VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET )
|
|
- Marianne Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET ) 1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN ELEVOPTAGELSE 1.5- KOSTPOLITIK 1.6- RYGEPOLITIK 1.7- MENTOR-ORDNING 1.8- STUDIEVEJLEDNING 1.9- ORDENSREGLER 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN 2.2- UNDERVISNING 2.3- LEKTIECAFÉ 2.4- STILLETIME 2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD 2.6- SENGETIDER 2.7- FÆLLESMØDE 2.8- KONTAKTGRUPPER 2.9- WEEKENDAKTIVITETER HJEMMEWEEKENDER DAGSRYTME 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE 3.2- PROJEKTUGER 3.3- TERMINSPRØVER 3.4- FSA-PRØVERNE 3.5- STUDIETURE 3.6- SKOLEFEST 2
3 3.7- SLUTUGE 3.8- FERIER 4- UNDERVISNING I VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING 4.2- SKEMA-KLASSER 4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER 3
4 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi ønsker at eleverne skal udforske og udfordre deres egne personligheder, hvorigennem de vil være i stand til at udnytte deres potentiale fuldt ud og derved opnå det optimale i deres skoleforløb både under deres ophold på Vesterborg Efterskole og i deres uddannelses- og arbejdsliv i fremtiden Det er skolens formål at danne eleven til at medvirke i det demokratiske samfund de lever i. Lærergruppens opgaver bygger på at gøre eleverne opmærksomme på universelle værdier som det er beskrevet i værdigrundlaget. Eleverne skal gennem deres deltagelse i fælles og kontaktgruppemøder lærer at samarbejde omkring fx planlægning af fælles arrangementer, weekender mv. Dette kræver at de respektere forskellige meninger holdninger ved at vise at de kan lytte og være konstruktive respondenter SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG: Skolen bygger sit virke på: Faglighed: En vigtig del af undervisningen er at lærerne konstant søger et udfordrende faglighedsniveau. Dette vil ruste eleverne til at varetage de opgaver og udfordringer, de vil møde i deres fremtidige liv. Tryghed: Det er en forudsætning for at modtage læring og udvikle sig socialt, at eleverne har trygge rammer i deres hverdag. Respekt: Det er nødvendigt for eleverne at respektere fælles værdier, holdninger og lære at udvise respekt for deres omgivelser. Samarbejde: Det er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i andre fællesskaber og det er en styrke at man lærer at udnytte hinandens styrkesider. Åbenhed: Demokrati er en grundlæggende værdi både indenfor og udenfor skolen. Derfor er det vigtigt at eleverne udviser tolerance og forståelse for andres meninger og holdninger DE FYSISKE RAMMER: Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, beliggende på Rosningevej 9 i Vesterborg på Lolland. Skolen har til huse i en bygning der tidligere også er blevet brugt som en centralskole samt afvænningscenter og asylcenter. Skolen ligger ud til Vesterborg Sø og har en fantastisk udsigt til søen. 4
5 Bygningens areal udgør over 2600 m2 og består af tre etager. I kostafdelingen bor eleverne på 3 og 4 mandsværelser. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter i nærheden af værelserne. Derudover er der en opholdsstue til rådighed for elever i hver klassetrin. På undervisnigs- og administrationsetagen er der 3 undervisningslokaler udstyret med whiteboards og projektorer, et fysiklokale,et frilæsningslokale / bibliotek, et kunst ogdesignsrum og et grupperum til elevernes brug udenfor undervisningen. Lærerværelset og kontorer befinder sig også på samme etage. Skolen har sin egen indendørs gymnastiksal på ca. 190 m2. Skolens underetage rummer et køkken samt en spisesal indrettet til at kunne opvarte ca. 80 personer. Der findes en kantine på skolen som er designet som en hjemmebiograf med projektor og surround anlæg. Lokalet benyttes også til fællesmøder, foredrag og andre fælles arrangementer. Eleverne har også mulighed for at benytte sig af faciliteterne i aktivitetsarealerne med bordfodbold, playstation, fitnessrum og bordtennis, samt en multibane i skolegården. På hver sin side af skolen befinder der sig to tjenesteboliger ELEVSAMMENSÆTNINGEN: Vesterborg Efterskole har 62 sengepladser. Dog har bestyrelsen og skoleledelsen af pædagogiske årsager valgt at bibeholde elevtallet på 48, fordelt på 8. og 9. og 10. klassetrin. Alle tre klasser i 2013/2014 består af drenge med anden etnisk baggrund ELEVOPTAGELSE: Elevoptagelsen foregår således at den enkelte elev udfylder et ansøgningsskema. Derefter bliver eleven og forældrene indkaldt til samtale og rundvisning. Under samtalen vurderes elevens faglige niveau, hvorefter skolen tager stilling til om elevens optagelse på skolen KOSTPOLITIK Skolen gør meget ud af at eleverne får sig nogle sunde spisevaner. Derfor er dagligt salat til frokost og aftensmad. Maden skal være tilberedt med minimum fedt og der skal helst være varm mad til begge måltider. Derudover har vi gjort plads til at familier/elever med særlige forhold bliver respekteret og får opfyldt deres behov, eksempelvis elever med sygdom mv. I ramadanen bliver der taget hensyn til fastende elever i forhold til spisetiderne, dog skal det understreges at udgangspunktet for ændringerne er at det ikke vil have nogen konsekvens for undervisningen. 5
6 1.6- RYGEPOLITIK Vesterborg Efterskole er en total røgfri skole. Der er ikke nogen rygerum hverken for personale eller elever, da rygning ikke tolereres MENTOR-ORDNING Formålet med denne ordning er, at eleverne får sig nogle rollemodeller, der har prøvet skoleopholdet på egen krop, samtidig med at mentorerne får hjælp til at gennemføre egne studier. Mentorerne er tidligere elever fra skolen. Igennem denne ordning får skolen mulighed for at følge op på gamle elever, så vi ikke slipper eleverne når de er færdige med 9. klasse. En lærer er ansvarlig for vores mentor- ordning. De nye elever får en indsigt i hvad det vil sige at bo på skolen, Mentorernes primære opgaver er socialt samvær og lektiehjælp. Socialt samvær kan være i forbindelse med weekendaktiviteter eller fællesarrangementer. Da vi har lektiehjælp hver aften har vi fordelt opgaven mellem mentorerne, så arbejdstiden er tilpasset til deres studier STUDIEVEJLEDNING Formålet med vejledningen er, at give eleverne en forestilling om egne fremtidige muligheder. Samt være tovholder på elevernes placering efter endt skoleophold. Eleverne på Vesterborg Efterskole har brug for ikke-officielle samtaler hvor de får snakket om muligheder og mål. Derfor er det en vigtig del af skolens vejledning at alle lærerne er opmærksomme på at vejledning ikke kun foregår hos skolevejlederen, men også i dagligdagen. Mål og slutresultat Eleven opnår: erkendelse af egne muligheder og begrænsninger. træffer valg i forhold til egen fremtid. får indsigt og forståelse for fremtidsmuligheder på jobmarkedet. overvejer egen fremtid i et længere perspektiv. erkender uddannelse og job som bærende elementer i det gode liv. mulighed for at ytre drømme og ønsker i forhold til eget liv. forståelse for krav i forbindelse med uddannelsesvalg. forståelse for indhold og arbejdsvaner i ønskede jobs. Vejledningens udgangspunkt: Vejledningen på Vesterborg Efterskole forestås af skolens studievejleder. Dette i samarbejde med kontaktlærere samt UU - centre, myndigheder og familie. 6
7 Den enkelte elev tildeles minimum 2 x 30 min fordelt på efterår og forår. Der ud over vil der være mulighed for yderligere samtaler, i det omfang det findes nødvendigt. Studievejleder står for tilmelding til brobygning, kontaktlæreren for besøg og evaluering. Praktik, virksomheds- og skolebesøg udføres af studievejleder eller kontaktlærer. Som udgangspunkt foregår velledningen i et samarbejde mellem kontaktlærer og studievejleder. Ansvaret for uddannelsesbøger / -planer, tilmelding til brobygning, tilmelding til uddannelser etc. ligger hos vejleder. Uddannelsesplan og uddannelsesbog Der udarbejdes uddannelsesbog for elever i 8. kl. og uddannelsesplan for elever i 9. kl. Uddannelsesplan / bog er udgangspunkt for samtaler med studievejleder, samtidig fungerer den som overlevering ved afgang fra skolen. Skolen vægter elevens selvstændighed i denne periode højt. Det er elevens eget valg, der går i spidsen for udfyldelse af ansøgningsblanketten. Forældrene og vejlederen spiller begge en vejledende rolle i denne fase ORDENSREGLER Enhver omgang med rusmidler på skolen er forbudt. Enhver omgang med øl & spiritus på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden er forbudt. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Rygning er forbudt på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Ov ertr ædel se af ov enstående r egl er o g samvær sfo rmer medfør er bor tvi sni ng Vi tolerer ikke nogen form for mobning Der er mødepligt til undervisning, hovedmåltiderne, lektiecafeen, valgfagene, rengøring, samt andre lignende fælles arrangementer. I skiftende perioder har man pligter i køkkenet. På samme måde har man i skiftende perioder rengøringspligter af egne- og fællesområder Anvendelse af mobiltelefoner er ikke tilladt under undervisning/lektiecafeen/stilletimen og efter sengetiden. Ov ertr ædel se af ov enstående r egl er samv ær sfo rmer ka n medfør e bor tvi sni ng 7
8 Ved misbrug af elektroniske udstyr, som bærbar computer samt mobiltelefoner, vil det blive konfiskeret af skolen. Eleven vil modtage det tilbage igen ved den næste hjemrejse. Fritagelse fra undervisning, pligter og aktiviteter kan kun ske ved skriftlig / mail henvendelse fra en voksen med forældremyndighed. Læge og tandlægebesøg mv. bedes klaret i hjemrejse weekender og ferier. Der er ingen besøg i første skole uge. Ellers foregår besøg efter aftale med skolen. Det er forbudt, at have bærbar computer på værelserne efter kl. 22:30 i hverdagene 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN Eleverne bliver vækket af vagtlæreren kl i hverdagene. Vagtlæreren skal om morgenen sørge for at alle elever står op, rydder værelserne op og godkende værelserne. Derefter SKAL alle elever samles i spisesalen til morgenmaden. Under morgenmaden sørger vagtlæreren for at eleverne får set nyhederne, så de starter med et indblik i hvad der foregår udenfor skolens fire vægge UNDERVISNING Undervisningen foregår i moduler. Modulerne består af 2 gange 45 minutter LEKTIECAFÉ Der er fastsat 90 minutters obligatorisk lektielæsning. I dette tidsrum har eleverne mulighed for at få lektiehjælp af blandt andet skolens mentorer og vagtlæreren. Formålet er at det individuelle behov eleverne har til at højne deres faglige niveau skal tilgodeses udenfor undervisningen. Udover dette har alle elever en personlig mappe med opgaver, som vil styrke deres svagheder. Endvidere har vi to gange om ugen obligatorisk boglæsning på 45min STILLETIME Eleverne skal i dette tidsrum have mulighed for at fordybe sig i et roligt arbejdsmiljø.dette kan enten forgå på værelserne eller i et af undervisningslokalerne. Skolen 8
9 lægger vægt på at eleverne respekterer hinandens behov for stilhed. Det er vagtlæreren der sørger for at opretholde denne arbejdsro PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD Alle eleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring og køkkenarbejde. Eleverne skal sørge for at deres værelser og skolens fællesarealer vedligeholdes. I det daglige er der afsat en halv time til rengøring af fællesarealerne. Udover den daglige rengøring er der afsat en time til hovedrengøring hver uge. Køkkenarbejde består af borddækning, opvask og rydning af borde. Det er vagtlæreren der holder opsyn med at rengøringspligten overholdes SENGETIDER Skolen lægger vægt på at eleverne får sovet så de er friske og veloplagte til programmet dagen efter. De må ikke forlade værelserne efter sengetid. Eleverne skal til sengetid have slukket alt elektronisk udstyr FÆLLESMØDE En gang om ugen afholdes fællesmøde af forstander, hvor lærere og alle elever er tilstede. Udover at videregive fællesbeskeder er formålet med fællesmødet at styrke elevernes demokratiske forståelse og give dem mulighed for selvbestemmelse. De kan til enhver tid bringe emner op til debat og drøfte diverse forslag med ledelse og lærere KONTAKTGRUPPER Eleverne deles op i kontaktgrupper på ca. 7-9 elever i hver gruppe. Der tildeles en kontaktlærer til hver gruppe. Kontaktlæreren har det overordnede ansvar for eleverne i den enkelte gruppe samt kontakten til forældrene. Kontaktgrupperne fungerer som forum for elevernes aktive indsats i det daglige liv på efterskolen. 9
10 2.9- WEEKENDAKTIVITETER Eleverne fastsætter i kontaktgrupperne hvilke aktiviteter der skal foregå i weekenderne. Herigennem får vi fordelt ansvaret for de sociale arrangementer ud på elevgrupperne, hvilket øger deres ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes turneringer indenfor forskellige grene fx bordtennis, fodbold mv., ture til Lalandia, lokale seværdigheder, Safaripark, filmaften, bål/grillaftener HJEMMEWEEKENDER Eleverne kan, med tilladelse fra deres forældre, tage hjem i weekenderne. Dog kan dette ske fra fredag eftermiddag til søndag aften. Eleverne forventes at være tilbage på skolen til aftensmaden DAGSRYTME Vækning Morgenmad modul Pause modul Mad + pause modul Pause modul Egentid/Valgfag Aftensmad 10
11 Rengøring Lektiecafe E ge nt id Gør klar til at sove Sov godt. 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE Den første skoleuge er afsat til at introducere eleverne for hinanden, lærerne og efterskolelivet. Der er arrangeret forskellige aktiviteter der skal ryste elever og lærere sammen. Eleverne skal de første to dage gennemføre 4 forskellige moduler. De første to handler om praktiske ting på skolen; 1) Rundvisning på skolen - Eleverne lærer om skolens fysiske rammer og bliver sat ind i lov og orden omkring brug af de forskellige faciliteter 2) Rengøring - Eleverne får en introduktion til hvordan rengøring foregår på de forskellige arealer og i køkkenet De sidste to moduler skal indtroducere eleven for hvad det vil sige at bo på Vesterborg Efterskole. Det gælder både en introduktion i at være kostskoleelev og at bo på Lolland. 3) Kostafdelingen - Livet på efterskolen bliver beskrevet gennem undervisning/fortælling, men også ved at vi om eftermiddagen og aftenen har arrangeret forskellige aktiviteter der har til formål at give dem en forsmag på hvordan det kommende år vil forløbe. 4) Rundvisning i lokalområdet - Eleverne bliver vist rundt i Vesterborg. Derudover bliver der en endagstur til Nakskov. I intro-ugen afholdes faglige prøver i matematik, engelsk dansk og tysk,således at vi kan indplacere eleverne på de rette niveauer når de skal have lektiehjælp PROJEKTUGER I begge klasser udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 11
12 Eleverne i 9.klasse kan vælge at få påført karakteren og udtalelsen på deres afgangsbeviser. Dette er ikke gældende for 8.klasse TERMINSPRØVER Der er afsat to uger om året henholdsvis i november og februar til terminsprøver. Terminsprøvernes overordnede formål er at gøre eleverne trygge med de skriftlige eksameners prøveform. Der lægges vægt på at gøre prøvesituationen så realistisk som mulig. Terminsprøverne danner det overordnede grundlag for vurderingen af elevernes standpunktskarakterer FSA-PRØVERNE Formålet med prøverne er at evaluere undervisningen i henhold til prøvebekendtgørelsen i de boglige fag. Under FSA-prøverne nedlægges skoleskemaet og der afholdes fagdage STUDIETURE Skolen arrangerer en studietur på hvert klassetrin hvert år. 8. k l t a g e r p å en udlandstur, hvor de får sprogundervisning. I 9/10.klasse kan eleverne se frem til en udlandstur med det formål at opleve forskellige kulturer. Formålet med studieturene er at lade eleverne få en oplevelse af det at rejse sammen, få fælles oplevelser og indsigt i historie og geografi i andre lande og kulturer. Studieturene er en del af undervisningen og danner hermed også grundlag for det fælles mål at øge elevernes forståelse for folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Turene er hver af 7-8 dages varighed, kan dog deles op i to destinationer på 3-4 dage. Dette afgøres nærmere i planlægningen med lærerne. 12
13 3.6- SKOLEFEST Der afholdes en skolefest første uge i juni hvert år. Til denne fest hylder vi 9.klasse og deres afgangsbevis allerede inden de får beviset. Eleverne får overrakt en plakette af forstanderen. Festen afholdes på Sjælland for at sørge for flest mulige deltagere. Festen er en tidlig dimissionsaften. Skolen ønsker at give den enkelte elev følelsen af at det ikke er resultaterne på afgangsbeviset der er vigtig men indsatsen de har vist i løbet af året. Festen består af forskellige teaterstykker, taler, sange, optagelser, folkedans mv forberedt af eleverne i samråd med lærerne SLUTUGE Formålet med slutugen er at få rundet skoleåret af på den bedst mulige måde. Ligesom vi introducerede eleverne i deres kommende liv på efterskolen er det vigtigt at de får en afslutning der gør adskillelsen fra venner og skolemiljøet til noget særligt. Eleverne skal på fællestur, for både 8. og 9. klasse, og de får blandt andet selv lov til at arrangere en afskedsaften for elever og lærere. Den sidste uge er der også bogaflevering, fællesoprydning, hovedrengøring af ind og udearealer. Eleverne skal kunne aflevere skolen i den samme tilstand som de modtog den, da andre skal have de samme muligheder som de fik da de ankom FERIE Skolen følger kommuneskolernes ferieplaner, på nær påskeferie der kun består af helligdagene. 4- UNDERVISNING PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING OK HG RK YC KK MHK MB MATEMATIK X X DANSK X X ENGELSK X TYSK X 13
14 FYSIK/Kemi X GEOGRAFI X HISTORIE X SAMFUNDSFAG X X KONTAKTGRUP X X X X X PE Idræt X X X Tyrkisk X X Fodbold X X X DSA. X BIOLOGI X Religion X LEGO/Ebru Kunst X Fitness X 4.2 skemaer 8.A Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning MB HG HG MHK RK MB HG HG MHK RK Pause Pause Pause Pause Pause HG RK RK MB HG HG RK RK MB HG Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost HG RK HG MHK Cuma HG RK HG MHK Fællesmøde Pause Pause Pause Pause Lærermøde Valgfag MHK Valgfag KK Lmøde/MB/M K Valgfag MHK Valgfag KK Lmøde/MB/M K 9.A Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning HG RK RK MB KK HG RK RK MB KK 14
15 Pause Pause Pause Pause Pause OK KK KK OK MHK OK KK KK OK MHK Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost YC HG KK RK Cuma YC HG KK RK Fællesmøde YC Pause Pause Pause Lærermøde Valgfag RK Valgfag MB Lmøde/MB/M K Valgfag RK Valgfag MB Lmøde/MB/M K 10.X Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Vågn op Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgensamling Boglæsning Boglæsning Boglæsning Boglæsning OK KK KK OK MHK OK KK KK OK MHK Pause Pause Pause Pause Pause RK FLEX HG MHK OK RK FLEX HG MHK OK Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost OK KK RK KK Cuma OK KK RK KK Fællesmøde Pause Pause Pause Pause Lærermøde Valgfag OK Valgfag MK Lmøde/REN Valgfag OK Valgfag MK Lmøde/REN FORMÅLSBESKRIVELSER AF FAGENE På Vesterborg Efterskole står undervisningen i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen skal skal sigte mod de trin-og slutmål der står beskrevet i ministeriets vejledning. Skolen er prøveafholdende DANSK Formål med Faget Dansk 15
16 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål for faget dansk efter 9. Klassetrin Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. 16
17 Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 17
18 karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog ENGELSK Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk 18
19 forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der 19
20 anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel HISTORIE Formål for faget historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdagsog samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin dviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik 20
21 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 1.*) *) Overgangsordning: Den i bilag 1 anførte historiekanon gælder for elever, der går i klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie SAMFUNDSFAG Formål for faget samfundsfag 21
22 Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet 22
23 reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder 23
24 fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder MATEMATIK Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) 24
25 udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier 25
26 forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer GEOGRAFI Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og 26
27 betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår 27
28 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer FYSIK/KEMI Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin 28
29 Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling 29
30 kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer TYSK Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. 30
31 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier 31
32 vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer BIOLOGI Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur 32
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereVESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011)
VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereEngelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:
Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereÅrsplan for 0.Y i Engelsk
Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame
Læs mereDansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse
Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUPV og obligatorisk optagelsesprøve
Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden
Læs mereÅrsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:
Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse
Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Naja Nørgård Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin
Læs mereUndervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4
Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereVurdering af uddannelsesparathed - STX
Vurdering af hed - STX Region Hovedstaden optagelsesområde Nordsjælland Faglige forudsætninger Ansøgerne prøves i 3 fag: dansk, engelsk og matematik. Personlige og sociale forudsætninger Ansøgernes personlige
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereÅrsplan 9. årgang 2012/ 2013
Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs merepong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål for tysk Tysk Formålet med undervisningen i tysk Link til undervisningsministeriet - CL-strukturer quiz Undervisningen skal lede På Grønbjerg er, at eleverne
Læs mereMålene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.
Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereÅrsplan for engelsk 7.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereEngelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse
Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler
Læs mereIndholdsplan for Djurslands Efterskole skoleåret
Skolens vedtægter (vedlagt som bilag) Djurslands Efterskoles værdigrundlag Skolens formål er inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler at drive en efterskole på bibeltro grund inden for
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereIndholdsplan for Djurslands Efterskole skoleåret Indholdsplan for Djurslands Efterskole
Indholdsplan for Djurslands Efterskole Skoleåret 2016-2017 1 Skolens vedtægter (vedlagt som bilag) Djurslands Efterskoles værdigrundlag Skolens formål er inden for rammerne af de gældende regler om frie
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1
Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereBedømmelsesplan for Engelsk C
Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk
Læs mere