ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013

Transkript

1 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil tla@langeanalyser.dk Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf.: Mail: kontor@ffd.dk 2

2 INDHOLD INDLEDNING... 4 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK... 5 HØJSKOLERNES AKTIVITET... 7 Aktivitet Udvikling i aktiviteten på lange og korte kurser ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (OVER 12 UGER) Køns- og aldersfordeling hos elever på lange kurser Uddannelsesbaggrund hos elever på lange kurser KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) Køns- og aldersfordeling hos kursister på korte kurser Uddannelsesbaggrund hos kursister på korte og mellemlange kurser ANDEL AF BEFOLKNINGEN, DER TAGER PÅ HØJSKOLE Andel af befolkningen på lange højskolekurser Andel af befolkningen på korte og mellemlange højskolekurser

3 INDLEDNING Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) ønsker med denne årsstatistik at samle og udbrede viden om aktiviteter, samt elever og kursister ved de danske højskoler. Årsstatistikken er udarbejdet af Lange Analyser. FFD har sammen med Lange Analyser udvalgt de emner, der er omfattet af årsstatikken. PERIODE Statistikken er udarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen af registreringer af højskolekurser og -forløb vedr. skoleåret 2011/12. Statistikken omfatter skoleårene fra 2001/02 til 2011/12. For skoleåret 2011/12 er der for første gang indsamlet personregistreringer for kursister ved korte kurser på højskolerne. Statistikken indeholder for skoleåret 2011/12 kursiststatistik for de korte kurser. KILDER Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra FFD og Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. højskolernes tilskudsudløsende aktiviteter, samt data fra UNI-C og Danmarks Statistik vedr. de deltagende elever og kursister. 1 I alle tilfælde anvendes totaltællinger af den samlede aktivitet ved højskolerne. INDHOLD Årsstatistikken søger at samle og tilgængeliggøre officielle og registermæssigt tilgængelige informationer om højskoleudbud og -aktivitet, samt elever og kursister ved højskolerne. Et delfokus i statistikken er højskolernes rolle som institutioner for både dannelse og uddannelse. I statistikken indgår elevernes aktuelle uddannelsessituation ved højskolekursets start (fx afbrudt ungdomsuddannelse eller ny student). For at vurdere højskolernes udbredelse, opgøres det med en tværsnitsberegning, hvor stor en andel af befolkningen, der i løbet af et liv tager på korte og mellemlange højskolekurser henholdsvis på lange højskoleophold. I statistikken bruges betegnelsen årselever. En årselev er et beregningsteknisk udtryk for, at et antal elever har været på højskole i sammenlagt 40 uger. En beregnet årselev vil således oftest dække over et større antal cpr-numre. Når der ses på de lange kurser, kan man som tommelfingerregel gange årselevtallet med 2 for at estimere antallet af personer, idet et lange højskoleophold i gennemsnit er på ca. 20 uger. 1) Da der er diskrepans især i de historiske år mellem aktivitetsopgørelserne fra ministeriet og elev- og kursistaktiviteten registreret af UNI-C/Danmarks Statistik, opretholdes denne kildemæssige sondring i hele statistikken. 4

4 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK Der er i dag 67 folke- og ungdomshøjskoler, der udbyder korte og lange højskolekurser i Danmark. 2 Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.. De 67 højskoler inddeles i syv forskellige højskoletyper. Knapt halvdelen af højskolerne i Danmark kategoriseres som havende en almen eller grundtvigsk profil, mens antallet af fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler til sammen udgør mere end en tredjedel. 14 højskoler fordeler sig på de øvrige fire højskolekategorier. I skoleåret 2011/12 var fordelingen som angivet nedenfor. Højskolerne udbyder både lange og korte kurser 29 ALMENE OG 6 GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER De almene og grundtvigske højskoler er traditionelle folkehøjskoler med alment dannelsesfokus og flere faglinjer, der kan udvælges for sig eller kombineres. De i alt 29 højskoler i denne gruppe omfatter landets ældste og mest traditionsrige højskoler. 14 FAGSPECIALISEREDE HØJSKOLER På de fagspecialiserede højskoler specialiseres i et enkelt fagområde, fx musik, drama, kunst, performance, mad el. lign. Højskolerne er typisk oprettet som fagspecialiserede eller har ændret profil til at have speciale i et fagområde inden for de seneste årtier. 10 GYMNASTIK-, SPORTS- OG IDRÆTSHØJSKOLER De 10 gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler udbyder, som navnet fortæller, kurser med gymnastisk, sportsligt og idrætsfagligt indhold. Der udbydes lange kurser og kun relativt få korte kurser. 6 kristne eller spirituelle højskoler. De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. KRISTNE ELLER SPIRITUELLE HØJSKOLER De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. 3 LIVSSTILSHØJSKOLER ne er folkehøjskoler, som har fokus på kost, motion og personlig udvikling. 2 UNGDOMSHØJSKOLER (16-19 ÅR) To almene folkehøjskoler er med en aldersmæssig særstatus i højskoleloven rettet til unge årige. Elever skal være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 19 år ved højskoleopholdets begyndelse. 3 SENIORHØJSKOLER Seniorhøjskolerne består af tre folkehøjskoler, som med en særstatus i højskoleloven er målrettet et ældre publikum og har lov til alene at arrangere korte kurser hele året. 2) Hertil kommer Jaruplund syd for grænsen og Nordiska folkhögskolan i Sverige, der ligeledes er medlemmer af FFD. 5

5 Højskolerne 2013 Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler FIGUR 1 - HØJSKOLER I DANMARK FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Vrå Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler kop Bornholms Højskole Mariager Høj- & Efterskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals højskole for design og håndarbejde Krabbesholm Højskole Livstilshøjskolen Vrå Højskole Gudum Gymnastik- og Den Skandinaviske Designhøjskole Nordjyllands Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Djursland Hadsten Højskole Rønde Folkehøjskole Højskolen på Kalø Højskolen Performers House Aalborg Sportshøjskole Egå Ungdomshøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Silkeborg Højskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole Idrætsskolerne Ikast Vestjyllands Højskole Ry Højskole Den Internationale Højskole Familiehøjskolen Skærgården Testrup Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Krogerup Højskole Brande Højskole Odder Højskole Pensionisthøjskolen Rude Strand Grundtvigs Højskole Bornholms Egmont Højskolen Luthersk Missionsforenings Højskole Frederiksborg Højskole Den Rytmiske Højskole Mariager Høj- & Efterskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Skals højskole for design og håndarbejde Kunsthøjskolen Krabbesholm Højskole Brandbjerg Højskole på Holbæk Slot Borups Højskole Den Skandinaviske Engelsholm Designhøjskole Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Ladegård Seniorhøjskolen Nr. Nissum Livstilshøjskolen Gudum Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Børkop Højskole Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Djursland Nordfyns Folkehøjskole Hadsten Højskole Rønde Folkehøjskole Højskolen Snoghøj Askov Højskole Højskolen Brenderup Folkehøjskole Kolding på Kalø Højskolen Performers House Egå Ungdomshøjskole Internationale Højskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Silkeborg Højskole Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole Idrætsskolerne Ikast Ungdomshøjskolen ved Ribe Ry Højskole Den Internationale Højskole Vestjyllands Højskole Ryslinge Højskole Familiehøjskolen Skærgården Testrup Højskole Højskolen Musik for og bevidsthedsudvikling Teaterhøjskolen i Rørvig Krogerup Skolerne Højskole i Oure Brande Højskole Odder Højskole Pensionisthøjskolen Rude Strand Grundtvigs Højskole Sport & Performance Idrætshøjskolen Bosei Egmont Højskolen Luthersk Løgumkloster Missionsforenings Højskole Højskole Frederiksborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Højskolen Den Rytmiske Østersøen Højskole Teaterhøjskolen Rødkilde Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Kunsthøjskolen Kunsthøjskolen på Ærø, Brandbjerg Højskole Idrætshøjskolen i Sønderborg på Holbæk Slot Vester Møllegaard Borups Højskole To højskoler, der er medlemmer af FFD, er Engelsholm Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Rønshoved Ladegård Højskole ikke med på kortet og er heller ikke med i Børkop Højskole Nordfyns Folkehøjskole statistikken.dette gælder Jaruplund i Slesvig og Højskolen Snoghøj Pensionist-Højskolen Marielyst Nordiska folkhögskolan i Kungälvder, Askov der Højskole ikke er Brenderup Folkehøjskole omfattet af Danmarks Statstiks dataindsamling Kolding Internationale Højskole vedr. elev- og kursistaktivitet. Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Ungdomshøjskolen ved Ribe kop Musik og Teaterhøjskolen Ryslinge Højskole Skolerne i Oure Idrætshøjskolen Bosei 6

6 HØJSKOLERNES AKTIVITET AKTIVITETSKATEGORIER: LANGE KURSER: Lange kurser mindst 12 uger MELL. KURSER: Mellemlange kurser 2-11 uger KORTE KURSER: Korte kurser under 2 uger AKTIVITET 2012 De 67 danske højskoler i FFD havde i skoleåret 2011/12 en samlet kursusaktivitet på årselever (åe), fordelt på korte, mellemlange og lange kurser, samt elever under aktivering. Der er klart mest årselevsaktivitet på de lange kurser af mindst 12 ugers varighed. Aktiviteten på de korte kurser af op til to ugers varighed og den blandede grupper af kurser med varighed mellem 2 og 11 uger udgør til sammen ca. 22 % af den samlede kursusaktivitet. Elever uden ungdomsuddannelser, kostelever under 18 og elever fra eksterne kompetencegivende uddannelser udløser tillige tillægstakster for i alt 771 årselever. Samlet set udbetaltes fra stat og kommuner tilskud til højskolerne for årselever. AKTIV.: Unge under aktiveringsindsats U18: Elever under 18 år på ungdomshøjskole FIGUR 2 - TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET (ÅRSELEVER) FORDELT PÅ AKTIVITETSTYPER UU M/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (m. mentorstøtte) UU U/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (u. mentorstøtte) EKST.: Elever ved eksterne kompetencegivende uddannelser * 271 * * 4 * Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Aktiv U18 UU m/m UU u/m Ekst. Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/2012. *) Udgør en del af aktiviten på Lange kurser 7

7 Den samlede årslevsaktivitet fordeler sig på de syv højskoletyper som vist i figur 3. I skoleåret 2011/12 var der årselever (43 %) på de almene og grundtvigske højskoler, årselever (22 %) på gymnastik-, sportsog idrætshøjskoler, 965 årselever (19 %) på fagspecialiserede højskoler, 284 årselever (6 %) på kristne eller spirituelle højskoler og 227 årselever (4 %) på livsstilshøjskoler. Henholdsvis 192 (4 %) og 144 (3 %) årselever gik på senior- og ungdomshøjskoler. FIGUR 3 - SAMLET ÅRSELEVAKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Ungdomshøjskoler (16-19 år) 144 Seniorhøjskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/ Der er væsentlig variation i den gennemsnitlige aktivitet for højskolerne i de syv højskoletyper. Relativt størst er gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, der i gennemsnit i skoleåret 2011/12 havde 111 årselever. Det er mere end dobbelt så meget, som på de kristne eller spirituelle højskoler, hvor gennemsnitsaktivitet i 2011/12 kun var 47 årselever. For de øvrige højskoletyper, var gennemsnitsaktiviteten mellem 64 og 75 årselever. Se figur 4. FIGUR 4 - GENNEMSNITLIG ÅRSELEVAKTIVITET PÅ HØJSKOLER I DE SYV HØJSKOLETYPER 47 Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 111 I alt 76 Kilde: Egne beregninger på data fra højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/

8 To tredjedele af den samlede tilskudsgivende aktivitet udgøres af de lange kurser (min. 12 uger). Kortere kurser andrager til sammen 22 % af aktiviteten, mens unge under aktivering udgør 2 %. Tillægstaksering af elever uden ungdomsuddannelse og elevstøtte til kostelever u. 18 år bliver samlet set til 15 % af den samlede tilskudsgivende aktivitet. På enkelte højskoletyper ser billedet anderledes ud. Figur 5 viser den tilskudsgivende aktivitet fordelt på de syv højskoletyper og for højskolerne samlet. FIGUR 5 - FORDELING AF TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Aktiv U18 UU m/m UU u/m Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler På ungdomshøjskolerne udgør tillægstaksterne for unge uden ungdomsuddannelse og elevstøtte til unge under 18 over halvdelen af tilskudsgrundlaget. Og på seniorhøjskolerne er der kun korte og mellemlange kurser. På livsstilshøjskolerne er der få på korte kurser (under 2 uger), mens en relativt stor andel (7 %) er under aktivering. I alt Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/ % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 9

9 UDVIKLING I AKTIVITETEN PÅ LANGE OG KORTE KURSER Der findes sammenlignelige tal for årselevaktiviteten på højskolerne fra skoleåret 1997/98. Udviklingen er vist i figur 6. FIGUR 6 - UDVIKLINGEN I ANTAL ÅRSELEVER PÅ LANGE OG KORTE KURSER Lange kurser (o. 12 uger) Korte kurser (u. 2 uger) Figuren viser, at aktiviteten på de lange kurser i 1997/98 var på årselever, hvilket er højere end noget senere år i opgørelsen. Aktiviteten på de lange kurser faldt frem til 2004/05, hvor der kun var årselever. Siden 2004/05 er aktiviteten på de lange kurser år for år steget støt til de årselever i 2011/ / / / / / / / /12 Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 1997/ /12. Udviklingen i de korte kurser har i den samme periode været den omvendte: Fra et udgangspunkt med 602 årselever i 1997/98 er aktiviteten steget i løbet af de efterfølgende 10 år. Efter at have toppet med 930 årselever i 2007/08 er aktiviteten på de korte kurser faldet til 735 i 2011/12. FIGUR 7 ANTAL ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Seniorhøjskoler 0 Ungdomshøjskoler I skoleåret 2011/2012 nåede antallet af kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere) op på Kursisterne fordeler sig på seks højskoletyper som vist i figur 7. Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 10

10 ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (OVER 12 UGER) KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER Der er flere kvinder end mænd, der tager på højskole. Og på de lange kurser er der flest unge elever. I 2011/12 var 57 % af eleverne kvinder, mens mændene udgjorde 43 %. Og totalt set var 75 % af eleverne under 25 år. Figur 8 viser den samlede køns- og aldersfordelingen hos eleverne på lange kurser i skoleåret 2011/12. Kønsforskellen er mest udtalt på livsstilhøjskolerne, hvis kurser synligt har størst tiltrækning på kvindelige kursister. Her var der i 2011/12 73 % kvinder, mens mænd udgjorde 27 %. På gymnastisk-, sports- og idrætshøjskoler var der i 2011/12 flest mænd, nemlig 51 %, mens der var 49 % kvinder. På de almene og grundtvigske, kristne eller spirituelle, fagspecialiserede højskoler og ungdomshøjskolerne ligger kønsfordelingen tæt på landsgennemsnittet for lange kurser. FIGUR 8 - KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover år år år år år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 9 - KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Mænd Kvinder Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler 51 % 49 % Ungdomshøjskoler 45 % 55 % 45 % 55 % 42 % 58 % 41 % 59 % 27 % 73 % I alt 43 % 57 % 0 % 50 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 11

11 Kønsforskellen er mest udtalt på livsstilhøjskolerne, hvis kurser synligt har størst tiltrækning på kvindelige kursister. Her var der i 2011/12 73 % kvinder, mens mænd udgjorde 27 %. FIGUR 9 - KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Mænd Kvinder Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler 51 % 49 % Ungdomshøjskoler 45 % 55 % På gymnastisk-, sports- og idrætshøjskoler var der i 2011/12 flest mænd, nemlig 51 %, mens der var 49 % kvinder. 45 % 42 % 55 % 58 % 41 % 59 % På de almene og grundtvigske, kristne eller spirituelle, fagspecialiserede højskoler og ungdomshøjskolerne ligger kønsfordelingen tæt på landsgennemsnittet for lange kurser. I gennemsnit var 3 ud af 4 elever på de lange kurser i 2011/12 under 25 år gamle, mens kun 6 % af eleverne var mere end 50 år gamle. Aldersprofilerne på de lange kurser viser imidlertid stor variation højskoletyperne imellem. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er andelen under 25 år på 92 %. På de fagspecialiserede højskoler er tallet 83 %, på almene og grundtvigske højskoler 79 %. På de kristne eller spirituelle højskoler og på livsstilhøjskolerne er profilen markant anderledes. Her er kun hhv. 37 % og 26 % under 25 år, mens ca. 30 % er fyldt 50 år. 27 % 73 % I alt 43 % 57 % 0 % 50 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 10 - ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Under 20 år år år år 60 år og derover Ungdomshøjskoler 13 % 100 % 66 % 19 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 11 % 81 % 8 % 11 % 72 % 14 % 5 % 21 % 44 % 15 % 16 % 3 % 34 % 34 % 14 % 16 % I alt 13 % 62 % 18 % 3 % 3 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 12

12 UDDANNELSESBAGGRUND HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER Uddannelsesbaggrunden for eleverne ved de lange kurser varierer markant med højskoletypen. På kristne eller spirituelle højskoler og livsstilshøjskolerne tiltrækkes især lidt ældre elever med færdiggjort faglærte og videregående uddannelser. På almene og grundtvigske højskoler, de fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne kommer mange elever, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse, men endnu ikke er påbegyndt en videregående uddannelse. På ungdomshøjskolerne går elever uden uddannelse, med afbrudt uddannelse og elever, der er på højskole som led i forberedende eller kompetencegivende uddannelser. FIGUR 11 - UDDANNELSESFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER 45 % 8 % 3 % 7 % 2 % 35 % 21 % 23 % 2 % 19 % 25 % 10 % 52 % 5 % 4 % 19 % 15 % 27 % 15 % 29 % 3 % 7 % 19 % Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 5 % 56 % 13 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 18 % 3 % 1 % 28 % 5 % 7 % Ungdomshøjskoler (16-19 år) 69 % 44 % Alle højskoler 5 % 6 % 6 % 31 % 8 % Igangv. udd. Fuldf. videreg. udd. Fuldf. gymn. udd Fuldf. erhv. udd. Afbr. udd. Ingen/ukendt udd. 13

13 KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) Der var i skoleåret 2011/ kursister på højskolernes korte og mellemlange kurser. Kursisterne fordelte sig på de syv højskoletyper, som angivet i figur 12. KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE KURSER Også på de korte kurser er der markant flere kvinder end mænd. I 2011/12 var kun 28 % mænd, mens 72 % var kvinder. Og langt flest kursister var fyldt 60 år. FIGUR 12 - ANTAL KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER Ungdomshøjskoler (16-19) Kristne eller spirituelle højskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Seniorhøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 13 - KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover Figur 13 viser den samlede køns- og alderssammensætning hos kursister på de korte kurser år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Mænd Data Kvinder for 2011/12. 14

14 På samtlige højskoletyper var der i 2011/12 flere kvinder end mænd. Relativt færrest mænd var der på livsstilshøjskolerne (19 %) efterfulgt af seniorhøjskolerne (24 %), mens der var relativt flest mænd på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne (37 %). FIGUR 14 - KØNSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler Ungdomshøjskoler 28 % 27 % 37 % Mænd Kvinder 72 % 73 % 63 % De korte kurser tiltrækker mange midaldrende og ældre kursister. I 2011/12 var 3 af 4 kursister således mindst 50 år. 62 % var fyldt 60 år. Kun 6 % var under 25 år. Seniorhøjskoler 26 % 25 % 24 % 19 % 74 % 75 % 76 % 81 % Ældste kursistsammensætning findes på seniorhøjskolerne, men også på de korte kurser, der udbydes af ungdomshøjskoler og almene og grundtvigske højskoler er der en meget stor andel (76 %) af kursisterne, der er mindst 50 år gamle. I alt 28 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/ % 0 % 50 % 100 % FIGUR 15 - ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER På livsstilshøjskolerne er 53 % fyldt 50 år, mens 47 % fordeler sig på unge under 25 år og voksne på år. Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler 7 % 5 % 7 % 17 % 19 % 28 % Under 25 år år år 60 år og derover 97 % 11 % 65 % 13 % 63 % 16 % 49 % På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der lige mange under og over 50 år, og hele 17 % af kursisterne på de korte kurser på disse højskoler er unge under 25 år. 7 % 26 % 8 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 17 % I alt 6 % 19 % 22 % 39 % 33 % 12 % 45 % 20 % 33 % 17 % 32 % 62 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/12. 15

15 UDDANNELSESBAGGRUND HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER Uddannelsesbaggrunden for kursisterne ved de korte og mellemlange kurser er mere ensartet end tilfældet er for de lange kurser. Langt de fleste kursister (samlet set 3 ud af 4) har således en færdiggjort uddannelse (videregående, faglært eller gymnasial) bag sig, når de kommer på højskole. FIGUR 16 - UDDANNELSESFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER 46 % 1 % 6 % 21 % 23 % 2 % 51 % 2 % 17 % 9 % 2 % 19 % 48 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 10 % 13 % 6 % 2 % 21 % 40 % 3 % 8 % 18 % 26 % 4 % På seniorhøjskolerne er billedet et lidt andet, idet den ældre kursistgruppe typisk har mindre uddannelse end yngre aldersgrupper. Dette følger af den voldsomme vækst i uddannelsesniveau, landet har oplevet siden 1970 erne. 35 % 4 % 17 % 7 % Ungdomshøjskoler (16-19 år) 6 % 21 % 43 % 28 % 1 % Seniorhøjskoler 38 % 43 % Alle højskoler 2 % 22 % 2 % 9 % 29 % 3 % 28 % 32 % 1 % 6 % 24 % Afbr. udd. Fuldf. gymn. udd Igangv. udd. Ingen/ukendt udd. Fuldf. erhv. udd. Fuldf. videreg. udd. Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 16

16 ANDEL AF BEFOLKNINGEN, DER TAGER PÅ HØJSKOLE Andelen, der i løbet af et liv tager på højskoleophold, beregnes effektivt ved en såkaldt tværsnitsberegning, hvor de aldersbetingede sandsynligheder for at tage på højskole kumuleres. Resultatet af beregningen er en forventning til, hvor stor en andel af en ny ungdomsårgang, der vil tage på højskole i løbet af et langt liv. ANDEL AF BEFOLKNINGEN PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER Andelen, der tager på lange højskoleophold er faldet lidt i de sidste årti fra godt 9 % i 2001/02 til godt 8 % i 2011/12. FIGUR 17 - KUMULEREDE ALDERSSANDSYNLIGHEDER FOR LANGE HØJSKOLEOPHOLD FORDELT PÅ BOPÆLSREGIONER 10 % 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Sjælland 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/ % 8 % 7 % Figur 17 viser de kumulerede alderssandsynlighederne for at deltage i lange højskolekurser. De kumulerede sandsynligheder fortæller os, at der gennemsnitligt er 10 % chance for, at en person i Midtjylland i løbet af et liv (15-79 år) oplever at komme på et langt højskoleophold. I de øvrige regioner er sandsynlighederne lidt lavere. Figuren viser også, det er i de unge år (18-25) at de fleste stifter bekendtskab med højskolernes lange kurser. 17

17 Der er væsentlig geografisk variation i, hvor stor en andel af befolkningen der tager på højskole. Deltagelsen er høj i det nordsjællandske, i et bælte hen over det midtjyske, i nogle syddanske og enkelte nordjyske egne, samt på Bornholm. Lavest er deltagelsen sydvest for København og en række nordøstlige jyske kommuner. FIGUR 18 - KORT OVER ANDELE SOM TAGER PÅ LANGE HØJSKOLEOPHOLD I LØBET AF ET LIV. BEREGNET PÅ BAGRUND AF HØJSKOLEDELTAGELSE HOS ÅRIGE I SKOLEÅRENE 2010/11 OG 2011/12. Op til 6 % 6-8 % 8-10 % % Over 12 % Lemvig Struer Holstebro Varde Fanø Esbjerg Thisted Morsø Herning Fredericia Vejen Nordfyn Kolding Middelfart Kerteminde Odense Assens Haderslev Faaborg- Midtfyn Nyborg Ringkøbing- Skjern Skive Tønder Billund Jammerbugt Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Ikast- Aarhus Brande Skanderborg Vejle Aabenraa Hjørring Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal KØBENHAVN Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Frederikshavn Brønderslev Rebild Aalborg Mariager fjord Randers Odder Horsens Hedensted Sønderborg Norddjurs Ærø Samsø Svendborg Langeland Læsø Ballerup Glostrup Rødovre Albertslund Høje-Taastrup Ishøj Slagelse Næstved KØBENHAVN Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby- Furesø Taarbæk Gentofte Tårnby Hvidovre Brøndby Vallensbæk Vesthimmerland Lolland Guldborgsund Stevns Faxe Vordingborg Bornholm Gladsaxe Herlev Frederiksberg København Dragør Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 18

18 ANDEL AF BEFOLKNINGEN PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER Først fra skoleåret 2011/12 har Danmarks Statistik registreret deltagelse på højskolernes korte og mellemlange kurser. Det er derfor første gang, det er muligt at beregne, hvor stor en andel af befolkningen, der tager på korte og mellemlange højskolekurser. Figur 19 viser, hvorledes alderssandsynlighederne for korte og mellemlange højskolekurser i de erhvervsaktive aldre holder sig på et beskedent niveau. I Nordjylland er sandsynligheden for at have været på kort eller mellemlangt højskolekursus før de 60 år kun ca. 8 %, mens samme sandsynlighed i Hovedstaden er 19 %. FIGUR 19 - KUMULEREDE ALDERSSANDSYNLIGHEDER FOR KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ BOPÆLSREGIONER 55 % 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/ % 41 % 36 % 31 % Hos personer, der er fyldt 60 år, er der rigtig mange, der tager på korte og mellemlange kurser. Dette gælder for personer til op i midten af 80erne, hvor kurven endelig flader ud. I Hovedstaden er sandsynligheden for at været på kort eller mellemlangt højskolekursus som 94-årig 52 %, mens den i de øvrige regioner er lavere. 19

19 Der er igen væsentligt geografisk variation i, hvor stor en andel af befolkningen der tager på højskolernes korte og mellemlange kurser. Deltagelsen er især høj i Hovedstaden og Aarhus, samt i de nordsjællandske kommuner, mens den bliver lavere henover de fynske og jyske landkommuner. Lavest er deltagelsen i de korte og mellemlange kurser i de nordjyske kommuner. FIGUR 20 - KORT OVER ANDELE SOM TAGER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER I LØBET AF ET LIV. PÅ BAGRUND AF HØJSKOLEDELTAGELSE HOS ÅRIGE I SKOLEÅRET 2011/12. Op til 30 % % % % Over 50 % Lemvig Struer Holstebro Varde Fanø Esbjerg Thisted Morsø Herning Fredericia Vejen Nordfyn Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg- Midtfyn Ringkøbing- Skjern Skive Tønder Billund Jammerbugt Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Ikast- Aarhus Brande Skanderborg Vejle Aabenraa Hjørring Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal KØBENHAVN Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Frederikshavn Brønderslev Rebild Aalborg Mariager fjord Randers Odder Horsens Hedensted Sønderborg Norddjurs Ærø Samsø Svendborg Langeland Læsø Ballerup Glostrup Rødovre Albertslund Høje-Taastrup Ishøj Slagelse Næstved KØBENHAVN Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby- Furesø Taarbæk Gentofte Tårnby Hvidovre Brøndby Vallensbæk Vesthimmerland Lolland Guldborgsund Stevns Faxe Vordingborg Bornholm Gladsaxe Herlev Frederiksberg København Dragør Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 20