Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug"

Transkript

1 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Det danske klassesamfund Undervisningsmateriale til gymnasiebrug

2 Intro Det danske klassesamfund 0 2 Hvorfor tale om klassesamfund? Klassesamfund? Det er da noget, der fandtes i gamle dage. I dag er vi alle sammen i middelklassen altså lige bortset fra de hjemløse, misrøgtede børn, personer på langvarig kontanthjælp og andre marginaliserede grupper. Sådan lyder en udbredt forestilling, som man ofte støder på i danske medier og den offentlige debat. Men i virkeligheden er klasser og klasseforskelle ikke kun noget, der tilhører fortiden. Danmark er bestemt ikke ét stort middelklassesamfund. Der er selvfølgelig langt fra 1950 ernes arbejderproletariat, der knoklede dagen lang på fabrikken, til nutidens moderne arbejder, som har egen fladskærm og bil. Men stadig i dag er der stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser. Klasseforskellene slår igennem på sundhed, uddannelsesniveau, indkomst, hvilket job man har, hvor i landet man bor, børnenes skolekarakterer, kriminalitetsmønstre og en lang række andre ting. Og stik imod, hvad man skulle tro ud fra medier og den offentlige debat, så er forskellene mellem klasserne blevet markant større over de senere år. Dette undervisningsmateriale bygger på statistik om det danske klassesamfunds udvikling over 25 år. Det er inddelt i fire selvstændige blokke, som handler om: 1) Moderne klasser hvordan det danske klassesamfund ser ud i dag. 2) Social arv hvordan den sociale arv har udviklet sig over de sidste årtier. 3) Storbyer og provinsområder hvor i landet klasserne bor og begrebet Udkantsdanmark. 4) Forskellen på rig og fattig den stigende polarisering af klasserne gennem de senere år. Hvem er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - også kaldet AE - er en tænketank og et analyseinstitut, der beskæftiger sig med politik og økonomi. AE arbejder for at mindske den sociale ulighed i Danmark, for at sikre lige muligheder for alle danskere og for, at den almindelige lønmodtager bliver set og hørt i den politiske debat. I praksis leverer AE analyser, rapporter og økonomiske prognoser om det danske samfund og dansk økonomi, der kan kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagere. AE er finansieret af bl.a. fagbevægelsen, men udfører også konsulentarbejde for andre offentlige og private organisationer. Læs mere om Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd holder til på Reventlowsgade i København, lige over 7-Eleven.

3 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 0 3 INDHOLD Det danske klassesamfund Hvorfor tale om klassesamfund? Hvem er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd? Lærervejledning til gymnasiebrug Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 5 Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark 10 Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig 15 Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende 20

