ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013"

Transkript

1 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf.: Mail: 2

2 INDHOLD INDLEDNING... 4 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK... 5 HØJSKOLERNES AKTIVITET... 7 Aktivitet Udvikling i aktiviteten på lange og korte kurser ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (OVER 12 UGER) Køns- og aldersfordeling hos elever på lange kurser Uddannelsesbaggrund hos elever på lange kurser KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) Køns- og aldersfordeling hos kursister på korte kurser Uddannelsesbaggrund hos kursister på korte og mellemlange kurser ANDEL AF BEFOLKNINGEN, DER TAGER PÅ HØJSKOLE Andel af befolkningen på lange højskolekurser Andel af befolkningen på korte og mellemlange højskolekurser

3 INDLEDNING Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) ønsker med denne årsstatistik at samle og udbrede viden om aktiviteter, samt elever og kursister ved de danske højskoler. Årsstatistikken er udarbejdet af Lange Analyser. FFD har sammen med Lange Analyser udvalgt de emner, der er omfattet af årsstatikken. PERIODE Statistikken er udarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen af registreringer af højskolekurser og -forløb vedr. skoleåret 2011/12. Statistikken omfatter skoleårene fra 2001/02 til 2011/12. For skoleåret 2011/12 er der for første gang indsamlet personregistreringer for kursister ved korte kurser på højskolerne. Statistikken indeholder for skoleåret 2011/12 kursiststatistik for de korte kurser. KILDER Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra FFD og Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. højskolernes tilskudsudløsende aktiviteter, samt data fra UNI-C og Danmarks Statistik vedr. de deltagende elever og kursister. 1 I alle tilfælde anvendes totaltællinger af den samlede aktivitet ved højskolerne. INDHOLD Årsstatistikken søger at samle og tilgængeliggøre officielle og registermæssigt tilgængelige informationer om højskoleudbud og -aktivitet, samt elever og kursister ved højskolerne. Et delfokus i statistikken er højskolernes rolle som institutioner for både dannelse og uddannelse. I statistikken indgår elevernes aktuelle uddannelsessituation ved højskolekursets start (fx afbrudt ungdomsuddannelse eller ny student). For at vurdere højskolernes udbredelse, opgøres det med en tværsnitsberegning, hvor stor en andel af befolkningen, der i løbet af et liv tager på korte og mellemlange højskolekurser henholdsvis på lange højskoleophold. I statistikken bruges betegnelsen årselever. En årselev er et beregningsteknisk udtryk for, at et antal elever har været på højskole i sammenlagt 40 uger. En beregnet årselev vil således oftest dække over et større antal cpr-numre. Når der ses på de lange kurser, kan man som tommelfingerregel gange årselevtallet med 2 for at estimere antallet af personer, idet et lange højskoleophold i gennemsnit er på ca. 20 uger. 1) Da der er diskrepans især i de historiske år mellem aktivitetsopgørelserne fra ministeriet og elev- og kursistaktiviteten registreret af UNI-C/Danmarks Statistik, opretholdes denne kildemæssige sondring i hele statistikken. 4

4 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK Der er i dag 67 folke- og ungdomshøjskoler, der udbyder korte og lange højskolekurser i Danmark. 2 Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.. De 67 højskoler inddeles i syv forskellige højskoletyper. Knapt halvdelen af højskolerne i Danmark kategoriseres som havende en almen eller grundtvigsk profil, mens antallet af fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler til sammen udgør mere end en tredjedel. 14 højskoler fordeler sig på de øvrige fire højskolekategorier. I skoleåret 2011/12 var fordelingen som angivet nedenfor. Højskolerne udbyder både lange og korte kurser 29 ALMENE OG 6 GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER De almene og grundtvigske højskoler er traditionelle folkehøjskoler med alment dannelsesfokus og flere faglinjer, der kan udvælges for sig eller kombineres. De i alt 29 højskoler i denne gruppe omfatter landets ældste og mest traditionsrige højskoler. 14 FAGSPECIALISEREDE HØJSKOLER På de fagspecialiserede højskoler specialiseres i et enkelt fagområde, fx musik, drama, kunst, performance, mad el. lign. Højskolerne er typisk oprettet som fagspecialiserede eller har ændret profil til at have speciale i et fagområde inden for de seneste årtier. 10 GYMNASTIK-, SPORTS- OG IDRÆTSHØJSKOLER De 10 gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler udbyder, som navnet fortæller, kurser med gymnastisk, sportsligt og idrætsfagligt indhold. Der udbydes lange kurser og kun relativt få korte kurser. 6 kristne eller spirituelle højskoler. De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. KRISTNE ELLER SPIRITUELLE HØJSKOLER De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. 3 LIVSSTILSHØJSKOLER ne er folkehøjskoler, som har fokus på kost, motion og personlig udvikling. 2 UNGDOMSHØJSKOLER (16-19 ÅR) To almene folkehøjskoler er med en aldersmæssig særstatus i højskoleloven rettet til unge årige. Elever skal være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 19 år ved højskoleopholdets begyndelse. 3 SENIORHØJSKOLER Seniorhøjskolerne består af tre folkehøjskoler, som med en særstatus i højskoleloven er målrettet et ældre publikum og har lov til alene at arrangere korte kurser hele året. 2) Hertil kommer Jaruplund syd for grænsen og Nordiska folkhögskolan i Sverige, der ligeledes er medlemmer af FFD. 5

5 Højskolerne 2013 Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler FIGUR 1 - HØJSKOLER I DANMARK FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Vrå Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler kop Bornholms Højskole Mariager Høj- & Efterskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals højskole for design og håndarbejde Krabbesholm Højskole Livstilshøjskolen Vrå Højskole Gudum Gymnastik- og Den Skandinaviske Designhøjskole Nordjyllands Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Djursland Hadsten Højskole Rønde Folkehøjskole Højskolen på Kalø Højskolen Performers House Aalborg Sportshøjskole Egå Ungdomshøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Silkeborg Højskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole Idrætsskolerne Ikast Vestjyllands Højskole Ry Højskole Den Internationale Højskole Familiehøjskolen Skærgården Testrup Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Krogerup Højskole Brande Højskole Odder Højskole Pensionisthøjskolen Rude Strand Grundtvigs Højskole Bornholms Egmont Højskolen Luthersk Missionsforenings Højskole Frederiksborg Højskole Den Rytmiske Højskole Mariager Høj- & Efterskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Skals højskole for design og håndarbejde Kunsthøjskolen Krabbesholm Højskole Brandbjerg Højskole på Holbæk Slot Borups Højskole Den Skandinaviske Engelsholm Designhøjskole Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Ladegård Seniorhøjskolen Nr. Nissum Livstilshøjskolen Gudum Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Børkop Højskole Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Djursland Nordfyns Folkehøjskole Hadsten Højskole Rønde Folkehøjskole Højskolen Snoghøj Askov Højskole Højskolen Brenderup Folkehøjskole Kolding på Kalø Højskolen Performers House Egå Ungdomshøjskole Internationale Højskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Silkeborg Højskole Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole Idrætsskolerne Ikast Ungdomshøjskolen ved Ribe Ry Højskole Den Internationale Højskole Vestjyllands Højskole Ryslinge Højskole Familiehøjskolen Skærgården Testrup Højskole Højskolen Musik for og bevidsthedsudvikling Teaterhøjskolen i Rørvig Krogerup Skolerne Højskole i Oure Brande Højskole Odder Højskole Pensionisthøjskolen Rude Strand Grundtvigs Højskole Sport & Performance Idrætshøjskolen Bosei Egmont Højskolen Luthersk Løgumkloster Missionsforenings Højskole Højskole Frederiksborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Højskolen Den Rytmiske Østersøen Højskole Teaterhøjskolen Rødkilde Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Kunsthøjskolen Kunsthøjskolen på Ærø, Brandbjerg Højskole Idrætshøjskolen i Sønderborg på Holbæk Slot Vester Møllegaard Borups Højskole To højskoler, der er medlemmer af FFD, er Engelsholm Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Rønshoved Ladegård Højskole ikke med på kortet og er heller ikke med i Børkop Højskole Nordfyns Folkehøjskole statistikken.dette gælder Jaruplund i Slesvig og Højskolen Snoghøj Pensionist-Højskolen Marielyst Nordiska folkhögskolan i Kungälvder, Askov der Højskole ikke er Brenderup Folkehøjskole omfattet af Danmarks Statstiks dataindsamling Kolding Internationale Højskole vedr. elev- og kursistaktivitet. Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Ungdomshøjskolen ved Ribe kop Musik og Teaterhøjskolen Ryslinge Højskole Skolerne i Oure Idrætshøjskolen Bosei 6

6 HØJSKOLERNES AKTIVITET AKTIVITETSKATEGORIER: LANGE KURSER: Lange kurser mindst 12 uger MELL. KURSER: Mellemlange kurser 2-11 uger KORTE KURSER: Korte kurser under 2 uger AKTIVITET 2012 De 67 danske højskoler i FFD havde i skoleåret 2011/12 en samlet kursusaktivitet på årselever (åe), fordelt på korte, mellemlange og lange kurser, samt elever under aktivering. Der er klart mest årselevsaktivitet på de lange kurser af mindst 12 ugers varighed. Aktiviteten på de korte kurser af op til to ugers varighed og den blandede grupper af kurser med varighed mellem 2 og 11 uger udgør til sammen ca. 22 % af den samlede kursusaktivitet. Elever uden ungdomsuddannelser, kostelever under 18 og elever fra eksterne kompetencegivende uddannelser udløser tillige tillægstakster for i alt 771 årselever. Samlet set udbetaltes fra stat og kommuner tilskud til højskolerne for årselever. AKTIV.: Unge under aktiveringsindsats U18: Elever under 18 år på ungdomshøjskole FIGUR 2 - TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET (ÅRSELEVER) FORDELT PÅ AKTIVITETSTYPER UU M/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (m. mentorstøtte) UU U/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (u. mentorstøtte) EKST.: Elever ved eksterne kompetencegivende uddannelser * 271 * * 4 * Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Aktiv U18 UU m/m UU u/m Ekst. Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/2012. *) Udgør en del af aktiviten på Lange kurser 7

7 Den samlede årslevsaktivitet fordeler sig på de syv højskoletyper som vist i figur 3. I skoleåret 2011/12 var der årselever (43 %) på de almene og grundtvigske højskoler, årselever (22 %) på gymnastik-, sportsog idrætshøjskoler, 965 årselever (19 %) på fagspecialiserede højskoler, 284 årselever (6 %) på kristne eller spirituelle højskoler og 227 årselever (4 %) på livsstilshøjskoler. Henholdsvis 192 (4 %) og 144 (3 %) årselever gik på senior- og ungdomshøjskoler. FIGUR 3 - SAMLET ÅRSELEVAKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Ungdomshøjskoler (16-19 år) 144 Seniorhøjskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/ Der er væsentlig variation i den gennemsnitlige aktivitet for højskolerne i de syv højskoletyper. Relativt størst er gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, der i gennemsnit i skoleåret 2011/12 havde 111 årselever. Det er mere end dobbelt så meget, som på de kristne eller spirituelle højskoler, hvor gennemsnitsaktivitet i 2011/12 kun var 47 årselever. For de øvrige højskoletyper, var gennemsnitsaktiviteten mellem 64 og 75 årselever. Se figur 4. FIGUR 4 - GENNEMSNITLIG ÅRSELEVAKTIVITET PÅ HØJSKOLER I DE SYV HØJSKOLETYPER 47 Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 111 I alt 76 Kilde: Egne beregninger på data fra højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/

8 To tredjedele af den samlede tilskudsgivende aktivitet udgøres af de lange kurser (min. 12 uger). Kortere kurser andrager til sammen 22 % af aktiviteten, mens unge under aktivering udgør 2 %. Tillægstaksering af elever uden ungdomsuddannelse og elevstøtte til kostelever u. 18 år bliver samlet set til 15 % af den samlede tilskudsgivende aktivitet. På enkelte højskoletyper ser billedet anderledes ud. Figur 5 viser den tilskudsgivende aktivitet fordelt på de syv højskoletyper og for højskolerne samlet. FIGUR 5 - FORDELING AF TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Aktiv U18 UU m/m UU u/m Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler På ungdomshøjskolerne udgør tillægstaksterne for unge uden ungdomsuddannelse og elevstøtte til unge under 18 over halvdelen af tilskudsgrundlaget. Og på seniorhøjskolerne er der kun korte og mellemlange kurser. På livsstilshøjskolerne er der få på korte kurser (under 2 uger), mens en relativt stor andel (7 %) er under aktivering. I alt Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 2011/ % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 9

9 UDVIKLING I AKTIVITETEN PÅ LANGE OG KORTE KURSER Der findes sammenlignelige tal for årselevaktiviteten på højskolerne fra skoleåret 1997/98. Udviklingen er vist i figur 6. FIGUR 6 - UDVIKLINGEN I ANTAL ÅRSELEVER PÅ LANGE OG KORTE KURSER Lange kurser (o. 12 uger) Korte kurser (u. 2 uger) Figuren viser, at aktiviteten på de lange kurser i 1997/98 var på årselever, hvilket er højere end noget senere år i opgørelsen. Aktiviteten på de lange kurser faldt frem til 2004/05, hvor der kun var årselever. Siden 2004/05 er aktiviteten på de lange kurser år for år steget støt til de årselever i 2011/ / / / / / / / /12 Kilde: Højskolerne (FFD) og Ministeriet for Børn og Undervisning. Data for 1997/ /12. Udviklingen i de korte kurser har i den samme periode været den omvendte: Fra et udgangspunkt med 602 årselever i 1997/98 er aktiviteten steget i løbet af de efterfølgende 10 år. Efter at have toppet med 930 årselever i 2007/08 er aktiviteten på de korte kurser faldet til 735 i 2011/12. FIGUR 7 ANTAL ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Seniorhøjskoler 0 Ungdomshøjskoler I skoleåret 2011/2012 nåede antallet af kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere) op på Kursisterne fordeler sig på seks højskoletyper som vist i figur 7. Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 10

10 ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (OVER 12 UGER) KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER Der er flere kvinder end mænd, der tager på højskole. Og på de lange kurser er der flest unge elever. I 2011/12 var 57 % af eleverne kvinder, mens mændene udgjorde 43 %. Og totalt set var 75 % af eleverne under 25 år. Figur 8 viser den samlede køns- og aldersfordelingen hos eleverne på lange kurser i skoleåret 2011/12. Kønsforskellen er mest udtalt på livsstilhøjskolerne, hvis kurser synligt har størst tiltrækning på kvindelige kursister. Her var der i 2011/12 73 % kvinder, mens mænd udgjorde 27 %. På gymnastisk-, sports- og idrætshøjskoler var der i 2011/12 flest mænd, nemlig 51 %, mens der var 49 % kvinder. På de almene og grundtvigske, kristne eller spirituelle, fagspecialiserede højskoler og ungdomshøjskolerne ligger kønsfordelingen tæt på landsgennemsnittet for lange kurser. FIGUR 8 - KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover år år år år år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 9 - KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Mænd Kvinder Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler 51 % 49 % Ungdomshøjskoler 45 % 55 % 45 % 55 % 42 % 58 % 41 % 59 % 27 % 73 % I alt 43 % 57 % 0 % 50 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 11

11 Kønsforskellen er mest udtalt på livsstilhøjskolerne, hvis kurser synligt har størst tiltrækning på kvindelige kursister. Her var der i 2011/12 73 % kvinder, mens mænd udgjorde 27 %. FIGUR 9 - KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Mænd Kvinder Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler 51 % 49 % Ungdomshøjskoler 45 % 55 % På gymnastisk-, sports- og idrætshøjskoler var der i 2011/12 flest mænd, nemlig 51 %, mens der var 49 % kvinder. 45 % 42 % 55 % 58 % 41 % 59 % På de almene og grundtvigske, kristne eller spirituelle, fagspecialiserede højskoler og ungdomshøjskolerne ligger kønsfordelingen tæt på landsgennemsnittet for lange kurser. I gennemsnit var 3 ud af 4 elever på de lange kurser i 2011/12 under 25 år gamle, mens kun 6 % af eleverne var mere end 50 år gamle. Aldersprofilerne på de lange kurser viser imidlertid stor variation højskoletyperne imellem. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er andelen under 25 år på 92 %. På de fagspecialiserede højskoler er tallet 83 %, på almene og grundtvigske højskoler 79 %. På de kristne eller spirituelle højskoler og på livsstilhøjskolerne er profilen markant anderledes. Her er kun hhv. 37 % og 26 % under 25 år, mens ca. 30 % er fyldt 50 år. 27 % 73 % I alt 43 % 57 % 0 % 50 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 10 - ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Under 20 år år år år 60 år og derover Ungdomshøjskoler 13 % 100 % 66 % 19 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 11 % 81 % 8 % 11 % 72 % 14 % 5 % 21 % 44 % 15 % 16 % 3 % 34 % 34 % 14 % 16 % I alt 13 % 62 % 18 % 3 % 3 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket sommeren Data for 2011/12. 12

12 UDDANNELSESBAGGRUND HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER Uddannelsesbaggrunden for eleverne ved de lange kurser varierer markant med højskoletypen. På kristne eller spirituelle højskoler og livsstilshøjskolerne tiltrækkes især lidt ældre elever med færdiggjort faglærte og videregående uddannelser. På almene og grundtvigske højskoler, de fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne kommer mange elever, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse, men endnu ikke er påbegyndt en videregående uddannelse. På ungdomshøjskolerne går elever uden uddannelse, med afbrudt uddannelse og elever, der er på højskole som led i forberedende eller kompetencegivende uddannelser. FIGUR 11 - UDDANNELSESFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER 45 % 8 % 3 % 7 % 2 % 35 % 21 % 23 % 2 % 19 % 25 % 10 % 52 % 5 % 4 % 19 % 15 % 27 % 15 % 29 % 3 % 7 % 19 % Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 5 % 56 % 13 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 18 % 3 % 1 % 28 % 5 % 7 % Ungdomshøjskoler (16-19 år) 69 % 44 % Alle højskoler 5 % 6 % 6 % 31 % 8 % Igangv. udd. Fuldf. videreg. udd. Fuldf. gymn. udd Fuldf. erhv. udd. Afbr. udd. Ingen/ukendt udd. 13

13 KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) Der var i skoleåret 2011/ kursister på højskolernes korte og mellemlange kurser. Kursisterne fordelte sig på de syv højskoletyper, som angivet i figur 12. KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE KURSER Også på de korte kurser er der markant flere kvinder end mænd. I 2011/12 var kun 28 % mænd, mens 72 % var kvinder. Og langt flest kursister var fyldt 60 år. FIGUR 12 - ANTAL KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER Ungdomshøjskoler (16-19) Kristne eller spirituelle højskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Seniorhøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/12. FIGUR 13 - KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover Figur 13 viser den samlede køns- og alderssammensætning hos kursister på de korte kurser år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Mænd Data Kvinder for 2011/12. 14

14 På samtlige højskoletyper var der i 2011/12 flere kvinder end mænd. Relativt færrest mænd var der på livsstilshøjskolerne (19 %) efterfulgt af seniorhøjskolerne (24 %), mens der var relativt flest mænd på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne (37 %). FIGUR 14 - KØNSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler Ungdomshøjskoler 28 % 27 % 37 % Mænd Kvinder 72 % 73 % 63 % De korte kurser tiltrækker mange midaldrende og ældre kursister. I 2011/12 var 3 af 4 kursister således mindst 50 år. 62 % var fyldt 60 år. Kun 6 % var under 25 år. Seniorhøjskoler 26 % 25 % 24 % 19 % 74 % 75 % 76 % 81 % Ældste kursistsammensætning findes på seniorhøjskolerne, men også på de korte kurser, der udbydes af ungdomshøjskoler og almene og grundtvigske højskoler er der en meget stor andel (76 %) af kursisterne, der er mindst 50 år gamle. I alt 28 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/ % 0 % 50 % 100 % FIGUR 15 - ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER På livsstilshøjskolerne er 53 % fyldt 50 år, mens 47 % fordeler sig på unge under 25 år og voksne på år. Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler 7 % 5 % 7 % 17 % 19 % 28 % Under 25 år år år 60 år og derover 97 % 11 % 65 % 13 % 63 % 16 % 49 % På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der lige mange under og over 50 år, og hele 17 % af kursisterne på de korte kurser på disse højskoler er unge under 25 år. 7 % 26 % 8 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 17 % I alt 6 % 19 % 22 % 39 % 33 % 12 % 45 % 20 % 33 % 17 % 32 % 62 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket sommeren Data for 2011/12. 15

15 UDDANNELSESBAGGRUND HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER Uddannelsesbaggrunden for kursisterne ved de korte og mellemlange kurser er mere ensartet end tilfældet er for de lange kurser. Langt de fleste kursister (samlet set 3 ud af 4) har således en færdiggjort uddannelse (videregående, faglært eller gymnasial) bag sig, når de kommer på højskole. FIGUR 16 - UDDANNELSESFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER 46 % 1 % 6 % 21 % 23 % 2 % 51 % 2 % 17 % 9 % 2 % 19 % 48 % Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 10 % 13 % 6 % 2 % 21 % 40 % 3 % 8 % 18 % 26 % 4 % På seniorhøjskolerne er billedet et lidt andet, idet den ældre kursistgruppe typisk har mindre uddannelse end yngre aldersgrupper. Dette følger af den voldsomme vækst i uddannelsesniveau, landet har oplevet siden 1970 erne. 35 % 4 % 17 % 7 % Ungdomshøjskoler (16-19 år) 6 % 21 % 43 % 28 % 1 % Seniorhøjskoler 38 % 43 % Alle højskoler 2 % 22 % 2 % 9 % 29 % 3 % 28 % 32 % 1 % 6 % 24 % Afbr. udd. Fuldf. gymn. udd Igangv. udd. Ingen/ukendt udd. Fuldf. erhv. udd. Fuldf. videreg. udd. Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 16

16 ANDEL AF BEFOLKNINGEN, DER TAGER PÅ HØJSKOLE Andelen, der i løbet af et liv tager på højskoleophold, beregnes effektivt ved en såkaldt tværsnitsberegning, hvor de aldersbetingede sandsynligheder for at tage på højskole kumuleres. Resultatet af beregningen er en forventning til, hvor stor en andel af en ny ungdomsårgang, der vil tage på højskole i løbet af et langt liv. ANDEL AF BEFOLKNINGEN PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER Andelen, der tager på lange højskoleophold er faldet lidt i de sidste årti fra godt 9 % i 2001/02 til godt 8 % i 2011/12. FIGUR 17 - KUMULEREDE ALDERSSANDSYNLIGHEDER FOR LANGE HØJSKOLEOPHOLD FORDELT PÅ BOPÆLSREGIONER 10 % 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Sjælland 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/ % 8 % 7 % Figur 17 viser de kumulerede alderssandsynlighederne for at deltage i lange højskolekurser. De kumulerede sandsynligheder fortæller os, at der gennemsnitligt er 10 % chance for, at en person i Midtjylland i løbet af et liv (15-79 år) oplever at komme på et langt højskoleophold. I de øvrige regioner er sandsynlighederne lidt lavere. Figuren viser også, det er i de unge år (18-25) at de fleste stifter bekendtskab med højskolernes lange kurser. 17

17 Der er væsentlig geografisk variation i, hvor stor en andel af befolkningen der tager på højskole. Deltagelsen er høj i det nordsjællandske, i et bælte hen over det midtjyske, i nogle syddanske og enkelte nordjyske egne, samt på Bornholm. Lavest er deltagelsen sydvest for København og en række nordøstlige jyske kommuner. FIGUR 18 - KORT OVER ANDELE SOM TAGER PÅ LANGE HØJSKOLEOPHOLD I LØBET AF ET LIV. BEREGNET PÅ BAGRUND AF HØJSKOLEDELTAGELSE HOS ÅRIGE I SKOLEÅRENE 2010/11 OG 2011/12. Op til 6 % 6-8 % 8-10 % % Over 12 % Lemvig Struer Holstebro Varde Fanø Esbjerg Thisted Morsø Herning Fredericia Vejen Nordfyn Kolding Middelfart Kerteminde Odense Assens Haderslev Faaborg- Midtfyn Nyborg Ringkøbing- Skjern Skive Tønder Billund Jammerbugt Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Ikast- Aarhus Brande Skanderborg Vejle Aabenraa Hjørring Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal KØBENHAVN Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Frederikshavn Brønderslev Rebild Aalborg Mariager fjord Randers Odder Horsens Hedensted Sønderborg Norddjurs Ærø Samsø Svendborg Langeland Læsø Ballerup Glostrup Rødovre Albertslund Høje-Taastrup Ishøj Slagelse Næstved KØBENHAVN Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby- Furesø Taarbæk Gentofte Tårnby Hvidovre Brøndby Vallensbæk Vesthimmerland Lolland Guldborgsund Stevns Faxe Vordingborg Bornholm Gladsaxe Herlev Frederiksberg København Dragør Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 18

18 ANDEL AF BEFOLKNINGEN PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER Først fra skoleåret 2011/12 har Danmarks Statistik registreret deltagelse på højskolernes korte og mellemlange kurser. Det er derfor første gang, det er muligt at beregne, hvor stor en andel af befolkningen, der tager på korte og mellemlange højskolekurser. Figur 19 viser, hvorledes alderssandsynlighederne for korte og mellemlange højskolekurser i de erhvervsaktive aldre holder sig på et beskedent niveau. I Nordjylland er sandsynligheden for at have været på kort eller mellemlangt højskolekursus før de 60 år kun ca. 8 %, mens samme sandsynlighed i Hovedstaden er 19 %. FIGUR 19 - KUMULEREDE ALDERSSANDSYNLIGHEDER FOR KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ BOPÆLSREGIONER 55 % 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/ % 41 % 36 % 31 % Hos personer, der er fyldt 60 år, er der rigtig mange, der tager på korte og mellemlange kurser. Dette gælder for personer til op i midten af 80erne, hvor kurven endelig flader ud. I Hovedstaden er sandsynligheden for at været på kort eller mellemlangt højskolekursus som 94-årig 52 %, mens den i de øvrige regioner er lavere. 19

19 Der er igen væsentligt geografisk variation i, hvor stor en andel af befolkningen der tager på højskolernes korte og mellemlange kurser. Deltagelsen er især høj i Hovedstaden og Aarhus, samt i de nordsjællandske kommuner, mens den bliver lavere henover de fynske og jyske landkommuner. Lavest er deltagelsen i de korte og mellemlange kurser i de nordjyske kommuner. FIGUR 20 - KORT OVER ANDELE SOM TAGER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER I LØBET AF ET LIV. PÅ BAGRUND AF HØJSKOLEDELTAGELSE HOS ÅRIGE I SKOLEÅRET 2011/12. Op til 30 % % % % Over 50 % Lemvig Struer Holstebro Varde Fanø Esbjerg Thisted Morsø Herning Fredericia Vejen Nordfyn Middelfart Kolding Kerteminde Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg- Midtfyn Ringkøbing- Skjern Skive Tønder Billund Jammerbugt Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Ikast- Aarhus Brande Skanderborg Vejle Aabenraa Hjørring Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal KØBENHAVN Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Frederikshavn Brønderslev Rebild Aalborg Mariager fjord Randers Odder Horsens Hedensted Sønderborg Norddjurs Ærø Samsø Svendborg Langeland Læsø Ballerup Glostrup Rødovre Albertslund Høje-Taastrup Ishøj Slagelse Næstved KØBENHAVN Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby- Furesø Taarbæk Gentofte Tårnby Hvidovre Brøndby Vallensbæk Vesthimmerland Lolland Guldborgsund Stevns Faxe Vordingborg Bornholm Gladsaxe Herlev Frederiksberg København Dragør Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik: Kursistregistret, trukket sommeren Data for 2011/12. 20

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.:3026 3649 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk INDHOLD RESUMÉ...

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 Udarbejdet maj 2015 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Q1 Hvilken kommune bor du i?

Q1 Hvilken kommune bor du i? Q1 Hvilken kommune bor du i? Aabenraa Aalborg Aarhus Ærø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faaborg-Midtf yn Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia

Læs mere