nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet"

Transkript

1 nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

2 leder Enhver er salig i sin egen tro STOF 21 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr 21 sommer 2013 Kigger man bare på sidste nummer af STOF, jubilæumsnummeret, samt dette nummer, er der på næsten 300 sider repræsenteret så mange forskellige metoder, resultater og holdninger, at det bliver åbenlyst for enhver, at misbrugsområdet er noget af det mest sammensatte. Man kunne få den tanke, at STOF er i gang med at skabe en enestående encyklopædi på dansk med stort set al den relevante viden, man skal have på området. En sådan tanke understøttes af, at der på hjemmesiden nu findes over 400 artikler med nuancerede indlæg om fx metadon, heroin, legalisering, stoffri behandling, unge og ældre stofmisbrugere samt mange andre emner, der er blevet taget under behandling igennem de sidste år. Men visionen med bladet er noget helt andet. Det er ikke at skabe et Visdommens Tempel, der vil belyse alle aspekter af en problematik og systematisk samle objektiv viden om emnet. Tværtimod. I STOF er misbrugsområdet altid til diskussion, og visionen er at give alle en stemme. Eftersom enhver af de mange skribenter og aktører hver er salig i sin egen tro, bliver resultatet af det ikke et klart overblik over feltet, men et klart Redaktion: Vibeke Asmussen Frank (ansvarshavende) Birgitte Jensen (redaktør) Grafisk tilrettelæggelse: Lucky Seven / Korrektur: Leif Aidt Tryk: Zeuner Grafisk as Oplag: ISSN: S indblik i den tro, det ønske eller den lyst, der er til at yde intet mindre end det bedste selv om det bedste kan være meget forskelligt fra den ene person til den anden. Derfor er det også en udfordring for hele området, at social- og integrationsministeren sidste efterår har fremlagt en strategi for, hvordan misbrugsbehandlingen kan blive bedre. Der er brug for at samle alle de gode og de mindre gode erfaringer, så man kan få et billede af, hvad der lykkes, hvor det kniber, hvor der skal justeres, og hvor der skal tages mere drastiske tiltag i brug. I den sammenhæng er der mere end nogensinde brug for at få alle synspunkter og erfaringer frem, hvis det ved fælles hjælp skal lykkes at sikre endnu bedre behandling og livsmuligheder for stofbrugerne. Det kræver refleksion over egne erfaringer og egen praksis, hvilket de mange indlæg i dette nummer er udtryk for. Ikke mindst kræver det, at man er parat til at bevæge sig ind i et område, hvor intet er helt sikkert, hvor alt er til diskussion, og hvor arbejdet altid er in progress. Brug STOF til at blive klogere på de andre og brug det til at gøre andre klogere på dig. - Skriv til det næste nummer! Birgitte Jensen Redaktør på STOF Redaktionen afsluttet: 30.maj Deadline for næste nummer: 16. september 2013 STOF nr. 22 udkommer december 2013 Abonnement: Spørgsmål vedr. abonnement og indlæg & artikler sendes til Postadresse: STOF / CRF København Artillerivej 90, Kbh. S STOF udsendes gratis til en lang række myndigheder, institutioner og fagfolk på stofmisbrugsområdet. STOF udgives af Center for Rusmiddelforskning via en bevilling fra Social- og Integrationsministeriet. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter og dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller CRF's holdninger. KØBENHAVNS KOMMUNE VIL LEGALISERE HASH-SALG 4 Forslaget om at lovliggøre hashmarkedet i københavn rejser en række uafklarede spørgsmål og problemstillinger AF KIM MØLLER KONSEKVENSER I ET SOCIALT PERSPEKTIV VED BRUG AF HASH OG ALKOHOL 10 Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering af hash vejen frem? AF MADS UFFE PEDERSEN BOGANMELDELSE BANDEKRIG BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE 17 AF KIM MØLLER HJEMLØS SKÆBNE ELLER LIVSSTIL? 19 Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde disse og andre kompetencer bør hjælpesystemet have mere blik for AF LENE TANDERUP FORBEDRET INDSATS FOR INDLAGTE PATIENTER MED STOFMISBRUG 25 socialsygeplejersker vinder frem på regionens hospitaler AF KATHRINE BRO LUDVIGSEN & NINA BRÜNÉS ÆSTETISK DOKUMENTATION - AF UNGES SELV-FORTÆLLINGER 33 Kreativt arbejde med et konkret produkt hjælper unge videre AF SONNY K. NIELSEN & KRISTIAN H. KOFOD MISBRUGSOMRÅDET TIL DISKUSSION: HÆKKERUP HÆGT DIG PÅ EKSPERTERNE! 39 Anbefalinger fra rådet for socialt udsatte AF JANN SJURSEN FRA MISBRUGSUDSPIL TIL KONKRETE HANDLINGER 40 Kommunernes landsforening ønsker kvalitetsløft AF ANNY WINTHER MISBRUGSOMRÅDET HØRER HJEMME I KOMMUNERNE 42 Centerlederforeningen giver stemme til rusmiddelområdet AF KARIN RAAHAUGE DESSERTEN OG FODKLINIKKEN 46 En introduktion til nogle tænkemåder fra et univers, de færreste kender AF MICHAEL JOURDAN DE INDVIEDE, DE UINDVIEDE OG DE FRAFALDNE 49 et kritisk blik på 12-trins behandling og anonyme fællesskaber AF ANJA PLESNER BLOCH & MICHAEL JOURDAN DET KOSTER IKKE NOGET AT TILHØRE NA-FÆLLESSKABET. DU ER MEDLEM,HVIS DU SIGER, DU ER 60 Er alle lige velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? AF LIESE RECKE DEN AMERIKANSKE DRØM PÅ SYRE REALISME OG FANTASI I FILMEN FEAR AND LOATHING IN LAS VEGAS 67 Bilens bagagerum lignede et mobilt narkopoliti-laboratorium. vi havde to poser med græs.. AF MORTEN AMMITZBØLL SLIP KONTROLLEN LAD BRUGERNE STYRE 71 Motivationshuset har opfundet byggeklodsmodellen, så brugerne selv kan styre deres egen behandling AF DITTE BRØGGER LØJBORG & HENRIK BECK KAN DET BETALE SIG? 76 Opbygningsgården har kigget egne resultater efter i sømmene AF HANNE HOLM HAGE-AGI & DAVID LINDEN BOGANMELDELSE KAMPEN OM DET GODE POLITIARBEJDE FØR OG NU 85 AF KAREN ELLEN SPANNOW BOGANMELDELSE DET KÆRLIGSTE KAMPSKRIFT 87 AF RUNE LYKKEBERG HVORDAN ADMINISTRERES DEN ORDINEREDE METADON, NÅR PATIENTERNE SELV KAN BESTEMME? 89 Især patienter i arbejde ønsker at indtage deres metadondosis over flere gange i døgnet AF PETER EGE HEROINBEHANDLING I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF BRUGERE OG BEHANDLING 91 Efter et par år med lægeordineret heroin viser forskningen interessante resultater AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN HVAD HAR VI OPNÅET MED LÆGEORDINERET HEROIN? 94 En læge, der har været med hele vejen, gør status AF CHRISTIAN HVIDT 2 Stof 21 Stof 21 3

3 fri hash Københavns Kommune vil legalisere hash-salg Det meget omtalte forslag om at lovliggøre hashmarkedet i København rejser en række uafklarede spørgsmål og problemstillinger, som denne artikel analyserer nærmere. AF KIM MØLLER Københavns Kommune har under stor mediebevågenhed lanceret et forslag om legaliseret salg af hash. For tredje gang. Det erklærede formål er at mindske indtjeningsgrundlaget for de kriminelle grupperinger og dermed forhåbentligt reducere de mest voldelige aspekter af bandekonflikten. Rent praktisk kan kommunen ikke på egen hånd iværksætte en sådan ordning, men må spørge justitsministeren om lov. Justitsministeren er imidlertid blankt afvisende, fordi han mener, at forsøget vil øge tilgængeligheden af cannabis, og at ordningen i øvrigt strider direkte mod de internationale narkotikakonventioner, som Danmark har underskrevet. Fra et forskningsperspektiv er det ærgerligt, at nuancerne går tabt i denne konfrontation. Såvel fortalere som modstandere synes at have mere travlt med at få ret end at diskutere problemerne. For der er problemer, både i den nuværende situation og under et legaliseret regime. Som det er nu, kræver bandekrigen nye ofre på månedsbasis, og det bliver hele tiden mere tydeligt, at hashmarkedet er en del af konflikten. Samtidig har danske unge et meget højt forbrug af cannabis, og flere end nogensinde udvikler et egentligt misbrug. Det her er ikke kun en københavnerdiskussion. Som omtalt i tidligere artikler i STOF er der flere europæiske lande og amerikanske delstater, der bokser med det samme dilemma: Skal vi prøve at mindske skaderne her og nu ved at lempe eller helt fjerne kontrollen, eller skal vi fokusere på at mindske forbruget og dermed på sigt også skaderne? I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt i spørgsmålene og usikkerhederne frem for i forhastede konklusioner. Kommunens forslag Formand for Socialudvalget i Københavns Kommune Mikkel Warming har anmodet justitsministeren om at få bevilget dispensation fra gældende lovgivning med henblik på at etablere en forsøgsordning med regulering af lovlig hashhandel (Socialudvalget, 10/2-2012, Dokument nr ). Det tog justitsministeren tre måneder at formulere det forudsigelige svar på henvendelsen: nej. Justitsministeren argumenterer med, at man vurderer, at en sådan ordning vil øge tilgængeligheden, forbruget og dermed også de tilknyttede sundhedsskader (Justitsministeriet, 11/4-2012, Dokument nr ). Kommunen har fået den samme besked før, men det har ikke fået overborgmester Frank Jensen til at miste modet. Det næste skridt er at justere og forbedre forslaget og herefter prøve igen. Borgerrepræsentationen afholdt en konference 15. marts 2013 med henblik på at kvalificere et konkret og troværdigt beslutningsgrundlag for implementering af en forsøgsordning med legaliseret hashmarked i København fra produktion til salg. (Socialforvaltningen, 21/ , Dokument nr ;). Se præsentationer fra konferencen på: I dagbladet Information forklarer socialborgmester Mikkel Warming den 11. marts 2013, at proceduren var den samme i forbindelse med etableringen af fixerummet på Vesterbro. Gentagne afslag, vedholdende forslag. Socialdemokraterne i Københavns Kommune har taget konsekvensen og går nu til kommunalvalg med forslaget om et legaliseret hashmarked som erklæret politik. Til konferencen havde man indkaldt såkaldte eksperter fra ind- og udland med henblik på at diskutere, hvorvidt en legalisering kan undergrave de kriminelles indtjening, og om det vil medføre en øget tilgængelighed. Undertegnede var en af de hidkaldte. Min vurdering, er at begge dele er korrekt: Man vil undergrave dele af det sorte marked, men det vil ske på bekostning af en øget tilgængelighed og dermed formentligt også et øget antal brugere på længere sigt. Ingen af delene er ukontroversielle. Fortalerne for etablering af ordningen affejer, at det vil øge tilgængeligheden: Kan det blive mere tilgængeligt end nu? Modstanderne af forslaget er ikke meget for at kritisere den nuværende kontrol. De argumenter med, at banderne hurtigt vil finde andre kriminelle markeder at kaste sig over. Hvis vi for en stund lader som om, at det teknisk kan lade sig gøre, vil de forventelige virkninger afhænge af en række detaljer ved ordningen. Prisdumpning Det afgørende punkt for kommunens forslag er at udkonkurrere det sorte marked på prisen. Det er ikke svært. Som det er nu, koster et gram hash cirka plus/minus 80 kroner. Det er en høj pris for et semi-forarbejdet landbrugsprodukt, der kan gro overalt. Den høje pris er en konsekvens af illegaliteten. Alle led af produktionen og distributionen er ineffektive grundet sikkerhedshensyn og risikokompensationer. Legalt produceret cannabis kan i princippet sælges for så lavt som tyve kroner per gram, inklusive punktafgiften (Møller 2011). Den bedste analogi er vand på flaske. Det er ikke indholdet, men distributionen og forpakningen, der gør, at det er så dyrt i butikken. Opgaven er her at vælge en pris på det legale marked, som er tilpas høj til, at man ikke begynder at faldbyde hash, men tilpas lav til, at det sorte marked ikke kan underbyde kommunen. Profitmarginen på hash er så høj, at det er ret sandsynligt, at det sorte mar- 4 Stof 21 Stof 21 5

4 ked vil følge udviklingen og sænke priserne. Der findes ikke megen forskning i prissætning på narkotikamarkedet, men der er fundet eksempler på, at bander er villige til at operere med underskud i en periode for at bibeholde markedsandele. Kommunen vil formentlig ikke tilbyde de meget stærke skunk-sorter til lave priser. Det vil til gengæld det sorte marked kunne gøre. Kan man så gange ti tons cannabis med tyve kroner per gram og putte dem i kommunekassen? Dårligt nok. Hvis den foreslåede ordning skal have nogen gang på jord, er man nødt til at investere massivt i oplysning, forebyggelse og adgang til behandlingspladser. Et af problemerne ved at sælge rusmidler legalt er, at man ved, at det meste af salget er til folk, der skader sig selv. De fem procent, der forbruger mest, forbruger totredjedele af den samlede mængde. Det er det samme problem, staten har, når alkoholafgifterne skal fastsættes. Mange af de forventede indtægter kommer fra folk, der er afhængige. Varedeklaration På et legalt marked vil det være oplagt at benytte muligheden for at differentiere punktafgiftens størrelse efter produktets styrke, svarende til forskellen mellem øl og hård spiritus. Alene det at begynde at forholde sig mere detaljeret til indholdet af den cannabis, der sælges, vil være et skadesreducerende skridt. De senere år er der kommet fokus på, at cannabis er mere vanedannende og mere sundheds- Tilgængelighed Det mest kontroversielle diskussionspunkt er, hvorvidt en forsøgsordning vil øge tilgængeligheden, og om dette i sig selv vil medvirke til at øge forbruget? Min vurdering er, at ja, det vil den. Det største spørgsmål er for hvem og hvor meget? Jeg skal med det samme indrømme, at det er yderst begrænset med empirisk forskning i dette spørgsmål, når det direkte vedrører cannabis. Problemet er, at der ikke foreligger erfaringer fra lige så vidtrækkende modeller, som den Københavns Kommune lægger op til. Den viden, vi har, er baseret på virkningerne af mindre justeringer i strafbarheden og retshåndhævelsesintensitet over for besiddelse til eget forbrug i andre, fremmedartede lande. Et eksempel, der hyppigt bliver hevet frem i denne sammenhæng, er Portugals fjernelse i 2001 af straf for besiddelse af stoffer til eget brug. Der er ikke gennemført nogen officiel regeringsevaluering, men til gengæld foreligger der tre andre rapporter. Disse evalueringer konkluderer, at forøget har været alt fra en dundrende succes til en katastrofal fiasko. Påfaldende nok er konklusionerne helt i tråd med ophavsmændenes ideologiske udgangspunkter og renset for dokumentation, der modsiskadeligt end tidligere antaget. I justitsministerens afvisende svar til Socialudvalget henviser han til disse skadevirkninger. Der er to aspekter af dette spørgsmål. For det første er der en sammenhæng mellem, hvor mange der prøver at ryge hash, og hvor mange der ender i et problematisk forbrug. Der er flere end nogensinde, der opsøger professionel hjælp for at komme ud af deres hashmisbrug. Noget af dette kan forklares med, at behandlingsinstitutionerne er begyndt at tage alvorligt, at man faktisk kan have et behandlingskrævende hashmisbrug. Noget af det skyldes formentlig den store stigning i udbredelsen af forbruget, som indtraf i 1990 erne. Den anden side af sagen er, at cannabis er blevet markant stærkere de senere år målt på indholdet af den primære psykoaktive substans 9 -tetrahydrocannabinol (THC). Der findes skunk-varianterne, hvor THC-indholdet er over 25 procent, mens hash har et niveau omtrent på ni procent. Der er selvfølgelig stor variation, men tendensen er klar. Hertil skal det bemærkes, at denne udvikling er foregået under forbuddet. Det er ikke cannabis, der bliver stærkere af sig selv. Aktørerne på det sorte marked har et incitament til at fremelske koncentrerede produkter, fordi de fylder mindre og derfor er nemmere at skjule og smugle. Denne udvikling forstærkes af, at markedet bevæger sig i retning af mere indenrigskultiveret skunk frem for hash indsmuglet fra Marokko. I takt med denne stigning bliver teknologien mere sofistikeret, og ekspertisen spredes. På et legaliseret marked vil udbuddet kunne justeres til at fokusere på mindre stærke produkter. Yderligere vil en klar mærkning af produktets indhold af diverse cannabinoider være en pædagogisk indgang til at diskutere skadevirkninger med brugerne. ger den (Hughes & Stevens). Ud over, at dette demonstrerer, hvor værdiladet diskussionen er, vil jeg faktisk også stille spørgsmålstegn ved, hvor meget vi kan lære af erfaringer fra andre lande på det her område. Der er så store forskelle mellem traditioner for at beruse sig i de forskellige lande, at direkte sammenligninger nærmest er meningsløse. Et langt bedre sammenligningsgrundlag vil være at trække på erfaringer med regulering af alkohol og tobak. Her er det tydeligt, at det bliver taget endog meget alvorligt med selv minimale justeringer af tilgængelighed og priser. Med rette. Her ved vi, at det virker. Aldersgrænser, åbningstider, reklameforbud, rygeloven, advarslerne på cigaretpakkerne, det virker alt sammen begrænsende på forbruget. Det får ikke folk til at holde op med at ryge fra de ene dag til den anden, men det får dem til at overveje det. Det er noget tilsvarende, vi har med at gøre i forhold til at vurdere, om en legalisering vil øge forbruget af hash. Som det er nu, er det kun en minoritet blandt dem, der ryger hash på hobbyplan, som selv opsøger en sælger. Langt de fleste deler med deres venner til sociale sammenkomster. Noget af det kan forklares med, at der er en tærskel, der skal overskrides, før end man bevæger sig ud på det sorte marked. Noget af det kan forklares med den normative stempling, der foregår ved, at staten insisterer på, at det skal være ulovligt. Den bagvedliggende teoretiske diskussion er tres år gammel og foregår stadig. Hvad er mest betingende for menneskers adfærd, myndighedernes formelle afskrækkelse eller den uformelle sociale kontrol, som udøves af omgangskreds og lokalmiljø? Det nuancerede svar er oplagt: lidt af hvert, men dette går tabt i politiske diskussioner, hvor det kun gælder om at få ret, og nuanceringer ses som indrømmelser og svaghedstegn. Volden Der er veldokumenterede sammenhænge mellem øget retshåndhævelsesintensitet og voldelige konflikter på narkotikamarkeder. Meget af dette skyldes, at retshåndhævelse har indflydelse på hierarkier mellem de kriminelle grupperinger. Hvis én gruppering stækkes, vil det forbedre mulighederne for en anden. Det store spørgsmål er, om man kan bruge denne viden til at konkludere, at en reduktion i markedets værdi som den, der vil indtræffe som følge af en legalisering, også vil medføre mindre brug af vold? I udgangspunktet tror jeg, at den vil, men at det er meget usikkert hvordan. Grundlæggende er det penge, der slås om. Penge og prestigen i at være den sygeste gangster. Færre penge vil mindske motivationen til at bruge vold. Omvendt vil de kriminelle være nødt til at finde andre kriminalitetsformer at tjene penge på. Det er på en måde godt, fordi andre kriminalitetsformer er mere besværlige og mindre givtige end hashhandel. Skåret ind til benet er det, hvad vi kan opnå med myndighedernes kontrol, at gøre kriminalitet besværligt, risikabelt og ikke særligt profitabelt (Møller 2006). På en måde er det dårligt, FAKTA I København er det cirka 24 procent af de årige, der angiver at have røget hash inden for det sidste år. Dette er markant højere end landsgennemsnittet, højere end de nordiske lande, men på niveau med resten af Europa. Det danske forbrug svarer til omtrent tyve tons cannabis årligt, heraf groft estimeret cirka halvdelen i København. Som med alkohol og andre rusmidler er det de tungeste brugere, der står for den største andel af det samlede forbrugte kvantum. De knap cannabisbrugerne i Danmark, som har et problematisk forbrug, forbruger to-tredjedele af det samlede kvantum. Et forsigtigt bud er, at dette svarer til en omsætning i detailleddet i København på omtrent en milliard kroner årligt. Det er ikke nogen Storebæltsbro, men det er nok til, at både rockere og diverse bander er villige til at henrette folk, der er involveret i handelen. Tilsat en god portion kriminelle hævnmotiver. 6 Stof 21 Stof 21 7

5 KIM MØLLER CAND.SCIENT.ADM., PH.D., ADJUNKT CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING fordi man sagtens kan forestille sig, at der så også vil blive intensiveret konkurrence på disse andre kriminelle markeder. I det hele taget er det svært at sige noget entydigt om, hvordan myndighederne skal forholde sig forebyggende til kriminel vold. Det kan aldrig være en statslig opgave at sikre stabilitet på de kriminelle markeder med henblik på at reducere magtkampene. Omvendt er det enormt frustrerende at konstatere, at øget kontrol ofte følges ad med endnu mere vold. Gennemførlighed Det største problem ved det hele er, at forslaget er dybt ulovligt. Danmark har ganske frivilligt forpligtet sig til at efterleve de internationale narkotikakonventioner. Disse konventioner forpligter underskriverne på en lang række områder, men efterlader en national skønsmargin i form af en formulering om, at kriminaliseringen skal foregå i overensstemmelse med landenes forfatninger. Denne margin fortolkes, som at staterne er forpligtede til at kriminalisere stoffer, men ikke til aktivt at håndhæve dette forbud. Det er denne fortolkning, der gør de nederlandske coffee-shops mulige. Det har som sådan aldrig været lovligt at sælge cannabis i Nederlandene, men staten har lovet, at man ikke vil håndhæve forbuddet. Jeg vil skyde på, at det er det samme, der har gjort sig gældende for fixerummet på Vesterbro. Københavns Kommunes forsøgsordning med legaliseret cannabis ligger derfor ikke inden for konventionernes skønsmargin. Det gør de amerikanske delstater Washingtons og Colorados eksisterende legaliseringsordninger heller ikke. Det er vigtigt, fordi det er her, hele spørgsmålets fremtid ligger. Hvordan forholder den amerikanske føderale regering med præsident Barack Obama i spidsen sig til delstaternes overtrædelse af de overnationale konventioner? Tre scenarier er mulige: Enten vælger præsidenten at ignorere konventionsbruddet og lade delstaterne fortsætte, eventuelt ved at sparke problemet over til domstolene for at afgøre forfatningsstridigheden. Eller han pudser FBI på alle dem, der er registrerede som dyrkere og sælgere. Endelig kan han vælge at gå til FN med en anmodning om, at USA ønsker at træde ud af narkotikakonventionerne for derefter at indtræde igen med en række undtagelser angående cannabis. Hvis han vælger den sidste løsning, vil det fundamentalt ændre vilkårene for diskussionen. Hvis han vælger en af de to andre, vil det være mere af det samme mange år fremover, også i Københavns Kommune. LITTERATUR Hughes, Caitlin & Stevens, Alex: A resounding success or a disastrous failure: Re-examining the interpretation of evidence on the Portugese decriminalization of illicit drugs. Drug and Alcohol Review, 31, Møller, Kim: Gætværk eller ej? Hvordan kan man regne på økonomien i en hypotetisk legalisering? STOF nr Møller, Kim: Hvad sker der med hashmarkedet? STOF nr Københavns Borgerrepræsentation holdt konference om legalisering af hash d. 15. marts 2013 med henblik på at kvalificere et konkret og troværdigt beslutningsgrundlag for implementering af en forsøgsordning med et legaliseret hashmarked i København fra produktion til salg. Borgmestre og embedsfolk præsenterede strategien, hvorefter indbudte eksperter gav råd og anbefalinger til udformningen af Københavnermodellen : Peter S. Holmes, City Attorney i Seattle: Legaliseringsmodellen i Staten Washington Roel Kerssemakers Senior Health Education Officer, Jellinik Instituttet: Erfaringer fra Holland Kim Møller, adjunkt, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet: Hashmarked og kriminalitet Dan Orbe, souschef & dokumentationskoordinator i U-turn, Københavns Kommune: Legalisering ift. unge Willy Pedersen, professor i sociologi, Oslo Universitet: Vil cannabiskulturen overleve legalisering? Kommunen arbejder nu videre med at revidere Københavnermodellen, og det forventes, at den reviderede model vil kunne forelægges for Borgerrepræsentationen inden udgangen af Red. Valgplakat for Brian Leonard Paddick Paddick er en kendt britisk politiker, og var liberal kandidat til Londons borgmestervalg i Indtil sin pensionering i maj 2007, var han stedfortrædende assisterende kommissær i Londons Metropolitan Police Service og Englands mest højtstående, åbent homoseksuelle politibetjent. Boris Johnson vandt borgmesterposten. 8 Stof 21 Stof 21 9

6 fri hash? KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling. Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttes med en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering af hash vejen frem? AF MADS UFFE PEDERSEN Diskussionen om legalisering af hash har indtil nu primært enten haft et kriminologisk eller et psyko-biologisk (klinisk) perspektiv. I denne artikel vil perspektivet primært være socialt, med hvilket der her menes, hvilke konsekvenser et forbrug af hash har for det sociale liv, som unge lever. Der kan her f.eks. være tale om forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde, konflikter med familie, konflikter med andre end familie, tid på at skaffe og indtage rusmidlet med mere. Forbrug og konsekvenser sættes i forhold til hjælpsøgende adfærd, og det diskuteres, hvilken betydning en yderligere normalisering af hash kan få for de unges motivation til at søge hjælp for et storforbrug af hash. For at give diskussionen perspektiv sammenholdes konsekvenserne ved et forbrug af hash løbende med konsekvenserne ved forbrug af alkohol. Artiklen bygger på interviews med personer i alderen år fra 4 kommuner (Holstebro, Lolland, Aarhus og København S, SV og NV). Interviewene blev gennemført i 2011/12. I alt blev kontaktet, hvoraf 70,2 % accepterede at deltage i undersøgelsen. Forbrug og sociale konsekvenser I nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde opstillet for henholdsvis alkohol og hash. Der er tale om gentaget fravær inden for det seneste år. For at kunne sammenholde forbrug af hash og alkohol må der konstrueres et nogenlunde sammenligneligt mål. Dette defineres her som 1 rus Tabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrug Fravær Fravær skole/arbejde skole/arbejde Hash Alkohol n n=195* n=604* alkohol = 1 dags binge-drinking (fuldskabsdruk, mindst 5 genstande på én dag) og 1 rus hash = 1 dags forbrug af hash (typisk mindst én joint). Hvorvidt dette er sammenligneligt kan diskuteres, men som vist i tabel 1 synes det at passe rimeligt med stof- og alkoholbetinget fravær fra skole/arbejde. Alkohol blev målt ved, at den unge blev spurgt om antal genstande på en typisk uge. Bingedrinking kunne dermed vurderes ud fra, hvor mange dage der blev drukket mindst 5 genstande. Forbruget af hash blev målt ved, at den unge blev spurgt om dage om måneden med brug af hash, herunder forbruget i den sidste måned. Der er altså tale om to lidt forskellige måder at opgøre forbruget af alkohol og hash på. Der er for både hash og alkohol tale om et aktuelt Brug dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned 311 Problematisk brug dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230 Skadeligt brug dage hash/måned 35,6% 39,7% dage binge/måned dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned 7 * Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst. n Tabel konsekvenser ved brug af hash og alkohol Brug/Problematisk brug forbrug, der også gælder for den seneste måned. Konsekvenserne måles i tabel 1 på de 195 der har et aktuelt forbrug af hash, herunder inden for den seneste måned, og på de 604 unge, der aktuelt fuldskabs(binge)-drikker mindst 4 gange om måneden. Det ses, at 100 unge har haft et forbrug af hash i 1-4 dage om ugen (altså gennemsnitligt højst 1 dag om ugen). Dette sammenholdes med 4 dages binge-drinking om måneden (eller 1 dag om ugen). Skadeligt brug Hash Alkohol hash Alkohol OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55 1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1 2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1 3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3 4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0 5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8 6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5 7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7 8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5 9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8 10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0 11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3 OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser. Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for unge årige OBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøre forbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1. Der skelnes i det følgende mellem brug, problematisk brug og skadeligt brug. Som det ses i tabel 1, øges skole/arbejds-fravær mellem problematisk brug og skadeligt brug betragteligt. Hvis brug og problematisk brug lægges sammen, er det 8,10 (hash) og 8,81 (alkohol), som gentagne gange bliver væk fra skole/arbejde, mens det for skadeligt brug samlet er 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol). Unge med skadeligt brug har omkring 10 gange større sandsynlighed for ikke at passe deres skole/arbejde end unge, der har et brug/problematisk brug, uanset om der kontrolleres for køn, alder eller forbrug af andre illegale stoffer end hash. Konsekvenserne af brug/problematisk brug og skadeligt brug synes med andre ord at være nogenlunde de samme for alkohol og hash, når det gælder fravær fra skole/arbejde. Det skal dog fremhæves, at et forbrug af hash 5-8 dage om måneden 10 Stof 21 Stof 21 11

7 synes at give større skole/arbejdsmæssige konsekvenser end 8 dages binge drinking om måneden. 2,53 % af de årige har et forbrug af hash i 9+ dage om måneden (mere end 2 dage om ugen=skadeligt brug), mens 2,19 % af de årige fuldskabs(binge)- drikker 3 eller flere dage om ugen. Målt på denne måde er der altså flere årige, der har et skadeligt brug af hash, end der er unge, som har et skadeligt brug af alkohol. Forbruget af hash og bingedrinking er udspecificeret i figur 1. Desværre er det ikke de samme, der har et skadeligt brug af hash og alkohol, hvilket betyder, at det er 4,3 % af de årige, der har et skadeligt brug af enten hash eller alkohol (2,02 % af de årige og 6,6 % af de årige). Hvis det accepteres, at de unge er repræsentative for årige danske unge, svarer det til, at omkring fra denne aldersgruppe aktuelt har et skadeligt brug af hash og/ eller alkohol. Af disse har omkring aktuelt et skadeligt forbrug af hash. (1) Skadeligt forbrug af hash er mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol. Konsekvensen, målt som fravær fra skole/arbejde, er stort set den samme for skadeligt brug af hash og alkohol. Andre konsekvenser: Det er ikke på alle områder, at konsekvenser ved forbrug af hash og alkohol matcher hinanden så godt som i eksemplet med fravær fra skole/arbejde. På nogle områder er konsekvenserne ved et forbrug af hash større end et ved et forbrug af alkohol og omvendt. Forskelle og ligheder på 11 forskellige områder ses i tabel 2. Konsekvenserne 1,2 og 3 er mere udtalte for alkohol end hash. Dette er ikke overraskende. Det er almindeligt kendt, at alkohol i højere grad kan knyttes til konflikt, aggression og skadende adfærd. Konsekvenserne 4 og 5 er heller ikke overraskende. Forbrug af hash er således ikke mindst forbundet med manglende koncentrationsevne og fokusering. For konsekvenserne 6 og 7 er der ingen forskel mellem hash og alkohol, hvilket måske ikke mindst for konsekvens 7 (haft problemer med loven) er overraskende. Man kunne forestille sig, at brug af et illegalt stof i højere grad producerede illegal adfærd, men i denne opgørelse altså ikke mere end et skadeligt brug af alkohol. Antagelig er der tale om forskellige former for lovbrud, hvilket denne undersøgelse ikke kan sige noget om. En interessant forskel mellem alkohol og hash ses i konsekvenserne 8 og 9. Det synes klart, at forbrugere af hash udsættes for et betydeligt større socialt pres for at nedsætte deres forbrug end forbrugere af alkohol. Det skal der vendes tilbage til, idet det kunne tænkes at være centralt i forståelsen af hjælpsøgende adfærd. Endelig synes skadeligt brug af hash at medføre større økonomiske problemer og især mere brug af tid på at fremskaffe og bruge, end alkohol gør. Her skal det dog fremhæves, at brug/ problematisk brug af alkohol tilsyneladende har flere negative økonomiske konsekvenser end brug/ problematisk brug af hash. Hvem storforbruger hash og alkohol? De unge kunne opdeles i a) klasse, b) klasse (herunder efterskoler), c) gymnasie-unge (STX, HHX, HTX, HF), d) erhvervs-unge (teknisk skole og andre grundforløb, SOSU, HG, i lære og andre praktikforløb, produktionsskoler o.lign.) og e) de uddannelses-ekskluderede. Den sidste gruppe består af unge, som aktuelt var uden for uddannelsessystemet på det tidspunkt, da de blev interviewet. Nogle har job/fritidsjob, og for de fleste er det antagelig en midlertidig eksklusion. I denne gruppe finder vi dog også nogle af de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Udbredelsen af skadeligt forbrug af hash inden for de forskellige grupper er vist i tabel klasserne er udeladt, idet meget få af disse unge endnu har udviklet et skadeligt forbrug af hash/alkohol, som det er defineret her. Som det ses i tabel 3 er det 1,51 % af gymnasie-unge, der har et skadeligt forbrug af hash, mens det samme er tilfældet for 6,34 % af de uddannelses-ekskluderede. OR står for odds ratio, og tallene viser, at de uddannelses-ekskluderede har 6,37 gange større sandsynlighed for at udviklet et skadeligt brug af hash end gymnasie-unge (gymnasie-unge bruges som reference). Såvel erhvervs-unge som de uddannelses-ekskluderede har en stærkt signifikant større sandsynlighed for at udvikle skadeligt forbrug af hash end gymnasie-unge (henholdsvis p=.005 og p=.000). Denne forskel mellem forskellige uddannelsesgrupper ses slet ikke ved skadeligt brug af alkohol. Tabel 3. Uddannelse og skadeligt forbrug af hash og alkohol Skadeligt brug Skadeligt brug af hash* af alkohol* Tabel 4. Overvejer og søger hjælp for deres brug af hash og alkohol Hash, n=196 Alkohol, n=604 Overvejer Søger Overvejer Søger Brug 9,3 2,6 5,9 2,8 Problematisk brug 6,4 0,0 5,9 1,6 Skadeligt brug 48,0 20,2 16,5 3,4 Skadeligt forbrug af hash er altså mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol, samtidig med at det, i modsætning til alkohol, rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt. Erhvervs-piger har lige så ofte et skadeligt forbrug af hash som erhvervs-drenge (4,82 % drenge og 4,78 % piger). Dette er meget atypisk, idet piger almindeligvis har et mindre hashforbrug end drenge. Det gælder da også for gymnasie-unge, hvor 2,71 % af gymnasie-drengene har et skadeligt brug af hash, mens det samme kun er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Med andre ord har 4,78 % af erhvervs-pigerne et skadeligt brug af hash, mens det samme er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Andelen af piger med et skadeligt forbrug af hash er dog relativt lavt, hvilket kan gøre tallene lidt usikre. Men tendensen er uden tvivl klar nok. Endelig skal det nævnes, at for n n=2.590** OR n=2.590 OR Gymnasie-unge ,51% 1,00 2,63% 1, klasse/efterskole 380 1,83% 2,49 1,65% 1,21 Erhvervs-unge 360 4,80% 2,93 2,47% 0,83 Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,37 2,37% 1,23 * Vægtet og kontrolleret køn og alder. ** klasse elever er udeladt fra denne analyse. unge, der har haft et forbrug af hash inden for den seneste måned, er det 6,39 gange mere sandsynligt, at de har oplevet at blive bortvist fra skolen, at de 4,41 gange mere sandsynligt har været udsat for fysiske overgreb, at de 3,45 gange mere sandsynligt bor sammen med mindst én person, der misbruger alkohol/stoffer, og at de 2,23 gange mere sandsynligt har oplevet omsorgssvigt. Alle stærkt signifikant. Hjælpsøgende adfærd Som vist i tabel 2 oplever 59,7 % af årige unge med et skadeligt brug af hash, at familie/ venner forsøger at overtale dem til at nedsætte eller stoppe deres forbrug. Det samme sociale pres oplever kun 12,5 % af de unge, der har udviklet et skadeligt forbrug af alkohol. Dette manglende sociale pres kunne være en af forklaringerne på, at unge med et skadeligt forbrug af alkohol i langt mindre grad overvejer/søger hjælp end unge med et skadeligt brug af hash. Forskellene i hjælpsøgende adfærd mellem unge med et skadeligt forbrug af hash og alkohol ses i tabel 4. Af unge med skadeligt forbrug af hash er det 48 %, der overvejer at søge hjælp for deres forbrug, mens det samme kun er tilfældet for 16,5 % med et skadeligt forbrug af alkohol. Forskellen er endnu mere tydelig for de unge, der reelt søger hjælp. Her er det 20,2 % med skadeligt forbrug af hash, som har søgt hjælp, mens det samme kun er tilfældet for 3,4 % af de unge med et skadeligt forbrug af alkohol. Ikke mindst andres opmærksomhed på de unges forbrug (kollegaer, lærere, andre) og andres anmodning om at nedsætte deres forbrug (tabel 2, nr.9) kan knyttes til hjælpsøgende adfærd. Af dem, der anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af andre end familie/venner, er det således 40 %, som søger hjælp. For dem, som anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af familie/venner, er det 25 %, der søger hjælp. For skadeligt forbrug af alkohol har andres anmodning om at nedsætte forbruget stort set ingen betydning for hjælpsøgende adfærd. Således er det 2,7 % af dem, der anmodes af andre om at nedsætte forbruget, som søger hjælp for deres skadelige forbrug af alkohol, mens det er 3,3 % af dem, der anmodes om at nedsætte et skadeligt brug af alkohol af familie og venner, der søger hjælp for dette forbrug. Forklaringen kunne bl.a. være: a) at specifik hjælp til 12 Stof 21 Stof 21 13

8 MADS UFFE PEDERSEN PROFESSOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET unge med et skadeligt forbrug af alkohol stort set ikke eksisterer og b) at storforbrug af alkohol er så normaliseret, at en anmodning om at nedsætte sit forbrug ikke knyttes til tanken om at søge hjælp til at nedsætte forbruget. De unge kunne som nævnt opdeles i a) gymnasie-unge, b) erhvervs-unge og c) de uddannelsesekskluderede. For erhvervs-unge og de uddannelses-ekskluderede med et skadeligt forbrug af hash er det over 60 %, der overvejer at søge hjælp. For gymnasie-unge er det 22 % af dem, der har skadeligt brug, som overvejer at søge hjælp. Dette er helt i overensstemmelse med den opdeling, vi finder i misbrugsbehandlingen af unge. Således udgør årige gymnasie-unge kun omkring 8 % af dem, der kommer i stofmisbrugsbehandling, mens de udgør omkring 60 % af danske unge i samme aldersgruppe. De resterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandling er erhvervs-unge eller uddannelses-ekskluderede. Skadeligt forbrug af hash kan i langt højere grad end skadeligt forbrug af alkohol knyttes til hjælpsøgende adfærd. Samtidig kan denne hjælpsøgende adfærd ikke mindst, (men ikke kun) forklares med andres problematisering af hashforbruget. Langt de fleste, der overvejer og søger behandling for et hashforbrug, hører til kategorierne erhvervs- og uddannelsesekskluderede unge. Diskussion Forskellen mellem gymnasie-unges og andre unges skadelige forbrug af rusmidler kan i store træk være mere detaljerede i vores diskussioner. Ovenstående fordrer en diskussion af, hvad vi kan gøre for at undgå, at det netop bliver de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte, der særligt belastes af en legalisering. Nogle ville argumentere, at det jo netop hjælper denne gruppe, fordi de så ikke mere kriminaliseres. Men gruppen, der alene har udviklet et skadeligt hashbrug og ikke et forbrug af andre typer illegale stoffer, er ikke specielt kriminelle, og har, som vist, ikke begået lovbrud mere end de unge, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Det er i dag så relativt nemt og billigt at skaffe hash, at selv et stort hashforbrug kan vedligeholdes uden speciel kriminel adfærd. Ganske vist er det at være bruger jo i sig selv kriminelt, men det kunne løses ved at gøre det lovligt at være i besiddelse af hash til eget brug. To udfordringer kan knyttes til forsøget på at forhindre, at de socialt udsatte bliver den gruppe, der særligt belastes ved en legalisering. For det første kunne en legalisering tænkes at bevirke en øget normalisering af hash og på sigt måske endda en normalisering på linje med forbruget af alkohol. Som det er vist, er der ingen som helst opmærksomhed på skadeligt forbrug af alkohol, og hverken familie eller andre er særligt tilbøjelige til at påtale de unges storforbrug af alkohol. Overvejelser om at søge hjælp for sit alkoholforbrug blandt unge er relativt sjældent, og egentlig hjælpsøgende adfærd er næsten ikke-eksisterende. Det kan altså meget nemt tænkes, at en legalisering af hash vil svække famiforklares med forbruget af hash. Man kan altså forestille sig, at hvis det blev billigere at købe alkohol, og det at fuldskabs(binge)-drikke blev endnu mere normaliseret (hvis det kan lade sig gøre), ville det kunne betyde øget forbrug blandt unge uanset social og uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes kunne man også tænke sig, at en legalisering af hash vil øge forbruget hos de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Det forudsætter naturligvis, at legaliseringen medfører et forøget forbrug af hash. Et tankeeksperiment kunne være, at aktuelt forbrug af hash (herunder inkluderet den sidste måned) øges fra de nuværende 8,28 % i denne undersøgelse til 10 %. Dette ville antageligt betragtes som en meget moderat stigning, som kunne opvejes af mulige fordele ved en legalisering. Men det er helt afgørende, om denne stigning finder sted hos unge med brug, problematisk brug, skadeligt brug, eller om den jævnt fordeles over alle tre kategorier. Hvis øgningen i forbrug alene bæres af flere med skadeligt forbrug blandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderede unge, vil det f.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligt forbrug blandt disse unge øges til omkring 11,2 %. Jeg har ingen krystalkugle og ved derfor ikke, om forbruget ville stige som vist i eksemplet, men det er der vist heller ingen andre, der ved. Til gengæld ved jeg, at et skadeligt forbrug af hash rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt, og at vi derfor kan frygte, at dem, der evt. måtte øge deres forbrug af hash, netop er de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Vi har derfor brug for at liens og andres (herunder socialarbejdernes) opmærksomhed på, hvornår en ung er ved at udvikle et skadeligt brug, og den unge vil også selv kunne blive mindre tilbøjelig til at anskue sit storforbrug af hash som et problem. Hvis dette scenarie holder, vil der blive færre unge, der søger hjælp for deres problematiske eller skadelige forbrug af hash, end vi ser i dag. Udfordring 1: Hvordan undgår vi, at en legalisering fører til mindre opmærksomhed på unges problematiske og skadelige brug af hash og måske endda efterhånden bevæger sig hen imod den næsten ikke-eksisterende opmærksomhed, der er på skadeligt brug af alkohol? Udfordring 2 er følgende: Det har flere gange været fremført, at man kunne bruge nogle af de mange penge, der i dag bruges på kontrol af hashmarkedet til at hjælpe de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har svært ved at komme ud af deres hashmisbrug (og som der måske bliver flere af ved en legalisering af hash). Om der overhovedet spares noget på kontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodel der vælges, men lad os bare gå ud fra, at der spares anseelige kontrolindsats-kroner ved en legalisering. Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at behandling af såvel alkohol som stofmisbrug er særdeles omkostningseffektivt. Problemet er bare, at de systemer, der sparer penge, ikke nødvendigvis er de systemer, der samtidig behandler og hjælper. For hver ung, som kommer ud af et stofmisbrug, spares der således store sundhedsudgifter på såvel kort som lang sigt. Det betyder jo ikke, at sundhedssystemet betaler de penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemet har sparet dem for. Og godt det samme. Et sådant fordelingsprincip ville antageligt hurtigt føre til meget heftige diskussioner og kampe om, hvem der sparer hvem for hvad. Det sociale indsatssystem sparer næppe penge ved en legalisering af hash bortset fra, hvis de unge med et skadeligt brug holder op med at søge behandling. Men det er ikke lige denne stærkt problematiske form for besparelse, jeg tænker på her. De, der sparer penge, er andre systemer og derfor også andre kasser end det sociale system. Jeg tvivler endog meget stærkt på, at vi vil se økonomiske midler overført fra f.eks. statslige kontrol-kasser (retssystemer, politiindsatser, kriminalforsorg m.fl.) til den kommunale sociale indsats, der tilbydes unge, der har udviklet et alt for stort forbrug af hash. Heller ikke overførsler fra en kommunal kasse til en anden kommunal kasse har jeg meget tiltro til. Udfordring 2: Hvordan skaffes der midler til at hjælpe gruppen af socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har udviklet et skadeligt forbrug af hash? Overføring af midler fra en kasse til en anden kasse er næppe en model, vi kan regne med. Jeg skal ikke tage stilling til, om det er en god idé at legalisere hash, men vi kan ikke adskille denne diskussion fra, hvordan vi hjælper socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge % af de unge, der forlader folkeskolen, har svært ved at læse, og 25 % af de 25-årige har ingen ungdomsuddannelse. Det er ikke mindst denne gruppe af unge, som udvikler et skadeligt forbrug af hash. En eventuel stigning i forbruget af et skadeligt rusmiddel er altid problematisk, men det vil være endog særdeles problematisk, hvis flere socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge køres endnu mere ud på et sidespor, fordi et storforbrug af hash lægges oven på et i forvejen vanskeligt liv. PS! Og prøv så i øvrigt at forestille jer hvilken alkohol kontrolpolitik, vi ville have i dag, hvis det var de uddannelses- og socialt udsatte unge/voksne, der havde en 5-7 gange større sandsynlighed for at udvikle et skadeligt forbrug af alkohol end de veluddannede og ressource stærke unge/voksne. NOTE (1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificerer antal personer med et misbrug af hash sædvanligvis tager udgangspunkt i det sidste år og at udregningsgrundlaget ofte ikke er forbrug, men derimod konsekvenserne af forbruget. Denne metode giver et andet (og højere) tal, men ændrer ikke ved artiklens konklusioner. Forskellige metoder til at identificere misbrug skal ikke yderligere diskuteres i denne artikel. 14 Stof 21 Stof 21 15

9 Bandekrig Blodbrødre og håndlangere BANDEKRIG BLODBRØDRE OG HÅNDLANGERE Af Sune Fischer, Johnny Frederiksen & Michael Holbek Jensen Ekstra Bladets Forlag sider. Illustreret. Udsolgt fra forlaget, men kan erhverves som e-bog fra fx Itunes og saxo.com for ca. 50 kr. AF KIM MØLLER Bogen skildrer kronologisk forløbet i starten af den igangværende bandekrig, det vil sige perioden Læserne får et godt indblik i de væsentligste aktørers personlige og kriminelle historier. Der er dybdegående portrætter af Jørn Jønke Nielsen, Abderrozak Benarabe Store A og Brian Sandberg samt masser af fotos igennem bogen. Mange af disse har nærmest karakter af pr-fotos, hvor rockere står og viser deres veste frem. Disse fotos bliver kontrasteret af de mange dokumentariske fotos fra overvågningskameraer og politiets arkiver fra gerningssteder, der effektivt fjerner enhver tilsnigelse til romantisering. Sidestillingen af disse to former for fotos er illustrativ for bogens samlede fremstilling. På den ene side præsenteres materialet så nøgternt, at alvoren underspilles, og det næsten bliver banalt. Hov, så blev han skudt i begge knæ, fordi han tilfældigvis opholdt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På den anden side får de kriminelle aktører så meget taletid, at man frustreres over ikke at kunne sige dem imod. Men jeg synes ikke, at bogen mister kontrollen over balancen og bliver glorificerende. Det samlede indtryk er en grundig dokumentarisk skildring af en afgørende periode i nyere dansk kriminalhistorie. Den nøgterne journalistiske skildring af volden og afstumpetheden bidrager til oplevelsen af, at de her skildrede begivenheder er starten på en ny normalitet i de større danske byer. Særligt kapitlet om Slagmark Christiania er velresearchet og bringer meget nyt til torvs. Personer i miljøet på Christiania 16 Stof 21 Stof 21 17

10 udsat forklarer baggrunden for de begivenheder, som fulgte i kølvandet på rydningen af Pusher Street i Danmark er et lille land, men man forbløffes til stadighed denen. Der er underholdende eksempler på, hvordan det giver bagslag for de implicerede at reklamere med deres succes. Historien om Store A, der forsøger at hyre at deres mange kontanter skyldes et nyligt lån. Disse spændinger bliver illustreret godt med eksempler på, hvordan beskyttelsespenge fungerer i det daglige, og Hjemløs skæbne eller livsstil? over, hvor indspist det kriminelle miljø fremstår, og hvor personlige konflikter det er, der får lov til at eskalere. Overvejende polske lejemordere, er illustrativ. Politiet kommer på sporet af Store A, fordi hans polske lejemordere bliver aflyttet i an- hvordan man smugler store kontantbeløb ud af landet. Disse indsigter er nye, og forfatterne skal have stor ros for at bringe Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde? er det de to store rockergrupperinger og miljøet omkring Blågårdsplads, der skildres. Tilsammen favner disse grupper over det meste af landet, og deres indbyrdes styrkeforhold og alliancer bølger frem og tilbage. Det ene øjeblik arbejder de fint sammen, det næste ligger de i åben krig. Enkelte skudepisoder skildres detaljeret. Forfatterne udviser god forståelse for kombinationen af det groteske og det hverdagsagtige og beskriver det ganske underholdende. Et eksempel er efterfølgende episode nummer to, hvor Brian Sandberg forsøges likvideret, denne gang på en sushibar i Hellerup. Mens rockerne venter på, at politi og ambulance skal ankomme den anledning. Her kommer de for skade at udtrykke deres beundring for de danske kunders kæmpe Audi A7. Dansk politi er udmærket klar over, at det eneste bandemedlem i Danmark, der kører i en leaset A7 til kroner om måneden, er Store A. Man må stille sig spørgende over for den mentalitet, der tilsiger en at køre rundt i en luksusbil, velvidende at man er i kikkerten hos politiet for organiseret og voldelig kriminalitet. Denne læser noterer sig sammenfaldet med Milena Penkowa, der førte sig frem i en rød sportsvogn, alt imens hun fiflede med offentlige forskningsmidler. Bogen omhandler såvel rockere som dem torvs på en sober facon. Bogens materiale består af avisartikler, politirapporter, kriminalstatistikker og interviews med op til 70 forskellige kilder. Disse kilder ønsker i sagens natur at være anonyme. Det kan være et springende punkt for en bog af denne karakter, der hævder at være dokumentarisk. Forfatterne har gjort et enormt stort arbejde for at etablere et netværk af kilder inden for dette miljø. En forudsætning for, at dette kan lade sig gøre, er, at journalisterne gengiver deres udsagn lidenskabsløst. Ellers vil kilderne ikke kunne bruges igen, og journalisten vil fysisk være i fare. Der er derfor mange passager i bogen, hvor gen- AF LENE TANDERUP Hjemløse beskrives ofte af beslutningstagere, professionelle og i medierne som de allermest udsatte, de mest marginaliserede og den tungeste gruppe borgere. De symboliserer alkoholikeren på bænken, stofmisbrugeren med kanylen i armen eller tiggeren på gaden. De beskrives som stakler, der har skæbner folk for hvem fremtiden er skrevet i sten. Underforstået, at fremtiden er fastlagt og bestemt af den historie, den enkelte har bag sig. Professionelle, der arbejder inden for hjemløseområdet, beskriver ofte deres funktion som vi arbejder med dem, de andre ikke kan nå, og en af metoderne, der benyttes i arbejdet, er at møde folk, hvor de er, for derved at få en fælles forståelse for, hvad der skal til for at komme videre. Implicit i dette ligger der en forståelsesramme, som problematiserer de nuværende forhold, og som er bygget op omkring det, at målet er at komme videre til noget andet, at det eksisterende ikke har tilstrækkelig værdi. En forståelsesramme, der kan tolkes som værende et udtryk for et paternalistisk menneske- og samfundssyn vi ved bedst og skal nok hjælpe dig videre. Vi ønsker at beskytte de ressourcesvage mod deres tendens til at foretrække øjeblikkets forglemmelse eller glæde frem for de mere langsigtede goder. Den franske sociolog Maffesoli beskriver dette og hente deres sårede kollega, tropper en indvandrerbander. Skildringen af indvan- nemført usympatiske personer får lov til kunde op for at hente sin bestilling. Eks- drerbanderne er mest interessant, fordi at udlægge virkeligheden, som den ser ud pedienten er rystet og forklarer undskyl- dette område er så underbelyst. Ikke fordi fra deres forkvaklede verdenssyn. At de- dende, at maden jo ikke er klar, for der der er skrevet synderligt meget om rocker- res udsagn får lov at stå uimodsagte hen har jo lige været et skudattentat. Det får ne, for det er der bestemt ikke, men de- er selvfølgelig frustrerende for den ret- rockerne til at bryde ud i latter over situ- res fremgangsmåder virker alligevel mere skafne læser, men det bliver man nødt til ationens surrealistiske tilsnit. På det her bekendte og forudsigelige. Det er ikke til- at acceptere som præmis for genstands- tidspunkt er bandekrigens realitet stadig fældet med indvandrerbanderne. Hvordan feltet. Når det er sagt, er jeg mest af alt ny. Daværende justitsminister Lars Barfoed opererer disse bander, og hvordan græn- imponeret over, hvor bred en vifte af ak- udtrykker sin forargelse over, at bandernes ser de op til det omgivende nærmiljø? Er tører forfatterne har formået at få i tale. konflikter nu er kommet for tæt på bor- de i konflikt eller samarbejde med deres Samlet set fremstår bogen grundig, gerne. Bedsteborgerne, kunne han mere nærmiljø? Bogen gør et flot arbejde ud af underholdende og oplysende. Ekstra Bla- retvisende have kaldt dem. I Københavns at illustrere den gråzone, som indvan- dets forlag kunne med fordel overveje et brokvarterer havde skud i gaderne været drerbanderne bevæger sig i. På den ene nyt, eventuelt opdateret oplag, for det er standarden i et godt stykke tid, som for- side er de voldelige og kriminelle, på den stadig det samme persongalleri, der er på fatterne tørt noterer. anden side er de forbilleder for de unge i spil. De underliggende konflikter er heller Forfatterne har et godt greb om de kriminelles verden og denne verdens deres kvarterer. På den ene side opererer de parallelt med det etablerede samfund, ikke blevet mindre sprængfarlige i mellemtiden. perverse logik. Drivkraften er de illegale indtægter, som skal skaffes med alle tænkelige midler, hvorefter de skal vaskes hvide og endelig bruges på en facon, på den anden side er de integreret i den lokale økonomi. På den ene side giver de et dårligt ry til store grupper af indvandrere, på den anden side virker det, som KIM MØLLER CAND.SCIENT.ADM., PH.D. ADJUNKT CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING der skaffer yderligere status i underver- om de altid kan skaffe tilsagn fra folk om, 18 Stof 21 Stof 21 19

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen.

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 2b Københavnermodel for 3-årigt forsøg med kontrolleret legalisering af hash Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KONFERENCE OM LEGALISERING AF HASH

KONFERENCE OM LEGALISERING AF HASH KONFERENCE OM LEGALISERING AF HASH Program Baggrundsmateriale Elementer til forsøgsordning med legalisering af hash i København Fakta: Brugen af hash Fakta: Cannabislovgivning i udvalgte lande KØBENHAVNS

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret?

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Kriminelle bander tjener tykt på hashhandel i hovedstaden, og politiet er på en sisyfos-opgave på Christiania. Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere