AT VÆRE SIG SELV KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

Transkript

1 AT VÆRE SIG SELV KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

2 INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL KLASSE HVEM ER VI? ICEBREAKER LIVSHISTORIER. ICEBREAKER HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? FORTÆLLINGER DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV. GRUPPEARBEJDE VIDEOER PÅ SEXFORDIG.DK. MAKKERSNAK DET VAR EN DUM IDÉ. CASES FRA SEXLINIEN MAN KAN VÆRE PÅ FORSKELLIGE MÅDER. FRA STOL TIL STOL DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV. DE FIRE HJØRNER RETTEN TIL IKKE AT BLIVE DISKRIMINERET FOR AT VÆRE SIG SELV. UNDERSØGELSE AT VÆRE SIG SELV. SKRIFTLIG OPGAVE ARBEJDSARK ØVELSE 3: HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? EGNE FORTÆLLINGER ØVELSE 4: DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV. GRUPPEARBEJDE ØVELSE 5: DET VAR EN DUM IDÉ. CASES FRA SEXLINIEN Uge Sex 2011 Sex & Samfund, 2011 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion: Line Anne Roien, Mette Gundersen, Joachim Maxen, Marianne Lomholt, Pia Sandra Ernst og Marie Benkert Holtet. Forsideillustration side 22: The Ethical Slut af Dossie Easton og Janet W. Hardy, Ten Speed Press Layout: Boje & Mobeck Foto: Troels Hansen Uge Sex, Temamateriale klasse 2

3 AT VÆRE SIG SELV TEMAMATERIALE TIL KLASSE Temaet for Uge Sex-kampagnen 2011 er At være sig selv. Temaet handler om, hvordan man kan være sig selv på mange måder, at man har ret til at være sig selv, og at andre også har ret til at være sig selv, uden at blive drillet eller diskrimineret for at være den, de er. Temaet kan bredes ud til mange områder, enkeltpersoners liv og i samfundet mere generelt, men i Uge Sex har vi valgt at fokusere på vinkler som krop, køn, kærester, venner, familie, følelser, seksualitet og seksuel adfærd. Målet med temaet er, at øge elevernes indsigt i og anerkendelse af, hvor forskellige vi mennesker er på disse områder og se denne mangfoldighed som noget positivt frem for noget negativt. Om temamaterialet I dette temamateriale til klasse finder du en række øvelser, der er målrettet eleverne på disse klassetrin, og som er lette at gå til i undervisningen. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Bagerst i undervisningsmaterialet findes arbejdsark til eleverne, der knytter sig til en række af øvelserne. Disse kan du frit kopiere og benytte i undervisningen. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse - afhængig af hvilke tanker du har om elevernes behov, om mål, indhold eller den tid, du har til rådighed til undervisningen.. Du kan arbejde med flere øvelser inden for temaet At være sig selv, eller du kan kombinere disse med øvelser fra Uge Sex-grundmaterialet til klasse. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med hjemmesiden Alle øvelser i Sex & Samfunds Uge Sex-undervisningsmaterialer er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i folkeskolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Undervisningsministeriet 2009). God fornøjelse med seksualundervisningen! Med venlig hilsen Sex & Samfund VIL DU GERNE LÆSE MERE OM SEKSUALUNDERVISNINGENS DIDAKTIK, HAVE OVERBLIK OVER UNDERVISNINGSMATE- RIALER ELLER FINDE ANDRE ØVELSER TIL UNDERVISNIN- GEN? SÅ TJEK SEX & SAMFUNDS HJEMMESIDE TIL UNDER- VISERE, DER FINDES I EN NY, BEDRE OG MERE BRUGERVENLIG UDGAVE TIL DETTE ÅRS UGE SEX. Uge Sex, Temamateriale klasse 3

4 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At skabe et trygt læringsrum. At skabe en tryg stemning i klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at tale for hele gruppen. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 15 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide eller ikke kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, jeg bor i lejlighed eller jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan underviseren f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Uge Sex, Temamateriale klasse 4

5 2. LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At skabe et trygt læringsrum. At skabe en tryg stemning i klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at tale for hele gruppen. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 10 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Alle eleverne skal op og stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke er normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan f.eks. være noget nyt man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sig positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex, Temamateriale klasse 5

6 3. HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? FORTÆLLINGER MÅL At reflektere over sin egen identitet og arbejde med anerkendelse af mangfoldighed. At eleverne reflekterer over, hvem de er som person, og hvad de godt kan lide. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at arbejde sammen om et fælles produkt. FORBEREDELSE Arbejdarket til øvelsen kopieres til alle elever. Eleverne bliver bedt om at forberede sig ved at medbringe en ting til undervisningen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 1,5 time. Materialer Elevernes egne ting. BESKRIVELSE Øvelsen introduceres senest dagen før, den skal laves i skolen. Underviseren gennemgår arbejdsarket med eleverne og forklarer dem, at de skal finde en ting, der fortæller noget om, hvem de er. Brug evt. eksemplerne på arbejdsarket til at forklare, hvilke forskellige slags ting eleverne kan overveje at vælge. Eleverne inddeles i grupper med to personer i hver, der skal arbejde sammen i ca. 15 minutter. Først fortæller den ene, hvilken ting han eller hun har taget med og hvorfor netop denne ting er valgt. Den anden person lytter aktivt og må gerne stille spørgsmål. Bagefter fortæller den anden person om sin ting. Når begge personer har talt, skal de skrive ned i stikord, hvilken ting deres makker har taget med og hvorfor. Herefter laves nye grupper med fire personer ved at sætte to par sammen. Disse grupper skal arbejde sammen i ca. 20 min. Hver person i gruppen skal fortælle de andre om den ting, som ens makker har med. Noterne fra før bruges og makkeren må gerne supplere. Firemandsgruppen skal nu lave en plakat eller en elektronisk præsentation, der præsenterer de fire ting og elevernes fortællinger om dem. Plakaten/præsentationen kan laves med tegninger, digitale fotos af ting og eleverne selv, små kommentarer og stikord fra elevernes fortællinger eller hvad gruppen selv finder på. Eleverne skal have en relativ kort tidsramme for arbejdet med præsentationerne (ca. 30 min.). Plakaterne hænges op i klassen. De elektroniske præsentationer lægges på klassens hjemmeside. Som afslutning på øvelsen taler eleverne sammen om plakaterne/præsentationerne. Underviseren kan f.eks. spørge: Hvordan var det at skulle vælge en ting? Hvordan var det at tale sammen i grupperne, om de ting I selv eller de andre havde valgt? Er der nogle af jer, der har valgt nogle ting, der minder om hinanden? Er der nogle af jer, der har været overraskede over, hvad de andre har valgt? Hvordan var det at skulle samarbejde om at lave et fælles produkt, der viste alle jeres historier? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis andre klasser på årgangen eller skolen laver samme øvelse, kan man lave en fælles udstilling med alle plakaterne eller lægge de elektroniske præsentationer på skolens hjemmeside. Underviserne kan evt. vælge at sætte nogle fælles æstetiske rammer (f.eks. farver, størrelse, brug af fotos mv.), så de bliver flotte og interessante at se på i en sammenhæng. På Sexfordig.dk kan klassen se videoer, hvor elever og kendte unge fortæller om deres ting. Øvelsen kan evt. laves i sammenhæng med den fælles Uge Sexaktivitet, der foregår onsdag den 9. februar 2011 klokken Læs mere om dette i Introduktion til Uge Sex 2011 eller på Uge Sex, Temamateriale klasse 6

7 4. DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE MÅL At reflektere over egen og andres identitet og arbejde med anerkendelse af mangfoldighed. At eleverne udvikler forståelse af og empati overfor andres livssituation. At eleverne reflekterer over, hvordan forskellige begivenheder eller forskellige forhold kan have betydning for, hvem man er. FORBEREDELSE Kopiering af arbejdsarkene til eleverne. Underviseren bør have læst historierne på arbejdsarket forinden og evt. overvejet arbejdsspørgsmål til dem. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 45 min. - 1,5 time. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. BESKRIVELSE Senest dagen før arbejdet med øvelsen udleveres arbejdsarkene til eleverne, og de får at vide, at de derhjemme skal læse de fire historier på arkene. Historierne er personlige og autentiske fortællinger med forskellige vinkler på temaet, at være sig selv. Historierne handler om: At fortælle historier på sin krop. At være lesbisk og lidt til. At blive anerkendt af sine forældre. At have flere kærester. Arbejdet med øvelsen indledes med, at underviseren inddeler eleverne i mindre grupper à 3-4 personer. Hver gruppe skal vælge (eller får tildelt) en af de fire historier fra arbejdsarkene, som de skal arbejde med. Grupperne genlæser evt. deres historie og taler herefter om, hvad den handler om. Underviseren kan evt. give grupperne en række arbejdsspørgsmål til teksten. Inspiration til disse kan ses herunder. Efter ca minutters gruppearbejde samles eleverne fælles i klassen. Underviseren og eleverne gennemgår nu historierne én for én. Gennemgangen foregår ved, at underviseren leder en fælles diskussion om historierne, f.eks. ud fra følgende spørgsmål: Hvilke forskelle vinkler på det at være sig selv hører vi om i historierne? Hvad har gjort indtryk på jer i de enkelte historier? Hvilke tanker rejser historierne hos jer om det at være sig selv? Hvorfor tror I, at personen har valgt at fortælle sin historie? Hvad, tror I, var budskabet fra fortælleren til jer i de forskellige historier? Forslag til arbejdsspørgsmål til alle historierne: På hvilken måde handler denne historie om at være sig selv? Hvad gør størst indtryk på jer i denne historie? Hvad tror I, at personen gerne vil fortælle os med historien? Fortsættes på næste side TIPS TIL UNDERVISEREN De autentiske historier på arbejdsarkene stammer fra en række personer, der frivilligt har bidraget med deres personlige historie om at være sig selv til Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne Der kan findes flere historier i Uge Sex 2011 Temamaterialet til klasse eller på hjemmesiden Det er vigtigt, at underviseren forholder sig til, at der kan være elever i klassen, der har oplevelser, som ligner historierne her i øvelsen. Vær derfor opmærksom på evt. reaktioner fra eleverne, der kunne tyde på dette og sørg for, at det ikke bliver en ubehagelig situation for eleven. Uge Sex, Temamateriale klasse 7

8 4. DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side Forslag til arbejdsspørgsmål til At fortælle historier på sin krop : Hvorfor bliver man mødt med fordomme, når man har tatoveringer? Hvad tænker I om det med, at man kan bruge tatoveringer til at fortælle historier om sig selv og markere vigtige perioder i sit liv? Hvordan kan man ellers vise andre med sin krop og sit udseende, hvem man er? Forslag til arbejdsspørgsmål til At være lesbisk og lidt til : Hvorfor kan der være forskel på at vokse op i provisen og i storbyen, hvis man som Sarah er anderledes fra de fleste? Sarah frygtede at skulle fortælle om sig selv til en veninde. Tror I, at man ville have det sådan - hvorfor? Hvad kan man ellers frygte at fortælle om sig selv til andre? Hvordan kunne Sarahs historie være anderledes, hvis hun kun var handicappet eller kun var lesbisk? Forslag til arbejdsspørgsmål til At blive anerkendt af sine forældre : Hvad har forældrenes anerkendelse betydet for Pia i hendes barndom? Hvad tror I, der ville ske, hvis det var en dreng, der ville konfirmeres i en kjole? Hvad tænker I om, at det er sådan, at man taler om drenge-tøj og pige-tøj, drenge-legetøj og pige-legetøj? Hvad kan det betyde for én som Pia? Forslag til arbejdsspørgsmål til At have flere kærester : Hvad tænker I om det med, at man kan have flere kærester på en gang? Kan I komme i tanke om andre lyster eller andre ting, man kan føle sig skamfuld og mærkelig over? Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad har det betydet for Malte, at han mødte nogen, der havde det på samme måde som ham selv? Uge Sex, Temamateriale klasse 8

9 5. VIDEOER PÅ SEXFORDIG.DK MAKKERSNAK MÅL At udvikle visioner for egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne oplever identifikation og engagement ved at høre kendte unge og unge lige som dem selv tale om temaer, at være sig selv. At eleverne gennem inspiration fra videoerne får lyst til at diskutere deres egne forestillinger om at være sig selv. FORBEREDELSE Det er en god ide, hvis underviseren ser videoerne igennem inden undervisningen og evt. udvælger en eller flere videoer, man vil sætte fokus på. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka min. Materialer Computer med internetforbindelse og projektor/smartboard. BESKRIVELSE På hjemmesiden findes en række videoer optaget særligt til Uge Sex I nogle af videoerne deltager kendte unge, og i andre deltager almindelige skoleelever fra de ældste klasser. Videoerne varer kort tid, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for dialog i klassen. Videoerne med de kendte er sammenklip af en række interviews med kendte unge, der har sagt ja til at bidrage med oplevelser og tanker om temaet at være sig selv. Deltagerne i videoerne er bl.a. Pelle Hvenegaard (tv-vært), Felix Smith (tv-vært), Amalie og Peter (reality-stjerner), Emilie Turunen (politiker i EU-parlamentet) og Dúné (musikere). I videoerne behandles f.eks. spørgsmål som: Hvis du skulle vælge en ting, der viser noget om, hvem du er, eller hvordan du er - hvilken ting skulle det så være? Hvorfor skulle det være netop denne ting? Hvornår synes du, at du kan være mest dig selv? Hvordan viser du andre, hvem du er? Tror du, at det er almindeligt, at man er usikker på sig selv, når man er teenager? Er det vigtigt, at alle har ret til at være sig selv? Hvorfor? Underviseren viser én eller flere af videoerne fælles for klassen. Herefter inddeles klassen i grupper à to personer, der taler om følgende spørgsmål i en makker-snak : Var der noget af det, som de kendte eller skoleeleverne sagde, som I lagde særlig mærke til, eller undrede jer over? Hvad var det? Var der noget af det, der blev sagt, som I var uenige i? Var der noget af det, der blev sagt, som I var enige i, eller som I kan genkende fra jer selv? Hvis videoerne skulle have et eller flere budskaber om det at være sig selv hvilke budskaber ville det så være? Underviseren samler op på makker-snakken ved at høre kort fra eleverne, hvad de har talt om. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse er god at bruge i indledningen til et forløb om temaet at være sig selv. Eleverne kan også se videoerne i mindre grupper ved hver deres computer. Dette kan dog gøre det svært at høre interviewene rigtigt, hvis det gøres på samme tid i det samme rum. Arbejdet med videoerne kan evt. udvides ved at lade eleverne lave deres egne videoer om at være sig selv ; evt. senere i undervisningsforløbet. Videoerne kan f.eks. laves ved hjælp af mobiltelefoner og evt. sammenklippes i et program på computeren. Videoerne kan senere vises for klassen eller up-loades på klassens hjemmeside. Vær opmærksom på, at eleverne er bevidst om konsekvenserne, hvis de vælger at uploade dem andre steder f.eks. på YouTube. Uge Sex, Temamateriale klasse 9

10 6. DET VAR EN DUM IDÉ CASES FRA SEXLINIEN MÅL At udvikle visioner for sin egen og andres seksuelle sundhed. At eleverne får mulighed for at reflektere og give råd uden at bringe sig selv i spil. At eleverne erfarer, at der ikke er ét rigtigt svar, men flere. At eleverne udvikler forståelse af og empati overfor andres livssituation. FORBEREDELSE Arbejdsarket kopieres. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca minutter pr. case. Materialer Evt. kopier af arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for arbejdsarket med brevkassespørgsmål (evt. kun for udvalgte cases). Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet på Sexlinien.dk, som er en anonym brevkasse, hvor unge kan henvende sig, hvis de har spørgsmål omkring sex og følelser. Et spørgsmål læses op evt. af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-fem personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot to-fire minutter at tale sammen i. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte var. Underviseren interviewer nu grupperne ( Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? ) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre cases. Case 1: Hej, jeg bor i en lille by og har sagt, at jeg måske er bøsse og har senere indset, at det var en dum ide. HVAD GØR JEG. Kan I hjælpe? Case 2: Hej. Jeg er en lidt genert pige, som gerne vil komme med mit problem, og det er lidt svært... Jeg elsker farven sort, og jeg går altid i sort tøj, og så gør det mig led og ked af det, når mine veninder og familie og ekskæreste siger, at jeg skal gå i mere muntert tøj og være mere som alle andre. Jeg kan virkelig ikke tage, at de ikke kan li mig, som jeg er. Jeg har mødt en rigtig sød fyr, som er som mig. Han går på min efterskole, og vi er begyndt at kæreste lidt, og det er helt vildt skønt. Hvorfor kan de andre ikke finde sig i mig, som han kan??? Hilsen the Angel Case 3: Hej Sexlinien. Jeg går til badminton med nogen jævnaldrende drenge, og deres ben ejer ingen hår overhovedet... og mine er totalt behårede... de driller mig ikke med det, men jeg prøver altid at gemme mig lidt, så de ikke ser det så meget :( Har hørt at piger skal barbere deres ben...men skal drenge også barbere deres ben? Det var bare det, hilsen mig. TIPS TIL UNDERVISEREN Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. Den centrale udfordring for underviseren er at skabe et åbent forum for samtalen om casen, hvor det er elevernes tanker og holdninger, der er i fokus og ikke underviserens. Underviseren kan finde andre cases på Sexlinien.dk. Man kan også lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også Sexliniens muligheder at kende. Uge Sex, Temamateriale klasse 10

11 7. MAN KAN VÆRE PÅ FORSKELLIGE MÅDER FRA STOL TIL STOL MÅL At udvikle kritisk sans og evne til at tage personligt stilling. At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over øvelsens temaer. FORBEREDELSE Alle elever introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?. Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er denne, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer op. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv. Udsagn til øvelsen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.). Alle mennesker ser forskellige ud. Alle mennesker har ret til at se ud, som de har lyst til. Der er nogle måder at se ud på, som er mere accepterede end andre. Drenge skal helst se ud på en bestemt måde. Piger skal helst se ud på en bestemt måde. Piger kan godt gå i drenge-tøj. Drenge kan godt gå i pige-tøj. Alle mennesker har en seksualitet. Alle mennesker har ret til at have den seksualitet, de har lyst til. Der er nogle former for seksualitet, der er mere accepterede end andre. Det er nemt at være heteroseksuel. Det er nemt at være homo-, bi- eller transseksuel. Hvis man er homoseksuel, så skal man bare sige det. Fortsættes på næste side TIPS TIL UNDERVISEREN I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet Det kan være svært at mene noget andet end andre. Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Hvis elevernes standpunkter skal anerkendes, er det vigtigt at undgå en diskussion mellem eleverne om, hvilke standpunkter der er rigtige eller forkerte. Lad i stedet baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Uge Sex, Temamateriale klasse 11

12 7. MAN KAN VÆRE PÅ FORSKELLIGE MÅDER FRA STOL TIL STOL fortsat fra forrige side Hvis man er homoseksuel, så skal man helst holde det for sig selv. Man kan blive drillet eller diskrimineret pga. sin seksualitet. Man kan blive drillet eller diskrimineret pga. sit køn. Man kan blive drillet eller diskrimineret pga. sin religion. Mange mennesker bliver diskrimineret i Danmark. Der er ikke mange, der bliver diskrimineret i Danmark. Hvis man diskriminerer andre, så skal man straffes. Hvis man oplever diskrimination, så skal man melde det til politiet. Hvis man ser andre blive diskrimineret, så skal man melde det til politiet. Mange bliver udsat for hadforbrydelser. I Danmark er vi gode til at anmelde hadforbrydelser. Alle mennesker har ret til at være sig selv, som de er. Det kan nogle gange være svært at få lov til at være sig selv, som man nu er. Se evt. Københavns Politis kampagne imod hadforbrydelser på Uge Sex, Temamateriale klasse 12

13 8. DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV DE FIRE HJØRNER MÅL At udvikle visioner for sin egen og andres seksuelle sundhed samt evne til at tage personligt stilling. At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til deres egen og andres seksuelle sundhed og rettigheder. At eleverne øver sig i brugen af konkrete redskaber til håndtering af vanskelige situationer. At eleverne reflekterer over, at der er flere handlemuligheder samt mulige konsekvenser ved forskellige handlinger. FORBEREDELSE Alle elever introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca minutter afhængig af hvor mange dilemmaer, der arbejdes med. Materialer Ingen. TIPS TIL UNDERVISEREN BESKRIVELSE Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Herefter stiller eleverne sig i det hjørne, som de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Hjørnet Andre muligheder er for de elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode. Når alle har placeret sig ved et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen i mindre grupper på to-tre personer. Gruppen skal blive enige om, hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Ingen grupper skal tvinges til at sige noget - det er ok at melde pas. Underviseren slutter hvert dilemma af med at spørge eleverne, hvordan dilemmaet handler om at være sig selv. Dilemma A: Mina har farvet sit hår blåt og fået det klippet i en sej frisure. Men Minas forældre siger, at de synes, det er grimt, og at de ikke vil have, at hun ser sådan ud. Hvad skal Mina gøre? 1. Få ordnet håret igen på en måde, som hendes forældre kan lide. 2. Sige til sine forældre, at de ikke har ret til at bestemme, hvordan hun vil se ud. 3. Prøve at forklare forældrene, hvorfor hun gerne vil se sådan ud. 4. Andre muligheder. Fortsættes på næste side Hvis et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og evt. fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Uge Sex, Temamateriale klasse 13

14 8. DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV DE FIRE HJØRNER fortsat fra forrige side Dilemma B: Marius bruger meget tid på at spille computer, og han er rigtig god til det. Marius mor vil hellere have, at han er sammen med sine venner eller går til sport. Men Marius hader sport, og hans venner er han sammen med på nettet. Nu har hans mor sagt, at han kun må være på nettet én time om dagen. Hvad skal Marius gøre? 1. Han kan ikke rigtig gøre noget ved det. 2. Han skal forklare sin mor, hvor meget det betyder for ham at spille computer. 3. Han skal finde et andet sted, hvor han kan spille computer, uden hans mor opdager det. 4. Andre muligheder. Dilemma C: Thit er den eneste i klassen, der har en kæreste, og hun er også den eneste, der har prøvet at være i seng med én. Hun synes, at det virker som om, at de andre i klassen ser ned på hende, fordi hun har prøvet det. Hun får tit fornemmelse af, at de taler om hende og griner af hende. Hvad skal Thit gøre? 1. Hun skal ignorere de andre, for hun har ikke gjort noget galt. 2. Hun skal droppe sin kæreste, så de ikke kan drille hende med det. 3. Hun skal sige til de andre, at de er barnlige. 4. Andre muligheder. Uge Sex, Temamateriale klasse 14

15 9. RETTEN TIL IKKE AT BLIVE DISKRIMINERET FOR AT VÆRE SIG SELV UNDERSØGELSE MÅL At udvikle kritisk sans samt visioner for sin egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne arbejder med at forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet. At eleverne arbejder projektorienteret med konkrete problemstillinger fra unges hverdag. FORBEREDELSE Underviseren planlægger rammerne for undersøgelsens proces og produkt. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca lektioner afhængig af krav til proces og produkter. Materialer Computere. Evt. diktafoner/mobiltelefoner. BESKRIVELSE Klassen skal lave en fælles undersøgelse, der fokuserer på temaet: Retten til at være sig selv uden at blive diskrimineret for eller drillet med at være den, man er. Temaet giver mulighed for diskussion af, hvad det vil sige at have en rettighed, hvad diskrimination er, diskrimination i forhold til f.eks. krop, køn, seksualitet, etnicitet, religiøsitet eller handicap, hvordan diskrimination opleves, og hvad man kan gøre for at forebygge diskrimination mv. Temaet må meget gerne have et markant unge-perspektiv, således at det i høj grad handler om dilemmaer og problemstillinger, der har relevans for eleverne. F.eks: Hvilke rettigheder er særlig relevante for unge? Hvordan oplever unge diskrimination? Hvad kan unge gøre, hvis de oplever diskrimination eller hadforbrydelser? I undersøgelsen arbejder klassen gruppevis med forskellige vinkler på temaet og forskellige undersøgelsesmetoder. Grupperne kan f.eks. arbejde med spørgeskemaer (til klassen eller andre elever på skolen), interviews pr. telefon eller ved et personligt møde, research på internettet, i avisartikler mv. Arbejdet med undersøgelsen består af en række faser: 1. Fælles brainstorm i klassen hvor man formulerer undersøgelsesspørgsmål. 2. Inddeling af eleverne i grupper af relevant størrelse. 3. Grupperne bliver enige om, hvad man vil undersøge og hvordan. 4. Grupperne gennemfører deres undersøgelser. 5. Grupperne arbejder med at analysere deres indsamlede viden. 6. Grupperne arbejder med at lave en mundtlig eller skriftlig præsentation af deres nye viden. 7. Grupperne fremlægger for hinanden. 8. Fælles opsamling i klassen hvor man konkluderer, hvad man er nået frem til igennem undersøgelsen. Fortsættes på næste side TIPS TIL UNDERVISEREN Underviserens rolle i arbejdet med denne øvelse er at støtte grupperne i processen med at formulere undersøgelsesspørgsmål, finde relevante undersøgelsesmetoder og lave analysen og præsentation af deres nye viden. Underviseren kan evt. inspirere grupperne ved at indlede arbejdet med undersøgelsen ved at vise et eller flere eksempler på avisartikler eller nyheder fra TV, der fortæller noget relevant om temaet. Siden kan også bruges. Det vil være oplagt at indgå et tværfagligt samarbejde mellem flere faglærere (f.eks. dansk og samfundsfag) om arbejdet med denne øvelse. Øvelsen egner sig godt som afslutning på et længerevarende undervisningsforløb om temaet at være sig selv. Uge Sex, Temamateriale klasse 15

16 9. RETTEN TIL IKKE AT BLIVE DISKRIMINERET FOR AT VÆRE SIG SELV UNDERSØGELSE fortsat fra forrige side Underviseren bestemmer rammerne for arbejdet med undersøgelsen, herunder f.eks. hvor meget tid der sættes af til de enkelte faser, og hvilke krav der sættes til analysen og fremlæggelserne. Som afslutning på undersøgelsen kan underviseren eksempelvis benytte følgende spørgsmål: Hvad har overrasket jer mest i arbejdet med temaet? Hvad kan man gøre for at undgå at nogle oplever ikke at have ret til at være sig selv? Hvad kan man gøre som enkeltperson i en klasse? Og i samfundet? Uge Sex, Temamateriale klasse 16

17 10. AT VÆRE SIG SELV SKRIFTLIG OPGAVE MÅL At udvikle kritisk sans samt visioner for sin egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne formulerer deres tanker og holdninger om temaet. At eleverne skaber et konkret skriftligt produkt om temaet. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer evt. længere afhængigt af kravene til produktet. Materialer Evt. computere. BESKRIVELSE Eleverne skal skrive en kort historie, der handler om temaet At være sig selv. Eleverne kan vælge én af overskrifterne herunder, som de gerne vil skrive om: At have ret til at være sig selv uden at blive diskrimineret eller drillet for at være den man er. At være sig selv på forskellige måder. At turde være sig selv. At iscenesætte sig selv. At opdage sig selv. At være usikker på sig selv. At anerkende andres måder at være sig selv på. Eleverne bestemmer selv, hvilken form for historie som de gerne vil skrive. Alternativt kan underviseren definere en fælles genre for klassen (f.eks. essay, novelle, digt, tegneserie eller lignende). Underviseren bestemmer, om eleverne skal arbejde individuelt eller i mindre grupper samt hvilke krav, der er til selve teksten (f.eks. længde). Historierne kan afslutningsvis præsenteres for resten af klassen f.eks. ved højtlæsning eller ved samling i et hæfte, på en hjemmeside eller lignende. Øvelsen kan også laves således, at kun læreren læser det skriftlige produkt. TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren bør overveje, om eleverne skal skrive en fiktiv historie eller evt. må tage udgangspunkt i sig selv. Der kan være gode grunde til at gøre begge dele, men hvis eleverne får lov til at skrive om sig selv, er det væsentligt, at underviseren sikrer, at ingen elever udstilles uhensigtsmæssigt i denne sammenhæng. Arbejdet med denne skriftlige opgave kan være en god måde at afslutte et længerevarende undervisningsforløb. Igennem tekstskrivningen kan eleverne få mulighed for at trække på de øvrige diskussioner, de måtte have haft om at temaet at være sig selv. Opgaven kan dermed få en opsamlende og evaluerende funktion i forhold til undervisningen. Uge Sex, Temamateriale klasse 17

18 ARBEJDSARK Uge Sex, Temamateriale klasse 18

19 ARBEJDSARK ØVELSE 3 HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? EGNE FORTÆLLINGER TÆNK OVER Hvis du skulle vælge en ting, der fortæller andre noget om, hvem du er hvilken ting skulle det så være? Det kan f.eks. være noget, der viser: Hvad du godt kan lide at lave. Hvem du er særlig glad for. En rigtig god oplevelse du har haft. Noget du altid har med dig. Eller noget helt andet TAG MED Når du har fundet ud af hvilken ting, du vil vælge, så skal du tage den med i skole. Hvis det ikke kan lade sig gøre (hvis tingen f.eks. er meget stor), så kan du tage et billede eller tegne en tegning af den. FORTÆL OM Når du kommer hen i skolen, skal du fortælle andre om din ting, og hvad du synes, at den fortæller om dig. Derfor skal du ikke vælge noget, som du ikke har lyst til at vise andre (f.eks. noget, som er en hemmelighed). EKSEMPLER Jeg ville vælge et billede af mine tre brødre, hvis jeg skulle finde en ting, der fortæller, hvem jeg er. For mine brødre betyder meget for mig. De er søde mod mig, og de beskytter mig. Hvis der er nogle store drenge, der har sagt noget til mig, så truer de tit med at gå over til dem, men det vil jeg ikke have. Men jeg ved, at de altid vil hjælpe mig. Pige, 6. klasse Hvis jeg skulle vælge en ting, der fortæller om mig, så ville det være en hel masse gymnastikredskaber. Fordi jeg er rigtig god til gymnastik, og jeg kan rigtig godt lide det. Jeg går til gymnastik to gange om ugen. Min bedste ven, og mange af de andre fra skolen, går også til gymnastik. Det sjove ved gymnastik er udfordringen. Der er altid et spring, som man kan lave bedre. Du kan aldrig blive den bedste. Det er rigtig fedt. Dreng, 6. klasse Jeg har taget min ipod Touch med, som jeg har købt for nogle penge, jeg selv har sparet op. Det er det dyreste, jeg ejer, så jeg holder rigtig meget af den. Jeg har haft den i et kvart år nu, og jeg havde ønsket mig den længe. Jeg er den eneste, der har den. Den fortæller noget om mig på grund af det indhold, der er på den. Hvilke sange, der er på den for eksempel. Det fortæller noget om ens smag. Jeg bruger den meget til at lytte til musik på. Pige, 7. klasse Uge Sex, Temamateriale klasse 19

20 ARBEJDSARK ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE HISTORIE 1: AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat hos Enhedslisten, programlægger for Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival og indehaver af bloggen handifikation.dk. Jeg joker af og til med, at jeg burde være sort, for så kunne jeg sætte kryds ved alle minoriteter på én gang! Nu må jeg nøjes med et par stykker: Jeg er lesbisk, jeg sidder i kørestol, og jeg tilhører et lille parti på venstrefløjen. Engang boede jeg oven i købet på Lolland. At vokse op i provinsen er ikke let, hvis man er anderledes i forhold til de fleste. Det opdagede jeg for alvor, da jeg som 12-årig første gang blev lun på en anden pige. Homoseksuelle var ikke i høj kurs på min skole. Jeg kendte ikke én eneste og anede ikke, hvor jeg skulle finde dem. Og der var meget langt til København. Værre var det, at jeg på grund af min kørestol ikke diskret kunne lede efter dem på egen hånd. Jeg ville være nødt til at indvie nogen i min plan, så de kunne hjælpe mig af sted. Det var uoverskueligt. Så jeg gjorde dét, som mange homoer fra provinsen har gjort: Besluttede mig for at bide tænderne sammen og vente med at springe ud, til jeg var gennem gymnasiet og kunne flygte til storbyen. Det vil sige helt så længe ventede jeg ikke. På efterskolen blev jeg så forelsket i en pige, at jeg var nødt til at dele det med én af mine veninder. Jeg frygtede, at hun ville gøre korsets tegn, når hun mødte mig på gangen bagefter, men hun sagde bare: Pyha! Jeg var bange for, at du ville fortælle mig, at du var syg. Mine nærmeste gymnasievenner tog det lige så afslappet. Og det samme gjorde mine forældre, selv da jeg sprang ufrivilligt ud over for min mor, fordi hun greb mig på fersk gerning midt i et tungekys, som hun oven i købet fotograferede! Jeg vidste egentlig godt, at mine forældre var tolerante, men alligevel tøvede jeg med at fortælle dem, at jeg var lesbisk. Mit handicap havde givet dem rigeligt med bekymringer, og nu var jeg usædvanlig på endnu et punkt. Så meget kunne man næsten ikke byde dem, tænkte jeg. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 20

21 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side Det var selvfølgelig noget sludder. For det er ikke et ekstra handicap at være homoseksuel det er helt normalt! I dag er jeg stolt af alle mine minoriteter, for de har givet mig adgang til oplevelser og mennesker, som jeg ikke ville bytte for noget i verden. Jeg ville for eksempel aldrig have mødt Madonna, hvis jeg ikke havde været til homofilmfestival i Berlin og på grund af min kørestol var blevet lukket ind ad en bagindgang Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Når man siger springe ud af skabet, lyder det som noget, man kun gør én gang. Men jeg sprang ud i etaper og springer stadig ud, når jeg møder nye mennesker. Det er heldigvis blevet let, for efterhånden er min seksualitet lige så naturlig en del af mig som min hårfarve. Det er den nødt til at være, for man bliver hurtig bemærket, når man tit er den eneste unge kvinde i kørestol til homofesten. Det er nu fint med mig, for så kan enhver se, at lesbiske er lige så forskellige som alle andre. Nogle er bomstærke og gode til håndbold andre er spinkle, har langt hår og sidder i kørestol. Min ting: Jeg har medbragt et program fra Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, som jeg har været programlægger for i et par år nu. Det har været en fantastisk indgang til homomiljøet, fordi festivalen favner så mange engagerede og filmglade folk - både blandt de frivillige og festivalens gæster. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 21

22 ARBEJDSARK ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 2: AT HAVE FLERE KÆRESTER Navn: Malte Alder: 23 Beskæftigelse: Studerer psykologi I løbet af mine teenageår havde jeg en mængde forskellige parforhold, nogle korte, andre lange: Man bliver kærester, så slår man op, så får man en ny kæreste, så slår man op. osv. Men hver gang følte jeg, at det virkede dumt. Hvorfor skulle man overhovedet slutte med at være sammen, bare fordi nogle af de ting, der gjorde forholdet godt, ikke var gode mere? Der var næsten altid så mange flere grunde til at blive sammen, om ikke på samme måde, så på en anden måde. Jeg havde længe haft en følelse af, at jeg kunne elske flere personer på én gang. Jeg tror faktisk, at mange mennesker kan elske langt mere, end de selv tror. Men tanken om at være sammen med to virkede skamfuld og mærkelig, og jeg ville ikke helt indrømme, at det var sådan, jeg havde det. På et tidspunkt mødte jeg en ret sød pige, der havde det på samme måde. Det mærkelige var, at den aften, vi rigtigt begyndte at snakke sammen, scorede hun en af mine bekendte. Jeg var ikke skuffet, jeg var glad: De var meget søde sammen. Hun syntes jo stadig om mig, og et par uger efter var vi sammen. Vi blev kærester samtidig med, at hun var sammen med min bekendte. Han flyttede godt nok til et andet land, men de ringede sammen, og hun tog ned og besøgte ham. Senere blev jeg også forelsket i en anden. Min kæreste blev ikke ked af det, hun var begejstret for min skyld og gav mig de bedste scoretips. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Dette var historien om den første gang, jeg mødte et menneske, som elskede mig og samtidig følte sig tryg og glad ved, at jeg kunne elske andre. Jeg havde tænkt meget inden bl.a. læst en bog kaldet The Ethical Slut, men det var første gang, jeg også oplevede, at flere kærester end én var muligt. Og at kærlighed ikke er en bankkonto, hvor der bliver færre penge, jo mere man deler ud af den. Tværtimod vokser kærligheden, jo mere man bruger den. Jeg lærte at sætte grænser. At spørge ind til hvad der var okay for den anden. At være opmærksom på vores fælles behov og se at forskellige forhold opfylder forskellige behov. Da vi lærte hinanden at kende, følte jeg mig langt mindre alene og tænkte, at der findes andre derude, der har det på samme måde som os, og leder efter nogen, der kan hjælpe dem med at springe ud. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 22

23 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 3: AT FORTÆLLE HISTORIER PÅ SIN KROP Navn: Maria Alder: 19 Beskæftigelse: Studerende på HG og arbejder i H&M Jeg er tatoveret over meget af min krop, og jeg fik min første tatovering som 15-årig. Jeg er tatoveret på hele min venstre underarm, hele vejen op af min side, hele ryggen, nakken, foden og inde i munden. Den første tatovering var en markering af, at jeg var kommet over en meget svær periode i mit liv, og når jeg ser på den, tænker jeg: Det er min krop - det er mig, der bestemmer! På den måde har alle mine tatoveringer en særlig betydning for mig. En af mine tatoveringer fik jeg f.eks. lavet sammen med min mor, som fik lavet en magen til. Det symboliserer, at vi har haft et svært forhold, men nu har fundet hinanden. Jeg har også fået tatoveret min morfars initialer, fordi han betød så meget for mig. Næsten alle jeg kender, også mine kærester, har tatoveringer, og man kan godt sige, at vi har et særligt fællesskab omkring det, hvor vi bl.a. inspirerer hinanden til nye tatoveringer. Det er rart med nogen, der forstår én. For mange gange har jeg oplevet at blive mødt med fordomme. Folk tror, at jeg er på en bestemt måde, fordi jeg har tatoveringer, og det kan være svært f.eks. at få et job. Min far har på det nærmeste slået hånden af mig på grund af mine tatoveringer. Så det er bestemt ikke omkostningsfrit. Til gengæld er der også nogen, der synes, det er sejt og frækt med en sommerfugl ved trussekanten f.eks. Eller med en piercing i tungen, som jeg også har. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Siden jeg fik min første tatovering, har jeg brugt tatoveringer til at markere milepæle i mit liv og til at huske mig selv på forskellige svære og gode perioder i mit liv. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Men jeg synes på den anden side også, det er svært at blive udsat for fordomme om, hvem jeg er som person. Og hvis man gerne vil være med til at ændre på folks fordomme, så nytter det jo ikke, at man lader være med at gøre, hvad man har lyst til. Tværtimod skal man stå ved det, også når det er svært. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 23

24 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 4: AT BLIVE ANERKENDT AF SINE FORÆLDRE Navn: Pia Alder: 42 Beskæftigelse: Lektor ved læreruddannelsen Der findes fotografier af mig i kjole i familiealbummet men ikke mange. Så snart jeg lærte at give min mening til kende, fortalte jeg min mor, at jeg ikke brød mig om at have kjole på. Dels følte jeg mig ikke godt tilpas, dels syntes jeg, at en kjole var en rimelig fjollet beklædningsgenstand, når man skulle lege indianer, cowboy, sørøver, soldat osv. Af samme grund forsvandt det lange hår sammen med kjolen, så det meste af min barndom lignede jeg en dreng og blev meget ofte forvekslet med en dreng. Det var ikke altid lige sjovt, f.eks. ikke når pigerne i omklædningsrummet til svømmehallen skreg, når jeg trådte ind i, eller når en bil kørte op på siden af mig, og bilens passagerer stak hovederne ud af ruderne og spurgte, om jeg var en dreng eller en pige. Sådanne episoder gjorde mig forlegen. Jeg gjorde det jo ikke for at få opmærksomhed, men alternativet, at klæde sig feminint, føltes aldrig rigtig som en mulighed. Jeg var en udtalt drengepige, legede kun med drengelegetøj mit yndlingslegetøj var mine sørøver-actionmen - spillede foldbold og trommer og ville kun cykle på drengecykler. Da alle klassens piger i håndgerning syede lilla natkjoler, syede jeg et par fodboldshorts. Da jeg blev konfirmeret, skete det i et par hvide cowboybukser, en hvid skjorte og - syntes jeg selv - et par smarte hvide Adidas-tennissko. Min mor var meget tilfreds med mit valg af tøj til min konfirmation. I ny og næ lod min mor en bemærkning falde om, at det kunne være rart, hvis jeg klædte mig lidt mere feminint. Men min forældre lod mig i alt overvejende grad klæde mig og lege med det legetøj, jeg ville. De har aldrig presset mig til at tage en kjole på eller forsøgt at ændre på min hang til at ligne en dreng, og min mor tog det altid i stiv arm og korrigerede stille og roligt ekspedienterne i diverse tøjbutikker, som omtalte mig som Han med et Det er nu en pige. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 24

25 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Mine forældre gav mig lov til at være mig selv, hvilket jeg er dem taknemmelig for. Jeg håber, at jeg kan give denne gave videre til min egen datter. Min ting: Jeg har fået denne Bobbie-dukke af min kæreste. Som sagt legede jeg med actionmen som barn. Deres udtryk kunne jeg identificere mig med, hvorimod Barbie-dukker og lignende repræsenterede alt det, jeg ikke ville være. Hvis jeg havde haft andre pigedukke-typer at identificere mig med, ville jeg måske have foretrukket at lege med dem? Uge Sex, Temamateriale klasse 25