Franz Julius fra arbeitsdienst til Hæsum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Franz Julius fra arbeitsdienst til Hæsum"

Transkript

1 Franz Julius fra arbeitsdienst til Hæsum Fra 1947 til 1950 var der en række løst ansatte vikarer, der drev Hæsum skole. Frustrationen over den manglende sammenhæng i undervisningen var tydelig i forældrekredsen. En lukning af skolen kom stærkt på tale. I 1950 lykkedes det dog at få ansat en ung og energisk lærer, nemlig Franz Julius. Så kom der styr på skolen. Da den ny centralskole blev bygget i Øster Hornum i 1955 blev Hæsum skole lukket, og Franz Julius fortsatte som lærer her, hvor han virkede frem til På lokalhistorisk arkiv findes en lydoptagelse, hvor Franz Julius fortæller om sin opvækst i Flensborg, flugt fra Tyskland september 1939, og om hvordan han blev lærer. Optagelsen er fra slutningen af 1970 erne og nedskrevet Franz Julius 1960 Jeg blev født 14. marts 1917 i Flensborg. Mine forældre var dansksindede, hvilket jeg og mine ni søskende også blev. Først kom jeg i dansk kommuneskole. Nu var det sådan dengang, at børnene blev delt ret tidligt, sådan som det jo også tidligere var her i Danmark. Jeg ville ikke på Duborgskolen, for jeg mente, jeg hørte mere hjemme i kommuneskolen hos mine kammerater, og derfor blev jeg der. Jeg kom i en del år til at gå hos rektor Burgwald, en meget fin mand. Han var ganske vist tysksindet, men meget loyal overfor danskerne. Jeg kan for eksempel nævne, at han gang på gang pålagde os, og især drengene, der var de mest uartige, at de skulle opføre sig sådan, at de kunne være bekendt, at de var danske og at man kunne være dem bekendt som repræsentanter for danskheden. Det indprentede han os gang på gang. På en måde var det ganske mærkeligt at være dansk og gå i skole Flensborg i 1920 erne, for hele vores åndelige baggrund var jo dansk. Jeg kan den dag i dag ikke sige Fadervor på tysk. På gaden taltes der jo plattysk. Tyskundervisningen i skolen, for det havde vi naturligvis også; ja, jeg må nærmest sige, at vi saboterede den, for det var vor fjendes sprog, men det plattyske, det accepterede vi. Jeg husker endnu, at nogle af vore kammerater, i nogle af de timer der foregik på tysk, for eksempel fysik, der satte de forkerte køn på ordene, selvom de udmærket vidste, hvad der var det rigtige. Jeg kom fra et egentligt arbejderkvarter, og der var det sådan at når man var færdig med skolen, så var det enten ud til bønderne eller ud at sejle. Jeg var den første i søskendeflokken, hvor jeg var nummer ni, der kom i lære, og det var på egen hånd. Jeg nåede at komme et år på Duborgskolen, og så var der igen det mærkelige, at nogle, især af pigerne, talte dansk indbyrdes. Trods på alle måder vokset op i det danske, syntes vi at det var nogle indbildske tøser, der snakkede fint. Vi var i familien allerede i en tidlig alder politisk bevidste, hvilket vi næsten ikke kunne undgå at blive, når vore kammeraters ældre brødre blev arresteret for selv de mindste småting, og det var især kommunistisk virksomhed, for eksempel at uddele kommunist-blade eller være med i møder og sådan noget. Det fik os naturligvis til at tænke over tingene. Jeg tror ikke jeg var mere end tolv år, da jeg var meget interesseret i politik. Jeg var også med i det danske spejderkorps en tid, hvor jeg blandt andre havde med Svend Johansen at gøre. Det begyndte med at jeg kom i KFUM, det vi kalder Ansgar. Man havde i forvejen et spejderkorps i Flensborg, men så var der nogle, der fandt på, at vi skulle have et KFUM-spejderkorps. Jeg var såmænd ikke så gammel, at jeg havde noget bestemt standpunkt til det, men da jeg jo kom i 1

2 KFUM, så kom jeg også med i det korps, og Svend Johansen var en meget interesseret og dygtig mand, At vi blev politisk bevidste så tidligt, hænger det jo også sammen med at Adolf Hitler jo for os ikke blev opfundet i 1933, men ham havde vi jo oplevet dagligt allerede længe før. Der var jo ofte gadeslagsmål, ja nærmest gadekampe, hvor der også blev skudt. Det var tydeligt for os, hvem det gik ud over. Det var de brune, der blev holdt hånden over. Ja, de kunne tillade sig ligefrem at lave patruljer på landevejen og standse biler og undersøge dem uden at politiet greb ind. Nazisterne sagde, at danskerne og kommunisterne var nogle der holdt meget af hinanden, og det var jo ganske naturligt, for vi havde en stor fælles og farlig fjende. På den måde omgikkes jeg tit med unge kommunister, men det gik jo efterhånden noget af mig, da jeg opdagede og læste om, hvordan det i virkeligheden gik til i Rusland. Jeg synes nok, at man kan tale om, at Flensborg-arbejderne havde en egentlig klassebevidsthed, men desværre kom den lidt for sent til udtryk, for jeg har jo mange sider bagefter: Nej, hvor har vi været dumme i 1920, det var jo meget bedre i Danmark. Jeg kom ud af skolen i 1933, og så var det meningen, at jeg skulle på Rens efterskole, som en dansk tillidskvinde anbefalede mig gennem min mor. Der var cirka et halvt år inden jeg kunne begynde der. I den tid kom jeg ud på landet, det var noget, der hed Landhilfe. Her måtte ungemennesker tage ud. Jeg fik 10 Mark om måneden. Til gengæld fik jeg lov til i en vældig bunke gammelt tøj at finde jakke og bukser og et par støvler, så jeg havde noget arbejdstøj, og så var det bare at kommer derud. Jeg kom ud til steder, der på vejskiltene kalder Grossenwiehe, men det virkelige navn er Storevi, og der oplevede jeg sprogdøden for første gang. Folk snakkede jo plattysk, men så en morgen, da kreaturerne kommer ud, så er der én, der kommer for nær på naboens have, og der står den gamle kone, og den gamle bedstefar på vores egen gård, han råber til hende på klingende sønderjysk: Kreaturerne går ind i din køkkenhave, Maren, og så opdager jeg pludselig, at de gamle snakker dansk sammen, og dem, der har gårdene de kan nok, men vil ikke, og de unge kan ikke. Det var sprogdøden. Rens efterskole Jeg kom så på Rens efterskole sidst på året Jeg havde arvet min søsters gamle cykel, og jeg kan endnu huske, da jeg cyklede ind i skolegården. Dengang var det meget almindeligt, at når man cyklede igennem en tysk landsby, så fik man nogle sten i nakken. Derfor var jeg meget betænkelig ved at cykle ind mellem den flok unge mennesker, der stod der, men jeg blev meget overrasket til den gode side. Da jeg kom på Rens efterskole, fandt jeg i virkeligheden først ud af, hvad vi havde lært i historietimerne i kommuneskolen, nemlig at Sydslesvig var en del af Danmark. Før var det kun noget temmelig uvedkommende. Efter tiden på Rens efterskole kom jeg i købmandslære i Møgeltønder. Det varede fire år. Det er helt interessant at sammenligne unge menneskers forhold dengang og nu, både med arbejdstid og meget andet. Nu kan en ung mand jo hugge en bil og gang på gang får han tiltalefrafald. Jeg havde ingen cykellygte og heller ingen penge at købe den for, så jeg måtte cykle til Flensborg og tilbage til Møgeltønder uden lys på. Så en aften gik jeg galt, jeg blev snuppet. Det kostede fem kroner, og dem havde jeg ikke. Så fik jeg valget at sidde dem af i de to pinsedage, men så var min chef så flink at lægge dem ud for mig, og så måtte jeg afbetale dem med en krone hver måned i fem måneder. 2

3 Jeg var i lære hos den meget kendte købmand Filskov i Møgeltønder. Der var meget arbejde som lærling, men der var i høj grad en vis atmosfære, for Filskov havde jo oplevet meget. Han var den berømte danske soldat Svejk, som aldrig kom til fronten skønt han så gerne ville. I Møgeltønder mærkede vi ikke meget til tyskerne, for byen blev jo kaldt for Lille Danmark fordi det var en kongerigsk enklave, og tyskerne nåede jo aldrig mere end 12 - Hovedgaden i Møgeltønder 14 procent af stemmerne. Men når vi så kom til Højer eller Rudbøl, så var det jo nogen flere, men vi kunne godt snakke gemytligt sammen dengang endnu. Det var ikke alle, der havde glemt 1920, så man mødte mange mennesker, der havde kraftige politiske meninger om kendte nationale skikkelser som fx H. P. Hansen. Der var en Åbenråfløj og en Flensborg-fløj, og jeg husker endnu en møllerkone, hun kaldte konsekvent Hans Peter Hansen for Hans Peter Tysker. Vi kørte, og det var det mærkelige, vareture ind til Tønder fra Møgeltønder. Det plejede jo at være omvendt, at man kører ture med varer fra byerne og ud på landet. I Tønder mødte jeg jo så en hel del tyskere og så nogle vældigt fine billeder fra verdenskrigen Für da Vaterland gestorben og, ja nu kan jeg ikke sige det på tysk: Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for sine venner eller Fest steht und treu die Vacht am Rhein. Efter læretiden hos Filskov kom jeg tilbage til den tyske side. Meningen var jo, at jeg ligesom mine kammerater ville tage et halvt års arbejdstjeneste, som jo var pligtigt og to års militærtjeneste, for man fortalte os, at det var den eneste måde, hvorpå vi kunne bevare retten til vor hjemstavn. Jeg fik først en plads i vistnok Flensborgs fineste forretning, men jeg tror heller ikke, man kunne finde en chef, der var mere nazistisk end indehaveren, så det kunne jo godt slå gnister. For eksempel en dag vi skulle høre et foredrag med Hitler med smør og kanoner og alt det han altid kørte frem med, så blev jo Horst Wessel-sangen spillet og hele forsamlingen, og vi var jo mange, sprang op og rakte armen i vejret, men jeg stod bare ret, og så fik jeg alle tiders møgfald af chefen om, hvad det kunne betyde for mig. Jeg henviste til, at Føreren selv havde sagt, at nazismen ikke var nogen eksportvare; jeg var dansker i mit hjerte, og jeg var ikke forpligtet ifølge et cirkulære at hilse med den tyske hilsen, den var forbeholdt tyskere. Herefter fik jeg at vide, at jeg i hvert fald skulle komme med et bevis på, at jeg var medlem af den danske forening, og det kom jeg med dagen efter. Det gik rigtig godt med at de unge danske holdt sig fri af smitten fra syd, for det er jo sådan, at når folk bliver undertrykt, så går anekdoterne jo, og der var altid nogen, der kunne nogen, ja, vi nærmest grinede ad nazisterne, det kan jeg godt sige. Én af mine venner husker jeg engang i den danske roklub sagde da vi kom gående og så månen, da sagde han: Da ist der Volksmond alt skulle jo være noget med Volks, altså Folkemånen. Efterhånden blev nazisterne jo mere aggressive overfor udlandet, for eksempel i kravet om Sudeterlandet. Da Chamberlain kom hjem til England med budskabet Fred i vor tid, blev det jo blev slået op med store bogstaver i alverdens aviser. Men min mor, der jo kun var en fattig arbejderkone, som jo egentlig ikke skulle have nogen politisk indsigt, hun græd. Jeg 3

4 Unge i arbejdstjeneste Flensborg Avis aftjente min nazistiske arbejdstjeneste et halvt år efter at jeg var kommet til Flensborg. Det var ellers sådan, at de unge landmænd de kom ind om vinteren og kontorfolk og købmænd og sådanne, de kom ind om sommeren, det var mest praktisk. Men nu havde jeg jo været i Danmark, og det hele var blevet forskubbet, så det var næsten ene landmænd, og det var et stort held for mig, for den mand, der stod for kantinen, han kunne slet ikke holde redelighed på det, det gik helt i fisk for ham og pludselig en dag blev der råbt ud over pladsen: Arbeitsmann Julius, zum Büro, og så blev jeg kantinebestyrer, og det var jo rigtignok noget andet end at gå og reparere digerne, for det var noget værre slid, og som ikkelandmand havde jeg ikke begreb om sådan noget. Arbejdstjenesten, der jo var noget speciel, prellede fuldstændig af på mig, for jeg var jo godt vaccineret både hjemmefra og fra de danske foreninger. Jeg skrev hjem til vores forening i Flensborg, om det ikke var rimeligt, at vi unge, der sad rundt om i Tyskland, kunne få Flensborg Avis gratis, for vi kunne jo umuligt betale den for de her 25 pfennig, vi fik om dagen. Det fik jeg så. Det kunne de slet ikke forstå der i arbejdslejren, hverken ledelsen eller kammeraterne, at en tysker holdt en dansk avis. Det kunne jeg umuligt få ind i hovedet på dem. Der var også andre ting, de var utilfredse med. Så opdagede jeg, der jo havde gode lange ører, at nu skulle Helligånden komme over mig. Det er der jo ikke mange, der nu om dage ved, hvad betyder. Det betyder, at når alt lyset er slukket og vi er 16 mand på en stue, så tager de 15 mand fat på at give nummer 16 Helligånden, og det foregår med stokke og hvad man ellers har. Da opdagede jeg, at det passer, at den der står ene er stærk, for vi havde nogle vældigt tunge skamler, og jeg kunne jo smide og slå som jeg ville, for jeg kunne jo kun ramme en fjende, men det kunne de andre jo ikke, for de kunne jo slå deres egne kammerater i hovedet, og da jeg følte mig mere og mere trængt, så slog jeg en rude itu og vagten kom. Så smuttede jeg ud, og over i skrivestuen, og der blev jeg resten af tiden. 4

5 I september 1939 kom verdenskrigen, og mange og også mange unge danskere måtte af sted, men jeg ville ikke. Jeg havde i mellemtiden fået arbejde på et en groslager. Den 1. september om morgenen, da hørte jeg i radioen Hitlers stemme: Nu slår vi tilbage, og så vidste jeg jo besked. Jeg ville jo meget nødigt slås for Nazi-Tyskland, for vi vidste, at det var svindel det hele med at polakkerne havde overfaldet dem og alt det andet der. Men nu var grænsen jo lukket. Jeg havde jo cyklet over mange gange, også lige før krigen. Det var nu så heldigt, at min bror kom med et skib til Flensborg og min mor var på sygehus, så der var ingen, der kunne gøres ansvarlig for at jeg pludselig var væk, jeg lå nemlig på bunden af det skib, han sejlede med. Jeg har siden hørt fra kammerater, at der var vild opstandelse i Rendsborg, alle rendte rundt og råbte efter Franz Julius, men han lå jo bare på bunden af det her skib i Østersøen. Det vidste de ikke. Egentlig skulle jeg jo, efter de, der betød noget og talte til de unge, have været blevet, for man holdt på, at kun ved at blive og gøre sin pligt, kunne man bevare retten til hjemstavnen, men det kunne jeg ikke få til at passe med, hvordan nazisterne opførte sig rundt om. Jeg husker endnu, jeg tror det var i en lille landsby Sterup, hvor en ældre gårdmand ville overdrage sin gård til en ung medhjælper, der også var dansksindet. Det blev der en forfærdelig retssag ud af, det var næsten ikke til, og så tænkte jeg, at når nazisterne kunne bære sig sådan ad og ligefrem flytte folk, hvad kan det så hjælpe at vi bliver i Sydslesvig eller drager ud for at slås for nazisterne, for den dag de ikke synes om det mere, så kan de jo bare forflytte os, og så var det færdigt med danskheden i Sydslesvig. Så havde det hele være forgæves alligevel, sådan så jeg på det. Samtidig var jeg jo også simpelthen bange for at sætte livet til, for jeg havde jo hørt, at de skød med rigtige kanoner og kugler derude. Som desertør blev jeg sat i land i Korsør, hvorfra jeg travede ad landevejen til København, hvor jeg havde en søster, som straks skrev et brev hjem til min mor, at hun havde fået to barnepiger, så nu kunne hun sagtens overkomme det hele. Så vidste min mor besked, men hun var også den eneste. Vi blev meget skuffede forskellige steder, når vi gik til de nationale foreninger for at få nogen støtte, for nu havde Danmark og Tyskland jo en ikke-angrebspagt, og disse ældre, forsigtige mennesker, mest damer, de syntes at det var en forkert handling at hjælpe os, for det kunne man ikke gøre overfor et land, man havde sådan en overenskomst med. Der gik i det hele taget nogle år, hvor det var temmelig svært, fordi danskerne var alt for tyskerne, syntes vi. Brugs på Lolland Jeg fik dog alligevel et opholdssted og lidt arbejde. Jeg var først et halvt års tid i en brugsforening på Lolland. Jeg var meget få heldig, for skal man se realistisk på det, var der ikke mange, der slap ud som desertører, inden tyskerne begyndte at klemme hårdere til overfor det danske mindretal. Og jeg tror også jeg er én af de danskere, der har levet længst tid under jorden i Danmark. Jeg kender ikke eksempler på sydslesvigere, der er blevet taget af tyskerne, men jeg har hørt, gennem andre personer, at der er nogen, der er blevet taget, ført til Berlin, og der sluttede det så. 5

6 Det var ellers meningen, at jeg ville til Sydslesvig efter krigen, men de første år efter 1947 var det ganske umuligt for mig at kommer derover, og det var englænderne, der opførte sig ganske besynderligt overfor det danske mindretal, ja mange steder var der jo efterhånden dansk flertal, men jeg fik afslag gang på gang, så i stedet for at rejse sydpå, fik gode venner og bekendte mig nordpå, så jeg kom i nærheden af dem. For hver gang jeg flyttede, kom jeg længere nordpå. Hver gang jeg flyttede, måtte jeg hen på politistationen og afhøres. Jeg har jo været mange forskellige steder, og der sidder så en betjent med de her berømte to fingre og tipper det hele ned. Efterhånden kunne jeg sige i søvne hvor jeg havde været og hos hvem og så videre i søvne. I 1943, på Krabbesholm, havde jeg lært min kone at kende, og i 1946 giftede vi os. Da manglede jeg jo et år endnu i min uddannelse, så hun havde noget arbejde. Hun blev så automatisk tysk statsborger, fordi jeg var det, eller fordi man troede, at jeg var det. Vi flyttede nogle gange, stadigvæk fordi jeg jo ikke kunne søge noget embede i folkeskolen. Så oplevede vi for øvrigt noget pudsige, da jeg var vikar i en lille landsby, der hedder Gammel Skørping. Vi fik en datter der, og da der var gået et halvt års tid, så kommer der pludselig et brev fra politimesteren i Hadsund: Det meddeles Dem herved, at Deres datter Aase Lene Julius har fået midlertidig opholdstilladelse. Underskrevet af politimesteren. Det blev vi da meget glade for, at vi måtte beholde hende. Ja, sådan var der så meget sjovt, som man nu kan grine ad. I 1950 blev Franz Julius ansat som enelærer på Hæsum skole, som her ses på fotografi fra begyndelsen af 1950 erne. Da skolen blev nedlagt i 1955 overtog Franz Julius og hans hustru Anna bygningen, hvor de boede de næste mange år. Lærer Franz Julius med bette klasse fra Hæsum skole. Datteren Aase Lene sidder i hvid kjole som nr. 2 efter faderen. 6

7 Mit forhold til Sydslesvig udviklede sig på den måde, at jo mindre jeg troede på at Sydslesvig ville vende tilbage til Danmark, hvad vi jo havde håbet på, så forsvandt også min lyst til at komme derned. De ledende personer opmuntrede jo stadigvæk sydslesvigerne til at holde fast, og mon ikke det skulle lykkes alligevel til sidst. Selv Knud Kristensen arbejdede jo meget hårdt for det, og måtte også gå af for det. Det viser jo bare, hvor mange, der troede på det. Men ved at læse danske aviser heroppe, da fik jeg den tanke, at det vist aldrig kunne gennemføres, og det blev det jo altså heller ikke. Nu havde mine forældre én gang, i 1920, forgæves prøvet at komme til Danmark, og nu glippede det én gang til, og det tog simpelthen modet fra mig. For mig er det en glæde at se, hvordan forholdene nu om dage går fremad, men der er jo også en fare ved det, og det er der også andre end mig, der har sagt, at forholdet mellem danske og tyske bliver så godt, at man næsten kan blive bange for at det bliver for godt. Jeg deserterede jo i sin tid fordi jeg som tysk statsborger ikke ville ud og slås for Adolf Hitler. Den historie slutter jo meget ironisk. Min bror rejste til Kiel og gennemstøvede alle arkiverne og fandt ud af, at det den danske konsul havde sagt til min far i Flensborg i 1920, da han ville optere for Danmark, altså være dansk statsborger og bevise det. Det han havde sagt passede ikke. Min far har aldrig været tysk statsborger, og hele familien havde, uden at vide det, været danske statsborgere. Jeg ligger i dag inde med et dokument, jeg fik da jeg boede i Gammel Skørping. I dette dokument står, ikke at jeg er blevet dansk statsborger, men at jeg er dansk statsborger. Jeg nåede i krigen at miste en bror, og det mærkelige var jo, at han faldt, så vidt vi har fået at vide, at han faldt den 9. april Som supplement til ovenstående skriver Anna og Franz Julius datter Aase Lene i 2010 Forstander Peter Randløv på Rens Efterskole, hvor min far var elev, inden han kom i købmandslære, holdt kontakten ved lige med min far i årene efter (og i øvrigt lige til hans død), skaffede ham en falsk identitet, så han kom til at hedde Sigurd Frederiksen. Under dette navn hjalp forstanderen og hans kone Else min far ind på præparandkursus på Krabbesholm Højskole i Skive, hvor han mødte min mor til folkedans for eleverne og byens unge piger. Dengang var der næsten udelukkende unge mænd, der læste til lærer. Efter bestået præparandeksamen blev min far optaget på Silkeborg Seminarium. Min mor flyttede også til Silkeborg og fik arbejde på en systue, så hun kunne forsørge dem. I ferierne arbejdede min far i brunkulslejerne for at tjene til studierne. Det var først efter flere år, min mor fik hans rigtige navn at vide. Når de skulle besøge min mors familie på Salling, tog min mor med toget, mens min far cyklede den lange vej for at undgå tyskernes inspektion i toget. 7

8 Al korrespondance med familien blev indstillet, da tyskerne ofte kontrollerede posten, ikke bare hos min farmor, men også hos hans søskende. Hans mor blev i kryptiske vendinger holdt underrettet af Peter Randløv. Måske var han bare heldig, men tyskerne fandt ham aldrig. Den 5. maj 1946 blev min far og mor gift, og året efter fik min far sin lærereksamen. Da det var blevet konstateret, at min far var dansk statsborger, kunne han søge en fast stilling i folkeskolen. Indtil da havde han kun haft vikariater i Rørbæk, Hammel og Gl. Skørping. Gennem en god ven og studiekammerat, Anders V. Pedersen, som var blevet ansat ved Fræer skole, hørte han om stillingen ved Hæsum skole, som han søgte og fik. Min far døde den 16. juli 1983 og min mor flyttede to år efter til Støvring, hvor hun døde 13. maj Jeg vil lige tilføje, at min far var næstyngst i søskendeflokken og derfor fik lov til at få en uddannelse. Det fik alle de ældre søskende ikke. Min farmor fødte tretten børn, men tre døde som spæde. I øvrigt hang hans hjerte ved Sydslesvig hele hans liv, så han abonnerede på Flensborg Avis i alle årene og fulgte nøje med i, hvad der foregik der. På ferier i Tyskland, Holland og Østrig har folk kommenteret, hvor god han var til at tale tysk, og hver gang har han svaret, at det var fordi han var tysklærer. Det var for ham ganske forfærdeligt at blive antaget for tysker. 8

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne

Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 1993 Thomas har en mormor Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne Af Jørgen Jeppesen Elkjærs familieudflugt

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere