10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv"

Transkript

1 10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv

2 Indhold Indledning 4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er 6 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kultur- og fritidsforvaltningen 8 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse af forældrene 10 Råd nr. 4 Tæt samarbejde med de frivillige foreninger 12 Råd nr. 5 De stærkt udsatte børn og unge 14 Råd nr. 6 Fritidsvejlederen skal have en alsidig profil 16 Råd nr. 7 Et godt match mellem barn og leder giver succes 18 Råd nr. 8 Tænk alsidigt ved rekruttering 20 Råd nr. 9 Tæt opfølgning sikrer fastholdelse 22 Råd nr. 10 Det rigtige match mellem barn og aktivitet 24 Fritidspas på budgetter i Høje-Taastrup 26 Vi er alle lige gode råd er udgivet af: SERVICESTYRELSEN Børn & ungeenheden Edisonsvej 18, Odense C Telefon: Layout: COWI A/S Foto: ISTOCK og Mikkel Dalsby (side 28) Mads Danquah (side 29) DDS, Det Danske Spejderkorps ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: : Indholdet er udarbejdet for Servicestyrelsen af COWI A/S Download kataloget fra: Der kan frit citeres fra kataloget med angivelse af kilde. 3

3 Indledning Et aktivt fritidsliv giver udsatte børn og unge mulighed for at mødes på lige fod med andre børn og unge. Deltagelse i en fritidsaktivitet kan også give adgang til at møde rollemodeller og få et net værk af voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet. Forskning viser imidlertid, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsakti viteter, end børn generelt er i Danmark. Kommunen kan i samarbejde med det frivillige foreningsliv være med til at sikre rammerne for, at udsatte børn og unge får et bedre og mere aktivt fritidsliv. Det kræver en særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastholde de udsatte børn og unge i en fritidsaktivitet. Indsatsen er et forebyggende tiltag i forhold til en sårbar gruppe af børn og unge, der kan få øget deres trivsel og tilegne sig sociale kompetencer gennem deltagelse i fritidslivet. Baggrund for rådene Med idékataloget 10 gode råd vil vi gerne inspirere til udvikling af ny praksis og metoder i arbejdet med udsatte børn og unges fri - tidsliv. Rådene er uddraget af de erfaringer og den viden, som satspuljeprojektet Forsøg med fritidspas og forskningsprojektet Ud - satte børns fritidsliv har givet. Begge projek - ter blev gennemført i årene med støtte fra Socialministeriet. Fritidspasmodeller Forsøget med fritidspas afprøvede forskellige modeller. Dels modeller, hvor der enten blev givet fritidsvejledning eller kontingentstøtte, dels modeller, der kombinerede vejledning og økonomisk støtte. Kombination giver bedste resultater Forsøget med fritidspas viste blandt andet, at de bedste resultater opnås, når fritidsvejled ning bliver kombineret med økonomisk støtte. Det er fritidsvejlederen, der sikrer kontakten og det rette match mellem barnet eller den unge og fritidsaktiviteten, mens det er den økonomiske støtte, der sikrer, at barnet eller den unge kan deltage på lige fod med øvrige børn og unge. Den økonomiske støtte kan dække udgifter til kontingent, transport, udstyr, lejre mv. Resultaterne i forsøgsperioden var så gode, at vi ikke var i tvivl om, at fritidspasset skulle være en del af kommunens forebyggelsesindsats i forhold til udsatte børn og unge Formand for Fritidsog Kultur-udvalget i Høje-Taastrup Kommune 4 5

4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er Samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er vigtig for at skabe en fælles forståelse af, hvem de udsatte børn er. Det skaber et grundlag for en fælles indsats i forhold til at inkludere udsatte børn og unge i fritidslivet, f.eks. ved at sikre dem et fritidspas. Det er vigtigt, at de relevante kommunale forvaltninger bliver enige om en fælles definition af gruppen af udsatte børn og unge - herunder også gruppen af stærkt udsatte børn og unge. Med en fælles forståelse kan der blive skabt enighed om, hvorvidt f.eks. børn med socioemotionelle problemer, udadreagerende børn og ensomme børn betegnes som udsatte eller ikke-udsatte. Beskriv kommunens samlede indsats Den fælles definition af, hvem de udsatte børn er, giver et godt udgangspunkt for at skabe enighed om og beskrive kommunens samlede indsats på fritidsområdet overfor målgruppen. Det løfter kommunens bestræbelse på at sikre et bedre og mere koordineret samarbejde mellem de forvaltninger og afdelinger, der beskæftiger sig med udsatte børn og unges fritidsliv. Samtidig kan der bygges bro mellem de forskellige kulturer, der ofte gør sig gældende i f.eks. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen. Fritidsliv er vores akilleshæl vi har ikke så meget at prale af og sam arbejder kun sporadisk med Kultur og Fritid der findes ingen klar politik om hvad der bruges økonomisk på fritids aktiviteter i kommunen. Leder af familierådgivningen i en dansk kommune Følg børnene Et tæt samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger sikrer de bedste resultater for de udsatte børn og unge. Samtidig sikrer et tæt samarbejde også, at kommun ens kontaktperson i forhold til foreningslivet er orienteret om, hvordan det går børnene. 6 7

5 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kulturog fritidsforvaltningen Forsøget med fritidspas har vist, at en forankring af ordningen i den del af forvaltningen, der varetager fritidsområdet, giver de bedste resultater på grund af forvaltningens tætte kontakt til foreningslivet i kommunen. Et godt og tæt samarbejde med de frivillige foreninger er forudsætningen for, at flere udsatte børn og unge bliver integreret i fritidslivet. Kultur- og fritidsforvaltningen har et godt kendskab til de vilkår, som foreningerne opererer på og kan tilpasse ordningen, så det bliver nemt for foreningerne at inkludere børn og unge på fritidspas. Forsøget med fritidspas har samtidig vist, at en organisatorisk forankring uden for socialforvaltningen skaber en lettere kontakt til forældrene, fordi de undgår at føle, at familien bliver en social sag i det kommunale system. Stort behov for tværfagligt samarbejde Særligt i forhold til at nå gruppen af stærkt udsatte børn og unge er det afgørende, at der etableres et tæt samarbejde mellem social forvaltningen og den forvaltning, som administ rerer fritidspasordningen. Socialforvaltningen har et indgående kendskab til de stærkt udsatte børn og unge og kan pege på børn, der har behov for ekstra støtte, f.eks. i form af en voksen, der deltager i aktiviteten sammen med dem. Uanset organisationsform er der et stort behov for tværfagligt samarbejde og koordination på tværs af organisationsenheder for at skabe de bedst mulige forhold for de udsatte børn og deres fritidsliv. Skab et tydeligt netværk Når det er besluttet, hvor ordnin - gen skal placeres, er det vigtigt, at der etableres et tydeligt sam - arbejdsnetværk til andre relevante forvaltninger i kommunen, herunder til de enkelte institu tioner og skoler, som kender børn ene og de unge. Vi er ikke et socialpolitisk projekt. Vi er spejdere. Hos os er vi alle sammen lige. Når vi har den blå uniform på, er der ingen forskel. Det lægger vi meget vægt på, og det betyder, at de udsatte børn ikke behøver at føle sig anderledes eller uden for hos os. Gruppeleder i Det Danske Spejderkorps 8 9

6 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse af forældrene Forskning viser, at de børn og unge, som har mest glæde af deres fritidsliv, nyder opbakning fra deres forældre. Det gælder også for udsatte børn og unge. Aktiv inddragelse af forældrene bidrager til et godt forløb med fritidspas. Kommunerne er som et led i anbringelsesreformen begyndt at arbejde mere systematisk med forældreinddragelse og læring. Det er positivt. Forskning viser nemlig tydeligt, at forældrenes opbakning til deres børns fritidsliv er vigtig. De børn, som ikke har et aktivt fritidsliv, kommer ofte fra hjem, hvor forældrene er ressourcesvage og mangler sociale kompetencer. Anden voksenstøtte I tråd med forskningen viste forsøget med fritidspas, at det er nødvendigt at sikre de udsatte børn og unge voksenopbakning. Det betyder, at kommunen skal overveje hvordan ordningen kan medvirke til at inddrage forældrene i børnenes fritidsliv. Konkret kan det f.eks. i forhold til de yngre børn være at skabe eller erstatte forældre- opbakning gennem fritidsvejlederne, ældre søskende etc. I forhold til børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk er det væsentligt, at deres forældre får kendskab og tillid til, hvad det frivillige foreningsliv går ud på. Det er særligt afgørende for forældre til piger, som i højere grad kan få lov til at deltage, hvis fritidstilbuddet er formidlet gennem en voksen, som forældrene har tillid til. Det kan f.eks. være en lærer fra pigens skole. Er det ikke muligt at inddrage forældrene, anbefales det, at der sikres en anden voksenstøtte til barnet. Det kan f.eks. være ved, at man indbyrdes i foreningen prøver at inddrage flere trænere eller ledere i de aktiviteter, hvor de udsatte børn og unge deltager. Skab alternativer Når en fritidspasordning iværksættes er det vigtigt at overveje, hvordan og i hvilket omfang kommunen vil inddrage forældrene. Er det ikke muligt at inddrage forældrene, er det vigtigt, at kommunen har andre alternativer, så barnet sikres en anden voksenstøtte

7 Råd nr. 4 Tæt samarbejde med de frivillige foreninger Når kommunen samarbejder med de frivillige foreninger, er det vigtigt, at kommunen holder en løbende dialog med foreningerne. Samtidig er det af stor betydning, at de frivillige foreninger får én fast kontaktperson i kommunen. mange børn foreningen kan integrere, hvilke oplysninger den enkelte leder skal have/må få og hvilket kursus, foreningen eventuelt kan have brug for. Det er også vigtigt, at der er klare aftaler om opfølgning, hvis der opstår problemer med barnet. Fasthold tæt dialog Det er vigtigt løbende at støtte og være i dialog med de frivillige ledere i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge for at kommunen kan sikre opfølgning på barnet, både hvis der er konkrete problemer med barnet og for at sikre, at barnet kan rummes og fastholdes i aktiviteten. En undersøgelse viser, at der i mange kommuner er brug for en tættere dialog mellem forvaltning og frivillige foreninger. De frivillige ledere efterlyser konkrete oplysninger om børnenes baggrund og information, hvis et barn er i akutte problemer. Samtidig giver nogle ledere udtryk for, at de har brug for at få mere viden om, hvad det indebærer at arbejde med udsatte børn og unge. Det anbefales, at foreningerne løbende støttes i arbejdet med de udsatte børn og unge. Støtten skal dels give de fri villige foreninger en forståelse af deres rolle i indsatsen over for de udsatte børn, dels give foreningerne et kendskab til de lovgiv ningsmæssige rammer f.eks. for udveksling af personfølsomme oplysninger. Klare aftaler med foreningerne Det betyder i praksis, at kommunen vil have fordel af at indgå en præcis aftale med den enkelte forening om f.eks., hvilke og hvor Det skal være nemt for foreningerne. Der må ikke være for meget papirarbejde, og det har været vigtigt for os, at der har været én person, som vi bare har kunnet kontakte, Træner i en idrætsforening Brug princippet om én indgang Forsøget med fritidspas har vist, at det er vigtigt med én indgang til kommunen for de foreninger, som samarbejder med kommunen om at inkludere udsatte børn og unge. Det er derfor af stor betydning, at der udpeges én fast kontaktperson i kommunen, der kan varetage den løbende dialog med foreningen om arbejdet med udsatte børn og unge

8 Råd nr. 5 De stærkt udsatte børn og unge At få gruppen af stærkt udsatte børn og unge integreret i de frivillige foreninger kræver både en særlig indsats og udvikling af nye metoder til at integrere og fastholde dem i fritidsaktiviteter. Erfaringerne fra forsøget med fritids pas viser, at gruppen af børn og unge med tunge adfærdsmæssige problemer ikke kan integreres i de frivillige foreninger alene ved at der gives økonomisk støtte og fritidsvejledning. At indgå i det organiserede fritidsliv udvikler, men forudsætter også sociale kompetencer i en vis udstrækning. Derfor skal der sikres et tæt samspil mellem den sagsbehandler, der kender barnet eller den unge og fritidsvejlederen, så det sikres at barnet eller den unge får et tilbud, som kan rumme barnet. Opsporing For at skabe kontakt til målgruppen af stærkt udsatte børn og unge kræves et tæt samspil mellem fritidsvejleder, sagsbehandler, gadeplansmedarbejder, SSP-konsulent o. lign. Samt at der er enighed på tværs af forvaltningerne om hvem målgruppen af stærkt udsatte børn og unge er. Valg af aktivitet I valg af aktivitet er det vigtigt, at være op - mærksom på at ikke alle børn kan håndtere f.eks. at deltage i en holdsport. En for ud - sætning for at inkludere denne gruppe er, at barnet eller den unge kan rummes i en frivillig forening. Dette afhænger både af barnet eller den unges adfærd og af den frivillige forenings kapacitet til at modtage og integrere stærkt udsatte børn og unge. være børn og unge, som har behov for særlig støtte for at kunne integreres i det eksisterende fritidsliv. Der er dog begrænsede er faringer fra forsøget med fritidspas med at nå denne gruppe. Kommunen kan med fordel afprøve og udvikle modeller for en udvidet fritidsvejledningsindsats i forhold til denne gruppe. Skab helhedsorienterede metoder I forhold til de stærkt udsatte børn og unge kan kommunen overveje, hvilke typer aktiviteter de skal tilbydes og om en kontaktperson skal deltage i aktiviteten. Da gruppen rummer både hjemmeboende børn med støttefor anstaltninger, børn anbragt på døgninstitution og børn anbragt i plejefamilier, er det vigtigt, at overveje forskellige metoder til at skabe et godt fritidsliv for det enkelte barn eller unge. Samtidig er det vigtigt at metoderne er helheds-orienterede og retter sig mod alle de elementer, der indgår i et godt fritidsliv for et barn eller en ung. Udvidet støtte Inden for gruppen af stærkt udsatte kan der 14 15

9 Råd nr. 6 Fritidsvejlederen skal have en alsidig profil Når kommunen ansætter en eller flere fritids - vejledere, er der en række krav til hans/hendes rolle. Fritidsvejlederen skal være synlig, have beslutningskompetence og kunne indgå i tæt samarbejde med de mange aktører, som har med de udsatte børn og unge at gøre. Erfaringerne fra forsøget med fritidspas viser, at fritidsvejlederens evne til at skabe relationer og opbakning har betydning for at få succes med ordningen. Den gode fritidsvejleder er synlig og har en solid viden om og et tæt samarbejde med de foreninger, som de udsatte børn og unge tager del i. Fritidsvejlederen kan koordinere indsatsen både i forhold til de udsatte børn og unge og de frivillige foreninger. Det er desuden væsentligt, at fritidsvejlederen kan etablere et tæt samarbejde med det øvrige frontpersonale, som har kontakt med målgruppen. Kommunen anbefales nøje at overveje fri tidsvejlederens profil inden vejlederen rekrutteres. Beslutningskompetence og tilstrækkelig tid Det er vigtigt, at fritidsvejlederen har en så klar beslutningskompetence, at han eller hun kan handle hurtigt og smidigt. Der er behov for, at fritidsvejlederen har til strækkelig med tid til at arbejde med indsatsen. Tidsforbruget af hænger af samarbejdet med frontmedarbejdere, om der er flere fritidsvejledere, kommunens størrelse og målgruppens type, omfang og geografiske placering. Klar metode for rekruttering af målgruppen Forsøget med fritidspas viser, at det interne samarbejde primært mellem folkeskolen og fritidsvejlederen er afgørende for identifikation og rekruttering af målgruppen. Derfor skal kommunen gøre sig klart, hvilken me tode man vil anvende. En model er at etablere en kontaktlærerordning, en anden at fritidsvejlederen kommer på besøg i de relevante klasser. Giv kompetence og tid Det er vigtigt, at den enkelte fri tids - vejleder besidder klar beslutningskom pe tence, så han eller hun kan handlehurtigt og smidigt til glæde for børn, unge og de frivillige foreninger. Er kommunens fritidsvejledere geografisk spredte, er det vigtigt at give dem mulighed for sparring og netværksdannelse

10 Råd nr. 7 Et godt match mellem barn og leder giver succes Forsøget med fritidspas viser, at succes med ordningen hænger nøje sammen med et godt match mellem de børn og unge, der får fritidspas og de frivillige ledere, der har interesse for at arbejde med udsatte børn og unge i foreningsregi. Det er et værdifuldt arbejde, som den enkelte frivillige leder og træner yder over for udsatte børn og unge. Deres arbejde kan med virke til at øge børnenes trivsel og på den måde bidrage til at kommunens forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Kommunen har derfor en interesse i at pleje det frivillige foreningsliv og hjælpe med at gøre det gode match muligt. Det er f.eks. nødvendigt at sikre, at det er voksne trænere med en vis pondus, der modtager store drenge. Samtidig er det ikke realistisk at tro, at de frivillige trænere og ledere er i stand til at inkludere alle udsatte børn og unge, da nogle børn og unge har vanskeligt ved at indgå i almindelige fritidsaktiviteter. Det vigtigt at respektere, at ikke alle frivillige trænere og ledere ønsker at påtage sig opgaven med at inkludere stærkt udsatte børn og unge. Klæd ledere og trænere på til opgaven En undersøgelse har vist, at der blandt de frivillige ledere er stor usikkerhed om deres deltagelse og rolle i kommunens arbejde med de udsatte børn og unge. De frivillige ledere har brug for værdsættelse af deres arbejde og for at forstå sammenhængen, tilrettelæggelsen og de lovgivningsmæssige rammer for det forebyggende arbejde. De skal klædes godt på. Det kan f.eks. ske ved etablering af kursus- og træningsforløb for frivillige idrætsledere. Skab klare retningslinjer Det er et godt afsæt for samar bejde, at kommunen sammen med foreningerne formulerer klare retningslinjer for frivillige lederes og træneres deltagelse i arbejdet med de ud - satte børn og unge. Retningslinjerne skal også af klare hvilke udsatte børn, de frivillige ledere og trænere kan forventes at være i stand til tage sig af

11 Råd nr. 8 Tænk alsidigt ved rekruttering Kommunen kan rekruttere en del af de børn og unge, som kan have fordel af et fritidspas, gennem folkeskolen. Men der er behov for at bringe andre samarbejdspartnere i spil for at rekruttere de stærkt udsatte børn og unge. Forsøget med fritidspas viser, at skolen er en central arena for at skabe kontakt til målgruppen. For mange børn og unges vedkommende er det oplagt at opspore dem gennem skolen, dvs. i et tæt samarbejde mellem lærere, SFO-medarbejdere og fritidsvejleder. Det er væsentligt at få skolens ledelse til at bakke op om indsatsen og det kan overvejes, om der skal afsættes ressourcer til f.eks. at frikøbe kontaktlærere et antal timer pr. uge. De stærkt udsatte børn og unge Det er ikke altid, at gruppen af stærkt udsatte børn og unge kan opspores gennem folkeskolen. Det er derfor en god idé med et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere, SSP-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere og fritidsvejledere. Særligt gruppen af stærkt udsatte hjemmeboende børn og unge kan være svære at opspore og fastholde i en fritidsaktivitet. Kommunen kan med fordel udvikle metoder til rekruttering/opsøgning og fatsholdelse i forhold til dene gruppe. Lav en tidlig indsats Forsøg med fritidspas viste, at det er vigtigt med en tidlig, kontinuer - lig og fastholdende indsats. F.eks. ved at begynde med den opsøg - ende indsats allerede i børnehavealderen og derefter gentage den på f.eks. 4. og 7. klassetrin. Dermed understøttes det, at børnene og deres familier tidligt får kendskab til mulighederne og kulturen inden for fritidslivet. Samt at der følges systematisk op i forhold til frafald

12 Råd nr. 9 Tæt opfølgning sikrer fastholdelse Det er vigtigt, at fritidsvejlederen og de fri - villige foreninger samarbejder målrettet om at fastholde de børn og unge, som har fået fritids pas. Det er kommunens opgave at få fastlagt, hvordan børn og unge, der hjælpes ind i en fritidsaktivitet, bliver fast holdt i denne. Fastholdelse af de udsatte børn og unge i for eningslivet er en vigtig del af fritids vejledningen. Fastholdelse kan bl.a. handle om rent praktiske forhold, som at barnet eller den unge kommer af sted og har egnet tøj og sko, og om hvorvidt barnet trives i aktiviteten. Derudover er det vigtigt, at træner og leder har en direkte kontakt til fritidsvejlederen, så f.eks. problemer kan løses akut, eller barnet kan tilbydes en anden fritidsaktivitet, hvis han eller hun ikke trives. Metodisk opfølgning Kommunen og fritidsvejlederen kan med fordel samarbejde med de frivillige foreninger om, hvordan der følges op på de enkelte børn og unge. Det anbefales, at der arbejdes med en metode til at sikre en kontinuerlig opfølgning på børnene og de unge, herunder en beskrivelse af hvilke opfølgningsaktiviteter, som træner og leder i klubben tager sig af, og hvilke opgaver fritidsvejlederen tager sig af. Der er ikke i forsøget med fritidspas udviklet systematiske metoder til op følgning og fastholdelse. Dette kan være et særligt fokuspunkt i det fremadrettede arbejde. Lav en nulpunktsanalyse Det kræver noget tid og menneskelig interesse at arbejde med udsatte børn. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og roser og anerkender dem. Det giver dem lyst til at fortsætte, Ungdomsformand i idrætsforening For at kommunen kan følge op på effekterne af indsatsen over tid, er det en god idé, at kommunen ud arbejder en kortlægning, også kaldet en nulpunktsanalyse, af børn og unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter

13 Råd nr. 10 Det rigtige match mellem barn og aktivitet Fritidsvejlederen skal sikre, at det ønske, barnet har til en fritidsaktivitet, også er realistisk i forhold til, hvad barnet kan klare. Ellers bliver det nemt til et nyt nederlag for barnet eller den unge. Tidligere forskning dokumenterer, at det i forbindelse med udsatte børn og unge er vigtigt at være opmærksom på at sport, herunder holdsport, ikke altid er den mest hensigtsmæssige aktivitet. Nogle børn kan godt håndtere at deltage i en holdsport, mens det for andre vil være for stor en udfordring. Det gælder særligt børn, der har været ofre for mobning, har en diagnose som ADHD eller andre problemer med at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig er det vigtigt med alternative aktiviteter til de børn, der ønsker at gå til andet end idræt f.eks. musikundervisning eller spejder. Der skal være plads til det udsatte barn Erfaringer fra forsøget med fritidspas viser, at det er væsentligt at sikre, at det hold og den aktivitet, der vælges, kan rumme barnet eller den unge. Det er f.eks. vigtigt, at der er tid til at give barnet eller den unge positiv voksenopmærksomhed, at foreningen har en anerkendende tilgang til børnene eller de unge og tager afsæt i deres ressourcer. Det kan overvejes, om der skal afsættes tid og ressourcer til at introducere barnet til forskellige aktiviteter, som kan være velegnede, så barnet får mulighed for selv at vælge inden for egnede aktiviteter. Inklusion i forhold til klassen Handler det om at inkludere barnet i den sociale sammenhæng i klassen, kan fritidsvejlederen tage udgangspunkt i, om der er flere fra klassen, som deltager i samme fritidsaktivitet. Ved at hjælpe det udsatte barn ind i samme aktivitet, kan der skabes et net - værk, som også vil smitte af i forhold til skolen. Tilbyd barnet forskellige aktiviteter Har kommunen etableret samarbejdsaftaler med en vifte af fri - villige foreninger - f.eks. idræt, spejder, musik mv. - giver det mulig - hed for at vælge en aktivitet, der matcher barnet eller den unge. Ligeledes kan barnet eller den unge tilbydes mulighed for at afprøve og vælge mellem forskellige egnede aktiviteter 24 25

14 Fritidspas på budgettet i Høje-Taastrup Høje-Taastrup Kommune har haft så gode erfaringer med fritidspas, at et enigt byråd nu har valgt at gøre ordningen permanent. Kommunen vurderer, at et aktivt fritidsliv for udsatte børn og unge er et vigtigt led i den forebyggende indsats. Både skoler og foreningsliv bakker aktivt op. Skolerne spiller en central rolle. I forsøgsperioden havde vi 7 skoler med i projektet. På hver af skolerne er der blevet afsat timer til, at én bestemt lærer kan sørge for, at de børn på skolen, som har et behov, får tilbud om fritidspas. Nu hvor ordningen er blevet permanent, er alle skoler med. Engagerede lærere er nøglen til succes. De ved hvilke børn, som har et behov. Det er vigtigt at kommunen afsætter en økonomisk ramme til at inddrage lærerne på skolerne, og få dem til at tro på projektet. Formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck. Høje-Taastrup Kommune gav i alt 230 børn og unge fritidspas i perioden fra medio 2007 til ultimo Lidt mere end halvdelen af børnene blev fastholdt i aktiviteten efter fritidspassets ophør, og kommunen har haft held med at nå forskellige grupper af børn. Resultaterne i forsøgsperioden var så gode, at vi ikke var i tvivl om, at fritidspasset skulle være en del af kommunens forebyggelsesindsats i forhold til udsatte børn og unge. Vi er lykkedes med at integrere mange nydanske børn, som ikke hidtil har været en del af foreningslivet, og vi kan se, at der opstår venskaber blandt børn på tværs af kommunens forskellige kvarterer, siger formand for Fritids- og Kulturudvalget Merete Scheelsbeck Tæt kontakt til skoler og foreninger Fritidspasordningen er forankret i Høje- Taastrup Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning. Det har vist sig afgørende i forhold til at få foreningslivet til at støtte ideen: I Fritids- og Kulturforvaltning har vi i forvejen den tætte kontakt med hele foreningslivet. De kontakter har vi trukket på, når vi har været rundt i foreningerne for at fortælle om projektet. På den måde er fritidspas-projektet en del af den samlede opgaveløsning i kommunen, forklarer projektleder for forsøget med fritidspas Baris Atak, som også har varetaget kontakten med skolerne: Fastholdelse gennem anerkendelse Høje-Taastrup Idrætsforenings badmintonafdeling har modtaget mange børn på fritidspasordningen og har formået at fastholde en stor andel af børnene. Vi er tilstrækkelig mange voksne til, at en af os kan gå fra, hvis der er et barn, som er ked af det eller har behov for at snakke. Det kræver noget tid og menneskelig interesse at arbejde med udsatte børn. Vi fokuserer på børnenes ressourcer og roser og anerkender dem. Det giver dem lyst til at fortsætte, forklarer Lars Jans, der er ungdomsformand i Høje-Taastrup Idrætsforening. Det skal være nemt for foreningerne Det har stor betydning for foreningen, at kontakten til kommunen er enkel. Det skal være nemt for foreningerne. Der må ikke være for meget papirarbejde, og det har været vigtigt for os, at der har været én person, som vi bare har kunnet kontakte, forklarer træner Susanne Jans, som understreger, at foreningerne har meget at vinde: Vi måler succes på, at børnene bliver bedre i forhold til deres udgangspunkt, at de får venner og trives. Og så bliver vi rigtig glade, når vi hører, at det går dem godt, og vi hjulpet dem på vej

15 Vi er alle sammen lige De blå spejdere Normannerne på Amager har i mange år integreret udsatte børn og unge i korpset. Det kræver ekstra voksenstøtte og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, men spejderne lægger vægt på, at de kan rumme mangfoldigheden. Der er ro og dyb koncentration, mens 18 blå spejderpiger og -drenge binder knob til den helt store guldmedalje i spejderhytten Normannerne på Amager. Spejderleder Dorthe Philpsen og to andre voksne bevæger sig rundt mellem børnene og giver instrukser, opmærksomhed og ros. Dybest set er det nogen af kodeordene i Normannernes succes med at integrere og fastholde de udsatte børn og unge. Vi er ikke et socialpolitisk projekt. Vi er spejdere. Hos os er vi alle sammen lige. Når vi har den blå uniform på, er der ingen forskel. Det lægger vi meget vægt på, og det betyder, at de udsatte børn ikke behøver at føle sig anderledes eller uden for hos os, siger Dorthe Philpsen. Vi er opmærksomme på, at de sårbare børn har brug for mere tid, anerkendelse og kærlighed, fordi de ikke får den hjemme. Derfor Vi fastholder børnene, fordi de får lov til at prøve en masse ting hos os. Når vi er på weekendtur, deltager børnene f.eks. i madlavningen. Det er en stor oplevelse, fordi mange af børnene får ikke lov at komme i køkkenet hjemme. Der skal ikke så meget til. Leder af Normannerne på Amager Dorthe Philpsen sørger vi for, at jeg kan gå fra, hvis der er et barn, som er ked af det eller har brug for at snakke. Kontakt med forældrene En del af de børn, som er spejdere hos Nor - mannerne, kommer fra familier, hvor forældrene er skilt. Det tænker Dorthe Philpsen på, når hun og de andre voksne planlægger f.eks. weekendture. med både far og mor. De skal jo begge to vide, hvad der foregår. Støtteforening Normannerne har en fond, så de sikrer, at de børn, hvis forældre slet ikke kan betale, også kan komme med på udflugt eller få en uniform. Hvert år søger Dorthe penge hos Sct. Georgsgilderne på vegne af de forældre, som ikke kan betale. Vi ved godt, at børnene ofte ikke får lov til at komme med på weekend, når de er hos deres far, fordi han ikke ser dem så ofte. Vi prøver at planlægge, så vi kan få så mange børn med. Men vi taler også med både mor og far, så vi sikrer os, at børnene får lov til at tage med. I det hele taget taler vi løbende Jeg plejer at sige til forældrene, at det ikke er en skam at få hjælp. Jeg forstår godt, at de ikke kan lægge flere hundrede kroner til side til en sommerlejr ud af et stramt budget. Heldigvis er der midler at søge. Det gør jeg for dem. Det vigtigste er, at børnene kommer med, fastslår Dorthe Philpsen

16 På baggrund af erfaringerne fra forsøg med fritidspas har satspuljepartierne besluttet, at afsætte 81,7 mio. kr. i perioden til ud bredelse af erfaringerne. Alle kommuner har mulighed for at søge om midler til at iværksætte en særlig ind - sats for at få ud satte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter. 30

17 SERVICESTYRELSEN Børn & ungeenheden Edisonsvej 18, Odense C Telefon:

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like

Læs mere

SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV

SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV fritidspasordning for 6-17 årige SSP Helsingør Kommune tilbyder en ordning med FRITIDSPAS, som giver mulighed for at børn og unge i alderen 6-17 år

Læs mere

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

0$# %"#!% 1 7!# # 8 # 888&*# &

0$# %#!% 1 7!# # 8 # 888&*# & ! & ' ( # " # "" $ # "" % " )*# + *## #&,-'.(/ 0$# %"#!% 1 234 55 &6&"# 7!# # 8 # 888&*# & 1. Sammenfatning $ # " #!% & # # # 9##! 9 # #.&: %##6#!% #";#!% & #! # "#

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Fritidsvejledning med fritidspas

Fritidsvejledning med fritidspas Fritidsvejledning med fritidspas Status 21.05.2014 Baggrund Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektperioden udløber den 28.02.2015. Baggrunden

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012

Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012 Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012 Furesø, den 1. september 2012 1. En kort præsentation af projektet grundidé, formål. Bindinger ift. ansøgningen ministeriets krav Det overordnede

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Byrådet 19. september Projekt Fritid for Alle Sagsnr: G Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet 19. september Projekt Fritid for Alle Sagsnr: G Sagen afgøres i: Byrådet 191 Projekt Fritid for Alle Sagsnr: 18.16.00-G00-3661-11 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling Indledning I perioden 2006-2009 blev projektet Forsøg med fritidspas gennemført i 10 kommuner. Formålet med forsøget

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handicappede i foreningslivet

Handicappede i foreningslivet Juni 2015 / coh UDKAST Handicappede i foreningslivet - Fritidsguider kan være en del af løsningen til tilgangen Projekt: Team af frivillige fritidsguider etableres og tilføres kompetencer / uddannes til

Læs mere

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE hjælper børn og unge til en aktiv fritid S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE S. 5 BROEN SAMARBEJDER LOKALT S. 6 SAGT OM BROEN S. 7 HJÆLP OS MED AT HJÆLPE FLERE BØRN www.broen-danmark.dk 1 OM BROEN

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Veteranstrategi for Randers Kommune

Veteranstrategi for Randers Kommune Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Metode Synliggørelse af MOVE IT

Metode Synliggørelse af MOVE IT Metode Synliggørelse af MOVE IT Synliggørelse af MOVE IT Oplæg på Skoler, Alle har samme Sundhedsplejen, viden. sagsbehandlere, familieafdeling, ppr m.v. Kontakt til samtlige relevante foreninger via brev.

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Børne- og Ungepolitik er udgivet af: Greve Kommune. Vedtaget af Greve Byråd 2011

Børne- og Ungepolitik er udgivet af: Greve Kommune. Vedtaget af Greve Byråd 2011 sig, orienteres om serviceniveauet på området. Støtten gives hvor behovet er, nogle gange til barnet og andre gange til hele familien. Forældrene inddrages altid i målfastsættelsen for indsatsen, uanset

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Den frivillige integrationsindsats

Den frivillige integrationsindsats Den frivillige integrationsindsats Ditte Rejnholdt Rudolfsen Integrationsministeriet Forskellige indsatser og aktører Idræts- og foreningslivet brænder for bolden Integration er en sidegevinst Sociale

Læs mere

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive! Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.

Læs mere

Kvalitetspejlemærker på klubområdet 2019

Kvalitetspejlemærker på klubområdet 2019 Kvalitetspejlemærker på klubområdet 2019 I Ballerups klubber er der særligt fokus på større børn og unges trivsel og udvikling. Det betyder: at klubberne skal bidrage til at børn og unge oplever sig som

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere