MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR"

Transkript

1 MAJ STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014

2

3 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt små. I en hverdag, hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, kan vi overse kunstens og kulturens egentlige væsen. Det er det, som skaber sammenhænge, det, som giver anledning til refleksion og indsigt, det, der giver os de fællesskaber, der danner os og giver os en fælles grundenighed af meningen med vores samfund. Du bliver dannet som borger og ligeværdig deltager i fællesskaber i oplevelsen af kunsten i et fællesskab, hvor du i dialog med andre reflekterer over kunsten og af det, den gør ved dig og din oplevelse af den. Den tyske professor i pædagogik Dietrich Benner definerer dannelse som et udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i et dynamisk fællesskab, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Her er kulturen den underliggende drivkraft. Den er brændstoffet. Det hele begynder med kunst og kultur, med de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde meningen med os selv, med fællesskabet i samfundet og med det at være menneske. Marianne Jelved Kulturminister I Danmark er vores fælles kultur grundlaget for et demokratisk samfund med meget stor folkelig deltagelse. Vi har et dobbeltdemokrati. Det er det repræsentative demokrati i de folkevalgte organer som kommuner, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Og folkevalgte repræsenterer nationen i globale forsamlinger som Europarådet og FN. De folkevalgte organer sætter rammerne for den konkrete folkelige og demokratiske deltagelse i civilsamfundet, hvor vi konstant selvorganiserer os i nye sammenhænge. Det sker ud fra Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, som er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. det samme grundlag: frihedstraditionen i form af den personlige frihed, ligeværd, forpligtende fællesskaber og mindretalsretten, dvs. mulighederne for, at mindretal kan slå sig sammen i kredse med andre måder at løse fælles opgaver på end flertallets. Det kræver, at vi har frihed til at tage ansvar og sammen finde frem til det fælles bedste, så vi har disse muligheder. Fælles viden fælles handling, KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund 2009

4 4 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Fælles viden fælles handling Men denne folkelige kultur med fælles forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvad vores grundværdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal funderes i hver ny generation. Det er ikke mindre sandt i en nutid med uendelige digitale tilbud til børn og unge, hvor overblikket og sammenhængen kan være svær at finde. Den udfordring kræver et helt særligt engagement fra de voksnes side. Børn har forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Men alle børn har brug for voksne, der hjælper dem til at være med i fællesskaber, og der møde den anerkendelse og det ligeværd, ethvert barn har brug for at opleve i de fællesskaber, barnet er med i. Vi er ikke kun (økonomisk) rationelle i vores hoveder. Vi er også følelsesprægede, intuitive, selvorganiserende og sociale. I det meget individualiserede samfund er det vigtigt at erindre, hvad både erfaring og forskning siger, fællesskabets betydning er for den enkelte. Det gælder børn i alle aldre, fra de er helt små, og til de er voksne unge. Og det er de voksnes ansvar at skabe de relationer og den ledelse, der gør det muligt. Når børn møder kunst, er de på lige fod. Kunst har en praktisk fremtrædelsesform. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Det er en anden sansning end gennem sproget. Børn har adgang til alverdens autentiske oplevelser i mange slags medier. Vi har en opgave i, at børns møde med kunst og kultur også bliver autentiske, dvs. sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn, der skal bruge og udvikle sine indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder sammen med og i dialog med andre børn, unge og voksne i de autentiske møder med kunst og kunstnere og kulturarv. Derfor er der også æstetiske fag i skolen. Og med børn i børneinstitutionerne og i skolerne når vi alle børn. Børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. De opdager, at kunst er hårdt og vedholdende arbejde. De ser, at f.eks. musikken

