En del af verden MAGASINET. Den Sociale. Udviklingsfond TEMA. Marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En del af verden MAGASINET. Den Sociale. Udviklingsfond TEMA. Marts 2014"

Transkript

1 ISSN Den Sociale MAGASINET Udviklingsfond Marts 2014 TEMA En del af verden Inkluderende, socialpædagogiske tilbud til unge, der drømmer om at leve et normalt liv.

2 2 SUF MAGASINET Marts 2014 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin Kontakt redaktionen: Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge Christoffersen, Christian Brandt Layout: KreativGrafisk Oplag: 1200 Forsidefoto: Christian Brandt Denne gang i SUF Magasinet Tema: Dengang er længe siden Tema: At lære at bo selv Tema: Sidsels drøm Tema: Rejsen tilbage til virkeligheden 18 Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk Mere for mindre Leder Produktivitetskommissionen offentligjorde for nylig sin 6. rapport. Den beskæftiger sig med offentlig-privat samarbejde og med, hvordan og hvornår private virksomheder kan bidrage til at øge produktiviteten i den offentlige opgaveløsning, så borgerne får enten samme service til en billigere pris eller bedre service til samme pris. Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond En central anbefaling i Produktivitetskommissionens rapport er øget konkurrenceudsættelse. Altså at flere offentlige opgaver bringes i udbud, så flere offentlige og private leverandører får mulighed for at byde ind på opgaverne. Kommissionens rationale er, at konkurrenceudsættelse motiverer leverandørerne til at effektivisere deres arbejde mest muligt, hvilket øger produktiviteten. Sandheden heri kan som sådan ikke modsiges. Men udfordringen med konkurrenceudsættelse ligger i, hvor besværligt og ressourcekrævende det er at afgive bud på en opgave sammenholdt med opgavens omfang og forudsigelighed. Når udgangspunktet er de traditionelle og meget firkantede EU-definerede skabeloner, bliver processen både tung og krævende, uden det nødvendigvis styrker den faglige og økonomiske opgaveløsning. Det fjerner motivationen for at byde for andre end de leverandører, som er desperate efter opgaver. Derfor skal der laves udbud med omtanke. Der er på det sociale område stort set ingen erfaringer med konkurrenceudsættelse, og forbeholdene over for konkurrenceudsættelse er mange. Så for at bygge bro mellem det positive i konkurrenceudsættelse og kompleksiteten i de sociale opgaver skal vi udfordre hinanden på, om ikke der kan findes nye veje at gå for at skabe konkurrenceudsættelse med omtanke på det sociale område. For selvfølgelig vil konkurrenceudsættelse kunne skabe gevinster af både økonomisk og servicemæssig karakter.

3 3 Flemming er blevet mobbet hele sit liv. Da han flyttede ind hos en projektfamilie på Lolland, oplevede han for første gang, hvordan det føles at være en del af et fællesskab. Læs på de næste sider, hvordan den oplevelse har fået betydning for Flemmings hverdag. Af konkrete ideer, som kunne skabe en hensigtsmæssighed i rammen for konkurrenceområdet på det sociale område, ligger det ligefor at se på udnyttelse af de redskaber, vi i forvejen har. Jeg synes, det kunne være interessant at udnytte Tilbudsportalen og at gøre informationsstrømmen dynamisk, således at kommuner via Tilbudsportalen fx kunne udbyde opgaver generelt eller kunne identificere fagligt og geografisk relevante leverandører og invitere dem til et lukket udbud på en konkret opgave. En anden vej rundt kunne være at begynde at ensrette effektmålingen og anvende informationen til at benchmarke leverandører op mod hinanden. Både i forhold til de fortløbende udviklingsbestræbelser og som beslutningsværktøj i forhold til, hvilke leverandører der reelt skaber de bedste resultater pr. betalt krone. Rigtig mange offentlige og private leverandører bruger allerede forskellige elektroniske værktøjer til at foretage løbende dokumentation og evaluering. Derfor findes der i dag rigtig meget information om effektivitet og produktivitet, men så længe værktøjerne ikke taler sammen eller peger i samme retning, er værdien af de store mængder information begrænset. Der kunne findes mange flere mulige veje for at skabe bedre velfærd for skattekronerne eller rettere for at undgå en yderligere reduktion i serviceniveauet i takt med, de kommunale budgetter strækkes og reduceres. Det afgørende bliver at få skabt en bevægelse således, at rammerne for konkurrenceudsættelse bliver mindre rigide og mere dynamiske, så de passer til opgavernes karakter. Derfor er en begavet opfølgning på produktivitetskommissionens arbejde, at Socialministeren nedsætter sin egen kommission, som med udgangspunkt i Produktivitetskommissionens rapporter, kommer med konkrete anbefalinger og ideer møntet på det sociale område. Med repræsentanter på tværs af beslutningstagere, forskere og praktikere kunne nye veje til øget produktivitet på det sociale område identificeres og gøres operationelt.

4 4 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden For unge, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond, er det ikke noget indenfor vs udenfor. Hele grundtanken i vores tilbud er, at de unge er en del af samfundet og den verden, der er omkring dem også når de er indskrevet og har brug for særlig støtte i en kortere eller længere periode. Vi ønsker ikke at institutionalisere de unge. De unge, vi møder, har ofte en oplevelse af at være ekskluderet, enten fordi de føler sig anderledes end flertallet, eller fordi de i lange perioder af deres liv har været indskrevet på særlige institutioner, hvor de i større eller mindre grad har været beskyttet mod verden udenfor. Vores oplevelse er, at de unge med den rigtige støtte, vokser og udvikler sig, når de har mulighed for at være en del af og bidrage til det omkringliggende samfund. I samarbejde med den unge ser vi det som vores opgave at støtte den unge, så de kan udvikle sig og nå de mål, de sætter sig for deres liv. I dette magasin kan du læse, hvordan vi gennem en målrettet og skræddersyet indsats støtter den unge i sætte handling bag drømmen om et normalt liv.

5 5 Det kan jo ikke undgås, at vi knytter os til de unge, fordi de er en del af vores hverdag. Derfor bekymrer vi os jo også om dem, når de flytter. Vi holder lidt øje med dem, når de skal ud og stå på egne ben. Det ville være mærkeligt andet, når vi har haft dem så tæt inde på livet. Dengang er længe siden Solveig Poulsen For 19-årige Flemming Johansen er der livet, før han flyttede ind hos Solveig og Jørgen Poulsen på Horslundevej, og livet efter. Det gamle liv havde ingen fremtid. Det nye liv byder på både uddannelse og arbejde. Af Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Med færgen tager det 45 minutter at rejse fra Flemming Johansens gamle liv på Langeland til hans nye liv på Lolland. 45 min og en fremtid til forskel. En fremtid, han ikke gjorde sig mange forestillinger om, inden han landede hos Solveig og Jørgen Poulsen, der har været projektfamilie i SUF Sydsjælland i mere end 10 år. Det var sådan mit liv så ud dengang. Nu er jeg startet på en frisk, fortæller Flemming, da vi møder ham i Solveig og Jørgens køkken på Horslundevej i en lille landsby uden for Nakskov. Her flyttede Flemming ind for tre år siden. Følelsen af at være forkert Forinden var han blevet smidt ud af sin efterskole, fordi han blev taget i at ryge hash. Et misbrug, han begyndte på, da han var ni. Det var en måde at berolige mig selv på, siger han. Han er vokset op med mobning. Fede var et af de tilråb, han dagligt måtte høre fra de andre børn i skolen. Senere, da han fik psoriasis, kom Jordbær også til. Jeg følte ikke, jeg var noget værd, og det gjorde mig gal, sådan rigtig gal. Jeg har altid haft svært ved at styre mit temperament, og det blev ikke bedre, når jeg følte mig presset. Den gamle Flemming kunne blive gal på den der måde, hvor jeg slet ikke kunne huske bagefter, hvad jeg havde gjort, siger Flemming og trækker en pakke cigaretter op ad lommen. Han har boet alene med sin mor en stor del af sin barndom. I perioder var hun psykisk ustabil, og så tog Flemming over. Ryddede op. Gjorde rent. Lavede mad. Jeg er stadig den i familien, der er bedst til at lave mad, griner han. Men ansvaret voksede ham over hovedet. Han havde brug for at komme væk fra sin mor, men det var også svært at give slip. 12 år gammel blev det besluttet, at Flemming skulle flytte til et opholdssted for unge med diagnoser som ADHD. Selv har han aldrig fået en diagnose, og han har heller ikke brug for en. Der har været tale om, at jeg havde ADHD, men jeg har ikke så meget lyst til at tale om diagnoser. Jeg ved godt, at jeg har et stort temperament, og det skal jeg lære at styre. Jeg vil hellere fokusere på det, siger Flemming. At være god til noget På opholdsstedet tabte han 20 kg, men alligevel faldt han aldrig til. Han havde det svært med den hårdhændede pædagogik, og til sidst lykkedes det for hans mor at få ham flyttet. Derefter gik turen videre til en ny start

6 6 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden på efterskole. De praktiske fag fyldte mest på skolen, og det passede Flemming godt. Han begyndte at spille bas og dyrke bueskydning og fandt ud af, at han var god til noget. På efterskolen nåede han at deltage i flere bueskydningskonkurrencer og undervejs fik han både bronze- og sølvmedaljer med hjem i tasken. Men mobberiet fortsatte, og det forår, få måneder før afgangseksamen, blev Flemming smidt ud af skolen, fordi nogle af de andre elever fortalte, at han havde røget hash. Selv fortæller han, at han også den gang røg hash, men at den udslagsgivende episode ikke havde noget med ham at gøre. I vrede over anklagen smadrede han flere ruder i efterskolens kantine. Hans sagsbehandler foreslog familiepleje. Flemming sagde nej. Han ville ikke have en ny familie. Han ville bare flytte hjemmefra. Derfor var det en modvillig dreng, der i 2010 gik med til at besøge Solveig og Jørgen på Horslundevej på Lolland. Vi er ikke en erstatning for de unges familier. De fleste har allerede deres egen familie, og det gør vi meget klart for dem fra starten. Det er helt op til dem, hvor meget de vil knytte sig til os. Vi tager imod dem og lader dem finde den plads i familien, som de gerne vil. Det tager som regel brodden af deres skepsis, fortæller Solveig. En familie med tre regler Jørgen og hende har været projektfamilie i Den Sociale Udviklingsfond siden De unge, der flytter ind på den lille gård, har typisk allerede været anbragt flere gange. Jeg oplever, at de unge er ved at kaste op over alle de regler, de skal følge. Her er de en del af hjemmet. De må spise, når de er sultne. De må sidde i stuen og se tv sammen med os, hvis de vil. Vi har kun tre regler, som vi vil have, de skal overholde, når de flytter ind, siger Jørgen. Reglerne er enkle: Man skal holde, hvad man lover. Man skal tale pænt til hinanden. Og man skal behandle hinanden ordentligt. Solveig og Jørgen oplever, at de unge ofte blive lettede, når de hører reglerne, men for projektfamilien er det afgørende at møde de unge med tillid. Vi slår en streg i sandet, når de flytter ind hos os. Det kan godt være, de har været ude i noget rod, inden de kom her, det er ikke det, det handler om. Det nytter ikke noget at sætte etiketter på de unge. Det er de allerede vant til. Vores oplevelser er, at vi kommer længst med at se fremad. Vores opgave er at give de unge en ny chance, og det gør vi kun ved at møde dem der, hvor de er, siger Solveig.

7 7 Projektfamilier, et oplagt bud på en tidlig indsats En forudsigelig hverdag med nærhed og omsorg. Det er ofte det, der skal til for at skabe ro og udvikling i den unges liv. Derfor tilbyder Den Sociale Udviklingsfond en skræddersyet løsning, hvor den unge under indskrivningen bor hos en projektfamilie. Morten Bruun Pedersen er socialkonsulent og afdelingsleder i SUF Sydsjælland, der har mange års erfaringer med projektfamilier. Han fortæller her, hvorfor tilbuddet giver god mening i arbejdet med unge, der har brug for støtte til at komme videre. Hvad er det særlige, som projektfamilierne kan? Det særlige ved projektfamilierne er, at de kan rumme egentligt behandlingskrævende unge. Vi har gode erfaringer med projektfamilierne som en del af en tidlig indsats. Vi oplever, at der er en gruppe af unge, som har brug for et alternativ til en institution. Typisk har de ad flere omgang været anbragt på en institution uden de store resultater. Vores erfaring er, at trygheden og forudsigeligheden i projektfamilien skaber ro omkring den unge, og det er afgørende for, at den unge kan udvikle sig. Det tætte samarbejde mellem projektfamilien, socialkonsulenten og den unge betyder, at der hele tiden er mulighed for at tilpasse indsatsen, så den unge får præcis den støtte, der er behov for i en given situation. Det er et samarbejde, der på sigt skaber gode resultater. Hvilke unge har særligt glæde af at bo hos en projektfamilie? Vi bruger projektfamilier til de unge, når vi vurderer, at de kan have glæde af den omsorg og nærhed, der er i den anbringelsesform. Det er særligt de årige, som vi tænker ind i projektfamilierne, men vi har også anbragt ældre med stor succes. Hvilken rolle spiller socialkonsulenten? Socialkonsulenten står i princippet til rådighed døgnet rundt både for projektfamilien og for den unge. Det betyder, at socialkonsulenten kan træde til med kort varsel, hvis en situation går i hårdknude. Samtidig er socialkonsulenten sparringspartner for projektfamilien, og det er med til at sikre et højt fagligt niveau i arbejdet med den unge. Hvordan er samarbejdet mellem projektfamilien, socialkonsulenten og den unge? Socialkonsulenten kommer i projektfamilien mindst hver 14. dag og kigger også jævnligt forbi den unges uddannelsesinstitution eller arbejdsplads, skolen eller værkstedet. Socialkonsulentens opgave er at være sparringspartner for projektfamilien og faglig støtteperson for den unge. Socialkonsulenten er desuden bindeled mellem den unge og den kommunale sagsbehandler. Flemming faldt hurtigt til hos Solveig og Jørgen. De hjemlige rammer gav ham den ro, han har ledt efter det meste af sin barndom. Ro og noget at stå op til om morgenen, for det er noget andet, Solveig og Jørgen lægger vægt på. Alle skal have noget at stå op til. I huset på Horslundevej får de unge ikke lov til at sove længe, fordi de ikke kan finde på andet at lave. Ro til at tage en uddannelse I den tid, Flemming har boet hos Solveig og Jørgen, har han taget folkeskolens afgangseksamen og er blevet færdig på Søfartsskolen i Svendborg. Det holdt hårdt undervejs, men med fælles hjælp fra Solveig og Jørgen og SUF Sydssjællands socialkonsulent Morten Bruun Pedersen, lykkedes det Flemming at få en uddannelse og efterfølgende et arbejde som kombardo på Rødby-Puttgartfærgen. I sommer flyttede han i egen lejlighed i Nakskov. Tilknytningen til Solveig og Jørgen er der stadig, også selvom han nu formelt er udskrevet fra Den Sociale Udviklingsfond. Hos Solveig og Jørgen blev jeg en del af en gruppe. Det havde jeg aldrig prøvet før. Der gik kun tre uger, så følte jeg, jeg var faldet til. Det er stadig rart at komme hjem, når det brænder på, eller jeg har brug for at snakke, siger Flemming.

8 8 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden At lære at bo selv Hos BOAS Valby får unge med autisme støtte til at lære at bo selv. Opgangsfællesskabet og det tætte samarbejde med deres faste kontaktperson er med til at gøre de unge bevidste om deres egne styrker og udfordringer, så de får en god start på voksenlivet. Af Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen På Vigerslevvej i Valby ligger en række gule etage ejendomme med toværelseslejligheder. Helt almindelige lejligheder i et helt almindeligt kvarter syv kilometer fra Rådhuspladsen. Otte af lejlighederne er en del af opgangsfælleskabet BOAS Valby et tilbud til unge med autisme. At lejlighederne ikke skiller sig ud er en del af pointen. For når de unge bliver indskrevet i BOAS Valby er formålet, at de skal lære at bo selv. Det handler ikke om at beskytte dem mod verden uden for, men om at støtte dem i at være en del af den. Omdrejningspunktet i BOAS Valbys arbejde er, at vi forventer, at den unge sammen med os er med til at forme tilbuddet. Det handler både om, at tilbuddet skal være skræddersyet til den enkelte unge, men også om at vi fra starten viser, at vi har en forventning om, at de selv tager stilling og er aktive i forhold til de rammer, de ønsker, der skal være om deres liv, siger Michael Gramether, socialkonsulent i BOAS Valby. I lære som voksen For mange af de unge, der bliver indskrevet i BOAS Valby, er det første gang, de prøver at bo selv. De skal med andre ord både lære at klare

9 9 Afklaring er et nøgleord i vores indsats. De unge må aldrig blive afhængige af at være her eller afhængige af deres kontaktperson. Formålet er jo netop, at de i løbet af indskrivningen skal have hjælp til at finde de rette strategier for, hvordan de kan klare sig selv på sigt. Michael Gramethert sig på egen hånd i en lejlighed, samtidig med at de skal lære at se sig selv som spirende voksne med autisme. Det sker for mange forældre til børn med autisme, at de kommer til at kompensere for børnene. Det gør de selvfølgelig ikke af ond vilje, men for at give den bedste mulige støtte til deres børn. Når børnene så bliver gamle nok til at flytte hjemmefra, skal forældrene give slip på de børn, der nu er ved at blive voksne, samtidig med at de unge skal lære at klare sig uden deres forældres daglige støtte. Som socialkonsulent skal jeg være med til at skabe en ramme, som både gør det trygt for forældrene at give slip, og som giver den unge tillid til sine egne kompetencer, siger Signe Ask, socialkonsulent i BOAS Valby. Opgangsfællesskabet giver de unge mulighed for, at de kan øve sig i at bo selv, samtidig med at den faste socialkonsulent fungerer som et sikkerhedsnet. Det betyder, at den unge har mulighed for at komme i kontakt med en socialkonsulent, når behovet opstår uanset om det er om natten, i weekenden eller på helligdage. Men også at der er mulighed for at prøve kræfter med en almindelig hverdag i en to-værelses lejlighed med eget køkken og bad. Et sted som er deres eget, og hvor de selv bestemmer. Den unge skal med socialkonsulenten i baghånden lære at skabe en struktureret hverdag med alt, hvad det indebærer: Tøjvask, oprydning, madlavning, personlig hygiejne, indkøb og økonomi. At have autisme betyder blandt andet, at det kan være svært for den unge at overskue, hvad der for andre forekommer at være trivielle opgaver som fx indkøb. Her handler det om at finde et system, som hjælper den unge til at bryde opgaven ned i mindre bidder fx ved at gennemgå dagens måltider og så tjekke køkkenskabene ud fra den plan. Et andet område, hvor den unge typisk har brug for støtte, er økonomi. De fleste af de unge har begrænset eller ingen erfaring med at styre deres egen økonomi. Nu skal de som andre unge, der flytter hjemmefra, lære at disponere deres penge, så de rækker til hele måneden. Det er ikke usædvanligt, at de unge i begyndelsen af forløbet oplever, at de bruger for mange penge først på måneden, så de ikke har nogen sidst på måneden. Vi blander os ikke i deres økonomi, men når vi kan se, at det begynder at skride, forsøger vi at finde en praktisk løsning sammen med dem. Det er vigtigt, at løsningen er deres. Vi skal ikke tage ansvaret fra dem, men støtte og vejlede dem i selv at tage ansvar for deres situation også når det handler om at bede om hjælp fx til at få styr på deres økonomi, siger Michael Gramether. Et liv med muligheder At få hånd om hverdagen kan være en stor mundfuld for mange af de unge, og inden de kommer så langt, skal de ofte igennem en erkendelsesproces, hvor de bliver bevidste om, hvilke begrænsninger, men også hvilke muligheder, et liv med autisme giver for netop dem. Forløbet i BOAS Valby er en modningsproces for de unge. Det er her, de bliver voksne og får skabt rammerne for et meningsfyldt liv. For mange kan det ofte være forbundet med sorg at erkende, at deres muligheder måske adskiller sig fra andre unges. Mange af de unge, vi møder her, har et stort ønske om et socialt liv med venner og en kæreste. Samtidig oplever mange af dem, at det kræver meget af dem at indgå i sociale sammenhænge blandt andet, fordi de kan have svært ved at

10 10 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden afkode de sociale spilleregler, vi andre tager for givet. Som socialkonsulent er det min opgave på den ene side at hjælpe den unge med at begå sig og samtidig støtte dem i at finde en god balance mellem at være social og trække sig tilbage og lade op, siger Signe Ask. For at inkludere de unge i et overskueligt socialt fællesskab holder BOAS Valby fx ungemøde en gang om måneden. På mødet kan de unge være med til at stille forslag til aktiviteter eller til ting, de gerne vil have ændret. Beslutningerne tages i fællesskab, og diskussionerne er god træning i, hvordan man både siger sin mening og samtidig lytter til de andre for derefter at finde en løsning, som alle er enige om. De faste daglige fællesspisninger er et tilbud, ikke et krav. Til gengæld er det et krav, at de unge bidrager, hvis de spiser med. De kan fx være med til at købe ind eller lave mad, og alle hjælper med at rydde op bagefter. Målet er, at de skal opleve, at et velfungerende fællesskab også forudsætter, at de hver især bidrager med det, de kan. Ungemødet og fællesspisningerne giver de unge mulighed for at få erfaringer med at indgå i fællesskaber. Vores rolle er primært at fungere som oversættere i situationer, hvor fx kommunikationen mellem de unge går skævt. På den måde får de via hverdagssituationer nogle redskaber til på sigt bedre at kunne begå sig i andre sammenhænge også, siger Signe Ask. Individuelle løsninger Målet med forløbet i BOAS Valby er sammen med den enkelte unge at få skabt en skræddersyet ramme om hverdagen, så den bliver så overskuelig som muligt. De unge vil, når de forlader BOAS Valby, være i stand til at få hverdagen til at fungere på egen hånd, samtidig med at de skal have så stor indsigt i deres egen situation, at de kan bede om hjælp og støtte til de udfordringer, der fortsat spænder ben. Afklaring er et nøgleord i vores indsats. De unge må aldrig blive afhængige af at være her eller afhængige af deres kontaktperson. Formålet er jo netop, at de i løbet af indskrivningen skal have hjælp til at finde de rette strategier for, hvordan de kan klare sig selv på sigt, siger Michael Gramether.

11 11 Fællesskab i egen lejlighed BOAS Valby er et 107-tilbud til unge med autisme mellem 18 og 35 år. De fleste unge er i gang med en uddannelse eller i job. De unge bor i egen lejlighed, men har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter som fx den daglige fællesspisning. At klare sig selv på sigt betyder ikke, at de unge nødvendigvis kan klare sig på egen hånd. Tværtimod vil mange af de unge, der er indskrevet i BOAS Valby også i fremtiden have brug for en eller anden form for støtte. Men i overgangen fra ung til voksen giver opgangsfællesskabet på Vigerslevvej de unge med autisme mulighed for at gøre sig praktiske erfaringer med at bo selv i en ramme, der er så tæt på virkeligheden som muligt. Her kan de møde hverdagen med alle dens udfordringer vel vidende, at der er spændt et sikkerhedsnet under dem, hvis de snubler. Tilbuddet har fokus på, at de unge skal lære at bo selv. I et tæt samarbejde med deres faste kontaktperson i BOAS Valby får de unge støtte til at få hverdagen til at fungere. De fleste unge kommer hjemmefra, og BOAS Valby er således deres første erfaring med at bo selv. Sammen med den unge skræddersyer socialkonsulenten et tilbud, som tager højde for den enkeltes udfordringer og muligheder. De unge får støtte til ADL-træning, til at håndtere krav fra omverdenen og til at finde strategier for at fungere socialt og psykisk. Målet med et forløb i BOAS Valby er at afklare, hvilken type støtte de unge har brug for, så de også fremadrettet kan få voksenlivet med en autismediagnose til at fungere. Kontakt BOAS Valby Hvis du vil høre mere om BOAS Valbys tilbud, kan du kontakte afdelingsleder Christina Hartmeyer på tlf.: eller på mail:

12 12 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden Sidsels drøm I mere end 10 år har utallige indlæggelser på psykiatrisk afdeling spændt ben for Sidsels drømme om et almindeligt liv. Nu er hun flyttet i egen lejlighed med daglig støtte fra Den Sociale Udviklingsfonds socialkonsulenter. Støtten er skræddersyet Sidsels behov, og det har haft afgørende betydning for den unge kvinde, der nu endelig kan begynde at se fremad. Af Suzette Frovin Foto: Christian Brandt Håbet og drømmene. Det er dem, der har holdt 27-årige Sidsel oppe det meste af hendes ungdom, hvor hun i perioder har tilbragt mere tid på psykiatriske afdelinger end udenfor. Det er derfor heller ikke uden stolthed, at Sidsel nu viser rundt i sin lejlighed i Aalborg midtby. Lejligheden er for hende et afgørende skridt på hendes vej tilbage til livet. For første gang i mere end 10 år tør hun for alvor se fremad og række ud efter drømmen om at få en uddannelse og måske en dag en familie. Jeg vil gerne lægge det syge bag mig, siger Sidsel. I mere end 10 år har jeg været hende den syge. Jeg magter det ikke mere, og derfor er jeg ligeså stille ved at lukke det kapitel. Nu føler jeg mig klar til at starte på en frisk. Hende med skizofreni Sidsel har været gennem et langt sygdomsforløb med selvmordstanker, lange indlæggelser og skiftende psykiatriske diagnoser. Fra at være den glade pige i familien og skolen får Sidsel i de tidlige teenageår sværere og sværere ved at lægge låg på det mørke, der langsomt breder sig inden i hende. Et mørke, som hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Indtil hun i 10. klasse begynder at skære i sig selv. Kniven mod huden giver ro. Bare et øjeblik. I gymnasietiden tager hendes selvskadende adfærd til, og hun går på toilettet både i timerne og i frikvarteret for at skære i sig selv. Mellem 2. og 3. g bliver Sidsel for første gang indlagt på psykiatrisk afdeling, og det er også der, hun befinder sig, mens hun gør sin studentereksamen færdig. I en seng på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Sidsel bliver udredt og får diagnosen skizofreni. Det er svært. Jeg har altid haft det rigtig svært med diagnosen, fordi jeg føler, den stempler mig. Jeg er syg, men diagnosen gør mig næsten endnu mere syg. Nu er jeg pludselig ikke bare Sidsel, men hende der har skizofreni. Det er svært, siger Sidsel. I årene efter studentereksamen tilbringer hun mere tid på psykiatriske afdelinger end udenfor. Hun er voldsomt selvskadende og har tvangs- og selvmordstanker. Alligevel drømmer Sidsel hele tiden om at få det godt nok til at blive udskrevet til egen lejlighed. Det er den drøm, der bærer hende igennem hendes sygdomsforløb. I 2010 bliver hun bevilliget en plads på et bosted, der er indrettet med fælles arealer og individuelle lejligheder til beboerne. Lige før hun skal flytte ind, bliver hendes otte år yngre søster dræbt i en trafikulykke. Jeg er så optaget af flytningen, at jeg slet ikke har tid til at sørge over min søsters død. Det kom først senere. Jeg får masser af antidepressivt, og det er som om medicinen læg-

13 13 Jeg vil gerne lægge det syge bag mig. I mere end 10 år har jeg været hende den syge. Jeg magter det ikke mere, og derfor er jeg ligeså stille ved at lukke det kapitel. Nu føler jeg mig klar til at starte på en frisk. Sidsel

14 14 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden ger låg på mine følelser, så jeg slet ikke kan mærke, hvor ked af det, jeg er. Det bliver ikke bedre af, at ingen taler med mig om min søsters død. Jeg gemmer det væk, det samme gør personalet på bostedet, siger Sidsel. Den sorg, Sidsel vender ryggen til, kommer tilbage med dobbelt styrke, da hun i 2012 får en gastrisk bypass-operation. Da hun vågner fra narkosen, falder hendes verden igen fra hinanden. Op til operationen forbereder jeg mig på, at jeg vil dø under narkosen. Jeg tænker, at hvis bare jeg dør, kan jeg blive genforenet med min søster. Derfor dykker jeg fuldstændig, da jeg vågner. Jeg har slet ikke lyst til at være levende. Det er så voldsomt, fortæller Sidsel. De forbudte følelser I et år har hun ikke skåret i sig selv, men bare to uger efter operationen er Sidsel så slået ud af sorg, at hun igen bliver indlagt. Jeg har altid været den glade pige. Alle de andre følelser har været forbudte og farlige. De samler sig ligesom en knude i maven, og den letteste måde at komme af med knuden på er ved at skære i mig selv. Det giver et øjebliks lettelse at mærke smerten fysisk, siger Sidsel. Sidsel opholder sig ikke meget på bostedet. I de gode perioder er hun sammen med sin familie og sine venner, og i de dårlige perioder er hun indlagt. Samarbejdet med personalet på bostedet fungerer ikke optimalt, og når Sidsel er hjemme, føler hun ikke, hun får den støtte, hun har brug for. Selvom hun i tiden efter operationen er meget dårlig, svært selvskadende og indlagt i lange perioder, holder Sidsel hele tiden fast i sin

15 15 SUF Nord betyder, at Sidsel kan kontakte en socialkonsulent på et hvilken som helst tidspunkt af døgnet, 365 dage om året. Jeg skal ikke passe ind i et vagtskema. Det er en kæmpe lettelse. Min støtteperson kommer en gang om dagen. Vi laver helt almindelige ting sammen, køber ind, spiser frokost, drikker kaffe. Det føles slet ikke, som om jeg er i behandling, og de dage, hvor jeg har brug for, at hun bliver lidt længere, så gør hun det. Hun kigger aldrig på klokken, og det gør mig tryg, siger Sidsel. drøm om at flytte væk fra institutionsmiljøet og ind i sin egen lejlighed. Hun længes efter at leve et normalt liv og efter at fokusere på noget andet end sin sygdom. Det er en ny kontaktperson, der bliver Sidsels redning. Hendes kontaktperson støtter hende i, at hun skal væk fra bostedet, og da Sidsel finder sin drømmelejlighed i Aalborg, bakker også hendes sagsbehandler i kommunen op om ideen. Sidsels sagsbehandler foreslår desuden, at Sidsel skal have bostøtte for at klare livet alene i lejligheden. Støtte uden vagtskema Efter i årevis at have indrettet sine behov efter personalets mødetider og arbejdsplaner, er det overvældende for Sidsel, at hun nu har mulighed for at bede om hjælp, når tankerne trænger sig på og behovet opstår. Aftalen med Sidsel har fået det mærkbart bedre, efter hun er flyttet i lejlighed, og muligheden for altid at kunne komme i kontakt med socialkonsulenterne fra SUF Nord betyder, at hun kan tage tilsyneladende små ting i opløbet. Så når en veninde ikke svarer på en sms, og hendes tanker begynder at løbe af med hende i jagten på en forklaring, kan hun ringe til en af socialkonsulenterne og få hjælp til at få styr på tankerne. Jeg ved jo godt, de får penge får deres arbejde, men jeg ser ikke Karina som en behandler, men mere som en jeg rigtig gerne vil have i mit liv, fordi hun betyder noget for mig og fordi hun ser mig, som den jeg er. Ikke hende den syge med en eller anden diagnose, men mig, Sidsel, som nogle gange har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele, siger Sidsel. I Sidsels blå bog står der, at hun kommer til at holde otte sabbatår fra gymnasiet. Nu er der gået otte år. Nu er jeg klar til at komme videre, siger Sidsel. Hun håber på, at hun har det godt nok til at begynde på pædagogseminaret til sommer. Sidsel har valgt at være anonym. Redaktionen kender Sidsels fulde navn.

16 16 SUF MAGASINET Marts 2014 TEMA En del af verden Støtte til at prøve kræfter med et normalt liv Sidsel har for tiden støtte 18 timer om ugen. Tiden fordeles mellem tre socialkonsulenter i SUF Nord. Timerne placeres fra uge til uge efter aftale med Sidsel, så hun får støtte, når hun har mest behov. Her fortæller socialkonsulent Karina Nielsen fra SUF Nord, hvilke faglige overvejelser der ligger bag støtten til Sidsel. Vi interesserer os ikke så meget for de diagnoser, som Sidsel har med, men mere for hendes symptomer og hendes behov for støtte. Udgangspunktet er, at det handler om Sidsels liv. Diagnosen kan være et praktisk redskab i psykiatrien, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan Sidsel har det aktuelt. Derfor er det afgørende, at vi tager udgangspunkt i Sidsels hverdag og støtter hende i at tage små og store beslutninger, så hun på den måde lettere kan få erfaring med at tage ansvar for sit eget liv. Samarbejdet med Sidsels sagsbehandler og kommunen i det hele taget er rigtig godt, og vi oplever, at de er meget lydhøre og imødekommende over for Sidsels ønsker, og det har en stor betydning for vores daglige arbejde med Sidsel. Relationen mellem Sidsel og socialkonsulenten er afgørende for, at støtten kan få en effekt. Vi deler oplevelser fra vores hverdag med hende, fordi det skaber den tillid, der er afgørende for vores samarbejde. Hun skal vide, at hun kan stole på os og hun skal mærke, at vi har en oprigtig interesse i hendes liv. Efter en lang sygdomsperiode, som den Sidsel har været igennem, er det let at komme til at tænke alting ind i en sygdomsdiskurs. Selvskadere ender ofte med at blive overbeskyttet, fordi folk er så bange for at gøre dem kede af det, og at man på den måde kan være med til at udløse selvskade. Derfor har vi meget fokus på at give Sidsel et mere afbalanceret forhold til sine følelser. At være ked af det eller føle sig lidt nedtrykt om vinteren er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hun er ved at få en depression, ligesom en dag med hovedpine ikke er første skridt på vej mod indlæggelse. Vi udfordrer det verdensbillede ved at fortælle Sidsel, at vi alle sammen har gode og dårlige dage. Det er helt normalt. For os er det et skridt i den rigtige retning, at Sidsel nu begynder at sige fra og sætte grænser og indimellem også bliver vred både på os og andre. Vi støtter hende i at rumme og turde mærke alle følelser. Lige nu har Sidsel brug for daglig støtte, men på sigt er målet, at hun så vidt muligt skal kunne klare sig selv eventuelt med en støtteperson i baghånden, som hun kan kontakte, hvis det begynder at brænde på.

17 17 Rejsen tilbage til virkeligheden Tydelige rammer og tætte relationer er en forudsætning for, at socialt udsatte unge kan få fodfæste igen. Trine Egholm, der er leder i Eremitterne, fortæller her, om arbejdet med at inkludere de unge i samfundet igen. Af Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Når man har levet et liv på institutioner og måske tilbragt mere tid sammen med pædagogisk personale end med venner og familie, kan det være svært at bryde ud af rollen som socialt udstødt. Derfor har de unge brug for nye erfaringer med, hvad det vil sige at leve et normalt liv. Det er et kæmpe arbejde at gå fra at være socialt udstødt til at være samfundsborger. For mange af de unge, vi møder, vil det være en helt uoverskuelig rejse at tage på egen hånd. De unge har brug for nogen at spejle sig i, nogen de kan kopiere, og her bliver den tætte relation til socialkonsulenten afgørende, siger Trine Egholm, leder hos Eremitterne i København. Socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond står til rådighed 24 timer i døgnet og tilbringer meget tid sammen med den unge. Både hjemme i lejligheden og rundt om i byen. Vores opgave er at lære de unge, hvordan de skal opføre sig. Hvilke normer gælder i supermarkedet? På cafeen? Ofte er det kodeks, vi andre tager for givet, men som den unge slet ikke har nogen fornemmelse af eller erfaring med, fortæller Trine Egholm. Virkeligheden er det perfekte sted at øve sig, fordi de unge får en realistisk oplevelse af, hvad der sker, hvis man råber af tjeneren eller går foran i køen i Netto. Sammen med socialkonsulenten får den unge samtidig mulighed for at lære af situationen og få hjælp til at forstå, hvorfor omverdenen reagerer, som den gør. Mødet med virkeligheden er også en væsentlig grund til, at Eremitterne har formuleret tre ufravigelige regler, som gælder for alle: De unge skal betale deres husleje til tiden. De må ikke have husdyr i deres lejlighed. Og hverken vold eller trusler mod socialkonsulenterne tolereres. Vi skal støtte de unge i at udvikle sig, og en del af den udvikling handler om at gøre dem klar til at leve et normalt liv. Hvis de vil være en del af vores fællesskab, må vi omgås hinanden i en respektfuld tone. De regler gælder ikke kun hos os, men også i resten af samfundet. Forskellen på virkeligheden og hverdagen hos Eremitterne er, at vi giver de unge mulighed for at gøre sig nogle konkrete erfaring inden for en tryg ramme. Vi kan se, at det styrker dem på sigt, at vi ikke skærmer dem for virkeligheden, men i stedet hjælper dem til at forstå betydningen af at være en del af et fællesskab og respektere de regler, der gælder i netop det fællesskab, siger Trine Egholm. TEMA En del af verden

18 18 SUF MAGASINET Marts 2014 BOAS Mentor Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk - fakta eller myte? BOAS Mentor tilbyder Interkulturel konsulentbistand Socialpædagogisk udredning Individuelle støtteforløb BOAS Mentor er en del af BOAS Hovedstaden, som er specialiseret i tilbud og støtte til mennesker med autisme. BOAS Hovedstaden er en del af Den Sociale Udviklingsfond.

19 19 Overser vi autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk? Det spørgsmål forsøger en ny rapport fra Den Sociale Udviklingsfond at give svar på. Af Suzette Frovin Foto: Shutterstock Ca. 1 ud af 110 mennesker har ifølge internationale forekomstundersøgelser autisme. Socialstyrelsen antager at forekomsten er den samme i Danmark. Det kan derfor undre, at autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke fylder i statistikkerne. Det er netop den undren, der ligger til grund for undersøgelsen Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk fakta eller myte?, som socialkonsulent Arash Skelberg (Master i Soc. Pæd.) lavede i efteråret En interkulturel tilgang Alle mennesker og familier er unikke. Det betyder, at vi altid må tage udgangspunkt i det enkelte menneske for at finde den bedst mulige løsning. Det gælder også for unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har autisme. Her er det imidlertid nødvendigt også at inddrage et interkulturelt perspektiv i den socialpædagogiske udredning, så den unge får de bedste tænkelige muligheder for et meningsfuldt og indholdsrigt liv med autisme. Det handler ikke om at beslutte, hvad der er bedst for de unge, men om at dele den viden, fagpersoner har om unge og autisme, så den unge sammen med sine forældre kan beslutte, hvad der er bedst for den enkelte. Hvor er de unge? Overraskende få unge med anden etnisk baggrund diagnosticeres med autisme og/eller får behandling og støtte i de eksisterende tilbud. Det dokumenterer en række opgørelser, ligesom Arash Skelbergs undersøgelse viser, at unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er diagnosticeret med autisme, stort set ikke er at finde på hverken ungdomsuddannelser, fagskoler eller videregående uddannelser. På det socialpædagogiske område er der kun få unge med anden etnisk baggrund end dansk indskrevet på institutioner for unge med autisme. Forældrene tager over Forskning på området viser, at socialarbejdere og familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke nødvendigvis har den samme opfattelse af, hvad der er familiens problem, og hvad løsningen på problemet er. Dette kan spænde ben for en målrettet indsats, og er muligvis en af forklaringerne på, hvorfor så få pårørende og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har autisme, ikke tilbydes den forventede støtte. Familierne kan fx have en opfattelse af, at de selv klarer den slags udfordringer i familien eller, at den unge kan helbredes ved hjælp af konventionel medicin. For nogle grupper kan problemet helt konkret være, at der ikke findes ord for diagnosen autisme på deres modersmål. Der er derfor brug for specialiseret viden om og en særlig opmærksomhed på kultur og etnicitet som komplekse størrelse for at kunne målrette tilbud og støtte til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Fire indsatsområder De adspurgte i Arash Skelbergs undersøgelse fremhæver fire områder, hvor der er brug for særlig opmærksomhed i mødet med og indsatsen over for unge med en anden etnisk baggrund end dansk, der har autisme: 1. Den unges familiære baggrund 2. Den unge og familiens sociale situation 3. Den unge og familiens sproglige og kommunikative niveau og evner 4. Den unge og familiens kulturelle og religiøse baggrund Fagpersonalet i undersøgelsen efterlyser en specialiseret indsats og viden for i højere grad at kunne støtte unge med en anden etnisk baggrund end dansk, der har autisme. BOAS Mentor tilbyder allerede specialiserede og målrettede kompetencer inden for området, og afdelingen kommer i den kommende tid til at sætte fokus på området. Målet er at få kortlagt området yderligere samtidig med, at BOAS Mentor tilbyder både udredning og individuel støtte for unge med anden etniske baggrund end dansk, der har autisme. Rapporten Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk fakta eller myte? kan downloades i sin helhed på For yderligere information om rapportens konklusioner kontakt Arash Skelberg på

20 Den Sociale Udviklingsfond - involverende og dokumenterede udviklingsforløb 20 selvstyrende afdelinger fordelt over hele landet. 180 specialiserede og fagligt velfunderede ansatte. Mere end 22 års erfaring med skræddersyede socialpædagogiske løsninger. Læs mere på vores hjemmeside: ISSN Den sociale Udviklingsfond MAgAsinET SUF MAGASINET et gratis magasin med fokus på individuelle socialpædagogiske løsninger TEMA 16 SUF MAGASINET Oktober Udsatte unge og beskæftigelse TEMA Beskæftigelse TEMA Beskæftigelse Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder. Professionel støtte til unge udsatte er afgørende For mange unge ender manglen på praktikpladser med at spænde ben for deres uddannelse og efterfølgende også for deres muligheder for at komme i arbejde. De unge har brug for professionel støtte for at blive fastholdt i uddannelse eller job. Det fortæller forsker ved De udsatte unge kommer ofte til at flytte rundt fra grundforløb til grundforløb på erhvervsskolerne, fordi de ikke kan få en praktikplads. Her kan andre aktører som fx Den Sociale Udviklingsfond gøre en forskel for den unge, fordi socialkonsulenterne kan bruge deres lokale netværk til at skabe de kontakter, som den unge ikke selv har eller magter. Anne Gørlich efterlyser desuden, at virksomhederne af egen drift tager et ansvar for at få de unge igennem deres uddannelse. SUF Magasinet giver dig et fagligt indblik i Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Vi sætter ord og billeder på de mennesker, der får gavn af vores skræddersyede løsninger. Og vi giver dig interviews og baggrund med de bedste eksperter inden for det socialpædagogiske område. Center for Ungdomsforskning Anne Gørlich. Af Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Hvis din onkel eller din far kender en, der kender en, som kan skaffe dig en praktikplads, er du allerede godt på vej. Rigtig mange udsatte unge ender i skolepraktik, og det er ikke svært at forestille sig, hvem arbejdsgiverne bagefter foretrækker at ansætte, siger Anne Gørlich, forsker ved Center for Ungdomsforskning, der blandt andet har undersøgt, hvilke barrierer de udsatte unge typisk står over for, når de skal i gang med en uddannelse. Deres undersøgelser viser, at det er mange af de samme barrierer, som senere ender med at stå i vejen for, at de unge kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan se i vores undersøgelser, at selv korte praktikker gør en forskel for den unge, fordi det giver dem en konkret erfaring med arbejdsmarkedet, hvor de indgår i hverdagen på en arbejdsplads og får feedback på deres arbejde, siger Anne Gørlich. Mobilitet spænder ben Inden de unge kommer så langt, er det typisk mobiliteten eller manglen på samme, der forhindrer de unge i at gå i gang med en uddannelse, viser forskningen fra Center for Ungdomsforskning. De udsatte unge bor typisk i udkantsområder, hvor der er langt til uddannelsesinstitutionerne. Det, der kendetegner de unge, er, at de har et meget spinkelt netværk, og at de socialt ikke føler sig så stærke. I den situation kan det være en meget stor overvindelse at forlade det område, hvor de bor og slå sig ned et helt nyt sted, hvor de ingen kender, siger Anne Gørlich. Send en mail med navn og adresse til så modtager du magasinet kvit og frit med posten. SUF Den Sociale Udviklingsfond Hovedkontor Nørregade th Odense C Tel: kreativgrafisk.dk 13590

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed ISSN 1903-5497 Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ny café med. social opskrift. på menuen

Ny café med. social opskrift. på menuen Ny café med social opskrift på menuen Med stolthed, ranke rygge og spændte blikke blev dørene åbnet i den nye økologiske Café Frida i Aarhus. En socialøkonomisk virksomhed drevet af Den Sociale Udviklingsfond,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Serviceinformation. Dagtilbud for borgere med demens

Serviceinformation. Dagtilbud for borgere med demens Serviceinformation Dagtilbud for borgere med demens Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

SUF Den Sociale Udviklingsfond

SUF Den Sociale Udviklingsfond SUF Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond SUF SYD SUF SYD s vision er at udvikle og arbejde med metoder og indhold som gør den afgørende forskel for unge og familier»med betydelige personlige

Læs mere