- udviklingsplan for et bæredygtigt kultur- og fritidsliv i Lolland Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- udviklingsplan for et bæredygtigt kultur- og fritidsliv i Lolland Kommune"

Transkript

1 - udviklingsplan for et bæredygtigt kultur- og fritidsliv i Lolland Kommune Kort historik: Femern Bælt, Erhvervs- og kulturudvalget besluttede på sit møde d. 4. marts 2010 at der skulle udarbejdes en Masterplan for kulturcentre, idrætshaller og udendørsanlæg i Lolland Kommune. Arkitektfirmaet Dan Project blev i samarbejde med Rambøll udpeget til at udarbejde forslag til Masterplanen. Dette forslag var i høring i sommeren På et temamøde d. 15. december 2011 drøftede Femern Bælt, Erhvervs- og Kulturudvalget rammerne for det videre arbejde med en masterplan for kultur- og idrætsfaciliteter i Lolland Kommune. På dette møde besluttede udvalget, at administrationen skulle fremkomme med et forslag til masterplan. Forslaget skulle bygge på 5 centrale bæredygtighedskriterier: 1) Benyttelsesgrad 2) Facilitetens stand 3) Nærhedsprincip 4) Grad af understøttelse af prioriterede grupper 5) Fleksibilitet Planstrategisk ramme for Masterplanen på Kultur- og fritidsområdet. Lolland Kommunes overordnede mål er at skabe en kommune med glade og tilfredse borgere. Det kræver en ny balance, hvor kommunens offentlige service løbende tilpasses det antal borgere, der bor her. Det er et overordnet mål kontinuerligt at yde en god offentlig service for færre midler og ressourcer, og dette kræver både en kort- og langsigtet fysisk planlægning samt en kort- og langsigtet, strategisk planlægning på de enkelte serviceområder. En langsigtet planlægning tilbyder samtidig et godt alternativ til salamimetoden, hvor serviceområder gradvist tilpasses i små ryk, og hvor det ikke er til at gennemskue, hvordan udviklingen ender på lidt længere sigt. Ved at fravælge salamimetoden undgås den mentale afmatning, der følger i farvandet 1

2 på denne metode: ofte mister borgerne lysten til initiativ og samarbejde over et længere tidsrum, når man gentagne gange oplever forringelser. Den fremtidige planlægning i Lolland Kommune tager udgangspunkt i følgende forudsætninger/vilkår: Overordnet langsigtet planlægning har som udgangspunkt et ti-årigt perspektiv En forventet befolkningsstørrelse i Lolland Kommune på ca borgere i Det nuværende befolkningstal er ca Opprioritering af indsatser, der styrker og påvirker kommunens strukturelle vilkår samt implementering af den politisk vedtagne kultur- og fritidspolitik Servicestrukturen tilpasses løbende efter befolkningsudvikling og bosætningsmønster Med et stærkt faldende befolkningstal er det ikke realistisk fortsat at satse på så mange byer som i den nuværende kommuneplan. Det vil ikke være muligt at kunne sikre opretholdelse af bæredygtige aktiviteter i samtlige byer og landsbyer. Spredes investeringer for meget ud, risikere man nemt, at der ikke opnås reelle effekter der er mærkbare og gør en forskel. Centralisering bør aldrig være et mål i sig selv, men generelt er det hensigtsmæssigt at anvende ressourcerne på kvalitet i de enkelte ydelser samt sikre opretholdelse af bæredygtige aktiviteter i fælles facilitetsrammer i stedet for at binde ressourcerne på drift og vedligeholdelse af en stor bygningsmasse. Hver gang der bliver en borger mindre, forsvinder en del af kommunens indtægter helt automatisk. Skattegrundlaget bliver mindre, og det gør indtægterne fra statslige tilskud også. Når indtægterne således løbende bliver færre, bør udgifterne tilsvarende løbende tilpasses det ændrede budgetgrundlag. Men det behøver ikke nødvendigvis at være ensbetydende med dårligere service. Der er ikke færre penge per borger til 2

3 kultur og fritid, fordi der er færre borgere. Spørgsmålet er bare, hvordan den kommunale service løbende kan tilpasses, så pengene bruges mest optimalt. Lolland Kommune råder over et stort antal bygninger og udendørs faciliteter, hvor en lang række af disse (ca. 150 adresser) huser aktiviteter indenfor kultur- og fritidsområdet. Faciliteterne har en meget varieret vedligeholdelsesstandard og placeringerne af disse er ikke altid optimal, set ud fra Lolland Kommunes samlede geografi. Omfanget af faciliteterne betyder, at størstedelen af det kommunale budget på kultur- og fritidsområdet går til sikring, vedligeholdelse og drift af faciliteter, og at meget lidt er tilbage til støtte til reelle aktiviteter. Såfremt antallet af faciliteter ikke indskrænkes vil det betyde, at hele kultur- og fritidsområdets budget indenfor de næste par år kun går til mursten og ikke til indhold. Yderområderne i Lolland Kommune skal styrkes via bæredygtige enheder til kultur- og fritidsaktiviteter. Det er vigtigt at sikre kvaliteten i alle de faciliteter, man ønsker bevaret, ligesom det er vigtigt at fremtidssikre en løbende optimering og udvikling af de bæredygtige faciliteter, så Lolland Kommunes borgere kan få glæde af disse mange år fremover. Lokal og national udvikling, tendenser og tilpasning: Den nationale tendens inden for idrætsområdet: Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at ældre vil udgøre en stigende del af den samlede befolkning og derfor også af foreningsmedlemmer i fremtiden. Der er derfor al mulig grund til at se på seniorer som et potentiale i idrætsforeningerne, både som medlemmer og frivillige. Kommunerne får stadig flere sundhedsopgaver i takt med, at der bliver flere ældre. Kost og motion er en vigtig faktor. Nationale tendenser viser, at børn primært dyrker foreningsbaseret idræt, hvorimod de voksnes idrætsformer i større grad er selvorganiserede. Det typiske livsforløb i relation til idrætsområdet er, at man op til teenageårene er aktiv i foreningslivet, 3

4 hvorefter den selvorganiserede idrætsform bliver den primære aktivitetsform i voksenlivet frem til pensionsalderen. Børn og unge er sundhedsmæssige vigtige målgrupper. I barndommen er det forældrenes sociale situation, som i samspil med samfundet påvirker børnenes tidlige kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Det vil dernæst også have betydning for barnets senere uddannelsesforløb og situation på arbejdsmarkedet. De største børneidrætter er fodbold, svømning og gymnastik dvs. foreningsbaserede idrætsformer, der primært foregår indendørs. Blandt de voksne er især én idrætsform kraftigt stigende: motionsløb. Yderligere er styrketræning og vandreture på top 3 over de voksnes foretrukne idrætsformer. Det vil sige, at voksne primært dyrker selvorganiserede idrætsformer, selv om der ses en tendens til, at foreningerne er begyndt at tilbyde disse idrætsformer i foreningsregi. I en analyse fra Idrættens Analyseinstitut viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 6000 udspurgte danskere, at smertegrænsen for transporttid til den primære idrætsfacilitet er 30 minutter. En ny tendens, der er værd at bemærke, er den nye trend med at kombinere motion og kultur. Kulturens motionsdag er et godt eksempel på dette. Kulturens motionsdag er arrangeret af KulturMetropolØresund og Region Hovedstaden og er en dag, hvor kultur og motion er én og samme begivenhed. Dagen tilbyder både noget til kroppen og noget til hjernen. Et par eksempler er stavgang med sang og musik og boksning og naturfotografi i naturen. Løbesightseeing er et andet eksempel på krydsningen af kultur og motion. Eller kajaktur med gps-skattejagt rundt til kulturelle seværdigheder. I Lolland Kommune vil det være helt oplagt at implementere denne tendens i udbredt grad, da kommunen netop rummer utrolig mange natur- og kulturperler, der med lethed kunne kombineres. Fritiden er vigtig, fordi det er her, en række aktiviteter af personlig og samfundsmæssig betydning finder sted. Kropslig og kulturel berigelse i form af sport og motion, brug af diverse medier til opnåelse af kulturelle oplevelser og indtryk, 4

5 bidrager alt sammen til formning af den personlighed, som udgør fundamentet for et aktivt engagement og medborgerskab. Der bør fokuseres på den sociale ulighed i sundhed for socialt udsatte. Fysisk aktivitet og motion udsætter aldersrelaterede svækkelser, fremmer mental sundhed, forebygger livsstilssygdomme og har betydning for borgernes aktuelle sundhed og trivsel. Faciliteter, nationale tendenser: I de nye idrætsbyggerier og renoveringer af eksisterende idrætsfaciliteter, ser man i stigende grad også udenomsarealerne inddraget, så det fremstår som eet samlet bevægelses- og motionsområde. Derudover etableres der flere steder udendørs træningsredskaber, stisystemer og strandanlæg, m.v. Flere steder både nationalt og lokalt bliver der også oprettet foreningsfitness, dvs. fitnesscentre i foreningsregi. Dette kunne f.eks. oprettes som en del af den lokale idrætshal. Derudover afprøves konceptet åbne haller flere steder, hvor alle borgere kan tilmelde sig og få adgangskort til hallen, og selv gå ind og booke en tid/bane døgnet rundt. Andre steder laver foreninger forsøg med klippekortsordninger, eller holdtræning/idræt i kortere perioder end den sædvanlige sæson. Konceptet har fungeret med succes i flere kommuner, og der findes derfor brugbare erfaringer på området. En anden tendens, som er ved at brede sig fra storbyerne, er etablering af faciliteter til idræts- og fritidsaktiviteter i byrummet. Her er der oftest tale om nyere aktiviteter, som ikke kræver de samme faciliteter som traditionelle idrætsgrene, så som parkour, skateboard, streetbasket, bmx, klatrevægge m.v. Mange af disse aktiviteter kan også med fordel samles på en multibane. Der er flere eksempler på, at en asfaltbane anvendes til skaterramper i sommerhalvåret, og overises og bruges som skøjtebane i vintersæsonen. Når eksisterende kulturhuse eller idrætshaller renoveres eller der bygges nye faciliteter, bliver der i stigende grad etableret faciliteter, der kan rumme flere 5

6 funktioner, såsom bibliotek, café, svømmehal, idrætshal, ungdomsklub, legestue, klublokaler, medborger- og kulturhus-faciliteter o.m.m. Mange forskellige funktioner er med til at skabe mere liv og aktivitet på stedet, hvilket kan være med til at tiltrække endnu flere forskellige brugere. Desuden kan det give mulighed for, at familier kan gå til fritidsaktiviteter samtidig, hvilket også vil kunne øge deltagelsen for denne gruppe. Herudover sikrer de fælles facilitetsrammer, at de kan anvendes til flere forskellige motionsformer og dermed fremtidssikrer man også opretholdelse af bæredygtige aktiviteter i fremtiden. Den lokale tendens inden for foreningsområdet: I Lolland Kommune er der i øjeblikket en kraftig tendens til at antallet af foreningsmedlemmer er markant faldende. Dette skal dog ses i sammenhæng med at befolkningstallet i Lolland Kommune ligeledes er faldende. Ser man isoleret set på andel af befolkningen i kommunen, der er medlem af en forening, er denne også faldende, men ikke så markant som faldet i medlemstal alene. Foreninger i Lolland Kommune må også forholde sig til disse fremtidige udfordringer og vilkår. Der er behov for at tænke nyt og tilpasse sig til nye forhold. De udfordringer og vilkår, som Lolland Kommune står overfor, slår også igennem i foreningslivet, men selvfølgelig på forskellig vis, alt efter de lokale forhold. Perspektivplaner og satsningsområder: I en tid hvor tilpasning er på dagsordenen på alle serviceområder, vil det være helt naturligt at indtænke andre sektorers perspektiver og planer for den fremtidige udvikling i Lolland Kommune. kan ikke stå alene, da dette vil resultere i en skævvridning af prioriteringer og i sidste ende ikke sikre en optimal løsning for borgerne i kommunen. Perspektivplaner for børn og unge, der i øjeblikket er under udarbejdelse, er på mange måder tæt forbundet med. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tilpasse kultur- og fritidsområdets faciliteter ved at sammentænke dette med perspektivplaner for børne- og ungeområdet. Vil man styrke et lokalområde ved udbygning af kultur- eller idrætsfaciliteter, vil det være højst 6

7 aktuelt, hvorvidt man på børn- og ungeområdet har samme lokalplaner inden for skole- og dagpasningstilbud. Et fælles fokus på lokalområder vil netop kunne sikre børn og unge fritidsaktiviteter i nærområdet i tilknytning til skole og dagtilbud. På baggrund af ovenstående bør ses i tæt sammenhæng med Børn og unge Perspektivplaner Det er hensigtsmæssigt at kultur- og fritidsområdet ligeledes tilpasser facilitetsplacering efter f.eks. dagtilbudsområdets fremtidige struktur, da netop afstande iflg. div. undersøgelser har vist sig at være en væsentlig hindring for mindre børn i f.t. fritidsaktiviteter. Vi betragter de unge som kommende samfundsborgere, der også skal tage aktivt del i kulturlivet og i samfundet. Børn og unge motionere dagligt gennem almindelig fysisk leg og bevægelse, som de selv iscenesætter. Endvidere dyrker mange børn og unge en sport på klub- eller foreningsbasis. Ved på denne måde at søge sammen med ligesindede bliver børn og unge en del af et socialt fællesskab og lærer hermed demokrati i praksis. Manglende forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter må betragtes som et udtryk for kulturel eksklusion. Den kulturelle arv viser sig ved, at de unges forældrebaggrund selv når de er blevet gamle nok til på egen hånd at opsøge tilbuddene fortsætter med at spille en rolle for kulturforbruget. Geografisk afgrænsning og fokusområder: Masterplanen skal ses som en udviklingsplan indenfor kultur- og fritidsområdet, hvorfor de planstrategiske grundelementer skal danne det bærende strategiske grundlag for den overordnede langsigtede planlægning på kultur- og fritidsområdet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med en overordnet planlægning med 2 byområder og 5 landområder. Disse områder skal sikres mulighed for længst muligt 7

8 at kunne opretholde bæredygtige aktiviteter i fælles facilitetsrammer det kan f.eks. være hal/fodboldstadion/foreningslokale/multibane m.v. I arbejdet med har det vist sig at være yderst hensigtsmæssigt at fokusere på lokalområder. Ca. halvdelen af borgerne i Lolland Kommune bor i landområder. Opdeling af Lolland Kommunes areal i de tidligere kommunegrænser kan ud fra et overskuelighedsprincip være et fornuftigt arbejdsredskab at forholde sig til. Ligeledes sikres den demografiske spredning af bæredygtige faciliteter i Lolland Kommune på bedst mulig vis, således at det lokale ejerskab og engagement fastholdes. Tager man udgangspunkt i de gamle kommunegrænser og sammenholder dette fokuspunkt med udviklingen i de to hovedbyer Nakskov og Maribo, samt lokalområdernes mindre byer, danner der sig et billede af hvor og hvordan de bæredygtige faciliteter kan fremtidssikres, så den geografiske spredning, hensynstagen til befolkningstætheden samt flyttemønstre imødekommes. Det er vigtigt, at alle lokalområder tilgodeses m.h.t. kultur- og fritidstilbud ligesom det er særdeles vigtigt at sikre et økonomisk råderum til fremtidig kvalitetsudvikling i områderne via investeringer af midler fra besparet bygningsdrift. Det er vigtigt at nævne, at der ikke er tale om råderum til investeringer og kvalitetsudvikling, før dette råderum er tilvejebragt efter minimering af facilitetsantal. Gl. Holeby Kommune: Holeby-området har to landsbyer med kultur- og idrætsfaciliteter, Holeby (1458 indbyggere) og Errindlev (299 indbyggere). I Holeby er der en skoleafdeling, SFO, junior- og ungdomsklub, dagtilbud, aktivitetsog træningscenter samt plejeboliger til ældre. Holeby rummer en idrætshal, fodboldstadion samt atletik og boldbane i forbindelse med skoleafdelingen. Yderligere er Historisk Værksted i Holeby. 8

9 Errindlev har en selvejende idrætshal med tilhørende tennis- og petanquebaner og fodbold stadion. Desuden er landsbyen inddraget i et områdefornyelsesprojekt med en øremærket pulje til bygningsfornyelse, det ses derfor som konsistent, at bibeholde fritidsaktiviteter i dette område så længe, der er et højt aktivitetsniveau, men under hensyntagen til eventuel tilpasninger på området. På lang sigt er det hensigtsmæssigt at samle områdets aktiviteter ved Holebyhallen (benyttelse på 64 %) og gøre Holeby til områdets centralnerve både hvad angår kultur og idræt samt skole- og dagtilbud. Gl. Højreby Kommune Højreby-området er kendetegnet ved én større landsby, Søllested (1447 indbyggere). I Søllested er der en skoleafdeling, SFO, juniorklub, dagtilbud og Dagplejen Lolland. For ældre borgere har Søllested et aktivitets- og træningscenter samt plejeboliger. Søllested har en idrætshal, et bio- og kulturhus med kommunens eneste digitale biograf, et medborgerhus på Troelsebyvej, et lokalhistoriske Arkiv, et kommunalt klubhus for Søllested Billardklub, 2 fodboldstadions, petanquebaner, krolfbane og skydebaner. I området er desuden et beboerhus ved Landet/Alminde og Vesterborg. Ved Halsted ligger en boldbane ejet af Halstedhus Efterskole. Banen vedligeholdes dog af Park & Vej, jf. en aftale, der udløber i 2018 om at Halsted-Avnede Sportsklub må benytte banen (benyttelse på 2 %). Det ses som hensigtsmæssigt at samle områdets aktiviteter ved Søllesteds idrætshal og skole og gøre Søllested til områdets centralnerve, både hvad angår kultur og idræt samt skole- og dagtilbud. Gl. Maribo Kommune Maribo (6003 indbyggere) er en af Lolland Kommunes hovedbyer. Maribo rummer en selvejende idræts- og svømmehal Maribo Hallerne. Desuden rummer byen et lokalhistorisk Arkiv, Det polske hus, 4 spejderhuse, små-museet Minibyen Maribo, krolfbane, boldbaner, petanquebaner, nyrenoveret atletikstadion ved Maribo Hallerne samt flere opbevaringslokaler (Det gule pakhus, den gamle hjemmeværnsbygning og Nørregade 10). 9

10 Uden for Maribo ligger Hillested Sognegård, små-museet Elisabethsminde og et klubhus for Dansk Politihundeforening. I Hunseby ligger et stadion og et forsamlingshus. Bandholm rummer fodboldbaner, en mindre idrætshal samt et medborgerhus. På Askø eksisterer en gl. skole som beboerforeningen benytter. Østofte har en idrætshal og gode faciliteter til boldspil. Desuden er der både skole og dagtilbud i samme område samt et selvejende forsamlingshus. Stokkemarke (456 indbyggere) har været inddraget i et områdefornyelsesprojekt med en øremærket pulje til bygningsfornyelse. I Stokkemarke ligger der en selvejende hal, fodboldbaner, petanquebaner, et nedlagt bibliotek med foreningsaktiviteter samt plejeboliger for ældre. Lidt uden for byen har radioklubben Ford et kommunalt klubhus. Den gamle kommunegrænse for Maribo Gl. Kommune er en af de største og derfor vil det være hensigtsmæssigt ikke alene at centrere faciliteter i Maribo by men også i udvalgte områder omkring Maribo. Dette gælder bl.a. Askøs, hvor beboerne ikke har de samme transportmuligheder til kultur- og idrætsfaciliteter som borgere på fastlandet. Det anbefales derfor, at Askøs aktiviteter fastholdes omkring 1 central facilitet på øen. Ud over Maribo ses Østofte som et område, hvor der især inden for fritidsområdet kunne ske en styrkelse af faciliteterne. Med en benyttelse på 64 % for Østoftehallen giver det god mening at samle aktiviteter i, og omkring, hal og skole. Da Stokkemarke har været inddraget i et bygningsfornyelsesprojekt ses det som konsistent, at bibeholde kultur- og fritidsaktiviteter i dette område, så længe aktivitetsniveauet er højt, men under hensyntagen til eventuel tilpasninger på området. Gl. Nakskov Kommune Nakskov-området er kendetegnet ved primært at bestå af Lolland Kommunes største by Nakskov ( indbyggere). Desuden ligger Branderslev (225 indbyggere) nord for Nakskov. Nakskov har en størrelse der betyder, at byen rummer store og veludbyggede faciliteter inden for kultur- og fritidsområdet. Magasinet i Nakskov med 1. salen, kaldet Kornloftet, rummer et spillested og foreningslokaler. I Jernbanegade er Nakskov lokalhistoriske Arkiv, Det Gl. Trykkeri og 10

11 Medborgerhuset Nakskov samlet i en fælles bygning. Nakskov har en del klublokaler: Romskiklubben på Elvej, KFUM på Helgenæsvej, Gasa og Strejferne i Klostergade, Nakskov Sangforening og Damekor på Nørrevold 28, Nakskov Skytteforening på Tornskadevej, Papirklipklubben på Tårsvej og Nakskov Gymnastikforening i Klostergade. Nakskov Idrætscenter er en selvejende hal i Nakskov med tilhørende varmtvandsbassin. En ny kommunal svømmehal bliver bygget i tilknytning til idrætshallen og erstatter den gamle kommunale svømmehal i nærheden. Nakskov rummer petanquebaner, tennisbaner, motocrossbane, skydebane, hundetræningsbane, kunststofbane til fodbold og to større stadions i byen. Nakskovområdet er ideel for plads til støjende aktiviteter syd for byen på Maglehøjvej, hvor der allerede eksisterer en del støjende aktiviteter. Det vil også fremover være hensigtsmæssigt at bibeholde og videreudvikle dette område for at samle de støjende aktiviteter, og yderligere undersøge muligheder for etablering af flugtskydebane. Af små-museer findes Nakskov Brandmuseum, Skib- og Søfartsmuseet - hvor Nakskov Marineforening har lokaler på 1. sal, Danmarks Sukkermuseum og Skottes Smedie i Nakskov. Yderligere ligger Nakskov Teatersal centralt i byen i tilknytning til Uddannelsescentret. Lienlund-parken er beliggende syd for Nakskov og rummer mange foreningsaktiviteter samt Amatørscenen. Nord for Nakskov ligger Branderslev med et gammelt gymnastikhus og et fodboldstadion. Da fodboldstadion kun har en benyttelsesprocent på 4 % samt kort transportafstand til Nakskov, bør disse aktiviteter samles i Nakskov. Det vil være hensigtsmæssigt, at samle de mange foreningsaktiviteter i Nakskov i ét samlet center, der også kunne rumme aktiviteter fra lokalområdet. Desuden vil det være en fordel, at samle aktiviteter i, og omkring, Nakskov Idrætscenter og fremtidssikre dette område. Nakskov Idrætscenter ligger i umiddelbar nærhed til Uddannelsescentret og skoleafdeling, hvorfor en udbygning af aktiviteter derfor vil være en fordel. Ligeledes vil en undersøgelse af mulig genetablering af skaterbanen i Nakskov, i umiddelbar nærhed af Nakskov Idrætcenter og Uddannelsescentret, være yderst hensigtsmæssigt. Gl. Ravnsborg Kommune 11

12 Ravnsborg-området er kendetegnet ved at rumme en del mindre landsbyer fordelt på et stort areal. Yderligere hører Femø og Fejø ind under den tidligere kommunes areal. Horslunde (702 indbyggere) er den største landsby i området og rummer skole, SFO, ungdomsklub, dagtilbud, aktivitets- og træningscenter samt plejeboliger for ældre. Kultur- og idrætsfaciliteterne i landsbyen består af en idrætshal, boldbaner, tennisbaner, skydebaner og kulturhuset Saften. På Fejø er et lokalhistorisk arkiv, en selvejende hal samt en sportsplads. På Femø er ligeledes et lokalhistorisk arkiv og en sportsplads. I Sandby (393 indbyggere) er et borgerhus og et fodboldstadion. I Købelev er et kulturcenter med gymnastiksal, fitnessrum, dagpleje og lokalhistorisk arkiv. I Birket (209 indbyggere) er et kulturhus med gymnastiksal og lokalhistorisk arkiv samt en sportsplads. Birket er en del af Mulighedernes Land et partnerskabsprojekt mellem Real Dania og Lolland Kommune. Den privatejede gl. skole i Utterslev ligger i tilknytning til Utterslev Stadion. Utterslev- Kastager Gymnastikforening, tidligere Utterselv Boldklub, har brugsret over stadion, klubhus, gymnastiksal og baderum. Kultur og Fritid skal jf. skøde betale for el, vand og varme i forbindelse med denne benyttelse og Park & Vej har ligeledes udgifter i forbindelse med vedligehold af boldbanen. Ravnsborg-området rummer som tidligere nævnt en del mindre landsbyområder spredt over et stort areal. Det vil være en fordel at koncentrere aktiviteterne i området omkring Horslunde ved Ravnsborghallen (57 % benyttelse) og skoleafdelingen, da Horslunde rummer mange kultur- og fritidsfaciliteter, hallen har en stor belægningsgrad og landsbyen har serviceydelser for både børn og ældre. En samling af aktiviteter i Horslunde, kunne også sikre en fremtidig bæredygtighed for lokalområdet. Da Birket har været omdrejningspunkt for projekt Mulighedernes Land ses det som konsistent, at bibeholde kultur- og fritidsfaciliteter i dette område, så længe der er et højt aktivitetsniveau, men under hensyntagen til eventuelle tilpasninger på området. På Femø og Fejø, der ligesom Askøs beboere, ikke har de samme transportmuligheder som på fastlandet, anbefales det at fastholde 1 fællesfacilitet på hver ø. Købelev er et område der på den korte bane kan satses på, idet der p.t. er et højt aktivitetsniveau samt en stor grad af lokalt ejerskab og engagement. Det anbefales, 12

13 at bibeholde kultur- og fritidsfaciliteter i dette område, så længe der er et højt aktivitetsniveau, men under hensyntagen til eventuelle tilpasninger på området. Gl. Rudbjerg Kommune Området er befolkningsmæssigt meget spredt og har 2 landsby, Dannemare (457 indbyggere) og Langø (321 indbyggere). I Dannemare er der børnehave, juniorklub, skoleafdeling, SFO, plejeboliger for ældre og ungdomsklub i Arninge. Omkring Rudbjerghallen ligger petanquebaner, stadion, kunststoftennisbane og lokalhistorisk Arkiv i særskilt kommunal bygning. Ved Kappel er der boldbaner og klubhus for Ny Kappel Boldklub 07 samt små-museet Kappel Stubmølle. Det vil i dette område være nærliggende at samle aktiviteter omkring Rudbjerghallen for at sikre Rudbjerghallens fremtidige bæredygtighed i lokalområdet. Gl. Rødby Kommune Området er kendetegnet ved de to større landsbyer Rødby (2132 indbyggere) og Rødbyhavn (1756). Rødby har en skoleafdeling, børnehave, juniorklub, ungdomsklub, aktivitets- og træningscenter samt plejeboliger til ældre. Desuden har Socialpsykiatri Lolland et botilbud og værested. I Rødby findes Rødbyhallen, fodboldstadion, tennisbaner, Rødby/Holeby Lokalhistoriske Arkiv, foreningshuset Willers Gård og klubhus for Rødby Billardklub. Rødbyhavn har en børnehave og rummer desuden kulturhuset Digecentret, hvor LollandBibliotekerne har en afdeling, samt Rødbyhavn Sportshal og fodboldbaner. I Brandstrup er et kulturhus med tilhørende gymnastiksal. Sydøst for Rødby ligger små-museet Polakkasernen. Det vil være en fordel at samle fritidsaktiviteter i Rødby og Rødbyhavn omkring Rødbyhavn Sportshal, da den har en benyttelse på 63 %. Rødbyhavn Sportshal har gode og tidssvarende faciliteter og rummer gode udviklingsmuligheder for områdets foreninger og borgere. Hertil kommer en forventning om højere aktivitetsniveau i perioden, hvor Femern byggeriet foregår og en fortsat bæredygtighed i området bør derfor sikres. 13

14 Sammendrag Denne udviklingsplan tager udgangspunkt i de gamle kommunegrænser og sammenholder dette fokuspunkt med udviklingen i de to hovedbyer Nakskov og Maribo, samt lokalområdernes mindre byer. Ved denne fremgangsmåde dannes der et billede af hvor og hvordan de bæredygtige faciliteter kan fremtidssikres, så den geografiske spredning og hensynstagen til befolkningstætheden samt flyttemønstre imødekommes. Det er vigtigt at sikre bæredygtige kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne, ligesom det er særdeles vigtigt at sikre et økonomisk råderum til fremtidig kvalitetsudvikling via investeringer af midler fra besparet bygningsdrift. Den langsigtede planlægning bør indtænke behovet for løbende investeringer for at fremtidssikre faciliteterne og dermed bevare en væsentlig andel af potentialet fra masterplanen. Det vil være vigtigt at indtænke livsløbsperspektivet i den strukturelle sammenhæng, som Kultur- og fritidsområdet har med bl.a. sundhedspolitik. En sammentænkning vil kunne skabe mulighed for at gribe ind i nogle af de mekanismer, som skaber social ulighed i sundhed og kunne medvirke til at eksponere individuelle virkemidler for at forebygge eksklusion. En lang række undersøgelser har vist, at barnets tidlige kognitive og sociale udvikling inden skolealderen har stor indflydelse på, hvordan barnet efterfølgende klarer sig i skolen, i videregående uddannelse og arbejdslivet. På baggrund af ovenstående bør den tætte sammenhæng mellem vigtigheden af at bevare bæredygtige kultur- og fritidsaktiviteter og sundhedsperspektivet for børn, unge og ældre vægtes højt. 14

15 Bygningsvedligehold for kommunale klubhuse er en konstant budgetmæssig udfordring, hvorfor det anbefales at undersøge, hvorvidt der er foreninger, der fremadrettet ønsker at påtage sig den fremtidige bygningsvedligeholdelse. Foreninger kan evt. gå sammen om benyttelse og vedligeholdelse, så også benyttelsesprocenten bliver øget. Det er vigtigt, at implementeringen af udviklingsplanen foregår i tæt dialog med de involverede parter, så der skabes en fælles forståelse og accept fra både lokale foreninger, Sportsråd Lolland, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Aftenskolernes Samråd og Folkeoplysningsudvalget. Det skal bemærkes, at den oprindelige forventning om min. 50 % benyttelse af udendørs baner og anlæg nok må anses for temmelig ambitiøs, hvorfor det anbefales, at nedsætte benyttelsesprocenten til min. 25 % benyttelse som bæredygtighedskriterie. Lokalområderne I Gl. Holeby Kommunes område kan der på kort sigt satses på Holeby og Errindlev og på længere sigt satses på Holeby og styrke området omkring hallen og skolen. I Gl. Højreby Kommunes område anbefales det at vedligeholde og styrke området omkring Højrebyhallen og Søllested skoleafdelingen. I Gl. Maribo Kommunes område er det hensigtsmæssigt på kort sigt at satse på Maribo, Østofte og Stokkemarke samt bibeholde 1 fællesfacilitet på Askø. På længere sigt satses på at fremtidssikre Maribo. I Gl. Nakskov Kommunes område anbefales det at vedligeholde og styrke faciliteter i Nakskov. Desuden vil det være konsistent fremadrettet at satse på, at samle støjende aktiviteter i området syd for Nakskov. I Gl. Ravnsborg Kommunes område kan der på kort sigt satses på Horslunde, Birket, Købelev samt bibeholdelse af 1 fællesfacilitet på henholdsvis Femø og Fejø. På langt sigt vil det være svært at fastholde aktiviteter i Birket og Købelev, hvorfor der må satses på Horslunde. I Gl. Rudbjerg Kommunes område er det en fordel at fremtidssikre området ved at satse på, at styrke aktiviteter i og omkring Rudbjerghallen. 15

16 I Gl. Rødby Kommunes område ses det som fordelagtigt at styrke Rødbyhavn Sportshal pga. hallens beliggenhed i forbindelse med Femern-byggeriet og udviklingsmulighederne. Sektor for Kultur og Fritid indstiller at, 1) Der ønskes en politisk stillingstagen til at der fremadrettet opereres med 2 hovedbyer, 5 lokalområder samt Femø, Askø og Fejø. Dette bør have tæt tilknytning til planstrategiens grundelementer samt perspektivplaner for børn og unge og Ældre og sundhed. 2) Den fortsatte proces vedr. implementering af tilpasningsstrategi (Masterplan) for de kommende 10 år. Her indstilles det, at implementering sker i tæt dialog med involverede foreninger, Folkeoplysningsudvalget, Sportsråd Lolland, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Aftenskolernes Samråd. På den baggrund kan effekter af nævnte dialoger formentlig først have virkning pr. 1. august Dialog med lokalområdets aktører er særdeles vigtig i forhold til den fortsatte udvikling af kultur- og fritidsområdet i Lolland Kommune samt for at sikre det lokale ejerskab og engagement. 3) Tage stilling til de nævnte punkter under sammendraget i nærværende dokument Overordnede scenarier for, idet det er vigtigt at der er en proces i forhold til den kontinuerlige tilpasning samt udviklingsperspektiver på længere sigt. 16

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Masterplan for kultur- og idrætsfaciliteter. Møde i Ravnsborg Hallen den 10. september 2012 Politisk stillingtagen 9. august 2012 behandler Femern Bælt, Erhverv-

Læs mere

Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids lokaler og udendørs anlæg

Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids lokaler og udendørs anlæg Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids lokaler og udendørs anlæg Generelle regler Alle foreninger som er godkendt/registreret i Kultur og Fritid Lolland Kommune kan låne gratis lokaler til deres

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids kommunale lokaler og udendørs anlæg

Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids kommunale lokaler og udendørs anlæg Retningslinjer for lån/leje af Kultur og Fritids kommunale lokaler og udendørs anlæg Generelle regler Alle foreninger som er godkendt/registreret i Kultur og Fritid Lolland Kommune kan låne gratis kommunale

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg

Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg Oversigt over skoler/haller Holeby Holebyafd., Vestervej 126, 4960 Holeby - SØNDRE SKOLE Holeby hallen, Vestervej 126, 4960 Holeby *Errindlev

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

MASTERPLAN - FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE:

MASTERPLAN - FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE: MASTERPLAN - FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE: Denne del af masterplanen er udarbejdet med henblik på præsentation for politikere og et efterfølgende borgermøde i høringsprocessen INDHOLD:

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige... Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca. 60.000 indbyggere

Læs mere

Liste over sportsrekvisitter og redskaber

Liste over sportsrekvisitter og redskaber Liste over sportsrekvisitter og redskaber Kultur og Fritid oprettede i 2010 en pulje hvis formål er at give tilskud til godkendte foreningers indkøb af sportsrekvisitter. Et af kriterierne for at opnå

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om idrætsfaciliteter En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Lolland Kommunes Kultur- og fritidspolitik

Lolland Kommunes Kultur- og fritidspolitik Lolland Kommunes Kultur- og fritidspolitik 2015-2025 Indholdsfortegnelse Forord 3 Introduktion 4 Baggrund 5 Præsentation af kultur- og fritidsområdet 7 Kultur- og fritidspolitikken 10 Overordnet vision

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole Kolding Kommune 17. STEPPING Skoledistrikt: Stepping Skole Stepping er beliggende i kommunens sydvestlige hjørne ca. 23 km fra Kolding by. Den gamle del af landsbyens bebyggelse er anlagt som forteby,

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Lene Høsthaab (V), Kultur- og lokalsamfundsudvalget KL Kultur- og fritidskonference, Århus, 9. maj 2017 Faaborg-Midtfyn fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Information. Frivillig i plejeboliger og åbne aktivitets- og træningscentre

Information. Frivillig i plejeboliger og åbne aktivitets- og træningscentre Information Frivillig i plejeboliger og åbne aktivitets- og træningscentre Jeg gør en forskel Birgitte, Frivillig i Åben Aktivitets- og Træningscenter Hvorfor være frivillig Som frivillig gør du hverdagen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2013-2016 Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev fra starten døbt Makreller der spræller, fordi vi har et livligt og aktivt kultur- og fritidsliv,

Læs mere

Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/ Evald Bundgaard Iversen. Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter

Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/ Evald Bundgaard Iversen. Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/09-2015 Evald Bundgaard Iversen Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter Menu Hvad er relevansen af offentlig styring af idrætsfaciliteter? Hvilken

Læs mere

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst 1. Baggrund og den forventede effekt Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere