2014 ÅRSSKRIFT BERETNING
|
|
- David Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2014 ÅRSSKRIFT BERETNING
2 Kendskab giver venskab FORMANDEN BERETTER Ungdomsskoleforeningen har i de senere år arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver der har siddet på en trebenet skammel eller stol, ved, at det kræver noget helt særligt at holde balancen på tre ben. Hele kroppen skal arbejde sammen og skabe koordination og balance. Dette gælder også for Ungdomsskoleforeningen. For at holde balancen på de tre ben, er det nødvendigt, at de arbejder sammen. Den viden der kommer frem i netværkssamarbejdet bruges også, når vi varetager skoleformens interesser på det politiske niveau. Og de politiske kontakter vi opnår her, bruger vi, når vi undersøger muligheder, udvikler og eventuelt ansøger om midler til nye udviklingsprojekter. Det er her synergieffekterne findes. Ungdomsskoleforeningen har i 2014 brugt meget tid og kræfter på at skabe synlighed for vores skoleform og varetage ungdomsskolens interesser bredt via opbygning af alliancer, netværk og venskaber, samt ikke mindst vedligeholdelse heraf. Det umiddelbare udbytte heraf kan godt fortone sig lidt på den korte bane, men er med til at opbygge et mere solidt fundament og afsæt til øget, forpligtende samarbejde med øvrige foreninger og aktører omkring de unge, således en samlet mere synlig og større gennemslagskraft kan opnås på unge- og fritidsområdet. Ungdomsskoleforeningen i 2014 har fået 2,5 mio. kr. til SoL-projektet om understøttende undervisning. Det et godt eksempel på et sammenhængende forløb, hvor vi helt tilbage fra de første høringssvar omkring folkeskolereformen, dialoger med politikere og embedsmænd, facilitering af reformnetværk og udgivelse af publikationer sammen med medlemsskolerne, har kunnet overbevise Undervisningsministeriet om, at skoleformen har noget kvalificeret at byde ind med og er klar til selv at bidrage med økonomi til at afvente en kvalitets- og metodeudvikling fra Ungdomsskoleforeningen på området. Tak til medlemsskoler for opbakning, deltagelse og til tider også kritisk sparring. Det holder os i bestyrelse på tæerne og er med til at sikre, at foreningens aktiviteter er kontinuerligt relevante for skolerne og når forandringens vinde blæser. Tak til øvrige bestyrelseskolleger for en engageret indsats og konstruktivt samarbejde. Slutteligt, men ikke mindst en tak til de ansatte i foreningens sekretariat, som gennem året har leveret en yderst kompetent indsats, så den daglige drift har kunnet gå hånd i hånd med spændende udviklingsprojekter. Finn Lillelund Christensen 2 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
3 Gensidig udveksling i reformnetværket Jeg vil gerne vide, hvad I kan bringe med jer ind i folkeskolen fx jeres erfaringer med flere faggrupper og sammenbindingen mellem teori og praksis. Sådan formulerede Søren Nielsen sig på Reformnetværkets møde i Nyborg i januar 2014, og konsulent fra Skolelederforeningen Dorit Bamberger, som også var inviteret gæst, stemte i: - Mit mål er at give jer øget viden om, hvad der foregår i hovedet på skolelederne lige nu men også at få noget med hjem til vores forening. Dermed blev reformnetværket et eksempel på, hvordan der kan skabes synergi mellem foreningens ben. Reformnetværket som i 2014 havde 90 deltagere fra 45 ungdomsskoler fra hele landet tilknyttet benyttede sig nemlig i stor udstrækning af at invitere gæster udefra fra andre organisationer, for at høre hvad de tænkte og arbejdede på i relation til folkeskolereformen, men også for at fortælle dem, hvad de måske kunne bruge ungdomsskolerne til. Som året skred frem og flere ungdomsskoler fik konkrete erfaringer med skolereformen, fyldte erfaringsudveksling, fx partnerskaber, den åbne skole, understøttende undervisning og valgfag mere og mere. Netværket fungerede også som ramme for indsamling af viden og materialer til Ungdomsskoleforeningens publikationer om reformens muligheder for ungdomsskoler. Reformnetværket blev også et eksempel på, at foreningens netværksarbejde er organisk: med udgangen af 2014 blev netværket lagt ind under almennetværket, da medlemmernes meldinger var, at nu var arbejdet præget af drift i en vis grad og fokus skiftet fra opstart af aktiviteter og nye samarbejder til hvordan man organiserer reformopgaverne sammen med ungdomsskolernes øvrige virksomhedsområder. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift
4 INTER VIEW FINN LILLELUND CHRISTENSEN, FMD FOR BESTYRELSEN Som formand for bestyrelsen har du bl.a. deltaget i Undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole-akademidage. Hvorfor er det vigtigt at ungdomsskolerne er repræsenteret i NNS På ungdomsskoleformens vegne er jeg meget tilfreds med, at knap 25 % af landets ungdomsskoler er repræsenteret i NNS partnerskaber, som giver mening i den enkelte kommunes kontekst. Typiske samarbejdsforløb, hvor ungdomsskoler er medaktører, er indsatser med fokus på overgange mellem forskellige institutioner. Målet er klart, at give større indblik i andre fagområder og videndeling på tværs af institutioner, så vigtigheden af ungdomsskolernes aktive deltagelse er åbenlys. Hvilket indtryk er det dit håb de øvrige deltagere har af skoleformen efterfølgende Ungdomsskolerne bliver set som vigtige samarbejdspartnere, som kan gå tværs af alder, geografi og institutioner, og kan hermed bringe en nødvendig operationalitet på tværs ind i indsatserne. Ungdomsskolernes kommunedækkende erfaring og brede netværk bringes i spil på tværs af eksisterende institutionskulturer. Mit håb og forventning til ungdomsskoleformens aktive medvirken i NNS, vil således være at samarbejdspartnerne oplever ungdomsskolen som en innovativ, netværksstærk entreprenør med høj grad af operationalitet inden for klare afstemte økonomiske rammer. Pilotprojekt om dokumentation og illustration -> Doku:SEN I årevis har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Undervisningsministeriet indsamlet og bearbejdet data til den officielle ungdomsskolestatistik. Den har i store træk lignet sig selv over årerne, men ungdomsskolernes aktiviteter har ændret sig meget igen og igen efter unges ønsker og kommuners behov. I 2013 søsatte foreningen et pilotprojekt for at udvikle metoder til at dokumentere og evaluere ungdomsskolernes indsatser gennem indsatsteori og narrativ teori. Over året er der afholdt fire ledelseslaboratorier med teoretisk input, hvor pilotskolernes ledelse fik værktøjskasserne fyldt op. Senere fyldte sparring på hinandens processer og resultater mere. Pilotskolerne fik tilbud om konsulentbesøg for at udarbejde en indsatsteori. Erfaringerne fra pilotprojektet førte til, at Ungdomsskoleforeningen i efteråret introducerede en videreudvikling af indsatsen: nemlig Doku:SEN - Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem statistik, evaluering og narrativer som skal samle traditionel statistik (output) med evalueringer og narrativer (outcome) i en ny måde at tænke ungdomsskoledokumentation på for alle skoler. Pilotskolerne var oprindeligt: Hvidovre Ungdomsskole, Køge Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Roskilde Ungdomsskole, Ungfredensborg, UngHolbæk, Helsingør Ungdomsskole, Esbjerg Ungdomsskole, Syddjurs Ungdomsskole, Ungdomsskolen Kolding og Ungdomsskolen Thisted. Enkelte skoler faldte fra under forløbet. 4 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
5 Netværk for liberoer på fritidsområdet Ungenetværket satte fokus på alternative uddannelsesveje på Folkemødet Sammen med de øvrige deltagere i Ungenetværket* tidligere Ungekartellet satte Ungdomsskoleforeningen fokus på det forhold, at ikke alle unge kan eller skal gå den lige vej i uddannelsessystemet, uagtet hvor meget vi ønsker os det. Derfor blev der under overværelse af ca. 100 deltagere også MFere - uddelt en alternativ lærerpris for undervisere i den 3. sektor på et arrangement på Galleri Klejn i Allinge en solrig junidag. Prisen gik til en ungdomsskolemedarbejder, nemlig Hanne Aamund fra KKU, som fik den overrakt af Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fulgsang, ledsaget af et foredrag fra CeFUs centerleder Noemi Katznelson. På landsmødet 2014 i Nyborg lød en medlemsopfordring til at oprette et netværk for ungdomsskoleklubber. Klubopgaven i ungdomsskolen er under hastig udvikling, og ungdomsskoler har behov for et forum, hvor man frit kan debattere og udveksle erfaringer om det at drive klub i og sammen med en ungdomsskoles øvrige portefølje, lød rationalet. Ungdomsskoleforeningen samlede en baggrundsgruppe af nogle af de medlemsskoler, der efterspurgte et sådant netværk for mere præcist at få sat ord på, hvad det var skolerne havde behov for og ønsker om og vel og mærke som de ikke allerede kunne få opfyldt andetsteds. Ingen grund til at gå hinanden i bedene. Der er pt. fem aktive netværk i foreningens regi: Netværk for HU, almen, ungdomsskoleklub, 7-by-netværket og 10. klasse. MasterClass- og demokratinetværkene er slået sammen med almennetværket. I efteråret fandt det stiftende møde sted i Kolding, hvor direktør i Næstved Kommune Per. B. Christensen perspektiverede ungdomsskolernes og - klubbernes rolle fremover til at være spilfordeler i de kommunale ungdomspolitikker og på fritidsområderne. Derfor må og skal klubberne stadig forny og udfordre. Netværket blev stiftet med 62 deltagere fra 37 ungdomsskoler. Andre Ungdomsskoleforeningsaktiviteter på årets Folkemøde var tale på Speakers Corner samt et debatarrangement med paneldeltagelse af Agi Csonka, fmd. Rådet for børns læring, Christine Zacho, EVA, Susan Jakobsen, DUSK-net og formand Finn Lillelund Christensen om uddannelsesmæssigt at tænke ud af boxen. *Ungenetværket består foruden Ungdomsskoleforeningen af: Produktionsskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Skole og Forældre, SSP-samrådet, Frie Fagskoler, VUC-foreningen, Private Gymnasier og Landsforeningen af 10. kl. skoler. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift
6 INTERVIEW EJNAR BO PEDERSEN, SEKRETARIATSCHEF Du har i 2014 både siddet i CeFUs (Center for Ungdomsforskning) og DFS (Dansk Folkeoplysningssamråd) bestyrelser. Hvad får ungdomsskolerne ud af det Netværk og bestyrelser er vigtige. De giver personkendskab og professionelle relationer og åbner døre i forhold til synliggørelse, indbyrdes forståelse og indimellem også fælles indsatser. Det handler om at sætte skoleformen på dagsordenen, sådan helt overordnet sagt. I forhold til CeFU giver det også indsigt i og indflydelse på, hvad der forskes i inden for ungdoms interesser (både skole og fritid). I Dansk Folkeoplysnings Samråd handler det også om, at skabe alliancer og fælleskab med alle de andre skoleformer, som tænker sig ind i vores brede tradition for folkeoplysning, demokratisk og almen dannelse samt læring. Her agerer jeg og vi sammen med fx højskoler, produktionsskoler, efterskoler, frie fagskoler, men også en hel række af oplysningsforbund bredt hen over hele det politiske landskab Hvorfor er det vigtigt for skoleformen Jeg tænker, at det er vigtigt at få information og give information til andre. Vi kommer på nethinden relevante steder, vi knytter kontakter og vi får skaffet fx oplægsholdere og samarbejdspartnere til konferencer. Det gælder både fx i forhold til brobygning konkret i forhold til den ny kombinerede ungdomsuddannelse, men også oplysningstiltag for flygtninge Du var med på Sorø-mødet i august. Hvad er det vigtigste signal fra det møde Et meget vigtigt signal fra mødet var undervisningsminister Christine Antorinis stærke betoning af ordet livsduelighed som overordnet mantra for al læring alle steder i uddannelsessystemet. Jeg havde fornøjelsen af at deltage sammen med ungdomsskoleleder Per Christensen fra Odense, og vi tog inspiration, ny viden og venskab med en masse skolefolk med hjem. Hvad kunne ungdomsskolen byde ind med Gode fortællinger om og synliggørelse af unge, der ikke nødvendigvis går den lige vej igennem uddannelsessystemet, men alligevel når i mål og bliver livsduelige mennesker i både arbejds- og familielivet. I et uddannelseslandskab, hvor value for money, fremdriftsreform - altså hurtigst muligt gennem uddannelsen og frem til eksamen - og validering og effektivisering er overordnede nøgleord, må der godt være en stemme for de unge, som kan have det svært, går andre veje, prøver nye ting af og alligevel eller måske netop derfor bliver en succes. At gøre opmærksom herpå var langt hen ad vejen den rolle, Per og jeg forsøgte at udfylde. 6 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
7 Genveje eller omveje var titlen og tema på årets efterårskonference, inspireret af DEAs tænketank, hvor sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen havde medvirket. Det vigtigste er ikke, hvilken vej de unge tager, men at de kommer i mål i forhold til 95 %-målsætningen sagde undervisningsminister Christine Antorini i sin åbningstale og kvitterede for ungdomsskolens roller i alle de reformer, der er vedtaget. Det er godt, at ungdomsskolen er på banen i forhold til den understøttende undervisning. Netop her er der muligheder for en anden pædagogisk tilgang for tilrettelæggelse af undervisningsforløb, som kan andet og mere end det, der normalt sker i almindelig klasseundervisning. Og ungdomsskolen har vist sig gode til at motivere unge i de mange forløb, som de samarbejder med erhvervsskoler om. Konferencen bød endvidere på oplæg fra DEA, DI, UU-Danmark samt input og debat fra en række politikere fra alle sider af det politiske spektrum. HU-projektet afsluttet Det to årige projekt Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning sluttede i Det endelige punktum blev sat på en konference i Nyborg i december, men forud var gået et forår med metode- og værktøjsafprøvning på model- og partnerskabsskoler, samt en skrivefase i efteråret. Erfaringer fra projektet er samlet i en publikation Udvikling af heltidsundervisningen, som kan downloades fra foreningens hjemmeside, ligesom materialer fra modelskoler og EVAs rapport ligger til download for andre heltidsundervisninger. Materialet er desuden tilgængeligt for alle på EMU-portalen. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift
8 Konferencer og kurser 13 planlagte og 10 gennemførte kurser og konferencer blev det til i Lidt usædvanligt for Ungdomsskoleforeningen lagde vi ud i januar med et arrangement om lov 409. Usædvanligt fordi foreningen har en arbejdsfordeling med fagforeningerne på ungdomsskoleområdet, hvor vi styrer uden om overenskomster og andre fagforeningspolitiske temaer. Her samarbejdede foreningen dog både med LU og Uddannelsesforbundet om en fælles dag mhp. at skabe en fælles forståelse af lovens indhold. Efterfølgende meldinger tyder på at konflikterne i ungdomsskolerne har været færre og mindre omfattende end i andre skoleformer, hvilket er blevet lagt mærke til. Så måske var dagen en god måde at tænke ud af boxen på. 8 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 I foråret afholdte foreningen konferencen Lad det gro om ungdomsskolernes muligheder i en kommende EUD-reform. Især KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse) og EUD-10 er af interesse for skoleformen. Det handler i høj grad om skolernes evne til at samarbejde bredt, hvorfor en lang række repræsentanter fra andre skoleformer deltog med oplæg og i debatter. Fx: Danske Erhvervsskoler, 10. kl. centre, Produktionsskoleforeningen, Undervisningsministeriet samt en bred vifte af praktikere. Der var planlagt to knallertunderviserkurser over året, men blot grundlag for at gennemføre ét, der dårligt hang sammen økonomisk. Men med den nye knallertordning, har foreningen en særlig forpligtelse for at udbyde underviserkursus, idet dette nu er obligatorisk før en ny lærer kan begynde at undervise. Tal fra Sikker Trafik viser, at søgningen til knallertkørekort er faldet med 39 %, så nogle steder i landet har man pt. overkapacitet. Andre kursus- og konferencetilbud i 2014 var: sekretærkursus, lokale bestyrelseskurser, inklusion og uren pædagogik-kursus, statistikkursus mv. Det handler i høj grad om skolernes evne til at samarbejde bredt, hvorfor en lang række repræsentanter fra andre skoleformer deltog med oplæg og i debatter
9 INTER VIEW FINN LILLELUND CHRISTENSEN, FMD FOR BESTYRELSEN Ungdomsskoleforeningen har i løbet af 2014 holdt en række samarbejdsmøder med Ungdomsringen. Hvad var formålet Mellem Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen ligger der underskrevet samarbejdsaftale om et antal årlige møder, hvor formålet er at sikre samarbejdet i relation til ungdomsskoleområdet og vores fælles berøringsflader. Som ny formand har det således været naturligt sammen med næstformand og sekretariatschef at holde møder med Ungdomsringens daglige ledelse bestående af formand, 2 næstformænd og sekretariatsleder. Dialog fremmer i den grad forståelsen, når nye tiltag iværksættes i foreningsregi på begge sider. Hvad er status her primo 2015 Fra de afholdte møder i 2014 forelægger en gensidig forståelse af de to foreningers primære arbejdsfunktioner og foreningsmæssige afsæt, men tillige en erkendelse af fælles udfordringer i de kendte fritidsområder og vigtigheden af en revitalisering af eksisterende samarbejdsaftale. Konkret er der planlægning i gang omkring fælles debatmøder og tiltag på Folkemødet på Bornholm i juni 2015, fælles håndslag på i ramme af Skolekontaktudvalget at afvikle visionsseminar i løbet af 2015 om ungdoms- og fritidspædagogik anno 2015 og i perspektivering heraf, afvikle 3-4 samarbejdsmøder henover året og løbende kontakter sekretariaterne imellem. SoL Samarbejde om Læring i den åbne skole eller SoL i daglig tale er et ministerielt understøttet projekt, der har til formål at klarlægge hvilke former for samarbejde, ungdomsskolen indgår i med folkeskoler samt at undersøge hvilken læring de unge opnår, altså afdække i hvor høj grad, hvordan og med hvilke typer af fag/aktiviteter, ungdomsskolerne bliver brugt i ambitionerne om den åbne skole. Projektet afsluttes i 2016 med et praksiskatalog. Projektet sker i samarbejde med syv caseskoler: KKU, Ung Egedal, UngNord i Odense, Ungdomsskolen Kolding, Randers Ungdomsskole UngNorddjurs og Horsens Ungdomsskole. Efter ansættelsen af en projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen i september, gennemførtes en række besøg på caseskolerne som opstart, derefter fokusgruppeinterviews med unge, og lederinterviews ude på skolerne. En følgegruppe med deltagelse af KL, Skole og forældre, skolelederforeningen, LU, Uddannelsesforbundet og DFS, blev nedsat denne mødtes dog først i 2015 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift
10 Driftslignende tilskud 2014 blev året hvor Ungdomsskoleforeningen for første gang fik driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet og ikke som tidligere tilskud til konsulentvirksomhed efter 30. Medlemmerne kommer ikke til at mærke den store forskel i praksis, midlerne går til øremærkede indsatser efter aftale med ministeriet. I 2014 gik tilskuddet til fire indsatsområder: Ungdomsskolestatistik 2013/14 Pilotprojekt om dokumentation og illustration Folkeskolereformen og ungdomsskolen herunder to publikationer, arbejdsgruppe om ungdomsskolens tilbud på afgangsbevis, udvikling af bestyrelseskursus samt løbende dækning i blad og netværk Optimering af samspil med ungdomsuddannelserne herunder information om EUD10, særnummer af bladet Ungdomsskolen. 10 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
11 Ungdomsskoleforeningen i tal Bestyrelse siden landsmødet 2014: Formand Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole Næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive Kasserer Jørgen Sams, KKU Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole Per L. M. Christensen, UngVest - Odense Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole Sekretariatet: pr. 31. dec bestod sekretariatet af: Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef Christina Bremholm, økonomi- og administrativ medarbejder Mette Lund Andersen, sekretariatsmedarbejder Louise V. Hansen, konsulent Mikael Hansen, konsulent Søren Hanmann Larsen, konsulent Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator Bjarne Mouridsen, redaktør af blad Salg og ydelser 34% Andre projekter 8% Driftslign. tilskud 17% Kontingent 41% Omsætning: kr ,- Kontingent: kr ,- Driftslign. tilskud fra Undervisningsministeriet: kr ,- Andre projektmidler: kr ,- Bladet: oplag: 2072, heraf 1707 solgte eksemplarer 365 gratis, 10 udgaver Kurser/konferencer: 10 gennemførte med i alt 682 deltagere, 3 aflyste Ungdomsskoleforeningen Årsskrift
12 Salg og ydelser 34% Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax ung@ungdomsskoleforeningen.dk
Nyhedsbrev. # 157 Dato: 24. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole
Ungepakkens Nyhedsbrev # 157 Dato: 24. oktober 2013 Ungdomsskoleforeningens nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse - og Ny Nordisk Skole Indhold: NY NORDISK SKOLE ONLINE-BIBLIOTEK PÅ VEJ NY STOR SATSNING
Læs mereKONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Læs mereMENINGSFULD DOKUMENTATION
KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereÅrsskrift. Ungdomsskoleforeningens beretning 2012
Årsskrift Ungdomsskoleforeningens beretning 2012 Formanden beretter Vi mener, at vi bedst fremmer vores sag ved at indgå i konstruktiv dialog. Da jeg tiltrådte som formand for Ungdomsskoleforeningen for
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereFolkeoplysning i Ny Nordisk Skole
Folkeoplysning i Ny Nordisk Skole Rapport over projektets forløb og resultater Rapporten er udarbejdet i september 2014 af: Line Høgh, DOF Indhold Baggrund for projektet side 2 Opstart og organisering
Læs mere10. klasse, hvad nu? Ungeenhed 15-25 år. EUC Nord, Martec. 10. klasse i Ungdomsskolen. KL, konference,28.04. 2015 :
KL, konference,28.04. 2015 : 10. klasse, hvad nu? Finn Lillelund Christensen Ungdomsskoleleder Ungeenhed 15-25 år Side 1 EUC Nord, Martec 75 m Historik og kontekst 2011 2012 5/9: 222 2013 5/9: 236 2014
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHåndbog om Ungdomsskoleforeningen
Håndbog om Ungdomsskoleforeningen Indhold Ungdomsskoleforeningens opgave, vision, mission og værdier.... 4 Ungdomsskoleforeningens adresse... 5 Kontakt... 5 Åbningstider... 5 Hvor bor Ungdomsskoleforeningen....
Læs mereHVAD ER ET STYRINGSSÆT?
STYRINGSSÆT OG FORRETNINGSGRUNDLAG FOR LU FORÅRET 2018 2 HVAD ER ET STYRINGSSÆT? Mission Vision Organisationsbeskrivelse & Strategi Værdier Styringssæt og forretningsgrundlag for LU - Foråret 2018 3 GRUNDLAGET
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereBestyrelsens beretning om det forløbene regnsskabsår
Bestyrelsens beretning om det forløbene regnsskabsår Ved bestyrelsesforperson Ulla Højmark Jensen Forum 100% generalforsamling 2019, Odin Havnepark, lumbyvej 17F, 5000 Odense C lokale 11 25. September
Læs mereAktiviteter 2013-2014
Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt
Læs mere2013 ÅRSSKRIFT BERETNING
2013 ÅRSSKRIFT BERETNING Ungdomsskoleforeningen kan for første gang melde om 100 % medlemsopbakning. Det er jeg som formand ydmyg overfor, stolt af, taknemlig for og ser det som en cadeau til vores målrettede
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereReferat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.
Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om tidligere indsamling af statistik på produktionsskoleområdet. 2. Godkendelse af referat
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereD AG S O R D E N. Netværksmøde i projektet Sammen om de unge. Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl
D AG S O R D E N Netværksmøde i projektet Sammen om de unge Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl. 9.30-16.00 Den 16. marts 2011 Ref KAC kac@kl.dk Sted: Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Tlf. nr.:
Læs mereFornavn Efternavn Ungdomsskole Stilling Bemærkninger Email
Fornavn Efternavn Ungdomsskole Stilling Bemærkninger Email Lars Olsen Oplægsholder Mattias Tesfaye Oplægsholder Kristine Cecilie Zacho Pedersen EVA Oplægsholder Mikkel Wittenburg Pedersen EVA Oplægsholder
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole Maj 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole Maj 2013 Nyhedsbrevet i denne udgave: Hilsen fra børne- og undervisningsministeren Nyt fra formandskabet Ansøgning til Ny Nordisk Skole flyttet til 11. oktober Regionale
Læs mereÅRSSKRIFT. - en beretning om året der gik
ÅRSSKRIFT 2015 - en beretning om året der gik Den kst. formand beretter Det er med blandende følelser jeg som konstitueret formand skriver disse linjer til årets beretning for 2015. For jeg var som bekendt
Læs mereDerfor vil vi undersøge:
Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereVirksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015
Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 med status juni og november 2015 Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereDet er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.
Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte
Læs mereReferat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013
Notat Dato 6. marts 2013 CH Side 1 af 5 Referat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning v/ellen Hansen 3. Debat om vigtige
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution
Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny
Læs mereNy Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereREFERAT. Styregruppen, UU Nordvestjylland
Ungdommens Uddannelsesvejledning Nørreport Centret Nørregade 58, 2. sal 7500 Holstebro Tlf. 9664 3040 Fax 9664 3042 uunvj@uunvj.dk www.uunordvestjylland.dk REFERAT Styregruppen, UU Nordvestjylland Tirsdag
Læs mereUngdomsskoleleder Job- og Kravprofil
Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Ungdomsskoleleder
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs mereSamspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune
16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem
Læs mereBestyrelsesmøde den 24. maj 2018
Bestyrelsesmøde den 24. maj 2018 Tidspunkt: 24/5 2018 kl. 12:00-14:00. Mødested: Skype Mødedeltagere: Bo, Jens, Leon, Henrik, Søren, Michel Afbud: Referent: Rasmus Dagsordenpunkt 1, Godkendelse af sidste
Læs mereUS-CENTRETS VEDTÆGTER
US-CENTRETS VEDTÆGTER Vedtægter for Ungdomsskolernes udviklingscenter NAVN: 1: "Ungdomsskolernes udviklingscenter" - forkortet US-centret - er en landsdækkende medlemsorganisation for ungdomsskoler. FORMÅL:
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTilmelding til skoleåret 2010/2011
Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science
Læs mereSådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016.
Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016. Baggrund: Dansk Friskoleforening har sin rod i den foreningsdemokratiske tanke, og ønsker at fastholde sit
Læs mereDanmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen
Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og
Læs mereI 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE
ÅRSBERETNING EGMONT FONDENS ALMENNYTTIGE ARBEJDE 2017 I 2030 ER ALLE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE I 2017 fik Egmont Fonden ny almennyttig strategi for 2017-21. Den har en overordnet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg
Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereNyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDanmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg
Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg 22.08.18 TID: 3. september kl. 10-14. STED: Meldahls Rådhus, Vendersgade 30D, 7000 Fredericia. AFBUD Er du forhindret, send venligst en mail
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereGenveje eller omveje DECEMBER 2014. Unge på ungdomsskolekonference Ny Nordisk Skole Ny struktur i Aarhus Sagt ligeud om kulturelt ophav
[ ] Genveje eller omveje # DECEMBER 2014 Unge på ungdomsskolekonference Ny Nordisk Skole Ny struktur i Aarhus Sagt ligeud om kulturelt ophav Flere unge på Erhvervsuddannelserne Flere initiativer i Viborg
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereVelkommen til Landsmøde. (og vores 5 års jubilæum)
Velkommen til Landsmøde (og vores 5 års jubilæum) Siden sidste Landsmøde Medlemskommuner. Opsamling af materiale. Brev til Antorini. Brev til Ellen Trane Nørby. Rådet om børns læring. Lyn summen. Albertslund,
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereReferat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg
1 Danske Underviserorganisationers Samråd Sekretariatet Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 33 11 30 88 Telefax 33 69 63 33 Telefontid Mandag - torsdag 9 15:30 Fredag 9 14:30 Til DUS forretningsudvalg
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs merevejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereStatusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive
URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereReferat af møde i Det Nationale Dialogforum den 27. marts 2015
Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af møde i Det Nationale Dialogforum
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereD A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.
D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereArbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereAfslutningskonference om Samarbejde om Læring DGIbyen, København Torsdag d. 10. marts MULIGHEDERNES SKOLE Ungdomsskolen i folkeskolen
Afslutningskonference om Samarbejde om Læring DGIbyen, København Torsdag d. 10. marts 2016 OM KONFERENCEN Understøttende undervisning fungerer bare ikke. Afskaf den længere skoledag. Konklusioner er hårde,
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereRanders Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014
Randers Ungdomsskole AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereOplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008
Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk
Læs mere