Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne"

Transkript

1 Fordomme og fakta om privatskoler

2 Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: Privatskolerne koster samfundet penge Kun rige folks børn går i privatskole Privatskolerne scorer kassen Privatskoler har ingen tosprogede elever Hver gang der lukker en folkeskole, åbner der en ny privatskole Man kan ikke få specialundervisning på en privatskole Elever på privatskoler klarer sig bedre end andre børn Privatskoler kan gøre, hvad de vil Alle privatskoler er ens Privatskoler skader sammenhængskraften Udgivet af Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K 4 ISBN: ISBN: pdf Redaktion: Kurt Ernst, Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Tekstarbejde: Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst Grafisk design: Christina Bruun Olsson Tryk: Nofoprint as

3 fordom substantiv, fælleskøn Bøjning -men, -me, -mene Oprindelse dannet af for og dom efter tysk Vorurteil efter latin praejudicium, egentlig dom der er fældet forud Betydninger: forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. Kilde: Den Danske Ordbog

4 Opgør med fordommene Privatskole. Mange smager på ordet og får et billede på nethinden af en dybt elitær, gammeldags skole for rige folks børn. En skole, der ikke løfter sit sociale samfundsansvar. Den slags fordomme bliver vi i privatskoleverdenen mødt med hver eneste dag. Vi oplever, at fordomme som disse og mangel på viden om de faktuelle forhold omkring privatskoler forplumrer debatten om de frie skoler. Derfor har vi samlet de 10 hyppigste fordomme, vi bliver mødt med, i denne publikation. Ved at tage fat i fordommene én for én vil vi vise, hvad der er fordomme, og hvad der er fakta om privatskoler. Vi håber dermed, at vi kan øge den generelle viden om privatskolerne. I Danmarks Privatskoleforening vil vi gerne pointere og vise, at privatskolerne er et positivt tilbud for samfundet om diversitet i skolesystemet og ikke en byrde. God læselyst Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening 4

5 Privatskolernes kerne Værdierne er den største forskel Kært barn mange navne Forældrenes skole Privatskoler kaldes i flæng frie skoler, frie grundskoler, private skoler, friskoler m.v. Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i Lov om friskoler og private grundskoler. Kort sagt et alternativ til folkeskolen. En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvar for den overord nede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse. En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Der findes fx realskolerne, de grundtvigkoldske friskoler, de kristne friskoler, de reformpædagogiske lilleskoler, Steinerskolerne og de etniske friskoler. For blot at nævne nogle få. Økonomien Antal privatskoler Antal børn Privatskolernes indtægter er primært baseret på to faktorer: Et statstilskud, der aktuelt svarer til 73 procent af udgiften pr. folkeskoleelev samt en forældre betaling. Der er i dag 526 privatskoler og frie skoler i Danmark.1 Antallet har været jævnt stigende de sidste ti år. Til sammenligning er der 1388 folkeskoler danske børn går på privatskole børn går i folkeskolen2. Resten går på efterskoler, ungdomsskoler, specialskoler eller er i dagbehandlings tilbud. Det svarer til, at cirka 14 procent af de danske børn i den skolesøgende alder går på privatskole3. 5 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra 2011 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra

6 Sådan begyndte de frie skoler De tre grundpiller for de frie skoler Historisk set har de frie grundskoler to udgangspunkter: De tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Den klassiske europæiske skole tradition, hvor det private initiativ skabte de uddannelsesmulig heder, som tiden havde behov for, fx private gymnasieskoler og private realskoler. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som Den grundlovfæstede ret til at meddele en anden undervisning end den offentlige skoles, idet forældre ikke er pligtige til at lade deres børn undervise i folkeskolen, når blot de sørger for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen4. forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelses retten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefrihed: Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet under- visningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler kan samles i fem grundprincipper: Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skole virksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regn skabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. Ansættelsesfrihed: De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Skolerne kan også ansætte og afskedige lærere med udgangs punkt i skolens værdier. Elevfrihed: De frie skoler kan bestemme hvilke elever de vil optage uden ind blanding fra offentlige myndigheder. 6 Kilde: Gyldendals encyklopædi 4

7 Paragrafferne Størst, mindst, ældst, yngst De frie skolers Danmarkskort I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at skolen eller forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundloven, hvor der står: Den største privatskole i Danmark har over 1000 elever, og en af de mindste privatskoler kun 19 elever. Den ældste skole blev stiftet i 1500-tallet. Hvert år starter der nye privatskoler. Omkring 25 skoler ønsker at starte til august i skoleåret På Danmarkskortet herunder kan man se, hvor mange privatskoler der er i hver region pr børn mellem 0 og 19 år. 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Traditionen med frie skoler blev formaliseret i lov om friskoler i Friskoleloven byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Se boks. Siden den første friskolelov fra 1855 har der været en række love om frie og private skoler. I 1970 blev de samlet i en fælles lov Lov om friskoler og private grundskoler. Danmark i alt: Indbyggere: Antal privatskoler: Pr indbyg.: ,5 Nordjylland: Indbyggere: Antal privatskoler: 52 Pr indbyg.: 9,0 Midtjylland: Sjælland: Syddanmark: Hovedstaden: Indbyggere: Antal privatskoler: 105 Pr indbyg.: 8,3 Indbyggere: Antal privatskoler: 135 Pr indbyg.: 11,2 Indbyggere: Antal privatskoler: 108 Pr indbyg.: 13,2 Indbyggere: Antal privatskoler: 126 Pr indbyg.: 7,4 Kilde: Danmarks Statistik

8 Fordom: Privatskolerne koster samfundet penge Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året 7 8

9 Fakta: Privatskoler koster ikke skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år5, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året 6. Derfor: Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året 7. Det er værd at bemærke, at forældre til børn i privatskole både betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skatte gevinst for forældrene. En privatskoles indtægter8 Andet SFO statstilskud og forældrebetaling Forældrebetaling 5% 9% Statstilskud til undervisning 17% 69% En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. 9 Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal noegletal.dk Statsregnskabet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det dokumenteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning 8 Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning,

10 Fordom: Kun rige folks børn går på privatskole Forældre betaler i gennemsnit kroner om måneden for at deres barn går på privatskole 10

11 Fakta: Både statistikkerne og virkeligheden på privatskolerne afslører, at det er alle mulige folks børn, der går i privatskole. De frie grundskoler dækker ikke over en homogen gruppe børn og forældre. Kigger man på forældre til børn i privatskoler, er der stor spredning både hvad angår indtægt og uddannelsesniveau faktisk større spredning end vi ser blandt forældrene til børn i folkeskolen. I folkeskolen ligger forældrenes indkomster dog tættere på gennemsnittet end i privatskolerne. Privatskolerne er karakteriseret ved, at mange forældre enten har en meget høj eller en meget lav indkomst9. Et kig på børnenes sociale baggrund10 afslører, at der er stort set samme diversitet i privatskoleelevernes som folke skoleelevernes baggrund. 70 procent af børnene i både folkeskole og privatskole bor sammen med både deres far og mor. Kigger man på privatskolernes landkort kan man se, at der ligger privatskoler i alle mulige forskellige kvarterer i alle dele af landet. Der ligger kort sagt privat skoler, dér hvor der er forældre og børn. Ser vi på forældrenes uddannelsesniveau, har flere forældre til børn i privatskole en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det gælder 41 procent af forældrene til børn i privatskolerne mod 30 procent af forældrene til børn i folkeskolen. Forældrenes indkomst Forældre til børn i de frie grundskoler tjener i gennemsnit kr. om året før skat og har en formue på kr. Forældre til børn i folkeskolen tjener i gennemsnit kr før skat og har en formue på kr Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

12 Fordom: Privatskolerne scorer kassen Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning 12

13 Fakta: Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Sådan er reglerne. Det betyder fx, at skolerne ikke frit må give medarbejderne per sonalegoder. Privatskolerne må heller ikke frit aflønne lærere og ledere. De ansatte på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst og tjener rundt regnet det samme som ansatte i folkeskolen. Faktisk tjener lærere på privatskoler i gennemsnit en smule mindre end lærere i folkeskolen. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældre betaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver etc. Størstedelen 76 procent af privat skolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Sådan bruger privatskolerne pengene11 Andet (kost, renter etc.) Administration 3% 8% Ejendomme og bygninger 14% 58% Andre undervisningsudgifter herunder SFO Udgifter til undervisning (løn etc.) 17% 13 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, Sektorregnskab,

14 Fordom: Privatskoler har ingen tosprogede elever 14 To tredjedele af privat skolerne og folkeskolerne er ens: Her er mellem 0,1 og 10 procent af eleverne tosprogede

15 Fakta: Privatskolerne har masser af tosprogede elever. Procentdelen af tosprogede på privatskolerne og i folkeskolen er stort set ens. En opgørelse fra UNI-C viser, at den samlede andel af tosprogede elever er lige stor i folkeskoler og på de frie grundskoler12. På privatskolerne går der 10,1 procent tosprogede elever. Samme tal for folkeskolen er 10,3 procent. To tredjedele af privatskolerne og folkeskolerne er ens: Her er mellem 0,1 og 10 procent af eleverne tosprogede. Langt størstedelen af både folkeskolerne og de frie grundskoler har en andel af tosprogede elever mellem 0,1 procent og 10 procent. På godt 82 procent af de frie grundskoler er mindre end 10 procent af eleverne tosprogede. Til sammenligning har også langt størstedelen af folkeskolerne i Danmark mindre end 10 procent tosprogede elever. Det gælder 75 procent af folkeskolerne. Se figur. Antal tosprogede elever På 94 procent af de frie grund skoler er under halvdelen af eleverne tosprogede. Det samme gælder for 97 procent af folkeskolerne. På seks procent af de frie grund skoler og tre procent af folkeskolerne er mellem halvdelen og 99 procent af eleverne tosprogede % Folkeskoler Ingen Frie grundskoler 0 <10% 10 <50% 50 <100% 100% 15 Fra rapporten Elevernes herkomst i grundskolen af UNI-C Statistik og Analyse 13 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, tal fra

16 Fordom: Hver gang, der lukker en folkeskole, åbner der en privatskole Fra 2005 til 2011 blev der 219 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 24 flere privatskoler 16

17 Fakta: Antallet af folkeskoler falder, blandt andet fordi mange kommuner lukker de mindre skoler. Samtidig er der en beskeden stigning i antallet af privatskoler og frie grundskoler. Enkelte af de folkeskoler, som kommunerne i disse år lukker, åbner altså rigtig nok igen som nye privatskoler. Men det er absolut et fåtal. Kigger vi på statistikkerne er billedet klart: Fra 2005 til 2011 blev der 219 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 24 flere frie grund skoler. Tallet dækker over såvel åbnede som lukkede privatskoler. I 2011 åbnede 21 nye frie skoler, men da der i samme år lukkede syv andre frie skoler, er det reelt kun en stigning på 14 skoler mere end året før. Grundskoler i Danmark 14 Folkeskoler Tallene viser desuden, at der hvert år anmeldes et stigende antal privatskoler, men at kun en meget lille del ender med at åbne. i 2011 var 65 skoler på tegnebrættet, men kun 21 formåede at åbne for elever i august lovstramninger. Ønsker man at starte en ny skole, skal det anmeldes senest den 15. august året før skolens start. Før skulle en ny skole senest anmeldes i februar måned altså et halvt år før skolestart. Dette kan skyldes, at det er blevet vanskeligere at åbne en ny privatskole blandt andet på grund af en række Anmeldte og oprettede friskoler og privatskoler 15 Efterskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler I alt Anmeldte Oprettede Lukkede Antal skoler i alt Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings institutionsregister. Antallet af grundskoler er opgjort i pr. 1. oktober i året, og giver et øjebliksbillede. Note til tabellen: I 2011 dækker institutionstypen Efterskoler også over de cirka 40 Efterskoler med særligt tilbud. 15 Opgjort af Danmarks Privatskoleforening, november 2010 i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med opgørelsen over grundskoler i Danmark. 14

18 Fordom: Man kan ikke få special undervisning på en privatskole Der gives tilskud til specialundervisning til omkring 5000 elever på privat skolerne. Reelt er antallet af special undervisningselever langt større, fordi skolerne selv bekoster en stor del af special undervisningen 18

19 Fakta: Børn på privatskolerne, der har behov for det, får specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Det kan fx være elever med læse- og skrivevanskeligheder, tosprogede børn, børn med faglige problemer i specifikke fag eller elever med udviklingsforstyrrelser som fx ADHD etc. Mange elever får specialundervisning på privatskolerne. Privatskolerne skal udover specialundervisning give ekstra undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har brug for det i en kortere periode nøjagtigt som i folkeskolen. Lov om frie grundskoler siger 3 En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, Derimod må privatskoler og frie skoler ifølge loven16 ikke oprette egentlige specialklasser. Selvom mange privat skoler og friskoler ønsker at oprette specialklasser, er det i øjeblikket ikke muligt. Sådan er loven. I øjeblikket får omkring elever på privatskolerne og de frie grundskoler tilskud til specialundervisning. Det svarer til 5,3 procent af eleverne. Men reelt er antallet af elever, der får specialundervisning på privatskolerne langt større, fordi skolerne selv bekoster en stor del af specialundervisningen. I folkeskolen 1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt 3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. får elever specialundervisning. Det svarer til 8,7 procent af eleverne17. Ministeriet for Børn og Undervisning fører tilsyn med de frie skolers forskellige former for specialundervisning. Det betyder fx, at repræsentanter for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under ministeriet kan komme og observere den konkrete specialundervisning på privatskolerne. Styrelsen kan også vælge at se på, hvordan skolen dokumenterer sin specialundervisning fx ved at kigge på skolens handleplaner for eleverne. Stk. 2. Skolen kan henvise elever til special undervisning eller anden special pædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Stk. 3. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning. Uddrag fra Lov om friskoler, private grundskoler mv. Penge til specialundervisning En privatskole betaler selv for den overvejende del af specialunder visningen på skolen. Der er indregnet midler til almindelig specialunder visning i statstilskuddet til skolerne. Det betyder, at der i samarbejde med Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er stor frihed til at iværksætte specialundervisning uden at sætte et større apparat i gang. Men det betyder også, at pengene til specialunder visning på privatskolerne er knappe. Grundreglen er, at privatskolerne selv skal betale, hvad der svarer til 0,09 lektion specialundervisning om ugen pr. elev, der går på skolen. Hvis der fx er 300 elever på skolen, skal skolen bekoste 27 lektioners specialunder visning om ugen, før der kan søges om tilskud. Hvis denne mængde specialunder visning ikke er nok, kan skolen søge om tilskud fra en central pulje. Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Ministeriet for Børn og Undervisning, som tildeler og fører tilsyn med tilskud til specialundervisning, ekstra dansk til tosprogede elever og til dækning af ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever. 19 Lov om friskoler, private grundskoler mv. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning 16 17

20 Fordom: Børn på privatskoler klarer sig bedre end andre børn 15,4 procent af børnene på de frie grundskoler klarer sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne 20

21 Fakta: Det er et faktum, at børn på privatskoler får bedre resultater end børn i folkeskolen. Og det handler ikke om, at de kommer fra en bedre social baggrund. UNI-C har lavet en socio-økonomisk opgørelse, der renser karakterer for den sociale baggrund, børnene har. Tallene viser, at 15,4 procent af børnene på de frie grundskoler klarer sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. I folkeskolen klarer 5,6 procent sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. Det er også et faktum, at børn på privatskolerne får højere karakterer end børn i folkeskolen. Børn på de frie grund skoler har et højere karaktergennemsnit i alle fag, når man sammenligner med elever i folkeskolen.18 Det fremgår af statistikkerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Hvis man fx ser på det samlede karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,2 og folkeskoleeleverne på 6,4. Dykker man ned i karaktergennemsnittene i de enkelte fag, har privatskoleeleverne fx i mundtlig dansk et gennemsnit på 7,9, mens folkeskoleeleverne ligger på 7,3. I færdighedsregning i matematik ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,6 og folkeskoleleverne på 6,6. Karakterer renset for social baggrund 18 Karaktergennemsnit af samtlige bundne prøvefag Under gennemsnittet På niveau Folkeskoler 4,9% 89,6% Over gennemsnittet 5,6% Frie grundskoler 1,3% 83,4% 15,4% Statistik over karakterer i de forskellige fag 19 Samlet karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. kl., Folkeskoler 6,2 6,4 6,2 6,6 6,4 Frie grundskoler 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 21 UNI-C Statistik og Analyse, august Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for hvordan elever på landsplan med de samme sociale og økonomiske baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. 19 UNI-C Statistik og Analyse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for bundne prøvefag Elever i specialklasser og privatister indgår ikke i statistikken. 18

22 Fordom: Privatskoler kan gøre, hvad de vil Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole 22

23 Fakta: Hvad må privatskolerne og folkeskolen? Privatskoler kan ikke bare gøre, hvad de vil. Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i daglig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privatskolerne, som også er underlagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privat s kole gerne må være en holdningspræ get skole. Privatskolerne Folkeskolen Drive skole med elever fra 0. til og med 9. klasse Oprette en 10. klasse Udføre enkeltintegreret specialundervisning Have specialklasser Nej Drive specialskoler Nej Nej Have drifts/ administrationsfællesskaber ml. skoler Nej Have fælles ledelse ml. flere skoler Nej De internationale skoler i Danmark hører Have geografisk adskilte skoleafdelinger Nej* De internationale skoler har i modsæt- Selv beslutte hvilke elever, der optages Nej** Offentligt tilsyn og evaluering Statslige krav til indhold i undervisningen Nej En privatskole må til gengæld i modsætning til folkeskoler ikke være fordelt på flere adresser eller dele ledelse, administration eller drift med andre privatskoler. Privat skolerne må dog i modsætning til folkeskolerne selv beslutte, hvilke elever man vil optage, ligesom privatskolerne gerne må være internationale skoler. De internationale skoler som alle andre privatskoler under Lov om friskoler og private grundskoler. ning til andre privatskoler dispensation til at undervise i alle skolens fag på engelsk, tysk eller fransk. På de internationale skoler går der mange transferelever. Det er børn og unge, der på grund af deres forældres job ofte flytter fra land til land og derfor tager deres grundskoleuddannelse i forskellige lande. Have en international afdeling/skole Drive en holdningspræget skole 23 * Med undtagelse af de internationale skoler. ** En folkeskole skal optage elever fra skoledistriktet, men kan sige nej til elever uden for skoledistriktet

24 Fordom: Alle privatskoler er ens» Skolen for Livet kaldte samfundsdebattøren Tage Algreen-Ussing i 1830 erne realskolen. Hans betegnelse rummer essensen af det, realskolen gennem en stor del af sin historie har stået for: Skolen, der uddanner til det praktiske liv. I 1830 erne var realskolerne private skoler i byerne, 100 år senere var de en integreret del af den danske folkeskole og i dag, hvor realeksamen ikke længere eksisterer, er de som private skoler fortsat en meget betydende del af den danske grundskole. Med en realeksamen havde man et første ståsted i voksenlivet det var indgangen til videreuddannelse, til en stilling, en begyndende karriere. At gå i realen og få sin realeksamen talte dengang. Også i dag er en god og fagligt betonet grunduddannelse af stor betydning. Den opfattelse har i hvert tilfælde de fleste forældre, og mange af disse har tillid til, at den private (»real«-) skole fortsat er det sted, som bedst leverer varen. 24 Citat fra Realskolen i 200 år

25 Fakta: Ingen privatskoler er ens. Tværtimod. Alle privatskoler er faktisk forskellige. Det unikke ved privatskolerne er netop, at de er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen. Nogle privatskoler bekender sig til en bestemt type pædagogik, andre til bestemte holdninger eller livsanskuelser og en tredje gruppe sætter et bestemt tema som fx idræt eller musik i højsædet. Typer af privatskoler 20 Paletten af privatskoler er bred. Der er realskolerne eller privatskolerne, som de oftest kaldes i dag. Så er der friskolerne, der kan være inspireret af Christen Kold og N.F.S. Grundtvig. Og de katolske privatskoler og de kristne friskoler, de reformpædagogiske lilleskoler, Steinerskolerne og de etniske friskoler m.fl Grundtvig-koldske skoler Private/Realskoler Reformpædagogiske skoler Realskoler, friskoler og alle de andre skoler Privatskoler, friskoler, lilleskoler: Kært barn har mange navne. De forskellige frie skoler har navn efter den tradition, de stammer fra. Langt de fleste frie skoler har rod i en pædagogisk, religiøs eller historisk tradition, men skolens dagligdag og undervisning er først og fremmest præget af de forældre og elever, der har valgt skolen. Privatskoler og realskoler kommer oprindelig fra en 200-årig tradition for eksamensskoler, som blev oprettet i større og mindre byer over hele landet for at give unge muligheder for at læse videre på de uddannelser, der krævede en adgangseksamen. Skolerne var oprindelig overbygningsskoler fra klasse. Realskolerne opstod ud fra et ønske om en skole, der lagde vægt på blandt andet moderne sprog og naturvidenskabelige fag. Efter 1903 fik realskolerne konkurrence fra realafdelinger på gymnasier og fra real skoleoverbygninger på folkeskolerne. Selvom konceptet realeksamen i dag er afskaffet, har en del af de private realskoler beholdt deres navn. Friskoletraditionen stammer fra slutningen af 1800-tallet og udspringer af forældrenes ret til at tilbyde deres børn en undervisning, som lægger vægt på det levende ord og en undervisning i kristendom og historie, der tager udgangspunkt i forældrenes livssyn. De religiøse skoler udspringer af mindretalsretten og trosfriheden. Siden 1960 erne er der især oprettet mange kristne friskoler. Lilleskolerne er såkaldt reformpædago- giske skoler, hvor der lægges stor vægt på de kreative og musiske fag samt alternative undervisnings- og udtryksformer. En international skole er en fri grundskole, der har et andet undervisningssprog end dansk på hele skolen eller en afdeling af skolen. Det kræver godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning og kræver, at skolen eller afdelingen henvender sig til børn af forældre, som typisk i forbindelse med deres arbejde skal bo i Danmark i kortere tid. Religiøse skoler De tyske mindretalsskoler m.v. Andet 0 Ca. antal 25 Opgørelsen er et skøn foretaget af Danmarks Privatskoleforening 20

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.

Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1. 10. klassetrin, som står mål med,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Hvad er bestyrelsens opgaver? Hvilke rammer har bestyrelsen og hvad er bestyrelsens ansvarsområder. Bestyrelsesmappen er ment som en oversigt og

Hvad er bestyrelsens opgaver? Hvilke rammer har bestyrelsen og hvad er bestyrelsens ansvarsområder. Bestyrelsesmappen er ment som en oversigt og Hvad er bestyrelsens opgaver? Hvilke rammer har bestyrelsen og hvad er bestyrelsens ansvarsområder. Bestyrelsesmappen er ment som en oversigt og hjælp til, hvad bestyrelsesarbejdet på en privatskole indebærer.

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Bestyrelsesseminar 2017 Horsens, januar

Bestyrelsesseminar 2017 Horsens, januar Bestyrelsesseminar 2017 Horsens, 20. 21. januar Fredag Kl. 15.00 Kl. 15.30 Kl. 15.50 Kl. 17.00 Kl. 18.45 Kl. 19.00 Kl. 20.15 Lørdag Kl. 08.00 Kl. 09.00 Kl. 10.15 Kl. 12.30 Ankomst, indkvartering, kaffe

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2015 Høringsnotat om Forslag til lov om kommunale internationale grundskoler (KIG) I. Indledning Lovforslaget

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Forventet regnskab kr.

Forventet regnskab kr. BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for tilsynet med undervisningens kvalitet på de frie grundskoler 2011

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for tilsynet med undervisningens kvalitet på de frie grundskoler 2011 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsberetning for

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere