O D S H E R R E D S K U L T U R H I S T O R I S K E M U S E U M. Om os unge herude på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "O D S H E R R E D S K U L T U R H I S T O R I S K E M U S E U M. Om os unge herude på"

Transkript

1 O D S H E R R E D S K U L T U R H I S T O R I S K E M U S E U M Om os unge herude på Ungdomsliv i Odsherred anno 2010

2 TITEL: FORFATTER: UDGIVER: Om os unge herude på LANDET - Ungdomsliv i Odsherred anno 2010 Johanne Floris Christensen Odsherreds Kulturhistoriske Museum Annebjerg Stræde Nykøbing Sj. KORREKTUR: FORSIDE: FOTOS: ILLUSTRATIONER: LAYOUT: Arne Hedegaard Andersen Bjørn Birk Christensen Johanne Floris Christensen Marianne Nielsen Maianne Diers m. fl. Bjørn Birk Christensen Marianne Nielsen BIDRAGYDERE: Projektet støttes af Børnekulturens Netværk og Odsherred Kommune TRYK: Vester Kopi A/S OPLAG: 100 eksemplarer ISBN: LANDET siger tak til alle de medvirkende i undersøgelsen og undervejs i processen. Desuden skal der rettes en særlig tak til Bjørn Birk Christensen på 18 år fra Nykøbing Sjælland, der har illustreret forside- og bagsidebillederne, samt side 41 og 42. Johanne Floris

3 I N D H O L D FORORD 5 INDLEDNING 6 Formål og målsætninger 7 Hvad gør andre? - Og hvordan skiller LANDET sig ud 10 Målgruppen 11 Om Odsherred 12 METODE 15 Videnskabsteori og analysetilgang 15 Empiri 16 Design af spørgeguide 19 Inddragelse af de unge 21 Brug af sociale medier 22 ANALYSE 25 Unges dagligdag i Odsherred 25 Familie og social baggrund 28 Livsformer 32 Betydningen af venner 34 Sport og computer 35 Sæsonbetonet ungdomsliv 36 Fritidsarbejde 37 Kærlighed og den første gang 38 Party i provinsen 40 Brug af kultur 40 Religion 44 Mønstre blandt de unge 45 Odsherred som ungdomsområde 49 Naturen og den særlige ro 50 Odsherred versus København 51 Byerne herude i Odsherred 51 De sociale problemer 52 De unge mødre 53 Vi ønsker os et ungdomshus 54 Transport: Tog og knallerter 55 Fremtidig uddannelse 57 Should I stay or should I go? 58

4 I N D H O L D Odsherred forever 59 Drømmen om det lykkelige liv 61 KONKLUSION 63 EPILOG 65 REFERENCER 66 BILAG 1: Spørgeguide 68 BILAG 2: Fem spørgsmål til udflytterne 72

5 F O R O R D MUSEUMSLEDER, ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM, JAN STEEN JACOBSEN Projektet Landet should I stay or should I go? handler om at lave en udstilling om unge mellem 14 og 18 år i Odsherred, som giver indsigt i deres hverdag, udfordringer, drømme og udsigt til verden. De er på vej mod en voksen tilværelse, som for nogle vil betyde opbrud og nye horisonter og for andre en fastholdelse af den nære tilknytning til venner og fortroligheden med de vante omgivelser. Med rapporten får projektet en dokumentation, som i fremtiden vil indgå i museets samlinger og danne basis for udstillingen og teaterets fiktion. Museet har været i nærkontakt med unge over facebook og direkte på skoler og steder, hvor de mødes i fritiden. Alle vegne har der været stor interesse for at deltage aktivt i projektet. BIBLIOTEKSLEDER, ODSHERRED BIBLIOTEK, JOHN LARSEN Viden er nødvendig for positiv udvikling, viden om andre modvirker fordomme, samtale forstærker fællesskab, fællesskab giver viden Som bibliotek vil vi gerne være med til at få skabt lys over landet, og får så mange unge i Odsherred som muligt til at ytre sig i vores projekt. Vi vil understøtte den proces, der får de involverede til at få øjnene op for de muligheder, der ligger i vores område, såvel som de muligheder de skal have opfyldt på anden vis. Vi vil understøtte dette projekts intension om at få skabt opmærksomhed om unges forhold og muligheder i Odsherred. Målet er, at alle får bedre redskaber til at tage beslutninger videre i livet. Det er mit håb, at så mange unge som overhovedet muligt får ytret sig i dette projekt, så mange kan spejle sig i andres meninger og lære og få erfaringer deraf. TEATERLEDER, ODSHERRED TEATER, SIMON VAGN JENSEN LANDET går det unge publikum i møde og lader dem være medskabende. Uanset hvad det bringer, vil processen for os som kulturinstitutioner, og dét at lade dialogen med brugeren have så stor indflydelse, være noget nyt. Vi bevarer den kunstneriske integritet, men giver det unge publikum stemme, og vi vender processen om, så projektets endelige form til dels defineres parallelt med processen. Teatrets primære opgave i dette samarbejdsprojekt bliver at stille fiktionen til rådighed og lade den berige det vidensbaserede. Vil de unge en fusion af udstilling og forestilling om det ungdomsliv, som de snart lægger bag sig? Det tror vi. Men en forudsætning er, at dialogen med dem er oprigtig. 5

6 I N D L E D N I N G Man har sådan et billede af, at hvis man bor herude, og man virkelig godt kan lide det, så kører man på knallert, og man ryger, og man drikker alt for tidligt, og man er bare slum, slum, slum (pige 18 år, Fårevejle, 3.g.) Er det sådan, det er at være ung i Odsherred? Eller er det de unges egne - eller andres - fordomme? Hvad klinger Odsherred egentlig af? Smuk natur, fattigdom og Solvognen - eller klinger det af et rigt og aktivt ungdomsliv? Denne publikation, som er Odsherreds Kulturhistoriske Museums dokumentation om ungdomskulturen i Odsherred anno 2010, er en del af kulturprojektet LANDET should I stay or should I go?. Undersøgelsen er baseret på resultater fra kvalitative undersøgelser foretaget i efteråret 2010 med formålet at dokumentere unges liv mellem år i Odsherred gennem forskellige dialogformer og undersøgelsesmetoder. LANDET should I stay or should I go er et tværfagligt samarbejde mellem tre kulturinstitutioner: Odsherreds Kulturhistoriske Museum, Odsherred Teater og Odsherred Bibliotek. Projektet har som overordnet mål at skabe en kombination af en udstilling og en professionel LANDET blev lanceret på Odsherreds Gymnasium, hvor larmende flashmob ere afbrød teaterleder Simon Vagn Jensen. teaterforestilling på Odsherreds Kulturhistoriske Museum i 2011 på baggrund af involverende processer med de unge. Det er særlig vigtigt, at de unge får en stemme som et led i en demokratiseringsproces, og derfor indeholder LANDET løbende tiltag om, for, med og af unge i målgruppen år. Titlen LANDET refererer til området, hvor de unge bor, og til måden hvorpå de selv omtaler Odsherred som område. Undertitlen should I stay or should I go? fokuserer på et af de vigtige valg, som målgruppen skal tage (oftest efter endt skolegang); skal de blive i Odsherred, eller skal de rejse væk? Følgende spørgsmål bliver besvaret i denne publikation: Hvad er det specifikke ved at være ung i Odsherred, og hvori ses det universelle ungdomsliv? Hvad er de unges motivation til enten at blive eller rejse? Forestiller de sig at komme tilbage senere i livet og hvorfor/hvorfor ikke? Publikationen vil afslutningsvis indeholde en række erfaringer og inspiration til at involvere unge i et tværfagligt kultursamarbejde på landet. SAMARBEJDSPARTNERE Børnekulturens Netværk har støttet reseachdelen til denne publikation. Derudover samarbejder LANDET med forskellige eksterne partnere såsom Ods-herred Kommune, Kulturregion Midtog Vestsjælland, Holbæk Amts Venstreblad, Vig Bio samt forskellige uddannelsesinstitutioner som elsempelvis Odsherreds Gymnasium, folkeskoler og andre skoler i Odsherred. 6

7 F O R M Å L O G M Å L S Æ T N I N G E R Formålet med LANDET- should I stay or should I go? er at skabe en udstilling og forestilling om at være ung i Odsherred, baseret på og inspireret af involverende processer med de unge. Et vigtigt element i processen er, at de unge som målgruppe føler ejerskab med projektet og derigennem får lyst til at se udstilling/forestilling Det er LANDETs ambition, at projektet på sigt vil bidrage til, at de unge ser sig selv som en aktiv del af de kulturelle muligheder i Odsherred, og at de dermed vil engagere sig i områdets fremtid. Samtidig ønsker de tre kulturinstitutioner at få etableret en blivende og vedvarende dialog og et fortsat samarbejde med de unge, så de unge får øje på områdets kulturtilbud som et aktiv og noget brugbart - også efter projektets afvikling. DIALOG, NY VIDEN OG VIDENSDELING For Odsherreds Kulturhistoriske Museum er det vigtigt at indsamle og bevare viden om de unge i Odsherred. Derfor er målet med denne publikation at skabe ny viden og dokumentere de unge odsinges liv, egne drømme, visioner og forhindringer. Kulturhistoriske museer arbejder traditionelt med feltarbejde med fokus på interviews og observationen, men i denne undersøgelse suppleres metoden med alternative tilgange. Dette sker dels ved at etablere et team af kreative unge, der er med i skabelsen af forestillings- og udstillingsrummet, dels ved at kommunikere med dem via mobiltelefoner og SMS og ved at oprette en fælles kommunikationsplatform på Facebook for de unge. Facebook-siden kan desuden anvendes i andre sammenhænge fx i forbindelse med andre projekter i relation til Odsherred Kommunes ungeindsats. Det er de tre institutioners ønske og ambition, at LANDET senere hen kan inspirere og bidrage med ny viden på landsplan inden for ungdomskulturområdet og inden for tværgående kulturprojekter. Et uddrag af de unge deltagere i kulturprojektet LANDET. Her ses nogle af eleverne fra 9.a. og 9.b. fra Grundtvigskolen i Nykøbing Sjælland. 7

8 Det vil bl.a foregå gennem udarbejdelse af artikler, indslag i pressen og evt. modeludvikling, der sætter Odsherred på landkortet som et eksempel på innovativt kultursamarbejde mellem tre kulturinstitutioner, der involverer unge i skabelsen af kulturtiltag. FOKUS PÅ FORMIDLING UNDERVEJS I PROCESSEN Endnu en målsætning er, at formidlingen af projektet kommunikeres på en unik og fængende måde, så både de unge selv, lærere på uddannelsesinstitutionerne samt regionale og kommunale politikere og embedsværk får kendskab til og interesse for LANDET. Håbet med dette er at få alle unge i Odsherred og omkringliggende kommuner til enten at deltage i involverende processer og/eller se teaterforestillingen og udstillingen. Siden lanceringen af LANDET i august 2010 har der løbende været formidling og tiltag, der har skabt opmærksomhed blandt målgruppen, så de næsten et år før den officielle åbning af udstilling og forestilling havde kendskab til LANDET. Et stort fokus har været på online kommunikation med de unge Formidlingen er bl.a. foregået ved præsentationer af projektet på skoler og gymnasier, visninger af de unges lommefilm (film via mobiltelefoner), events og gennem trykt materiale som flyers, plakater og bannere. Et stort fokus har været på online kommunikation med de unge via LANDETs Facebook-side, YouTube-kanal og blog på Wordpress. Her har været løbende dialog og fokus på, at de unge er blevet hørt og har fået en stemme omkring projektet som et led i en demokratiseringsproces (se metode). 8 I august 2010 indledte Johanne Floris jagten på fokusgruppedeltagere, her fortæller hun om LANDET på Odsherreds Gymnasium.

9 FORESTILLING & UDSTILLING Museumsudstillingen og den professionelle teaterforestilling opsættes på Odsherreds Kulturhistoriske Museum i maj i 2011, udarbejdet af scenograf Lea Burrows med hjælp fra scenograf Ingvild Rømo Grande. Udstillingen og forestillingen skabes i samarbejde med en bredt sammensat gruppe af unge; LANDETs kreative unge-team. Teaterdramatikken bliver en integreret del af en udstillingen, og i stedet for at bygge på en traditionel dramaturgi, får forestillingen i stedet en fragmentarisk montagekarakter. Forestillingen iscenesættes af Frede Guldbrandsen, mens Mei Oulund er dramatiker og står på scenen sammen med skuespillerne Rikke Bilde, Henrik Ipsen og Lars Topp Thomsen. Teaterdramatikken bliver en integreret del af en udstillingen Der er desuden nedsat en udstillingsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre institutioner til at forestå udstillingens udformning og formidling, samtidig med LANDETs unge-team deltager i dette arbejde. Både udstillingen og forestillingens univers tager afsæt i det dokumentariske materiale fra denne publikation, og benytter effekter fra de unges egne liv som fx: genstande film mobiloptagelser billeder tekster uddrag af de unges brugerkommentarer fra LANDETs Facebook-side - og meget mere. Der lægges stor vægt på interaktivitet, så publikum og gæster bliver aktive brugere, der deltager i skabelsen af rummet og oplevelsen. Evalueringen vil foregå på to niveauer: mellem de tre institutioner og med brugerne. Institutionerne vil internt evaluere på, hvordan samarbejdet har forløbet, samt hvad der har fungeret, og hvor udfordringerne har været. Eksternt ønsker projektet at høre brugerne om, hvordan de har oplevet projektet og derudover finde ud af, om LANDET har appelleret til andre brugergrupper end den specifikke målgruppe i givet fald hvordan og hvorfor? De første modeller af udstillingen og kulisserne til forestillingen om unge i Odsherred er udarbejdet af scenograf Lea Burrows. 9

10 H V A D G Ø R A N D R E? - O G H V O R D A N S K I L L E R L A N D E T S I G U D? Unge er et indsatsområde for mange kulturinstitutioner. Et blik på hvad kulturinstitutioner beskæftiger sig med viser, at kulturtiltag og dialogbaseret formidling for og med unge er i højsædet flere steder i landet. En af LANDETs vigtigste målsætninger er netop at arbejde ambitiøst med de unge gennem forskellige metoder I Region Midtjylland er fire kunstmuseer og to teatre gået sammen om VANDET et udviklingsprojekt om vand med unge som målgruppe (www.kulturplakaten.dk). I Vestsjælland har Holbæk Museum i samarbejde med Historiens Hus og Ringsted Museum produceret fire dokumentarfilm om unges hverdag og livsformer kaldet Ung i Provinsen (www.holbmus.dk). På det endnu uåbnede Rock Museum i Roskilde arbejder 33 unge mellem år som Rockpiloter, hvor de inddrages i skabelsen af museet, hvilket bl.a. har resulteret i bogen Musikken i mit liv (www.gesamtkunstwerk.dk). I Odense på Brandts foretages der med projeket Unge på Brandts undersøgelser om, hvordan museet kan tiltrække flere unge brugere (www.bornogkultur.dk). Alle disse tiltag er blot eksempler på det store fokus på børne- og ungekultur, der ses i kulturlivet. Derudover holdes der ofte konferencer om børne- og ungekultur flere steder i landet. Brugerinddragelse er et gennemgående nøgleord for størstedelen af projekterne, men reel inddragelse af de unge i selve tiltagene forekommer ikke i alle tiltag. På Museum Lolland-Falster har en undersøgelse om ungdomskulturen fra resulteret i udstillingen Ung i tiden (www.aabne-samlinger.dk), mens Statens Museum for Kunst i København opfordrer unge til at blive kunstpiloter og deltage i det fysiske og online fællesskab (community) ULK Unges Laboratorier for Kunst, hvor de bl.a. oploader egne værker (www.smk.dk). En af LANDETs vigtigste målsætninger er netop at arbejde ambitiøst med de unge gennem forskellige metoder, workshops og events, så de føler ejerskab til projektet. LANDET er desuden et af de eneste eksempler på et kulturprojekt, der integrerer tre kulturinstitutioners arbejde i ét fælles oplevelsesrum. 10 Graffitimur på Nakke Festival 2010.

11 M Å L G R U P P E N De tre kulturinstitutioner har valgt at fokusere på målgruppen år af flere årsager. Blandt andet på baggrund af det store fokus fra politisk side, både nationalt (gennem bl.a. Børnekulturens Netværk under Kulturministeriet) og kommunalt (med den ny kulturaftale) på denne målgruppe. For Odsherred Teater har målgruppen desuden været et naturligt valg, da unge er primær målgruppe i størstedelen af deres produktioner, ligesom børn og unge også er en naturlig målgruppe for Odsherred Bibliotek. Odsherreds Kulturhistoriske Museum henvender sig ligeledes til børn og unge gennem målrettede tilbud i forbindelse med skoletjenesten ved at formidle historisk viden om museets udstillinger. Museet har tidligere fokuseret på de yngre folkeskoleklasser op til 7.klasse. Derfor er arbejdet med de årige et nyt interesseområde, hvor dokumentationsindsamlingen og formidlingen for og med de unge er højt prioriteret. FRA BARN TIL VOKSEN Endnu en grund til at vælge de årige skyldes den vigtige tid, de befinder sig i i livet. Ungdom kan defineres som perioden fra pubertetens begyndelse til etableringen af voksenliv med egen økonomi, arbejde, bolig og familie og en personlig identitet (Børnekulturens netværk 2010:8). I årene år sker skiftet fra at være barn til at være voksen og skiftet til selv at tage beslutninger omkring ens liv. Veje skal vælges, mens nogle veje opstår af tilfældigheder. Det er den periode, hvor unge efter endt skolegang, begynder at tage stilling til, hvad de vil med livet, og specifikke spørgsmål trænger sig på: hvor skal jeg bo? Vil jeg blive eller vil jeg væk fra Odsherred? Vil jeg læse videre? Vil jeg ud at arbejde eller rejse? Deres relationer kan ændre sig, og den jævnbyrdighed eller egalitet, der har været i skolens fællesskab, begynder af indlysende grunde at forsvinde. De tager stilling til uddannelsesmæssige valg, som kan betyde opbrud, både i forhold til relationer og venskaber men også i forhold til, hvor de vælger at leve deres liv. Det er den alder, hvor både nødvendigheden af at træffe valg og konsekvensen af ikke at træffe valg indtræder. Veje skal vælges, mens nogle veje opstår af tilfældigheder GENERATION NETVÆRK Det er ikke muligt at karakterisere ungdom på én måde, da unge så at sige sammensætter deres liv via forskellige brudstykker af oplevelser, holdninger og præferencer, der danner rammen for deres livsstil, men som samtidig er i konstant forandring (Børnekulturens Netværk 2010: 8-10). Således tales der bl.a. om zapper generationen, der zapper mellem underholdningstilbud, teknologier, venner, jobs, og som vælger mellem de mange tilbud ud fra en øjeblikkelig tilfredsstillelse (Bay og Ralund 2006). De er også en del af det såkaldte generation netværk, som vedligeholder deres netværk ved fx kontant at være online via mobiltelefoner og internettet (Bay og Ralund 2006). Aldersgruppen er også valgt, da den er selvkørende. Da et af LANDETs mål er at være inkluderende i forhold til målgruppen, ønskede institutionerne en gruppe, som kan handle og medvirke på egen hold uden nødvendigvis at være i følgeskab med forældre eller skole. Det ville fx se anderledes ud, hvis målgruppen hed 9-12 år, da de ville være mere afhængige af voksne. 11

12 O M O D S H E R R E D Ods Herred var længe kun forbundet med det øvrige Sjælland via den smalle tange ved Dragsholm, og langt op i 1800-tallet var egnen isoleret og tilbagestående. Med udtørringen af Sidinge Fjord og Lammefjord fik landbruget og hele egnen nye muligheder, og jernbanen Holbæk-Nykøbing Sjælland (åbnet 1899) ændrede transportforholdene helt (Den store danske Encyklopædi: 1999). Således bliver Odsherred beskrevet; som en halvø der tidligere var tilbagestående og svært tilgængelig, men som efter opførelsen af bl.a. jernbanen blev lettere at komme til. I dag bor der indbyggere i husstande i Odsherred Kommune (kilde: Danmarks Statistik b+c, den ). Kommunen strækker sig over 355 km 2 areal og har 157 kilometer kyststrækning. Der er et rigt foreningsliv i området og masser af mulighed for at udøve sport, kommunen har nemlig tre svømmehaller, et friluftsbad og ni sports- og idrætshaller (www.odsherred.dk). Af kulturtilbud har Odsherred et kulturhistorisk museum, et kunstmuseum, et teater, et biblioteksvæsen og en biograf. Gennemgående ses en tendens, hvor Odsherred konkurrerer med Lolland Kommune om det laveste antal unge i kommunen og højeste procent af unge på overførselsindkomst Odsherred benævnes ofte som udkantområde, eller som en del af udkants-danmark, hvilket oftest defineres ud fra et område med lav uddannelse, udflytning, lav vækst og høj ledighed (www.fagbladet.dk). Odsherred er en halvø omgivet af vand på alle sider og har ni offentlige badestrande. Netop strandene og naturen medfører, at Odsherred er det største fritidsområde i Danmark med over sommerhuse i området (kilde: den ). En landsdækkende undersøgelse fra 2010 af landets 98 kommuners livsvilkår og udviklingsmuligheder har ud fra 24 målepinde undersøgt seks temaer: befolkningsmæssige forhold, arbejdsmarked, indkomst og formue, sundhedsforhold samt uddannelse. 12 Gundmindrup Strand og busstoppestedet på Adelers Alle ved Fårevejle Stationsby.

13 Ud af de 98 kommuner rangerer Odsherred næstlavest på plads 97 i det samlede resultat, kun overgået af Lolland Kommune. Undersøgelsen viser bl.a., at 23 % af beboerne i Odsherred er 65 år eller ældre, at gennemsnitsindkomsten for en familie er kroner, at antallet af tvangsaktioner på huse er høj, og at 29 ud af 100 indbyggere blev sygehusindlagt i 2007 (www.fagbladet.dk). Analysen påpeger bl.a., at grunden til den lave uddannelsesprocent blandt unge i Odsherred skyldes udvandring: Det er tydeligt, at andelen af unge uden uddannelse er høj i udkantsområder og lav i Københavnsområdet. Baggrunden er formentlig, at mange unge i udkantsområderne er søgt mod hovedstaden for at uddanne sig. Tilbage er de ikke uddannelsesmotiverede (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2010: 7). UDDANNELSE Der er i alt 2065 unge i Odsherred i aldersgruppen år (kilde: Danmarks Statistik a ), som kan vælge at gå på en af kommunens 10 kommunale folkeskoler, ni fri- og efterskoler og senere hen på gymnasiet i Odsherred (www.odsherred.dk). Inden for ungdomsuddannelsesområdet kan [Odsherred] siges at være i modvind Ser man på uddannelsesniveauet blandt beboerne i Odsherred, er tallene slående: 2,5 % af beboerne i Odsherred har en lang videregående uddannelse, 10 % en mellemlang uddannelse, mens 39 % har en erhvervsuddannelse. Derudover har 0, 34 % en bachelor og kun 0,06 % en forskerbaggrund (Odsherred Bibliotek 2009: 5). Yderligere undersøgelser viser, at Odsherred inden for ungdomsuddannelsesområdet kan siges at være i modvind. Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse fra 2010 viser, at Odsherred, blandt kommunerne i Østdanmark, ligger dårligst placeret med 37 % af unge mellem år, der ikke har nogen uddannelse udover grundskolen. Gennemgående ses en tendens, hvor Odsherred konkurrerer med Lolland Kommune om det laveste antal unge i kommunen og højeste procent af unge på overførselsindkomst. Derudover kendetegnes Odsherred som en kommune med få personer af anden etnisk baggrund med 1, 6 % mandlige indvandrere og 2 % kvindelige indvandrere (Odsherred Bibliotek 2009: 3). Politisk set er Socialdemokratiet og Venstre de partier med størst opbakning fra borgerne, efterfulgt af Dansk Folkeparti som det tredje største parti (www.kmdvalg. dk). UDDANNELSESNIVEAUET I ODSHERRED GRUNDSKOLE 38,30 % ALMENGYMNASIAL UDD. 3,11 % ERHVERVSGYMNASIAL UDD. 0,88 % ERHVERVSUDDANNELSER 38,63 % KORTE VIDEREGÅENDE UDD. 3,59 % MEL. LANGE VIDEREGÅENDE UDD. 10,39 % BACHELOR 0,34 % LANGE VIDEREGÅENDE UDD. 2,45 % FORSKERUDDANNELSER 0,06 % Uoplyst 2,26 % I alt 100 % Kilde: Odsherred Bibliotek,

14 Et eksempel på interaktivitet på LANDETs Facebook-side (www.facebook.com/paalandet).

15 M E T O D E Dette afsnit gennemgår videnskabsteori og analysetilgang, empiriproduktion, spørgeguidens undersøgelsesdesign samt brug af Facebook og inddragelse af unge. V I D E N S K A B S T E O R I O G A N A L Y S E T I L G A N G I afsnittet præciseres og argumenteres for den videnskabsteoretiske tilgang og analysetilgang for projektet Landet - should I stay or should I go?. Det videnskabsteoretiske ståsted tager udgangspunkt i hermeneutikken; en processuel tilgang til undersøgelsen, der veksler mellem forståelsen af dele og helheden, også kaldet den hermeneutiske cirkel. Forståelse og tolkning af en sag er således en uendelig proces. Ud fra filosoffen Gademar er subjektet (undersøgeren) ikke adskilt fra teksten (bredt forstået som empiriske fænomener), da undersøgerens forforståelse naturligt indgår i fortolkningsprocessen (Nygaard 2005: 75-77). Forforståelse, eller fordomme, henviser til, at mennesker på forhånd har en given viden/holdning om en sag, men at disse er foranderlige i forståelsesprocessen. I undersøgelsen af hvordan det er at være ung i Odsherred eksisterer visse forforståelser omkring de unge: De bor i provinsen, hvor mulighederne for mellemlange og lange videregående uddannelser er få, og derfor vil unge, der ønsker at tage en uddannelse, flytte til en større by. Der er langt til alting, og transportmulighederne er ikke optimale. Projektets undertitel Should I stay or should I go? henviser til endnu en forforståelse omkring de unges liv. Det valg, som unge mennesker skal træffe, når de bor på landet ; om de skal forlade hjembyen til fordel for en større by, hvor mulighederne måske kan være større. Dette spørgsmål vil være en central del af undersøgelsen, for at undersøge, hvilke unge der bliver boende i Odsherred, hvilke der flytter væk, og hvad årsagerne er til disse valg. Derudover vil undersøgelsen belyse to overordnede temaer: hvilke ønskedrømme har de unge? Og hvilke forhindringer kan de forestille sig at støde på i fremtiden? Disse forforståelser ændres i takt med, at forskeren går i dialog med de unge, således at forståelseshorisonten udvides. Horisonten er den vidde, som forskerens udsyn har. For at have en så bred horisont som muligt, er der via en åben dialog med de unge forsøgt at være opmærksom på forskellige svar og paradoksale og modsætningsfulde informationer og dermed ikke søge bestemte svar. Ved at sætte sig i de unges sted og medbringe sine forforståelser for derefter at få revurderet dem i forståelsesprocessen opstår der en horisontsammensmeltning, som gør det muligt at forstå deres livsverden. 15

16 V I D E N S K A B S T E O R I O G A N A L Y S E T I L G A N G Analysetilgangen hjælper til med at belyse dilemmaer og problemstillinger. Undersøgelsen vil trække på etnologiske studier og inspiration fra teoretikerne Thomas Højrup og Lone Rahbek Christensen. En kultur- og analysetilgang ud fra disse teoretikere hjælper til at undersøge, hvilke livsformer der er repræsenteret blandt unge i Odsherred samt bruge livsforms-begreberne til at lokalisere, om der er modsætninger mellem de unges livsformer, samt når elementer hører hjemme i forskellige livsforms-begreber, der støder sammen. I analysen og tolkningen af resultaterne tages der forbehold for/hensyn til det stadium i livscyklussen, de unge befinder sig på. Det er således et øjebliksbillede af, hvordan det er at være ung i Odsherred anno Dog vil undersøgelsen konkludere noget generelt om ungdomslivet i provinsen og belyse målgruppens udsagn, mangfoldighed og kulturvariation. E M P I R I Datamaterialet er genereret i perioden august november Empirien er produceret ud fra en kombination af forskellige metoder. Den består af ni fokusgruppeinterviews med 64 unge, otte videointerviews med 19 unge foretaget i sommeren 2010 på Vig Festival, interviews via med fem udflyttere samt løbende dialog med målgruppen via Facebook. I alt fylder empiri-materialet 297 sider i transskriberet tilstand, hvilket vil blive bevaret for eftertiden sammen med lydfiler, billeder, videooptagelser og screen dumps af Facebook-siden, You Tube-kanalen og bloggen. Materialet vil indgå i museets samlinger og blive beskyttet i forhold til deltagernes personlige oplysninger, men stillet til rådighed til de tre kulturinstitutioner og blive oprettet som en museumssag. Empirien er produceret ud fra en kombination af forskellige metoder TESTINTERVIEWS Rekrutteringen af deltagerne til undersøgelsen er foretaget gennem opsøgende arbejde i felten ; i de unges miljøer. Første kontakt med de unge blev skabt under henholdsvis Vig Festival og Nakke Festival i juli 2010, hvor 19 unge blev interviewet om deres dagligdag, holdninger til Odsherred og specifikt om, hvorfor de var på festival. Disse første samtaler blev optaget på videokamera og fungerede som test-interviews for at få inspiration til udformningen af spørgeguiden til fokusgrupperne. Desuden var ønsket at møde de unge uden for skoleregi for at få et umiddelbart indblik i, hvordan ungdomslivet kan være om sommeren i Odsherred. REKRUTTERING AF FOKUSGRUPPEDELTAGERE Rekrutteringen af de tre første fokusgrupper foregik i Aksen i Asnæs den 19. og 20. august i forbindelse med projektet Lommefilm med tre deltagende 9.klasser fra Nykøbing og Asnæs. Interessen for at deltage i fokusgrupperne var stor, da henholdsvis 13 og 12 elever meldte sig fra Grundtvigskolen 9.a og 9.b. i Nykøbing, og 11 (ud af 12 elever) tilmeldte sig fra Bobjergskolen 9.a. i Asnæs. Der blev således behov for at udvælge et passende antal elever, hvilket de tre klasselærere hjalp til med, for at sørge for maksimal 16

17 E M P I R I variation i forhold til social baggrund, faglighed, fritidsinteresser mv. Derefter blev unge fra Odsherreds Gymnasium rekrutteret via en præsentation af projektet til gymnasiets fælles morgenmøde den 26. august. Her meldte 29 elever sig til at deltage i fokusgrupper, og igen blev det nødvendigt at udvælge 16 elever (til to grupper), hvilket gymnasiets rektor var behjælpelig med. Eleverne fra Odsherred Garden og Musikskolen blev rekrutteret ved en øve-aften på Musikskolen. Den resterede rekruttering er foregået via kontakt til klasselærere, der herefter har spurgt deres elever, om de ville deltage i fokusgrupperne. OM FOKUSGRUPPERNE Undersøgelsen bygger på kvantitativ empiriproduktion; fokusgruppeinterviews med 5-8 deltagere i hver fokusgruppe. Formålet med dette er at undersøge unges dagligdag, drømme og vilkår ved at være ung i Odsherred, hvor deltagerne i grupper interagerer med hinanden og deler viden, oplevelser, erfaringer med hinanden (Halkier 2006: 18-22). Fokusgrupperne er sammensat så bredt som muligt med ønsket om at nå et repræsentativt billede af unge i Odsherred gennem geografi, alder, køn, uddannelse samt fritidsinteresser og religion. HER BOR FOKUSGRUPPEDELTAGERNE: RØRVIG NAKKE NYKØBING SJÆLLAND HØJBY NR. ASMINDRUP EGEBJERG ELLINGE LYNG VIG GREVINGE KELSTRUP ESKILSTRUP ASNÆS FÅREVEJLE KIRKEBY FÅREVEJLE STATIONSBY 17

18 E M P I R I De kvalitative forskningsinterviews består af ni fokusgrupper med i alt 64 unge mellem år. Fokusgrupperne er: 9.a Grundtvigskolen, Nykøbing Sj. (d. 27/8 2010) Otte deltagere tre drenge, fem piger. 9.b Grundtvigskolen, Nykøbing Sj. (d. 1/9 2010) Syv deltagere en dreng, seks piger. 9.a. Bobjergskolen, Asnæs (d. 7/9 2010) Seks deltagere tre drenge, tre piger. Odsherred Gymnasium, Asnæs (d. 16/9 2011) Otte deltagere - fire drenge, fire piger. Odsherred Gymnasium, Asnæs (d. 16/9 2010) Otte deltagere fire drenge, fire piger. Odsherred Garden/Musikskolen, Asnæs (d. 22/9 2010) Syv deltagere - seks drenge, en pige. Derudover har der været taget kontakt til Diabeteshjemmet Solglimt i Fårevejle, UUC, Misbrugscentret i Vig, sognepræsten på Sjællands Odde, Camilla Munch (i forhold til at få kontakt til unge fra Odden) og Holbæk Amts Venstreblads unge bude kaldet A-team, men disse måtte udgå pga. manglende tilbagemeldinger. De kvalitative forskningsinterviews består af ni fokusgrupper med i alt 64 unge mellem år Der er desuden foretaget deltagerobservation til konferencen Kultur for unge, afholdt af Kulturprisen, Børnekulturens udviklingscenter i Skanderborg. Her blev givet forskellige bud på, hvad der kendetegner ungdomskultur og de unges måde at kommunikere og forbruge kultur på. Også Børnekulturens Netværks dialogmøde om kunst og kultur for, med og af unge den 22. november i Århus gav inspiration til udvikling af LANDETs ungeaktiviteter. Erhvervsklassen, Asnæs (d. 29/9 2010) Syv deltagere to drenge, fem piger. Rørvig Friskole 9.klasse (d. 2/ ) Seks deltagere to piger, fire drenge. 10. klasse i Højby (d. 11/ ) (samlet 10. klasse i Odsherred) Syv deltagere - to drenge, fem piger. Elever på Musikskolen og medlemmer af Odsherred Garden. 18

19 D E S I G N A F S P Ø R G E G U I D E Spørgeguiden til fokusgrupperne er struktureret ud fra tre overordnede temaer, 14 under-temaer med dertilhørende spørgsmål og tre individuelle øvelser (bilag 1). De tre temaer er: 1. De unges hverdag i Odsherred, 2. Ung i Odsherred 3. Forhindringer & Ønskedrømme. Anden øvelse er en fri associationsøvelse ud fra begrebet Odsherred med formålet om at finde ud af, hvad de unge individuelt forbinder med Odsherred. Tema 3 er bygget op omkring forhindringer og ønskedrøm og indeholder øvelse 3 om de unges fremtidsplaner og drømme, hvorefter de unge kan kommentere seancen inden, fokusgruppeinterviewet afsluttes. Under hvert tema forekommer en individuel øvelse, der drejer sig om de unges hverdag, hvordan livet er som ung i Odsherred, samt hvordan de forestiller sig deres fremtid vil udfolde sig. Tema 1 De unges hverdag i Odsherred handler om: skolegang, fritidsinteresser, fritidsarbejde, betydningen af venner og familie, fest, druk og rusmidler, sex og kærlighed, kulturbrug og religion. I første øvelse skriver deltagerne ned, hvad de foretog sig dagen forinden som en 24-timers dagbog. Dette er for at få en forståelse af de unges hverdag og livsform, og for at undersøge ligheder og forskelligheder ved deres dagligdag. Tema 2 Odsherred som ungdomsområde fokuserer på: I tredje øvelse skriver de unge ned, hvor de forestiller sig at være i livet, når de henholdsvis er 25 år, 40 år og 70 år, herunder hvad de beskæftiger sig med, hvor de bor henne mv. I samme øvelse skriver de om deres højeste ønske og hvad de forestiller sig, der kan opstå af forhindringer for at hindre dette. Alle interviews er foregået i de miljøer, hvori de unge færdes Interviewet er stramt struktureret med ønsket om at nå alle spørgsmålene, men løst i forhold til de unges interaktion med hinanden for at give plads til deres indbyrdes snak og historier. Alle interviews er foregået i de miljøer, hvori de unge færdes. Det har således været på deres skoler, musikskole og gymnasium, hvilket har medført, at de har følt sig trygge i kendte omgivelser. livet som ung i Odsherred - det allerbedste og værste, ønsker til området, om de er landet i Odsherred eller om familien har boet i området i flere generationer, om de forestiller sig at flytte væk og i givet fald hvorfor, subkulturer blandt unge, kriminalitet og mobning, transportmuligheder samt muligheder for uddannelse i området. Forløbene er blevet optaget på digital mikrofon og filmet med videokamera for at dokumentere undersøgelsen. Derudover er der taget billeder af de unge, både under og efter udførelsen af fokusgrupperne. Alle interviews er afholdt af Johanne Floris som interviewer og moderator. 19

20 Billeder fra ODSCAR-showet i Vig Bio d. 28. oktober 2010, hvor stand-up-komiker, Thomas Wivel, var hovedvært.

21 I N D D R A G E L S E A F U N G E Inddragelsen af de unge er som nævnt et af de vigtigste formål og ønsker for de tre kulturinstitutioner bag LANDET. Arbejdet med de unge har - og vil indtil åbningen af forestillingen og udstillingen - foregå som en løbende proces med forskellige nedslagspunkter forstået som specifikke aktiviteter, events eller workshops. Fra politisk side er der fokus på brugerinddragelse gennem fx Kulturministeriet, der opfordrer til out reach (Kulturministeriet 2006) og Børnekulturens Netværks rapport Ungekultur i nye rammer der efterlyser nye ungeinitiativer, der er tilpasset mindre byer på baggrund af samarbejde mellem lokale kulturinstitutioner og lokale unges behov i forhold til kultur (Børnekulturens Netværk 2010: 34). Netop dette er LANDETs mål og ønske. UNGEAKTIVITETER Første workshop blev afholdt af Odsherred Bibliotek, der inviterede tre 9. klasser fra Nykøbing til at lave deres egne lommefilm, hvor de optog en kort film over temaerne Ønskedrøm & Forhindringer på deres mobiltelefoner. Herefter stemte de bl.a. på deres yndlingsfilm på Facebook, som fik overrakt Facebook prisen til det store Odscar show i Vig Bio torsdag den 28. oktober, hvor stand-up komiker Thomas Wivel var vært. Inddragelsen af de unge er en igangværende og løbende proces Dagen efter, fredag den 29. oktober, var der kulturnat i Asnæs, hvor LANDET også var repræsenteret. Odsherreds Kulturhistoriske Museum holdt til i Kulturhuset Aksen i Asnæs, hvor de unge kunne komme forbi og se deres lommefilm på stort lærred, fortælle om deres yndlingsgenstand og oploade billeder af den på Facebook. LANCERINGEN AF LANDET Inddragelsen af de unge er en igangværende og løbende proces, der startede ved LANDETs lancering den 14. september 2010 på et pressemøde på Odsherreds Gymnasium. Teaterleder Simon Vagn Jensen, biblioteksleder John Larsen og reseacher Johanne Floris præsenterede projektet foran gymnasiets ca. 400 elever (www.ordsherredsgym.dk), men pludselig blev de afbrudt af larmende unge. Gymnasiets dramahold begyndte at synge should I stay or should I go? som et led i en på forhånd aftalt flashmob for at skabe overraskelse og nysgerrighed blandt tilskuerne samt for at have de unge med i projektet helt fra begyndelsen. Desuden var også gymnasiets mediehold bragt i spil, da de filmede seancen. I perioden august-november 2010 blev der foretaget ni fokusgrupper med de unge, hvilket også var med til at skabe opmærksomhed om projektet, da de unge efter deltagelsen i fokusgrupperne ville høre mere om LANDET. DET KREATIVE UNGE-TEAM Da projektet stadig er i gang, kan der nævnes foreløbige projekter i 2011: Et kreativt team af ca unge, der er med i skabelsen af udstilling og forestilling. Første workshop foregår den 5. februar med en inspirationstur til ungdomskulturhuse i København, hvorefter de unge skal definere, hvordan de vil være med i projektet. Det kan fx foregå ved at tage billeder til udstillingen, tegne, male og snitte i træ. Derudover er der en fotokonkurrence på tegnebrættet, som skal foregå i samarbejde med Holbæk Amts Venstreblad i marts måned, og stadig flere aktiviteter sættes i værk. 21

22 B R U G AF S O C I A L E M E D I E R LANDET har siden sin opstart fokuseret på formidling gennem forskellige platforme, deriblandt online sociale netværkstjenester (sociale medier). Fra projektets start var det et klart mål at skabe en online platform for områdets unge; et community. Målet var dels at skabe dialog med de unge, hvor de unge frit kunne udtrykke sig, snakke med hinanden og stille spørgsmål til LANDET. Dels for at LANDET som afsender kunne komme i snak med de unge og kommunikere løbende om tiltag undervejs i projektet. Landets officielle Facebook-side (www.facebook.com/ paalandet) havde sin opstart mandag den 9. august 2010, og på to uger havde siden 96 venner eller synes godt om -brugere. Da der kun er 2065 unge i Odsherred mellem år, blev siden ikke oprettet med forventninger til, at den ville opnå tusinde venner, men i stedet oprettet for at have en samlet side for de unge i Odsherred. Den 6. januar 2011 havde LANDET 487 venner på Facebook, hvoraf 61 % af brugere var mellem år og 15 % mellem år. Dette kan siges at leve op til målet om at henvende sig til målgruppen år, da siden således er blevet et fælles community for over 1/5 af områdets unge. I oktober måned 2010 foregik en online afstemning på baggrund af de tre 9.klassers lommefilm på, hvor de kunne stemme på deres yndlingsfilm på Facebook og herefter se alle film på LANDETs YouTube kanal (www. youtube.com/paalandet). LANDETs YouTube-kanal, hvor alle lommefilm kan ses (www.youtube.com/paalandet) 22

23 Det virtuelle blev kombineret med fysiske, således at brugernes yndlingsfilm fik overrakt Facebook prisen til det store Odscar show i Vig Bio den 28. oktober. Undervejs i konkurrencen bredte nyhedens interesse sig blandt de unge, der inviterede deres venner til at synes godt om siden. LANDET fik i denne periode 452 venner på Facebook. B R U G AF S O C I A L E M E D I E R Siden [er] således blevet et fælles community for over 1/5 af områdets unge Eksemplet med filmafstemningen viser, at de gerne vil være aktive brugere, såfremt de selv er med enten fordi de selv har produceret indholdet og derigennem kan vise vennerne, at de er på nettet, eller fordi de får en stemme, hvor der er noget på spil. Mange gange syntes de unge godt om en lommefilm kun få sekunder efter, at den blev oploadet på siden, hvilket vidner om, at nogle har ventet på at kunne se de nye film. Aktivitet på LANDETs Facebook-side efter ODSCAR-festen i Vig Bio. 23

24 Uddrag fra 24-timers dagbog beskrevet af en af fokusgruppedeltagerne.

25 A N A L Y S E Analysen er foretaget ud fra en tematisering af fokusgruppedeltagernes besvarelser. Den indeholder temaerne, som blev gennemgået ud fra spørgeguiden, og er således en afspejling af de unges personlige historier og samtaler med hinanden i fokusgrupperne, hvilket herefter er sat i relation til litteratur om livsformer, unge mennesker og om Odsherred. Hvert afsnit indeholder citater, der er udvalgt for at repræsentere de mest gennemgående tendenser blandt fokusgruppedeltagerne, mens få citater er udvalgt for at påpege modsætninger og uhomogene besvarelser blandt deltagerne. Analysen er opbygget ud fra spørgsmålene i spørgeguiden (se metode og bilag 1) og fokuserer på de to overordnede emner: de unges hverdag (afsnit 1-11) og Odsherred som ungdomsområde, herunder ønskedrømme og forventninger (afsnit 12-22). U N G E S D A G L I G D A G I O D S H E R R E D Ved første øjekast kunne de unges liv i Odsherred foregå i de fleste byer i Danmark. En typisk dag indebærer samme rutiner for de fleste, enten om de går i folke/ friskole eller på gymnasium. I hver fokusgruppe skrev og fortalte hver af de 64 unge, hvad de foretog sig dagen forinden, som en 24 timers dagbog (øvelse 1, se bilag 1). Ud fra denne øvelse viser en typisk dag for de årige i Odsherred at foregå således: De står op ved tiden, tager i skole, kommer hjem og laver lektier eller passer deres fritidsarbejde, er på computeren, hvor de spiller computerspil eller snakker med vennerne via Facebook eller Messenger, SMS er og ses måske med vennerne, spiser aftensmad med familien, og går i seng ved 23-tiden. En dreng definerer med få ord, hvad han foretager sig til hverdag: Skole, arbejde og sport (dreng, 16 år, Nørre Asmindrup, 10.klasse Højby Skole) Imens fortæller en pige om en ganske normal dag for hende, der indeholder både det jævne og kedelige samt op- og nedture: Det var ikke nogen dårlig dag, det var ikke nogen god dag, det var en okay dag, vil jeg sige. Jeg er vant til at leve med de dage Ved spørgsmålet om hvad sådan en dag indeholder, svarer hun: Et grineflip og lidt kedsomhed og lidt træthed, sådan lidt blandet op og ned (pige 17 år, Nørre Asmindrup, 10. kl. Højby Skole). KEDSOMHED OG CHILL Det varierer, hvordan de unge opfatter deres dagligdag. Selvom størstedelen har lektier, job, sport og venner at pleje i fritiden, og således har en del at foretage sig i hverdagen, er det for nogle unge ikke nok. De keder sig. De føler ikke, at der sker nok og er kritiske overfor deres hverdag: 25

26 Jeg tror ikke, der sker specielt meget i mit liv. Jeg kommer bare hjem, og så keder jeg mig, og ellers så har jeg en aftale med en veninde (pige 15 år, Rørvig, Rørvig Friskole) Andre har en anden tilgang til hverdagen, hvor kedsomheden erstattes af en chiller session, forstået som en hyggeaften sammen med vennerne: Vi er gode til om vinteren lige at ringe sammen og sige hvad laver du? Jeg laver ikke noget. Okay så kommer du hjem til mig, og så tager vi lige en chiller session (pige, 17 år, Vallekilde, 3.g.) LEKTIER FYLDER Der ses en gennemgående tendens til, at alle fokusgruppedeltagerne mener, at lektier fylder meget i deres dagligdag. De synes alle, at det er hårdt og tidskrævende at lave lektier, uanset om de går på folke/friskole eller på gymnasium. Men på trods af brok over lektiemængden, virker størstedelen af dem til at være pligtopfyldende, når det drejer sig om at afsætte tid til læsningen. U N G E S D A G L I G D A G I O D S H E R R E D Særligt for 9.klasserne synes lektiemængden at være vokset i forhold til de tidligere år i folkeskolen, da de nu skal være seriøse og fokusere på det sidste år, inden de skal videre på en given uddannelse: I 8. klasse der fik vi ikke sådan rigtig noget for, men så når man begynder i 9., får man hele tiden noget for (dreng, 14 år, Asnæs, 9. klasse) På Odsherreds Gymnasium ses samme tendens til at lektier fylder i hverdagen. Oftest laver de lektier derhjemme, men to unge fortæller om studiegrupper i deres klasse, hvor de samles efter skole og hjælpes ad om lektierne i stedet for at lave dem hjemme: En typisk dag er, at man står op og tager i skole, og så sker der altid et eller andet bagefter. Så er der sådan noget studiegruppe, og så mødes vi der med andre og laver afleveringer (pige, 18 år, Fårevejle, 3.g.) 26

27 U N G E S D A G L I G D A G I O D S H E R R E D Eleverne i Erhvervsklassen er alle glade for at være flyttet fra folkeskolen til Erhvervsklassen, da de føler, at de får den fornødne faglige støtte af lærerne, samtidig med at de føler et særligt sammenhold hinanden imellem. I folkeskolen følte de sig tidligere udenfor, fagligt og socialt, men nu er de mere motiverede, hvilket for nogles vedkommende også skyldes, at de modtager penge for at gå i Erhvervsklassen. Jeg kan godt lide at gå i skole her. Jeg vil hellere gå i skole her, end jeg vil gå i folkeskolen. Man har et sammenhold, fordi vi er meget forskellige og alligevel ens på en eller anden måde. Vi har alle sammen de samme problemer (pige 16 år, Hørve, Erhvervsklassen) For eleverne på Rørvig Friskole synes det at være særlig vigtigt at definere sig i forhold til, hvordan lektiemængden og sammenholdet er på folkeskoleeleverne i området, og her ses en os vs. dem mentalitet, hvor de sammen er enige om, at det er bedst at gå på friskole, da de her får friere rammer. Det er meget bedre, ja jeg er rigtig glad for, at jeg er kommet på en friskole i stedet for de der andre skoler. Jeg gider simpelthen ikke ende på de der skoler der (pige 15 år, Nykøbing, Rørvig Friskole) Det er en fri skole. Når man hører om hvordan de har timer inde på Nykøbing skole, så har man det sådan hvor er jeg glad for at være her (pige 15 år, Nakke, Rørvig Friskole) Ja, lektier og pauser, fuck mand (pige 15 år, Nykøbing, Rørvig Friskole) 27

28 F A M I L I E O G S O C I A L B A G G R U N D Stort set alle de adspurgte unge er stærkt knyttet til deres familie. Ved spørgsmålet Hvad betyder familie for dig?, svarer størstedelen alt. Særligt 9.klasserne bruger meget tid med familien, mens eleverne fra Erhvervsklassen og Odsherreds Gymnasium fokuserer mere på at være sammen med deres venner i fritiden. Men også blandt enkelte elever på gymnasiet betyder familien mere end vennerne: Det er mere sådan et ordsprog, som min storebror har lavet. Det er latin, siger han, og det betyder, at familien er alt. Det har jeg også taget til mig, familien er alt for mig, og min storebror, min lillebror, mine forældre de er ikke skilt, de bor sammen vi prøver på at være så meget sammen, som vi kan (dreng 16 år, Ellinge Lyng, 1.g.) De unges samvær med familien er koncentreret omkring hygge i hjemmet. De spiser aftensmad sammen, ser film og snakker sammen. Kun få familier laver kulturelle ting sammen så som at tage i teatret, på museum eller i biografen. I stedet tager de en hygge-dag enten hjemme eller tager en tur til fx København, hvor de shopper i butikker og spiser mad på restaurant. Så tager vi lige en dag hjemme alle sammen eller sådan, hvor man gør noget sammen med familien. I weekenden spiser man sådan en god middag om aftenen, for så er man alle sammen samlet (pige 17 år, Højby, 2.g.) SKILSMISSEBØRN Mange af de unges forældre er skilt. I alt bor der enlige kvinder og mænd i Odsherred, og i 2009 blev 75 par skilt i kommunen (Odsherred Bibliotek 2009:4, Danmark Statistik: 2010(d)). Blandt deltagerne fra Erhvervsklassen kommer seks ud af de syv deltagere fra skilsmissehjem. Heraf har tre af pigerne ikke kontakt med deres fædre. De har stærke holdninger omkring deres fædre, da de har oplevet et svigt fra dem i barndommen: Der er fandeme ikke mange, der elsker sin far (pige 15 år, Vig) Min far er bare en nar (pige 15 år, Fårevejle) Ovenstående citater er de mest kritiske fra børn af skilte forældre. Det varierer nemlig, hvilket sprogbrug de unge bruger, når de fortæller om, hvordan det er at være skilsmissebarn. Et fælles træk blandt alle de unge ses ved det at skulle pakke tasken, når de pendler mellem forældrene enten i Odsherred eller uden for kommunen. Her fortæller en dreng om sin dag: Jeg har pakket min bærbar taske ned, og det gør jeg kun, når jeg skal hjem til min far. Det er hver anden weekend (dreng 14 år, Nykøbing Ringsted, 9.klasse) En anden snak, der opstår blandt skilsmissebørnene er, at deres familieaftener ikke er så planlagte som de andres. De samles mere løst og planlægger ofte kun fælles aftener i forbindelse med familiefødselsdage. 28

29 Mine forældre, de er skilt ik, min far han bor i Fårevejle, og min mor hun bor i Holbæk, og så har jeg nogle søskende sådan rundt omkring. Men det er ikke sådan planlagt, det er mest hvis der er fødselsdag (pige 18 år, Asnæs, 2.g.) Endvidere føler de, at de har travlt, når de skal passe to familier, deres venner, lektierne og evt. fritidsjob: Når ens forældre er skilt, så har man ligesom to familier, man skal nå at se, og man har alle sine venner. Så da man var mindre, der var det også sådan, at man holdt fri, eller man lavede mad sammen (pige 18 år Fårevejle Kirkeby, 3.g.) Fire af de unge er flyttet hjemmefra til ungdomsboligerne i Asnæs, enten fordi deres forældre bor for langt væk fra deres uddannelsesinstitution og dagligdag, eller fordi forældrene har valgt at flytte til en anden by med deres partner. De unge har således valgt at fuldføre deres uddannelse i Odsherred og blive, hvor vennerne er. Jeg boede i Holbæk og så startede jeg på Odsherreds Gymnasium [og] nu er jeg flyttet til Asnæs, så det er blevet nemmere (pige 18 år, Asnæs 2.g) F A M I L I E O G S O C I A L B A G G R U N D Min far [ville] gerne flytte sammen med sin kæreste, og så ville jeg ikke rigtig flytte med. Og så fik jeg så lov at bo her (pige 18 år, Asnæs, 3.g.) STØTTE HJEMMEFRA Størstedelen af de unge oplever støtte fra forældrene, hvis de har problemer af privat karakter. Blandt Erhvervsklassens elever kommer støtten til tider fra en kontaktperson, da ikke alle har et nært forhold til forældrene. Altså, jeg får kun hjælp fra min støtte-kontaktperson, ik (pige 15 år, Vig, Erhvervsklassen) Med hensyn til lektielæsningen, er det ikke standard, at forældrene hjælper de unge med dette. Det skyldes, at nogle af forældrene ikke kan give den fornødne faglige hjælp til lektierne på grund af egen manglende faglig viden om eksempelvis matematik eller sprog, og derfor spørger de unge ofte hinanden til råds i stedet. Jeg er fx en af dem der har rigtig svært ved [ ] nogle fag. Jeg kan ikke rigtig få hjælp af min familie. De er også selv rimelig dumme til tysk og engelsk derhjemme (pige 15 år, Asnæs, 9.klasse) 29

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Formålet med projektet var at gøre museet til en attraktiv fritidsressource for unge borgere mellem

Formålet med projektet var at gøre museet til en attraktiv fritidsressource for unge borgere mellem 12011 modtog J.F. Willumsen midler fra Formidlingspulje 1 til projekt Vision Ung på Willumsens. Afrapportering: Projekt Vision Ung på Willumsens Periode: september 2011 til september 2013. Baggrund og

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Danske produktionsvirksomheder har brug for dygtige faglærte. Men erhvervsuddannelserne, som skal uddanne de dygtige industriteknikere, plastmagere, tekniske designere og

Læs mere

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred 9/11 2012 Formål At unge i alderen 12-19 år fra Odsherred opsætter en årligt tilbagevendende

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med

Læs mere

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Nye tider nye foreningsformer? Forbrugsorienterede ønskebørn valgmuligheder,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Der er mange myter om erhvervsuddannelser blandt unge i folkeskolens afgangsklasser, der skal til at vælge uddannelse. Myter, der påvirker de unges uddannelsesvalg og derved

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter...

1. Indledning... 3. 1.1 Formål... 3. 1.2 Metode... 3. 1.2.1 Dataindsamling... 4. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4. 2.1. Konflikter... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Konflikter... 4 2.2 Timerne og undervisningen... 5 2.3

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Syddanmarks unge. De unge vil have god infrastruktur. på kanten af fremtiden. NO.02 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. De unge vil have god infrastruktur. på kanten af fremtiden. NO.02 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.02 baggrund og analyse De unge vil have god infrastruktur Gode job, mange uddannelsesmuligheder og god

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Den skal kun være til unge

Den skal kun være til unge 08-09-2010 Den skal kun være til unge Kommunikér MÈR præsenterer hjemmesideprojektet på Helsingør Gymnasium - en lille rapport om to fokusgruppeinterviews på produktionsskolen Sundet og Helsingør Gymnasium

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere