyning - Vandforsyning og renovation - Undervisning - Uoplyst - I alt Kilde: Survey, virksomhedernes rekruttering, efterår 2012 Endelig har virksomheder og institutioner i flere tilfælde svært ved at finde højtuddannede med specialistkompetencer. Det gælder f.eks. læger, ingeniører, forskere og undervisere til universitet. Også i erhvervsgruppen Ledelse er der relativt mange forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af beskæftigede. I figuren kan man også aflæse, at der forekommer forgæves rekrutteringer inden for Jern, metal og auto, som kan være meldt ind fra både håndværks- og industrivirksomheder. Det kniber især med at rekruttere smede, og forskellige slags mekanikere. FIGUR 2. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND FORDELT PÅ ERHVERVSGRUPPE Bygge og anlæg Salg, indkøb mm. Jern, metal og auto Landbrug mm. Transport,lager mm Vagt, sikkerhed og overvågning Akademisk arbejde Ledelse Rengøring mm. Hotel, restauration mm. Kontor, regnskab mm. Kilde: Virksomhedernes rekruttering efterår 2012, Arbejdsmarkedsstyrelsen Nærings- og nydelsesmiddel It og teleteknik Træ, møbel, glas og keramik Industriel produktion BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

6 TEGN PÅ STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Der er tegn på stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i Nordjylland. Figuren viser antallet af nye jobopslag på Jobnet måned for måned i 2011 og Undtagen i april og september har der i 2012 har der været opslået flere nye stillinger end i samme måned året forinden. Andelen fordelt på offentlig og privat sektor er nogenlunde konstant. På trods af, at beskæftigelsen næsten står stille, er der alligevel mange mennesker, der skifter job og mange arbejdsgivere, der vælger at opslå ledige job. Alene på Jobnet, som anslået har en andel på ca. 20% af de job, der bliver ledige, bliver der i Nordjylland annonceret nye job om måneden. FIGUR 3. ANTAL JOB PÅ JOBNET, JANUAR 2011-NOVEMBER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: jobindsats.dk Spurgt direkte, tvivler de nordjyske virksomheder dog på, at de kommer til at ansætte flere medarbejdere i nær fremtid. De seneste resultater fra Nordjysk Konjunkturbarometer 1 viser nordjyske virksomheders forventninger til udviklingen i 4. kvartal 2012 på flere parametre, herunder beskæftigelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at den samlede konjunkturindikator er positiv givet forventningerne til f.eks. produktion og eksport, mens der er markant negative forventninger til udviklingen i beskæftigelsen. Forskerne bag konjunkturbarometret vurderer, at de nordjyske virksomheder har rigtig godt fat på de nære eksportmarkeder, Norge, Sverige og Tyskland, og at det navnlig er her, man skal finde årsagen til optimismen. Derimod er det sandsynligvis den generelle usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi, der får virksomhederne til at være tilbageholdende med at investere i at udvide arbejdsstyrken. Beskæftigelsesregionens egne beregninger baseret på udviklingen i lønmidtagerbeskæftigelsen, viser en svagt stigende tendens i fuldtidsbeskæftigelsen samtidig med et fald i antallet af beskæftigede lønmodtagere over det sidste års tid. Det 1 Nordjysk Konjunkturbarometer måler hvert kvartal den faktiske og den forventede udvikling i nordjyske virksomheder. Det er baseret på et panel af virksomheder i den private sektor. Nordjysk Konjunkturbarometer udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. Nærmere oplysninger om barometret: 4 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår 2013

7 tyder igen på, at virksomhederne udnytter kapaciteten i deres nuværende arbejdsstyrke f.eks. ved at medarbejderne påtager sig overarbejde - frem for at ansætte flere. Fremskrivning af beskæftigelsen Fremskrivningen af beskæftigelsen og ledigheden i Nordjylland er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse, december Den forventede udvikling er fordelt på de enkelte beskæftigelsesregioner. Der er udarbejdet tilsvarende fremskrivninger i de 3 øvrige beskæftigelsesregioner. Beskæftigelsesregionen forventer, at beskæftigelsen vil ligge på næsten samme niveau i 2012, 2013 og 2014, dog med en mindre stigning gennem Selvom ledigheden falder i Nordjylland, er udviklingen i landsdelens beskæftigelse fortsat på det jævne. Den seneste opgørelse af beskæftigelsen fra Danmarks Statistik er fra ultimo 2010 (RAS 2011) og var på Fremskrivningen i figur 4 er baseret på dette udgangspunkt, og vurderingen er, at beskæftigelsen er faldet yderligere gennem 2011 og 2012 til ultimo Beskæftigelsen ventes at stagnere i løbet af 2013 efter et fald i starten af året. Derefter ventes en periode med svag stigning i beskæftigelsen frem til ultimo 2014, hvor beskæftigelsen ventes at ligge på FIGUR 4. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND I 2013 og 2014 Tusinde Fremskrivning kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv.2014 Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Tabel 2 viser fremskrivningen fordelt på brancher og sektorer. Beskæftigelsen ventes at falde i Landbrug m.m. Der bliver stadig færre beskæftigede i landbruget, omend lønmodtagerbeskæftigelsen vokser. Udviklingen væk fra mindre brug med en selvstændig landmand og et par hjælpere afløses af en ny struktur med færre, men store bedrifter, få selvstændige og flere lønmodtagere. Landbruget er et erhverv, der fortsat spiller en vigtig rolle i Nordjylland. Selvom erhvervet er i tilbagegang beskæftigelsesmæssigt, er det samtidig en branche, hvor der konstant efterspørges arbejdskraft, og hvor der er mange jobåbninger. Beskæftigelsen ventes at falde i Industri i første del af Industrien har samlet set svært ved at genvinde de arbejdspladser, der forsvandt efter 2008, og dygtige, faglærte nordjyder søger blandt andet til Norge for at få job, navnlig i off-shoreindustrien. I dele af fremstillingsbrancherne er der en positiv udvikling. Det gælder f.eks. jern- og metalindustrien herunder vindmølleindustri og maritime fremstillings- og serviceerhverv. Den del af BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

8 industrien, der fremstiller produkter til byggeriet, har haft fremgang i beskæftigelsen i 2012, men udsigterne er mere usikre i 2013, da en del af efterspørgslen har været foranlediget af tilskud fra BoligJob-ordingen. TABEL 2. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ BRANCHER I NORDJYLLAND I 2013 OG 2014 FAKTISK FREMSKRIVNING BRANCHE 4.kv kv kv kv kv.2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Landbrug mm Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Industri mm Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Vidensservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Andre serviceydelser mv Privat service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Offentlig service, mm Uoplyst aktivitet I alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik, RAS I Bygge- og anlægssektoren ventes beskæftigelsen at stige i 2013 og i 2014 med godt 500 flere beskæftigede ved udgangen af 2014 sammenlignet med ultimo På trods af en afmatning omkring årsskiftet 2012/2013 venter Beskæftigelsesregionen, at planlagte offentlige og private byggerier vil skabe betydelig efterspørgsel efter håndværkere og dygtige specialarbejdere til byggeprojekterne. Beskæftigelsesregionen har i en ny analyse, der offentliggøres ultimo januar 2013, forsøgt at vurdere behovet for typer af arbejdskraft til branchen. Det er især ekstraordinære byggeprojekter i regionen som nyt sygehus, udbygning af universitetet og større infrastrukturprojekter, der skaber forventningerne til fremgang i beskæftigelsen. Der vil komme et stigende behov for faglærte inden for næsten alle grene af håndværksfagene relateret til byggeriet, og der vil være behov for kortuddannede med specialkomptencer inden for bygge- og anlæg. Der peges også på øget efterspørgsel efter f.eks. chauffører og smede. Endelig vil efterspørgslen efter teknikere og ingeniører med uddannelser relateret til byggeriet stige. Ledigheden i byggefagene er det seneste år faldet markant, mens tilgangen af unge lærlinge er dykket under krisen, hvor arbejdsgiverne har været tilbageholdende med at oprette lærepladser. Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2012 viser en tendens til, at nogle virksomheder forgæves forsøger at rekruttere håndværkere. Det er derfor 6 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår 2013

9 Beskæftigelsesregionens vurdering, at der hurtigt kan komme et pres på rekrutteringsmulighederne, og at det er vigtigt i samarbejde med branchen, jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne at være på forkant med initiativer, der kan sikre kvalificeret arbejdskraft til området. Udviklingen i de Private serviceerhverv er præget af det dæmpede private forbrug samt stilstanden på boligmarkedet. Det har betydning for handel, og det har betydning for f.eks. penge- og realkreditinstitutter, hvor der er varslet nedskæringer i Det betyder, at beskæftigelsen fortsat ventes at falde i 2013, mens en vending kan komme i 2014 efterhånden som efterspørgslen stiger i andre dele af den private sektor. Den offentlige sektor har haft tilbagegang i beskæftigelsen i 2011 og 2012, men udviklingen ventes at stabilisere sig i løbet af 2013, hvorefter der ventes fremgang. FLERE FAKTORER FÅR LEDIGHEDEN TIL AT FALDE Nordjylland har gennem 2012 haft en mere positiv udvikling i ledigheden end hele landet. Faktisk er ledigheden faldet uafbrudt måned for måned siden november Også hen over efteråret 2012 har der været markante fald i ledigheden. I november 2012, som er den sidste opgørelse af ledigheden fra Danmarks Statistik, er der godt færre ledige nordjyder end i november 2011 og ca færre ledige end i november 2010, hvor landsdelen havde den højeste novemberledighed, siden krisen satte ind. Faldet i ledigheden kan ikke forklares med udviklingen i beskæftigelsen alene. Der bliver færre personer i arbejdsstyrken, hvilket medvirker til at holde ledigheden nede i Nordjylland. Faldet i arbejdsstyrken skyldes flere faktorer. Optag på uddannelserne satte endnu en rekord i 2012 de unge glider ud af arbejdsstyrken og ind i uddannelsessystemet. Den demografiske udvikling er en vigtig faktor, og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet på grund af alder har stor betydning. Nordjyder, der tager på arbejde i Norge eller andre steder i landet, er også en del af forklaringen. Endelig er der flere, der kommer på overførselsindkomst og ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Omfanget er ikke stort og kan kun forklare noget af faldet i ledigheden. Måned for måned er denne stigning i 2012 aftaget, og i den seneste opgørelse fra oktober er der 310 færre på revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension og kontanthjælp end i samme måned året før. Samtidig falder antallet på efterløn. Figur 4 giver et overblik over udviklingen i perioden fra januar 2010 med over ledige til november 2012 med godt ledige. I vintermånederne stiger ledigheden, da bl.a. byggeriet holder pause, men ledighedsniveauet er markant lavere i disse måneder end for 2-3 år siden. Det betyder, at ledighedsprocenten for forsikrede ledige er lavere i Nordjylland, 5,9, end i hele landet, hvor den er på 6,0. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

10 FIGUR 5. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND JANUAR 2010 NOVEMBER Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden i november er på ca fuldtidsledige, et fald på godt siden november Gennem det meste af 2012 er ledigheden faldet for mænd og steget for kvinder. Den udvikling er vendt i løbet af efteråret 2012, hvor kvinders ledighed også er begyndt at falde. I november 2012 faldt kvinders ledighed med 3,5%, og samtidig faldt mænds ledighed med 8,8%. Ledigheden falder i alle aldersgrupper, dog mest hos de årige. Den falder mindst blandt unge i aldersgruppen år, mens der for de årige også har været et pænt fald i ledigheden. Det er givetvis i denne gruppe, at flest flytter sig fra ledighed og over i uddannelsessystemet. Billedet tegner sig vidt forskelligt for de forsikrede i a-kasserne. Det er tydeligvis a-kasser med mange medlemmer beskæftiget i den private sektor inden for byggeri og industri, der tegner sig for de største fald i ledigheden. Det gælder f.eks. 3F og Metalarbejdere. Anderledes ser det ud i a-kasser, der traditionelt har mange medlemmer beskæftiget i det offentlige. Her har Funktionærer og tjenestemænd samt Magistre den største stigning i ledigheden. Navnlig de højtuddannede er i øjeblikket ramt af store procentvise stigninger i ledigheden. Magistre, Økonomer og medlemmer hos Akademikerne har stigning i ledigheden på mellem 10 og 30 procent, mens ledigheden er uændret og fortsat relativt lav hos Ingeniørerne. Ingeniører med de rigtige specialiseringer er efterspurgte f.eks. til energibranchen, off-shoreindustri og softwareudvikling - tre områder, hvor mange nordjyske ingeniører har fået job de senere år. Figur 6 viser udviklingen i ledighedsprocenten for de enkelte a-kasser fra november 2011 til november Ledigheden er samlet faldet fra 6,4 til 5,9, men udviklingen er forskellig fra a-kasse til a-kasse. Ledighedsniveauet spænder fra 1,0 i Danske Sundhedsorganisationer til 10,3 i 3F. Ledigheden er faldet markant i Byggefag, hos Teknikere, Journalister og El-faget. Ledighedsprocenten er steget mest hos Frie Funktionærer og hos Magistre. Til forskel fra tidligere, hvor de a-kasser, der havde ledighedsstigning var relateret til den offentlige sektor, er billedet nu mere blandet. Lærere, BUPL-A, Socialpædagoger og Danske Sundhedsorganisationer har en lavere ledighedsprocent i november 2012 end året forinden, mens den er steget i FOA og hos FTF-A. 8 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår 2013

11 FIGUR 6. LEDIGHEDSPROCENT FOR FORSIKREDE LEDIGE I NORDJYLLAND I NOVEMBER 2011 SAMMENLIGNET MED NOVEMBER M M Kilde: w ww.statistikbanken.dk Det konstante fald i ledigheden i Nordjylland presser også langtidsledigheden 2 nedad. I figur 7 kan man se, at langtidsledigheden er faldet måned for måned siden juli Faldet er øget i perioden. Ved seneste måling, som er november 2012, var der langtidsledige. FIGUR 7. UDVIKLING I ANTAL LANGTIDSLEDIGE I NORDJYLLAND 2010, 2011 OG FREM TIL NOVEMBER Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde:Jobindsats.dk Ved langtidsledige forstås personer, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Opgørelsen er omregnet til fuldtidspersoner. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

12 Det er et fald på 580 siden november Langtidsledigheden toppede i januar Da var den på Det hidtil laveste antal langtidsledige i perioden var i juli 2012, hvor der var 3.872, der havde været ledige i 80% af tiden eller mere inden for det sidste år. Langtidsledigheden falder relativt mere end den samlede ledighed. Det tyder på, at der underliggende er en dynamik på arbejdsmarkedet, som indebærer, at der er jobåbninger, måske i form af vikariater, deltidsarbejde, sæsonarbejde, men også reelle, faste fuldtidsjob, som gør, at mange hurtigt kommer væk fra ledighed og ikke når at blive langtidsledige. Fremskrivning af ledigheden Beskæftigelsesregionen venter, at ledigheden vil fortsætte med at falde gennem 2013 og I takt med, at beskæftigelsessituationen bedres, falder ledigheden. De øvrige faktorer, der påvirker ledigheden, vil dog fortsat være til stede. En større og større andel af en ungdomsårgang vil være under uddannelse. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af den demografiske udvikling vil påvirke ledigheden i nedadgående retning også selvom de seneste reformer betyder, at efterløns- og pensionsalderen hæves. FIGUR 8. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I NORDJYLLAND I 2013 og 2014 Tusinde Fremskrivning kv2 2007kv4 2008kv2 2008kv4 2009kv2 Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik. Fremskrivningen i denne figur er baseret på sæsonkorrigeret ledighed 2009kv4 2010kv2 2010kv4 2011kv2 2011kv4 2012kv2 2012kv4 2013kv2 2013kv4 2014kv2 2014kv4 Ledigheden ventes at falde med 770 svarende til 4,4% fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 og med yderligere 780 svarende til 4,6% frem til udgangen af Ledigheden ventes at falde for alle aldersgrupper. I 2013 ventes ledigheden fortsat at falde mere for mænd end for kvinder, en forskel der efterhånden udlignes i takt med, at den offentlige sektor igen kan begynde at øge antallet af medarbejdere i slutningen af fremskrivningsperioden. 10 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår 2013

13 TABEL 3. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ FORSIKRINGSKATEGORI, ALDER OG KØN Bruttoledige Faktisk Fremskrivning Ændring 4. kvartal - 4. kvartal 2011K4 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K Forsikrede ledige ,3% -5,2% Ikke-forsikrede ledige ,5% -1,2% Ledige i alt ,4% -4,6% - heraf aktiverede ,3% 0,7% ALDER år ,0% -4,9% år ,8% -6,6% år ,9% -4,8% år ,8% -5,3% år ,1% -2,0% over 60 år ,8% -6,8% Ledige i alt ,4% -4,6% KØN Mænd ,7% -5,4% Kvinder ,0% -3,9% Ledige i alt ,4% -4,6% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik. Fremskrivningen af ledigheden er ikke sæsonkorrigeret Ledigheden ventes at falde i alle a-kassegrupper. Navnlig Byggefag vil reducere antallet af ledige, men også blandt højtuddannede ventes der fald i ledigheden som følge af stigende efterspørgsel i byggeri og på sundhedsområdet. I løbet af 2013 og 2014 kan ledigheden i nogle fag blive så lav, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesregionen vurderer, at risikoen er størst i Byggefag. Desuden er ledigheden i forvejen meget lav i nogle af faggrupperne i den offentlige sektor det gælder navnlig sundhedsområdet. Også her vil der være risiko for mangel på arbejdskraft i det øjeblik, efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige. TABEL 4. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ A-KASSEGRUPPER Bruttoledige Faktisk Fremskrivning Ændring 4. kvartal - 4. kvartal 2011K4 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K Selvstændige ,7% -2,9% Akademikere ,1% -4,0% Funktionærer og tjenestemænd ,4% -6,9% Handels- og kontorfunktionærer ,7% -3,6% Tekniske funktionærer ,6% -5,9% Byggefag ,0% -13,0% Metalarbejdere ,1% -10,5% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,6% -2,9% Nærings- og nydelsesindustrien ,0% -6,3% Fag og Arbejde (FOA) ,0% -3,2% Øvrige ,8% -1,2% Ikke forsikrede ,4% -7,1% Ledige i alt ,4% -4,6% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik. Fremskrivningen af ledigheden er ikke sæsonkorrigeret Det er vigtigt, at de beskæftigelsespolitiske aktører er opmærksomme på, at adgangen til faglært arbejdskraft er kritisk for de nordjyske virksomheder. Alt for mange i den nordjyske arbejdsstyrke er fortsat uden kompetencegivende uddannelse. Der er stort og rigtigt fokus på de unge, men lige så vigtigt er det, at have øje for, at der blandt de årige, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, er et stort uddannelsesefterslæb. 21% af de årige i arbejdsstyrken har ingen kompetencegivende uddannelse. 34% af de årige ledige har ingen kompetencegivende uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND / 1. halvår

14 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Vestre Havnepromenade 9, 3. sal 9000 Aalborg Telefon: NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Behov for arbejdskraft i bygge- og anlægserhverv, offentliggøres januar 2013 De permanente forsørgelsesydelser, december 2012 Jobrotation i Nordjylland, september 2012 Nye kompetencer i ældreservice, august 2012 NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG FREMSKRIVNINGER: Susanne M. Nielsen, fuldmægtig, smn@ams.dk, tlf Lars Pilgaard, fuldmægtig, lpi@ams.dk, tlf