5 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 5 er afhængig af selvkontrol og vedholdenhed, af samarbejde og pligter i fællesskaber. Erfaringer, de kan bruge i mange sammenhænge. De voksne i kulturinstitutionerne skal være opmærksomme på talenter hos børn, som kan understøttes. Det skylder vi børnene og samfundet. Fødekæden til fremtidens kunst og kultur begynder med børn og unge. Derfor er disse tre strategier for henholdsvis de små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur blevet lagt frem. De er til inspiration for de voksne, der arbejder med små børn, skolebørn og unge. Der er mange fælleselementer for de små børn og for skolebørnene, mens de unge har større behov for selvorganisering og brug af egne initiativer. Kommunerne rummer børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelserne. Kommunerne prioriterer i stort omfang kultur og børn og unges muligheder for udvikling og læring. Med de tre strategier gives der nye muligheder, der skal ses i sammenhæng med de muligheder for oplevelser for børn og unge, der allerede findes. Der gives ideer til at etablere flere muligheder, som er udviklet i enkelte kommuner med gode resultater. Og flere af forslagene kan der gives medfinansiering på over en fireårig periode. Ideen er at give inspiration til at sætte konkret fokus på børns og unges møde med kunst og bidrage til, at initiativer tages og udvikles lokalt, hvorefter det kan køre videre i det kommunale regi som kommunernes aktive kulturpolitik for børn og unge. Arbejdet med strategierne vil blive fulgt og evalueret. Rigtig god arbejdslyst sammen med de små og de store børn og med de unge. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Fælles viden fælles handling Marianne Jelved Kulturminister

6 6 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 01 UNGE SKAL MØDE KUNST OG KULTUR INITIATIVER SKAL UNDERSTØTTE STRATEGIEN Den lange dannelsesrejse, som begynder hos det lille barn og fortsætter hos skolebarnet, kulminerer i ungdommen, hvor den erfaring, læring og viden, som den enkelte har opbygget, danner basis for, at den unge kan og vil stå på egne ben. De unges erfaringer fra mødet med kunstverdenen og kultur- og foreningslivet udgør en væsentlig del af det samlede erfaringsgrundlag og er derfor med til at forme identiteten hos den enkelte som medborger. Unge nævnes ofte som en del af en samlet betegnelse børn og unge. De udfordringer, de unge står over for, er dog væsensforskellige fra dem, der gør sig gældende for børn, og der er derfor et ofte overset behov for at adressere de unges udfordringer særskilt. Denne strategi tager derfor udgangspunkt i en grundlæggende præmis om, at unge adskiller sig fra børn og skal adresseres selvstændigt. Der er første gang, at en dansk regering kommer med en samlet strategi specifikt for unges kunstneriske og kulturelle udfoldelse og for deres inddragelse i og møde med kunst og kultur. Strategien favner unges trang til selv at udtænke og organisere aktiviteter og understøtter rammerne for denne selvorganisering. Aktiv involvering af unge i alle faser af kunst og kultur er et andet fokus for strategien, og endelig vil der blive set på, hvordan alle unge kan tilgodeses. Også unge, der ikke af sig selv opsøger kunst og Der vil fra regeringens side blive iværksat en række initiativer, som understøtter unges møde med kunst og kultur. Initiativerne er startskuddet til et styrket fokus på området, også på lokalt plan. Mange af initiativerne indbyder til tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativerne er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på unges møde med og brug af kunst og kultur og til at bruge nye og eksisterende midler så hensigtsmæssigt og velkoordineret som muligt. Læs mere om initiativerne sidst i strategien. kultur, og unge, der på grund af psykiske eller sociale forhold har særlige udfordringer. Definitionerne på, hvornår man er ung, er mange. Denne strategi tager udgangspunkt i et bredt ungdomsbegreb, der begynder ved puberteten og slutter ved et voksenliv, som typisk kan karakteriseres ved mere stabilitet og et mere etableret livsgrundlag. Strategien sætter med andre ord ikke specifikke aldersmæssige grænser for overgangen fra barn til ung eller fra ung til voksen, da det vil variere afhængigt af person og kontekst.

7 Når unge endelig med opbydelsen af alle deres kræfter har vredet sig ud af børnekategorierne med alt det alderstilrettelagte, det alderskvalitetsstemplede, de glade institutionsstyrede besøgsog oplevelsesformer med blå stue, 5.b, de mirakuløse forvandlinger, når gymnastiksale blev til koncertsale, filmsale, dansesale, teatersale, oplæsningssale, foredragssale, eksamensrum, ja, så er det måske ikke lige en ny aldersramt kategori af rum, tilbud og oplevelser, der virker allermest tiltrækkende. Måske er det snarere friheden til selv at have et kulturliv, selv at afsøge inspirationer og udvikle muligheder, der trækker. Beth Juncker, professor i børne- og ungdomskultur, IVA, Københavns Universitet.

8 8 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 02 BETYDNINGEN AF UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR Unge står gentagne gange over for vigtige valg, der former både deres nutid og fremtid. Det gælder til- og fravalg af uddannelse og fritidsjobs, men det gælder i høj grad også deres valg af miljøer og interesser, som kan gøre en stor forskel for, hvordan de senere i livet kommer til at leve deres liv. Flere forskere, blandt andet ph.d. Lars Geer Hammershøj, peger på, at kunst og kultur fremmer den personlige udvikling og dannelse. Når de unge skal afgøre, hvilke veje de vil gå, vil det med andre ord kunne ske på baggrund af en mere nuanceret forståelse af Det kulturelle medborgerskab giver os mulighed for at komme i kontakt med centrale samfundsværdier og blive bevidste om, hvilke der er vigtige, både for os selv og for samfundet som helhed. dem selv og verden, hvis de har bred indsigt i kunstneriske udtryksformer, kulturelle fællesskaber og den kulturarv og historie, som vores samfund udspringer af. Det er derfor vigtigt at sikre, at mødet med kunst og kultur fortsætter, også efter at de unge forlader grundskolen, så deres interesse og viden fastholdes i den identitetssøgende livsperiode, som er karakteristisk for unge. Ole Fogh Kirkeby, filosof og professor Behovet for at have en solid base som baggrund for valg og fravalg bliver yderligere i ledelsesfilosofi ved CBS understreget af, at unge er udsat for konstant påvirkning fra digitale medier. Den nye generation af unge er ifølge blandt andet forsker Søren Schultz Hansen den første digitale generation, generation connected, som er vokset op med de digitale medier og derfor bruger medier med største selvfølge i deres hverdag både til at opretholde interessenetværk og som kreativt udtryksmiddel. Digitale kommunikationsformer udgør en integreret del af unges liv og præger derfor også deres udtryksformer og fællesskaber inden for kunst og kultur. Undersøgelsen Det normale ungdomsliv, udført af Center for Ungdomsforskning, viser, at unge lægger stor vægt på fleksibilitet i deres aktiviteter, hvilket netop selvorganiserede aktiviteter skaber rum for. Kombinationen af at være identitetsøgende og samtidig have en indre oprørstrang og tendens til modkultur er med til at skabe et potentielt råderum af handlekraft og kreativt engagement. Dette engagement udnytter mange unge til inden for rammerne af selvorganisering at skabe og organisere kunst- og kulturaktiviteter.

9 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 9 Selvorganisering skal forstås som aktiviteter, der udtænkes, tilrettelægges og udføres af deltagerne selv med frie, fleksible rammer, frem for aktiviteter, der er planlagt af andre med faste rammer, eksempelvis faste mødetidspunkter og tilmeldingsprocedurer. Selvorganisering begrænser sig ikke til de entreprenante unge med store kreative projektplaner, men omfatter også f.eks. skatere, der på eget initiativ mødes bestemte steder i byrummet, eller unge, der prøver kræfter med forskellige former for gadekunst. Erfaringerne fra selvorganiserede og involverende aktiviteter viser blandt andet, at der med selvorganisering og inddragelse også følger et naturligt ejerskab til projekter og aktiviteter og et ansvar for, at eksempelvis lånte lokaler og materialer afleveres i ordentlig stand. Derved styrkes de unges identitet som aktive, engagerede medborgere med respekt for fællesskaber og samfundet som helhed. Lysten til selv at forme indholdet af aktiviteter kan også opnås ved samarbejde om og involvering i aktiviteter med udspring i etablerede kulturinstitutioner og foreninger. Når unge involveres allerede i udviklingsfasen af nye projekter og aktiviteter, styrkes mulighederne for, at de færdige tilbud også appellerer til andre unge. Det er til gavn for både de unge, der inddrages i udvikling af kulturtilbud, de unge, som benytter sig af tilbuddene i deres færdige form, og de lokalsamfund, som derigennem får unge, der er engagerede i lokalmiljøet. EKSEMPEL De gode eksempler er der allerede Flere steder i landet er der allerede gode erfaringer med ungeråd, ungekulturhuse, nye tiltag i ungdomsskoler, festivaler for unge og kreative ungdomsuddannelser. Museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner laver i stigende omfang inddragende ungeprojekter og -strategier. Et eksempel er Edit 24, der er en inddragende filmkonkurrence for unge. De unge gør også selv en stor indsats ved at involvere sig og få andre unge engageret. EDIT24 EN FILMKONKURRENCE FOR UNGE EDIT24 er en filmkonkurrence for unge. På en uge optager de unge film med deres mobiltelefoner eller tablets og skal herefter redigere filmene på 24 timer. Konkurrencen er et samarbejde med FilmFyn og fynske skoler og biblioteker. Formålet med EDIT24 er at øge de unges filmforståelse og kreativitet ved at understøtte og udvikle deres eget skabende filmarbejde. EDIT24 kan hjælpe de unge med at knække filmkoden med mobiler og tablets som de kreative redskaber, der fanger dem, og med konkurrencemomentet i EDIT24 til at motivere de unge yderligere.

10 10 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE EKSEMPEL PROJEKTPIONERERNE ET EKSEMPEL PÅ REDSKABER TIL SELVORGANISERING Projektpionererne er en etårig projektmageruddannelse for unge kulturentreprenører mellem 16 og 25 år. Projektpionererne organiseres af Projektspace, der er et projekt igangsat af KulturMetropolØresund. De unge får redskaber til at udvikle og lede kulturprojekter, der skaber lokal og social værdi. Samtidig skal uddannelsen fremme projektkultur og selvorganiseret ungdomskultur. De unge lærer også at realisere projekter Også fra statens side støttes i kommunalt regi samt at arbejde hurtigere fra ide til der op om inddragelse og involvering af unge. Det sker blandt udførelse af kulturprojekter. Uddannelsen, som foregår i de unges fritid, fokuserer på samspillet mellem formel på Statens Museum for Kunst, læring, reel udførelse af projekter og refleksion over de der har etableret Unges Laboratorier for Kunst, via støtte til erfaringer, man gør sig. filmskolen Station Next, gennem støtte til kulturregioner, der flere steder laver konkrete projekter rettet mod unge, og ved at igangsætte modelforsøg om ungekultur, hvor der udvikles modeller og metoder, der kan udbredes i hele landet. Selvom der foregår en lang række tiltag for unges møde med kunst og kultur, er der stadig plads til nytænkning og udvikling på området både i stat, kommuner, kulturinstitutioner og foreningsliv og behov for styrket koordinering og videndeling på tværs af landet. EKSEMPEL KULTURTJENESTEN Lokale kulturtjenester i hele landet For at bringe kunst og kultur ind i endnu flere unges hverdag er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de lokale muligheder, som findes i alle lokalområder i kraft af områdets kultur- og naturarv, eksisterende kunst- og kulturliv, de kommunale forvaltninger mv. Det er væsentligt at få skabt en tættere dialog mellem disse centrale aktører og områdets unge. Det er langtfra alle kunst- og kulturaktører, der er vant til at arbejde sammen med unge og inddrage dem direkte i udformningen af aktiviteter. Samtidig kan det Kulturtjenesten er et initiativ i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, som giver børn og unge bedre muligheder for at møde kunst og kultur i deres skole og dagtilbud. Kulturtjenestens formål er at formidle kvalificerede kultur- og læringsforløb til alle børn og unge uanset hvor de bor, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derudover er formålet også at samle og udvikle eksisterende kultur- og læringsforløb. Kulturtjenesten er med til at synliggøre lokale kunstog kulturaktiviteter, blandt andet ved at danne grundlag for faglige netværk for kunstnere, formidlere og aktive unge. være vanskeligt for de unge at finde frem til de rigtige indgange i det etablerede kunstog kulturliv. Nogle steder i landet har man med held fundet lokale løsninger på, hvordan samspillet mellem unge og kulturaktører styrkes. Eksempelvis Kulturtjenesten på Sydsjælland og Lolland-Falster, der formidler og understøtter udviklingen af blandt andet kulturtilbud til, med og for unge. For at understøtte etableringen og videreudviklingen af lignende lokale kulturtjenester landet over oprettes der en opstartspulje, som kommuner kan søge til medfinansiering af opbygningen af kulturtjenester. Se mere under strategiens indsatsområder.

11 11 EKSEMPEL DEN GAMLE BY FORBRYDELSE, RETFÆRDIGHED OG STRAF: TEATER SOM FORMIDLER AF KULTURARV FOR UNGE Året er En tredjedel af byen er nedbrændt. Den skyldige er fundet. Hun er bare 18 år. Pigen bliver stillet for en domstol. Vidner afhøres. Domsmændene skal afsige den endelige dom, men hvad siger loven? Skal hun henrettes eller? Den faktiske sag kender vi, men hvad vil der ske, hvis en klasse fra en ungdomsuddannelse gennemspiller retssagen? De unge i rollespillet får indsigt i livsvilkår, retssystem og menneskesyn i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet og i en fortid, som trækker væsentlige spor ind i nutidens samfund, menneskesyn og etik. ULK UNGES LABORATORIER FOR KUNST ULK er Statens Museum for Kunsts sociale og kreative community for unge mellem 15 og 25 år anført af 38 kunstpiloter og tre ansatte kunstnere og formidlere. Kunstpiloterne arbejder frivilligt med brugerinddragende projekter i tæt samarbejde med museets ansatte fra udvikling af første idé til realisering. Fælles for projekterne er visionen om, at kunst skal være vedkommende, og at kreativitet skal være en del af unges hverdag. Kunstpiloterne arbejder med brugerinddragelse som en dynamisk, demokratisk proces, hvor læringspointerne kommer til syne i det processuelle og gennem forhandlinger. Målet er ikke at nå til enighed, men derimod at være et rum for unges meget forskellige stemmer. STATION NEXT Station Next er en filmskole for unge og deres undervisere og har bl.a. til formål at fremme kendskabet til de levende billeders produktion, historie og pædagogik. Med støtte fra Kulturministeriet får unge hvert år mulighed for at producere film i realistiske produktionsomgivelser med professionelle filmfolk som undervisere. Station Next arrangerer blandt andet filmlejrskoler, talentudviklingsforløb og webbaserede læringsforløb for klasser, grupper og enkeltpersoner.

12

13 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR INDSATSOMRÅDER FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR For at sikre rammerne for, at alle unge møder kunst og kultur og får mulighed for selv at skabe kulturelle aktiviteter, sætter strategien fokus på fire områder, hvor der kan gøres en forskel: DER SÆTTES FOKUS PÅ UNGE SOM SÆRSKILT GRUPPE OG STYRKELSE AF VIDEN OG FORMIDLING. RAMMERNE FOR UNGES SELVORGANISERING SKAL STYRKES OG SYNLIGGØRES. UNGE SKAL I HØJERE GRAD INVOLVERES I UDVIKLINGEN AF KULTURTILBUD VIA SAMSKABELSE MELLEM UNGE OG ETABLEREDE KULTURAKTØRER. ALLE UNGE SKAL MØDE KUNST OG KULTUR. OGSÅ UNGE MED UDFORDRINGER OG UNGE, DER IKKE AF SIG SELV OPSØGER OG BENYTTER SIG AF EKSISTERENDE KULTURTILBUD, SKAL HAVE MULIGHED FOR AT ENGAGERE SIG I KUNST OG KULTUR.

14 14 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE UNGE SOM SÆRSKILT GRUPPE OG STYRKELSE AF VIDEN OG FORMIDLING Aktiviteter, der udvikles og markedsføres til børn, appellerer sjældent til unge. Hvis kunstog kulturtilbud skal motivere og engagere unge, forudsætter det, at de bliver anerkendt som en selvstændig gruppe med egne behov og egne udfordringer. Faglighed, formidling, viden og kompetencer på ungekulturområdet kan vinde ved fokuseret og koordineret videndeling om metoder og effekten af forskellige indsatser, bl.a. arbejdet med den selvorganiserede ungekultur. Kulturministeriet vil opruste og videreudvikle sin rolle som viden- og kompetencecenter for ungekultur. Desuden er det med den nye kunststøttereform sikret, at alle udvalg under Statens Kunstfond i deres støttetildeling skal tilstræbe at tilgodese produktion og formidling til børn såvel som til unge. INITIATIVER FOKUS PÅ UNGE SOM SÆRSKILT GRUPPE OG STYRKELSE AF VIDEN OG FOR- MIDLING UNGEKULTURÅR 2015 For at skabe fokus på unge som selvstændig gruppe udnævnes 2015 til Ungekulturår. For at sætte ekstra fokus på de unges egne kulturprojekter og egne kulturelle fællesskaber afsættes der en særlig pulje til de unges egne kulturprojekter. Puljen vil kunne søges i små portioner med hurtig sagsbehandlingstid og minimale administrative krav. Desuden iværksættes to eksperimenterende fyrtårnsprojekter, hvor unge konkret udfordrer kulturinstitutioner til at bruge unge i udvikling af institutionens arbejde rettet mod unge. Ungekulturåret åbnes og afsluttes med en event og skaber rammen for de øvrige initiativer i denne strategi. Kulturministeriet afsætter i alt 2 mio. kr. til Ungekulturåret. SANGENS HUS Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus, der har til formål at give sangen i Danmark et stærkt fundament, blandt andet ved videndeling og netværk mellem de mange sangaktører i Danmark. Sangens Hus kommer til at udgøre en ramme, der gennem videndeling og forskellige sangaktiviteter kommer til at øge synligheden på den danske sangkultur. Et styrket fokus på sang på bl.a. ungdomsuddannelser, højskoler og efterskoler bidrager til øget fælleskab, energi og glæde blandt unge og giver dem mulighed for at opleve sang, som en naturlig del af hverdagen. Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus med i alt 9 mio. kr. NY OG BEDRE BØRNE- OG UNGEKULTURPORTAL STYRKET FOKUS PÅ UNGEKULTUR Børnekulturportalen fungerer som en national videnplatform om børne- og ungekultur og henvender sig til voksne, der arbejder med dette i deres professionelle virke. I de seneste år har det børne- og ungekulturelle landskab udviklet sig, så der blandt andet er større fokus på de forskellige behov, som små børn, skolebørn og unge hver især har. Derfor relanceres portalen, så den indholdsmæssigt og visuelt bedre afspejler det aktuelle børne- og ungekulturelle landskab. Kulturministeriet står bag driften af portalen. STYRKELSE AF ARBEJDET FOR BØRN OG UNGES MEDIEKUNDSKAB Det skal sikres, at børn og unge kan begå sig i et fragmenteret og kompliceret medielandskab. Derfor styrker Medierådet for Børn og Unge sit fokus på mediekundskab ( media literacy ).

15

16 16 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE RAMMER FOR UNGES SELVORGANISERING Unge udfordrer de etablerede kulturtilbud og dropper ud af mange af de traditionelle og skemalagte aktiviteter i musikskoler, spejderforeninger, idrætsforeninger mv. Det selvorganiserede kulturliv og foreningsaktiviteter med friere rammer vinder derimod større og større indpas hos unge. Selvom unge tiltrækkes af og ofte foretrækker selvorganisering frem for mere strukturerede aktiviteter, har de stadig brug for visse rammer for at få det optimale ud af deres aktiviteter. Typisk kunne det være behov for et fysisk mødested eller hjælp til håndtering af administrative procedurer ved ansøgning om puljemidler eller ved anmodning om brug af lokaler til særlige events. Der er desuden behov for at give de unge bedre værktøjer til at udvikle og gennemføre egne kunst- og kulturprojekter. Med en målrettet kompetenceudvikling vil de unge få flere succesoplevelser med vellykkede processer og færdige projekter. De unge, der er erfarne projektmagere, kan påtage sig en mentor- og vejlederrolle i forhold til andre unge, der prøver kræfter med kunst- og kulturprojekter for første gang. Rammerne for selvorganisering skal sikre, at de unge efter behov har mulighed for en stabil og tryg hånd i ryggen fra voksne eller erfarne unge, der kan rådgive og vejlede. INITIATIVER RAMMER FOR SELVORGANISERING PROJEKTMAGERFORLØB FOR UNGE Kulturministeriet afsætter midler til at igangsætte et kursusforløb for unge projektmagere, der ønsker at styrke deres evner i selv at organisere, planlægge og gennemføre kulturprojekter. De afsatte midler skal bringes i anvendelse til opstart eller videreudvikling af et eller flere kursusforløb. Der vil være forventning om lokal forankring og medfinansiering og om lokalt ønske om at videreføre forløbet efter opstartsperioden. Kulturministeriet afsætter i alt 2,1 mio. kr. til medfinansiering af opstart eller videreudvikling af projektmagerforløb. PULJE TIL PROJEKTER MED FOKUS PÅ SELVORGANISERING OG SAMSKABELSE Fra Kulturministeriets side etableres en pulje til projekter, hvor lokale aktører og unge i samarbejde kan udforske og forbedre mulighederne for de selvorganiserede unge og den selvorganiserede ungekultur. Puljen er rettet mod partnerskaber mellem unge og eksempelvis ungdomsskoler, oplysningsforeninger, kulturinstitutioner mv. Projekterne skal tage udgangspunkt i de unges lyst og evner til selv at skabe og organisere, men sikre rammer for, at de unge får hjælp, bistand og sparring fra mere etablerede parter. Det vil blive lagt vægt på, at projekterne rækker ud til alle unge, også dem, der ikke af sig selv opsøger kulturelle fællesskaber. Kulturministeriet afsætter i alt 5,0 mio. kr. til initiativet, inkl. løbende videndeling og opsamling. Der vil være forventning om lokal støtte til projekterne.

17 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 17 INVOLVERING OG SAMSKABELSE For at fastholde og udvikle unges interesse for kunst og kultur skal det etablerede kulturliv i højere grad involvere de unge selv i udformningen af aktiviteter. Det kan være ved planlægning af udstillinger eller festivaler, udformning af museers formidlingsmateriale eller involvering i udsmykning af offentlige rum. Udfordringen er at få det etablerede kulturliv, både kulturinstitutioner og de folkeoplysende foreninger, til i højere grad at åbne op for involvering af og samskabelse med unge. En god relation mellem unge og det etablerede kulturliv vil skabe mulighed for, at kulturinstitutioner kan understøtte unges selvorganiserede aktiviteter, f.eks. ved at invitere unge til at bruge deres lokaler, scener eller udstillingsrum på tidspunkter, hvor de alligevel står tomme. De mange foreninger landet over, læseklubber, musikforeninger mv., er omdrejningspunkt for mange interessefælleskaber. De traditionelle foreninger appellerer ifølge flere forskere, blandt andet professor Knud Illeris, ikke til unge, da de har behov for, at foreningernes værdigrundlag ikke er for fastlåste, men kan diskuteres og justeres. Det er vigtigt at invitere til brede fællesskaber også på tværs af generationer. Både for at sikre en fødekæde i de folkeoplysende aktiviteter og fordi de unge kan bidrage med nytænkning og med at vende det etablerede kulturliv lidt på hovedet. Åbne kulturelle fællesskaber på tværs af sektorer, foreninger og institutioner, der inviterer til bred deltagelse, kan være med til at gøre det mere attraktivt for unge at bo i landdistrikterne. Dermed øges også mulighederne for at fastholde en bredere gruppe af de unge som aktive medborgere, der bidrager til et varieret kulturliv alle steder i landet. INITIATIVER SAMSKABELSE OG INVOLVERING AF UNGE UDBREDELSE AF UNGDOMSRÅD Flere kommuner har gode erfaringer med at nedsætte ungdomsråd, hvor de unge afhængigt af den lokale konstruktion får mulighed for at arrangere kulturelle events og får medindflydelse på kommunale beslutninger om f.eks. udsmykning af byens rum eller placering af en ny skaterbane. For at sprede de gode erfaringer med ungdomsråd og give de unge en stemme og et ansvar for eget kulturliv i kommunerne vil Kulturministeriet tage initiativ til, at der udarbejdes og offentliggøres et best practice-katalog med gode eksempler og metoder. På baggrund heraf vil der blive gennemført udviklingsseminarer med interesserede kommuner og lokale aktører og unge med henblik på at udforme lokale ungdomsråd. Det vil være et gennemgående tema, at ungdomsrådene skal række ud til alle unge, også dem, der ikke af sig selv opsøger kulturelle fællesskaber. ETABLERING AF EN DIGITAL UNGEKULTURPLATFORM Kulturministeriet vil i 2014 udskrive en konkurrence, hvor unge inviteres til at søge midler til udvikling af en digital platform for unges kunstog kulturmøde. De unge skal selv udvikle og vedligeholde platformen og anvende den til at dele inspiration, aktiviteter og viden. Det skal være en dynamisk platform for unge af unge. Platformen skal lanceres i forbindelse med starten på Ungekulturår Kulturministeriet afsætter 0,5 mio. kr. til udviklingsopgaven.

18 18 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE ALLE UNGE SKAL TILGODESES OGSÅ DEM, DER IKKE AF SIG SELV OPSØGER KUNST OG KULTUR Alle unge skal tilgodeses også dem, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Selvorganiserede aktiviteter har den styrke, at de åbne strukturer giver mulighed for at deltage på et niveau, som passer til den enkeltes ønsker. Samtidig har de frie rammer i selvorganisering den svaghed, at de først og fremmest rækker ud efter de unge, som i forvejen er interesserede i kulturelle og kreative fællesskaber. Unge med udfordringer og unge, der ikke er vant til at opsøge sådanne fællesskaber og ikke på forhånd er motiverede til at deltage i kulturlivet, har brug for en ekstra håndsrækning for at engagere sig. Den læringsproces, der ligger i at deltage i et fællesskab og opdage, at man bidrager med noget og får anerkendelse for sine evner og sin indsats, er uvurderligt. Succesoplevelser med deltagelse i kunstneriske processer og kulturelle projekter er med til at styrke selvtilliden hos de unge og giver dem et bedre udgangspunkt for at involvere sig i sociale og kulturelle sammenhænge på deres videre færd i livet. Ofte vil der i kunst- og kulturprojekter være brug for en bred vifte af kompetencer og engagement, og gode tekniske eller håndværksmæssige evner eller en særlig begejstring eller interesse for emnet er lige så værdifulde som kunstneriske og kreative evner. Der er udfordring i at åbne og udbrede kulturelle fællesskaber, så flere unge får lyst til at opsøge dem og indgå aktivt i kulturelle miljøer.

19 19 INITIATIVER ALLE UNGE SKAL MØDE KUNST OG KULTUR, OGSÅ UNGE, DER IKKE SELV OPSØGER KUNST OG KULTUR STØTTE TIL ETABLERING AF LOKALE KULTURTJENESTER For at gøre det lettere for blandt andet ungdomsuddannelser, ungdomsskoler og andre ungeaktører at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og -aktører opretter Kulturministeriet en pulje til medfinansiering af opstart af nye lokale kulturtjenester og udvidelse og udvikling af eksisterende tjenester. De lokale kulturtjenester skal synliggøre og formidle lokale kunst- og kulturtilbud til blandt andet ungdomsuddannelser og ungdomsskoler, og så det bliver lettere for disse aktører at anvende kulturområdets oplevelsesog læringsressourcer. Kulturtjenesterne skal desuden have blik for at inddrage selvorganiserede miljøer og engagerede unge uden for etablerede institutioner. En del af kulturtjenesteprojektet vil oplagt bestå i at udpege kulturambassadører hos såvel etablerede som selvorganiserede ungeaktører, så der let kan skabes kontakt mellem kulturlivet og steder, hvor unge færdes. Kulturministeriet etablerer en pulje på i alt 10 mio. kr. til formålet. Der vil være forventning om lokal medfinansiering. STYRKELSE AF SÆRLIG INDSATS PÅ SCENEKUNSTOMRÅDET Scenekunst er med til at skabe glæde og refleksion, ikke mindst for unge. For at understøtte, at flere unge får mulighed for at udfolde sig kunstnerisk, styrkes eksisterende scenekunstinstitutioner og dermed deres muligheder for at skabe nye aktiviteter med scenekunstnerisk indhold. Det gælder C:ntact, der laver kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde; Glad Teater, der engagerer borgere med funktionsnedsættelse i scenekunsten, og endelig Opgang 2, der inddrager unge med fokus på kulturmøder og mangfoldighed. Fælles for institutionerne er, at de har succes med at involvere og engagere såvel unge som et bredt publikum, der ellers ikke opsøger kunst; både som deltagere og tilskuere.

20 KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2 DK-1250 KØBENHAVN K Layout: Monokrom Foto: Mette Johnsen

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de

Læs mere

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film,

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber SKOLER OG INSTITUTIONER Dato:22. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2106 E-mail: bau@balk.dk Kontakt: Bibi Baunkilde Notat Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge Deltag i modelforsøg Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge 2 Det nye modelforsøg er Børnekulturens Netværks konkrete strategi for at styrke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere