Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Transkript

1 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet fra 2007 styrkedes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyere styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen opgøres fortsat én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af fire dele: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for rettidigheden i indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. Disse tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Tallene i Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den

2 2 sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren havde, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene var, at: 1. Jobcentret skal sikre, at antallet af personer med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I nedenstående tabel Scorecard Odder er angivet, hvorledes de enkelte jobcentre i Odder Kommunes klynges udvikling har været for de 4 ministermål i Nederst i tabellen er angivet den gennemsnitlige udvikling. Som det fremgår at tabellen, har Odder Kommune haft den dårligste udvikling i klyngen for de 4 mål, hvilket må betegnes som ikke tilfredsstillende, da Odder Kommunes resultatrevision for 2008 og 2009 viste, at Odder Kommune i de 2 år havde den næstbedste udvikling, og i 2010 havde den 3. bedste udvikling. En god placering vil dog altid være svær at fastholde mange år i træk, da der vil være et lavere antal forløb som udgangspunkt for målingen. Kommunernes indbyrdes placering vil derfor normalt variere år for år, hvorfor udgifterne på området pr indbygger samt den gennemsnitlige udvikling i klyngen også er vigtige parametre for at vurdere kommunens udvikling. Men der er ingen tvivl om, at Odder Kommune kunne have ligget væsentligt bedre, hvis 2011 havde været et normalt driftsår. Jobcentrets indsats i 2011 var i høj grad præget af de nedskæringer, kommunen nødvendigvis måtte foretage i 2010 på alle områder herunder Jobcentret. Den lavere personalenormering kombineret med et uændret opgavepres medførte et højt sygefravær i form af stress-sygemeldinger, og det var derfor ikke muligt at overholde rettidighed for indsatsen og heller ikke at opretholde et relevant højt aktivitetsniveau for de forskellige målgrupper. Det har givet medført, at flere borgere er forblevet på offentlig forsørgelse i forhold til, hvis indsatsen havde været på det normale niveau.

3 3 Scorecard - Odder Ministerens mål Arbejdskraftreserven Personer på permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Dec 2011 Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Dec 2011 Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Dec 2011 Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Dec 2011 Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Gribskov 694 1, , , ,9 1 Tårnby/Dragør , , , ,0 2 Skanderborg , , , ,4 3 Stevns 465-1, , , ,0 3 Ringkøbing-Skjern , , , ,7 4 Hedensted 701-8, , , ,3 5 Favrskov 701-5, , , ,8 6 Odder 348-1, , , ,0 6 Placering Hele klyngen , , , ,7. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. I 2011 vedtog byrådet en ny aktiveringsstrategi gældende fra 2012, hvor der investeres i en styrket aktiv indsats og her især en styrket virksomhedsrettet indsats. Der er derfor store og realistiske forventninger til, at udviklingen i løbet af 2012 vil bedre sig i et omfang, så Odder Kommune ved næste resultatrevision for 2012 atter vil befinde sig i den øvre ende blandt de kommuner, vi kan sammenligne os med.

4 4 Ad. 1. Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Beskæftigelsesplan 2011s mål for arbejdskraftreserven: Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal december 2011 være reduceret med 20 % i forhold til december December 2010 forventes 230 ledige i arbejdskraftreserven. Målet er et fald på 46 personer, således at der er 184 ledige i arbejdskraftreserven december Forklaringen på den store forskel mellem måltallene og de 348 personer, der var i arbejdskraftreserven dec skal findes i en ændret opgørelsesmetode fra målene blev lagt i 2010 og til januar 2011, hvor den nye opgørelsesmetode blev indført. Overført til den nye metode skulle målene have været 338 personer i december 2011 altså at Odder Kommune har 10 personer flere i arbejdskraftreserven end det mål, der var sat. Tabellen viser, at Odder Kommune fra december 2010 til december 2011 havde et fald i arbejdskraftreserven på 1 % jævnt fordelt over både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om relativt få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, hvorfor der er tale om store procentvise svingninger i de enkelte måneder, og vigtigste fokus er derfor udviklingen for de ledige på A-dagpenge. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 8 % i arbejdskraftreserven, og Odder Kommune ligger således dårligere i.f.t. den gennemsnitlige udvikling det seneste år men er også en udvikling der fortsætter de sidste 3 måneder af 2011, hvor Odder Kommune har en stigning på 3 %. Arbejdskraftreserven udgør ( feb ) 61,5 % af det samlede antal ledige og er 1,5 % points lavere end gennemsnittet i Region Midtjylland. Den procentvise andel af de ledige i arbejdskraftreserven er generelt stigende, så samtidigt med, at ledigheden stagnerer og falder, stiger den procentvise andel af længerevarende ledige, og der er således en stadig udfordring i at understøtte de ledige med størst risiko for længerevarende ledighed. Det er følgende A-kasser, der har det forholdsvist største antal ledige: 3F + Danske Sundhedsorganisationer med 8 % ledighed, og Kristelig A-kasse og Frie Funktionærer med 6 %. Ca. 30 personer har været ledige i mere end 1 år, og det er primært 3F ere. Set i lyset af udviklingen og afkortning af dagpengeperioden til 2 år, er der fortsat brug for en intensiv vejlednings- og opkvalificeringsindsats for især disse målgrupper for at modvirke en på længere sigt alvorlig langtidsledighed og risiko for tab af dagpengeret.

5 5 Dette sker primært ved en tæt kobling mellem det lokale vejledningsforløb (Jobklub), som blev iværksat oktober 2010, en intensiveret opkvalificerende indsat, dels ved et intensiveret samarbejde med A-kasserne og her specielt med de A-kasser, hvor de fleste længerevarende ledige forventes at komme fra. Ad. 2. Permanente forsørgelsesordninger. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec : Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar Beskæftigelsesplan 2011s mål for permanente forsørgelsesordninger: Stigningen i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse skal stoppes og antallet skal i december 2011 være uændret i forhold til december December 2010 forventes 1120 personer at være på permanente forsørgelsesordninger. Tabellen viser, at Odder Kommune har haft en nettotilgang på 2 % til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse (borgere, der er godkendt til fleksjob men afventer etablering af fleksjob). Målet er således ikke nået. December 2010 var der 1147 personer på permanent offentlig forsørgelse, så nettotilgangen er på 34 personer, brutto på 83 personer. Årsagen til den øgede tilgang skal primært findes i.f.t. den tungeste del af kontanthjælpsmodtagerne, hvor flere de seneste år har været igennem en udredningsproces, der har medført førtidspensionering af primært psykiske årsager. En anden faktor er den øgede varighed af sygedagpengesager, hvilket øger risikoen for at ende i en permanent offentlig forsørgelse. I forbindelse med den nye aktiveringsstrategi fra 2012 er der investeret i øgede personaleressourcer på sygedagpengeområdet, og det forventes at kunne dæmpe tilgangen fra denne målgruppe. For kontanthjælpsmodtagere i match 3 vil der fortsat være en tilgang over det normale, da der fortsat er gang i mange afklaringsforløb, der formodentlig vil munde ud i en afklaring til fleksjob eller førtidspension. Den nye aktiveringsstrategi fra 2012 forventes dog samlet at kunne aflæses på denne opgørelse ved næste resultatrevision. Fra 2013 forventes der derudover at blive indført ændrede regler på både fleksjob- og førtidspensionsområdet, som i sig selv vil medføre, at færre bliver berettiget til især førtidspension (unge under 40 år) og også i.f.t. fleksjob.

6 6 Ad. 3. Unge på offentlig forsørgelse. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Unge under 30 år Dec Beskæftigelsesplan 2011s mål for unge-indsatsen: Antallet af unge på offentlig forsørgelse skal december 2011 være reduceret med 10 % i forhold til december December 2010 forventes 311 unge på offentlig forsørgelse. I december 2011 forventes antallet reduceret med 10 % til 280 unge. Odder Kommune har i 2011 haft en lidt bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen i.f.t. unge på offentlig forsørgelse med et fald på ca. 5 %, hvor gennemsnittet for kommunerne i klyngen er et fald på 4,3 %. Tallene dækker over flere bevægelser. Antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge er stigende, medens der er lidt færre unge i andre ordninger ( revalidering, fleksjob og førtidspension). Årsagen til stigningen er altovervejende konjunkturerne på arbejdsmarkedet, og hvor især gruppen af personer med andre problemer end ledighed hyppigere bliver ramt af ledighed eller har vanskeligt ved at finde et job efter endt skolegang, hvor det før finanskrisen var lettere at finde og fastholde et job på trods af, at de faglige og personlige kompetencer ikke var i top. Endvidere er det for mange unge stadigt vanskeligt at finde praktikpladser trods de bedrede tilskudsmuligheder. Men det øgede antal unge ledige har også lagt pres på både administration og tilbud, og det har ikke været muligt at lave det antal virksomhedsrettede løsninger, som havde været hensigtsmæssig for at skabe den fornødne progression. I stedet har det ofte været et minimumstilbud på Højmarken eller et andet vejlednings- og opkvalificeringstilbud men ikke så håndholdt som nødvendigt i.f.t de svagere grupper af unge ledige. Mere end. 2/3 af de unge på kontanthjælp i Odder er ikke-arbejdsmarkedsparate, og det er også her, at en væsentlig del af stigningen sker, og der skal umiddelbart ske en kraftig bedring i konjunkturerne, før der er udsigt til et større fald i denne gruppe. Da mange ufaglærte jobs forsvinder, er prognoserne generelt svære for de ikke-uddannelsesmindede unge. Jobcentret har grundlæggende haft den samme tilgang som tidligere år med et tæt samarbejde med og en god vejledningsindsats fra UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der fysisk er placeret i jobcentret og dermed skabt en tæt koordinering omkring den enkelte ledige. Der er fokus på straks- / hurtig aktivering, uddannelsespålæg og generelt stort fokus på uddannelse herunder uddannelsespålæg. Fremadrettet vil der være et fortsat stort fokus på igen at minimere ungdomsledigheden via vejledning, opkvalificering, virksomhedsrettet indsats og uddannelse. Det Lokale Beskæftigelsesråd

7 7 har i 2012 valgt at prioritere midlerne til indsatsen primært til de unge, og også den forstærkede aktiveringsindsats ud fra aktiveringsstrategien vil skulle medvirke til færre unge på offentlig forsørgelse i Unge-indsatsen er også et ministermål i 2012 og 2013, hvilket er yderst relevant at fokusere på, da der er stigende risiko for, at mange unge vil være længerevarende ledige og dermed i stigende grad vanskelige at få ud på arbejdsmarkedet, når arbejdskraft behovet om få år vil være større pga. de store årganges afgang fra arbejdsmarkedet. Ad. 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Beskæftigelsesplan 2011s mål for unge-indsatsen: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal december 2011 være uændret i forhold til december December 2010 forventes 150 personer på offentlig forsørgelse. I 2011 steg antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med 12 % - nominelt med ca. 20 personer. Stigningen skyldes for 50 % vedkommende øget ledighed og den anden halvdel skyldes sygdom og førtidspensionering. Især de yngre og de ældre grupper har en højere grad af offentlig forsørgelse end de kommuner, vi sammenligner os med. Der kommer løbende nye flygtninge og familiesammenførte til kommunen, og det har i 2010 og 2011 primært været unge enlige mænd og også ældre uden mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. I 2012 er dette mål fortsat gældende, medens det i 2013 erstattes af et andet mål, da indsatsen i.f.t. denne gruppe dækkes af det særlige fokus på unge, på ledighed og langtidsledighed og på permanent offentlig forsørgelse. Indsats i.f.t. langtidsledighed: Jobcentrene modtager i årene 2010 til 2013 en bevilling til at styrke indsatsen i.f.t. langtidsledige her defineret som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med mere end 12 mdr.s sammenhængende forsørgelse (2011 = kr.). Beskrivelse af indsatsen og rammerne herfor fremgår af tillægget til beskæftigelsesplanen for Udviklingen fremgår af nedenstående tabel:

8 8 A-dagpenge - Mål August Antal langtidsledige Antal fuldtidsaktiverede Antal i virksomhedsrettet aktivering A-dagpenge - opdateret August Antal langtidsledige Antal fuldtidsaktiverede Antal i virksomhedsrettet aktivering Kontant- og starthjælp - Mål September Antal langtidsledige Antal fuldtidsaktiverede Antal i virksomhedsrettet aktivering Kontant- og starthjælp - opdateret September Antal langtidsledige Antal fuldtidsaktiverede Antal i virksomhedsrettet aktivering Tabellen viser, at der er sket et mindre fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, medens der er sket en kraftig stigning i antallet af langtidsledige på kontanthjælp. Der er således fortsat behov for et kraftigt fokus på denne udvikling. En anden måde at vise udviklingen for henholdsvis jobklare og ikke-jobklare uanset forsørgelse er nedenstående tabel.

9 9 Kilde: Jobklare: Ikke-jobklare: Jobindsats.dk Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontant- og starthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Målingen opgør antal bruttoledige ikke-jobklare personer med over 12 måneders sammenhængende ledighed. Der er 2 overordnede tendenser i 2011: Antallet af ikke-jobklare langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er vokset. Antallet af jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet. Den første gruppe er de, der er i størst risiko for at blive afskediget og de, der igen har vanskeligst ved selv at finde job igen, hvorfor der ofte skal en særlig indsats til. Den anden gruppe har mere erfaring på arbejdsmarkedet og har ikke andre problemer end ledighed og er hurtige til at finde arbejde igen eller gå i gang med en uddannelse. I forhold til klyngen, kan udviklingen ses i tabellerne herunder. Jobklare dec10-dec11 jan11-dec11 jan11-jan12 feb11-feb12 Odder -9,5% -16,5% -19,8% -26,7% Klyngen -14,4% -15,9% -16,2% -17,4% Ikke-jobklare dec10-dec11 jan11-dec11 jan11-jan12 feb11-feb12 Odder 24,8% 18,3% 20,3% 18,4% Klyngen 15,5% 12,8% 14,0% 12,9% Tallene fra Jobindsats viser, at de jobklare langtidsledige er faldet med samlet 16,5 % på et år, hvor det for gennemsnittet af sammenligningskommunerne er faldet med 15,9 %. Faldet fortsætter og er februar ,7 % mod et fald på 17,4 % for sammenligningskommunerne I forhold til andelen af langtidsledige i.f.t. til den samlede ledighed er Odder Kommunes udvikling også bedre end klyngens, hvilket nedenstående tabel viser.

10 10 Kilde: Jobindsats.dk Andelen for klyngen er et ikke vægtet gennemsnit. Tabellen viser en jævn udvikling i det meste af 2011 med et begyndende fald sidst i Denne tendens er fortsat i de første måneder af 2012 og har formodentlig baggrund i, at Jobcentrets indsats er styrket fra januar Der er dog fortsat ultimo jobklare A-dagpengmodtager i gruppen af langtidsledige, som der skal særlig fokus på i 2012, da nogle af disse vil være reelt udfaldstruede i.f.t. deres forsørgelse. Også de ikke-jobklare ledige har brug for en særlig indsats for ikke at ende i så lang en ledighed, at det har indvirkning på arbejdsevnen. Der er ofte tale om personer uden uddannelse og med andre problemer end ledighed, og der er mange unge i denne gruppe. Der er her brug for en helhedsorienteret indsats, hvor især det virksomhedsrettede element har stor betydning for mulighederne for at komme på arbejdsmarkedet. Antallet af ledighedsberørte, som er langtidsledige er ( feb ) for Odder Kommune 21,4 %, medens det for sammenligningskommunerne er 25,5 %. 2. Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec

11 11 Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Tabellen viser, at antallet af personer (omregnet til fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse er faldet med 1 % på et år, hvor det for gennemsnittet i klyngen er faldet med 4 %.. Der har især været et fald i antallet af Jobklare ledige, hvor der generelt har været en mindre men positiv ledighedsudvikling i Odder Kommune, der i ledighedsprocent (4,9 %) ligger under både gennemsnittet i regionen (5,4%), landsdel Østylland (5,5 %) og på landsplan (6,1 %). I den negative retning i.f.t. ledigheden trækker især et stigende antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Også personer, der afventer fleksjob er fortsat stigende: Selvom antallet nominelt er relativt lavt er 2/3 ledige i mere end 3 mdr., og ca. ¼ har gået over 18 mdr., og der er markante vanskeligheder ved at finde nye fleksjob til både de, der bliver afskediget og de, der er nyvisiterede. På førtidspensionsområdet er der også en mindre stigning primært begrundet i, at flere kontanthjælpsmodtagere bliver berettiget til ordningen med baggrund i en psykisk lidelse. En kommende revision af førtidspensions- og fleksjobområdet fra regeringens side skal efter hensigten medvirke til mindre efterspørgsel efter ordningen. Ministermålene for 2012 sætter fortsat fokus på personer på varig offentlig forsørgelse (Førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob ), hvor der på alle områder i Odder Kommune har været en mindre stigning. Målene for 2012 er at sænke tilgangen med 16 % i.f.t. tilgangen i Der er en stigning i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge især med forløb over 26 ugers varighed, hvilket skyldes en ophobning af sager, som forventes at aftage primo 2012 i.f.m. den styrkede indsats. Der er et faldende antal personer på revalidering, en foranstaltning som bruges aktivt i Odder Kommune i.f.t. især sygedagpengemodtagere i forlængelse af sygedagpengeforløb. Det er ikke en bevidst strategi men en konsekvens af ophobningen af sygedagpengesager. Odder Kommune har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen, men i 3 af de seneste 4 år har resultatrevisionen vist en mere positiv udvikling i Odder Kommune sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Det er især ledigheden blandt forsikrede ledige, der trækker forholdsvis nedad, hvilket også er set i tidligere resultatrevisioner. Dette faktum understreger behovet for en aktiv arbejdsmarkedsindsats

12 12 med opkvalificering, omskoling og uddannelse for de dårligst uddannede ledige og her især de unge, så de kan opnå en mere varig beskæftigelse og uddannelse. 3. Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Odder Kontanthjælp 2,13 2, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,69 0, ,7 Sygedagpenge 2,46 2, ,7 Ledighedsydelse 0,51 0,50 2 0,2 Fleksjob 2,19 1, ,3 Førtidspension 5,59 5, ,4 I alt 16,68 15, ,3 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel Besparelsespotentiale på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. reduktion af antal 1. kvartal kvartal 2011 af befolkningen i af befolkningen i fuldtidspersoner (i mio. kr.) jobcentret klyngen ift. klyngen A-dagpenge 3,11 2, ,7 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på Potentiel Besparelsespotentiale på ydelsen i pct. ydelsen i pct. reduktion af antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidspersoner (i mio. kr.) jobcentret klyngen ift. klyngen A-dagpenge 3,31 3, ,6 Kontant- og starthjælp 1,78 1, ,5 Introduktionsydelse 0,18 0, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,76 0, ,2 Sygedagpenge 2,41 2, ,6 Ledighedsydelse 0,44 0,44 0 0,0 Fleksjob 2,07 1, ,9 Førtidspension 5,52 5,46 8 0,7 I alt 16,48 15, ,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge.

13 13 Jobcentrets teoretiske besparelsespotentiale ligger primært indenfor fleksjob og revalideringsområdet og i mindre omfang indenfor A-dagpenge og førtidspension. Men da der er tale om de forbundne kar, nemlig at en bevægelse på ét forsørgelsesområde påvirker et andet forsørgelsesområde, med mindre der opnås selvforsørgelse, er potentialet reelt ikke de fulde 12,3 mill. kr. 1. Revalideringsområdet skal ses i en tæt sammenhæng med sygedagpengeområdet, hvor en bevidst del af indsatsen er alt iværksætte en tidlig revalidering. Der er 65 % refusion på udgifter til revalidering, og der er - udover det menneskelige og samfundsmæssige aspekt god kommunaløkonomisk mening i at revalidere personer med nedsat arbejdsevne. Det er derfor ikke en strategi for jobcentret at sænke niveauet for revalidering. Samlet giver det intet besparelsespotentiale. 2. Fleksjobområdet er jf. tidligere et område, hvor Odder Kommune i mange år som en bevidst strategi for at undgå førtidspensionering har bevilget et højere antal fleksjob end sammenligningskommunerne. Da disse ligesom førtidspensioner ikke kan frakendes, må en evt. nedgang primært ske ved dels en ændret og mindre attraktiv lovgivning, og dels ved den demografiske udvikling, hvor flere fleksjobbere vil gå på efterløn og folkepension. Hvis efterlønsreglerne ændres, må der forudses et endnu større pres på ordningen fra de fysisk og mentalt nedslidte personer, der ikke vil kunne gå på efterløn. 3. Førtidspensionsområdet vil kunne udløse en besparelse på 1,4 mill. kr. ved 16 færre personer. Dette skal ses ud af et tal på 798 fuldtidspersoner, der modtager førtidspension i Odder Kommune. Odder Kommune har på dette område en lille overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til sammenlignelige kommuner. Området påvirkes derudover af afgang og tilgang ved flytning, overgang til folkepension og død. Derfor er besparelsespotentialet i en øget indsats minimalt, men der er fokus på at dæmpe tilgangen til førtidspension. I beskæftigelsesplan 2012 er målet at sænke tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger herunder førtidspension med 16 % i.f.t. tilgangen i Vedr. A-dagpenge for forsikrede ledige, hvor besparelsespotentialet opstår hvis ledigheden er højere i Odder Kommune end i sammenligningskommunerne. Her er besparelsespotentialet steget i forhold til sammenligningskommunerne, da disse i 2011 i stort omfang har investeret i en øget indsats en indsats Odder Kommune styrker i Der er derfor fokus på at udnytte incitamenterne i lovgivningen i forhold til indsatsen for de forsikrede ledige, men en mere aktiv aktiveringsindsats må ikke flytte fokus fra ordinære jobs og uddannelse som det primære fokus for ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

14 14 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Indsatsen december 2011 Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Indsatsen december 2010 Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Ovenstående tabel viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Odder Kommune havde fra 2009 til 2010 en en stigning i aktiveringsgraden fra 17 % til 28 % af tiden. Fra 2010 til 2011 er aktiveringsgraden faldet fra 28 til 25 %. Faldet gælder alle målgrupper men mest markant de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. For A-dagpenge er faldet primært begrundet i, at samtidigt med at flere ledige skulle i tilbud i.f.t. de minimumskrav som lovgivningen foreskriver, var Jobcentret af ressourcemæssige grunde end ikke i stand til at overholde minimumskravene i.f.t. aktivering. Igen er der i 2012 udsigt til, at aktiveringsomfanget når et højere niveau ved at minimumskravene opfyldes men også ved en styrket tidlig og intensiv indsats især i.f.t. de mest udfaldstruede. For kontanthjælpsmodtagere har der i mange år været fokus på den aktive indsats bl.a. via deltagelse i initiativet Bro til arbejdsmarkedet. og det medførte indtil 2010, at især et øget antal arbejdsmarkedsparate og særligt de unge fik tilbud om aktivering i form af vejledningsforløb og virksomhedspraktikker. Af samme grunde som tidligere beskrevet faldt indsatsen i 2011 både for de jobklare og de indsatsklare. Et andet forhold er, at incitamentsstrukturen er ændret fra 2011, idet kun

15 15 virksomhedsrettet indsats og ordinær uddannelse udløser høj statsrefusion. Det har betydet, at færre er henvist til vejledningsforløb. Det er uden tvivl meget uhensigtsmæssigt, at aktiveringsgraden er faldet så meget for de jobklare, da en aktiv indsats øget muligheden og sandsynligheden for, at især de unge kommer i uddannelse eller job, og der vil derfor være særligt fokus på de unge igen i Af menneskelige grunde, men også ud fra de samlede samfundsmæssige omkostninger vedr. de svageste ledige er det dog fortsat vigtigt løbende at aktivere og opkvalificere denne gruppe især ved en virksomhedsrettet indsats. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabellen viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der mangler at få en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Som tallene viser, er der fortsat problemer med rettidigheden for de forskellige målgrupper, en problemstilling der blev forstærket i 2011 af de tidligere nævnte grunde. Det er problematisk for borgerne, der ikke får de tilbud de har krav på, og det er et problem for den kommunale økonomi, da manglende rettidighed på tilbud medfører, at kommunen ikke kan modtage statsrefusion på den ydelse, borgeren modtager. Aktiveringen bliver derudover i for stort omfang til minimumsaktivering og ikke i tilstrækkelig grad brugt til målrettet at opkvalificere de ledige, der har det største behov for en kontinuerlig indsats. Vedr. ledige på A-dagpenge: Sårbarheden i 2011 var stor i jobcentret i.f.t. medarbejderes fravær, og det var derfor ikke muligt at undgå overskridelser af rettidigheden pga. især et fortsat relativt højt antal længerevarende ledige. Ud fra en kommunaløkonomisk prioritering valgte jobcentret at koncentrere indsatsen omkring rettidighed i tilbud, hvilket også kan aflæses i forskellen mellem rettidighed på samtaler og på tilbud.

16 16 I løbet af 1. kvartal 2012 forventes det, at rettidigheden når et tilfredsstillende niveau både i.f.t. jobsamtaler og i.f.t. tilbud. Et tilfredsstillende niveau vil være, at kommunen opnår 95 % rettidighed, da der altid vil være borgere, der ikke kan indkaldes / aktiveres rettidigt pga. især validiteten af de oplysninger, som IT-systemet producerer. Vedr. ledige kontant- og starthjælpsmodtagere: Der er her samme problemstillinger som ovenfor især i.f.t. sanktionering for manglende tilbud, medens rettidigheden er forbedret vedr. jobsamtalerne. Det øgede antal sager og opgaver på kontanthjælpsområdet vanskeliggør dog den rettidige indsats især i.f.t. de mange på kontanthjælp, der skal hyppigere i aktivering. I 2012 forventes det, at rettidigheden styrkes, dels ved en bedre styring og dels gennem et personale med mindre sygefravær, selvom kontanthjælpsområdet ikke er et særligt indsatsområde i den nye aktiveringsstrategi fra 2012.

17 Til Odder Kommune Aarhus d. 21. maj 2012 Jobcenter Odder Kommentar til Resultatrevisionen 2011 Resultatrevisionen er en central del af det beslutningsgrundlag og den politiske proces, der ligger forud for fastlæggelse af rammer og mål i beskæftigelsesplan LO vil i denne sammenhæng gerne bidrage til at styrke indsatsen og give ind put til forslag, der kan være med til at kvalificere arbejdet med beskæftigelsesplanen Jobcenteret har i resultatrevisionen peget på forslag til forbedringer af indsatsen, der umiddelbart vil have en gavnlig effekt på beskæftigelsesindsatsen i Odder Kommune. På det overordnede plan er aktiveringsstrategien med til at sikre, at de ledige har en tilknytning til arbejdsmarked. Dog er LO af den klare opfattelse, at vi er nået til et punkt i beskæftigelsesindsatsen hvor én beskæftigelsesforanstaltning ikke må gå forud for en anden. Uddannelse, aktivering, virksomhedspraktik, løntilskud, kompetanceafklaring skal bruges individuelt og hvor de giver mening og har størst effekt. Behovet for uddannelse er stort, da de største grupper af ledige er indenfor A- kasser med traditionelt mange ufaglærte eller A-kasser med mange korte og mellemlange uddannelser. Det peger på at der skal sættes ind med opkvalificering tidligt, således at gruppen af ledige der har størst mulighed for at blive udfaldstruet minimeres. LO har her særligt fokus på de udfaldstruede, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Her er det nødvendigt at der fremadrettet bliver sat tal på hvor stor gruppen er, samt hvilke tiltag der kan iværksættes. Det redskab der i dag sætter dagpengeperioden i bero er Jobrotation. LO vil derfor opfordrer Odder Kommune til at iværksætte tiltag, der kan styrke udbredelsen af jobrotation både indenfor det offentlige og det private område. I dette arbejde vil LO gerne indgå i en drøftelse af hvordan indsatsen kan styrkes, således at flere kan få gavn af ordningen og dermed undgå at falde ud af dagpengesystemet.

18 Et andet centralt fokusområde er de unge. Det er her vigtigt at gruppen af unge uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse minimeres. LO opfordrer til at satsningen i 2012 følges op med et styrket fokus på erhvervsuddannelserne. Cowi rapporten peger eksempelvis på et stort behov for arbejdskraft indenfor byggesektoren, og allerede i dag er der flere områder hvor der mangler lærlinge. LO vil gerne kvittere for en god og konstruktiv resultatrevision 2011, der beskriver de udfordringer Kommunen står overfor. I det arbejde vil LO samt LO s medlemmer i LBR Odder gerne bidrage konstruktivt. Med venlig hilsen Rune Kristensen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent LO Herning-Ikast, LO Randers, LO Viborg og LO Århus 2

19 Jobcenter Odder Att. Ole Stounbjerg Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, og resultatrevisionen er blevet drøftet med jobcentret i april Dato: 16. maj 2012 Journalnr.: Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2011, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår, jf. de 3 styringsværktøjer på Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Resultatrevisionen kommenterer således på de opnåede resultater og foretager relevante sammenligninger med klyngen, ligesom besparelsespotentiale og udviklingen i personer på offentlige ydelser er behandlet. Resultatrevisionen indeholder endvidere en opfølgning på anvendelsen af den særlige bevilling til ekstra virksomhedskonsulenter til brug for at få langtidsledige og risikogrupper i job og i virksomhedsrettet aktivering. Resultatrevisionen indeholder desuden overvejelser over indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Der peges således på udfordringer og konkrete initiativer, der enten er eller vil blive iværksat.

20 Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2011 og har konkluderet, at udviklingen i de 4 ministermål regionalt har været mere negativ end forventet, da kontrakten blev udarbejdet: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder dog for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2010 for dagpengemodtagere, medens antallet af kontanthjælpsmodtagere er stort set uændret. Langtidsledigheden er i samme periode faldet for begge grupper. For Jobcenter Odder gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for Jobcenter Odder har opnået et mindre fald i arbejdskraftreserven end klyngen og et mindre fald i langtidsledigheden sammenlignet med Midtjylland. Antallet af personer på permanent offentlig ydelse nåede et højere niveau end forventet, og der har været en stigning i forhold til december I Midtjylland har tilgangen dog været faldende igennem For Jobcenter Odder gælder, at resultatet ligger tæt på det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har i Odder været en stigning i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse, hvor udviklingen i de sammenlignelige jobcentre har været status quo. Odder har dog haft et fald i tilgangen til de permanente ydelser på niveau med faldet i klyngen. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen har været mindst for unge klare til at overtage job, medens der har været en større stigning blandt ikke-jobklare og personer på permanent offentlig forsørgelse. For Jobcenter Odder gælder, at resultatet ligger tæt på det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Og der har været et lidt større fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Odder end i klyngen. Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Odder gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Og stigningen i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er større i Odder end i klyngen. 2

21 Regionen vurderer, at der i 2011 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for og for at mindske antallet af offentlig forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland ser det som en styrke, at Jobcenter Odder i sin resultatrevision bl.a. har peget på, at der fremadrettet vil være fokus på en tæt og løbende kontakt til jobcentrets målgrupper også på sygedagpengeområdet. Og at jobcentret vil styrke sit fokus på en aktiv indsats. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3