20/20 Inspiration og erfaringer fra 20/20 forløb i 10. klasse i ungdomsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20/20 Inspiration og erfaringer fra 20/20 forløb i 10. klasse i ungdomsskolen"

Transkript

1 20/20 Inspiration og erfaringer fra 20/20 forløb i 10. klasse i ungdomsskolen 20/20... Juni

2 Indhold Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 7: Side 10: Side 12: Side 16: Side 18: Side 19: Indhold og kolofon Forord v. sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen Baggrunden for ordningen 10. skoleår er en god brobygger. Artikel fra Ungdomsskolen nr. 7/2011 Firkantet og ufleksibel. Artikel fra Ungdomsskolen nr. 4/2012 Brug for ændringer. Indlæg ved Henning Rasmussen, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark 10. Plus i bakspejlet. Evaluering af 10. Plus i København Odense-modellen Udfordringer og erfaringer fra ungdomsskoler Projekter, som er i gang 20/20 Inspiration og erfaringer fra 20/20 forløb i 10. klasse i ungdomsskolen Udgivet af Ungdomsskoleforeningen juni 2012 med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet. Publikationen kan downloades frit fra Skrevet og redigeret af Mikael Hansen, Ejnar Bo Pedersen (ansv.) og Bjarne Mouridsen. Fotos: København Kommunes Ungdomsskole, Mikael Hansen m.fl. 2 20/20... Juni 2012

3 Starten på noget nyt Af sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen 10. klasse skal i højere grad ses som starten på en ungdomsuddannelse og i mindre grad som afslutningen på folkeskolen. Sådan har det lydt længe, hvilket netop er en af årsagerne til at mange tilbud om 10. klasse henlægges til ungdomsskolen eller til særlige 10. klasse centre. Herved bliver det tydeliggjort, at 10. klasse ikke er et sidste år i et langt forløb, men starten på noget nyt. De samme idéer ligger i og for sig bag den såkaldte 20/20 ordning, som opstod som forsøg i 2009 og siden blev lovfæstet. For at lette overgangen skulle de unge tilbydes en 10. klasse bestående af 20 uger i folkeskolen eller ungdomsskolen efterfulgt af 20 uger i grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Ordningen har nu eksisteret i et par år, hvorfor det er muligt at begynde at samle erfaringer og drage konklusioner. Det gjorde Kommunernes Landsforening på en temadag først på året, hvor også ungdomsskoler og Ungdomsskoleforeningen deltog. Med dette lille inspirationshæfte ønsker Ungdomsskoleforeningen fortsat at sætte fokus på ordningen med særlig øje for de tilbud, som ungdomsskolerne er involveret i. Samtidig vil vi gerne viderebringe erfaringer til inspiration for andre ungdomsskoler, som måske påtænker at etablere tilsvarende samarbejder. Endelig vil vi dog også lægge op til debat om ordningen. Som det fremgår på de efterfølgende sider, bliver der fra flere sider af sat spørgsmålstegn ved, om der er overensstemmelse mellem hensigt, målgruppe og rammer. Materialet i inspirationshæftet består dels af allerede publicerede artikler fra bladet Ungdomsskolen, erfaringer, evalueringer og kommentarer fra ungdomsskoler, der har været eller er involveret i 20/20-forløb, debatindlæg fra Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark samt korte omtaler og links til forskellige 20/20 ordninger med og uden ungdomsskolers direkte medvirken. Slutteligt vil vi gerne gøre opmærksom på, at 20/20 ordningen langt fra er den eneste model for brobygning mellem grundskole og erhvervsuddannelse. I en række kommuner er ungdomsskoler involveret i erhvervsklasser eller andre målrettet tilbud, som skal lette overgangen om hjælpe flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Vejen gennem en 20/20 ordningen kan således være starten på noget nyt. Men ikke den eneste vej. Vi ønsker alle en god læselyst. 20/20... Juni

4 Baggrund for ordningen 20/20 ordningen opstod som konsekvens og udmøntning af den tidligere regerings ungepakker, nærmere bestemt Ungepakke 2. Ungepakke 2 var den del af den finanslovsaftale, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Den Radikale Venstre indgik i november Året efter fulgte så lovgivning og bekendtgørelser. Kort fortalt var hovedindholdet: pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. for de årige vurdering af uddannelsesparathed etablering af kommunale tilbud for de årige e-vejledning og principper for fastholdelse i ungdomsuddannelse. Målgruppen Endvidere tager lovgivningen afsæt i de forsøg, der blev etableret i 2009, og hvor målgruppen beskrive nærmere. I bemærkninger til lovforslaget for ordningen heddet det således: Flere kommuner har efterspurgt tættere samarbejdsmuligheder med erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet har på denne baggrund med hjemmel i folkeskolelovens 55 udmeldt rammer for forsøg i sommeren Rammerne indebærer, at der i en forsøgsperiode kan gives tilladelse til at udskyde afslutningen af 10. klasse, der i folkeskolen/ ungdomsskolen er tilrettelagt som et forløb på 20 uger, indtil efter 20 ugers deltagelse i et grundforløb i en erhvervsuddannelse. 10. klasse tilrettelægges i forsøget således som forløb på 20 uger i folkeskolen/ ungdomsskolen med efterfølgende undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forsøgets målgruppe er skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang. 20 uger efter 20 uger Selve lovforslaget blev fremsat den 26. marts af daværende undervisningsminister Tina Nedergaard og vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Nendestående citater er hentet fra lovteksten og bemærkningerne:»kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.«det foreslås i folkeskoleloven at lovfæste muligheden for at udskyde afslutningen af 10. klasse tilrettelagt over 20 uger til efter 20 ugers deltagelse i et grundforløb i en erhvervsuddannelse. Eleven vil herefter først være indskrevet 20 uger i 10. klasse i folkeskolen/ ungdomsskolen. Derefter optages den pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20 uger bliver muligt at afslutte 10. klasse. Ordningen vil også gælde for den kommunale ungdomsskole. Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil derfor blive ændret i overensstemmelse hermed. Links: til lovforslaget og bemærkninger bag: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= /20... Juni 2012

5 FRAVÆR OG FRAFALD Fra arkivet 10. skoleår er en god brobygger Ungdomsskoler arbejder ihærdigt med overgangen til erhvervsuddannelserne for at lette overgangen og hindre frafald Af Bjarne Mouridsen 10. handel er for dig, der gerne vil udvikle dig personligt og samtidig kombinere en 10. klasse med fagene fra Handelsskolernes Grundforløb HG. Sådan indledes en brochure om Rising Ungdomsskoles seneste udspil på 10. klasse området et forløb, som ungdomsskolen har etableret i samarbejde med erhvervsskolen Tietgen Erhverv. Målet er at lette overgangen til en ungdomsuddannelse og dermed foregribe evt. frafald, da det parallelle forløb giver en blødere overgang. Eller som afdelingsleder Jørgen Nielsen formulerer det: - Målet er at lette overgangen til det at gå på en ungdomsuddannelse. Det er tit i overgangen, at de unge falder fra. Undgår nederlag 10. handel er netop startet op med godt 20 elever. Dertil kommer et tilsvarende forløb under Korsløkke Ungdomsskolen, så der altså i alt er næsten 50 unge, som deler der skoletid i 10. klasse ligeligt mellem ungdomsskolen og handelsskolen. Al undervisning foregår på Tietgenskolen og forestås af såvel skolens faglærere som ungdomsskolens undervisere. Og det er netop kombinationen, som er styrken. - Her får de mulighed for at snuse til handelsskolefagene og se, om det er noget for dem. Og er det så ikke noget, får de stadig en 10. klasse eksamen, som de kan søge videre på. Går de direkte og falder fra, risikerer de at få et nederlag og droppe helt ud, siger Jørgen Nielsen ordningen Initiativet på Rising Ungdomsskole er langt fra enestående. Rundt op i landet findes tilsvarende konstruktioner, hvor ungdomsskoler samarbejder med erhvervsskoler en model, som fik yderligere medvind med ungepakkens tilbud om modeller, Værkstedsarbejde er en del af undervisningen på KKU s 10. Plus 8 UNGDOMSSKOLEN #7 SEPTEMBER /20... Juni

6 FRAVÆR OG FRAFALD hvor 20 uger i 10. klasse kombineres med 20 uger på en erhvervsuddannelse som det gælder for 10. handels vedkommende. Et andet og tidligere omtalt eksempel herpå er 10. Plus i København. 10. Plus er et samarbejdsprojekt mellem UU-København, Københavns Tekniske Skole og KKU. Megafedt det veksler! I KKU s årsberetning for 2010 fortæller et par af eleverne fra 10. Plus, at modellen, hvor de boglige fag er tæt tilknyttet de praktiske værkstedsfag på Bygge og anlæg, er en klar fordel. - Du har jo mulighed for at arbejde med et håndværk samtidig med, at du vedligeholder din faglighed. Det er megafedt, at det hele tiden veksler mellem håndværk og faglighed, siger Michael og han suppleres af Kim: - Vi har to dage om ugen i værkstederne, og for min skyld måtte den boglige undervisning gerne være endnu mere baseret på, hvad jeg skal bruge, hvis jeg fx skal være tømrer. Stort frafald I artiklen nævner eleverne også, at der har været stort frafald på forløbet. Og det bekræfter Lars Kurt Petersen, som er leder af Ungdomsskolen Amager, hvor projektet var forankret. - Vi havde desværre et stort frafald. Der startede 40, og vi sluttede med 20 deltagere. Men halvdelen af frafaldet var vel at mærke positivt frafald til noget andet, siger ungdomsskolelederen og fortsætter: - Jeg tror en del af frafaldet skyldes visiteringen. Da det var et nyt forsøg, blev det et tilbud til alle de, der ikke havde andre muligheder. En del kom derfor også fra diverse specialtilbud, og flere gjorde sådan set meget for at blive fri for at gå der. Brug for alternativ Lars Kurt Petersen vil ikke afvise, at netop dette er et generelt problem for erhvervsuddannelserne, da tendensen de senere år har været kun at satse på enten gymnasievejen eller erhvervsskolerne. - Der mangler nok et alternativ. Samtidig vil der stadig være brug for vores almindelige 10. klasse-tilbud for de, der ikke er afklarede eller uddannelsesparate. Som et led i omstrukturering af 10. klasseområdet i København er 10. Plus nu overgået til Københavns Tekniske Skole på samme vis som tre andre erhvervsskoler udbyder 10. klasser. Ungdomsskolen er dog stadig entreprenør på undervisningsdelen, som ud over de rent faglige eksamensfag også inkluderer nogle mere socialt rettede aktiviteter. Samtidig er der strammet op på visiteringen, så der i år kun er optaget 29 elever. Svært at skifte Mere generelt om frafald fra erhvervsskolerne peger Lars Kurt Petersen på, at gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne faktisk er relativ høj, og at det nok kræver en vis modenhed at kunne fuldføre et forløb. Samtidig er der stadig brug for en indsats i overgangen. - Min fornemmelse er, at de unge har svært ved miljøskiftet. Det er svært for dem, at komme ud på en stor skole, slutter han. Skal ligge tæt på Heri er viceungdomsskoleleder og uddannelsesvejleder Gitte Soelberg fra Odder Ungdomsskole enig. Og samtidig påpeger hun, at den fysiske afstand også spiller en stor rolle. - Erhvervsuddannelserne skal ligge så tæt på de unges bopæl som muligt. For vores stærke elever er det ikke et problem at tage til Aarhus. Men for de mere svage kan det være en stor barriere, siger hun og fortsætter: - Jeg tror også, at der er brug for mentorstøtte til de elever, der er usikre og har fravær. De skal nogle voksne, der puster dem i nakken. De modnes Ifølge en ny bog om frafaldsproble-matikken (se side 6-7) styrker et 10. skoleår de unge muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også den umiddelbare erfaring fra Odder, hvor 10. klassecentret er opdelt i flere klasser. Den ene er en såkaldte uddannelsesforberedende klasse, som netop skal forberede eleverne til en erhvervsuddannelse. Ved siden af undervisningstimer i 10. klasse har eleverne derfor forløb på erhvervsuddannelserne eller i praktik. Og det år er godt givet ud, mener Gitte Soelberg. - De modnes meget i løbet af 10. klasse. Når de starter ved de ikke, hvad de vil. Men efter brobygningsforløb og praktik er det kun 2-3 stykker af dem, der ikke ved, hvad de skal. Så det er et godt år, hvor de bliver afklarede. 6 20/20... Juni 2012 UNGDOMSSKOLEN #7 SEPTEMBER

7 Fra arkivet Firkantet og ufleksibel 20/20 ordningen møder kritik, men fungerer når loven tolkes bredt Af Bjarne Mouridsen Den såkaldte 20/20 model, hvor unge kombinerer 20 uger i 10. klasse med 20 uger på en erhvervsuddannelse, skal hjælpe flere i gang med en ungdomsuddannelse og hindre frafald. Det gør den også. Men tilbuddet har også fået en del kritik ikke mindst på grund af misforhold mellem målgruppen og model. - De foreløbige erfaringer er desværre ikke kun positive. Idéen om en konstruktion, der letter overgangen mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne er ellers god nok. Men ordningen har vist sig ikke at være så anvendelig som ønsket, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen fra Ungdomsskoleforeningen, som for tiden er ved at samle erfaringer sammen på området. Modvind I februar kunne man således på folkeskolen.dk under overskriften Ny model mod frafald i modvind læse følgende udtalelse fra pædagogisk leder på 10. klasses skolen, Århus Highschool, Helene Andersen: Den elevgruppe man vil ramme med den her model, er ikke en elevgruppe, der kan navigere i de to dele. Kernen i kritikken er, at lovgivningen bag modellen fastslår, at de unge først skal gå i 10. klasse og derefter på et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Men andre ord skal de så at sige tage en 10. klasse på den halve tid. Og det kan være en barsk opgave ikke mindst når målgruppen samtidig er formuleret som skoletrætte, utilpassende unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang Skudt ved siden af Formanden for Landsforeningen for 10. klasses skoler, Henning Rasmussen, er enig i kritikken. Modellen er skudt helt ved siden, da den ikke er fleksibel nok - Modellen er skudt helt ved siden, da den ikke er fleksibel nok, fastslår han. Med kun et halvt år til at tage en 10. klasse er der nemlig ikke mulighed for at arbejde med at etablere de nødvendige forudsætninger for læring, mener han. - Det er jo en meget negativ målgruppebeskrivelse. Der er ikke meget anerkendende tilgang i den. Vi, der arbejder med 10. klasse, ved jo, at det handler om at give de unge øget selvværd og selvtillid først. Få er i gang Af en undersøgelse, Folkeskolen har foretaget, fremgår det, at 31 ud af 38 adspurgte skoleledere er kritiske overfor modellen, hvorfor det også kun er få, der har indført eller er ved at indføre den. Tilsvarende er tendensen blandt ungdomsskolerne, som ikke ligefrem står i kø for at tage ordningen i brug. I årets første udgave af bladet Ungdomsskolen fortalte ungdomsskoleleder Peter Bjørn fra Tårnby Ungdomsskole således, at de havde overvejet at etablere et samarbejde, men fandt systemet for firkantet. - Det er meget få, der bruger ordningen, Nogle steder er de stoppet igen efter at have forsøgt det. Der er for få, der melder sig i forhold til, at det er rentabelt for erhvervsskolerne, siger Henning Rasmussen. Manglende match! Usikkerhed omkring definition af målgruppen, er netop en af de ting, der peges på i den evaluering af 10 Plus efter 20/20 modellen, som Københavns Kommunes Ungdomsskole fik foretaget sidste år. Heri tales der om manglende match mellem målgruppe og tilbud, som medårsag til frafald af lidt over halvdelen af de optagne. Endvidere kan man læse, at UU mener, at ordningen henvender sig til såvel stærke som svage elever. I modsætning hertil citeres en lærer for følgende: 4 Ungdomsskolen #4 Maj /20... Juni

8 SÆTTER GANG I VERDEN É A R F R A F ID IL V T E IC V R IR IL L E K SÆ R E T T K R Æ IV D E H IG T IVÆRKSÆTTERE FÅR MERE I LØN END ALLE ANDRE UANSET JOBTYPE IVÆRKSÆTTERE HAR SVÆRERE VED AT BLIVE ARBEJDSLØSE IVÆRKSÆTTERE SE T K U D O R P T IL T N E N V E IO T IL A T V S O E N C IN O R A P R F A R F PR-folder for 20/20 forløb på Korsløkke Ungdomsskole Vi havde fået en majoritet af svage elever, som aldrig ville kunne gennemføre en 10. Plus, da det kræver mere end en almen 10. klasse. Parate, men uafklarede Evalueringen af 10 Plus konkluderer da også, at et 20/20 forløb faktisk ikke er velegnet for unge, der er svage og uden forudsætninger, men derimod 8 20/20... Juni 2012 i højere grad er målrettet de uddannelsesparate, men uafklarede, som derved både kan tage en 10. klasse og få afprøvet, om en erhvervsuddannelse er vejen frem. Heri er Henning Rasmussen enig. - Der er kun fokus på erhvervsskolerne. Problemet er, at tilbuddet er ufleksibelt og ikke svarer til den målgruppe, det er tiltænkt. Det påpegede vi allerede i høringsfasen, inden lov blev vedtaget. Gensidigt frikøb Flere steder har man da også valgt at tolke loven mindre firkantet ved at blande forløbene gennem et helt Fortsættes side 6... Ungdomsskolen #4 Maj

9 Firkantet og ufleksibel...fortsat fra side 5 år. Det gælder fx ungdomsskolerne i Odense. Her har Korsløkke Ungdomsskole samarbejdet med Tietgenskolen om et 20/20 forløb målrettet unge med lyst til iværksætteri. Formelt set overholdes reglerne, da de første 20 uger er forankret i ungdomsskolens 10. klasse og de næste 20 uger i Tietgenskolen. Men undervisningen foregår ét og samme sted med gennemgående lærerkræfter. - De første 20 uger foregår i ungdomsskolens regi, men vi har forlagt undervisningen til handelsskolen. Vi har så frikøbt nogle lærere fra erhvervsskolen til at forestå en del af undervisningen. Tilsvarende i anden del, hvor Tietgenskolen har frikøbt nogle af vores lærere, forklarer ungdomsskoleleder Per Christensen. Fra 10. Plus på Københavns Kommunes Ungdomsskole Bør blødes op Per Christensen indrømmer, at det måske ikke lige var den model, der var tænkt på med loven, men resultaterne er gode. - Og jeg vil klart mene, at vi holder os indenfor lovens rammer, selv om vi udnyttet dem fuldt ud, siger han. Modellen er nu bredt ud til at omfatte i alt syv forskellige forløb i Region Syddanmark. Og det er netop den slags modeller, der har succes, mener Henning Rasmussen. - De to forløb skal være parallelle og bredes ud over et helt skoleår, så de fx har to dage om ugen det ene sted og tre dage det andet. Derfor håber jeg, at ordningen kan gøres lige så fleksibel som under forsøgene, der gik forud, siger han. Og heri er Ungdomsskoleforeningen enig: Loven om 20/20 modeller blev vedtaget i 2010, som en udmøntning af Ungepakke 2. Før selve vedtagelsen var der en forsøgsperiode, hvor modeller blev afprøvet flere steder. I selve lovteksten fremgår det, at 10. klasseforløbet består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb., hvor ungdomsskolens Intentionerne er gode, men skal vi have fat i den tiltænkte målgruppe, skal rammerne være tilpas fleksible og fortolkes mindre firkantet, slutter sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. klasses tilbud kan stå i stedet for folkeskolen. I bemærkninger præciseres det, at eleven er indskrevet 20 uger i 10. klasse i folkeskolen/ungdomsskolen. Derefter optages den pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20 uger bliver muligt at afslutte 10. klasse. 6 Ungdomsskolen #4 Maj /20... Juni

10 Brug for ændringer Formanden for Landforeningen af 10. klasseskoler i Danmark giver sine holdninger, erfaringer og forslag til forbedringer af 20/20-ordningen Af Henning Rasmussen, formand for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark forsøgte til det sidste at påvirke de politiske beslutningstagere inden den nuværende lov blev vedtaget i Vores argumenter var samlet om den manglende fleksibilitet i ordningen og deraf den manglende mulighed for at finde tilfredsstillende lokale løsninger. Ikke anerkendende Vi protesterede også kraftigt imod den meget lidt anerkendende målgruppebeskrivelse for denne nye model som skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang. Man ville med modellen give dem muligheden for at tage en 10. klasse på kun et halvt skoleår, så de hurtigere kan komme i gang med at være praktiske i et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Men giver det mening, at denne elevgruppe skal kunne klare et års bogligt pensum på kun et halvt år? Fare for frafald Vi mener fra Landsforeningen af 10. klasses skoler, at der med den forkortede model, stadig vil være en stor fare for, at de unge vil falde fra. Modellen, der kaldes 20/20, har nemlig samme størrelse pensum som den almindelige 10. klasse, og de unge skal være klar til en ungdomsuddannelse allerede efter et halvt år. Vi mener heller ikke, at den elevgruppe, man vil ramme med den her model, er en elevgruppe, der kan navigere i de to dele. Enige om målet Vi mener, at loven passer til en helt anden elevtype end de frafaldstruede eller at den slet ikke er brug- bar. Loven er dog så ny, at man kun meget få steder har fået modellen indført. Vi mener også ud fra vores interne snakke i foreningen, at flere af vores skoleledere slet ikke er interesserede i at implementere modellen, fordi de ikke mener, det er det, der er brug for. De mener ikke, at dens form kan hjælpe de såkaldt frafaldstruede. Vi mener selvfølgelig, at det er godt, at der er blevet sat fokus på, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men vi mener ikke, at 20/20-modellen er det rigtige redskab. Brug for mere fleksibilitet Landsforeningen mener ikke, at elever på den måde kan sættes i kasser, hvorfor der er brug for meget mere fleksibilitet i lovgivningen, så forløbene blandes, så eleverne får både 10. klasse og grundforløbet hele året. For eksempel sådan, at man tre dage om ugen har 10. klasses fag og to dage om ugen har fagene på den erhvervsuddannelse, hvis grundforløb, man har valgt. Landsforeningen mener ikke, at elever...kan sættes i kasser, hvorfor der er brug for meget mere fleksibilitet i lovgivningen, så forløbene blandes Problemet er bare, at den fortolkning af 20/20- modellen ikke er lovlig. Det er lovstridigt at blande forløbene ind i hinanden. Desværre. Ny lovgivning Derfor mener Landsforeningen af 10. klasses skoler i Danmark, at det er vigtigt, at en ny lovgivning kommer på plads, så det er muligt at hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse uden at gradbøje loven. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udkom den 19. december 2011 viste, at det er en svagere gruppe af unge, der vælger 10. klasse. Det 10 20/20... Juni 2012

11 Henning Rasmussen er skoleleder for Slagelse Kommunes 10. klassecenter, Xclass (www.xclass.skoleintra.dk) ses helt tydeligt, at 10. klasses elever er i den gruppe, der i mindst udstrækning kan lide at gå i skole. Det er også dem, der finder undervisningen mindst spændende. Derfor vælger mange også at tage 10. klasse for at blive styrket og hjulpet i det faglige. Skal starte et andet sted Selvom der er enighed om, at der skal være mere fokus på at få de unge gennem ungdomsuddannelserne, så mener Landsforeningen af 10. klasses skoler i Danmark, at man glemmer den opgave som 10. klasse har, især med henblik på resultaterne i rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut. Det handler for os om at give de unge selvværd og selvtillid. Når først, de har den ballast med, så kan de begynde at overskue en fremtid med uddannelse. Løftestang Vi ser frem til EVA s delrapport 2 her i efteråret, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark virker for at fremme de pædagogiske, økonomiske og lovmæssige vilkår, der knytter sig til etablering og drift af skoler, som har elever på 10. klassetrin. Læs mere på som forhåbentlig mere detaljeret kan dokumentere, hvad der sker med eleverne i 10. klasse, og hvilken effekt de forskellige tiltag har på udviklingen af de unges faglige, sociale og menneskelige kompetencer, så de føler sig bedre i stand til at påbegynde og også gennemføre en ungdomsuddannelse, end de ellers følte sig efter 9. klasse. Forhåbentlig kan dette bruges som løftestang til at få indført mulighed for at arrangere mere fleksible brobygningsforløb i samarbejde med alle typer af ungdomsuddannelserne. 20/20... Juni

12 10. Plus i bakspejlet Uddrag af evaluering af 20/20-forsøg i København En af de første ungdomsskoler, som tog imod udfordringen om et forløb efter 20/20 modellen var Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU). Allerede i 2009 udarbejdede ungdomsskolen, UU København og Københavns Tekniske Skole sammen en skitse til 10. Plus, som forsøget blev døbt, hvorfor tilbuddet kunne realiseres i skoleåret 2010/11. Tilbuddet blev etableret som et samarbejde mellem de tre institutioner, hvor ungdomsskolen var ledelsesans varlig og stod specifikt for den prøveforberedende undervisning samt fritidsdelen. UU København stod for vejledning og optagelse/indmeldelse og Københavns Tekniske skole var an-svarlig for den erhvervsrettede del, hvor eleverne var indskrevet på bygge- og anlægsgrundforløbet. Forsøget blev gennemført med støtte fra Skolestyrelsens pulje til skoleudvikling. Evalueringen I 2011 udarbejdede KKU en evaluering af 10. Plus med beskrivelse af resultater og erfaringer fra det første år. Vi bringer her med tilladelse fra KKU uddrag af evalueringen, der er udarbejdet af Birgitte Arentoft Bojko i samarbejde med Marc Northern. Evalueringen dækker udelukkende det første år, hvor tilbuddet havde status af forsøg. Efterfølgende blev 10. Plus fortsat under Københavns Tekniske Skole, men med ungdomsskolen som samarbejdspartner og leverandør af 10. klasseundervisning /20... Juni 2012

13 Målgruppe Forsøgets målgruppe er: Unge i kommunen som efter 9. klasse endnu ikke er tilstrækkelig afklarede ang. valg af ungdomsuddannelse og derfor finder det attraktivt at opnå både en 10.klasse afgangsprøve og adgang til et erhvervsuddannelseshovedforløb i et og samme undervisningsforløb Unge, som savner faglige eller personlige forudsætninger for at gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Unge med behov for yderligere grunduddannelse og som tillige er interesseret i at afprøve mulighederne indenfor erhvervsuddannelsessystemet. Her tænkes f.eks. ikke mindst på den tredjedel af unge under 25 år med indvandrerbaggrund i København, som p.t. hverken er i uddannelse eller arbejde Unge, som ganske enkelt er trætte af grundskolen, men savner yderligere grunds kolekundskaber, trænger til et miljøskifte og/eller har lyst til at lære folkeskolens fag i en anden og mere praksisnær undervisningssammenhæng. Mål at elevernes motivation og engagement i undervisningen styrkes at de kan opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Og at eleverne opnår: enten ordinært bevis for gennemført grundforløb (ved at supplere året med yderligere 10 ugers forløb på Københavns Tekniske Skole) eller bevis fra teknisk skole, som godkendelse til at søge hovedforløb på kun et erhvervsrettet fag (bevis på gennemførte grundforløbselementer, som er meritgivende ved fortsættelse i grundforløb) samt Folkeskolens afgangsprøver i 1-3 af fagene dansk, matematik og engelsk (FSA/FS10) Resultater I alt 46 elever har været tilmeldt tilbuddet. Af de 20 elever, der gennemførte: er 19 blevet vurderet uddannelsesparate har 20 taget en eller flere prøver i dansk, engelsk og matematik og fået 10.-klassebevis har 20 fået bevis fra teknisk skole på gennemførte grundforløbselementer, som er merit givende ved fortsættelse i grundforløb Af de 26, der gik ud undervejs: gik 20 ud i løbet af de første 4 måneder af disse 20 skiftede i alt 15 til anden uddannelse: grundforløb (8), 10. klasse (3), ung domsskole (1), Egu (1) og produktionsskole (1) gik fem videre til andet: arbejde (3), udlandsophold (1) eller offentlig forsørgelse (1) tre mødte aldrig op - tre forlod tilbuddet i løbet af foråret, og der er ingen data på disse. Aktiviteter Undervisningen blev implementeret som et parallelt forløb, det vil sige, at eleverne løbende over de 40 uger modtog både undervisning i tekniske fag og 10.-klasse-fag. Eleverne havde 28 lektioner pr. uge, eksklusiv valgfag. Timerne var fordelt med gennems nitligt 14 timer boglige fag og 14 timer værkstedsfag. Heraf lå to boglige og en værkstedstime om fredagen. Intentionen med at blande fagene på denne vis var flere: Det gav en afvekslende uge til elever med lyst til noget andet end at arbejde med rene skolefag, og det gav samtidig mulighed for at integrere og anskueliggøre fx matematikkens rolle og nytte i de tekniske fag. Det betød sam tidig, at eleverne skulle skifte mellem to helt forskellige former for undervisning og pensum, hvilket viste sig at være meget at gabe over for nogle elever. En af de interviewede elever mente fx, at fagene godt kunne have været mere delt op, hvilket kan indikere, at grundtanken med modellen i dette tilfælde ikke helt er forstået eller formidlet tilstrækkeligt. Anbefalinger Denne evaluering peger på, at der i etableringen eller den fortsatte udvikling af lignende tilbud kan være grund til at være særligt opmærksom på følgende: Tilbud bygget op om 20/20-modellen er og præsenteres som 10.-klasse-tilbud, om end nogle særlige nogle af slagsen. Det er 20/20... Juni

14 værd at være opmærksom på, at 20/20-modellen i sin rene form stiller nogle krav til elevens kompetencer, der kan være højere end kravene i almen 10. klasse. Eleverne skal i 20/20 modellen nå et 10.-klasse-pensum på den halve tid og samtidig gennemgå dele af et erhvervsfagligt grundforløb. Det stiller faglige krav og fordrer evnen til at skifte mellem to forskellige former for undervisning og rammer. Dertil fordrer modellen at eleven er motiveret for at indgå i praktiske undervisningsfor løb. Det anbefales derfor, at man fra tilbuddet side er så skarpe som muligt i formidlingen af, hvem man forestiller sig tilbuddet passer til - og at denne viden kommunikeres så godt som muligt til vejledningssystemet og interesserede elever og forældre. Opstartsfasen er vigtig og kan nemt opleves som turbulent af elever såvel som eventuelle nye lærergrupper. Det anbefales at investere tid og ressourcer i at få taget vare på logistik ken forud for forløbets opstart - det kan forekomme som en mindre ting set udefra, men er stor betydning for oplevelsen af, hvordan det er at være både lærer og elev. Samtidig anbefales det at lave et program der grundigt introducerer eleverne til tilbuddet og dets omgivelser og i det hele taget være ekstra opmærksom på at eleverne rigtigt falder til i både omgivelser og gruppen. Værdien af fx en kort introtur i starten af forløbet viste sig i 10. Plus ved, at der var et næsten fuldstændigt sammenfald mellem den gruppe af elever, der deltog i den arrangerede introtur og så den gruppe af elever, der gennemførte forløbet. Eftersom at der ikke kan stilles faglige såvel som andre krav til de elever, der vælger at starte i 10. klasse - der er i princippet frit valg - kan en fleksibel tilgang fra tilbuddets side være nyttig, særligt hvad angår tilbuddets konkrete indhold og organisering. Dette ud fra et mål om at kunne fastholde dem i tilbuddet, ved at tilpasse tilbuddet til elevernes behov. Derudover anbefales det at indtænke støttefunktioner á la 10. Plus-ordning, hvor klasselærerne samtidigt fungerede med faglige og sociale mentorer. Ligeledes er det vigtigt at alle lærerne formår at fungere som positive og tydelige rollemodeller, både fagligt og når det gælder de sociale kompetencer. I sidste ende kan ovennævnte faktorer være afgørende for om eleven kommer igennem og bliver uddannelsesparat, og dermed om tilbuddet lykkes med ambitionen om at tilvejebringe en fleksibel overgang til ungdomsuddannelse og bidrage til 95 % -målsætningen /20... Juni 2012

15 Anbefalinger fra KKU Vær skarp i overvejelsen omkring målgruppe og i formidlingen heraf. Ordningen stiller krav til til eleverne Invester tid og ressourcer i at få styr på planlægning og logistik forud for opstart - både i forhold til elever og til lærere Lav et grundigt intoduktionsforløb Vær fleksibel, hvad angår indhold og organisering Vær opmærksom på lærerens virke som rollemodel eller mentor 20/20... Juni

16 Odense-modellen 20/20 model i Odense har gjort ordningen mere fleksibel Af Bjarne Mouridsen Odense Kommune har i indeværende år etableret to forskellige forsøg efter 20/20 modellen, 10. Klasse Handel og 10. Klasse Iværksætter på henholdsvis Rising Ungdomsskole og Korsløkke Ungdomsskole. I begge tilfælde er samarbejdspartneren Tietgenskolen. Integrerer delforløb Såvel målgruppe som indhold er forskelligt på de to forløb. Men der er også fællestræk, idet begge forløb så at sige mikser de 2 x 20 timer. Ungdomsskoleleder Per Christensen fra Korsløkke Ungdomsskole forklarer: - Vi ville gerne integrere de to delforløb mest muligt, så eleverne ikke skulle opleve et skoleskift efter de første 20 uger. Og således, at de kunne have samme lærer i skolefagene hele året og vente med afgangsprøven til sidst i skoleåret. Desuden var vi inspirerede af København Ungdomsskole, som havde gode erfaringer med en lignende model, da de lavede de første forløb som forsøg et år tidligere. Loven formet set overholdt Men loven taler netop om et forløb med 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvilket umiddelbart kan lyde i modstrid med den valgte model i Odense. Her fastholder man dog, at loven formelt set er overholdt. I begge forløb er ansvar og alle udgifter nemlig lagt hos 10. klasse i ungdomsskolen i de første 20 uger og hos Tietgenskolen de sidste 20 uger. De to institutioner rekvirerer så undervisere hos hinanden efter gensidigt aftale, så de to dele reelt fordeles over samtlige 40 uger. Ligeledes har ungdomsskolerne valgt at forelægge undervisningen rent fysisk til erhvervsskolen, så al undervisning foregår samme sted. På den måde opbødes den meget firkantede mode, hvor 10. klasse skal tages på et halvt år, hvorefter de unge kan påbegynde forløb på erhvervsskolen. Ungdomsskoleleder Per Christensen - Det er vores opfattelse, at vi opfylder loven ved at gennemføre de først 20 uger i ungdomsskolens regi, efter folkeskoleloven og de sidste 20 uger i handelsskolens regi efter deres lovgivning. Der er intet der forbyder kommunerne at henlægge et kommunalt 10.-klasseforløb til en erhvervsskole og såvel erhvervsskolen som ungdomsskolen har frit lærervalg og kan derfor godt udveksle lærerkræfter, forklarer Per Christensen. Efter hensigten Forud for realiseringen af modellen er gået et grundigt forarbejde med gensidige samarbejdsaftaler og hensigtserklæring samt en god portion tillid. I en intern evaluering udtrykker begge skoler tilfredshed med såvel forløb som samarbejde: Hensigtserklæringen har fungeret efter hensigten, og der har på intet tidspunkt være uoverensstemmelser eller udfordringer, der ikke har kunnet løses via dialog, lyder det således fra Rising Ungdomsskole. To kulturer Hvad angår lærergrupperne har erfaringerne også været tilfredsstillende. Det påpeges, at det er godt at fordele timetallet på flere dage, så ungdomsskolens lærere ikke opfattes som gæster, men som en integreret del af personalet. Endvidere har der været afholdt teammøder i lærergruppen for at opnå en større helhed. Men hensyn til forældresamarbejdet mærkes en tydelig kulturforskel, lyder det i den interne evaluering fra Rising Ungdomsskole. Hvor 10. klassen har gode traditioner for samarbejde med forældrene, er det 16 20/20... Juni 2012

17 Anbefalinger fra Odense Integrer de to forløb, men så loven selvfølgelig formelt set er opfyldt Om muligt placér undervisningen samme sted Lav gensidige samarbejdsaftaler og hensigtserklæringer Prøv at opnå fællesskab undervisere imellem og udjævn kulturforskelle Vær bevidst om målgruppevalget ikke tilsvarende gældende på erhvervsskolen, hvorfor ikke alle har følt sig tilstrækkeligt informeret. Målgrupperne Som nævnt indledningsvis er målgruppen ikke den samme for de to forløb. 10. Klasse Handel på Rising Ungdomsskole henvender sig til handelsinteresserede men ikke nødvendigvis bogligt interesserede unge, mens Korsløkke Ungdomsskoles 10. Klasse Iværksætter henvender sig til 10. klasse elever, som kan være i tvivl om, hvad de ønsker at uddanne sig til. Med andre ord kan eleverne altså være fagligt rustet, men uafklarede, hvorfor de må måske også har nemmere ved at gennemføre en 10. klasse på halvt tid. - Vi henvender os nok ikke til de allersvageste unge, men holder os indenfor lovens rammer. Det handler jo ikke kun om svage faglige forudsætninger, men kan f.eks. også være skoletræthed, manglende afklaring eller ønsker om alternative læringsmetoder i form af praksisnære og projektorienterede forløb, argumenterer Per Christensen. Tilbuddet har matchet Ungdomsskolelederen oplyser endvidere, at der var tale om et bevidst målgruppevalg bl.a. begrundet i erfaringerne fra København. Samtidig supplerer tilbuddet ungdomsskolens andre tilbud om 10. klasse, som matcher forskellige svagere grupper. - Det er UU, der vejleder til forløbene og vores erfaring er, at tilbuddene har matchet, de elever som blev tilmeldt. Frafaldet har heller ikke været ret stort, konkluderer Per Christensen. Fra august 2012 vil der være to 20/20-forløb i Odense Kommune. Iværksætter 10. Klasse i samarbejde mellem Korsløkke Ungdomsskole og TietgenSkolen samt et nyt tilbud om 10. Klasse Køkken og Restaurant i samarbejde mellem Korsløkke Ungdomsskole og Kold College. I alt var der udbudt fire forløb i Odense, men de to sidste fik ikke tilstrækkeligt med tilmeldinger til at blive etableret. 20/20... Juni

18 Udfordringer og erfaringer Ved udgangen af 2011 foretog Ungdomsskoleforeningen en uformel undersøgelse blandt udvalgte medlemmer for at indhente aktuelle erfaringer med samarbejder over 20/20 modellen. Her er nogle af resulaterne En ungdomsskole oplyste, at nu hvor man er i gang med andet år, er der bedre overensstemmelse skolerne imellem. Sidste år var kulturforskellene store. Problemet var især måden, hvorpå de to skoleformer håndterede de unge, og særligt unge med problemer gav anledning til ærgrelser. I år meldes om bedre forståelse. Måske skyldes det også, at årets elevgruppe er anderledes og måske bedre vejledt til de forhold, de oplever på modtagerskolen. Der er optimisme i samarbejdet, kommunikationen er forbedret og det vurderes, at samarbejdet naturligvis skal fortsættes og udbygges i de kommende år. En skole havde sidste år et forløb rettet imod håndværksfag som murer, tømrer mv., hvor der kræves fysik og vedholdenhed fra de unges side, når de skal bide sig fast i uddannelse og jobmuligheder. Rent fysisk var de unge ikke stærke nok, så derfor blev der i dette års tilbud lagt mere vægt på det fysiske. Idræt, styrketræning og boksning blev en del af undervisningstilbuddet, ligesom fritimer blev brugt herpå. Flere ungdomsskoler peger på, at elevernes matematikfaglige færdigheder skal opprioriteres. For at blive en kvalificeret tømrer eller elektriker skal man kunne matematik på et kvalificeret - højt niveau. Det er vigtigt at kunne regne sikkert, når der skal bestilles materialer til et tag, eller der skal måles installatørrør op. En skole fra det storkøbenhavnske område, hvor der er korte afstande mellem flere erhvervsskoler, beretter, at samarbejdet med den lokale erhvervsskole har været vanskelig. Men at naboerhvervsskolen, der kun er sekundær modtager af eleverne, har været langt bedre til at samarbejde med ungdomsskolen. Personlige relationer på medarbejderplan har været afgørende for at samarbejdet har kunnet blive en succes. Således synes første år spildt i samarbejdet med den ene erhvervsskole, og 2. år med den anden erhvervsskole tegner til at kunne blive en succes. En ungdomsskoleleder peger på at eleverne, der har valgt 20/20 ordningen næppe uden en meget aktiv UU-vejledning havde valgt at påbegynde ordningen af egen lyst. En kraftig tilskyndelse har ligget bag. En ungdomsskoleleder peger på, at ikke alle erhvervsskoler har været interesseret i at påtage sig 20/20 forløb. En ungdomsskoleleder peger på, at elever på 20/20 ordning reelt kun har et halvt år til at gennemføre et normalt et-årigt skoleforløb. Eleverne prøves ikke i reduceret pensum. Der påpeges af flere skoleledere, at for at få forløbene til at være velfungerende strækkes de 20 uger over flere og med skolegang samtidigt i begge skoleformer. Timemæssigt er ingen stillet dårligere, men pædagogisk hænger det mere sammen med en fornuftig tilrettelæggelse. Flere skoleledere opfatter i højere grad 20/20-ordningen som en forskole til Erhvervsskolen end som 10. klasse tilbud om et udviklingsår for eleven. En skoleleder peger på, at mange af dem, der vælger 10. klasse i en lokal ungdomsskole er tryghedssøgende, hvorfor en 20/20 ordning med et usynligt skoleskifte giver en utilsigtet usikkerhed og derfor fravælges. Disse unge har brug for relationsopbygning og tryghed, udvikling af egen læresikkerhed mv. Flere skoleledere udtrykker, at de reelt har vanskeligt ved at definere den elevgruppe, for hvem 20/20 ordningen er det rette valg. 20/20 ordningen virker fortænkt og ude af trit med en praktisk hverdag og den aktuelle elevgruppe. 10. klasse har et andet sigte, en anden elevgruppe og anden tilrettelæggelse end for blot få år siden. 10. klasse ligger ofte i særlige centre, hvor op mod 2/3 af eleverne efter skoleåret vælger gymnasiale uddannelser /20... Juni 2012

19 Projekter, som er i gang Vi bringer her en oversigt over nogle af de 20/20 modeller, som allerede er søsat såvel med ungdomsskolers direkte medvirken som uden Billund Kommune Tilbyder to 20/20 forløb på 10. Klasse Skolen under Campus Grindsted: Teknisk linje i samarbejdet med Syddansk Erhvervsskole i Grindsted Virksomhedslinjen i samarbejde med Erhvervsgymnasiet Grindsted. Læs mere her: Esbjerg Kommune Har flere udgaver af 20/20 modellen, som involvere flere udbyder af 10. klasse og flere erhvervsskoler. Læs mere her: information-om-10.-klasse.aspx Københavns Kommune 10. Plus som Købehavns Kommunes Ungdomsskole var med til at starte er i dag placeret på Københavns Tekniske Skole, men KKU er stadig leverandør af undervisning. Tilbuddet omfatter fire linjer: Bygge og anlæg, design, tømrer og web/design. Læs mere her: Silkeborg Kommune 10. klasse centret under Silkeborg Ungdomsskole starter tilbud op efter 20/20 ordningen fra august Der vil blive samarbejdet med Social- og Sundhedsskolen og Teknisk Skole i Silkeborg. Tilbuddet er i skrivende stund endnu under planlægning, men man regner med at, at der vil starte elever. Læs mere her: og også her 20/20... Juni

20 Skanderborg Kommune 10. klasse under Skanderborg Ungdomsskole tilbyder en Pædagogik-, psykolog- og sundhedslinje i samarbejdet med Social- og Sundhedsskolen. Linjen giver eleverne mulighed for at afslutte 10. klasse og tage grundforløb på Social- og Sundhedsskolen samtidig. Læs mere her: Region Syddanmark Tilbyder flere linjer, hvoraf ikke alle realiseres pga. manglende tilmelding (se artiklen side 15-16). 10. klasse - kontor-handel-butik (TietgenSkolen og Rising Ungdomsskole) 10. klasse - håndværk (Syddansk Erhvervsskole og Rising Ungdomsskole) 10. klasse - iværksætterforløb (TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole) 10. klasse - levnedsmiddelområdet (Mad til mennesker) (Kold College og Korsløkke Ungdomsskole) 10. klasse - social og sundhedsuddannelsen (SOSU Fyn og Dalum Ungdomsskole) 10. klasse - bygge og anlægsområdet (Syddansk Erhvervsskole og Vejle 10. klasse) Læs mere her: udvikling-af-nye-10-klasses-tilbud-efter modellen Aalborg Kommune Har flere 20/20 modeller i deres 10. Klassecenter, hvor der samarbejdes med Tech College Aalborg, Aalborg Handelsskole og SOSU Nord. Læs mere her: Århus Kommune Tilbyder flere udgaver af 20/20 forløb hos de forskellige udbydere af 10. klasse og i samarbejde med Aarhus Tech, Århus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole. Læs mere her: aarige-boern-og-unge/Kopi-af-10-klasse.aspx Læs mere her: aarige-boern-og-unge/Kopi-af-10-klasse.aspx 20 20/20... Juni 2012

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse. Klassecenter. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb,

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

10. klasse i Vordingborg

10. klasse i Vordingborg 10. klasse i Vordingborg Præsentation af ZBC ZBC (Zealand Business College) er en erhvervsskole med gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser med afdeling i Vordingborg, Næstved og Ringsted. ZBC er

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem EUD-LINJEN - TEKNIK OG INNOVATION et samarbejde mellem Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills EUD-LINJE - HVORFOR NU DET? 2011: 19 % regionens 18-22-årige er uden igangværende eller

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

- med ungdomsskolen!

- med ungdomsskolen! Gør overgangen bedre - med ungdomsskolen! Udskoling, uddannelsesparathed og ungdomsuddannelserne Kittet, der binder sammen Af Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Kittet, der binder

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling afprøvning af forskellige initiativer to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse.

workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling afprøvning af forskellige initiativer to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse. UNGEANALYSE 15-17 ÅR - Uddelt til Det Regionale Beskæftigelsesråd, januar 2011 Beskæftigelsesregion Syddanmark har igangsat en udviklingsproces i Tønder og Aabenraa kommuner, som har fokus på indsatsen

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fra værested til lærested

Fra værested til lærested Fra værested til lærested Et undervisningstilbud to dage om ugen på Sejlflod Ungdomscenter til elever i 7. 9. kl. Målet er, at du via en praktisk tilgang til tværfaglige temaer skal motiveres for det boglige

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud;

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; 1 Uddannelse til alle Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; Uddannelse til alle - Et særligt tilbud til motiverede elever for en uddannelse på erhvervsuddannelserne hovedområde

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

EUD10 i Tønder Kommune

EUD10 i Tønder Kommune EUD10 i Tønder Kommune På baggrund af kommissoriet for arbejdet med udvikling af Tønder Kommunes EUD10 tilbud har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag opdelt i følgende temaer. Sikring af lovmæssige krav

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser NNS akademidag mandag d. 10. marts 2014 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser v/ Ole Ervolder Pædagogisk chef Tech College Aalborg Vores netværk i NNS Hernings Vej

Læs mere