Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne"

Transkript

1 Fordomme og fakta om privatskoler

2 Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: Privatskolerne koster samfundet penge Kun rige folks børn går i privatskole Privatskolerne scorer kassen Privatskoler har ingen tosprogede elever Hver gang der lukker en folkeskole, åbner der en ny privatskole Man kan ikke få specialundervisning på en privatskole Elever på privatskoler klarer sig bedre end andre børn Privatskoler kan gøre, hvad de vil Alle privatskoler er ens Privatskoler skader sammenhængskraften Udgivet af Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade København K 4 ISBN: ISBN: pdf Redaktion: Kurt Ernst, Ebbe Forsberg og Simone Dalsgaard Tekstarbejde: Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst Grafisk design: Christina Bruun Olsson Tryk: Nofoprint as

3 fordom substantiv, fælleskøn Bøjning -men, -me, -mene Oprindelse dannet af for og dom efter tysk Vorurteil efter latin praejudicium, egentlig dom der er fældet forud Betydninger: forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. Kilde: Den Danske Ordbog

4 Opgør med fordommene Privatskole. Mange smager på ordet og får et billede på nethinden af en dybt elitær, gammeldags skole for rige folks børn. En skole, der ikke løfter sit sociale samfundsansvar. Den slags fordomme bliver vi i privatskoleverdenen mødt med hver eneste dag. Vi oplever, at fordomme som disse og mangel på viden om de faktuelle forhold omkring privatskoler forplumrer debatten om de frie skoler. Derfor har vi samlet de 10 hyppigste fordomme, vi bliver mødt med, i denne publikation. Ved at tage fat i fordommene én for én vil vi vise, hvad der er fordomme, og hvad der er fakta om privatskoler. Vi håber dermed, at vi kan øge den generelle viden om privatskolerne. I Danmarks Privatskoleforening vil vi gerne pointere og vise, at privatskolerne er et positivt tilbud for samfundet om diversitet i skolesystemet og ikke en byrde. God læselyst Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening 4

5 Privatskolernes kerne Værdierne er den største forskel Kært barn mange navne Forældrenes skole Privatskoler kaldes i flæng frie skoler, frie grundskoler, private skoler, friskoler m.v. Trods de forskellige betegnelser er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i Lov om friskoler og private grundskoler. Kort sagt et alternativ til folkeskolen. En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvar for den overord nede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse. En privatskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Der findes fx realskolerne, de grundtvigkoldske friskoler, de kristne friskoler, de reformpædagogiske lilleskoler, Steinerskolerne og de etniske friskoler. For blot at nævne nogle få. Økonomien Antal privatskoler Antal børn Privatskolernes indtægter er primært baseret på to faktorer: Et statstilskud, der aktuelt svarer til 73 procent af udgiften pr. folkeskoleelev samt en forældre betaling. Der er i dag 526 privatskoler og frie skoler i Danmark.1 Antallet har været jævnt stigende de sidste ti år. Til sammenligning er der 1388 folkeskoler danske børn går på privatskole børn går i folkeskolen2. Resten går på efterskoler, ungdomsskoler, specialskoler eller er i dagbehandlings tilbud. Det svarer til, at cirka 14 procent af de danske børn i den skolesøgende alder går på privatskole3. 5 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra 2011 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, tal fra

6 Sådan begyndte de frie skoler De tre grundpiller for de frie skoler Historisk set har de frie grundskoler to udgangspunkter: De tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Den klassiske europæiske skole tradition, hvor det private initiativ skabte de uddannelsesmulig heder, som tiden havde behov for, fx private gymnasieskoler og private realskoler. Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som Den grundlovfæstede ret til at meddele en anden undervisning end den offentlige skoles, idet forældre ikke er pligtige til at lade deres børn undervise i folkeskolen, når blot de sørger for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen4. forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises inden for meget vide lovgivningsrammer. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelses retten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefrihed: Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet under- visningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler kan samles i fem grundprincipper: Idémæssig frihed: De frie skoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Pædagogisk frihed: De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. For privatskolerne betyder det, at man kan vælge uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolens. Økonomisk frihed: De frie skoler kan inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens ressourcer, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skole virksomheden. Dog må skolens midler alene anvendes til undervisning, og regn skabet indsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. Ansættelsesfrihed: De frie skoler kan frit ansætte lærere med forskellige uddannelser. Skolerne kan også ansætte og afskedige lærere med udgangs punkt i skolens værdier. Elevfrihed: De frie skoler kan bestemme hvilke elever de vil optage uden ind blanding fra offentlige myndigheder. 6 Kilde: Gyldendals encyklopædi 4

7 Paragrafferne Størst, mindst, ældst, yngst De frie skolers Danmarkskort I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at skolen eller forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundloven, hvor der står: Den største privatskole i Danmark har over 1000 elever, og en af de mindste privatskoler kun 19 elever. Den ældste skole blev stiftet i 1500-tallet. Hvert år starter der nye privatskoler. Omkring 25 skoler ønsker at starte til august i skoleåret På Danmarkskortet herunder kan man se, hvor mange privatskoler der er i hver region pr børn mellem 0 og 19 år. 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Traditionen med frie skoler blev formaliseret i lov om friskoler i Friskoleloven byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende for de frie skoleformer: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Se boks. Siden den første friskolelov fra 1855 har der været en række love om frie og private skoler. I 1970 blev de samlet i en fælles lov Lov om friskoler og private grundskoler. Danmark i alt: Indbyggere: Antal privatskoler: Pr indbyg.: ,5 Nordjylland: Indbyggere: Antal privatskoler: 52 Pr indbyg.: 9,0 Midtjylland: Sjælland: Syddanmark: Hovedstaden: Indbyggere: Antal privatskoler: 105 Pr indbyg.: 8,3 Indbyggere: Antal privatskoler: 135 Pr indbyg.: 11,2 Indbyggere: Antal privatskoler: 108 Pr indbyg.: 13,2 Indbyggere: Antal privatskoler: 126 Pr indbyg.: 7,4 Kilde: Danmarks Statistik

8 Fordom: Privatskolerne koster samfundet penge Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året 7 8

9 Fakta: Privatskoler koster ikke skatteyderne flere penge, end folkeskolerne gør. Faktisk koster en privatskoleelev samfundet færre penge om året end en folkeskoleelev. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er kroner pr. år5, mens det statslige tilskud og dermed den offentlige udgift til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kroner om året 6. Derfor: Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året 7. Det er værd at bemærke, at forældre til børn i privatskole både betaler til folkeskolen via deres skat og derudover et ekstra beløb til deres børns skolegang i privatskole. Der er i øvrigt ingen skatte gevinst for forældrene. En privatskoles indtægter8 Andet SFO statstilskud og forældrebetaling Forældrebetaling 5% 9% Statstilskud til undervisning 17% 69% En elev på privatskole koster dermed det offentlige kroner mindre om året end en folkeskoleelev. 9 Bruttoudgift fra De Kommunale Nøgletal noegletal.dk Statsregnskabet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet I analysen er det dokumenteret, at de frie grundskoler sparer samfundet for mindst én milliard kroner årligt, når der tages højde for elevsammensætning 8 Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning,

10 Fordom: Kun rige folks børn går på privatskole Forældre betaler i gennemsnit kroner om måneden for at deres barn går på privatskole 10

11 Fakta: Både statistikkerne og virkeligheden på privatskolerne afslører, at det er alle mulige folks børn, der går i privatskole. De frie grundskoler dækker ikke over en homogen gruppe børn og forældre. Kigger man på forældre til børn i privatskoler, er der stor spredning både hvad angår indtægt og uddannelsesniveau faktisk større spredning end vi ser blandt forældrene til børn i folkeskolen. I folkeskolen ligger forældrenes indkomster dog tættere på gennemsnittet end i privatskolerne. Privatskolerne er karakteriseret ved, at mange forældre enten har en meget høj eller en meget lav indkomst9. Et kig på børnenes sociale baggrund10 afslører, at der er stort set samme diversitet i privatskoleelevernes som folke skoleelevernes baggrund. 70 procent af børnene i både folkeskole og privatskole bor sammen med både deres far og mor. Kigger man på privatskolernes landkort kan man se, at der ligger privatskoler i alle mulige forskellige kvarterer i alle dele af landet. Der ligger kort sagt privat skoler, dér hvor der er forældre og børn. Ser vi på forældrenes uddannelsesniveau, har flere forældre til børn i privatskole en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det gælder 41 procent af forældrene til børn i privatskolerne mod 30 procent af forældrene til børn i folkeskolen. Forældrenes indkomst Forældre til børn i de frie grundskoler tjener i gennemsnit kr. om året før skat og har en formue på kr. Forældre til børn i folkeskolen tjener i gennemsnit kr før skat og har en formue på kr Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Analyse af Søren Serritzlew og Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

12 Fordom: Privatskolerne scorer kassen Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning 12

13 Fakta: Privatskoler kan slet ikke score kassen. Privatskoler er selvejende institutioner, og alle skolens midler skal bruges til undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter for skolens elever. Sådan er reglerne. Det betyder fx, at skolerne ikke frit må give medarbejderne per sonalegoder. Privatskolerne må heller ikke frit aflønne lærere og ledere. De ansatte på privatskolerne er ansat på en statslig overenskomst og tjener rundt regnet det samme som ansatte i folkeskolen. Faktisk tjener lærere på privatskoler i gennemsnit en smule mindre end lærere i folkeskolen. Kigger man på den gennemsnitlige privatskoles indtægter, kommer knap tre fjerdedele af skolens penge fra et fastsat statstilskud pr. elev. En fjerdedel af midlerne kommer fra forældre betaling og en sidste lille procentdel er indtægter fra leje, private gaver etc. Størstedelen 76 procent af privat skolernes udgifter er relaterede til undervisning, fx lærerlønninger, undervisningsmaterialer foruden udgifter til skolefritidsordninger. 8 procent af indtægterne bliver brugt til administration, og 14 procent af pengene går til udgifter til skolens bygninger og ejendom. Sådan bruger privatskolerne pengene11 Andet (kost, renter etc.) Administration 3% 8% Ejendomme og bygninger 14% 58% Andre undervisningsudgifter herunder SFO Udgifter til undervisning (løn etc.) 17% 13 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning, Sektorregnskab,

14 Fordom: Privatskoler har ingen tosprogede elever 14 To tredjedele af privat skolerne og folkeskolerne er ens: Her er mellem 0,1 og 10 procent af eleverne tosprogede

15 Fakta: Privatskolerne har masser af tosprogede elever. Procentdelen af tosprogede på privatskolerne og i folkeskolen er stort set ens. En opgørelse fra UNI-C viser, at den samlede andel af tosprogede elever er lige stor i folkeskoler og på de frie grundskoler12. På privatskolerne går der 10,1 procent tosprogede elever. Samme tal for folkeskolen er 10,3 procent. To tredjedele af privatskolerne og folkeskolerne er ens: Her er mellem 0,1 og 10 procent af eleverne tosprogede. Langt størstedelen af både folkeskolerne og de frie grundskoler har en andel af tosprogede elever mellem 0,1 procent og 10 procent. På godt 82 procent af de frie grundskoler er mindre end 10 procent af eleverne tosprogede. Til sammenligning har også langt størstedelen af folkeskolerne i Danmark mindre end 10 procent tosprogede elever. Det gælder 75 procent af folkeskolerne. Se figur. Antal tosprogede elever På 94 procent af de frie grund skoler er under halvdelen af eleverne tosprogede. Det samme gælder for 97 procent af folkeskolerne. På seks procent af de frie grund skoler og tre procent af folkeskolerne er mellem halvdelen og 99 procent af eleverne tosprogede % Folkeskoler Ingen Frie grundskoler 0 <10% 10 <50% 50 <100% 100% 15 Fra rapporten Elevernes herkomst i grundskolen af UNI-C Statistik og Analyse 13 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, tal fra

16 Fordom: Hver gang, der lukker en folkeskole, åbner der en privatskole Fra 2005 til 2011 blev der 219 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 24 flere privatskoler 16

17 Fakta: Antallet af folkeskoler falder, blandt andet fordi mange kommuner lukker de mindre skoler. Samtidig er der en beskeden stigning i antallet af privatskoler og frie grundskoler. Enkelte af de folkeskoler, som kommunerne i disse år lukker, åbner altså rigtig nok igen som nye privatskoler. Men det er absolut et fåtal. Kigger vi på statistikkerne er billedet klart: Fra 2005 til 2011 blev der 219 folkeskoler færre i Danmark. I samme periode kom der 24 flere frie grund skoler. Tallet dækker over såvel åbnede som lukkede privatskoler. I 2011 åbnede 21 nye frie skoler, men da der i samme år lukkede syv andre frie skoler, er det reelt kun en stigning på 14 skoler mere end året før. Grundskoler i Danmark 14 Folkeskoler Tallene viser desuden, at der hvert år anmeldes et stigende antal privatskoler, men at kun en meget lille del ender med at åbne. i 2011 var 65 skoler på tegnebrættet, men kun 21 formåede at åbne for elever i august lovstramninger. Ønsker man at starte en ny skole, skal det anmeldes senest den 15. august året før skolens start. Før skulle en ny skole senest anmeldes i februar måned altså et halvt år før skolestart. Dette kan skyldes, at det er blevet vanskeligere at åbne en ny privatskole blandt andet på grund af en række Anmeldte og oprettede friskoler og privatskoler 15 Efterskoler Friskoler og private grundskoler Specialskoler I alt Anmeldte Oprettede Lukkede Antal skoler i alt Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings institutionsregister. Antallet af grundskoler er opgjort i pr. 1. oktober i året, og giver et øjebliksbillede. Note til tabellen: I 2011 dækker institutionstypen Efterskoler også over de cirka 40 Efterskoler med særligt tilbud. 15 Opgjort af Danmarks Privatskoleforening, november 2010 i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med opgørelsen over grundskoler i Danmark. 14

18 Fordom: Man kan ikke få special undervisning på en privatskole Der gives tilskud til specialundervisning til omkring 5000 elever på privat skolerne. Reelt er antallet af special undervisningselever langt større, fordi skolerne selv bekoster en stor del af special undervisningen 18

19 Fakta: Børn på privatskolerne, der har behov for det, får specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Det kan fx være elever med læse- og skrivevanskeligheder, tosprogede børn, børn med faglige problemer i specifikke fag eller elever med udviklingsforstyrrelser som fx ADHD etc. Mange elever får specialundervisning på privatskolerne. Privatskolerne skal udover specialundervisning give ekstra undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har brug for det i en kortere periode nøjagtigt som i folkeskolen. Lov om frie grundskoler siger 3 En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, Derimod må privatskoler og frie skoler ifølge loven16 ikke oprette egentlige specialklasser. Selvom mange privat skoler og friskoler ønsker at oprette specialklasser, er det i øjeblikket ikke muligt. Sådan er loven. I øjeblikket får omkring elever på privatskolerne og de frie grundskoler tilskud til specialundervisning. Det svarer til 5,3 procent af eleverne. Men reelt er antallet af elever, der får specialundervisning på privatskolerne langt større, fordi skolerne selv bekoster en stor del af specialundervisningen. I folkeskolen 1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt 3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. får elever specialundervisning. Det svarer til 8,7 procent af eleverne17. Ministeriet for Børn og Undervisning fører tilsyn med de frie skolers forskellige former for specialundervisning. Det betyder fx, at repræsentanter for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under ministeriet kan komme og observere den konkrete specialundervisning på privatskolerne. Styrelsen kan også vælge at se på, hvordan skolen dokumenterer sin specialundervisning fx ved at kigge på skolens handleplaner for eleverne. Stk. 2. Skolen kan henvise elever til special undervisning eller anden special pædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Stk. 3. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning. Uddrag fra Lov om friskoler, private grundskoler mv. Penge til specialundervisning En privatskole betaler selv for den overvejende del af specialunder visningen på skolen. Der er indregnet midler til almindelig specialunder visning i statstilskuddet til skolerne. Det betyder, at der i samarbejde med Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er stor frihed til at iværksætte specialundervisning uden at sætte et større apparat i gang. Men det betyder også, at pengene til specialunder visning på privatskolerne er knappe. Grundreglen er, at privatskolerne selv skal betale, hvad der svarer til 0,09 lektion specialundervisning om ugen pr. elev, der går på skolen. Hvis der fx er 300 elever på skolen, skal skolen bekoste 27 lektioners specialunder visning om ugen, før der kan søges om tilskud. Hvis denne mængde specialunder visning ikke er nok, kan skolen søge om tilskud fra en central pulje. Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Ministeriet for Børn og Undervisning, som tildeler og fører tilsyn med tilskud til specialundervisning, ekstra dansk til tosprogede elever og til dækning af ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever. 19 Lov om friskoler, private grundskoler mv. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning 16 17

20 Fordom: Børn på privatskoler klarer sig bedre end andre børn 15,4 procent af børnene på de frie grundskoler klarer sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne 20

21 Fakta: Det er et faktum, at børn på privatskoler får bedre resultater end børn i folkeskolen. Og det handler ikke om, at de kommer fra en bedre social baggrund. UNI-C har lavet en socio-økonomisk opgørelse, der renser karakterer for den sociale baggrund, børnene har. Tallene viser, at 15,4 procent af børnene på de frie grundskoler klarer sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. I folkeskolen klarer 5,6 procent sig bedre end gennemsnittet til afgangsprøverne. Det er også et faktum, at børn på privatskolerne får højere karakterer end børn i folkeskolen. Børn på de frie grund skoler har et højere karaktergennemsnit i alle fag, når man sammenligner med elever i folkeskolen.18 Det fremgår af statistikkerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Hvis man fx ser på det samlede karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,2 og folkeskoleeleverne på 6,4. Dykker man ned i karaktergennemsnittene i de enkelte fag, har privatskoleeleverne fx i mundtlig dansk et gennemsnit på 7,9, mens folkeskoleeleverne ligger på 7,3. I færdighedsregning i matematik ligger privatskoleelevernes gennemsnit på 7,6 og folkeskoleleverne på 6,6. Karakterer renset for social baggrund 18 Karaktergennemsnit af samtlige bundne prøvefag Under gennemsnittet På niveau Folkeskoler 4,9% 89,6% Over gennemsnittet 5,6% Frie grundskoler 1,3% 83,4% 15,4% Statistik over karakterer i de forskellige fag 19 Samlet karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. kl., Folkeskoler 6,2 6,4 6,2 6,6 6,4 Frie grundskoler 6,9 7,1 7,1 7,3 7,2 21 UNI-C Statistik og Analyse, august Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for hvordan elever på landsplan med de samme sociale og økonomiske baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. 19 UNI-C Statistik og Analyse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for bundne prøvefag Elever i specialklasser og privatister indgår ikke i statistikken. 18

22 Fordom: Privatskoler kan gøre, hvad de vil Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er, at en privatskole gerne må være en holdningspræget skole 22

23 Fakta: Hvad må privatskolerne og folkeskolen? Privatskoler kan ikke bare gøre, hvad de vil. Alle privatskoler og frie skoler er underlagt Lov om friskoler og private grundskoler i daglig tale Friskoleloven. Det er den lov, der sætter rammerne for, hvad privatskolerne må og ikke må. Staten fører tilsyn med privatskolerne, som også er underlagt en lang række reguleringer. Inden for disse rammer har privatskolerne så mulighed for at drive skole på den måde, de mener og tror er bedst. Den største forskel på de private skoler og folkeskolen er derfor, at en privat s kole gerne må være en holdningspræ get skole. Privatskolerne Folkeskolen Drive skole med elever fra 0. til og med 9. klasse Oprette en 10. klasse Udføre enkeltintegreret specialundervisning Have specialklasser Nej Drive specialskoler Nej Nej Have drifts/ administrationsfællesskaber ml. skoler Nej Have fælles ledelse ml. flere skoler Nej De internationale skoler i Danmark hører Have geografisk adskilte skoleafdelinger Nej* De internationale skoler har i modsæt- Selv beslutte hvilke elever, der optages Nej** Offentligt tilsyn og evaluering Statslige krav til indhold i undervisningen Nej En privatskole må til gengæld i modsætning til folkeskoler ikke være fordelt på flere adresser eller dele ledelse, administration eller drift med andre privatskoler. Privat skolerne må dog i modsætning til folkeskolerne selv beslutte, hvilke elever man vil optage, ligesom privatskolerne gerne må være internationale skoler. De internationale skoler som alle andre privatskoler under Lov om friskoler og private grundskoler. ning til andre privatskoler dispensation til at undervise i alle skolens fag på engelsk, tysk eller fransk. På de internationale skoler går der mange transferelever. Det er børn og unge, der på grund af deres forældres job ofte flytter fra land til land og derfor tager deres grundskoleuddannelse i forskellige lande. Have en international afdeling/skole Drive en holdningspræget skole 23 * Med undtagelse af de internationale skoler. ** En folkeskole skal optage elever fra skoledistriktet, men kan sige nej til elever uden for skoledistriktet

24 Fordom: Alle privatskoler er ens» Skolen for Livet kaldte samfundsdebattøren Tage Algreen-Ussing i 1830 erne realskolen. Hans betegnelse rummer essensen af det, realskolen gennem en stor del af sin historie har stået for: Skolen, der uddanner til det praktiske liv. I 1830 erne var realskolerne private skoler i byerne, 100 år senere var de en integreret del af den danske folkeskole og i dag, hvor realeksamen ikke længere eksisterer, er de som private skoler fortsat en meget betydende del af den danske grundskole. Med en realeksamen havde man et første ståsted i voksenlivet det var indgangen til videreuddannelse, til en stilling, en begyndende karriere. At gå i realen og få sin realeksamen talte dengang. Også i dag er en god og fagligt betonet grunduddannelse af stor betydning. Den opfattelse har i hvert tilfælde de fleste forældre, og mange af disse har tillid til, at den private (»real«-) skole fortsat er det sted, som bedst leverer varen. 24 Citat fra Realskolen i 200 år

25 Fakta: Ingen privatskoler er ens. Tværtimod. Alle privatskoler er faktisk forskellige. Det unikke ved privatskolerne er netop, at de er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen. Nogle privatskoler bekender sig til en bestemt type pædagogik, andre til bestemte holdninger eller livsanskuelser og en tredje gruppe sætter et bestemt tema som fx idræt eller musik i højsædet. Typer af privatskoler 20 Paletten af privatskoler er bred. Der er realskolerne eller privatskolerne, som de oftest kaldes i dag. Så er der friskolerne, der kan være inspireret af Christen Kold og N.F.S. Grundtvig. Og de katolske privatskoler og de kristne friskoler, de reformpædagogiske lilleskoler, Steinerskolerne og de etniske friskoler m.fl Grundtvig-koldske skoler Private/Realskoler Reformpædagogiske skoler Realskoler, friskoler og alle de andre skoler Privatskoler, friskoler, lilleskoler: Kært barn har mange navne. De forskellige frie skoler har navn efter den tradition, de stammer fra. Langt de fleste frie skoler har rod i en pædagogisk, religiøs eller historisk tradition, men skolens dagligdag og undervisning er først og fremmest præget af de forældre og elever, der har valgt skolen. Privatskoler og realskoler kommer oprindelig fra en 200-årig tradition for eksamensskoler, som blev oprettet i større og mindre byer over hele landet for at give unge muligheder for at læse videre på de uddannelser, der krævede en adgangseksamen. Skolerne var oprindelig overbygningsskoler fra klasse. Realskolerne opstod ud fra et ønske om en skole, der lagde vægt på blandt andet moderne sprog og naturvidenskabelige fag. Efter 1903 fik realskolerne konkurrence fra realafdelinger på gymnasier og fra real skoleoverbygninger på folkeskolerne. Selvom konceptet realeksamen i dag er afskaffet, har en del af de private realskoler beholdt deres navn. Friskoletraditionen stammer fra slutningen af 1800-tallet og udspringer af forældrenes ret til at tilbyde deres børn en undervisning, som lægger vægt på det levende ord og en undervisning i kristendom og historie, der tager udgangspunkt i forældrenes livssyn. De religiøse skoler udspringer af mindretalsretten og trosfriheden. Siden 1960 erne er der især oprettet mange kristne friskoler. Lilleskolerne er såkaldt reformpædago- giske skoler, hvor der lægges stor vægt på de kreative og musiske fag samt alternative undervisnings- og udtryksformer. En international skole er en fri grundskole, der har et andet undervisningssprog end dansk på hele skolen eller en afdeling af skolen. Det kræver godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning og kræver, at skolen eller afdelingen henvender sig til børn af forældre, som typisk i forbindelse med deres arbejde skal bo i Danmark i kortere tid. Religiøse skoler De tyske mindretalsskoler m.v. Andet 0 Ca. antal 25 Opgørelsen er et skøn foretaget af Danmarks Privatskoleforening 20

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5

Indhold. Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4. Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler 4 Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 Privatskolerne koster samfundet penge 8 2 Kun rige folks

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Værdierne gør forskellen

Værdierne gør forskellen Værdierne gør forskellen 1 Indhold Indledning: Værdierne er fundamentet 5 Værdi nr. 1: Fællesskab og samarbejde 6 Værdi nr. 2: Frihed under ansvar 14 Værdi nr. 3: Faglighed 26 Værdi nr. 4: Plads til alle

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Tilstede: 108 borgere fra Poulstrup og omegn. Lasse Overgård Nielsen fra styregruppen bød

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

CURLINGFORÆLDRENES ABC

CURLINGFORÆLDRENES ABC CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret,

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret

Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret Institutioner i top og bund med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference for 9. kl. afgangsprøver i skoleåret 2009/2010. Tabel 1a Top. Institutioner med den største

Læs mere

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 I de seneste dage har flere landsdækkende medier blandt andet Søndagsavisen og Berlingske været ude

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Side 1 af 16 LBK nr 705 af 03/07/2009 Gældende (Friskoleloven) Offentliggørelsesdato: 08-07-2009 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 589 af 26/06/2009 LOV nr 591 af 26/06/2009

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet... Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2014 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Interskolen. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.30 i lokale D11 i bygning D1 (mod Lidl)

Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Interskolen. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.30 i lokale D11 i bygning D1 (mod Lidl) Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Interskolen Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.30 i lokale D11 i bygning D1 (mod Lidl) Generalforsamlingen afholdes i henhold til skolens vedtægter, som findes

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Karakter. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 324 Offentligt. Beliggenheds. SkoletypeS. Institution kommune. Forskel.

Karakter. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 324 Offentligt. Beliggenheds. SkoletypeS. Institution kommune. Forskel. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 324 Offentligt Beliggenheds Vallensbæk Gideonskolen Rødovre Frederiksberg Privatskole Gladsaxe Atheneskolen skolenn for børn med særli Institution kommune

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever?

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever? Elevressourceregnskab Hvem er vores elever? Historie Tidligere talte vi om hvem vores elever var nu er gisninger blevet til fakta Det kendskab har vi kortlagt de sidste 5 år Til gavn for skolen den enkelte

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180.

Bevillingsoversigt. 20 Børne- og familieudvalg... 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud... 163.657.000 36.477.000-127.180. 5 20 Børne- og familieudvalg 01 Dagtilbud Hele kroner 20 Børne- og familieudvalg............................ 827.048.000 139.301.000-687.747.000 01 Dagtilbud.............................................

Læs mere

Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt

Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget 2013 Resultatopgørelse 87 elever Konto nr. Primo Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Indtægter 476.836 476.836 476.836 476.836 480.836 480.836

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere