Fem år gammel netværksorganisation midt i ny strategi og flytterod

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 Fem år gammel netværksorganisation midt i ny strategi og flytterod NTS-centeret fungerer som netværksorganisation, hvor aktiviteter som skal løfte centerets nye strategi typisk udfoldes i samspil med relevante aktører inden for natur, teknik og sundhed. Konkret betyder det, at vi ofte arbejder på at opnå vores strategiske mål og handleplansmål i samspil med forskellige aktører fra det formelle og uformelle miljø, samt at vi koordinerer med andre relevante indsatser udgående fra miljøet. Centeret mærker sin netværksprofil i dagligdagen. Nye og gamle medarbejdere og partnere fra hele landet har fra første dag været en del af livet på vores nye adresse på Søtorvet i København. Det er altid spændende at møde ind og se, om der er besøg af lærere, Grønt Flag eller måske en kollega fra Jylland. Også sydpå i Vordingborg oplever centeret nye tider. Vi er flyttet ind under UC Sjællands vinger sammen med naturfagslærere på læreruddannelsen i Vordingborg. Ind i et splinternyt naturfagsmiljø med laboratorier på den anden side af gangen, hvor man finder naturfaglig inspiration i nye digitale materialer mikset med litteratur og udstyr fra mindst 50 års naturfagsundervisning. I Jylland mærker vi ligeledes de nye tider. I Vejle har vi haft vokseværk og har nu tilknyttet ikke mindre end fem medarbejdere, som arbejder tæt sammen med medarbejdere i Bjerringbro og Aalborg. Det jyske miljø spiller desuden sammen med de lokale værter, Økolariet, Naturvidenskabernes Hus og Aalborg Universitet, men også den daglige kontakt med kommuner og skoler har stor betydning for centerets arbejde. De tætte samarbejder har resulteret i mange tiltag, for eksempel: Webantologien NTS-centeret har understøttet og koordineret udviklingen af webantologien i et unikt samarbejde, hvor naturfagsundervisere fra alle UC er er gået sammen om at udvikle et fælles digitalt materiale med den grundlæggende natufagsdidaktik. Webantologien ligger på NTSnet og vil fremadrettet kunne danne et nationalt fundament for naturfagsdidaktikken på alle landets læreruddannelser. Vi glæder os til de kommende års arbejde med at gøre naturfag lige så basalt som læsning Rumrejsen den første dansker i rummet Projektet samler en række centrale aktører om et fælles mål. NTS-centeret er projektholder og sikrer en koordineret videndeling af projektets aktiviteter via sit netværk af regionale medarbejdere samt gennem nationale indsatser og formidling via NTSnet og EMU. Naturvidenskabernes Hus er projektleder, mens DTU Space er ansvarlig for driften af webplatformen esa-astronaut.dk og koordinerer bidrag fra de andre universiteter. Derudover deltager landets tre planetarier og Brorfelde Observatoriet, sciencecentrene Universe og Økolariet samt Danish Science Factory, ScienceTalenter, Videnskab. dk, DR Skole/DR Gymnasium, Aalborg Universitet og endelig ESERO Nordic, ansvarlig for ESA s uddannelsesaktiviteter i Norden. Desuden samarbejdes der tæt med Ministeriet for Uddannelse og Forskning, som medfinansierer projektet. Projektet koordinerer Andreas Mogensens deltagelse i aktiviteterne i projektet direkte med den europæiske rumfartsorganisation ESA. Big Bang Big Bang-konference arrangeres i samarbejde mellem NTScenteret, Danish Science Factory, Center for Undervisningsmidler i Danmark, Københavns Universitet, DASERA, Naturvidenskabernes Hus, ScienceTalenter, Scientix og Friluftsrådet. Derudover indgår UCnatnet som repræsentant for UC erne samt Statens Naturhistoriske Museum i planlægningen af forskellige spor. UBU NTS-centeret samarbejder med Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole, Naturvidenskabernes Hus og EMU om Undervisningsministeriets afsluttende indsats i relation til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) Så tak fra alle NTS-centerets medarbejdere til vores mange samarbejdspartnere, som har været med til at løfte vores indsats og gjort vores arbejde sjovt og afvekslende. Vi glæder os til de kommende år, hvor vi sammen med jer vil arbejde for, at naturfag bliver lige så basalt som læsning. Lene Beck Mikkelsen Direktør 3

3 NTS-centerets arbejdsområder og succeskriterier - og en læseguide til årsberetningen NTS-centerets arbejde er formelt berammet i fire områder: At støtte læreres og institutionsledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser - herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer. At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal samt gennem efter- og videreuddannelse af lærere. At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. At yde støtte til udviklingsprojekter, der fremmer kvaliteten og fornyelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed samt tilgrænsende fagområder. Kilde: Lov om oprettelse af nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed, NTS-centeret. NTS-centerets strategiske mål - og læseguiden NTS-centerets tre fokusområder i strategien for er Videndeling Undervisning og rekruttering Udvikling der forandrer. De gør sig gældende inden for de fire kategorier: grundskolen, ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser og progression og sammenhæng på langs og på tværs. Oftest går aktiviteter og projekter dog på tværs af de fire områder. Derfor har vi i denne årsberetning valgt at fremhæve centerets aktiviteter inden for de tre fokusområder, mens tilknytningen til de fire kategorier er signaleret med hver sin farve: 01 Grundskole - skolereform I forhold til grundskolen prioriteres forankring af skolereformen i naturfagsundervisningen. 02 Ungdomsuddannelse - rekruttering og frafald Indsatsen i ungdomsuddannelserne tager afsæt i målsætningen om, at flere unge skal vælge de naturvidenskabelige linjer på de gymnasiale uddannelser samt på NTS-rettede erhvervsuddannelser. 03 Videregående uddannelser - rekruttering og læreruddannelse Indsatsen rettet mod de videregående uddannelser har fokus på rekruttering til naturfaglige og tekniske studier samt at flere lærerstuderende vælger naturfaglige undervisningsfag. 04 Progression og sammenhæng på langs og på tværs Indsatsen skal målrettes, så eleverne oplever, at naturfagene hænger sammen på langs og på tværs. Det sker ved at styrke progression og sammenhæng op gennem uddannelsessystemet og ved inddragelse af erhvervslivet og andre uformelle miljøer. 4 5

4 Videndeling Big Bang-konferencen Videndeling er en essentiel del af NTS-centerets arbejde. Nationalt arbejder NTS-centeret for, at Big Bang-konferencen er den nationale naturfaglige konference og messe, som udgør det årlige samlingssted for lærere. På konferencen har deltagerne fået inspiration og konkrete ideer til den naturvidenskabelige undervisning, de er blevet klogere på, hvad der sker inden for forskningen i deres fag, og de har fået lejlighed til at netværke med kollegaer fra hele landet. Konferencen var igen i år organiseret i spor, som gav mulighed for at sammensætte sit eget program - enten inden for et enkelt interessefelt eller ved at plukke sin favoritbuket fra forskellige spor. Der var masser af overraskende input, lige fra det klassiske, velkørte foredrag og den involverende workshop til det mere løsslupne i form af events og underholdende indslag. Det sagde deltagerne Ideen om et onlinenetværk opstod i Nordjylland, hvor NTS-centeret oprettede et lokalt netværk for naturfagslærere på efterskoler. På Big Bang-konferencen fandt vi ud af, at der var et ønske om at udbrede netværket til alle efterskoler. Derfor tog vi kontakt til Efterskoleforeningen, som var med på ideen. Rune Therkildsen, administrator, NTS-centeret Marie Louise Olsson, Sct. Joseph-søstrenes Skole: Jeg er interesseret i praktisk viden og redskaber til naturfagene og i tværfagligt samarbejde. Det er svært at nå alt, det, vi skal på kun en time om ugen, men jeg har fået skuldrene lidt ned, her har været masser af inspiration. Man behøver ikke at stresse over, at man selv skal opfinde alt muligt - der er jo allerede en masse, der er lige til at bruge. Det hele er godt koordineret og godt sammensat, selv om man ikke altid får det svar, man håber på! Asger Schmidt, Rungsted Skole: Jeg har fået det, jeg gerne ville - og lidt til. Også masser af netværk og kontakter. Eva Andersen, Vestermose Natur- og Idrætsfriskole: Jeg har fået så meget input og så mange ideer til hands on-undervisning - alt det jeg er gået efter som nyuddannet lærer. Både til bevægelse i undervisningen og til materialer, planlægning og forløb. Og jeg har fået inspiration til at tænke som børnene, så det ikke bliver så firkantet. Af de 750 deltagere på årets Big Bang var 400 lærere fra grundskolen. 98 procent af deltagerne har udtrykt tilfredshed med konferencen, og lige så mange ønsker at deltage igen. Over halvdelen har fået nye kontakter. Et konkret tiltag, der er udsprunget af Big Bang, er er et landsdækkende online-netværk af naturfagslærere i efterskolen. Regionalt har netværksarbejdet udmøntet sig i en lang række arrangementer og netværk, hvor der er skabt kontakt på kryds og tværs. Både mellem lærere og eksterne læringsmiljøer og lærerne imellem - såvel tværfagligt som geografisk og i progressionen op gennem uddannelsessystemet. Netværk på Big Bang Workshoppen Del og stjæl for ungdomsuddannelserne blev et tilløbsstykke på årets Big Bang - at udveksle ideer og erfaringer er populært blandt lærere, Det giver indblik i, hvad vi hver især laver. Der er et element af spil og legende tilgang til fagene - og vi holder arrangementerne på naturskolen, hvor man godt må svine lidt! ikke mindst gymnasielærere. Det væltede ind med gymnasielærere på jagt efter netværk og ny inspiration til undervisningen, Solveig Uhrenholt Bigum, Vesthimmerlands Gymnasium En anden deltager, Malene Sørensen fra Faaborg Gymnasium, fortalte, at man i Faaborg holder ligesom en del uformelle læringsmiljøer havde fundet vej til arrangementet. Science Cup, hvor folkeskolerne konkurrerer indbyrdes, men hvor konkurrencen udføres i samarbejde med gymnasiet. Deltagerne delte ivrigt ud af erfaringer med Grønt Gymnasium, Sciencelab.dk, Naturvidenskabsfestival, virksomhedssamarbejde, brobygning og meget mere. Vi har været tre af sted til Big Bang-konferencen, og det har været rigtig godt, fordi vi har forskellige faglige vinkler og arbejder sammen. Vi har mødt andre og delt erfaringer, for eksempel har vi fået ideer til brobygning fra Faaborg Gymnasium, og vi har skabt kontakter til udskolingen - det er meget relevant. Brobygning mellem udskoling og gymnasiet Blandt de mange emner, der blev udvekslet ideer om på workshoppen, var overgangen mellem udskoling og gymnasiet: Den nye reform kan være god i forhold til projektforløb mellem 9. klasse og gymnasium. Og det er en god ide at sætte forløbet ind i et perspektiv, så det skaber relevans, sagde Mikala Voldby fra Skanderborg Gymnasium og fortalte om sit gymnasiums erfaringer. Det handler om at forventningsafstemme og om behov og ressourcer. Vi har fælles kursusdage med folkeskolelærerne, som vi arrangerer i fællesskab. Alle medbringer en aktivitet med relevans for naturfag og deler erfaringerne. De laver deres projekter selv, og så har de en dag hos os, hvor gymnasieeleverne bedømmer opgaverne i første runde. Finalen bedømmes af gymnasielærerne. 6 7

5 Online-formidling Blog på Folkeskolen.dk 01 Facebook NTS-centeret er blevet fast leverandør af blogindlæg til Fol- NTS-centeret er i årets løb blevet administrator for flere keskolen.dk. En række medarbejdere skriver på skift, så NTS- Facebook-grupper, tre blev etableret på Big Bang. centeret mindst en gang om måneden lægger op til debat på Folkeskolen.dk. Naturfagslærere på efterskoler har fået et digitalt lærerværelse via Facebook. Her kan de udveksle ideer, få faglig sparring, ny viden og stille spørgsmål til deres fagkollegaer på andre skoler. Desuden blev der etableret to videndelingsnetværk for gymnasielærere, NV Delecentral og NF Delecentral. Der er yderligere to Facebook-grupper for ungdomsuddannelser, Geografilæreren til geografi og geofag på gymnasiet og Teknologigruppen for HTX - sidstnævnte er endnu i sin vorden. NF Delecentral (Naturvidenskabelig Faggruppe, HF), 97 medlemmer NV Delecentral (Naturvidenskabeligt grundforløb, STX), 175 medlemmer Geografilæreren, 167 medlemmer Naturfagslærer på efterskoler, 71 medlemmer Teknologilærer på HTX, 18 medlemmer NTSnet NTSnet er nu etableret som en samlet indgang til en bred vifte af tilbud, aktiviteter og projekter inden for undervisning i natur, teknik og sundhed. Fokus er på profilering af de mange aktørers tilbud og på at være aktivt opsøgende over for samarbejde med andre portaler. Det giver sig blandt andet udtryk i, at knapt en fjerdedel af alle besøgende følger links videre til eksterne sites under deres besøg på NTSnet. NTSnets database danner desuden grundlag for en række nye projekthjemmesider (fx. esa-astronaut.dk, jet-net.dk og bigbangkonferencen.dk). Det giver mulighed for, at det samme indhold kan vises på flere hjemmesider, ligesom det sikrer, at indholdet kan bruges og opdateres efter projekternes ophør. Samtidig er der mulighed for, at projekterne kan have deres egen grafiske identitet. Herudover er der indgået en række strategiske samarbejder omkring formidling og deling af indhold med EMU, Naturvidenskabernes Hus, Økolariet, Grønt NTSnet giver en samlet indgang til indhold, som man tidligere skulle søge flere steder efter, her kan blandt andet nævnes: En projektdatabase, som samler udvalgte projekter på tværs af bevillingsgivere. Den danner eksempelvis grundlag for en undersøgelse fra Center for Undervisning i Naturfag om kvaliteten af naturfagsprojekter. En webantologi om naturfagsdidaktik med bidrag fra UC er over hele landet. En samling af links til aktuelle nyheder om naturfagsundervisning på tværs af online-medier. En kalender med tilbud fra mange aktører. Et søgbart kort med information om flere end 500 naturfagligt relevante besøgssteder. En indgang til relevante initiativer og kontaktpersoner i landets kommuner. Flag Grøn Skole, CFU og Skoletjenesten. 8 N TS-C ENTERET ÅRSB ER ET NING N TS - C ENT E R E T Å R S BE R E T NI NG

6 Trykte medier Lokal videndeling Fagblade Der har været artikler og debatindlæg i bl.a. Biofag, MONA, Politiken og Geo-Nyt. Desuden er der leveret abstract til oplæg og artikel til NTNU s geografikonference i Trondheim ultimo september Artikel fra Geo-Nyt, december Kalenderne breder sig østfra NTS-center Hovedstaden har for tredje gang udsendt En kalender fuld af naturfag til alle regionens skoler. Denne kalender er for første gang udsendt til hele Østdanmark og omfatter dermed både arrangementer i Region Sjælland og Region Hovedstaden. NTS-center Syddanmark har taget initiativet til sig og har udsendt en tilsvarende kalender for første gang. De øvrige regioner har også kalendere med i planlægningen. NTS-kalenderen hænger på lærerværelserne som en manifestation af, at her er naturfagene synlige. Den er tænkt som et planlægningsværktøj til undervisningen - den viser både NTS-centerets og eksterne læringsmiljøers arrangementer i skoleårets løb, så naturfagsteams får lettere ved at få over- Årets temadage har haft fokus på skolereformen. Her er nogle eksempler: Science Fair i Zoo Blandt årets mange arrangementer var Science Fair, som er målrettet naturfagsteams. Dagen var en stor succes - de 80 deltagere havde en spændende dag i Zoo og fik masser af inspiration til årsplanerne, gode kontakter til læringsmiljøer og netværk med kolleger. Deltagerne blev opfordret til at bruge dagen til at bringe virkeligheden ind i undervisningen - og at få fuld nytte af ture uden for skolen ved både at arbejde med emnet op til besøget, og når man var hjemme i klassen igen: før, under og efter. Jeg har blandt andet fundet et forløb om biotek og GMOafgrøder til 8. klasse. Det gør noget andet, end det vi kan derhjemme, vi kommer ud og gør noget praktisk i forhold til genmodificering i laboratoriet med eksperter. For nogle unge kan det være med til at knække koden, og det kan virke motiverende. blik over input til naturfagsundervisningen. Mikael Kjærgaard, skolen på Islands Brygge Dagens mange tilbud kunne besøges på de mange stande, men der blev også afholdt workshops, hvor lærerne selv kunne afprøve de mange tilbud og ideer. Undervisning i bevægelse På Rungsted Skole arbejder man med bevægelse som en integreret del af undervisningen, og pædagogerne indgår i den understøttende undervisning. Derfor var skolen et oplagt valg til NTS-centerets temamøde om disse emner. Både den asfalterede og den grønne skolegård og måden, områderne blev brugt på, var en øjenåbner for den store flok naturfagslærere, der deltog. På Rungsted Skole er man forud for skolereformen, både når det gælder bevægelse og unde rstøttende undervisning, så her var der gode råd at hente til, hvordan man samarbejder på tværs af faggrænser. Blandt andet har skolen valgt at have en fælles leder for indskoling/sfo og en for mellemtrin/ Det har været helt vildt godt. Vi har fået meget mere konkret ud af dagen, end vi havde regnet med. Vi er faktisk færdige med årsplanen, det er sindssygt fedt det var dejligt at se, hvad der findes af konkrete tilbud, der er lige til at tage og bruge. Holder I det igen næste år, og kan vi melde os til? klub. Stine Hoeck Forsberg, skolen ved Bülowsvej Når projektet er kommet så godt fra start, skyldes det ifølge skolen, at det er startet på græsrodsplan - at der var interesse fra både pædagoger, N/T-lærere og nogle i bestyrelsen. NTS aktivitets- kalender

7 Dagens indledende punkt - at få defineret de forskellige former for bevægelse i undervisningen - lyder måske ikke af så meget, men det var en aha-oplevelse af de store: Udover en introduktion til Rungsted Skoles måde at arbejde med bevægelse og understøttende undervisning på blev deltagerne også kastet ud i en række konkrete undervisningssituationer. Der har været afholdt to temadage om naturen som spisekammer. Det første i Århus i marts med små 90 deltagere, det andet i Skanderborg med 50 deltagere i slutningen af august....som aktive pauser i...adskilt fra...kombineret med...integreret i Idræt Bevægelse Fx brainbreaks, krudt-af-ture og andre aktive pauser - ikke nødvendigvis med et fagligt element. Giver ilt til hjernen og kan have en positiv effekt på at læringen konsolideres. Fx bevægelsesbånd, legepatruljer, gameboosters og andre motions- og bevægelsesaktiviteter. Fokus på kondition, motorik eller sociale kompetencer. Fx cooperative learning, stjerneløb, vendespil og begrebsstafetter. Gør undervisningen mere varieret og kinæstetisk. Fx levende modeller af eksempelvis vandets kredsløb eller himmellegemers bevægelse; GPS-løb, orienteringsløb med kompas, signatur og kortlæsning; arbejde med kondition og forbrænding... Gør abstrakt læring konkret. Fælles mål for faget - og i tværfaglige sammenhænge. Dagen blev afsluttet med en del og stjæl-runde, hvor deltagerne præsenterede deres egne metoder til at få bevægelse ind i undervisningen. Dagens programpunkter og deltagernes input er mundet ud i et kompendium, som er udsendt til deltagerne, og som nu kan danne grundlag for en pjece til udsendelse til alle skoler. Naturen som spisekammer NTS-center Midtjylland har afviklet to temadage om natur/ teknologi i naturen i Midtjylland. Temadagene har fokuseret på brug af uderummet, haven som pædagogisk middel, landbruget i undervisningen og naturen som spisekammer. Målet har været, at alle deltagerne blev klædt på med ideer, forsøg og øvelser til den praktiske undervisning. Jeg er her for at få inspiration til at styrke undervisningen, og bevægelse kan gøre undervisningen mere spændende og give bedre læring. Og man kan sagtens lave meget af det, vi har set. Og så er det grundlæggende et godt redskab at blive bevidst om de forskellige former for bevægelse i undervisningen. Om temadagen - Sune Boye Riis fra Lynge Skole Naturfag i spil CFU erne og NTS-centeret har samarbejdet om naturfagskonferencer afviklet i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Konferencerne Naturfag i spil har samarbejde mellem naturfagene i udskolingen som omdrejningspunkt. Konferencerne har højt fagligt niveau kombineret med praktiske workshops, der alle er kendetegnet ved tværfagligt eksperimenterende og undersøgende naturfagsundervisning mellem naturfagene fysik, kemi, biologi og geografi. Naturfag i spil afvikles hvert år den sidste onsdag i november i Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro. Faglig undervisning Eksempler på de aktiviteter, der blev Lav laminerede kort med dyrs udvikling - for eksempel 6 stadier fra haletudse til frø. Grupper af elever præsenteret på temadagen: Stafetløb, hvor eleverne samler billeder af danske får hver sit kort i et givet forløb og konkurrerer på dyr. Danske dyr giver point, udenlandske dyr giver tid, hvem der er hurtigst til at stille sig i den rigtige minuspoint. Det hold, der samler flest, har vundet. rækkefølge. Brug kroppen ved fx læring om solsystemet - lad På Rungsted Skole har man også kombineret undervisning med en slags høvdingebold. Når man bliver eleverne være planeterne, så de viser, hvordan planeterne bevæger sig i forhold til hinanden. ramt af en bold, skal man svare på et spørgsmål i det Lav et lamineret vendespil med biologisk udvikling fag, der undervises i. Først når man har svaret rigtigt, fx haletudse-frø, foster-barn, solsikkefrø - solsikkeplante osv. To hold dyster om at være bedst, resten er høvdingebold - men husk cykelhjelmen, og det skal må man cykle eller løbe videre (jo, de har også cykel- brikkerne i vendespillet, hvor de holder kortene med være en lille let bold!). billedsiden ind mod sig. Temadagene har været en vekslen mellem oplæg, debat og hands on i form af konkrete, praktiske eksempler på aktiviteter. For eksempel hvilket potentiale haven rummer for læring, og hvilken didaktisk tilgang der kan være relevant. Ligeledes drøftelse af, hvad man som lærer skal vide og kunne for at kvalificere arbejdet med haven, og hvordan man kan inddrage praktisk undervisning i skolens hverdag, hvor børn lærer vejen fra jord til bord

8 Den kommunale indsats Er der fokus på naturfag i kvalitetsrapporten? Både når det gælder samarbejdet med koordinatorer og andre kontaktpersoner i kommunerne og udbudet af temadage har der været særligt fokus på, hvilke muligheder der er for naturfagene i den nye skolereform. Temadagene har handlet om at udvikle naturfagene, og i samarbejdet med koordinatorerne har NTS-centeret bidraget med hjælp til at skabe klarhed over, hvordan skolereformen kan udmøntes i den kommunale indsats. En stor undersøgelse blandt alle landets koordinatorer og kontaktpersoner har givet overblik over de muligheder, der ligger i den kommunale indsats. Koordinatorer og kontaktpersoner har desuden gennem samtalerne kunnet få større overblik over, hvor langt de er i processen med naturfagsindsatsen, og NTS-centeret har fået større indsigt i, hvad der foregår i de enkelte kommuner, og hvor vi kan styrke indsatsen. Samarbejde med virksomheder 35 kommuner har meldt tilbage, at de har skoler, der bruger virksomheder til at gøre undervisningen anvendelsesorienteret og konkret. Vurderet ud fra interview med naturfagskoordinatorerne er det en tendens, der ser ud til at være stigende - omkring hver femte kommune oplyste, at i slutningen af 2013 var mere end halvdelen af kommunens skoler i gang med et samarbejde med virksomheder: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 10% 15% 20% 25% 30% Andel af svar fra kommuner % 2012 % 2013 Her er eksempler på resultater af den omfattende undersøgelse, hvor 74 kommuner har deltaget mod 65 året før: Hvor stor en del af skolerne samarbejder med virksomheder? Naturfag i kvalitetsrapporten NTS-centerets interview af naturfagskoordinatorer viser et øget fokus på naturfag i kommunernes lovpligtige kvalitetsrapporter fra 2012 til 2013, idet 33 kommuner har meldt tilbage, at naturfag indgår i kommunens kvalitetsrapport. Flere eksempler viser, at kommunerne i højere grad anvender rapporterne som et strategisk værktøj til at løfte naturfagsindsatsen. Af besvarelserne fremgår det desuden, at inddragelsen af naturfag i kvalitetsrapporten typisk består af en række forskellige arbejdsindsatser: Et politisk arbejde som sikrer, at naturfag synligt indgår i den samlede kommunale indsats på skoleområdet. En overordnet beskrivelse af arbejdet med naturfagene En samtænkning af naturfag med kvalitetsrapportens øvrige mål En beskrivelse af særlige indsatser på den enkelte skole Et opfølgende arbejde mellem skole og koordinator Kommuner med skole-virksomhedssamarbejde. Andel af kommunernes skoler Over 50% 25-50% Mindre end 25% Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% Andel af svar fra kommuner % 2012 % 2013 NTS-centerets interview af naturfagskoordinatorer viser et øget fokus på skole-virksomhedssamarbejde i kommunerne fra 2012 til Læs mere i temaet om skole-virksomhed, især eksemplerne på forskellige kommunale satsninger

9 Eksempler på NTS-centerets kommunale indsatser: Inspiration før skolestart i de østlige kommuner Rigtig mange kommuner har benyttet sig af den nye arbejdstidsaftales mulighed for at kalde lærerne på arbejde den sidste uge inden skolestart. Ugen er blevet brugt til opkvalificering og efteruddannelse. Flere kommuner har trukket på NTS-centeret i den forbindelse, bl.a. Hørsholm, Roskilde og København. Kommunerne har ønsket hjælp til at afholde inspirationsdage for naturfagslærere, og NTS-centeret har udviklet og afholdt inspirationsdage i samarbejde med de enkelte kommuner. Vi fik inspirationen til udskolingslinjerne efter en snak med NTS-centeret. Det er klart, at NTS-centeret havde fokus på naturfagene, men den model, de foreslog os, løste samtidig mange af de andre udfordringer, vi stod med. Så vi slog til med det samme, og med god hjælp fra NTS-centeret fik vi indført profillinjer på bare 6-8 uger. inddraget i et nært samarbejde om at udvikle strategien. Naturfagsvejlederne skal herefter, med opbakning fra skoleledere og skolernes naturfagsteam, sikre den efterfølgende implementering og forankring lokalt. Naturfagsvejlederne har fra starten været involveret i at beslutte, hvilke indsatser de ønskede at prioritere. Det giver efterfølgende en større grad af ejerskab for indholdet, når man ser dem i en politisk vedtaget handleplan. Og måske endnu mere væsentligt, via deres medvirken i skriveprocessen, har naturfagsvejlederne haft mulighed for at tænke igennem, hvordan ordene skal omsættes til konkret handling, nu hvor implementeringen for alvor skal sættes i gang. Udskolingslinjer og understøttende undervisning på Bornholm I Hørsholm har NTS-centeret stået for oplæg og workshops om mulighederne i naturfag og åben skole, i København har centeret deltaget i planlægning af en messe, hvor der var fokus på åben skole med udgangspunkt i tre emner: Udeskole, skole/ virksomhed og bevægelse i naturfagene. I Roskilde deltog 30 lærere i NTS-centerets workshop om undersøgende undervisning og bevægelse i naturfagene. Her fik de, foruden en lyn-indføring i de nye forenklede fælles mål, Skoleleder Pia Tofte, Paradisbakkeskolen På Bornholm har skolerne et tæt samarbejde med NTS-centeret. Blandt andet har kommunen fået hjælp til at indføre nye værktøjer til understøttende undervisning (eksemplet er med i Undervisningsministeriets inspirationskatalog om understøttende undervisning). Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen i Bornholms kommune anvender nu mulighederne for understøttende undervisning til træning af naturfaglige færdigheder. Her er træningen selve formålet - eleverne afprøvet NysgerrigPer-metoden til undersøgelsesbaseret undervisning samt en række aktive øvelser, hvor bevægelse kunne understøtte den faglige undervisning om f.eks. solsystemer eller fødekæder. skal blive så fortrolige med værktøjet, at de er i stand til selvstændigt at benytte det i den fagopdelte undervisning. Færdighederne er udvalgt af natur- og tekniklærerne eller biologilærerne, ligesom lærerne har lagt en undervisningsplan, der efterfølgende involverer brugen af disse færdigheder. Arrangementerne har været meget vellykkede, og kommunerne har allerede tilkendegivet, at de gerne vil gentage samarbejdet Selve den understøttende undervisning afvikles af en naturvejleder, der kommer til skolen og afvikler modulerne. næste år. Ordet har spredt sig, og flere kommuner har taget kontakt for lignende samarbejder. På Paradisbakkeskolen har man desuden skabt ny interesse for naturfag, efter at man i samarbejde med NTS-centeret Naturfagsvejledere til skoler i Mariagerfjord Her har man i samarbejde med NTS-centeret udarbejdet en naturfagsstrategi, som blev vedtaget ved årsskiftet. En del af indsatsen har været at få uddannet naturfagsvejledere til alle skoler i kommunen og de har efterfølgende været har indført udskolingslinjer - profillinjer. Alle involverede parter var med i startfasen, hvorefter Paradisbakkeskolen startede fire linjer op: Medie, International, Kroppen i centrum og Naturfag. Eleverne har én profildag om ugen, men lærerne forsøger også at tænke profilen ind i de andre ugedage og fag. To lærere samarbejder om profildagen, varetager de lektioner, der ligger på dagen, og står for planlægning og forberedelse i fællesskab. Projektet blev præsenteret på Undervisningsministeriets traditionelle Sorø-møde, der i september 2014 omhandlede de første erfaringer med en længere og mere varieret skoledag, herunder understøttende undervisning. Det er rigtig flot, at man i Tønder Kommune har fået gennemført, at alle skoler og institutioner skal deltage i grønt flag-ordningen. De mange grønne flag i Tønder er et rigtig godt eksempel på, hvordan en bevidst naturfagsstrategi kan omsættes til konkrete tiltag, som bidrager til børn og unges læring og interesse for natur, miljø og bæredygtighed. Tønder er blevet helt grøn Som den eneste kommune i Maiken Rahbek Thyssen, hele landet kan alle 11 kommunale skoler og 31 dagin- NTS-center Syddanmark stitutioner i Tønder kommune hejse Friluftsrådets grønne flag og grønne spirer-flag. De grønne flag er Friluftsrådets certificering af miljø- og naturarbejdet, som tildeles skoler og institutioner, der har opfyldt en række kriterier. Børnene og de unge skal for eksempel lave naturfaglige undersøgelser, arbejde med virkelighedsnære problemstillinger i lokalsamfundet og gøre noget, som direkte eller indirekte er til gavn for miljøet. De grønne flag og grønne spire-flag er således symboler på, at natur, bæredygtighed og miljø er en integreret del af børnenes og de voksnes hverdag. Tønder kommune har de senere år målrettet arbejdet med udvikling og implementering af en fælles kommunal naturfagsstrategi. I arbejdet med udarbejdelse af den kommunale naturfagsstrategi har Tønder kommunes naturfagskoordinator Bettina Brandt fået sparring og vejledning fra NTS-centeret. Hun har bl.a. deltaget i NTS sciencekoordinator-netværk i region Syddanmark. Netværket giver rig mulighed for, at deltagerne kan videndele og blive opdateret på de nyeste tiltag og projekter inden for natur, teknik og sundhed. 17

10 Undervisning og rekruttering Naturfagligt projektforløb Nyheder fra en varm fremtid med DR Brobygnings-events med UU-vejledningen I samarbejde med UU-vejledningen har NTS-center Nordjylland afholdt tre aktivitetsdage på Nordkraft med Naturvidenskab for sjov på programmet. Her kunne eleverne blive klogere på alt fra kemiske forsøg til dyrepasseruddannelsen. Der var helt udsolgt til de tre forskellige workshops, hvor NTS-centeret sammen med Aalborg Universitet og Læreruddannelsen i Aalborg udviklede og bemandede en række naturfaglige workshops, som eleverne kunne besøge. Der Forenklede Fælles Mål 01 NTS-centeret har haft en medarbejder med i arbejdsgruppen til udviklingen af de forenklede Fælles Mål (FFM) for naturfagene. Efterfølgende har hele NTS-centeret inviteret til 7 temamøder over hele landet i efteråret, hvor deltagerne kan få hjælp til implementering af FFM. Målgruppen er lærere i alle naturfagene, og der er opfordret til at deltage med naturfagteams. var masser af aktiviteter og faglighed inden for sundhedsteknologi, bygningsteknologi og biologi. NTS-centeret har desuden igen i år afviklet Elevuniversitetet SKUB i samarbejde med Aalborg Universitet. Her deltog i alt 415 elever fra klasse i klima- og energiworkshops sammen med forskere og studerende. Ved det første møde i Bjerringbro deltog 45 lærere, og der var stor interesse, engagement og ihærdighed i at forstå tankegangen bag FFM. Det er dog også tydeligt, at det kommer til at tage tid at få Fælles Mål 2014 under huden på lærerne. NTS-centeret har på kort tid produceret en film, som fagteams kan bruge som opskrift, når FFM skal genopfriskes i dagligdagen. Evalueringerne viste, at alle er blevet opgraderet og havde en god dag. NTS-centeret søsatte i november 2013 et samarbejdsprojekt mellem Biologiforbundet, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Geografforbundet - med NTS-centeret som den samlende faktor. Projektet skal sætte spot på, hvordan naturfagene kan spille funktionelt sammen i et naturfagligt projektforløb, hvor elevernes naturfaglige læring evalueres. Projektbeskrivelsen findes i meget kort form her, og en nyhed omtaler det her. Projektet ventes at udkomme på NTSnet oktober-november NTS-centeret har i samarbejde med klima- energi- og udviklingsministeriet og DR Skole udviklet undervisningsmaterialer til DR Skoles nye tiltag Nyheder fra en varm fremtid. Klimaændringerne er menneskeskabte, og derfor er det også mennesker, der kan vende udviklingen. Nyheder fra en varm fremtid er et supplerende undervisningsmateriale til undervisningen i bæredygtighed og klimaproblematikker i primært naturfagene og samfundsfag i klasse. Undervisningsmaterialet arbejder målrettet med, at eleverne opnår faglig viden, indsigt og handlekompetence i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger vores tid. NTS-centeret har ligeledes udviklet tværfaglige undervisningsmaterialer til DR Skoles Et sygt fedt liv. Sitet og de tilknyttede aktiviteter giver god mulighed for at arbejde med udvalgte mål fra faghæftet for biologi samt faghæfte 21, der omhandler skolernes obligatoriske emne om sundhed, men det kan også bruges tværfagligt med fx samfundsfag, geografi og idræt. Der er desuden et samarbejde mellem NTS-centerets projekt Geovidenskab og DR Gymnasium om DR-sitets geografitema. Møderne giver: Indblik i de nye Fælles Mål for naturfagene. Afprøvning af praktiske eksempler på, hvad naturfaglige kompetencer er. Introduktion i at omsætte Fælles Mål til tydelige læringsmål for eleverne. Ideer til konkrete læringsaktiviteter til naturfagsundervisningen. Udover de programsatte møder tager NTS-medarbejdere ud og afholder workshops lokalt i kommunerne, hvor der er behov

11 Samarbejder mellem grundskoler og erhvervsuddannelser Forsøg med faglige samarbejder mellem Erhvervsuddannelser og grundskoler er mundet ud i pjecen Samarbejder mellem grundskoler og erhvervsuddannelser med undertitlen Inspiration og erfaringer. Pjecen giver eksempler på de vellykkede samarbejder og giver gode råd til, hvor der kan sættes ind for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det kræver forberedelse og et godt samarbejde at få skoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet. Men det kan lade sig gøre. For eksempel har et godt samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder betydet, at naturvidenskabslinjen nu er større end sprog/samfundslinjen på Dejbjerglund Efterskole. Erfaringerne fra Dejbjerglund indgår i et udredningsprojekt, som NTS-centeret har lavet i samarbejde med Per Daugbjerg, lektor ph.d. på VIA UC. Peer Daugbjerg præsenterede projektet og den tilhørende pjece på Big Bang-konferencen i Vingsted. Den store succes med at få unge ind på gymnasierne er gået ud over håndværksuddannelserne, som er blevet usynlige. Men et samarbejde med grundskolerne kan vise eleverne mulighederne og kompleksiteten i håndværksfagene. Ved at komme ud i et forløb på EUD, hvor de arbejder sammen professionelle, får de et indblik i mulighederne og en større motivation for at søge EUD. Det er mere autentisk, end hvis de kun har været på brobygningsbesøg og fået en pose småkager eller en printplade med lysdioder med hjem, siger Peer Daugbjerg, der understreger, at udredningen fra NTS-centeret er tænkt som inspiration. En række samarbejder landet over viser, at det kan lade sig gøre. Men det kræver en indsats og lang forberedelsestid at få det til at hænge sammen. Det skyldes blandt andet, at det skal tilrettelægges i forhold til EUD-elevernes praktikperioder, hvor de ikke er på skolen. Naturfagslinjen er størst En af de grundskoler, der har haft succes med EUDsamarbejde, er Dejbjerglund Efterskole, hvor man har en 10. klasses naturfagslinje med vægt på det erhvervsfaglige. Det er en fed udvikling - ikke kun for dem, der er med. Det smitter af på karaktererne og på engagementet - både hos eleverne i og udenfor projektet. 9 ud af 24 i år har ændret opfattelse og har valgt naturfaglig retning, fortæller Peter Pilely, der underviser i naturfag på efterskolen. Begejstringen for linjen er smittet, så det nu er den største linje, vi har. Vi har derfor udvidet samarbejdet med flere virksomheder. Første år havde vi to samarbejder, et med HTX og Vestas og et med teknisk skole og maskinfabrikken IPL. I år har vi udvidet virksomhedssamarbejdet med Stoko Plast, Tistrup Mejeri, Global Castings og Herning Hospitals røntgenafdeling. Vi arbejder på at finde deres stærke sider teknisk, praktisk, teoretisk og projektorienteret - hvilken læringsstil passer til et samarbejde. Og vi tager udgangspunkt i fagligt stof, der kan være interessant for eleverne, siger Peter Pilely. Ifølge skoler er forberedelsen af forløbene vigtig for succesen. Forløbene skræddersys, så det hænger sammen med pensum - så er det lettere at få virksomhederne til at være med. Og eleverne forberedes, så de er klædt på til forløbet i virksomheden. Eksempler på grundskoler, der samarbejder med erhvervsuddannelserne Mørkhøj Skole, Gladsaxe/Teknisk Skole Ballerup og Gladsaxe Sdr. Otting Skole, Kolding/Erhvervsskolen Hansen Berg Flakkebjerg Efterskole, Slagelse/Selandia HTX Han Herreder Ungdomsskole, Fjerritslet/EUC Nordvest/Aalborg Universitet TEK 10, Vejle/EUX 20

12 Efteruddannelse 03 Udeskole I Nordjylland har det regionale arbejde været udmøntet i afviklingen af efteruddannelseskurserne, som har kørt hen over hele skoleåret 13/14. I alt 168 lærere deltog på kurserne, hvor indholdet var hhv. opkvalificering af natur/ tekniklærere, udvikling af naturfaglige læseplaner fra klasse samt udvikling af tværfaglig undervisning i naturfagene i klasse. Med den nye skolereform er der kommet fokus på udeskole. Undervisningsministeriet har derfor igangsat projekt Udvikling af udeskole. Allerede nu kan man på NTSnet.dk finde både eksisterende projekter og undervisningsforløb, aktiviteter og gode historier om, hvordan man arbejder med udeskole rundtom i landet. Progression i de naturvidenskabelige fag NTS-centeret har bidraget til en ny rapport, Progression i de naturvidenskabelige fag. Rapporten kan hjælpe lærere og naturfagsteams med at sætte ord på, hvad progression er, blandt andet når det gælder kompetencer og kernefaglighed. Arbejdsgruppen bag rapporten håber, at lærere i de naturvidenskabelige fag vil finde inspiration i rapportens kort over læringspointer til selv at arbejde med progression i naturfagene på deres skoler - og at arbejdet kan være et godt afsæt for den faglige dialog i fagteamet, som kan medvirke til udviklingen af en god naturfaglig kultur på den enkelte skole. Kendetegnende for en god naturfaglig kultur er blandt andet, at fagteamet samarbejder om sammenhæng og progression i de naturvidenskabelige fag, som det udtrykkes afslutningsvist i rapporten. Evalueringen peger på vellykkede kurser med tilfredse kursister, der har fået ny viden og erfaring med at løfte naturfagene på skolerne i fagteams. Desuden skulle kurserne give os viden om, hvorvidt sådanne mindre kurser kan støtte naturfagsudviklingen på skolerne. Det ser ud til, at udbyttet af kurserne hænger meget sammen med, at der etableres et fagteam på skolen, som kan arbejde med den nye viden og følge op på læseplaner eller tværfaglig undervisning. NTS-center Nordjylland har desuden gang i et nyt tiltag. Centeret samler en lang række aktører på naturfagsområdet, herunder læreruddannelse, skolekonsulenter, naturfagsvejledere og uformelle læringsmiljøer, herunder blandt andet Aalborg Zoo og de nordjyske naturvejledere. Formålet er at udvikle fælles efteruddannelsestilbud og kurser til lærere i skolen, så vejen til at arbejde med skolereformens åbne skole og til at styrke naturfagsundervisningen generelt bliver kortere. Studietur til ASE NTS har koordineret studietur til ASE konferencen i England for lærere, koordinatorer, naturfagskonsulenter og -vejledere, forlagsredaktører mv. ASE konferencen afholdes hvert år i januar måned og er Europas største konference og messe for naturfagsundervisning på alle niveauer. Konferencen afholdes hvert år et nyt sted. I januar 2015 afholdes konferencen på universitetet i Reading vest for London. Messen og konferencen arrangeres af organisationen The Association for Science Education, der blev dannet i Sciencebrobygningsnetværk Med baggrund i rapporten Science-brobygning mellem gymnasier og videregående uddannelser har NTScenteret overtaget driften af science-brobygningsnetværket. I netværket samarbejder undervisere på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser om at klæde gymnasieeleverne på til at træffe de rigtige valg. Det sker via møder, arbejdsgrupper og undervisningsforløb. I skrivende stund er der programsat en workshop, og udvikling af en fælles platform for brobygningsforløb, sciencebrobygning.net, er undervejs. 22

13 Udvikling der forandrer Projekt X Projektets ide er at indtænke og afprøve en model for efteruddannelse, som har fokus på netværksdannelse for undervisere på tværs af ungdomsuddannelser og grundskoler. I netværket inddrages bl.a. lokale erhvervsvirksomheder og brugen af events i undervisningen. Projektet skal ydermere understøtte overgangsproblematikker. Projektet fokuserer på forskellige elementer, der alle har til formål at understøtte den naturfaglige udvikling i de enkelte kommuner rettet mod at udvikle en lærerig, engagerende og sammenhængende undervisning i de enkelte kommuners undervisningsinstitutioner med inddragelse af det lokale erhvervsliv. Virksomhedsinvolveringen har været benyttet i det omfang, det har passet ind i de valgte temaer samt været geografisk muligt. Sommetider har virksomhedsdelen været styrende for temaet. Test din skoles sundhed Test din skoles sundhed er blevet til i samarbejde mellem KOSMOS/UC Syddanmark, Region Syddanmark og NTScenteret. Ideen er opstået på baggrund af bl.a. Dansk Na- fysik/kemi, geografi og dansk. I de tre naturfag skal I Test din skoles sundhed indgår fagene biologi, turvidenskabsfestivals masseeksperiment og DCUM s undersøgelse fra Pilotprojektet blev afprøvet i foråret 2014 peraturforhold, støj og bakterier. eleverne i deres klasselokale undersøge luft og tem- i Region Syddanmark. Projektet havde fokus på sundhed og skolernes arbejdsmiljø i region Syddanmark, og 7. og 8. klasserne arbejdede flerfagligt med at lave en slags arbejdsplads- sundhed bliver i dansktimerne brugt til at producere Klassens undersøgelser og viden om indeklima og vurdering af skolen - deres arbejdsplads. en kampagnefilm. I pilotprojektet deltog i alt 40 klasser. Projektet har fået en Til hvert fag er der en lærervejledning, hvori de forskellige undersøgelser og aktiviteter er beskrevet. positiv evaluering fra de deltagende klasser, og de gode erfaringer tænkes videreført i NTS indsats inden for sundhedsundervisning. eleverne på klassetrin for både sundhed, dansk Formålet med projektet er at styrke interessen hos og naturfag på en måde, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. Dertil får lærerne et nyt, spændende og lettilgængeligt undervisningsforløb, som knytter geografi, biologi, fysik/kemi og dansk til emnet sundhed og faghæfte 21. Status for gennemførte og planlagte aktiviteter i projektet I kursusplanlægningen har der været lagt vægt på at koble projektunderstøttende elementer med metodiske og praktiske indslag og derfra koble teoretiske elementer på. Det har vist sig at være vanskeligt at ramme det ønskede fordeling af lærergrupperne, da nogle kommuner ikke har gymnasier eller erhvervsskoler i kommunen. Det har derfor vist sig at være nødvendig med andre fordelingsnøgler eller tværkommunale samarbejder for at få netværket i gang. Projektets fire hjørnesten Inddragelse Efteruddannelse s- af events i tilbud for lærere undervisningen Sammenhængende Styrket læseplaner og lokalt erhvervstilknytning udviklende til undervisningen undervisningsforløb Med udgangspunkt i de kvalitative interviews fra Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, blev projektledelsen gjort opmærksom på, at det var nødvendigt med en koordinator på hver institution. Projektledelse har derfor valgt at frikøbe en koordinator fra hver institution på 4 timer oveni de 23 timer. I efteråret 2013 har der i Svendborg været afholdt 4 kursusgange på hver ca. 4 timer. Hver kursusgang har indeholdt oplæg af både teoretisk og praktisk karakter og med efterfølgende diskussion og netværksplanlægning. Projektets omfang første afprøvningsfase 8 kommuner har været involveret i projektet. 75 undervisere har deltaget i efteruddannelse (25 i Svendborg-gruppen, 20 i Assens-gruppen og 2 x 15 i Aabenraa-gruppen). Fordelingen har været 15 fra gymnasieområdet, 12 fra erhvervsskoleområdet og 48 fra grundskoleområdet. 20 forskellige institutioner har deltaget i projektet. 5 offentlige og private virksomheder har deltaget i projektet. Ca. 750 elever har haft berøring med det samlede projekt

14 Projekt Ung til Ung De unge i grundskole og ungdomsuddannelser skal tidligt Materialet er indsamlet og bearbejdet i et PhD-forløb, som er vælge uddannelsesvej, og med regeringens målsætning om i sin afsluttende fase: flere på videregående uddannelser og hurtigere færdiggørelse, er det at vælge rigtigt blevet endnu mere aktualiseret. Spørgeskemaundersøgelsen - latente klasser i Nordjylland: Spørgeskemaundersøgelsen har kørt på tre generatio- Ung til Ung-projektet har fokuseret på at hjælpe unge, der ner af 2.g ere og 1.hf ere på Morsø, Støvring, Mariagerfjord, står over for at skulle vælge uddannelse, ved at supplere den Aalborghus og Thisted Gymnasium. Der er anvendt en Latent officielle vejledning med en vejledning fra unge, der allerede Class Analysis som en af analysetilgangene til de kvantitative er i gang med ungdomsuddannelse eller videregående ud- data, for at datamine strukturer og relationer i det meget dannelse. omfangsrige datasæt. Vejledningen er omkranset af faglige aktiviteter i de naturvi- Der er opdaget to særskilte klasser på de 5 gymnasier, klas- denskabelige fag og lukker ydermere op for afklaring af de ser der er defineret af forholdet til naturvidenskab; dette går individuelle og personlige barrierer for valg af uddannelse. på tværs af sædvanlige gymnasiale klasseskel og den indre opdeling i gymnasieskolen. Disse klasser er med andre ord 8. klasse-eleverne i grundskolen får smagt på gymnasielivet to forskellige typer af responsmønstre på spørgsmålene vedr. og får svar på alskens spørgsmål, der kan stå i vejen for et naturvidenskab. En egentlig klasseprofil for hvert gymnasium valg på mere sikker grund. vil være en af hovedbestanddelene i den endelige konklusion på Ung-Til-Ung. Denne klasseprofil vil fortælle noget Gymnasieelever, som ikke er klar til at vælge uddannelse, før om særskilte forhold knyttet til hvert enkelt gymnasium og mere uautoriserede spørgsmål er afklaret - for eksempel om hvordan lokale forhold påvirker attituden til naturvidenskab. at flytte hjemmefra, madlavning, SU, kollegieliv, ensomhed, økonomi, studieliv, fritid, lektier osv. - får i Ung til Ung- Interviewundersøgelsen - stereotypernes tyranni: Der Projekt Virk-SOM-Ung Status pr. 16. juni 2014 projektet afmystificeret overgangen mellem uddannelses- er indsamlet gruppeinterviews samtidigt med spørgeske- Projekt Virk-SOM-Ung arbejder for, at flere elever med Etablering af regionale konsulenter. systemerne (fra gymnasierne til AAU og UCN), og dermed maundersøgelse af de tre generationer af unge. Analysen uddannelsesfremmed baggrund kommer i kontakt med Alle STX/HF og HTX i projektet har etableret en koordina- er den unge bedre rustet til at træffe det svære valg af ud- af den kvalitative data er ikke færdig, da denne skal kædes virksomheder, så de gennem mødet med inspirerende job- torfunktion, og koordinatorer er efteruddannet i samar- dannelse. sammen med ovenstående klasseprofil. Men af umiddel- funktioner kan danne forestillinger om et fremtidigt karriere- bejde med NVH. bare fund er de unges beskrivelser af vanskeligheden ved valg. Studier beskriver vigtigheden af netop rollemodeller og Etablering af kontakt mellem virksomheder og gymnasier Projektet er i den afsluttende fase. I efteråret 2014 gennem- at skifte fra en samfundsfaglig/humanistisk student til en virkelighedsnær undervisning, for at unge kan se sig selv i en med henblik på at gennemføre undervisningsforløb og føres endnu en samarbejdsrunde mellem de fem gymnasier naturvidenskabelig. Noget kunne tyde på, at stereotyperne fremtidig karriere. formelle aftaler - gennemsnitligt 4,5 virksomhedskontakter i projektet og studerende fra AAU s naturvidenskabelige vedr. naturvidenskaben og deres betydning for valget af kar- pr. gymnasium. uddannelser. Efterfølgende skal projektet evalueres, og er- riere/valget af fag i gymnasieskolen har en ikke ubetydelig I projektet fokuseres på at etablere de strukturer, der skal Udvikling og evaluering med elever af koncept for pilot- faringerne skal opsamles og konkretiseres, for eksempel i påvirkning på de unges valg. til for at udvikle stærke samspil mellem vejledning, virksom- film i samarbejde mellem NTS-Centeret, Studievalg og skabeloner for samarbejdsaftaler, vejledningskoncepter mv. hedstilknytning og undervisningen på HTX, STX og HF. I pro- COWI. Etablering af yderligere 5 aftaler med virksomheder jektet igangsættes og struktureres virksomhedssamarbejde om optagelse af rollemodelsfilm: Ung til Ung har et omfattende datamateriale om tre 2.g- på de enkelte ungdomsuddannelser. Målet er, at eleverne Aalborg Universitetshospital maskinmester årganges baggrund, vilkår, geografi, interesser og meget fremover oplever et større antal virksomhedssamarbejder i Thisted Kommune biolog mere, indsamlet gennem spørgeskemaer (mere end undervisningen, og derved møder både forskellige jobmulig- Aalborg Universitet forskningsassistent besvarelser) og interviews. heder og fagområder. MAN Diesel Frederikshavn ingeniør Skywatch - ingeniør og iværksætter NTS-centeret er repræsenteret i projektets styregruppe og er Desuden har UCN fundet 3 emner til rollemodeller: Labo- tovholder for vejledningen. rant, Procesteknolog og bygningskonstruktør. Koncept for projektbørs under udvikling

15 I foråret blev der desuden afholdt en netværkstur til Sprogø for både geovidenskabslærere og grundskolelærere på skoler i tilknytning til gymnasier med geovidenskab. For at klæde lærerne fagligt på til faget er der i samarbejde med geografilærerforeningen og fysiklærerforeningen udbudt flere kurser til geovidenskabslærere. Der er også taget fat på virksomhedssamarbejder. I første omgang er der opbygget et samarbejde med Mærsk om udvikling af besøgsordning, og flere virksomhedssamarbejder er på vej. Der er desuden indgået et tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum om et samarbejde om formidling af geoviden - både rettet mod grundskolen og gymnasiet. Institut for naturfagenes didaktik (IND) har i samarbejde med NTS-centeret udarbejdet rapporten Geovidenskab på vej, der påpeger en lang række af de fordele og ulemper, der ligger i fagkombinationen geovidenskab. Rapporten indeholder også forslag til, hvordan udfordringerne kan håndteres. Rapporten ligger på ntsnet.dk/geovidenskab. I forbindelse med inddragelse af folkeskoler som fødekilde til geovidenskabslinjer er der igangsat et samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum om at udvikle tilbud til grundskolen, som bygger på rollemodeller inden for geologi. Grundskoleforløbet skal afprøves fra november/december. Der arbejdes desuden videre med at få udskolingselever til at arbejde med lokale geotoper i samarbejde med det lokale STX/HTX. Indsatsområder og mål Skematisering af hvilke vidensressourcer (personer/institutioner/portaler/kurser m.m.) hhv. grundskolelærerne, gymnasielærerne og EUD-lærere benytter sig af. Skematisering af hvilken viden og erfaring der bliver delt på grundskoler, gymnasier og EUD. Skematisering af hvilken viden og erfaring der bliver efterspurgt på grundskoler, gymnasier og EUD. Skematisering af hvordan (hvilke processer og indsatser/aktiviteter) værdifuld viden bliver delt. Skematisering af hvilke kriterier der skal være opfyldt for en relevant videndeling og erfaringsudveksling på grundskole-, gymnasie- og EUD-niveau. Beskrivelse af hvilke strukturer, der med fordel kunne involveres i en fremadrettet og optimeret videndeling imellem lærerne på grundskole, gymnasium- og EUD-niveau. Afprøvede modeller for en optimal videndelingsproces på grundskole-, gymnasium- og EUD-niveau med involvering af de vigtigste aktører og med hensyn til eksisterende samarbejdsstrukturer. Vejledningsmateriale til fagpersoner, der faciliterer og leder videndelingen i hensigtsmæssige formater i form af workshops, guides e.l. Geovidenskab Endvidere er muligheden for dispensation til at lave tværfaglige afgangsprøver i udskolingen med fokus på geovidenskab blevet undersøgt, og umiddelbart virker det, som om der er gode muligheder. Kursustilbud i geovidenskab til udskolingen er oprettet og udbydes nu til afholdelse i efteråret 2015 i CFU Sjællands regi. Faget geovidenskab har fået godt fat. 31 gymnasier udbyder nu geovidenskab, og 11 gymnasier har oprettet faget. I NTS-centerets regi er gennemført tre ture til Norge med alle de elever, der startede geovidenskab i januar Turene har medført en del presseomtale og er blevet brugt af de deltagende skoler til promovering af faget. På ntsnet.dk/geovidenskab ligger et stort antal undervisningsmaterialer til fri afbenyttelse, ligesom der er både film, foldere, plakater og en avis om geovidenskab. Arbejdet er påbegyndt med at koble de nye fælles mål (FFM) for geografi og fysik/kemi med geovidenskab i udskolingen og evt. konkretisere med eksempler på læringsmål ved arbejdet med geotoper generelt

16 Scientix NTS-centeret er national partner i det europæiske netværk Scientix. Gennem netværket er der etableret kontakt til lignende organisationer i de 28 lande, som aktuelt er medlem af netværket med det formål at udveksle erfaringer og ideer til initiativer og projekter. Udvalgte danske projekter og læringsressourcer er præsenteret på såvel den fælles europæiske platform scientix.eu som ved netværksmøder for de deltagende organisationer. Der er desuden indgået aftale om, at Scientix bidrager til afholdelsen af Big Bang Projekt videndeling Region Syddanmark har i samarbejde med bl.a. NTS-centeret udviklet forskellige former for undervisningsprodukter i projekterne X og Syd, som ligger tilgængelig på ntsnet.dk og vejetilviden.dk. Det er dog en udfordring at få denne viden forankret på de respektive institutioner, dvs. at få lærerne til at gøre brug af den. Dette projekt skal understøtte formidlingen og forankringen af disse produkter, sådan at flere lærere involverer produkterne eller dele af dem i deres undervisning. Med andre ord, den eksisterende viden skal bringes i spil. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at underviserne primært deler viden med en lille håndfuld kollegaer. Men samtidig deltager alle underviserne også i en lang række fagteams, faggrupper eller faglige netværk. Alle oplever at deltage i grupper, hvor de finder udbyttet af videndelingen for ringe. Det er en frustration at sidde med gode kolleger og så alligevel ikke rigtigt komme nogen vegne, fordi tiden bliver brugt forkert. ESA-astronaut NTS-centeret er projektholder og Naturvidenskabernes Hus er projektleder. Projektet har en styregruppe med repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er bevillingsgiver, og NTS og NVH samt DTU Space, der er webredaktør på projektets hjemmeside, esa-astronaut.dk. Derudover er Videnskab.dk, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet partnere i projektet. Der er igangsat markedsføring af robotkonkurrencen og rekruttering af skoler til konkurrencen. Målet er, at 10 danske hold deltager i konkurrencen. 9 hold fra hele Europa inviteres til den afsluttende finale i Holland i oktober LEGO-konkurrencen planlægges i tæt samarbejde med ESA, og ESA har rettet henvendelse til LEGO ang. deres evt. støtte til konkurrencen. Der er etableret kontakt til alle større, danske aktører inden for formidling af naturvidenskab, og der er bl.a. planlagt en Space Challenge i forbindelse med Unge Forskere 2015 samt et Space-spor på Big Bang-konferencen Derudover har Andreas Mogensen deltaget i Science i Forum, og hans deltagelse planlægges ved arrangementer på flere science centre. Der er udarbejdet en projektansøgning med deltagelse af 15 partnere bl.a. science centre og DR skole og med et budget på 6,5 mio. kroner. Ansøgningen er indsendt til en række fonde, og der forventes svar primo oktober. Der er etableret en hjemmeside, esa-astronaut.dk, som formidler nyheder og undervisningsaktiviteter omkring dansk rumfart og Andreas Mogensens mission. Hjemmesiden er integreret i NTSnet. Herudover er der gennemført PR-aktiviteter i forbindelse med lancering af konkurrence om navnet på missionen og missionens logo. Der er desuden (ultimo juni 2014) dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at tilføre projektet ekstra midler (ca kr.) frem til 1. oktober Dette skal sikre timer til PR-aktiviteter omkring missionen

17 Webantologien - nyt til de lærerstuderende 03 Professionshøjskolernes Naturfagsnetværk UC NatNet har i samarbejde med Læreruddannelserne ved professionshøjskolerne og NTS-centeret udviklet en open access portal med naturfagsdidaktiske artikler som kan bruges af lærerstuderende, lærere og andre interesserede i naturfagsdidaktik. Ambitionen er at skabe en vidensplatform med nyeste viden om naturfagsdidaktik som lærerstuderende kan bruge i deres uddannelse. fra det naturfagsdidaktiske miljø idanmarkk siden juni 2013 arbejdet på at skrive artiklerne. 14 artikler er færdige. De kan hentes på portalen I løbet af efteråret 2014 kommer flere artikler til. UBU - Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Med udgangspunkt i de etablerede samarbejder omkring Friluftsrådets program Grønt Flag Grøn Skole, Naturvidenskabernes Hus skole-virksomhedssamarbejder og EMU - Danmarks Læringsportal har NTS-centeret sammen med parterne udbygget partnerskabet omkring en indsats for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), først gennem projektet UBU 2013 og efterfølgende UBU I projektet skabes for det første mulighed for, at de eksisterende UBU-projekter kan fortsætte, hvilket vil sige at programmerne Grønt Flag Grøn Skole, Grønt Flag Grønt Gymnasium, Grønne Spirer og Jet-net.dk understøttes og udvikles, så der udvikles flere tilbud til stadigt flere brugere. For det andet skabes der i forlængelse heraf nye initiativer inden for partnerskabet, hvilket på den ene side skaber øget videndeling og anvendelse af hinandens udviklede viden i egne projekter, og på den anden side medfører det tværgående samarbejder inden for partnerkredsen - også med inddragelse af andre aktører. Endelig har partnerskabet sat gang i udvikling af en række konkrete inspirations- og undervisningsmaterialer til brug for skoler, ungdomsuddannelser og især lærer- og pædagoguddannelser. Helt konkret udvikles der undervisningstilbud og kurser til skoler og gymnasier, både i form af fulde undervisningsforløb til gratis download og anvendelse og i form af inspirationskurser for lærerne. I UBU 2013-projektet kom der for alvor gang i udviklingen af UBU-tiltag inden for erhvervsuddannelserne, hvilket har resulteret, i at der er udviklet konkrete undervisningstilbud, der kan implementeres direkte inden for EUD-reformens rammer, ligesom EUX-uddannelserne også har fået konkrete undervisningsmaterialer omkring UBU. Gennem 2014 og ind i 2015 arbejdes der på at videreudvikle og udbrede disse undervisningsmaterialer og inspirationskurser, så flere og flere uddannelsesinstitutioner tilbyder deres elever kompetencer til at imødegå de kriser omkring klima, ressourcer og fødevarer mm., vi i disse år oplever. Her har vi brug for kompetente unge til at skabe nye løsninger på en lang række problemstillinger, der springer ud af kriserne. Portalen er en webantologi med artikler der introducerer til det naturfagsdidaktiske felt.i webantologien findes korte artikler om naturfagsdidaktiske temaer suppleret med links, inspirationsmateriale eller videoklip. Artiklerne er oversigtsartikler om forskellige naturfagsdidaktiske temaer, der åbner feltet. De refererer til både nyeste forsknings- og udviklingsbaserede viden samt praksissituationer. Artiklerne er letlæselige og længden er afpasset, så man kan læse dem på ½ time. Artiklerne er skrevet af nogle af Danmarks førende eksperter indenfor det naturfagsdidaktiske felt. Konkret har 23 forfattere Biophilia Nordisk Ministerråds projekt Biophilia, som NTS forankrer i Danmark, er etableret i Nordjylland, idet vi sammen med Læreruddannelsen i Nordjylland har planlagt, at det forankres ind i læreruddannelsen, og materialet afprøves i forbindelse med praktikforløb i 4.- eller 5.-klasser. Der etableret en projektgruppe omkring indsatsen i Danmark. NTS-centeret i gruppen og kommer i første omgang til at fokusere på brobygningselementet i projektet, kaldet Biophilia Kunskabståget Det Nordiske Kunskabståg. I Kunskapståget forbindes almen dannelse, samarbejde mellem forskellige uddannelsestrin, kommuner og arbejdsliv samtidig med at unges interesse for forskning og universitetsuddannelse vækkes. Kunskapståget bygger på Universitetståget som Islands Universitet har udviklet i løbet af de seneste år. Konkret drager Marianne til Island i slutningen af august for at sætte sig ind i konceptet

18 Algeinnovationsværksted til gymnasierne 02 NTS-center Øst Vordingborg og Grønt Center i Holeby på Lolland har i fællesskab fået godkendt projekt Algeinnovationsværksted hos Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter. Grønt Center har gennem en 3-årig periode gennemført et forskningsprojekt med det formål at afdække algers anvendelighed til spildevandsrensning, energiproduktion, proteinproduktion samt højværdistoffer (enzymer mm.), og de er interesserede i at udbrede viden og erfaringer fra projektet. Det er Grønt Center, der er projektansøger, og udover NTScenteret er CELF (Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster), og BLF (Business Lolland-Falster) partnere. NTS-centerets rolle i projektet er at finansiere udvikling af undervisningsforløb og -materialer, mens CELF stiller htx-elever og undervisere til rådighed, og BLF sørger for markedsføring. I forbindelse med anvendelse af de udviklede undervisningsmaterialer forpligter Grønt Center sig til at vedligeholde egnede algekulturer, der via CFU s distributionssystem kan sendes rundt i Region Sjælland. Det er tanken, at lærere kan bestille prøver via CFU s udlånssystem og gratis hente undervisningsmaterialer på NTSnet. Grønt Center afholder tre til fire algeinnovationsdage, hvor grundskole- og ungdomsuddannelseselever inviteres til Holeby for at se faciliteterne og prøve laboratorierne. Grønt Center deltager også i Forskningens Døgn næste forår. Der dyrkes alger på Teknisk Gymnasium LF Under en blå himmel og i højt solskinsvejr blev der sat algedyrkningsudstyr op på Teknisk Gymnasium Lolland-Falster den 27. august af procesingeniør Jørgen E. Boelsmand fra Grønt Center. I samarbejde med 12 bioteknologielever og deres lærer blev der tilsat 12 liter algestartekultur til vandet i dyrkningskarret. Bioteknologilærer Ivar Dencker kunne rapportere, at eleverne var i gang med at måle på algerne efter Jørgens mange og gode instrukser allerede dagen efter. Torsdag den 4. september fik bioteknologieleverne mulighed for at lære mere om at analysere på deres egne algekultur og om høstteknik. Det skete på den første af i alt 4 værkstedsdage i projektet. Værkstedsdagen blev afholdt på Grønt Center i Holeby, og dagen bød på flere lærerige aktiviteter for de ca. 100 elever på naturvidenskabelige fag, som deltog fra HTX Nykøbing F. som led i deres undervisning. Kilde: Grønt Center CUN - Center for Udvikling af Naturfagene Københavns Universitet/Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) og NTS-centeret har sammen etableret CUN, som har til formål at sikre og videreudvikle kvaliteten af danske naturfaglige udviklingsprojekter. Formålet med centret er at sikre og videreudvikle kvaliteten af danske naturfaglige udviklingsprojekter. Opfyldelsen af formålet søger centret gennemført ved: At opbygge kompetencer inden for design, gennemførelse og evaluering af naturfaglige projekter. At indhente og udvikle den nyeste og mest relevante forsknings- og praksisviden fra Danmark og udlandet - og at stille denne viden til rådighed for interesserede parter. At indgå som vejledere, evaluatorer og undervisere i projekter på skoler og i samarbejde med lærere, skoleledelser og forvaltninger

19 Jeg er her for at få inspiration til at styrke undervisningen, og bevægelse kan gøre undervisningen mere spændende og give bedre læring. Og man kan sagtens lave meget af det, vi har set. Og så er det grundlæggende et godt redskab at blive bevidst om de forskellige former for bevægelse i undervisningen. Vi har været tre af sted til Big Bang-konferencen, og det har været rigtig godt, fordi vi har forskellige faglige vinkler og arbejder sammen. Vi har mødt andre og delt erfaringer, for eksempel har vi fået ideer til brobygning fra Faaborg Gymnasium, og vi har skabt kontakter til udskolingen - det er meget relevant. Big Bang - Solveig Uhrenholt Bigum, Vesthimmerlands Gymnasium Temamøde om bevægelse i undervisningen - Sune Boye Riis fra Lynge Skole Det her er et godt sted at komme på forkant med udviklingen, og det skal jeg hjem og fortælle om til min kolleger. Jeg har suget gode tilbud til mig og skabt netværk. Nu hvor vi står over for noget helt nyt med skolereformen, er det glædeligt, at Københavns Kommune poster flere penge i skoletjenesten. Forhåbentlig bliver det ved. Jeg har fået så meget input og så mange ideer til hands on-undervisning - alt det jeg er gået efter som nyuddannet lærer. Både til bevægelse i undervisningen og til materialer, planlægning og forløb. Og jeg har fået inspiration til at tænke som børnene, så det ikke bliver så firkantet. Big Bang - Eva Andersen, Vestermose Natur- og Idrætsfriskole Science Fair i Zoo - Snerle Jannsen, Gerbrandtskolen Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Søtorvet 5, 3. th 1371 København K Tlf kontakt@nts-centeret.dk