4 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 0 4 Lærervejledning til gymnasiebrug Dette undervisningsmateriale består af en række opgaver om klasser og klasseforskelle i Danmark og baserer sig på et statistisk grundlag. Materialet er udarbejdet på baggrund af hjemmesiden og med inspiration fra bogen Det danske klassesamfund, som er skrevet af foredragsholder Lars Olsen i samarbejde med AE og Niels Ploug fra Danmarks Statistik. Formål med materialet Hensigten med AE s undervisningsmateriale er at gøre opmærksom på, at Danmark er et differentieret samfund - og faktisk er blevet mere polariseret over de senere år. Men selv om forskellen mellem rig og fattig vokser, er det kun få, der i dag taler om klasser og klasseforskelle. Formentlig fordi mange forbinder klasser med noget, der hører industrisamfundet eller marxistiske oprørsskrifter til. Når vi fra AE s side alligevel har valgt at holde fast i klassebetegnelsen, er det for at understrege, at klasser og klasseforskelle netop ikke kun er noget, der hører hjemme i en fjern fortid. Der er for eksempel meget stor forskel på, hvilke odds man har for at gennemføre en uddannelse afhængigt af, om man kommer fra arbejderklassen eller overklassen. Klasseforskellene slår igennem på en lang række parametre: Indkomst, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, arbejdsmiljø, kriminalitetsmønster, bolig og børns skolekarakterer for bare at nævne et par stykker. Uanset om man er opvokset i en dyr overklassebolig eller i et udsat boligområde, mener vi i AE, at det er vigtigt at have blik for de klasseudviklinger, der sker i Danmark i disse år. Det er også vigtigt at være klar over, at der er nogle i samfundet, som er væsentligt anderledes stillet end én selv. Derfor håber vi, at I ude på gymnasierne vil bruge undervisningsmaterialet til både at give eleverne et indblik i, hvordan fakta om social differentiering i dagens Danmark ser ud og til at få taget hul på nogle vigtige diskussioner om klasser og ulighed. Implementering i undervisningen Hvordan undervisningsmaterialet skal indføres i undervisningen, er naturligvis op til den enkelte lærer. Opgaverne krydser de forskellige taksonomiske niveauer, og der er rig mulighed for at hive eksempelvis sociologisk eller politologisk teori ind til at understøtte de talbaserede opgaver. Materialet fordeler sig efter fire temaer, og man vil sagtens kunne tage et enkelt emne ud og nøjes med at bruge det i undervisningen. Alt afhængigt af vinkel vil undervisningsmaterialet både kunne anvendes som et redskab i den almindelige undervisning i samfundsfag og som led i et AT-forløb. Her vil der være mulighed for mange kombinationer. Eksempelvis kunne man integrere samfundsfag med et sprogfag som engelsk. Man kunne se på forskelle i klassestrukturer i USA eller England. Hvordan har samfundene udviklet sig? Hvad er de underliggende dynamikker i de forskellige lande? historie. Man kunne se på udviklingen fra tidligere samfund fx industrisamfund til i dag. Hvordan har samfundet ændret sig? Og hvad med klassebegrebet og forholdene mellem klasserne? dansk. Man kunne se på, hvordan retorikken har ændret sig i samfundsdebatten. Meget få taler om klasser i dag, men der er stadig store forskelle på levevilkårene i befolkningen. Derudover har diskursen om, hvad der betragtes som den enkeltes problem og samfundets problem ændret sig, jf. bl.a. lektor Rasmus Willig. geografi. Her vil det være oplagt at uddybe temaet om geografisk differentiering og Udkantsdanmark. Hvor ligger Udkantsdanmark egentlig? Særligt Sjælland oplever i disse år en kraftig polarisering. De mindre øer i Danmark er generelt hårdt ramt af ledighed, personer på overførsler, færre uddannede, osv. Se eventuelt og søg på kommunale analyser. matematik. Der vil kunne lægges utallige vinkler ned over klassesamfundsstatistikkerne. Derudover kan man med fordel dykke ned og finde tal og tabeller i de forskellige analyser på ligesom hjemmesiden har en masse tal for andele og udviklinger i kommunerne (fx kontanthjælpsmodtagere, ledige, børn, ældre, undervisning, ).

5 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren, skolelæreren og rengøringsassistenten tjener, hvilken uddannelse de har, hvor de bor, hvilket slags hus de bor i, hvor tit de går til lægen, og hvilke muligheder deres børn har. Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser: En overklasse, en højere middelklasse, en middelklasse, en arbejderklasse og en underklasse. Som du vil se på de næste sider, ligger et liv i overklassen på mange måder milevidt fra et liv i underklassen. De følgende opgaver vil i det hele taget gøre dig klogere på, hvordan livsbetingelserne er i de forskellige klasser. Du vil desuden skulle forholde dig til, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.

6 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 1 2 Det danske klassesamfund i dag Det danske samfund har undergået store forandringer siden midten af det 20. århundrede. Danmark er ikke det klassesamfund, det var for 50 eller 100 år siden. Bare fra 1985 til 2009 er middelklassen (inklusiv den højere middelklasse) vokset markant fra omkring 23 til 33 procent. Der er også langt fra det forhutlede proletariat, der knoklede dagen lang på fabrikkerne i industrisamfundet, til nutidens moderne arbejder med egen fladskærm og bil. Men selv om meget har ændret sig, er der stadig stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser. Undersøger man f.eks. danskernes sundhed, boligforhold, indkomster, uddannelse, arbejdsmiljø og kriminalitet, vil man se, at Danmark i høj grad stadig er et klassesamfund i dag. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

7 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 1 3 1A) Inddeling af danskerne i sociale klasser Gå ind på Find ud af, hvad der karakteriserer de forskellige klasser og udfyld skemaet. Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang

8 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 1 4 1B) Redegørende spørgsmål til de sociale klasser Tænk dig selv 15 år frem. Hvilken uddannelse har du? Hvilket job? Og hvad tjener du? Tag testen på og find ud af, hvilken klasse du tilhører. Er det den samme som den klasse, din familie tilhører? (se boks 2 for hjælp) Hvor stor en del af befolkningen hører til overklassen? Hvor store dele af befolkningen udgør de andre klasser? Hvad er forskellen på den moderne arbejder og den klassiske industriarbejder fra 50 erne? CASE: Modebevidste Mette fra Kolding Mette er 34 år og har netop startet sin egen lille tøjbutik i Århus, hvor hun selv syr tøjet. Oprindeligt er Mette fra Kolding, og her læste hun først nogle år på designerskolen. Selv om Mette altid har gået meget op i design, fandt hun efterhånden ud af, at den femårige universitetsuddannelse som designer var alt for teoretisk tung. Hun kedede sig, når hun sad oppe til sent om aftenen med bøger tårnende op på begge sider af læselampen. Det var svært at tage beslutningen, men efter 2 års studie, besluttede hun at droppe ud. Mette søgte i stedet ind på den 2-årige uddannelse som designteknolog i Herning, der viste sig at være langt mere praktisk anlagt og meget mere Mette. I dag knokler hun løs i sin designbutik, og selv om det har været lidt svært at få pengene til at løbe rundt i opstartsfasen, er de århusianske kvinder på det seneste begyndt at vise stigende interesse for Mettes Modetøj, som hun har valgt at kalde sit tøjmærke. Mette håber, at hun om et par år vil kunne hive en fast indkomst på ca kr. hjem før skat. Hvilken klasse tilhører Mette? Hvis Mette får et barn hvor stor er sandsynligheden så for, at barnet havner i samme klasse som Mette? Hvad er sandsynligheden for, at barnet havner i en højere klasse? I en lavere klasse? 1C) Perspektiverende spørgsmål til de sociale klasser Hvorfor hænger danskernes sundhed, kriminalitetsmønster og deres børns skolegang sammen med, hvilken klasse de tilhører? Hvad er det, der gør, at en person havner i fx underklassen eller overklassen? (måske kan du koble teoretiske forklaringer på) Diskutér klasseinddelingen. Giver det mening, at dele folk ind i klasser? Hvad kan man bruge inddelingen til? I sommeren 2013 fik vi en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Her defineres fattige som personer, der gennem 3 år har haft en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten (den miderste indkomst i landet) samtidig med, at de har en formue på mindre end kr. Fattigdomsgrænsen bliver reguleret alt efter, hvor mange personer der er i husholdningen. Se nærmere definitioner i boks 3. Har vi fattige i Danmark? Hvad er fattigdom absolut og relativ fattigdom? Boks 2. Sådan beregnes klassetilhørsforhold på familieniveau Når man beregner, hvilken socialklasse en familie tilhører, tager man udgangspunkt i det familiemedlem, som tilhører den højeste er klasse. Eksempelvis vil et familie bestående af far fra arbejderklassen og en mor fra middelklassen komme til at tilhøre middelklassen, når socialklassen opgøres på familieniveau.

9 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag 1 5 Boks 3. Sådan opgøres fattigdom Personer, der gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, en formue på mindre end kr. og ikke er studerende, er efter regeringens ekspertudvalg økonomisk fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænser for forskellige familier Antal personer i Grænse pr. familie Grænse pr. person Grænse pr. person pr. familien pr. år pr. år måned Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

10 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn overtager i dag ikke længere deres forældres gård eller virksomhed, men det betyder ikke, at social arv er fortid. Slet ikke. Er man opvokset i arbejderklassen, er der stor sandsynlighed for, at man selv bliver arbejder. Mindre end 1 pct. af børn fra underklassen ender i overklassen, og omvendt har børn fra overklassen meget lille sandsynlighed for at ryge over i underklassen. På de følgende sider kan du gå på opdagelse i, hvordan den sociale arv har udviklet sig gennem de senere år og hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande.

11 Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark 2 2 Den sociale arv er stærk i Danmark Unge i dag kan blive lige nøjagtig, hvad de vil. Denne påstand er du måske stødt på før? Teoretisk set er det også rigtigt nok; vi har ligestilling mellem kønnene, gratis uddannelse og i udgangspunktet lige muligheder for alle. Alligevel er der noget, der tyder på, at de lige muligheder måske ikke er så lige endda. Den sociale arv altså at et barn så at sige arver den sociale klasse, som dets forældre er opvokset i er nemlig stadig stærk i Danmark. Hovedparten af børn med arbejderforældre bliver selv arbejdere, og er man eksempelvis født i underklassen, er ens sandsynlighed for selv at havne i underklassen markant højere end for de øvrige klasser. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

12 Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark 2 3 1A) Redegørende spørgsmål til social arv Se på tabel 1. Hvor stor er sandsynligheden for, at et overklassebarn havner i hhv. overklasse, højere middelklasse eller underklasse? Hvad med et underklassebarn? Tabel 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i 2009 Pct. Overklasse 8,0 8, 4,4 2,3 1,4 0,9 2,1 Højmiddel 34,5 35,1 19,4 10,4 7,4 15,7 Middel 29,3 31,7 37,6 31,8 22,7 32,8 Arbejder 17,7 17,2 29,2 43,2 43,2 36,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Anm.: Studerende er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 1 viser karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Hvad fortæller tabellen om den sociale arv? Tabel 3 viser andelen af unge, der som årige enten har eller er i gang med en lang videregående uddannelse. Hvad fortæller figuren om udviklingen i den sociale arv fra 1995 til 2010? Anm.: 7-trinsskalaen er brugt til angivelse af karaktererne. Kun folkeskolens afgangsprøve er taget med i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

13 Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark 2 4 Figur 2. Andel unge, der har eller er i gang med en lang videregående uddannelse som årig Andel unge Andel unge Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1B) Perspektiverende spørgsmål til social arv Er den sociale arv stærk eller svag? Søg på nettet og find ud af, hvordan det forholder sig i andre lande? Hvad betyder begrebet mønsterbryder? Set i lyset af, at der har været en generel uddannelsesstigning i Danmark gennem de sidste mange år, hvornår vil I da mene, at en person kan siges at være mønsterbryder? Er det et problem, at vi har social arv i Danmark? - Hvorfor/hvorfor ikke?

14 Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark 2 5 CASE: William fra Højby og Isabella fra Rungsted William fra Højby og Isabella fra Rungsted ligner på mange måder hinanden. Begge er 14 år, går i 8. klasse og spiller fodbold to gange om ugen. De har også begge to en mor, som hedder Henriette. Men mens Isabellas mor er hjertelæge på Rigshospitalet og bor i en stor villa med Isabellas far, som er direktør i et mindre IT-firma, er Williams mor skilt fra Williams far og har de sidste par år været på førtidspension. Hun arbejdede i mange år på en stor fabrik, der lavede malervarer, men måtte stoppe pga. vedvarende rygsmerter. Williams far arbejder som pedel på en efterskole. Også han har på det seneste haft lidt knas med ryggen. Isabellas mor er uddannet læge fra Københavns Universitet, og hendes far er kandidat i handel og IT fra Copenhagen Business School. Isabellas forældre forventer af Isabella, at hun tager en uddannelse, men det står hende frit for at vælge hvilken én, hun helst vil have. Dog så Isabellas forældre helst, at det blev en lang videregående universitetsuddannelse, som de selv har, fordi arbejdsløsheden blandt akademikere er forholdsvis lav og lønnen høj sammenlignet med andre udannelsesgrupper. Hverken Williams mor eller far har selv en uddannelse, men de er meget opsatte på, at William får én. Begge har nemlig oplevet, at det kan være svært at få job som ufaglært både Williams mor og far har haft lange ledighedsperioder. Desuden har de på egen krop mærket, hvordan flere ufaglærte job tager hårdt på fysikken. Om et år går Isabella og William ud af skolen. Hvis vi antager, at både Isabella og William fagligt klarer sig præcis som gennemsnittet i deres socialklasse, hvor stor forskel vil der da være på Isabella og Williams karakterer? Williams mor er enlig med barn, mens Isabellas mor er i parforhold med barn. Kunne det lige så vel have været omvendt? Eller hvad taler sandsynligheden for? Hvad kendetegner det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for den klasse, som hhv. Williams forældre og Isabellas forældre tilhører? Williams mor har vedvarende rygsmerter og må tage en del smertestillende medicin. William bor hos sin mor, og fordi hans forældre er skilt, udgør Williams mor sammen med William en husstand. Isabellas husstand udgøres af to forældre. Hvor store udgifter og hvor mange lægebesøg har Williams husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse? Og hvad med Isabellas husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse? Hvor stor forskel er der på den forventede levetid for en ufaglært person og en akademiker? Hvad er sandsynligheden for, at Isabella og William havner i samme klasse som deres forældre, når de er mellem år?

15 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst. Samtidig er underklassen stærkt repræsenteret nogle af de steder, hvor mange lokale butikker, hospitaler og virksomheder har måttet dreje nøglen om de senere år. På de næste sider kan du finde ud af, hvor i Danmark de forskellige klasser bor. Du vil blive klogere på, hvilke problemer de såkaldte udkantskommuner slås med. Samtidig vil du se, at udviklingen ikke er entydig. I nogle udkantskommuner går det for eksempel rigtig godt med at få unge i job.

16 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 2 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Udkantsdanmark, Provinsdanmark og endda den rådne banan har man kaldt de danske landdistrikter, som har kæmpet hårdt med, at både arbejdere og arbejdspladser flytter mod storbyerne i disse år. I det såkaldte Udkantsdanmark har lokale butikker måttet lukke, mens skoler, politistationer og andre offentlige institutioner er blevet samlet til større enheder og dermed er flyttet længere væk fra lokalsamfundene. Samtidig er der i nogle provinsområder sket en stor tilflytning af arbejdsløse og førtidspensionister ikke mindst fordi storbyerne er blevet meget dyre at bo i. Udviklingen har gjort, at mens nogle områder især omkring storbyerne oplever økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for befolkningen, slås nogle af landområderne med stor fattigdom, høj arbejdsløshed og lang vej til nærmeste skole. Det skal dog bemærkes, at der også i storbyerne er kvarterer, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er høj. Dykker man ned i, hvor danskerne bor, kan man se, at overklassen og den højere middelklasse primært bor i de områder, hvor væksten og levevilkårene er høje. Samtidig bor den del af befolkningen, der kan tilskrives underklassen, især i de områder, hvor folk ikke har så mange penge på lommen, og der er langt mellem jobbene. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

17 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 3 Bopæl Figurerne herunder viser, hvor i landet den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen bor i Højere middelklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Arbejderklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Middelklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Underklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1B) Redegørende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling Kan der identificeres et mønster i, hvordan klasserne er bosat geografisk? Hvordan har udviklingen været siden 1985? Se tabel 1, som viser udviklingen i ulighed (Gini-koefficient) og væksten på de forskellige landsdele. Forklar, hvad tabellen viser. Søg på nettet og find konkrete eksempler på konkrete problematikker, som de såkaldte udkantsområder slås med.

18 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 4 CASE: Svejseren Lars fra Søllested De store brune arbejdshandsker, den blå kedeldragt og de skridsikre sko ligger stadig fremme ude i skuret hos Lars fra Søllested, som er en lille by på Lolland. Siden Vestas lukkede for produktionen af vindmøllevinger i 2010, har Lars desværre ikke haft brug for arbejdstøjet, som han ellers iklædte sig hver eneste morgen gennem godt 30 år. Lars blev færdig som svejser i slutningen af 1970 erne og fik straks arbejde på Nakskov Skibsværft. Her arbejdede han med skibsbygning først for Østasiatisk Kompagni, som ejede værftet indtil det gik ned, og senere for Poul Ree AS, som først producerede skibsdele og senere vindmølletårne. Men også Poul Ree AS lukkede. Fra 2000 og ti år frem arbejdede Lars for vindmøllefirmaet Vestas, som overtog nogle af de gamle værftslokaler til at producere vindmøllevinger, men også Vestas måtte til sidst indstille produktionen. Finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008, ramte store dele af dansk erhvervsliv rigtig hårdt. I Nakskov lukkede Vestas fabrikken i 2010, og Lars mistede sit job efter hele 32 år som svejser. Selv om fyringssedlen kom som en grim overraskelse, og gjorde Lars inderligt ked af det, så viste han godt, at jobtabet ikke var noget, han var alene om. Mange mistede deres job under finanskrisen. For eksempel Lars fætter, som også havde været beskæftiget i mange år inden for skibsindustrien på Lindøværftet lige uden for Kerteminde, måtte også ærgerlig aflevere sine arbejdsnøgler i Da Lars blev fyret, var han 49 år og i god fysisk form, og han havde håbet på mange gode år på arbejdsmarkedet endnu. Det gør han stadigvæk, selv om tiden på dagpenge og nu kontanthjælp gør det svært at bevare optimismen. Selv om Lars elsker Lolland; det gode nabofællesskab i Søllested, de smukke kyster og grønne marker, hvor sukkerroerne (eller det hvide guld, som Lars far altid kaldte det) står højt i efterårssolen, så går det ikke for godt med jobskabelsen. Tværtimod. Fra 2009 til 2012 mistede Lolland Kommune mere end hver 10. arbejdsplads. Det ærgrer Lars at have set, hvordan mange både små og store butikker, endda skoler og banker, på det seneste har måttet dreje nøglen om. Samtidig holder Lolland også en kedelig rekord i at være den kommune i Danmark, hvor allerflest er på offentlig forsørgelse. Lars er jo selv én af dem, selv om han hellere end gerne kravlede tilbage i kedeldragten, hvis han kunne få chancen.

19 Tema 3 Provinsområder og storbyer 3 5 Dog har planerne om den nye Femern-forbindelse givet Lars fornyet håb. Det kribler næsten allerede i fingrene, for bygning af tunnel og bro over Femern Bæltet må da være et projekt, hvor der kunne være brug for en dygtig og garvet svejser som Lars. Hvilken klasse tilhører Lars både nu og da han var i arbejde? Hvordan har befolkningsudviklingen i de forskellige klasser været i Lolland Kommune fra 1985 til 2009? (Vær her opmærksom på, at alle tal på klassesamfund.dk kun vedrører personer i den arbejdsdygtige alder. Pensionister og efterlønnere er således udeladt.) Fra 1986 til 2013 er det samlede befolkningstal for Lolland og Falster faldet fra ca personer til knap Hvad fortæller dels udviklingen i klasser og dels den generelle befolkningsudvikling om situationen på Lolland? 1C) Perspektiverende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling Stærkt ladede begreber som Udkantsdanmark og den rådne banan har typisk været brugt i forbindelse med de landlige distrikter i Syd-, Vest- og Nordjylland. Senere udviklinger kan imidlertid give et billede af, at Udkantsdanmark har flyttet sig. Se på figurerne på næste side og diskutér begrebet Udkantsdanmark. Hvad siger figurerne om Udkantsdanmark? Og hvor vil du mene, at Udkantsdanmark ligger? Hvad kan man gøre for at vende de negative udviklinger i de danske provinsområder? Fig. 1. Ungdomsledigheden fordelt på kommuner, 2013 Jo mørkere farven er, des højere er ungdomsledigheden i kommunen. Fig. 3. Andel unge, der ikke får en ungdomsudd., 2010 Jo mørkere farven er, des større er andelen af unge, som ikke har en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Fig. 2. Udvikling i fattigdom Jo mørkere farve er, des større er andelen af fattige (personer, som gennem 3 år lever under fattigdomsgrænsen) i kommunen. Fig. 4. Arbejdsløse tilflyttere Jo mørkere farve er, des større er andelen af arbejdsløse tilflyttere.

20 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange mere end én fra arbejderklassen. I 2009 var indkomstforskellen vokset til 2,67. Samtidig med, at der er sket en ændring i det økonomiske styrkeforhold, er der også sket en geografisk opdeling af klasserne. I dag bor over- og underklassen mere adspredt, end før i tiden. Det har medvirket til, at de højere klassers børn i stadig større grad går i skole med andre børn fra de højere klasser, mens børnene fra de lavere klasser oftere går i skole med andre børn fra de lavere klasser. På de følgende sider kan du se, hvordan klasserne har udviklet sig fra 1985 til i dag. Du vil skulle forholde dig til, hvilke konsekvenser det har, at uligheden stiger, og hvad de stigende klasseforskelle betyder for sammenhængskraften i Danmark.

21 Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende 4 2 Forskellen på rig og fattig er stigende I 1985 havde en person i underklassen en indkomst efter skat på cirka kroner. Det var under halvt så meget som gennemsnitspersonen fra overklassen, der havde lidt over det dobbelt til rådighed (ca kroner). I 2009 er gennemsnitsindkomsten steget lidt for underklassen og meget kraftigt for overklassen. Mens underklassen nu har en indkomst på , er indkomsten i overklassen omkring fire gange så stor kroner om året. Samtidig med den økonomiske polarisering mellem klasserne, rykker klasserne også fra hinanden på andre områder f.eks. sundhedsmæssigt og geografisk. Forskellen i levetid for de bedst og dårligst stillede er markant højere i dag end for bare 25 år siden. Samtidig bor overklasse og underklasse mere separat end tidligere, og det sker sjældnere og sjældnere, at slagterens datter går i sammen klasse som direktørens. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

22 Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende 4 3 1A) Redegørende spørgsmål til klassernes udvikling Tabel 1 viser udviklingen i socialklasserne fra 1985 til i dag. Lav et cirkeldiagram over socialklassernes fordeling i hhv og 2009 og beskriv udviklingen. Er der noget, der virker overraskende? Tabel 1. Udvikling i socialklasser, andele Pct. Overklasse 1,1 1,1 1,1 1,3 1,3 1,1 Højere middel 4,3 4,7 5,3 6,5 7,6 8,7 Middel 18,6 18,1 18,7 20,9 22,2 23,7 Arbejder 58,3 57,0 54,4 53,2 50,6 46,8 Underklasse 17,7 19,1 20,4 18,1 18,3 19,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Tallene er opgjort på personniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Hvordan ser en typisk skoleklasse ud for et barn i overklassen og et barn i underklassen i 2009? Tabel 2 viser udviklingen i indkomst i de forskellige klasser fra 1985 til Hvad kan forklare denne udvikling? Tabel 2. Indkomst efter skat for de sociale klasser Indkomst efter skat Indkomst efter skat Stigning i kroner Stigning i procent kr. Pct. Overklasse 250,7 583,5 332,8 132,7 Højere middel 179,6 302,5 122,9 68,4 Middel 139,5 233,4 94,0 67,4 Arbejder 151,1 218,8 67,7 44,8 Underklasse 106,1 144,3 38,2 36,0 Gennemsnit 147,9 231,0 83,1 56,2 Anm: Indkomster fra 1985 er fremskrevet til 2009 med prisudviklingen og er angivet i 2012-lønniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

23 Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende 4 4 CASE: Janni fra Vollsmose Janni er 38 år og kommer, som hun selv plejer at sige, fra en rigtig arbejderfamilie. Jannis far var slagter, hendes mor var dagplejer, og selv arbejder hun til hverdag som sosu-assistent i hjemmesygeplejen i Odense kommune. Janni har altid boet i Vollsmose. Hendes forældre flyttede ind i 1970 erne, da det flotte nye boligbyggeri stod færdigt lige midt i et dejligt naturområde. I 1981 begyndte Janni på den lokale skole, hvor hun gik i klasse med både børn fra meget velstillede hjem og børn fra mere udsatte og fattige hjem. Især blev Janni gode venner med Cecilie, som var kommunaldirektørens datter, og Tinh, hvis forældre var indvandret fra Vietnam. Siden firserne har meget imidlertid ændret sig i området omkring Vollsmose. De skønne naturområder er der stadigvæk, men området har gennem årene oplevet en stigning i sociale problemer, kriminalitet og optræder nu på regeringens liste over særligt udsatte boligområder den såkaldte ghettoliste. Kriterierne for at være et særligt udsat boligområde er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. af beboerne, at andelen af årige, der hverken arbejder eller studerer, overstiger 40 pct., og at kriminaliteten i området udløser mere end 270 domme over en fireårig periode. Janni kunne egentlig godt tænke sig, at hendes søn Victor på 2 år også voksede op i de naturskønne omgivelser og kom til at gå på den lokale skole, hvor hun selv gik. Imidlertid har den høje arbejdsløshed, den megen kriminalitet og sociale nød, som præger Vollsmose, gjort det mindre trygt at færdes i området. Der har gennem de senere år været både skudepisoder og knivstik, og selv om det til hverdag ikke er noget, Janni tænker særligt over, har hun ikke lyst til, at Victor skal vokse op et sted, hvor han ikke kan lege trygt og frit. Samtidig er den lokale skole, som engang var et sted, hvor kommunaldirektørens og slagterens datter hang ud sammen og blev gode venner med efterkommere af vietnamesiske flygtninge, i dag blevet en skole, hvor stort set alle eleverne kommer fra underklassen eller arbejderklassen. Mange af disse børn kommer fra trange kår og har svært ved at få lektiehjælp derhjemme. Selv om Janni gerne vil have, at Victor kommer til at møde børn med fremmede kulturer i skolen, er hun bange for, om det faglige niveau i klassen er for lavt, og om Victor skulle blive gode venner med nogle af balladebørnene og være med til at lave kriminalitet. Selv om Janni på mange måder godt kan lide Vollsmose, overvejer hun, om hun skal flytte til et andet sted, mens Victor stadig er lille. Alternativt kunne hun også finde på at sætte Victor i den nærliggende privatskole, som har ry for at have et højt fagligt niveau, og hvor antallet af børn fra udsatte hjem er mindre end på den lokale skole. Janni er bekymret for, om det faglige niveau er højt nok i en klasse, hvor mange af eleverne kommer fra underklassen. Er det en reel bekymring? Hun overvejer at sætte Victor i privatskole. Er der en generel tendens til, at nogle socialklasser i højere grad vælger privatskoler frem for offentlige? Mens den lokale skole, hvor Janni selv gik, tidligere bestod af elever fra alle sociale lag, består klasserne i dag overvejende af børn fra under- og arbejderklassen. Hvor stor var andelen af underklassebørn, der i 1985 gik i en klasse, hvor mindst 1/3 af eleverne kom fra underklassen og hvordan så det ud i 2009? Og tilsvarende: Hvor stor var andelen af overklasseklassebørn, der gik i en klasse, hvor mindst halvdelen af eleverne kom fra overklassen i 1985? og i 2009? Søg på nettet. Er der kommet flere eller færre ghettoområder i Danmark over de senere år? Hvad kan forklare den stigende polarisering af skoleklasserne og udviklingen af ghettoområder?

24 Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende 4 5 1b) Perspektiverende spørgsmål til klasseudviklingen Er jeres klasse og skole et sted, hvor mange forskellige klasser er repræsenteret? Hvad betyder det for jeres oplevelse af at gå i skole? Er det generelt en fordel/ulempe med en stigende opdeling af skoleklasser? Danmark er ét af de lande i Europa, hvor uligheden er vokset mest siden Gini-koefficienten, som er et mål for uligheden i et land, er i dag omkring 28 i Danmark. Det kan man se på figur 1, som viser uligheden i en række lande i Europa. Figur 2 viser sammenhængen mellem velstand og ulighed i en række lande. Hvad er konsekvensen af, at uligheden stiger i et land? Og er det et problem? Diskutér, hvad den stigende indkomstforskel mellem rig og fattig samt den stigende geografiske opdeling af klasserne betyder for sammenhængskraften i det danske samfund?

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi?

Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? BL Nyborg, Tirsdag den 24. august 2010 Privatøkonom, Mie Dalskov Pihl HVEM ER AE? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere