Om Tommerup Kirke, dens præster og det åndelige liv i Tommerup Sogn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Tommerup Kirke, dens præster og det åndelige liv i Tommerup Sogn"

Transkript

1 Om Tommerup Kirke, dens præster og det åndelige liv i Tommerup Sogn Skrevet af Henning Aagaard Poulsen Født 23. marts 1920 i Antung, Manchuriet (forældre: Anders Aagaard Poulsen og Margrethe Leth) Student fra Haslev 1939 Kandidat 1946 Hjælpepræst i Glostrup l. sept Ordineret i Københavns Domkirke 13. okt Kaldskapellan i St. 1VIortens Kirke Randers 19. maj 1947 Sognepræst i Vrå og Em 12. juli 1950 Rkp.Messiaskirken, Maglegårds sogn 11. okt Sognepræst i Søborgmagle l. maj 1968 Rkp. Ansgar, Odense 1. maj 1978, tillige sygehuspræst ved Odense Sygehus. sted folk var vant til at komme, på det gamle hedenske gudehov. Kernen i Tommerup Kirke er en lille kampestenskirke, senere blev kirken udvidet. Det oprindelige kor blev revet ned og kirken blev forlænget med to hvælvingsfag i hele skibets bredde. Ved vestgavlen blev der rejst et lavt klokketårn og desuden blev der også i middelalderen opført et våbenhus foran den romanske syddør (den der var mændenes indgangsdør, kvindernes var i nordsiden af skibet). På grund af den overvældende store kirkegang, ikke mindst tilslutningen fra den nærliggende højskole, fandt der i 1920 en udvidelse sted, idet der ved nordsiden opførtes et tofags sideskib der blev kaldt "Fredsfløjen". Det var vel også tænkt som en tak for freden efter 1. verdenskrig. Rundt omkring i de større byer i Danmark rejstes der kirker i den anledning, en "Fredens kirke". I forbindelse med udvidelsen blev også tårnet forhøjet. Tommerup Kirke På en lille bakke i den østlige ende af byen ligger sognets ældste bygning, Kirken. I 11. og 12. hundredtallet opførtes hen ved 2000 kampestens- og granitkirker, enkelte dog af frådsten. Af disse står de fleste endnu, heriblandt Tommerup Kirke. Vore middelalderlige landsbykirker er noget ganske enestående i verden. I landskabet er de ret så synlige, ofte beliggende på toppen af en bakke og rejst på et Alteret er anbragt helt op ad væggen, så der er ikke plads bagved, så hvis præsten skal skifte messeklæder, må det vel foregå i våbenrummet. Altertavlen er en fin lille baroktavle med snoede søjler fra ca. 1650, og alterbilledet er et maleri fra 1742 forestillende Den hellige Nadver. 1

2 fint symbol på dåben, for ligesom Vor Herre Jesus måtte starte sit menneskeliv helt forfra, betyder dåben vort "forfra". Prædikestolen er et ungrenæssancearbejde fra omkring 1580 med en lydhimmel ovenover fra midten af 1600 tallet. De to kirkeklokker er af forholdsvis ny dato fra 1906 og Så meget om kirkebygningen og dens indre. Tommerup præstegård og dens indvånere. Efter at den gamle præstegård sten efter sten i al sin herskabelighed var blevet genopført i Den fynske Landsby i Odense opførtes i 1950 på samme sted en ny bolig for præsten og dennes familie, en anselig bygning med 4 værelser i stueetagen og 5 værelser på førstesalen, Desuden er der i kælderetagen indrettet en konfirmandstue, der også kan anvendes til menighedsammenkomster, med mindre præstefolkene foretrækker at benytte deres tre sammenhængende stuer dertil. Man må tage hatten af for det menighedsråd, som for ca. 50 år siden lod denne bygning opføre og derved fulgte traditionen op med at præstegården også var noget, der angik hele sognet, og hvor der også var plads til børnene i huset. Nu om dage bygges præsteboliger, som kun yder plads til et, højst to børn, for nu om studer skal hvert barn have et værelse for sig selv. Det eneste fra den gamle præstegård er den pragtfulde gamle præstegårdshave. Her har de afvekslende præsters afkom tumlet sig og skjult sig. Her har præsten møjsommeligt slidende sig igennem haft rig lejlighed til at gøre det forberedende arbejde med sine søndagsprædikener. Selv kan jeg skrive under på det fra min præstegerning i Vendsyssel med en have på 3 tdr. land. Hvad angår de præstelige indvånere på dette sted kan man føre listen (series pastorum) helt tilbage til før reformationen i Den ser således ud: Før reformationen: Doctor Eric Hr. Hintze de Tommerup Hr. Jep Hr. Jens Andersen Efter Reformationen: Et senere indsat alterbillede Getsemane af Anton Dorph, der i sidste halvdel af 1800-tallet var leverandør af en mængde altertavler i Danske kirker, nu er ophængt nede i kirken. Døbefonden i romansk stil og af granit er forsynet med enkle ornamenter, dåbsfadet fra 1575 fremstiller Maria bebudelse, et 1. Jens Andersen død Morten Pedersen Anders Mortensen (søn af nr. 2) 4. Ole Nielsen Stenløse Claus Lauritsen Assens Jacob Knudsen Fangel Jørgen Jensen Magister Claus Jacobsen Tommerup

3 1715 (søn af nr. 6) 9. Magister Jens Rasmussen Balslev Rasmus Jensen Balslev (søn af nr. 9) 11. Jens Rasmussen Balslev (søn af nr. 10) 12. Jørgen C. B. Rasmussen Balslev (søn af nr. 10) 13. Rasmus Rasmussen Andreas Borch Thorkild Lund Jens Nielsen Lund Christian de Thurah Christian Scherning Theophilus Barfoed Conrad Schmidt-Phiseldeck Thorvald Ingomar Pedersen Martin F. Meisner Hans Kristian Haugaard Aksel Nielsen Jens Einer Feddersen Ole Wierød Svend Fårvang Men hvor meget ved vi i grunden om de mennesker, der dækker sig blandt disse navne? Pastor emeritus Lars P. Larsen, som sammen med sin hustru i nogle få år boede i stationsbyen, indtil de for et par år siden rejste herfra, bidrog i sine artikler i vort lokale kirkeblad om de Tommerup præster til at give noget af et svar på dette spørgsmål. Med tiden burde hans artikler nok samles i et sammenhængende hefte og udgives på ny, for de fleste har nok skilt sig af med disse blade. Men indtil da skal der gives et kort referat omhandlende de præster og præstekoner, som har virket i Tommerup - Brylle Pastorater og senere Tommerup alene, i hvert fald det mest bemærkelsesværdige om disse. Grevens Fejde gik ikke sporløst over Fyn. I virkeligheden var den en social og politisk affære med bønder og borgere på den ene side imod stormændene på den anden side. Den katolske kirke befandt sig imellem "pest og kolera", for både Kristian den anden og Kristian den tredje gik vel ind for Lutherdommen. Fyns sidste katolske biskop Knud Gyldenstjerne havde en noget lunken holdning. Han havde som sin sekretær reformatoren Jørgen Sadolin, der indførte Luthers lille katekismus og den augsburgske trosbekendelse. På grund af sin noget lunkne indstilling kunne Gyldestjerne ikke fortsætte som biskop, Han efterfølger i stolen blev førnævnte Jørgen Sadolin. Oprøret blev nedkæmpet i slaget ved Øksnebjerg ud for Assens, og sejrherrerne tog grusom hævn over lybeckerne og især over folkehæren. Reformationen indførtes i Danmark, 3 nærmest som et statskup. Den danske kirke blev fra at være en pave- og bispekirke fra nu en statskirke, hvad den vel stadig til en vis grad er. I Tommerup præstegård fortsatte hr. Jens Andersen under de nye betingelser, ligesom mange andre landsbypræster også blev i deres embede. Hvor skulle man ellers skaffe præster? Det betød, at præstens husholderske fra at være "præstedeje" nu forfremmedes til præstekone, og siden den tid og helt op til vore dage har præstekonen indtaget en særdeles betydningsfuld stilling i sognet. I dag er præstekonerne en uddøende race, og om føje år vil kvindelige præster sidde i de fleste af landets præstegårde. Men op gennem århundreder har folk, der søgte til præstegården om råd og vejledning, ofte foretrukket køkkendøren frem for hoveddøren. Stærke damer har siddet i præstegården her. I hundreder af år gjaldt den regel, at præster, når han overtog et embede, var forpligtet til at forsørge forgængerens enke, hvis en sådan fandtes. Det var også tilfældet flere gange i Tommerup præstegård. En af disse kvinder var Ingeborg Rasmussen. Der som purung blev gift med den aldrende præst Anders Mortensen (nr. 3 i præsterækken, søn af nr.2). Da han døde i 1628, overtoges enken af efterfølgeren i embedet Ole Nielsen Stenløse, der dog døde 5 år efter. Nu indgik Ingeborg sit tredje ægteskab med den efterfølgende præst Claus Laursen Assens i 1635 og mente vel nu at skulle dø i præstegården gammel og mæt af dage. Men så skulle ikke være. I 1657 erklærede Danmark Sverige krig, og de krigsvante svenske tropper indtog hurtigt den jyske halvø, for derefter den l. januar 1658 i den hårdeste vinter i mands minde at sætte over isen over Lillebælt til Fyn og derfra videre over Langeland og Lolland til Sjælland. Overalt drog de hærgende igennem landet også her på Fyn. Gårdene lagdes øde, beboerne enten dræbt eller flygtet, og mange indrulledes i de svenske

4 hære for aldrig mere at vende tilbage. 26. februar 1658 blev der sluttet den forsmædelige fred i Roskilde (i Høje Tåstrup præstegård), hvorved vi mistede alle Skånelandene. Karl den tiende Gustav beholdt sine tropper i landet, men efter stormen på København og nederlaget ved Nyborg i november 1659 drog svenskerne på deres tilbagetog atter hærgende gennem Fyn. Disse, man kan vel kalde dem marodører, kom atter igennem Tommerup. Præsten iklædte sig pjalter og snavs og flygtede til skovs. Ingeborg var for stolt til at flygte, mens tid var, og blev. Hun truede af de indtrængende landsknægte, og det kom hende dyrt at stå. Da de ubudne gæster havde forladt præstegården, fandt man hende lemlæstet og skændet liggende død på gulvet i bryggerset med knust hjerneskal. Ikke noget at sige til at hr, Claus aldrig blev den samme som før, Selv døde han 6 år efter. Hr. Claus efterfulgtes af sin kollega Jakob Knudsen Fangel, der giftede sig med sin forgængers plejedatter, der ingenlunde stod tilbage for sin forgængerinde fru Ingeborg. Anna Meel havde som stor pige oplevet noget af svenske krigenes rædsler, som havde hærdet hende. Hun og hendes mand blev stamfædre til den slægt, som antog navnet "Tommerup". Af deres børn kan nævnes Claus, senere sognepræst her, Knud, præst i København og Frantz, som købte Bågegård. Anna Meel tog sammen med sin husbond fat på at bringe orden i tingene på et tidspunkt, hvor det så rædderligt ud med alle de mange ødegårde, og hvor andre havde travlt med at rage til sig. Hvorvidt præsten selv var særlig ihærdig vides ikke, men efterfølgeren, der først havde været kapellan hos hr. Jacob i 3 år Hr. Jørgen Jensen og ved forgængerens død overtog embedet og fru Anna, var af nøjagtig samme kaliber som hun. Dygtige har de begge været, og begge holdt de fast på deres rettigheder, hvad præstejorden angik. Snart begyndte sladderen at gå fra mand til mand i sognet. Præsten og hans kone har jo til alle tider været et godt samtaleemne, for good and worse, ikke mindst det sidste. Ved en udretning af kirkegårdsdiget havde han sikkert taget mere ind til sin køkkenhave end rigeligt var. Han lod køre møg ud på marken om søndagen. Han havde vist også 4 pillet noget ved vægten, når der skulle måles korn på loftet, osv. osv. I sognet fik hr. Jørgen tilnavnet "Den onde præst". Efter sin død i 1691 måtte slig en slet person bøde for sine onde gerninger, og snart lød det at den afdøde "gik igen" og huserede i såvel præstegården som vel især i kirken ved nattetide. Til sidst blev det så galt, at man måtte tilkalde biskoppelig assistance, og kun ved udnyttelse af sine evner og kræfter til det yderste lykkedes det hans højærværdighed at mane den usalige afdøde i jorden, så han nu kunne få lov til at hvile i fred side om side med sin djærve ægteviv, salig fru Anna Meel, under kirkegulvet. De "Tommerupper" sad nu sikkert og solidt fast i sognet. Hr. Claus Jacobsen Tommerup gjorde nu sit indtog i præstegården, og ved sin side havde han nok en stærk kone, Cathrine Juul til at overtage sine to magtfulde forgængeres position som præstekone i huset. Det var dem, der over hoveddøren opsatte en planke, der bærer indskriften "Fred med den, der kommer ind. Frelse eller hjælpe for dem, som går ud". Planken er stadig anbragt på den gamle præstegård i Den fynske Landsby. Indskriften er på latin og findes i afskrift over døren end til præstens studereværelse i den nuværende præstegård. Apropos den slags indskrifter havde jeg over min dør i Vrå præstegård den hellige Benedikts motto: "Ora et labora" d.v.s. "Bed og arbejd". Sønnen Jacob Clausen Tommerup havde overtaget Bågegård efter sin farbroder Frantz, og hr. Claus fik senere af sin broder Knud i København overdraget skødet på kirken m.m., hvilket kort efter gik videre til sønnen på Bågegård. Jo, de var holdne folk. Men desværre var hr. Claus besat af den ulyksalige trang til at beskæftige sig med den sorte kunst, åndemaneri. En dag kom fru Cathrine for skade at overraske ham midt i denne beskæftigelse og bad ham venligt men bestemt at holde op med den slags. Herover blev han så forstyrret i hovedet, at han måtte opgive sit embede i 1715 og flyttede ind til sønnen på Bågegård til sin død Der fortælles, at han til tider blev helt ustyrlig og for at få ham til at falde til ro, måtte sønnen køre ham en tur til præstegården og hjem igen. Det kunne til tider ske efter mørkets frembrud, og dette bragte vel nyt liv i den gamle historie om den onde frue til Høgsholt, der ved midnatstide i en sort karet kørte over Sortebro, selv om det lå 150 år tilbage i tiden. Jacob Clausen Tommerup og hans hustru Else Kirstine Rosenvinge var jo kirkeejere af Tommerup kirke og havde desuden 1. prioritet på Brylle kirke. Det var dem, der udstyrede kirken med en ny altertavle 1742, og prædikestolen bærer desuden deres våbenskjold, også fra 1742, visende dels et par krydslagte kanoner med en Davidsstjerne over, dels en rose og dels en fuglevinge. Kaptajn (det var hans titel) Tommerup døde allerede året efter, og enken

5 giftede sig 2 år efter med en premierløjtnant, senere major, Jacob Banner. Denne var, som der siges om kong Kristian I. "En bundløs pung" og ødte mestedelen af kirke, gård og andet gods bort ved pantsættelser, så at stedsønnen Knud Tommerup kun fik overladt de sølle rester, der var tilbage af fordums pragt og herlighed. I 1780 vendte Tommerup og Brylle kirker tilbage til præsten, der nu hed Jens Balslev. Vi går nu tilbage til år Det var det år Claus Jacobsen Tommerup var nødt til at trække sig tilbage på grund af føromtalte omstændigheder. Embedet overtoges af den kun 25-årige Jens Rasmus Balsløw, søn af amtsforvalter i Odense Rasmus Andersøn og hustru Maria Elisabeth Bang. I et af de sidste par år før sin død skrev Jens Balsløw sit curriculum vitae (d.v.s. levnedsløb) som er bevaret, som citeres i flere slægtsbøger. Her beretter han om de tre ægtefæller, der fulgte efter hinanden som præstekoner i Tommerup. Umiddelbart efter sin tiltrædelse ægtede han sin forgængers datter Anna Medea Tommerup, hvilket sikkert var klogt af ham for at have et godt forhold til denne slægt. Hun døde et par år senere, efter at have født en dødfødt søn (sandsynligvis af barselsfeber). Om hende skriver han: "Så kort som dette ægteskab, så kjærligt var det og, at jeg til hendes æreminde kan melde, at hun hverken i ord eller omgjængelse overtrådte den kærlighespligt, hvormed hun var mig forbunden. "Et halvt års tid efter giftede han sig med Maria Sophia Luja, ældste datter af professor Laurits Luja og Cathrine Stoud. Naturligvis havde Jens B. og Maria kendt hinanden fra Odense, om end hun må have været en del yngre. De fik givetvis et meget lykkeligt ægteskab, og de fik 6 børn. I 1731 døde Maria Balsløv 33 år gammel. Om hende skriver Jens Balsløv:" Det behagede Gud anno 1718 d. 6. aug. at tilføje mig en kjær ægtefælle i professor lujas ældste datter Maria, hvis yndige skabning og oprigtige omgjængelse jeg stedse holder i kjærligt æreminde." Derefter følger navnene på børnene og han fortsætter: "Det følgende år behagede den alene viise, men derhos nådige Gud på ny at såre mit hjerte ved en kjær ægtefælles død, idet han d. 24. aug. efter en 6 ugers foregående svaghed bortkaldte ved en salig død min elskeligste hustru fra mig og vore 5 uopdragne børn." Det var noget af en opgave købmandsdatteren fra Randers, Marianne Rasmusdatter Simonsen, måtte tage sig på, da hun i Jens Balsløvs 3. ægteskab i 1734 skulle overtage de 5 "uopdragne " børn. Selv fik hun en lille pige i 1736, der dog kun fik lov til at leve 1 år. Jens Balsløw fortæller videre: "Anno 1750 d. 24 juni behagede det atter Gud at lade mig 3. gang erfare den sorrig, som en kjær ægtefælles død kan forårsage, siden hvilken tid han også år efter andet har behaget alt mere og mere at lade mig erfare de skrøbeligheder og den afmagt, som alderdommen fører med sig. I hvilken han såvel som i min foregående livstid har ladet mig nyde mange prøver af sin faderlige kjærlighed og uforskyldte nåde." Jens Balsløw fortsætter sine erindringer med netop at berette om, hvordan han allerede fra tidlig barndom har mærket sig under Guds beskyttelse. Først da han som 5-årig var på besøg i Særslev præstegård hos sin morfar hr. Hans Bang og der var udsat for næsten at blive offer for et vådeskud, der gik lige forbi ham, men som ramte tjenestepigen, som fejede gulv, og kom til at såre hende i ansigtet, så der måtte hentes en læge fra Odense til at sy såret sammen. Jens Balsløw Anden gang var han 8 år og efter morfaderens død boede hos sine forældre, som i deres have havde en dam, der på det tidspunkt var islagt. Han var så uheldig at falde i dammen og forsvandt under isen. Bortset fra to løb alle de andre drenge deres vej. Men den ældste af de to klamrede sig til en pæl ved bredden og stak sin fod ned under isen, så Jens kunne få fat i den og således blive halet ind på det tørre. 5

6 I samme forbindelse omtaler han også, at hans senere hustru Maria Sophie som lille var faldet ud af sin ammes arm og var røget ud af vinduet og på 1. sal og ned på stenbroen i Vestergade. Professor Luja, der just snakkede med en mand i stueetagen, så til sin store forbløffelse sin førstefødte suse forbi vinduet, men da han kom ud, og det i en vis fart, fandt han barnet ganske uskadt. To gange har familien i Tommerup præstegård været på nippet til at indebrænde, da der var opstået ildebrand om natten, men begge gange var ilden opdaget i tide. Jens B slutter sit curriculum med disse ord: "Den samme nådefulde Gud og al barmhjertigheds Fader, som har ført mig gennem ild og vand til at vederkvæges, han give mig fremdeles sin nåde til at leve bestandig i min Frelser Jesus samfund den øvrige tid, som hans forsyn har tiltænkt mig her i verden, og indlade mig omsider af nåde til sin glæde og salighed i himlen! Amen." Jens Balsløw døde 1761 og efterfulgtes af sin ældste søn Rasmus Jensen Balsløw, som de sidste 4 år, faderen levede, havde været dennes kapellan. Han var gift med Cathrine Juul. Ved hans død 1779 læste svogeren Thomas Mortensen Bredsdorff, der var gift med hans søster Cathrine Stoud Balsløw, følgende digt ved begravelsen: "En lærd og dygtig mand er lagt i denne kiste, en Guds retsindig præst nu kirken måtte miste, da salig Balsløw gik i evigheden ind, hvis afgang går mig nær og rører vist mit sind, som kendte ham, og hos ham mange dyder, der alle vel, men mest dog præstestanden pryder. Thi lærdom, dyd, forstand, når de er samlede, Må spottere endog sig jo beskæmmet see. Hans lærdom var vel stor, men levnet ikke mindre Ustraffeligt, da han sig aldrig lod forhindre Fra dydens rette vej ved nogen verdens sag, men levede sin Gud og næste til behag. Den dyrebare mand besad den rare gave, med en sagtmodig ånd for høje og for lave at tale Herrens sag med sådan kraft og fynd, at den endog blev rørt, som leved' hen i synd. Fritænkeren blev stum, når manden ville tale, Kort sagt: han vidste ret at dele sandhed ud, Og efterkom sin Guds ved Paulus givne bud. Og som hans lærdom var, således var hans levnet. Om nogen blev ham fjendsk, han lod det gå uhævnet, Mod alle viste sig som en oprigtig ven, Og elsket var af dydige igjen. Han vandrede med Gud, og Han tog hannem bort. Dette gravvers fortæller i grunden lige så meget om forfatteren som om den, han skriver om. Af hans børn var der 3 sønner: Jeremias Fr. R. Balsløw, kammerråd og amtsforvalter for Kronborg distrikt, Jens Rasmussen Balsløw, som 30 år gammel overtog faderens embede, den tredje søn var den 1 år yngre broder Jørgen Carstens Block Balsløw. Og nu begynder en ganske speciel historie. Jens R. Balsløw havde forlovet sig med en datter af nabopræsten i Verninge, men hun dør kun 19 år gammel. Næsten umiddelbart efter dør hendes fader, hr. Trolle også. Hjemme i Verninge præstegård sidder nu enken Inger Trolle tilbage med en datter Karen, som er ved at være "mandbar". Kort efter kører en vogn op foran døren, det er hr. Jens fra Tommerup, der er på frierfødder. Men det er bare ikke Karen, det drejer sig om, men derimod moderen, der var en smuk og statelig dame vel sådan omkring de 40. Det er året 1786, Fru Inger bliver gift med bejleren, og Jens R. Balsløw overtager embedet i Verninge. Karen var altså blevet forbigået i denne omgang. Nu overtager broderen Jørgen embedet som sognepræst over Tommerup-Brylle pastorat, og to år efter rykker den 15-årige Karen Trolle ind i Tommerup præstegård som præstekone. De to bliver utroligt lykkelige sammen, det vidner det bjælkestykke, de satte over døren i præstegården med deres initialer JKBB 1792 KTB, om. Så sker tragedien. Jørgen B. dør år 1800, og Karen står tilbage med 3 små drenge og er gravid med det 4. barn, men nu skorter det på friere, ingen melder sig som ansøgere. Så dukker en underlig fyr op, Rasmus Rasmussen, meget svagsynet. Han forpligtiger sig nu kontraktligt til at ægte fru Karen. Hvis han ikke overholder sin kontrakt, skal han erlægge 600 rigsdaler. Det trækker ud med brylluppet, nu da hr. Rasmus har fået embedet. Der bliver familieråd, og da familien forlanger, at han enten gifter sig med Karen eller også betaler de 600 rigsdaler, smækker han omgående alle pengene på bordet. Da er det, at fru Karen bryder sammen og får et varigt nervesammenbrud. Heldigvis havde hun en stærk familiekreds bag sig, der tog sig af hende og børnene. De der siden betegnes som Tommerupgrenen af Balsløwslægten. Efterkommerne blev dygtige og solide håndværkere i det midtfynske. Balsleværaen var slut efter 85 år i Tommerup præstegård, men Laurits Luja Balslev og hans efterkommere kom til at sidde i Hårslev præstegård i 125 år, og Bredsdorfferne i Vester Skerninge i 75 år, alle nedstammede fra den første Balslev i Tommerup. (Disse to slægter samt slægten Leth, der alle i generationer har siddet rundt omkring i fynske præstegårde, kan alle føres tilbage til Jens Rasmussen Balsløw, min tip-tip-tipoldefar på min mødrene side). 6

7 Vi går nu ind i det næste århundrede, 1800 tallet. Efter den store nordiske krig 1700 til 1721 havde Danmark ikke været i krig i ca. 80 år. Men nu rasede Napoleonskrigene overalt i Europa. Danmark forholdt sig neutralt og tjente fedt på krigen. Det fik dog en brat afslutning, da Englænderne efter Københavns bombardement i 1807 og tabet af hele vores orlogsflåde kastede os i armene på uromageren Napoleon, for Danmark noget af en katastrofe. Statsbankerotten i 1813, tabet af Norge i 1814, som Sverige fik efter tabet af Finland, og desuden var vort landbrug helt gået bagud af dansen. Og dog blev dette århundrede vel et af de mest skelsættende i Danmarkshistorien i mange henseender, for mens 1700tallet i det øvrige Europa betyder kulturens kulmination, er 1800tallet med rette af professor Hal Koch kaldt "Blomstre som en rosengård". Det 19. århundrede er dansk åndslivs guldalder med navne som Oehlenschh.ger, Thorvaldsen, H.C. Andersen, Kierkegård og Grundtvig og mange, mange flere. I sammenligning med disse "sole" var præsterne i Tommerup Præstegård vel kun at ligne med små "kerter". De to næste i series pastorum Rasmus Rasmussen og Andreas Borch virkede kun få år. Derimod skete der noget, da den næste præst kom til. Det var faldet i Thorkild Lunds lod i de år, han var præst her, ( ) at skulle trækkes med nogle af de folk som tilhørte de såkaldte "gudelige forsamlinger". Her i sognet samledes man på gården Pindstofte, og i Brylle sogn var det på gården Store Skræppenborg. Jeg skal senere berette om det åndelige røre, der gik over landet i disse år, og som spaltede sig i to fløje, Grundtviganismen og Indre Mission. Sønnen Jens Nicolaj Lund efterfulgte faderen, og var præst her indtil Nu fulgte så Christian Erik de Thurah (af den kendte Thurah slægt) og hans hustru Caroline. De var lidt ældre folk af den gamle skole, så af og til måtte de ryste de grå lokker over deres to sønners livsudfoldelser, der til tider førte til faderlige formaninger. Også præstens børn har altid været godt samtalestof i befolkningen. Dog må det tilføjes, at candidaten, der var stud. theol. Christian Hendrik de Thurah, i 1864 fik sæde i Folketinget og i 1865 i Rigsrådet. Han stemte i 1866 imod den reviderede grundlov, hvilket må tjene til hans ære, og endte sine dage som sognepræst i Hesselager. Så den gamle havde da grund til at være stolt af denne søn, der havde voldt nogen bekymring i sine unge dage. Selv døde gamle de Thura efter en embedstid her på 20 år. Med grundloven 1849 afskaffedes enevælden, der blev religionsfrihed. Forsamlingsfrihed og en hel masse andre friheder. I efterfølgeren Carl Henrik Emil Schernings tid ( ) adskiltes Tommerup-Brylle pastorat, efter at det havde hørt sammen i mange hundrede år. Det skete i 1877, og samme år blev Brylle præstegård bygget. Den står der endnu. Befolkningstilvæksten i Tommerup sogns nordlige del omkring stationsbygningen gjorde denne deling nødvendig. I tiåret ( ) virkede Theoplilus Elieser Trolle Barfoed i Tommerup Sogn. Ganske specielle fornavne, må man sige. Det må formodes, at hans fader vel har tænkt sig, at de skulle svare til sønnen. Det første af navnene betyder "elsket af Gud", det andet "Guds hjælp", den trofaste Abrahams tjener. Men man må vist sige, at han også blev elsket af sin menighed som en tro Herrens tjener, en mand i hvem humor og alvor forenedes i hårfin balance. Han var så at sige hele sognets præst også for den del af menigheden, der sluttede sig til Indre Mission. Få af sognets præster har fået et smukkere eftermæle end han. For eftermanden Conrad Friederich Valdemar Schmidt-Phiseldeck (han stammede fra Flensborg) var det en hjertesag at få rejst en kirke i stationsbyen, fordi han måske følte at denne del af sognet kunne føle sig lidt "stedmoderligt" behandlet og derfor startede med den kirkesag, der tre år senere resulterede i den "Broholm Kirke", som han aldrig opnåede at se, da han efter at være flyttet til Sct. Hans kirke i Odense i 1904 døde kort tid efter. En sølvkrans fra hans båre er ophængt i Broholm Kirke. 7

8 Ved menighedsrådsvalget i 1903 opnåede Indre Mission at få tre repræsentanter i rådet, og det lykkedes dem at få en troende præst valgt, Thorvald Ingomar Petersen, der fik et i forhold til sine forgængere noget længere embedstid Det var i det tidsrum Tommerup Højskole blev oprettet og blomstrede på livet løs. Efter ham kom Martin F. Meisner I hans tid blev stationsbyen bestemt ikke "stedmoderligt" behandlet og i modsætning til mange af sine forgængere, der fandt sit sidste hvilested på Tommerup kirkegård, var det hans ønske at blive begravet på Broholm kirkegård, hvor jeg også om føje tid skal stedes til hvile tæt op af Gudshuset. Pastor Meisner hørte i modsætning til forgængeren til den grundtvigske lejr. Så er vi nået frem til den tid flere husker, hvor sjællænderen Hans Kristian Haugård havde sin tid her Han havde først været præst i Allerup, derefter i Fredericia og var så vendt tilbage til Fyns land i slutningen af besættelsestiden. Han døde i 1986 gammel og mæt af dage i sit otium i Nyborg. Siden 1970 har der været 4 præster i Tommerup. Aksel Nielsen , gift med Julie, datter af kinamissionær Alfred Hansen, senere præst i Rødding. Jens Ejnar Feddersen , gift med Signe f. Andersen. Efter at være holdt op som præst her, døde han året efter, og Signe flyttede tilbage til Tommerup. Hun blev den sidste "full-time" præstekone, og i sit otium tager hun ivrigt del i aktiviteterne omkring kirken. Med sine musikalske evner er hun altid parat til at sætte sig til klaveret, når der skal synges her eller der. Desuden har hun altid været parat til at sætte sig på orgelbænken og med kort varsel som vikar at gøre tjeneste ved gudstjenesten. Ole Wierød var her kun i 4 år, for så at søge embede andet steds. Han skal siden være konverteret til den romersk-katolske tro. Vore nuværende præstefolk Svend Fårvang og hustru Birgit blev hentet fra Vancouver i British Columbia Canada, hvor han var præst i Dansk Kirke i Udlandet (DKU). De kom til Tommerup 1991 og vil forhåbentlig blive her et godt stykke tid. Om det åndelige liv i Sognet De Gudelige forsamlinger Tommerup Højskole Naturligvis har det åndelige liv her i nogen grad været præget af de præster, der har haft deres virke i pastoratet, der indtil 1877 bestod af Tommerup og Brylle sogne. Troligt har befolkningen fulgtes ad til gudstjenester og kirkelige handlinger, især vel begravelser. 8

9 De store rørelser vel fortrinsvis i byerne har sikkert ikke berørt befolkningen her synderligt, før vi nærmer os ca. begyndelsen af tallet, og da det for alvor begyndte at røre sig her, var det ikke noget, der var opstået i overklassen, men blandt gårdmænd, husmænd og småhåndværkere, og vel nærmest i protest mod herremænd, biskopper og præster. Allerede ved århundredskiftet var der i sognet "gammeldags troende", der ikke kunne nøjes med den rationalistiske forkyndelse, der lød fra de fleste danske prædikestole. De søgte andet steds hen, og det var de to præster Rasmus Balslev i Hårslev og Jens Frederiksen i Vigerslev. Her fra sognet var det vel sidstnævnte man gik i kirke hos. Begge præster var nære venner, og i samfulde 50 år fulgtes de i tykt og tyndt, begge med tæt forbindelse til Brødremenigheden i Christiansfeld. at skulle affinde sig med, at ens sognebørn "gik over åen efter vand" når de drog til Vigerslev, noget andet var det, at man oven i købet holdt gudelige forsamlinger på Pindstoftegården og på Store Skræppenborg, hvor en ulærd bortløben snedker og træskomand gav sig til ar prædike og samlede fulde huse. I det store og hele må man sige, at den religiøse bevægelse i første halvdel af 1800 tallet var det, man i dag kalder en græsrodsbevægelse. Men hvad var da årsagen til dette? 1700 tallet bød i det øvrige Europa på to parallelle bevægelser, Pietisme og Rationalisme. Begge understregede de individets ret til "frit at tænke tro og tale". Begge understregede også den enkeltes ansvar. Begge åndsretninger gjorde også op med dels kirken dels statsmagtens overformynderi Takket være landboreformerne blev bønderne mere frie og adskillige andre tidligere småkårsfolk også. I protest mod de rationalistiske præsters efter manges mening åndløse forkyndelse samlede "de vakte" rundt omkring til møder i private hjem. Her på Fyn skal især to mænd nævnes. Den første var Christian Madsen fra Bregnør Mark i Munkebo sogn. Han var snedker og tømrer og havde også lidt bondearbejde. Ved sammen med sin kone at læse en opbyggelig bog, Bogatzkys "Gyldne skatkiste" blev han vakt, det var i Derefter drog han rundt på Fyn og talte ved møder i private hjem. Han var en af lederne af den fynske vækkelse, og på grund af sine forsamlinger og sine stærke udtryk om sin sognepræst kom han i fængsel. Peter Larsen Skræppenborg Prins Christian (den senere Christian VII) greb ind til fordel for ham, og han fortsatte med at tage rundt og prædike. Retssagen gik sin langsomme gang og først den 9. april 1829 faldt dommen i højesteret. Madsen dømtes til at betale 30 rigsdaler til Odense amts fattigkasse, en ret mild dom. Men da sagen var helt afsluttet var han afgået ved døden, 19. april Også hertil kom Christen Madsen, jeg er utilbøjelig til at mene, at pastor Thorkild Lund har været primus motor til at få Madsen bragt i spjældet, men det faldt i hans lod netop at være på dette sted og på dette tidspunkt under det "religiøse uvejr". En ting var det Den anden af de to mænd, der her skal nævnes var Peder Larsen, der som ung landmåler havde sin gang på Store Skræppenborg i Brylle Sogn. Tyve år gammel giftede han sig med den 17 år ældre datter på gården og overtog denne. Inden dette skete havde han flittigt læst i de bøger, der fandtes på gården, og var også påvirket af fromhedslivet hos folkene der. Dog var det mødet med Christen Madsen, der virkelig kom til at ændre hans liv. Samtidig med at han i bund og grund var bonde og vedblev dermed til sin død. I en alder af 70 år, drog han ud som lægprædikant ikke blot her på Fyn, men overalt i Jylland. For at bo mere 9

10 centralt solgte han gården i Brylle og købte en gård i landsbyen Dons i nærheden af Kolding. På en af sine rejser mødte han på Mors den unge Kristen Kold, der blev stærkt påvirket af ham. Dette medførte, at Kristen Kold på grund af sin påvirkning af den gudelige bevægelse fra da af var forhindret i at blive ansat i folkeskolen. Til alt held, må man vel sige, for Kold fik jo et andet og meget større virkefelt. "De gudelige forsamlinger" kaldtes disse åndelige tiltag i landet, såvel i Jylland og på Fyn som på Sjælland og andre dele af landet øst for Storebælt. Dels var disse forsamlinger grundlæggende for de to store vækkelsesbevægelser Indre Mission og den grundtvigske, som de gudelige forsamlinger splittedes op i. Peder Larsen Skræppenborg sluttede sig til Grundtvigianerne, mens for eksempel man her på egnen sluttede sig til Indre Mission, hvis rette navn var "Kirkelig forening for den Indre Mission". Det var vel takket være præsten Vilhelm Beck at bevægelsen forblev i Folkekirken, mens en stor del af de Grundtvigske dannede valgmenigheder og frimenigheder. Monstro der i hjemmene her i sognet endnu findes nogle af de gamle bøger, der flittigt blev læst. Det drejer sig blandt andre om vel især Dr. Martin Luthers huspostil og Jesper Brockmanns huspostil. Efter søndagens kirkegang var det ikke usædvanligt, at husfaderen om eftermiddagen læste dagens prædiken for sin husstand. Der var også andre opbyggelige bøger såsom Thomas af Kempis "Christi efterfølgelse", Christian Scrivers "Sjælekval" og John Bunyans "En pilgrims vandring". De gudelige forsamlinger reagerede kraftigt imod den rationalistiske salmebog "Den Evangeliske christelige Salmebog" om hvilken de sagde "at den hverken var evangelisk eller kristelig". I stedet tyede man til de gamle salmebøger Kingos, Brorsons ja selv Guldbergs. Man reagerede også imod den nye katekismus, Balles lærebog der indførtes ved skoleloven af 1814, og flere steder opdrog man børnene i "Herrens formaning" gennem den gamle katekismus af Erik Pontoppidan fra pietismens dage. Dels kan man ikke undervurdere de gudelige forsamlingers betydning for det folkestyre der oprettedes i Danmark efter junigrundloven af For det var jo spørgsmålet om frihed, uafhængighed og ansvar, der prægede vækkelsen. Netop disse ting var afgørende for, at man turde flytte ud på egen jord og bryde med det gamle landsbysamfund. Indre Mission Vilhelm Beck I 1853 stiftede en flok lægfolk det, de kaldte "Foreningen for Indre Mission", hvis leder var en smed, Jens Larsen. Formanden dannede en frimenighed og bevægelsen ville nok være endt i sekt-væsen (Larsen gik senere over til Irvingianerne), hvis ikke nogen præster var trådt til, der iblandt Vilhelm Beck opløste de foreningen og dannede en ny med navnet "Kirkelig forening for Indre Mission i Danmark". Fra da af og til sin død i 1901 var Vilhelm Beck bevægelsens ukronede konge. Rundt omkring i landet sluttede man sig til. Også her i vort sogn sluttede de "gammeldags troende" sig til Indre Missions venner. I 1883 startede en søndagsskole for børn hos husmand Peder Chr. Nielsen, og tilrejsende missionærer holdt møder i købmand Christiansens sal i Knarreborg. I 1886 tiltrådte en ung lærer, Rasmus Nielsen Hansen, embedet i Kivsmose skole, og her blev der også holdt møder og søndagsskole. I det hele taget må lærer Hansen siges at være initiativtager til mange tiltag i sognet i over 40 år. 10

11 En juleaften 1888 fulgtes lærer Hansen og lederen af søndagsskolen, Hans Peder Pedersen, ad fra kirken og snakkede om at få virkeliggjort tanken om opførelsen af et missionshus, der kunne samle møder og søndagsskole under samme tag. De indkaldte til et møde 14. januar 1889, og de fremmødte 15 kvinder og mænd vedtog at få rejst et missionshus. Det første man gjorde var at få blåstemplet planen af pastor Theophilius Barfoed, som glad og gerne gav sin velsignelse dertil. På indsamlingslisterne skrev han følgende: "Man har bedt mig om en anbefaling for byggesagen. Hensigten er såvel begrundet og klar, at den må kunne vække sympati hos enhver hos enhver, som bærer christen navn, og i dette vil være med til at støtte og styrke sine brødre og søstre i troen på vor frelser Jesus Kristus. Pengespørgsmålet vil jeg ikke indlade mig på at bedømme, på det kan der ses med forskellige øjne, men på Guds rige iblandt os, kan der kun ses på en måde, når man har det kært, og det skulle derfor glæde mig, om enhver vil yde sit. Selv enkens skærv foragter Herren ikke, at denne bygning så hurtigt som muligt måtte kunne fremmes." Med denne anbefaling i ryggen gik man i gang. En grund til bygningen havde man allerede fået skænket af gårdejer Anders Rasmussen; den var beliggende nær Skovstrupvejs udmunding i Sortebrovej Allerede den 18. november 1889 blev missionshuset indviet, ikke af Vilhelm Beck men af en anden af IM's høvdinge, pastor C.C.J. Asschenfeldt-Hansen, Sæby, senere forstander for Nørre Nissum seminarium. Han gjorde et vist indtryk blandt disse beskedne mennesker. En dreng på 12 år, Axel Axelsen, søn af en af de fem i bestyrelsen, Peter Axelsen, lagde mærke til, at standspersonen kørte på 1. klasse og skulle have et klækkeligt honorar. Men så var han vel også pengene værd. Huset skulle jo som alle andre missionshuse i landet have et bibelsk navn. Man valgte navnet "Salem", det gamle navn for Jerusalem, nævnt i 1. Mosebog kapitel 14, hvor byens konge og ypperstepræst for den allerhøjeste, kom Abraham i møde og takkede og velsignede denne for sejren over den indtrængende fjende. Salem er det samme som "Shalom", der betyder fred, det ord, der jo her på Fyn staves med "de tre små bogstaver." Tanken er vel heller ikke så fjern, at de gode navngivere har tænkt på indskriften over præstens dør: "Fred med dem, der går ind. Frelse til dem, der går ud herfra." Nu havde "samfundet" fået deres hjem, der som andre missionshuse tilskødes Indre Mission. Det var den sidste snes år før århundredskiftet, disse huse blev rejst. I 1880 var der 2, omkring 1900 ca

12 Her i sognet startede "Tommerup Pigeforening" samt en forening for ynglinge, begge havde til huse i "Salem", og snart efter tilsluttedes de KFUK og KFUM i Danmark. Der var nær kontakt de første adskillige år med højskolen efter dennes oprettelse. De unge piger kørte deres løb, de unge mænd deres; men i 1949 var tiden moden til, at de ville køre fælles løb. Det blev vedtaget i januar måned, og foreningen af de to fik navnet "Tommerup sogns kristelige ungdomsforening". I skrivelse af 26. april meddelte generalsekretær Lykkegård Nielsen for KFUM og KFUK, at foreningen var blevet optaget under navnet "Tommerup sogns kristelige ungdomsforening under KFUM og KFUK i Danmark" og dermed tillige i KFUM's og KFUK's Verdensforbund. Så vidt så godt. Samarbejdet mellem de to køn forløb stort set gnidningsløst, men som årene gik dalede medlemstallet, og ved den sidste generalforsamling den 23.august 1979 vedtoges det at nedlægge foreningen. 90 år var gået siden dette arbejde begyndte. Efter besættelsestiden blev der dannet en spejdertrop af "de grønne spejdere", KFUM-spejderne, som kun fik en kort levetid, og i indberetningen til fælles bestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark for året 1950 meddeltes det at "troppen er i opløsning". I 1982 oprettedes, delvis på initiativ fra nogle unge lærere på Tommerup Efterskole, en ny KFUMspejdergruppe. De gule drengespejdere og de blå pigespejdere i "det danske spejderkorps" havde sluttet sig sammen. Noget sådant ville mange inden for KFUM og KFUK- spejderne også her i sognet. Det blev dog ikke til noget på landsplan. I Tommerup slog man dog pjalterne sammen og kaldte sig KFUMspejderne, idet man sagde at de fire bogstaver stod for "Kristelig forening for unge mennesker". Man har igennem snart 20 år bevist levedygtigheden, idet gruppen her består af ca 100 medlemmer og noget lignende også i Verninge. Det må siges at være ret imponerende i betragtning af det væld af tilbud der gives børn og unge i dagens Danmark. Tommerupspejderne har deres samlingssted på en gård på Krengerupvej. Men hvordan gik det så med den i sin tid så blomstrende søndagsskole? Ak, det hører vel en svunden tid til, da søndagsskolebørnene fyldtes med betagelse, når de lod deres beskedne femører dumpe ned i "negerdrengen", og denne taknemmeligt nikkede med hovedet for hver en mønt, der gled ned i den. Eller de små bibelske billeder, der tildeltes. Eller huske de søndagsskoleudflugter, først med charabancer og jumber og andre hestetrukne vehicler, senere., hvor gårdmændene tjenstvilligt stillede deres køretøjer, nu Ford A'er årgange , chevrolet'er og Essex'er 12 eller hvad de nu hed, til disposition. Og hvor turen gik til et eller andet udflugtssted, hvor der også var mulighed for udendørs sysler så som "To mand frem for en enke", "Klap ud" eller "Tyv ja tyv det skal du være," mens forældrene lejrede sig på medbragte plaider og så til. Til andre tider foregik det på præstegårdens plæner, måske med en andagt i kirken først. Megen rød og gul sodavand er tyllet ned til den medbragte kringle og sandkage. Tjah, minderne har man da lov at ha!" Næsten 6 snese år er gået siden Indre Mission begyndte sit børnearbejde i sognet. I dag eksisterer søndagsskolen som sådan ikke mere, men som en slags forsættelse er der i dag en lille klub for børn under betegnelsen 1313-klubben (Børnenes bibelklub), der samles hver mandag eftermiddag. Det tidligere drengehjem, nu højskole. Efter postkort afsendt Vi vil nu gå 100 år tilbage i tiden. Ved menighedsrådsvalget i 1903 fik Indre Missions liste 83 stemmer og to indvalgt og en tredje kom ind på en anden liste, hvoriblandt lærer Hansen, Kivsmose skole. Senere fik IM to indvalgt i sognerådet. Den ene var førnævnte lærer Hansen, der blev næstformand og i nogle år også sognerådsformand. I 1905 skulle der vælges en ny præst. Fra IM havde man opfordret en præst fra Kirkefondskirken på Vesterbro i København, Getsemanekirken i Dannebrogsgade Th. Ingomar Pedersen til at søge det ledige embede. Det lykkedes, og i 25 år var han præst her.

13 Mændene bag oprettelsen af Tommerup Højskole. Efter postkort afsendt Fyns amt havde et drengehjem, et såkaldt asyl i Tommerup, men ønskede at få det nedlagt. Nu øjnede præsten og lærer Hansen chancen for at oprette en højskole i sognet. Et møde i præstegården fandt sted d. 24. maj 1906, og der blev oprettet et udvalg på 5, deriblandt de før nævnte. Drengehjemmet med omliggende arealer kunne købes for kr. og man fik det på hånden til l. juli. Nu gjaldt det om at skynde sig. De indkaldte til et møde i missionshuset d. 7. juni, hvor stemningen var positiv. Derefter kom et møde samme sted d. 19. juni med repræsentanter fra IM's samfund fra hele Fyn. Ved dette møde enedes man om at købe drengehjemmet og at oprette en højskole der under navnet Tommerup Højskole. Man havde været i forbindelse med en lærer ved Lyngby Landboskole, tidligere lærer på Haslev Højskole, Peder Sandbæk som muligt emne til forstander. Denne indvilgede i at tage mod tilbuddet og blev d. 4. august ansat som forstander ved skolen. Den 3. november startede skolen og ved indvielsen ved pastor Buch, Odense, mødte mennesker op. Da skolen begyndte, var 14 elever indmeldt; kort tid efter kom der 2 mere. 1. november ansattes lærer Peder Pedersen, der kom til at virke helt til Året efter ansattes lærer Laurits Evald Toftemark og virkede til Peder Sandbæk, som det ærlige menneske han var, gjorde opmærksom på, at han ikke var 100 % IM-and (måske 75 % vil jeg mene), men lige indtil 1940 ledede han skolen, indtil han kort efter sin afgang døde samme år. Langsomt og støt voksede antallet af elever, således var der på vinterholdet (mænd) 122 elever og på sommerholdet 1920 (piger) 125 elever. Perioden var elevmæssigt en stabil periode med gennemsnitstal for både sommer- og vinterhold på ca I 1940 tiltrådte Peter Møller stillingen som forstander og virkede i 25 år. De første 5-6 år var præget af besættelsen af Danmark, men det var også i de år elevtallet kulminerede med et gennemsnitstal på ca. 150 elever bortset fra , hvor skolen var besat af tyske flygtninge. I begyndelsen af 50-erne kom to nye lærere til Laurits Christensen og Niels Thing , 13

14 altså lige til højskolen lukkede for at give plads til efterskolen. For disse forstandere og lærere, der her er nævnt, drejede det sig ikke i første række om et levebrød og en 40-timers arbejdsuge. At være tilknyttet en højskole eller en efterskole, hvad enten den er indremissionsk eller grundtvig-kold'sk, er snarere en livsstil, der så at sige deles med ægtefælle og børn. Fra 60'erne begyndte elevtallet gradvis at gå tilbage, hvilket måske også skyldtes den store omlægning af det danske landbrug. Der blev færre og færre "plovdrenge og grydepiger", den gruppe, der i så mange år havde udgjort hoveddelen af de højskolesøgende. Det kom den næste forstander Hans Lindskov Rasmussen til at mærke. I øvrigt var han den første ikke-jyde blandt de førnævnte personer. På efterårsholdet 1975 var der 24 elever, og på forårsholdet 1976 var der 31 elever. Efter et par repræsentantskabsmøder blev der ved det tredie og sidste d. 20. februar 1976 besluttet at omdanne højskolen til en efterskole, og dermed var en æra på 70 år afsluttet. elevforening, der dog efterhånden som mange er døde, er blevet noget mindre. Stadig kommer der hvert år til den årlige elevfest på efterskolen. Elevforeningen, der p.t. omfatter over 2000 medlemmer er på den måde en slags bindeled mellem fortid og nutid. Udadtil har Tommerup Højskole haft sin store betydning både for lokalsamfundet og for IM.kredse i landsdelen samt været vært for landsdækkende møder og sammenkomster. Efterskolerne i Tommerup Hvad kom så Tommerup Højskole så til at betyde? Mindst elever har der i årenes løb i kortere og længere tid været på denne højskole. Af disse har næsten haft et længere højskoleophold. Der har også gennem årene været en stor 14 I de sidste 30 år er der overalt i landet oprettet efterskoler, som "paddehatte i en septembernat". På vidt forskelligt grundlag må man nok sige. Nogle tidligere højskoler er omdannet til efterskoler og er fortsat i traditionel indremissionsk eller grundtvigkold'sk ånd, andre nye er opstået med lignende grundlag, andre igen er idrætsefterskoler, og endelig er der en del ultra- socialistiske efterskoler efter "Tvind-modellen". Eleverne er i reglen på klassetrin, enkelte skoler har også elever på 8.klassetrin, alle vel i den alder, hvor forældrene måske kan være nok så besværlige, og hvor man for begge parters vedkommende kan finde det formålstjenligt at komme lidt på afstand af hinanden. Efter 9. eller 10. klasses afgangsprøve som den i folkeskolen går eleverne videre i deres uddannelse, til gymnasieskolen eller ud i erhvervslivet, men med en stor oplevelse rigere.

15 Tommerup Efterskole startede hvor højskolen holdt op i Skolens første forstanderpar var Kirsten og Svend Stidsen, der kom fra Haslev udvidede Højskole, og den 14. august ankom det første efterskoleelevhold. En del af det tidligere højskolepersonale fortsatte på skolen, enten som fastansatte eller løst ansatte i det samme spor med sin tilknytning til Indre Mission. 10 år senere blev skolen også tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark. Der er hvert år ca. 90 elever på skolen, og som på de fleste efterskoler er der også her "fuldt hus". Forskellige nye udvidelser har fundet sted i de forløbne år. Blandt disse kan nævnes, at i april 1983 blev den store hal indviet, således at der foruden legemlige udfoldelser også var mulighed for afholdelse af større arrangementer købte skolen en mindre landejendom "Ravnestedet" til lærerbolig og til eventuelt landbrug. Endelig kunne man i 1989 indvi en ny sportsplads. I 1993 tiltrådte ægteparret Stidsen efter 17 års virke som forstanderpar på Tommerup Efterskole stillingen som forstanderpar på Løgumkloster Refugium og efterfulgtes af forstanderparret Lene Bredtoft og Ulrik Gräs fra Rønde Høj- og Efterskole. I lokalsamfundet danner Tommerup Efterskole af og til rammen om større arrangementer i kirkeligt regi, og udadtil får skolen tillige også besøg af unge fra andre dele af verden. Der er også kontakt til den lokale gudstjenestemenighed, når skolens elever og lærere fylkes i og fylder bænkene i hele kirkens "fredsfløj". Når sognekirken er for lille, hænder det, at hallen tages i brug til gudstjeneste. Selv har jeg ved sådan en lejlighed sammen med en del af omegnens præster været med til at medvirke ved altergangen. Vestfyns Efterskole På en råkold dag midt i marts anno domino 1999 besøgte jeg Vestfyns Efterskole derude på Nørremarken et lille stykke vej nord for kirken. Udenfor står forstander Poul Pedersen og byder en velkommen. Først skal vi lige kigge lidt på skolen, Danmarks mindste efterskole med hen ved højst 30 elever. Tænk, at den kan køre rundt økonomisk set! Man får et kig ind i et af pigernes værelser; de bor tre og tre og sover i køjesenge. Ved siden af er den tidligere spisestue omdannet til PC-rum. Videre går turen over til fårestien, hvor man modtages af kraftig brægen. Og hvor nyfødte lam dier lystigt løs på de mødrene yvere. Endnu varer det nok nogen tid, før de får lov til at tumle sig udenfor. Der er også andre dyr såsom grise, fjerkræ og en hest. Stort set er man selvforsynende med naturalier på stedet som kød, frugt, kartofler og grøntsager. Eleverne på skolen har deres forskellige pligter. Nogle skal passe brændefyret, andre har køkkentjansen, atter andre må tage sig af det landbrugsmæssige. Alle er i sving fra kl. 7 morgen til kl. 21 aften. Her spises bestemt ikke "ladheds brød". I 1982 købtes en mindre landejendom på 14 tdr. land, og her rejstes etapevis nogle røde murstenshuse. Byggeriet afsluttedes med opførelsen af en idrætshal. På en lille høj på den anden side af vejen er der rejst en vindmølle. Den praler man ikke af. Den slags lader man visse andre om. Trods sin lidenhed har Vestfyns Efterskole i høj grad gjort sig bemærket ikke blot i lokalsamfundet men bestemt også videre ud. Noget af det første man lægger mærke til, når man kommer til skolen, er en stor bus, der med store bogstaver gør opmærksom på, hvem den tilhører; men samtidig står der også en anden skoles navn, og den skal man lede efter under helt andre himmelstrøg. Thi i virkeligheden er efterskolen ikke en men to skoler, den har også den i delstaten Tamil Nadu i Sydindien. "Ud med Grundtvig", altså ikke i betydningen "Yt" men i betydningen: ud i verden med "den gamles" skoletanker, der sammen med Kristen Kold blev den danske folkehøjskoles grundvold. På skolen i Indien er disse tanker forenet med Mahatmi Ghandhis livssyn. Der er tæt forbindelse mellem efterskolen her og den i Sydindien og en levende kontakt imellem med hyppige besøg både herfra og derfra. Desuden har skolen kontakter til Østeuropa, Tanzania og USA. Da projektet "Årets kulturlandsby" i 1996, og Tommerup var i centrum som årets landsby tog efterskolen i almindelighed og Poul Petersen i særdeleshed meget aktivt del. Blandt andet blev der sørget for at der kom 300 østeuropæere til Tommerup. I lokalsamfundet har efterskolen berøring med foretagender lige fra triatlon til museet Lilleskov Teglværk. Desuden har Ældresagen i Tommerup- Vissenbjerg-Årup ofte afviklet arrangementer her på skolen. Under forstanderparret Poul Pedersen og Ruth Klit Poulsens initiativrige ledelse er Vestfyns Efterskolen ikke en uvæsentlig kulturfaktor i Tommerup. Artiklen er gengivet efter utrykt manuskript af pastor Henning Aagaard Poulsen i Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup. Artiklen er illustreret med billeder fra Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup. Nyere fotos er taget af Margit Egdal. Artiklen er digitaliseret i juni 2012 af Margit Egdal. 15

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mariæ Bebudelses Dag. 6.april 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (da b).

Mariæ Bebudelses Dag. 6.april 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (da b). Mariæ Bebudelses Dag. 6.april 2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30 (da b). Salmer: Hinge kl.9: 441-71/ 106-102 Vinderslev kl.10.30: 441-117- 448,v1-3 (dåb) v.4-6/ 106-101- 71 Tekst; Luk 1,46-55:

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere