Horslunde Realskole 100 års jubilæum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Horslunde Realskole 100 års jubilæum 1895-1995"

Transkript

1 Horslunde Realskole 100 års jubilæum Horslunde Realskole 1995

2 Indholdsfortegnelse side Bestyrelsesformandens tale ved jubilæet... 1 Skolebestyrerens tale ved jubilæet... 3 De private realskolers historie... 5 Horslunde Realskole Svend Hirshals og Horslunde Realskole Skolesangen...36 Forældreråd Ansatte ved Horslunde Realskole gennem årene...38 Elevernes jubilæumsaktiviteter...40 Billeder fra jubilæumsdagene...43

3 BESTYRELSESFORMANDENS TALE ved jubilæet/jesper Thomassen For 7 år siden blev min kone færdiguddannet som lærer i Vordingborg, og kort tid efter fik hun arbejde på Horslunde Realskole. Det var derfor naturligt for os, at vore 2 drenge også skulle gå på Horslunde Realskole. Vores skolevalg var altså ikke seerlig svært! Men hvad skal få et forældrepar med et barn i den skolemodne alder til at vælge Horslunde Realskole frem for folkeskolen? Det vil jeg gerne tale lidt om her i aften. Nu kan vi jo heldigvis konstatere, at der er mange, der tager og har taget beslutning om at lade Deres børn gå på Horslunde Realskole - vi står jo med en skole, der er 100 år gammel. Horslunde Realskole har været og er i stand til at udfylde og tilpasse sig nogle behov bedre end folkeskolen. Ellers tror jeg ikke, at forældre vil betale for deres børns skolegang. Behovene skal uden tvivl betragtes meget bredt - det er noget, som har betydning for hele skolelivet, og det er i høj grad forældre og elever, som definerer disse behov. Behovene har ændret sig gennem årene. Véd skolens start var det vigtigt for nogle lokale beboere, at Deres børn havde mulighed for at få en realeksamen. Senere blev skolens rammer udvidet, der blev oprettet en kostskoleafdeling. Nu er kostskolen igen afviklet, men hvem ved, det kan være den kommer igen om nogle år. Set udefra ligner Horslunde Realskole en almindelig folkeskole. De fysiske rammer er ens, og vi har også fra børnehaveklasse til og med lo.klasse. Så disse forhold er ikke alene forklaringen på, at der går 120 elever på skolen, og at skolen i år har eksisteret i 100 år - der skal mere til! Horslunde Realskole er ikke bare nogle bygninger - det er en levende organisme. Den indeholder omkring 120 elever samt ca. 15 ansatte. Derudover er der tæt tilknytning til 3. skoleklasse måske 250 forældre, hvoraf nogle er med i bestyrelse og forældreforening, og der er også en elevforening med over 100 gamle elever. Alle disse mennesker er med til at gøre skolen levende. Det er godt og meget vigtigt for Horslunde Realskole, at forældrene er aktive i skolens liv. Forældrene har valgt folkeskolen fra til fordel for en privat skole, hvor de tilligemed skal betale for at have børnene gående. Jeg tror, at det er medvirkende til, at forældrene er meget engagerede i Deres børns skoleliv. Det betyder så også, at de stiller krav til skolen - og dette er meget vigtigt, for hvordan skal skolen ellers blive endnu bedre og udvikle sig i den rigtige retning, den retning, der har betydning for både forældrene og elever. 1

4 Forældrene betyder meget for skolen, og fordi forældrene er sd forskellige, som de er, kan og skal skolen ikke være en firkantet skole - en skole, som lever efter nogle meget faste regler og traditioner. Skolen skal være rund og levende, men der må gerne være en antydning af nogle hjørner, for skolen har også nogle gode traditioner, som vi skal holde fast i. I dag er der som sagt omkring 120 elever på skolen fra børnehaveklasse til lo.klasse. Dette elevtal giver klasser med elever, altså forholdsvis små klasser. Små klasser er et stort aktiv for Horslunde Realskole. I folkeskolen er der klasser med op til 28 elever, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor svært det må være for læreren at tage hensyn til den enkelte elev - som der jo ellers er fokuseret på i den nye folkeskolelov. Nej, undervisningen er betydelig lettere og bedre i en klasse med kun omkring 15 elever- læreren har tid til den enkelte elev. I en lille klasse kan man heller ikke gemme sig - alle eleverne er nødt til at tage del i undervisningen og det sociale liv i klassen - der er ingen, som bliver glemt. Hvis vi på Horslunde Realskole fremover kan have klassestørrelser på 15 højst 20 elever, har vi en stor fordel frem for folkeskolen - og vi har en velfungerende skole med en sund økonomi. Nu er det jo svært at forudsige, hvordan det vil gå fremover med økonomien, da den til dels er bestemt af politikerne, men hvis tilskudsreglerne fortsætter som i dag, vil skolen have en sund økonomi. Så er der lærerne, ja, så er der lærerne. Horslunde Realskole har nogle gode og engagerede lærere - de bedste der findes på Lolland - og det skal de også være, for de har meget betydning for skolen. Uden gode lærere ville skolen få svært ved at få et tilstrækkeligt elevgrundlag. Skolen trækker også hårdt på lærerne - men det er nødvendigt -fordi de er så betydningsfulde. Lærergerningen på en privat skole kræver ekstra engagement. Hvis man skal sige det på en kommerciel måde: Det er i højgrad lærerne, der skal sælge skolen - sælge varen - være med til at trække kunder i butikken -for i modsætning tilfolkesko-2 len kommer eleverne ikke afsig selv. Nu er det ikke kun lærerne, som skal sælge skolen, informere om skolens fortræffeligheder - vi skal alle med tilknytning til skolen tage del i dette arbejde. Som rosinen i pølseenden har vi bestyreren - Bruno. Bruno er jo mindst ligeså vigtig som lærerne, og jeg synes, at Bruno repræsenterer skolen på bedste vis og gør et godt arbejde for skolen. I aften er han tillige med kommet i det fine tøj - han har det ellers bedst i et par lærredsbukser og en kortærmet skjorte - uden slips. Så alt i alt vil jeg slutte med at konstatere, at Horslunde Realskole lever i bedste velgående og også i dag har meget at byde på. Så jeg tror, at skolen vil eksistere i mindst 100 år endnu med den opbakning, skolen får fra alle sider. Til slut synes jeg, at vi alle skal rejse os og råbe hurra 10 gange - en gang for hvert ti-år. Horslunde Realskole længe leve!!!!!!!!!! Skolens formand Jesper Thomassen i snak med skolebestyrer Bruno Jensen ved Jubilæumsfestligheden 2. september 1995 i Reventlowparken

5 SKOLEBESTYRER BRUNO JENSENS TALE Under jubilæumsmiddagen i ridehuset den 2. september 1995 Talen handlede om en ganske almindelig skoledag på Horslunde Realskole: Klokken 7.15 dukker pedellen, Folmer Pedersen op, han kommer ind på skolen fra Møllevænget. Diverse døre på skolen skal låses op, og der ligger måske et eller andet i gården der skal fejes op. Omtrent samtidig dukker Anette Christensen op, hun skal over i skolefritidsordningen, hun når dog lige en lille snak med Folmer. De fleste børn dukker op imellem kl og Klokken nærmer sig 7.45, og en del lærere samt de lidt ældre elever har indfundet sig ringer klokken for dagens første lektion begynder fortrinsvis for 5. - lo.klasserne, samt et par børn der får specialundervisning. Efter l.lektion er der et lille frikvarter, og nu har også de yngste elever indfundet sig i skolebilledet. Kl ringer klokken for tredie gang, denne gang gælder det morgensangen. Alle mødes hver dag til morgensang i hallen. Der synges en børnesang eller salme eller lign., Fadervor bedes i kor og der gives diverse beskeder, oftest fra skolebestyrer og lærerne men ind imellem fra eleverne, mælkeboden, elevrådet m.v., der udleveres et buskort, der atter virker o.lign. Om fredagen hædres desuden ugens fødselarer, der skal op på trappen, og der råbes hurra så det kan høres langt væk, to korte og et langt. Umiddelbart efter morgensangen går alle til deres respektive klasser, dagens anden og tredie lektion, der kun afbrydes af et kort 5 minutters frikvarter, er begyndt. Kl ringer klokken og markerer start på spisefrikvarteret. Kl er de fleste færdige med madpakken, og nu går turen ud i skolegården eller græsarealerne: fodbold, basket, diverse former for tik, død bold, leg på legestativerne og i perioder sjippes og løbes på rulleskøjter m.m. Anette og Camilla hygger sig med computer, 1994 Men kl ringes atter til undervisning og efter endnu to lektioner får de første elever fri kl , de fleste dog først kl og valgfagene strækker sig flere dage til og en enkelt dag til kl Efterhånden som børnene får fri går de atter over i S.F.O, (der har åben til kl ), tager hjem eller går op i lokale H hvor computerne står. Lokale H er blandt mange elever et meget populært opholdssted om eftermiddagen, der spilles på og eller arbejdes med computerne (stile skriveso.lign.) mens andre tager sig et slag kort. Ligenuerdet magic kortene det går ud over. Når skolebestyreren tager hjem fra skolen engang mellem og må han oftest bede nogle elever pakke sammen, de sidder stadig på»deres kære skole«og leger.

6 spiller kort eller arbejder med computerne. Det må være dejligt, at børnene i den udstrækning det er tilfældet viser, at det er rart/hyggeligt af være på skolen. Ved tiden når de sidste børn er taget/hentet hjem fra skolefritidsordningen forlader Anette atter skolen, og først nu bemærkes en lille arbejdsom rengøringsassistent (Lotte) der skynder sig med det sidste så også hun og hendes yngste datter kan komme hjem til resten af familien. Drengene viser deres flotte træningstøj, som de selv har syet,

7 DE PRIVATE REALSKOLERS HISTORIE For at forstå baggrunden for oprettelsen af de private realskoler i Danmark, herunder Horslunde Realskole, må vi gå et stykke tilbage i tiden. Latinskoler og Rytterskoler Indtil midten af 1700 tallet var de eneste skoler, man kendte, de lærde latinskoler, og det var fortrinsvis kommende præster, der frekventerede dem, og i sagens natur var det kun en meget lille procentdel af Danmarks børn og unge. I sandhedens interesse skal dog lige nævnes Rytterskolerne, som Frederik d. IV oprettede på sine godser i henhold til forordning af Fra 1721 til 1727 byggede han 240 skoler. Disse skoler var solide, grundmurede bygninger, og ifølge instruksen var religionsundervisning det vigtigste fag. Skrivning og regning var frivillige fag, hvor forældrene måtte betale materialerne. Ideen til disse skoler fik Fr. d. IV fra den store kirkelige bevægelse, pietismen, som kom hertil fra Tyskland. Disse skoler fik dog ikke den betydning, man havde håbet, og det skyldtes først og fremmest, at det var svært at skaffe lærere, fordi lønnen var for dårlig. Kongen havde håbet, at andre godsejere ville følge hans eksempel. Dette var også tilfældet, idet flere fremsynede godsejere, heriblandt grev Reventlow på Christianssæde og Pederstrup, oprettede skoler. Disse skoler var dog fortsat almueskoler med hovedvægten lagt på kristendomsundervisning. Dertil læsning af tekster med et fagligt indhold fra geografi, historie og biologi. Desuden blev der som noget nyt undervist i agerdyrkning og havedyrkning. Ideen var god og rigtig, men det kneb med at få folk til at forstå det, og børnenes arbejdskraft var der god brug for derhjemme. Disse skoler blev derfor ikke den store succes. De første private realskoler I slutningen af 1700 tallet udsendte kongen en forordning, der havde til hensigt at begrænse forbruget af luksusvarer fra udlandet Samtidig opfordrede han sine undersåtter til at vise sparsommelighed og tarvelighed. Han ville på denne måde også tilgodese den begyndende danske industri. Nogle fremsynede mennesker tog denne opfordring op og dannede i 1785 et selskab,»selskabet for Borgerdyd«. En af paragrafferne handlede om børnene og medlemmernes forpligtigelse til»at opdrage og uddanne deres børn ved undervisning«. Således blev disse tanker udmøntet i et konkret forslag til at oprette en skole. Imidlertid var der stor uenighed om forslaget, og resultatet blev, at en gruppe skilte sig ud og dannede Selskabet for Efterslægten. Dette selskab arbejdede hurtigt, og allerede i 1787 dannedes en af de første realskoler i Danmark, nemlig Efterslægtselskabets Skole. Senere samme år kom Borgerdydsskolen. Målsætningen for disse skoler var en forening af realfag med lærd undervisning. Fagkredsen omfattede dansk, geografi, historie, skrivning, regning, matematik, fysik, naturhistorie, tegning og sprog. Dertil kristendomskundskab. Desuden var der nogle fag, som i dag henhører til handelsskolerne, såsom varekundskab, fabriks- og manufakturvæsen.

8 Disse to skoler regnes i dag for at være de første private realskoler, idet det er første gang, man hører om reale fag. Begge skoler eksisterer den dag i dag, men er nu gymnasieskoler. Den første folkeskolelov I 1789 nedsattes»kommissionen til de danske Skolers bedre Indretning«. Denne kommission arbejdede i 25 år, og i 1814 kom så resultatet af dens arbejde, nemlig Anordningen om Almueskolevæsnet i Kjøbstederne og på Landet. I denne første folkeskolelov dukker ordet realskole op for første gang i officiel sammenhæng. Om Kjøbstedsskoler i Almindelighed står der i stk. 2:»I de folkerige og større Kjøbsteder, hvor et tilstrækkeligt Antal drengebørn findes, hvis forældre have Evne og Villie til at bidrage til at borgerlige Realskoler der i Stederne kunne beståe skal sådanne skoler tillige oprettes«. De fag, der omtales, er stort set de fag, vi kender i dag, og var anordningens intentioner blevet efterlevet overalt, havde der nok ikke i dag været det store antal private realskoler, som der faktisk er. Men udviklingen gik langsomt Nogle steder blev der oprettet reallinjer i tilknytning til den lærde skole. Andre steder dukkede der realskoler op, men det var ret tilfældigt og kun i de større byer. Dette gav god plads til det private initiativ. Eksamen indføres og de private realskolers opståen Den bedre stillede del af borgerstanden ønskede nemlig en uddannelse for de drenge og piger, som ikke kunne optages i den lærde skole. Derfor dukker der en række institutter op, men ulempen var, at der ikke var en fælles 6 målsætning samt en kompetencegivende prøve. Først da der omkring 1860 kom en bekendtgørelse om at tage Afgangseksamen af højere Grad og Realeksamen af lavere Grad, også kaldet Den store og lille Præmilinæreksamen, kom der gang i oprettelsen af Forberedelsesskoler (til latinskolen) og egentlige realskoler. Forberedelsesskolerne blev senere omdannet til realskoler blev de to eksaminer afløst af Almindelig Forberedelseseksamen, som blev meget populær, fordi den gav adgang til en lang række jobs i samfundet, som ikke krævede en akademisk uddannelse. I årene omkring århundredeskiftet kan man tale om en næsten eksplosionsagtig udvikling af private realskoler, ikke mindst i provinsen var der 9 byskoler, ingen landskoler og ingen pigeskoler. I år 1900 var tallene 32 byskoler, 19 landskoler og 19 pigeskoler, ialt 70. Grunden til den overvældende interesse for undervisning og skoler sammenlignet med 1700 tallets mere eller mindre heldige forsøg på at få noget undervisning i gang, skyldtes også den udvikling, der var i gang i Danmark: Enevældens afskaffelse og Grundlovens vedtagelse i 1849, Grundtvig og højskoletanken, fremtrædende pædagoger som Kristen Kold og ikke mindst, at man var godt på vej ind i et industrisamfund. Tiden var blevet en anden, og 1800 tallet kaldes således for oplysningens århundrede. Mellemskole og realeksamen indføres I 1903 blev der vedtaget en ny lov Almueskoleloven af 24.april 1903, hvorved mellemskolen og realeksamen indføres. Dette var samtidig en opfordring til kommunerne om at give et tilbud om 10 års skolegang til alle i en offentlig skole. Den Alm. forb.eksamen blev bibeholdt på Realskolen frem til 1940, idet den var utrolig populær. Nu kunne man frygte, at det var slut med at oprette private realskoler og at de, der allerede havde set dagens lys, måtte lukke. Men sådan gik det heldigvis ikke. I de fleste

9 Bevis Almindelig Forberedelseseksamea fedt den J*.,^ *~-~rf /?/? 1 Købstad \ i Ar ^y^l^.y I Sogn eller Herred ) har i Eksamensterminen j$u,'-j~ul9 -J som Blev i ^n^.'.a, K?uu+J<^i beataaot den almindelige Forberedelseseksamen og derved opnaaet i: med Modersmaalet, skriftlig Prøve (regnes dobbelt)... Karakter: **">^ Points: / f_ Modersmaalet, mundtlig Prave (regnes dobbelt)... ***+ / y Engelsk, skriftlig og mundtlig Prave (regnes dobbelt) "'V' / % /j Tysk... - **^C - f'/j Historie....»""^ - «/ j Geografi...,-M^, ^ ^ Praktisk Regning, skriftlig Prave... *# ^ "^ Aritmetik, skriftlig og mundvig Prave... %X $ * J Geometri, skriftlig og mundtlig Prave... ^L^ T / _ Naturhistorie...,, *- «, J? Naturlære... - < **?*' ~ 7^ Orden med de skriftlige Arbejder i det hele....»» ««, / /j Pointe. Efter dette Udfald af Proven moddeles der ->***-««'herved Vidnesbyrd om, at y^tjt^v er j Besiddelse af en saadan almindelig Skoledannelse, som er Formaalet. for den højere Eealundervisning.... ^^^^r^ Bevis for almindelig Forie.eksamen købstæder blev der dog i de næste årtier oprettet mellem og realskoler, ofte centraliseret på en enkelt af kommunens skoler, men generelt må man sige, at der gik mange år, før den offentlige skole levede op til sine forpligtigelser. Man havde jo mange steder en privat realskole, og både staten og kommunerne stillede midler til rådighed til skolepengenedsættelse eller friplads, således at mange børn fik mulighed for at få en mellemskoleeksamen eller en realeksamen. Samtidig var det i 30'erne dårlige tider med stor arbejdsløshed med den efterfølgende 2.verdenskrig. Gratis undervisning til alle børn Ti skal helt frem til loven af 1958, før kommunerne ændrede deres skolepolitik. Loven afskaffede mellemskolen og den etårige realklasse. Nu fik man et 7 årigt grundskoleforløb og derefter 3 realklasser afsluttende med realeksamen. Parallelt med disse 3 realklasser indførtes 3 år for mindre boglige elever, som kunne afsluttes med en frivillig prøve. Dette var det skolemæssige i loven, men et centralt punkt var, at det nu blev pålagt kommunerne ved lov at give tilbud til alle børn om et 10 årigt skoleforløb i en offentlig skole. Mange steder i landkommunerne byggede man store centralskoler med moderne faglokaler til bl.a. sløjd og skolekøkkenundervisning. At man var i stand til dette skyldtes de gode konjunkturer, der var i 60'erne. Med disse tiltag kom de private skoler i alvorlig krise. Nu kunne alle børn i Danmark for første gang få en skolegang og eksamen/prøve på en offentlig skole, så hvorfor betale for noget, man kunne få gratis. De private realskoler blev en konkurrent til de offentlige skoler. Noget måtte gøres, og der blev tænkt mange tanker og gjort et stort stykke arbejde for at overleve, men alligevel forsvandt der i tiåret ca. 50 private realskoler. I byerne mistede man mange elever, fordi en stor del af landbefolkningens elever nu havde mulighed for at få en videregående skolegang i deres hjemkommune. For at klare sig igennem krisen oprettede man de steder, hvor det ikke allerede var sket, en grundskole med klasse og indførte som noget nyt også en børnehaveklasse, hvilket gav grundlag for ny tilgang til skolen. For nogen skolers vedkommende blev det en redning, at en skolebestyrer i sin tid havde startet en kostafdeling i tilknytning til en realskole eller en regulær kostskole. Disse elever kunne være bør n af udenlandsdanskere eller skuespillere, som havde svært ved at være sammen med deres børn i fritiden. Horslunde Realskole havde en sådan kostafdeling i Pe- 7

10 derstrup. I 1979 valgte bestyrelsen at sælge kostafdelingen fra. I dag er der som bekendt en efterskole. Den private realskole i ny rolle Efter at loven af 1958 blev gennemført, var de private realskoler, som allerede nævnt, udelukkende et alternativ til den offentlige skole, og det medførte så at sige en identitetskrise. Det var nødvendigt at markere sig med et pædagogisk grundsyn, som kunne overbevise folk om, at de skulle vælge privatskolen fremfor den gratis folkeskole, og man forsøgte sig rundt omkring med god forældrekontakt, tryghed og omsorg for den enkelte elev, foruden selvfølgelig det, der havde været kendetegnende for de private realskoler i mange år, nemlig god, solid, faglig viden, men uanset, hvad man fandt på for at fastholde eleverne, var der samtidig med 1958 lovens indførelse sket en kraftig reducering af statstilskuddet til de private skoler, idet driftstilskuddet faldt helt væk, og denne lovændring har helt givet været en medvirkende årsag til, at de før omtalte 50 skoler ikke klarede skærene. Tilskudsreglerne fra staten er et helt kapitel for sig, som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her, men kort kan det siges, at statens bestemmelser omkring tilskud er den altafgørende faktor for de private skolers eksistens. Med jævne mellemrum sker der ændringer, som skolernes bestyrelser må forholde sig til, hvilket af og til skaber nogle problemer, men er vel samtidig også medvirkende til, at der sker nytænkning og dermed en videre udvikling, og det er nok ikke så dårligt Realeksamen afskaffes Loven af 1958 kom kun til at virke i 17 år. I slutningen af 60'erne kom studenteroprøret med krav om større selvbestemmelse i uddannelserne, og det førte frem til at realeksamen blev afskaffet og afløst af statskontrollerede prøver, hvor man ikke kunne dumpe, som man kunne til 8 eksamen. Samtidig blev undervisningspligten udvidet til 9 år. Eleverne fik hermed mulighed for selv at sammensætte deres skoleuddannelse ved at vælge grundkursus/udvidet kursus i de forskellige fag, samtidig med, at der var mulighed for valgfag i de praktiske og kreative fag. Med denne lov var realskolernes oprindelige grundlag fjernet, men endnu engang var man i stand til at klare ændringerne og tage de nye udfordringer op. I stedet for elevtilbagegang, oplevede mange realskoler i slutningen af 70'erne og i starten af 80'erne en meget stor tilgang af elever, som ikke havde været set længe. Der er sikkert flere forklaringer på denne succes. I disse år afprøvedes en masse nye pædagogiske ideer, som sammen med den nye lov, gjorde mange forældre usikre. Endvidere rasede indoktrineringsdebatten, hvor lærere blev beskyldt for at indoktrinere eleverne politisk og religiøst, hvilket gjorde lærerne ængstelige og måske medvirkede til, at de gik i den anden grøft og blev holdningsløse. 1 det spørgsmål fandt privatskolen sin styrke. Man kunne stå frem og fortælle åbent, hvilken holdning, skolen stod for. Nutiden Her i 90'erne er der igen problemer for realskolerne, som kæmper med en anstrengt økonomi. Som alle andre steder har staten også foretaget besparelser i tilskuddene, men som det er fremgået af denne beretning, er det jo ikke første gang, man er i den situation, så jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, også m.h.l Horslunde Realskole, som den l.september 1995 fejrer sin 100 års fødselsdag. Jeg tror, at de fleste beslutningstagere er af den opfattelse, at det er værdifuldt at have et alternativ til den offentlige skole, og jeg håber, at det fortsat må være tilfældet. De private realskoler har overlevet i mange år og har dermed vist, at de har en eksistensberettigelse. Bodil Clausen

11 HORSLUNDE REALSKOLE En skole fødes For et hundrede år siden var der røre blandt folk i sognene her på Nordlolland. Folkeskolen var kommet godt i gang over hele øen, og her på egnen gik det rigtig godt, eftersom greve C.D.F. Reventlow med sine skoler og seminariet i Vesterborg havde skabt et særdeles godt grundlag for visioner om undervisning og uddannelse. En kreds af mennesker følte, man boede i et tomrum, der burde udfyldes, når talen drejede sig om undervisning, der rakte ud over de krav, folkeskolen gav mulighed for på landet. Det var før Kragenæsbanens tid, så det var besværligt at komme til Nakskov eller Maribo for at gå i skole, og det var ikke så lige en sag for almindelige mennesker at skaffe midler til kost, logi og skolepenge i byen, ligesom det var sin sag at overlade sit barn til sig selv uden hjemmets tryghed, opbakning og indflydelse. Pastor Lund fra Utterslev og lærer Hansen, Vindeby kom i forbindelse med forvalter Albert Quist fra saftstationen i Horslunde, og dette lille selvbestaltede udvalg fornemmede, så snart de begyndte at tale om deres tanker, at der var mange, som mente, man burde gøre noget ved det Det gjorde man så ved at udvide udvalget med bagermester Schwartz fra Horslunde, kendt på egnen som en driftig mand, den nytilkomne læge K.L. Knudsen og postmester V. Eyben. Udvalget satte sig i forbindelse med forskellige realskoler rundt om i landet for at finde ud af, hvordan man havde fået dem oprettet, deres formål og økonomi. Næste skridt var at finde en skolemand, der var villig til at påtage sig at begynde et skolearbejde fra første spæde begyndelse. Rygterne spredte sig blandt skolefolk, og forskellige var interesserede, men man valgte cand.mag. Kelter-Wesenberg fra Odense, som havde rødder i det lollandske, så det kunne ikke være bedre. Det næste problem man skulle klare var økonomien. Man enedes om at indbyde til at tegne aktier for at rejse den nødvendige kapital. En aktie skulle koste kr. 50, og man stilede efter kr i aktiekapital og indbød til et møde i Horslunde forsamlingshus, nu "Møllers Strik" den 5.maj for "kvinder og mænd, der måtte interessere sig for skolesagen". Der kom mange, og den kommende skolebestyrer var også til stede og redegjorde for sine ideer for den kommende skole. Aktietegningen gik langt over forventning. Man nåede en aktiekapital på kr foruden at grev Reventlow, Pederstrup, skænkede kr. 100 til formålet Nu var grundlaget i orden, og man havde en realistisk forventning om at kunne starte med elever. Den 30.maj afholdt man den ordinære stiftende generalforsamling i forsamlingshuset med et godt fremmøde. Her vedtog man vedtægterne og valgte den første bestyrelse, som bestod af: Albert Quist (formand), stationsforv. for saftstationen Hansen, lærer i Vindeby R. Clausen, proprietær t. Knudstrup Schwartz, bagermester i Horslunde Christensen, mejeriejer i Tvede Revisorer blev: Bloch, lærer i Utterslev V. Eyben, postmester i Horslunde Som det med al tydelighed ses, havde man valgt nogle af 9

12 I. z. 5 i s i. 7. (A-f!*, /-tji^rt^ al-t-s*-**~ Jo l M. A. /i A A /? h 11. S/ l^ #L--- *-. PtU^J fy, -<* - M^y. «A&u*. Horslunde Realskole 1908 de bedste, egnen kunne fremvise, og da man allerede den 12. juni holdt den endelige generalforsamling for vedtagelse og stadfæstelse af vedtægterne, var fremmødet beskedent. Nu kunne man gå i gang med at indrette skolen og købte garver Hallenbergs ejendom for kr foruden 2,5 skæppe land af naboen, slagtermester og kreaturhandler Borella. Stuehuset var en gammel bindingsværksbygning, og den indrettede man til bestyrerbolig, og man opførte det, der nu kaldes "gamle bygning", hvor også årstallet 1895 står over døren. I alt blev den samlede udgift kr med alt nødvendigt inventar. Gymnastiksal blev der ikke råd til, men man kunne da bruge forsamlingshuset. 1. september indviedes skolen og startede med 35 elever, og begyndelsen var lovende. Konjunkturerne var gode, 10 Udsnit af den første side i elevprotokollen og det voldte ingen vanskelighed at rejse et lån på kr og siden da, har skolen virket i 100 år. Den svære begyndelse Skolen var blevet en realitet. De ydre rammer var beskedne, men skal man dømme efter de få udsagn, der endnu kan opspores efter de første elever, var der allerede fra begyndelsen en positiv ånd over stedet. Æren for dette kan kun tilskrives skolebestyreren og lærerne, som med det samme har formået at give skolearbejdet et indhold, der har rakt ud over det faglige. Skolebestyreren, cand.mag. Kelter-Wesenbergs fag var de sproglige og historiske, og eleverne tiltalte ham i det daglige slet og ret hr. Wesenberg. Hans frue omtales

13 i > P iy ly luv /fri /1H fol /tot -7f /f'y ltj~4 / årfi. rt/j / jffr i I I i I I V TE fsåff m r jfr m m i- vi X ffs 'rit. r jn T X I t w jfj~ i Z X z æ: H 'u"' m fts- Z Æ TE T ET r w ".-/ r: 'ifs z sr M: /Z u JE T" 71 i" i,' ) TE i'r.. fff nr T K Ti yr ir pn ffs V Te w w in s: at;» M 2E IT 7*1/ /^KpcJi Jr fs. fflr Æ M m i-n *r r M Tfx V. -7?? JfS- Æ 77T ur Jr??f.pr % M zr ~'» " J?s- &r ir l x T. TE T J7.lj/r,. ifr Tit. ix $/r ifl JE TE n jt* ZE "V i?r. yf TE jr V J 7fl skønne ydre vi store drenge sværmede i al stilhed. Jeg har ikke indtryk af, at vi var nogen stor skare, der i frikvartererne samledes i skolegården og ikke flere end, at vi til morgensang kunne rummes i et almindeligt klasseværelse. Skolegården var kun lille og lå i hvert fald den første vinter hen i et ubeskriveligt ælte. Gymnastiksal fandtes ikke, så når det fag skulle dyrkes, marcherede vi under bestyrerens kommando hen i forsamlingshuset, hvor der var hundekoldt om vinteren. Imellem selve skolegården og bestyrerens have lå en lille halvtagsbygning, hvor de få, der kom kørende til skole, kunne anbringe hest og køretøj. Det var jo længe før bilernes tid og cykler kun en stor sjældenhed. Fra Vindeby var vi 5 elever, hvoraf den ene var ridende, mens forældrene til os fire havde anskaffet en lille ponyvogn og en islænderhest, og ved sidstnævn- som en smuk og kultiveret engelsk dame, der nok havde lidt svært ved at finde sig til rette i landsbymiljøet i Horslunde. Hun var jo ikke som de andre; men hun fik en kraftig støtte i nabokonen, der var gift med den ansete slagtermester og kreaturhandler Borella. Hr. Wesenbergs nærmeste medarbejder var løjtnant, cand.phil. V. Jensen, i omtale "kandidaten" og i tiltale "hr. kandidat Jensen". Han underviste i regning, matematik og naturfag. Religionsundervisningen tog pastor Møller, Horslunde, sig af. Han udmærkede sig ved at kunne uddele en ualmindelig kraftig lussing, som der gik frasagn om et par generationer efter hans tid. Snart efter ansattes endnu en lærer, Nielsen, da elevtallet var begyndt at stige. En af eleverne på første hold fortæller: Desuden var der en purung lærerinde ved navn frk. Knudsen, for hvis 1. elevhold tes hjælp kom vi så frem og tilbage. Disse morgenkøreture til skolen kunne jo være lidt ubehagelige om vinterne. Man 11

14 måtte jo afsted, før det blev lyst, og hundekoldt kunne det jo være. En gang imellem måtte man hoppe af vognen og gå eller løbe lidt ved siden af for at få lidt varme i kroppen. Der var ingen fare for, at vognen skulle køre fra os. Den lille islænder bevægede sig kun i skridtgang eller højst luntetrav. Undertiden - når der var noget i vejen med køretøjet - måtte vi dog gå, hvad forøvrigt ingen beklagede sig over. Nogle spilopper lavede vi vel af og til på disse køreture, og det kunne give en fortjent overhaling. Således husker jeg en meget vred mand i Utterslev, som påstod, at vi jog hans høns væk, når de var på vejen og skolevognen passerede. Han lovede os al landsens ulykker i den anledning. Da det som nævnt var før bilernes tid, skulle mandens høns jo da også have lov at være i fred på en offentlig vej. Som regel nåede vi først skolen i sidste øjeblik, og så gjaldt det om at få spændt fra i en fart og komme ind til morgensangen, der altid lededes af bestyreren. Vi havde så godt som ikke noget samkvem med vore lærere uden for undervisningstiden. Det eneste, jeg hu sker i den retning er, at lærer Jensen, "kandidaten", en gang imellem samlede os til fodboldspil søndag formid dag. Dette nu så berømmede spil var dengang først i sin opkomst, men interesserede naturligvis os drenge, og jeg har adskillige gange spadseret den mil fra Vindeby til Horslunde, spillet fodbold et par timer og så spadseret hjem igen. Chr. Schlander. Elev De gamle protokoller og bevarede breve og dokumenter vidner om, at skolen havde svære vanskeligheder at overvinde. Bestyreren og formanden skulle i fællesskab skabe en struktur for skolens liv. Det forløb bestemt ikke uden storme. Formanden, saftstationsforstander Albert Quist, var en meget myndig herre, der ikke tålte andre synspunkter, endsige modsigelse, på saftstationen. Denne vane førte han med sig; men en skole er noget ganske andet, og selv om den skal drives økonomisk forsvarligt, 12 tåler den ikke i alle forhold sammenligning med en erhvervsvirksomhed. Ved et bestyrelsesmøde den 14. marts 1897 gik bølgerne meget højt. Årsagen var nogle kritiske breve fra pastor Lund, Utterslev. Han mente ikke, at tilsynet med en elev, der boede privat i byen og spiste hos skolebestyreren var tilstrækkeligt og desuden, at tonen var for fri mellem skolebestyreren og de ugifte lærere, der var på kost i bestyrerhjemmet. Dette resulterede i et brev til velærværdigheden fra en ung lærer Nielsen. Det var ikke heldigt. Det var jo en præst, læreren havde kritiseret, og ved det næste bestyrelsesmøde den 20. september 1897 krævede formanden, at lærer Nielsen blev fyret. Da bestyreren ikke var enig, udtalte formanden på bestyrelsens vegne en kraftig misbilligelse af bestyreren for hans ledelse af skolen og tilsyn med elever og lærere samt af, at skolebestyreren uden for skoletiden havde undervist et par elever, der havde lidt svært ved nogle fag. Formanden krævede en redegørelse af bestyreren, og skolen foreslås annonceret til salg, således at det fremover blev en ejer, der drev skolen for egen regning. Skolen blev annonceret til salg; men ved en efterfølgende generalforsamling den 24. oktober 1898 med et stort fremmøde var der stærk modstand mod bestyrelsens forslag, og dr. KL. Knudsen valgtes til bestyrelsen i stedet for forstander Quist og blev ved det konstituerende møde valgt til formand. Dr. Knudsen indledte sit arbejde for skolen med at få vedtægterne revideret, og hermed blev stridsspørgsmålene stilfærdigt bragt ud af verden. Hele denne historie viser Kelter-Wesenbergs format som skolemand. Det nemmeste havde været at tage sit gode tøj og gå. Så havde det været slut med en privat skole i Horslunde, og man havde nok kunnet forstå ham. I stedet valgte han at arbejde fortsat for den ide, egnens befolkning havde valgt ham til at virke for. Tiden efter har fuldt ud vist, at han gjorde det rigtige. Skolen fik ikke eksamensret før 1899, så de første af-

15 gangselever måtte rejse til København og aflægge eksamen for en kommission på universitetet. Det var absolut barske vilkår at byde de unge. Rejsen alene tog en dag. Indkvartering blandt vildfremmede og eksamination af mennesker, man ikke kendte, sammen.med en eksamensfeber, der var uundgåelig under de forhold, så det var en stor fordel, da de første 6 elever kunne komme til det grønne bord under hjemlige vante omgivelser. Skolen gik nu ind i en rolig arbejdsperiode, og elevtal let steg jævnt. Der blev indrettet nogle spartanske værel ser oven på klasselokalerne, hvor enkelte kostelever, som havde lang hjem, f.eks. øerne, kunne bo. En af dem har senere skrevet: "Vi ældre elever husker hr. Wesen berg som en dygtig lærer, der måske til tider kunne virke lidt streng; men altid retfærdig og uden at gøre forskel. Selv om jeg nok kunne mærke, hvor skoen trykkede, havde jeg to lykkelige og gode år i det Wesenbergske hjem. Fru Wesenberg stammede fra England, og det var sikkert ikke let for hende at komme ind til fremmede for hold; men hun var som en god moder for os og ville os det bedste". L Bonke. Elev Kelter-Wesenberg var kendt for, at når han lagde lorgnetterne på bordet og pustede en særlig stor røgsky ud fra den langpibe, som han sjældent var foruden, var der noget, man særligt skulle lægge mærke til. Hans videnskabelige interesse fik efterhånden overtaget, og i 1908 tog han sin afsked og erhvervede sig magistergraden i engelsk og endte som en kendt og skattet seminarielærer i Hjørring. Det kunne han gøre med bevidstheden om, at han efterlod Horslunde Realskole i god gænge. Skolenl Bestyrelsens opgave blev nu at finde en ny skolebestyrer, der kunne udfylde pladsen efter Kelter-Wesenberg. Det er et lotteri at finde den rette leder. Der var ansøgere nok; men dr. Knudsen rådførte sig med professor Rønning, og valget faldt på lærer, cand.phil. C. Lambek, selv om han først kunne tiltræde den 15.november. Det var en vanskelig periode. Den nye gymnastiksal, den største uden for byerne i hele amtet, havde kostet kr og belastede fortsat økonomien. Dr. Knudsen havde ganske vist fået den lyse idé, at fru Egebjerg, Horslunde, kunne drive en pogeskole i tilknytning til realskolen, en slags børnehaveklasse med egentlig skoleforberedelse, så det kunne stimulere elevtallet. I 1908 beviste skolen også første gang sin styrke i et samarbejde mellem bestyrelse og lærere i perioden fra skoleårets start og til 15. november, hvor den nye bestyrer tiltrådte. Det betød en stor ekstra arbejdsindsats for især lærerinderne frk. Nielsen og frk. Bjørn med den daglige administration, men også lærer Hansen påtog sig mange ekstra timer, så dr. Knudsen foranledigede at lærerinderne fik udbetalt hver kr. 40 udover deres løn til jul og lærer Hansen kr. 20. Et betydeligt beløb i Protokollen og gamle breve fra de år fortæller om arbejdet og større og mindre hændelser. Elever, der bor på skolen, skal betale kr. 5 om måneden i perioden november-april og kr. 4 for maj-oktober. Brændselsbidraget var 4-6 kr. efter værelsets størrelse, og der var ikke tale om tilbagebetaling, selv om vinteren blev mild. I 1910 giver skoleballet kr. 78,19 i overskud. Det er måske det bal, en pige skriver om: Og skoleballerne, som man glædede sig til uger i forvejen. Man mødte balklædt - og drengene havde hvide handsker på. Hvor var man betaget og spændt, når musikken spillede op og bestyrer Wesenberg i "kjole og hvidt" åbnede ballet. Særlig det allerførste skolebal, som jeg var med til, står for mig i en særlig eventyrglans. Min hvide molskjole, som mor selv havde syet og sikkert ikke kostet mange kroner; men jeg følte mig som en prinsesse, da jeg kom til den oplyste balsal. Ja, hvor var der fest over sådan en balaften, og hun fortsætter: 13

16 Realskolen blev indbudt til at deltage i et skolegymnastikstævne i Nykøbing F. Det blev en meget fornøjelig tur, og hvor var vi stolte, da vi dagen derpå læste i avisen, at drengeholdet med lærer Hansen var det næstbedste af de deltagende hold, og om pigerne stod der at læse: "Det ualmindelig smukke pigehold fra Horslunde spillede kurvebold". Ingeborg Husum f. Egebjerg. Elev er et begivenhedsrigt år. Kragenæsbanen bygges, og skolen må afgive jord til den ind mod posthuset. Samtidig blev det dog lettere for mange at komme i skole, når de kunne komme med toget Ved et bestyrelsesmøde drøftede man forslag til køreplanen. Ved samme møde drøftede man også en klage over, at en hest, der i skoletiden var opstaldet i den ejendom, hvor nu Horslunde El har til huse, ikke kan undgå hønsemøg i sit foder, fordi ejerens høns vil dele krybben med hesten. Der var også en skriftlig henstilling fra pastor Fensmark om, at kapellan Ulmer overtager religionsundervisningen i 4.-5.klasse og Fensmark selv i klasse. Henstillingen var et led i det korstog, der havde ført til, at Nøbbet kirke blev bygget i stedet for det forsamlingshus Nøbbetfolkene havde tanker om, og forsamlingshuset ændrede status til missionshus, så både gymnastikforeningen og sangforeningen måtte leje sig ind på realskolen. Pastor Fensmark var en aktiv missionspræst og en dygtig og interesseret landmand, der tog ivrigt del i driften af præstegården, så han holdt en kapellan for at nå det hele. Bestyrelsen svarede, at man så aldeles ingen grund til at fratage læreren hans timer i klasse. Derimod kunne pastor Fensmark få klasse, der alligevel skulle forberedes til konfirmationen; men det var under den ganske bestemte forudsætning, at eleverne ikke blev belastet med hjemmearbejde eller blev udsat for en ensidig påvirkning. Dette accepterede præsten. 14 Det blev ikke noget vellykket arrangement. Pastor Fensmark var ikke pædagog, og klassens kreativitet kendte som følge heraf nærmest ingen grænser, så den 6. januar 1913 måtte man holde et forældremøde, hvor bestyrelsen og pastor Fensmark deltog. Der udspandt sig en heftig debat mellem præsten og forældrene, og det endte med, at hans undervisning blev indstillet. Næste punkt var genopretning af disciplinen i klasse, og til sidst henstillede en gruppe forældre, at eleverne ikke fik så mange lommepenge. Der var adskillige, som daglig brugte helt op til 5 øre i madam Frederiksens rekvisit- og slikbutik, der havde til huse, hvor der nu er bank. Skolebillede fra 1914 Herefter skete der tre nyansættelser til erstatning for lærere, der søgte væk. Det var dyrt. 1. verdenskrig truede, og frk. Julie Møller måtte have kr. 780 i årsløn. Lærer H.H. Hyllemose fik kr. 950, men han var jo også en mand, og cand.polyt. Hansen-Damsager kr /3 af skolens eventuelle overskud, og så skulle han holde opsyn i alle frikvartererne brød krigen ud, og selv om Danmark undgik krigsdeltagelse, mærkede man med det samme dyrtid

17 og vareknaphed. Frk. Møller fik kr. 30 mere i løn, og Damsager en ny kakkelovn og kr. 60 til brændsel, som han dog selv skulle have ulejlighed med at købe. Lærer Hyllemose blev indkaldt, og som vikar ansattes lærer R.S.H. Sigvard, der måtte forpligte sig til at blive, til Hyllemose kunne genindtræde i sin stilling. Lærer Sigvard kom senere til Vesterborg og huskes stadig af mange for et langt livs indsats her. Økonomisk var krigen et ragnarok. De første år, før der indførtes rationering og priskontrol, var det umuligt at styre. Det gældende liberale system spillede totalt fallit. Småfolk led nød og fastansatte kom i knibe, og nogle få tjente styrtende. Bestyrelsesmøderne vidner om god vilje til at klare problemerne også for lærerne, så vidt økonomien rakte, og trods alle vanskeligheder gik skole dagen sin gang. Nyligt afdøde Ingemann Feltsen f.1906 fortæller følgende: Jeg kørte i skole med jumbe ude fra Husmandsvejen sammen med tre andre drenge til Horslunde. Den ene måtte ikke køre med for sin far, der mente, han havde godt af at gå i skole. Han kunne jo bare følge banelinien fra Utterslev til Horslunde; men så snart vi var ude af synsvidde, kørte han da med. Hesten blev opstaldet, hvor nu Horslunde El har til huse. Der var ikke plads i skolens stald og vognskur. En gang var vi lidt uheldige, vognstangen røg ind gennem soveværelsesvinduet, så far måtte betale for skaden; men ellers gik det godt nok med at køre med heste. I den tid, jeg gik på realskolen, skulle jeg kun passe skolen. Andre børn måtte hjælpe i stald og mark med at få arbejdet gjort. Vi havde gode lærere og mange lektier. Især var lærer Nielsen god til at stikke en lussing. En dreng fik engang en, så han lå ude i skolegården. Jeg kom fra Kastager skole, hvor der nu er forsamlingshus, og hvor vi gik i skole hver anden dag. På realskolen var det hver dag fra kl. 8 til 2-3 om eftermiddagen. Det var en stor forandring. Man kunne dumpe og måtte gå om, men jeg kan ikke huske, at det skete for nogen. Der blev undervist i både engelsk, tysk og fransk, og vi havde egnens flotteste gymnastiksal, og så var der kakkelovne i klasserne, hvor der blev fyret med cinders. Jeg var meget glad for at gå på skolen; men det var måske også fordi, jeg fik en skolekæreste. Det var altså kun noget med at holde lidt i hånden i de tider. Jeg sluttede skolen med sammenlagt 28 points. Det var meget flot. Skolen under krigens slagskygge Krigen rasede, og det var nødvendigt for bestyrelsen at forhøje skolepengene med en hel krone om måneden for at skaffe lærerne en løn, så de bare nogenlunde kunne klare dagen og vejen. Dyrtidsregulering og den slags var endnu ikke opfundet, så det var virkelig brydsomme år. Der skulle også skaffes midler til at holde skolen i nogenlunde god stand, så gymnastiklæreren fik lov at bestille en ny madras hos sadelmager Birkedal-Helvig, men den måtte ikke koste over 30 kroner, og malermester Ørvad, nu maler Bjarne Knudsens ejendom, fik antaget et tilbud om at male alle skolens lokaler, også salen, for kr Det blev også nødvendigt at ansætte en ung lærer, Hollesen, inden krigen endelig sluttede i Alle åndede lettede op. Nu kunne man sikkert snart vende tilbage til»de gode gamle dage«. Det skete ikke. Tiden lader sig ikke skrue tilbage. Alle lagre var tømte i Europa, og de varer, vi havde oplagrede i Danmark, havde man enten ikke brug for eller råd til at købe, og det virkede ind på hele det danske samfund, også i Horslunde. Bestyrelsen kæmpede for at få tingene til at hænge sammen, og protokollen fortæller, at da maskinbygger Blands meldte sine tvillinger, Svend og Aage Blands til skolen, sørgede man for at få Blands som revisor og ved første lejlighed ind i bestyrelsen, da han var 15

18 Ellen Kirsten, Margrethe Knudsen, Peter Aage Larsen, Svend Peter Weilmann, Ellen Nielsine Skotte, Johan Theodor Hvalsøe Carstensen, Knud Viggo Rasmussen, Marie Louise Sørensen, Svend Marins Thomsen, Charles Timand Rasmussen, Christian Larsen Hansen, Hans Æudvig Thomsen, Christian Holger Rudolf kendt som yderst kyndig på det praktisk økonomiske område. Ved samme bestyrelsesmøde fortæller protokollen også, at skolebestyreren har haft en meget alvorlig samtale med lærer Nielsen om, at han fremtidig må afholde sig fra at praktisere sine formidable lussinger. Fhv. auto- og maskinforhandler Aage Blands, Horslunde, fortæller:»min tvillingebror og jeg blev indmeldt på realskolen. Det var ikke noget, vore forældre havde snakket om med os. Det brugte man ikke dengang. Det var en stor skuffelse for lærer Hamre, som var en betydelig lærer ved skolen i Horslunde. Vi kendte ham meget godt, for far var med i skolekommisionen, og vi kom en del sammen med både lærer Hamre og pastor Fensmark. Vi sad bagved Ingemann Feltsen og lærer Nordlunds 16 søn fra Kastager. De to var altid i et vældigt humør, som smittede af på os andre. (Her havde en lærer bedt C. Lambek om at tale et alvorsord med de to muntre svende. Da bestyreren ikke kunne få nogen eksempler på uartighed hos læreren, afslog han, da han ikke brød sig om at ødelægge godt humør). Det stemmer udmærket med Aage Blands's karakteristik af skolebestyreren. Lambek var regulær, gjorde aldrig forskel på nogen. Der var ikke noget med at»rette bager for smed«på hans skole. Skete det, at en eller anden led af mereværd p.g.a. hjemlig baggrund eller andet, kunne Lambek let sætte ham på plads og spørge, hvad han i grunden havde udrettet i denne verden, som kunne berettige til denne selvopfattelse. Jo Lambek var et absolut retlinet menneske, retsstatsmand og inkarneret ung-

19 karl. Han spiste sin varme middag hver dag hos»tante Signe«, der boede i Nøddebo ved siden af manufakturhandler Hother Killendahl kom»den spanske syge«også til Horslunde, og lærer Hollesen, der boede hos tømrer Andersen (det hvide hus på hjørnet ved Stationsvej) blev også ramt. Han var forlovet med dr. Knudsens datter, og blev flyttet hjem i lægeboligen; men han døde som mange andre af sygdommen, der var en ondartet influenza, som gik over i lungebetændelse. Da lærer Hollesen døde, blev hans årsløn udbetalt til dødsboet Min bror og jeg var glade for skolen. Min bror lever i bedste velgående i Detroit. Han kom heldigt igennem 4 års verdenskrig, selv om han var betænkelig nær ved et japansk selvmordsfly. Aage Blands. Elev I 1920 forbedredes tilskudsordningen for de private skoler, så nu kunne man skabe de forhold, man havde arbejdet for under hele krigen. Lønnen steg faktisk med 35 procent Bestyreren fik kr lejlighed og kr. 400 til brændsel. Frk. Møller kr kr. 25 pr. måned til husleje. Hr. Rasmussen kr varme og kr. 100 årligt til husleje. Hr. Nielsen kr varme og kr. 280 årligt til husleje. Hr. Petersen kr varme og kr. 280 årligt til husleje. Den 1.september fejrede man skolens 25 års jubilæum. Eleverne fik fri kl. 10. Festen kunne ikke fejres på skolen, da man manglede et køkken; men mange tidligere lærere og elever besøgte skolen, i hvis indgang, elever og lærere havde rejst en æresport med flag og guirlander. Kl. 18 holdt man middag på Horslunde kro. Særligt indbudte var seminarielærer, mag.art. Kelter-Wesenberg og overlærer i Stege, cand.phil. V. Jensen med fruer. Flere tidligere og alle skolens nuværende lærere samt formændene for Horslunde-Nordlunde og Vesterborg sogneråd med fruer. Der var ialt 143 deltagere ved middagen med taler, sange og god stemning. Kl hævede man bordet, og da salen var ryddet, begyndte dansen, hvortil også alle skolens elever var indbudt og deltog i stort tal. Protokollen meddeler, at der herskede den glædeligste stemning. Gamle minder fra fortidens skoledage droges frem, og dansen gik livligt til kl. 2 om natten, hvor det var tid at bryde op. Resten af skolebestyrer Lambeks tid som leder af skolen vidner om en rolig og stabil periode. Opgaverne løses i den rækkefølge, de dukker op. Elektriciteten kommer også til Horslunde. Befolkningen går sammen om at bygge et jævnstrømselektricitetsværk på andelsbasis på en ledig grund ved kirken. Kommunen vil lægge elektricitet ind i sine bygninger. Det samme med kirken og præstegården, og ved et bestyrelsesmøde den 15.oktober 1924 besluttes det at skolen skal være andelshaver i elværket og indlægge lys i klasserne, salen og de to lejligheder, skolen råder over. Skolebestyrer Lambek meddeler sin opsigelse. Han vil udnytte sin store viden om den georgistisk-liberale samfundsfilosofi og hellige sig sit forfatterskab, som blev særdeles velunderbygget og let læst; men som desværre ikke vandt den folkelige udbredelse, det kunne fortjene; men for bestyrelsen gjaldt det nu om at finde en ny leder til skolen. Kriseår Dr. Knudsen og bestyrelsen indledte forhandlinger med lederen af Børkop realskole, H.N.E. Dam, som var fra Svaneke på Bornholm. Dam havde oprindelig bestemt, at han ville være ingeniør, men blev så tiltrukket af gerningen med mennesker, at han endte med at blive lærer 17

20 og underviste ved forskellige kurser og skoler, inden han i 1913 blev bestyrer i Børkop. Bestyrelsens interesse for at få Dam hertil ses af, at man bevilgede kr. 30 så han kunne få sine rejseudgifter fra Fredericia refunderet Det var således en erfaren skolemand, der tog over, og godt for det. Hele hans tid som leder af skolen var præget af krise på krise af forskellig art. Ved generalforsamlingen i 1928 nægtede formanden at lade sig genvælge efter 30 år på posten. Han havde givet besked i god tid; men dr. Knudsen var i den grad blevet en institution ved skolen, at ingen forestillede sig det kunne være anderledes, selv om han længe ikke havde haft skolesøgende børn. Dr. Knudsens efterfølger blev den unge, meget dyg- tige, iltre og dynamiske dyrlæge Svend Jakobsen, valgt den 27.oktober 1928 ved det konstituerende møde. Den demokratiske proces i en bestyrelse er ofte langsom. Ideer må podes ind, vokse og modne, og der kan ofte gå en rum tid, før resultaterne begynder at vise sig, hvis det hele ikke simpelthen kvæles i snak, så der må begyndes forfra på en anden måde. Nogen folkevalgte synes jo at mene at være valgt til at bremse alt nyt. Dette forhold stemte aldeles ikke med dyrlæge Jakobsens temperament, og den 4.maj 1929 mødte formanden op på skolen og meddelte en kraftig opsang til såvel lærere, som bestyrer og elever, og han krævede mere energi i undervisningen og arbejdet. Man har let ved at forestille sig stemningen på skolen Øverst fra venstre: Skolebestyrer Dam, Edel Jensen, Ellen Plough, Grethe Blume, Lars Knudsen. Nederst fra Venstre: Asger Olsen, Poul Nielsen, Ejner Friis, Sven Rudolph, Evald Hansen, Oluf Jørgensen, Emil Heinve 18

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Det er igen blevet tid til at se tilbage på året der gik og aflægge beretning for Davidskolen. I 2012 blev de nye Natek- lokaler færdige og taget

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 0) Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter er generalforsamlingen ikke indkaldt rettidigt. Dette skyldes at Årskonferencen indtil

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Tegning over boldbanerne i Lille Lihme Fodbold på sportspladsen i Rodal Sæson 1927. Årets 1. fodboldkamp blev spillet i Vandel. Det var

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole

Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole KÆRE FORÆLDRE Velkommen til N.J. Fjordsgades Skoles Fritidsordning! Hensigten med denne præsentation er at give en kortfattet orientering om

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 1. Valg af dirigent. Advokat Lars Stuckert blev valgt som dirigent og bød efterfølgende velkommen. 2. Forslag til vedtægtsændring.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Forældrekaffe på tirsdag fra 14.30-16.

Forældrekaffe på tirsdag fra 14.30-16. Vi er kommet godt i gang efter ferien - og vi får rigtig tit besøg af de børn, som nu er startet i skole både i vuggestuen og i børnehaven. Som I kan se, er barnevognsskuret næsten klar til at komme i

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

UGEBREV nr. 48 uge 41

UGEBREV nr. 48 uge 41 UGEBREV nr. 48 uge 41 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Miniby Vi har haft en rigtig fin uge med vores miniby tema. Jeg håber at alle har fået lært lidt om, hvordan samfundet fungerer med job, løn,

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 23. august 2013 Fredagsbrev nr. 748 Næste uger: 26. august 27. august 29. august UU-besøg 7.- 8.kl. Stig kursus Forældremøde indskoling Bestyrelsesmøde Mærkedag: 24. august 27.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Velkommen. til SFO ved Saksild-Nølev skole. Rudevej 100, Saksild, 8300 Odder, tlf. 8780 3860

Velkommen. til SFO ved Saksild-Nølev skole. Rudevej 100, Saksild, 8300 Odder, tlf. 8780 3860 Velkommen til SFO ved Saksild-Nølev skole Rudevej 100, Saksild, 8300 Odder, tlf. 8780 3860 VELKOMMEN TIL. Vi byder dig og dine forældre velkommen til skolefritidsordningen på Saksild Skole, hvor vi håber,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter. Uge 35 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Desværre var vores modstandere

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Madpolitik i overbygningen.

Madpolitik i overbygningen. Hold Øje uge 41. Lyden af efterårsferie og et bolsje.. Sanne, Sanne, Sanne.. Kære Alle. Så er der efterårsferie. I ønskes alle en dejlig uge vi ses igen om en uge bl.a. til musicalperiode for OB. Hilsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere