10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv"

Transkript

1 10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv

2 Indhold Indledning 4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er 6 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kultur- og fritidsforvaltningen 8 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse af forældrene 10 Råd nr. 4 Tæt samarbejde med de frivillige foreninger 12 Råd nr. 5 De stærkt udsatte børn og unge 14 Råd nr. 6 Fritidsvejlederen skal have en alsidig profil 16 Råd nr. 7 Et godt match mellem barn og leder giver succes 18 Råd nr. 8 Tænk alsidigt ved rekruttering 20 Råd nr. 9 Tæt opfølgning sikrer fastholdelse 22 Råd nr. 10 Det rigtige match mellem barn og aktivitet 24 Fritidspas på budgetter i Høje-Taastrup 26 Vi er alle lige gode råd er udgivet af: SERVICESTYRELSEN Børn & ungeenheden Edisonsvej 18, Odense C Telefon: Layout: COWI A/S Foto: ISTOCK og Mikkel Dalsby (side 28) Mads Danquah (side 29) DDS, Det Danske Spejderkorps ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: : Indholdet er udarbejdet for Servicestyrelsen af COWI A/S Download kataloget fra: Der kan frit citeres fra kataloget med angivelse af kilde. 3

3 Indledning Et aktivt fritidsliv giver udsatte børn og unge mulighed for at mødes på lige fod med andre børn og unge. Deltagelse i en fritidsaktivitet kan også give adgang til at møde rollemodeller og få et net værk af voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet. Forskning viser imidlertid, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsakti viteter, end børn generelt er i Danmark. Kommunen kan i samarbejde med det frivillige foreningsliv være med til at sikre rammerne for, at udsatte børn og unge får et bedre og mere aktivt fritidsliv. Det kræver en særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastholde de udsatte børn og unge i en fritidsaktivitet. Indsatsen er et forebyggende tiltag i forhold til en sårbar gruppe af børn og unge, der kan få øget deres trivsel og tilegne sig sociale kompetencer gennem deltagelse i fritidslivet. Baggrund for rådene Med idékataloget 10 gode råd vil vi gerne inspirere til udvikling af ny praksis og metoder i arbejdet med udsatte børn og unges fri - tidsliv. Rådene er uddraget af de erfaringer og den viden, som satspuljeprojektet Forsøg med fritidspas og forskningsprojektet Ud - satte børns fritidsliv har givet. Begge projek - ter blev gennemført i årene med støtte fra Socialministeriet. Fritidspasmodeller Forsøget med fritidspas afprøvede forskellige modeller. Dels modeller, hvor der enten blev givet fritidsvejledning eller kontingentstøtte, dels modeller, der kombinerede vejledning og økonomisk støtte. Kombination giver bedste resultater Forsøget med fritidspas viste blandt andet, at de bedste resultater opnås, når fritidsvejled ning bliver kombineret med økonomisk støtte. Det er fritidsvejlederen, der sikrer kontakten og det rette match mellem barnet eller den unge og fritidsaktiviteten, mens det er den økonomiske støtte, der sikrer, at barnet eller den unge kan deltage på lige fod med øvrige børn og unge. Den økonomiske støtte kan dække udgifter til kontingent, transport, udstyr, lejre mv. Resultaterne i forsøgsperioden var så gode, at vi ikke var i tvivl om, at fritidspasset skulle være en del af kommunens forebyggelsesindsats i forhold til udsatte børn og unge Formand for Fritidsog Kultur-udvalget i Høje-Taastrup Kommune 4 5

4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er Samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er vigtig for at skabe en fælles forståelse af, hvem de udsatte børn er. Det skaber et grundlag for en fælles indsats i forhold til at inkludere udsatte børn og unge i fritidslivet, f.eks. ved at sikre dem et fritidspas. Det er vigtigt, at de relevante kommunale forvaltninger bliver enige om en fælles definition af gruppen af udsatte børn og unge - herunder også gruppen af stærkt udsatte børn og unge. Med en fælles forståelse kan der blive skabt enighed om, hvorvidt f.eks. børn med socioemotionelle problemer, udadreagerende børn og ensomme børn betegnes som udsatte eller ikke-udsatte. Beskriv kommunens samlede indsats Den fælles definition af, hvem de udsatte børn er, giver et godt udgangspunkt for at skabe enighed om og beskrive kommunens samlede indsats på fritidsområdet overfor målgruppen. Det løfter kommunens bestræbelse på at sikre et bedre og mere koordineret samarbejde mellem de forvaltninger og afdelinger, der beskæftiger sig med udsatte børn og unges fritidsliv. Samtidig kan der bygges bro mellem de forskellige kulturer, der ofte gør sig gældende i f.eks. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen. Fritidsliv er vores akilleshæl vi har ikke så meget at prale af og sam arbejder kun sporadisk med Kultur og Fritid der findes ingen klar politik om hvad der bruges økonomisk på fritids aktiviteter i kommunen. Leder af familierådgivningen i en dansk kommune Følg børnene Et tæt samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger sikrer de bedste resultater for de udsatte børn og unge. Samtidig sikrer et tæt samarbejde også, at kommun ens kontaktperson i forhold til foreningslivet er orienteret om, hvordan det går børnene. 6 7

5 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kulturog fritidsforvaltningen Forsøget med fritidspas har vist, at en forankring af ordningen i den del af forvaltningen, der varetager fritidsområdet, giver de bedste resultater på grund af forvaltningens tætte kontakt til foreningslivet i kommunen. Et godt og tæt samarbejde med de frivillige foreninger er forudsætningen for, at flere udsatte børn og unge bliver integreret i fritidslivet. Kultur- og fritidsforvaltningen har et godt kendskab til de vilkår, som foreningerne opererer på og kan tilpasse ordningen, så det bliver nemt for foreningerne at inkludere børn og unge på fritidspas. Forsøget med fritidspas har samtidig vist, at en organisatorisk forankring uden for socialforvaltningen skaber en lettere kontakt til forældrene, fordi de undgår at føle, at familien bliver en social sag i det kommunale system. Stort behov for tværfagligt samarbejde Særligt i forhold til at nå gruppen af stærkt udsatte børn og unge er det afgørende, at der etableres et tæt samarbejde mellem social forvaltningen og den forvaltning, som administ rerer fritidspasordningen. Socialforvaltningen har et indgående kendskab til de stærkt udsatte børn og unge og kan pege på børn, der har behov for ekstra støtte, f.eks. i form af en voksen, der deltager i aktiviteten sammen med dem. Uanset organisationsform er der et stort behov for tværfagligt samarbejde og koordination på tværs af organisationsenheder for at skabe de bedst mulige forhold for de udsatte børn og deres fritidsliv. Skab et tydeligt netværk Når det er besluttet, hvor ordnin - gen skal placeres, er det vigtigt, at der etableres et tydeligt sam - arbejdsnetværk til andre relevante forvaltninger i kommunen, herunder til de enkelte institu tioner og skoler, som kender børn ene og de unge. Vi er ikke et socialpolitisk projekt. Vi er spejdere. Hos os er vi alle sammen lige. Når vi har den blå uniform på, er der ingen forskel. Det lægger vi meget vægt på, og det betyder, at de udsatte børn ikke behøver at føle sig anderledes eller uden for hos os. Gruppeleder i Det Danske Spejderkorps 8 9

6 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse af forældrene Forskning viser, at de børn og unge, som har mest glæde af deres fritidsliv, nyder opbakning fra deres forældre. Det gælder også for udsatte børn og unge. Aktiv inddragelse af forældrene bidrager til et godt forløb med fritidspas. Kommunerne er som et led i anbringelsesreformen begyndt at arbejde mere systematisk med forældreinddragelse og læring. Det er positivt. Forskning viser nemlig tydeligt, at forældrenes opbakning til deres børns fritidsliv er vigtig. De børn, som ikke har et aktivt fritidsliv, kommer ofte fra hjem, hvor forældrene er ressourcesvage og mangler sociale kompetencer. Anden voksenstøtte I tråd med forskningen viste forsøget med fritidspas, at det er nødvendigt at sikre de udsatte børn og unge voksenopbakning. Det betyder, at kommunen skal overveje hvordan ordningen kan medvirke til at inddrage forældrene i børnenes fritidsliv. Konkret kan det f.eks. i forhold til de yngre børn være at skabe eller erstatte forældre- opbakning gennem fritidsvejlederne, ældre søskende etc. I forhold til børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk er det væsentligt, at deres forældre får kendskab og tillid til, hvad det frivillige foreningsliv går ud på. Det er særligt afgørende for forældre til piger, som i højere grad kan få lov til at deltage, hvis fritidstilbuddet er formidlet gennem en voksen, som forældrene har tillid til. Det kan f.eks. være en lærer fra pigens skole. Er det ikke muligt at inddrage forældrene, anbefales det, at der sikres en anden voksenstøtte til barnet. Det kan f.eks. være ved, at man indbyrdes i foreningen prøver at inddrage flere trænere eller ledere i de aktiviteter, hvor de udsatte børn og unge deltager. Skab alternativer Når en fritidspasordning iværksættes er det vigtigt at overveje, hvordan og i hvilket omfang kommunen vil inddrage forældrene. Er det ikke muligt at inddrage forældrene, er det vigtigt, at kommunen har andre alternativer, så barnet sikres en anden voksenstøtte

7 Råd nr. 4 Tæt samarbejde med de frivillige foreninger Når kommunen samarbejder med de frivillige foreninger, er det vigtigt, at kommunen holder en løbende dialog med foreningerne. Samtidig er det af stor betydning, at de frivillige foreninger får én fast kontaktperson i kommunen. mange børn foreningen kan integrere, hvilke oplysninger den enkelte leder skal have/må få og hvilket kursus, foreningen eventuelt kan have brug for. Det er også vigtigt, at der er klare aftaler om opfølgning, hvis der opstår problemer med barnet. Fasthold tæt dialog Det er vigtigt løbende at støtte og være i dialog med de frivillige ledere i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge for at kommunen kan sikre opfølgning på barnet, både hvis der er konkrete problemer med barnet og for at sikre, at barnet kan rummes og fastholdes i aktiviteten. En undersøgelse viser, at der i mange kommuner er brug for en tættere dialog mellem forvaltning og frivillige foreninger. De frivillige ledere efterlyser konkrete oplysninger om børnenes baggrund og information, hvis et barn er i akutte problemer. Samtidig giver nogle ledere udtryk for, at de har brug for at få mere viden om, hvad det indebærer at arbejde med udsatte børn og unge. Det anbefales, at foreningerne løbende støttes i arbejdet med de udsatte børn og unge. Støtten skal dels give de fri villige foreninger en forståelse af deres rolle i indsatsen over for de udsatte børn, dels give foreningerne et kendskab til de lovgiv ningsmæssige rammer f.eks. for udveksling af personfølsomme oplysninger. Klare aftaler med foreningerne Det betyder i praksis, at kommunen vil have fordel af at indgå en præcis aftale med den enkelte forening om f.eks., hvilke og hvor Det skal være nemt for foreningerne. Der må ikke være for meget papirarbejde, og det har været vigtigt for os, at der har været én person, som vi bare har kunnet kontakte, Træner i en idrætsforening Brug princippet om én indgang Forsøget med fritidspas har vist, at det er vigtigt med én indgang til kommunen for de foreninger, som samarbejder med kommunen om at inkludere udsatte børn og unge. Det er derfor af stor betydning, at der udpeges én fast kontaktperson i kommunen, der kan varetage den løbende dialog med foreningen om arbejdet med udsatte børn og unge

8 Råd nr. 5 De stærkt udsatte børn og unge At få gruppen af stærkt udsatte børn og unge integreret i de frivillige foreninger kræver både en særlig indsats og udvikling af nye metoder til at integrere og fastholde dem i fritidsaktiviteter. Erfaringerne fra forsøget med fritids pas viser, at gruppen af børn og unge med tunge adfærdsmæssige problemer ikke kan integreres i de frivillige foreninger alene ved at der gives økonomisk støtte og fritidsvejledning. At indgå i det organiserede fritidsliv udvikler, men forudsætter også sociale kompetencer i en vis udstrækning. Derfor skal der sikres et tæt samspil mellem den sagsbehandler, der kender barnet eller den unge og fritidsvejlederen, så det sikres at barnet eller den unge får et tilbud, som kan rumme barnet. Opsporing For at skabe kontakt til målgruppen af stærkt udsatte børn og unge kræves et tæt samspil mellem fritidsvejleder, sagsbehandler, gadeplansmedarbejder, SSP-konsulent o. lign. Samt at der er enighed på tværs af forvaltningerne om hvem målgruppen af stærkt udsatte børn og unge er. Valg af aktivitet I valg af aktivitet er det vigtigt, at være op - mærksom på at ikke alle børn kan håndtere f.eks. at deltage i en holdsport. En for ud - sætning for at inkludere denne gruppe er, at barnet eller den unge kan rummes i en frivillig forening. Dette afhænger både af barnet eller den unges adfærd og af den frivillige forenings kapacitet til at modtage og integrere stærkt udsatte børn og unge. være børn og unge, som har behov for særlig støtte for at kunne integreres i det eksisterende fritidsliv. Der er dog begrænsede er faringer fra forsøget med fritidspas med at nå denne gruppe. Kommunen kan med fordel afprøve og udvikle modeller for en udvidet fritidsvejledningsindsats i forhold til denne gruppe. Skab helhedsorienterede metoder I forhold til de stærkt udsatte børn og unge kan kommunen overveje, hvilke typer aktiviteter de skal tilbydes og om en kontaktperson skal deltage i aktiviteten. Da gruppen rummer både hjemmeboende børn med støttefor anstaltninger, børn anbragt på døgninstitution og børn anbragt i plejefamilier, er det vigtigt, at overveje forskellige metoder til at skabe et godt fritidsliv for det enkelte barn eller unge. Samtidig er det vigtigt at metoderne er helheds-orienterede og retter sig mod alle de elementer, der indgår i et godt fritidsliv for et barn eller en ung. Udvidet støtte Inden for gruppen af stærkt udsatte kan der 14 15

9 Råd nr. 6 Fritidsvejlederen skal have en alsidig profil Når kommunen ansætter en eller flere fritids - vejledere, er der en række krav til hans/hendes rolle. Fritidsvejlederen skal være synlig, have beslutningskompetence og kunne indgå i tæt samarbejde med de mange aktører, som har med de udsatte børn og unge at gøre. Erfaringerne fra forsøget med fritidspas viser, at fritidsvejlederens evne til at skabe relationer og opbakning har betydning for at få succes med ordningen. Den gode fritidsvejleder er synlig og har en solid viden om og et tæt samarbejde med de foreninger, som de udsatte børn og unge tager del i. Fritidsvejlederen kan koordinere indsatsen både i forhold til de udsatte børn og unge og de frivillige foreninger. Det er desuden væsentligt, at fritidsvejlederen kan etablere et tæt samarbejde med det øvrige frontpersonale, som har kontakt med målgruppen. Kommunen anbefales nøje at overveje fri tidsvejlederens profil inden vejlederen rekrutteres. Beslutningskompetence og tilstrækkelig tid Det er vigtigt, at fritidsvejlederen har en så klar beslutningskompetence, at han eller hun kan handle hurtigt og smidigt. Der er behov for, at fritidsvejlederen har til strækkelig med tid til at arbejde med indsatsen. Tidsforbruget af hænger af samarbejdet med frontmedarbejdere, om der er flere fritidsvejledere, kommunens størrelse og målgruppens type, omfang og geografiske placering. Klar metode for rekruttering af målgruppen Forsøget med fritidspas viser, at det interne samarbejde primært mellem folkeskolen og fritidsvejlederen er afgørende for identifikation og rekruttering af målgruppen. Derfor skal kommunen gøre sig klart, hvilken me tode man vil anvende. En model er at etablere en kontaktlærerordning, en anden at fritidsvejlederen kommer på besøg i de relevante klasser. Giv kompetence og tid Det er vigtigt, at den enkelte fri tids - vejleder besidder klar beslutningskom pe tence, så han eller hun kan handlehurtigt og smidigt til glæde for børn, unge og de frivillige foreninger. Er kommunens fritidsvejledere geografisk spredte, er det vigtigt at give dem mulighed for sparring og netværksdannelse

10 Råd nr. 7 Et godt match mellem barn og leder giver succes Forsøget med fritidspas viser, at succes med ordningen hænger nøje sammen med et godt match mellem de børn og unge, der får fritidspas og de frivillige ledere, der har interesse for at arbejde med udsatte børn og unge i foreningsregi. Det er et værdifuldt arbejde, som den enkelte frivillige leder og træner yder over for udsatte børn og unge. Deres arbejde kan med virke til at øge børnenes trivsel og på den måde bidrage til at kommunens forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Kommunen har derfor en interesse i at pleje det frivillige foreningsliv og hjælpe med at gøre det gode match muligt. Det er f.eks. nødvendigt at sikre, at det er voksne trænere med en vis pondus, der modtager store drenge. Samtidig er det ikke realistisk at tro, at de frivillige trænere og ledere er i stand til at inkludere alle udsatte børn og unge, da nogle børn og unge har vanskeligt ved at indgå i almindelige fritidsaktiviteter. Det vigtigt at respektere, at ikke alle frivillige trænere og ledere ønsker at påtage sig opgaven med at inkludere stærkt udsatte børn og unge. Klæd ledere og trænere på til opgaven En undersøgelse har vist, at der blandt de frivillige ledere er stor usikkerhed om deres deltagelse og rolle i kommunens arbejde med de udsatte børn og unge. De frivillige ledere har brug for værdsættelse af deres arbejde og for at forstå sammenhængen, tilrettelæggelsen og de lovgivningsmæssige rammer for det forebyggende arbejde. De skal klædes godt på. Det kan f.eks. ske ved etablering af kursus- og træningsforløb for frivillige idrætsledere. Skab klare retningslinjer Det er et godt afsæt for samar bejde, at kommunen sammen med foreningerne formulerer klare retningslinjer for frivillige lederes og træneres deltagelse i arbejdet med de ud - satte børn og unge. Retningslinjerne skal også af klare hvilke udsatte børn, de frivillige ledere og trænere kan forventes at være i stand til tage sig af

11 Råd nr. 8 Tænk alsidigt ved rekruttering Kommunen kan rekruttere en del af de børn og unge, som kan have fordel af et fritidspas, gennem folkeskolen. Men der er behov for at bringe andre samarbejdspartnere i spil for at rekruttere de stærkt udsatte børn og unge. Forsøget med fritidspas viser, at skolen er en central arena for at skabe kontakt til målgruppen. For mange børn og unges vedkommende er det oplagt at opspore dem gennem skolen, dvs. i et tæt samarbejde mellem lærere, SFO-medarbejdere og fritidsvejleder. Det er væsentligt at få skolens ledelse til at bakke op om indsatsen og det kan overvejes, om der skal afsættes ressourcer til f.eks. at frikøbe kontaktlærere et antal timer pr. uge. De stærkt udsatte børn og unge Det er ikke altid, at gruppen af stærkt udsatte børn og unge kan opspores gennem folkeskolen. Det er derfor en god idé med et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere, SSP-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere og fritidsvejledere. Særligt gruppen af stærkt udsatte hjemmeboende børn og unge kan være svære at opspore og fastholde i en fritidsaktivitet. Kommunen kan med fordel udvikle metoder til rekruttering/opsøgning og fatsholdelse i forhold til dene gruppe. Lav en tidlig indsats Forsøg med fritidspas viste, at det er vigtigt med en tidlig, kontinuer - lig og fastholdende indsats. F.eks. ved at begynde med den opsøg - ende indsats allerede i børnehavealderen og derefter gentage den på f.eks. 4. og 7. klassetrin. Dermed understøttes det, at børnene og deres familier tidligt får kendskab til mulighederne og kulturen inden for fritidslivet. Samt at der følges systematisk op i forhold til frafald

12 Råd nr. 9 Tæt opfølgning sikrer fastholdelse Det er vigtigt, at fritidsvejlederen og de fri - villige foreninger samarbejder målrettet om at fastholde de børn og unge, som har fået fritids pas. Det er kommunens opgave at få fastlagt, hvordan børn og unge, der hjælpes ind i en fritidsaktivitet, bliver fast holdt i denne. Fastholdelse af de udsatte børn og unge i for eningslivet er en vigtig del af fritids vejledningen. Fastholdelse kan bl.a. handle om rent praktiske forhold, som at barnet eller den unge kommer af sted og har egnet tøj og sko, og om hvorvidt barnet trives i aktiviteten. Derudover er det vigtigt, at træner og leder har en direkte kontakt til fritidsvejlederen, så f.eks. problemer kan løses akut, eller barnet kan tilbydes en anden fritidsaktivitet, hvis han eller hun ikke trives. Metodisk opfølgning Kommunen og fritidsvejlederen kan med fordel samarbejde med de frivillige foreninger om, hvordan der følges op på de enkelte børn og unge. Det anbefales, at der arbejdes med en metode til at sikre en kontinuerlig opfølgning på børnene og de unge, herunder en beskrivelse af hvilke opfølgningsaktiviteter, som træner og leder i klubben tager sig af, og hvilke opgaver fritidsvejlederen tager sig af. Der er ikke i forsøget med fritidspas udviklet systematiske metoder til op følgning og fastholdelse. Dette kan være et særligt fokuspunkt i det fremadrettede arbejde. Lav en nulpunktsanalyse Det kræver noget tid og menneskelig interesse at arbejde med udsatte børn. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og roser og anerkender dem. Det giver dem lyst til at fortsætte, Ungdomsformand i idrætsforening For at kommunen kan følge op på effekterne af indsatsen over tid, er det en god idé, at kommunen ud arbejder en kortlægning, også kaldet en nulpunktsanalyse, af børn og unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter

13 Råd nr. 10 Det rigtige match mellem barn og aktivitet Fritidsvejlederen skal sikre, at det ønske, barnet har til en fritidsaktivitet, også er realistisk i forhold til, hvad barnet kan klare. Ellers bliver det nemt til et nyt nederlag for barnet eller den unge. Tidligere forskning dokumenterer, at det i forbindelse med udsatte børn og unge er vigtigt at være opmærksom på at sport, herunder holdsport, ikke altid er den mest hensigtsmæssige aktivitet. Nogle børn kan godt håndtere at deltage i en holdsport, mens det for andre vil være for stor en udfordring. Det gælder særligt børn, der har været ofre for mobning, har en diagnose som ADHD eller andre problemer med at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig er det vigtigt med alternative aktiviteter til de børn, der ønsker at gå til andet end idræt f.eks. musikundervisning eller spejder. Der skal være plads til det udsatte barn Erfaringer fra forsøget med fritidspas viser, at det er væsentligt at sikre, at det hold og den aktivitet, der vælges, kan rumme barnet eller den unge. Det er f.eks. vigtigt, at der er tid til at give barnet eller den unge positiv voksenopmærksomhed, at foreningen har en anerkendende tilgang til børnene eller de unge og tager afsæt i deres ressourcer. Det kan overvejes, om der skal afsættes tid og ressourcer til at introducere barnet til forskellige aktiviteter, som kan være velegnede, så barnet får mulighed for selv at vælge inden for egnede aktiviteter. Inklusion i forhold til klassen Handler det om at inkludere barnet i den sociale sammenhæng i klassen, kan fritidsvejlederen tage udgangspunkt i, om der er flere fra klassen, som deltager i samme fritidsaktivitet. Ved at hjælpe det udsatte barn ind i samme aktivitet, kan der skabes et net - værk, som også vil smitte af i forhold til skolen. Tilbyd barnet forskellige aktiviteter Har kommunen etableret samarbejdsaftaler med en vifte af fri - villige foreninger - f.eks. idræt, spejder, musik mv. - giver det mulig - hed for at vælge en aktivitet, der matcher barnet eller den unge. Ligeledes kan barnet eller den unge tilbydes mulighed for at afprøve og vælge mellem forskellige egnede aktiviteter 24 25

14 Fritidspas på budgettet i Høje-Taastrup Høje-Taastrup Kommune har haft så gode erfaringer med fritidspas, at et enigt byråd nu har valgt at gøre ordningen permanent. Kommunen vurderer, at et aktivt fritidsliv for udsatte børn og unge er et vigtigt led i den forebyggende indsats. Både skoler og foreningsliv bakker aktivt op. Skolerne spiller en central rolle. I forsøgsperioden havde vi 7 skoler med i projektet. På hver af skolerne er der blevet afsat timer til, at én bestemt lærer kan sørge for, at de børn på skolen, som har et behov, får tilbud om fritidspas. Nu hvor ordningen er blevet permanent, er alle skoler med. Engagerede lærere er nøglen til succes. De ved hvilke børn, som har et behov. Det er vigtigt at kommunen afsætter en økonomisk ramme til at inddrage lærerne på skolerne, og få dem til at tro på projektet. Formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck. Høje-Taastrup Kommune gav i alt 230 børn og unge fritidspas i perioden fra medio 2007 til ultimo Lidt mere end halvdelen af børnene blev fastholdt i aktiviteten efter fritidspassets ophør, og kommunen har haft held med at nå forskellige grupper af børn. Resultaterne i forsøgsperioden var så gode, at vi ikke var i tvivl om, at fritidspasset skulle være en del af kommunens forebyggelsesindsats i forhold til udsatte børn og unge. Vi er lykkedes med at integrere mange nydanske børn, som ikke hidtil har været en del af foreningslivet, og vi kan se, at der opstår venskaber blandt børn på tværs af kommunens forskellige kvarterer, siger formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck Tæt kontakt til skoler og foreninger Fritidspasordningen er forankret i Høje- Taastrup Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning. Det har vist sig afgørende i forhold til at få foreningslivet til at støtte ideen: I Fritids- og Kulturforvaltning har vi i forvejen den tætte kontakt med hele foreningslivet. De kontakter har vi trukket på, når vi har været rundt i foreningerne for at fortælle om projektet. På den måde er fritidspas-projektet en del af den samlede opgaveløsning i kommunen, forklarer projektleder for forsøget med fritidspas Baris Atak, som også har varetaget kontakten med skolerne: Fastholdelse gennem anerkendelse Høje-Taastrup Idrætsforenings badmintonafdeling har modtaget mange børn på fritidspasordningen og har formået at fastholde en stor andel af børnene. Vi er tilstrækkelig mange voksne til, at en af os kan gå fra, hvis der er et barn, som er ked af det eller har behov for at snakke. Det kræver noget tid og menneskelig interesse at arbejde med udsatte børn. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og roser og anerkender dem. Det giver dem lyst til at fortsætte, forklarer Lars Jans, der er ungdomsformand i Høje-Taastrup Idrætsforening. Det skal være nemt for foreningerne Det har stor betydning for foreningen, at kontakten til kommunen er enkel. Det skal være nemt for foreningerne. Der må ikke være for meget papirarbejde, og det har været vigtigt for os, at der har været én person, som vi bare har kunnet kontakte, forklarer træner Susanne Jans, som understreger, at foreningerne har meget at vinde: Vi måler succes på, at børnene bliver bedre i forhold til deres udgangspunkt, at de får venner og trives. Og så bliver vi rigtig glade, når vi hører, at det går dem godt, og vi hjulpet dem på vej

15 Vi er alle sammen lige De blå spejdere Normannerne på Amager har i mange år integreret udsatte børn og unge i korpset. Det kræver ekstra voksenstøtte og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, men spejderne lægger vægt på, at de kan rumme mangfoldigheden. Der er ro og dyb koncentration, mens 18 blå spejderpiger og -drenge binder knob til den helt store guldmedalje i spejderhytten Normannerne på Amager. Spejderleder Dorthe Philpsen og to andre voksne bevæger sig rundt mellem børnene og giver instrukser, opmærksomhed og ros. Dybest set er det nogen af kodeordene i Normannernes succes med at integrere og fastholde de udsatte børn og unge. Vi er ikke et socialpolitisk projekt. Vi er spejdere. Hos os er vi alle sammen lige. Når vi har den blå uniform på, er der ingen forskel. Det lægger vi meget vægt på, og det betyder, at de udsatte børn ikke behøver at føle sig anderledes eller uden for hos os, siger Dorthe Philpsen. Vi er opmærksomme på, at de sårbare børn har brug for mere tid, anerkendelse og kærlighed, fordi de ikke får den hjemme. Derfor Vi fastholder børnene, fordi de får lov til at prøve en masse ting hos os. Når vi er på weekendtur, deltager børnene f.eks. i madlavningen. Det er en stor oplevelse, fordi mange af børnene får ikke lov at komme i køkkenet hjemme. Der skal ikke så meget til. Leder af Normannerne på Amager Dorthe Philpsen sørger vi for, at jeg kan gå fra, hvis der er et barn, som er ked af det eller har brug for at snakke. Kontakt med forældrene En del af de børn, som er spejdere hos Nor - mannerne, kommer fra familier, hvor forældrene er skilt. Det tænker Dorthe Philpsen på, når hun og de andre voksne planlægger f.eks. weekendture. med både far og mor. De skal jo begge to vide, hvad der foregår. Støtteforening Normannerne har en fond, så de sikrer, at de børn, hvis forældre slet ikke kan betale, også kan komme med på udflugt eller få en uniform. Hvert år søger Dorthe penge hos Sct. Georgsgilderne på vegne af de forældre, som ikke kan betale. Vi ved godt, at børnene ofte ikke får lov til at komme med på weekend, når de er hos deres far, fordi han ikke ser dem så ofte. Vi prøver at planlægge, så vi kan få så mange børn med. Men vi taler også med både mor og far, så vi sikrer os, at børnene får lov til at tage med. I det hele taget taler vi løbende Jeg plejer at sige til forældrene, at det ikke er en skam at få hjælp. Jeg forstår godt, at de ikke kan lægge flere hundrede kroner til side til en sommerlejr ud af et stramt budget. Heldigvis er der midler at søge. Det gør jeg for dem. Det vigtigste er, at børnene kommer med, fastslår Dorthe Philpsen

16 På baggrund af erfaringerne fra forsøg med fritidspas har satspuljepartierne besluttet, at afsætte 81,7 mio. kr. i perioden til ud bredelse af erfaringerne. Alle kommuner har mulighed for at søge om midler til at iværksætte en særlig ind - sats for at få ud satte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter. 30

17 SERVICESTYRELSEN Børn & ungeenheden Edisonsvej 18, Odense C Telefon:

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011

Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011 Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011 Som lovet på Integrationsministeriets temadag om udsatte børn og unges fritidsliv den 13. maj 2011, får I hermed en kort opsamling på dagens vigtigste

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

DBU Sjælland VELKOMMEN

DBU Sjælland VELKOMMEN VELKOMMEN SESSION 3: SOCIAL INKLUSION Coach- og mentoruddannelsen Et partnerskabsprojekt mellem DBU, Høje Tåstrup Kommune, Fløng Hedehusene Fodbold, Høje Tåstrup IF og Taastrup FC. Dagsorden 1. Velkomst

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Opprioriteringsforslag Budget 2015-2018

Bornholms Regionskommune Opprioriteringsforslag Budget 2015-2018 Bornholms Regionskommune Budget 2015-2018 Forslag nr Titel Udvalg Center BSU-04 Øgede driftsudgifter til IT i tilknytning til etablering af lærerarbejdspladser Børne- og Skoleudvalget 539 539 539 539 FKU-10

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere