2014 ÅRSSKRIFT BERETNING

Transkript

1 2014 ÅRSSKRIFT BERETNING

2 Kendskab giver venskab FORMANDEN BERETTER Ungdomsskoleforeningen har i de senere år arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver der har siddet på en trebenet skammel eller stol, ved, at det kræver noget helt særligt at holde balancen på tre ben. Hele kroppen skal arbejde sammen og skabe koordination og balance. Dette gælder også for Ungdomsskoleforeningen. For at holde balancen på de tre ben, er det nødvendigt, at de arbejder sammen. Den viden der kommer frem i netværkssamarbejdet bruges også, når vi varetager skoleformens interesser på det politiske niveau. Og de politiske kontakter vi opnår her, bruger vi, når vi undersøger muligheder, udvikler og eventuelt ansøger om midler til nye udviklingsprojekter. Det er her synergieffekterne findes. Ungdomsskoleforeningen har i 2014 brugt meget tid og kræfter på at skabe synlighed for vores skoleform og varetage ungdomsskolens interesser bredt via opbygning af alliancer, netværk og venskaber, samt ikke mindst vedligeholdelse heraf. Det umiddelbare udbytte heraf kan godt fortone sig lidt på den korte bane, men er med til at opbygge et mere solidt fundament og afsæt til øget, forpligtende samarbejde med øvrige foreninger og aktører omkring de unge, således en samlet mere synlig og større gennemslagskraft kan opnås på unge- og fritidsområdet. Ungdomsskoleforeningen i 2014 har fået 2,5 mio. kr. til SoL-projektet om understøttende undervisning. Det et godt eksempel på et sammenhængende forløb, hvor vi helt tilbage fra de første høringssvar omkring folkeskolereformen, dialoger med politikere og embedsmænd, facilitering af reformnetværk og udgivelse af publikationer sammen med medlemsskolerne, har kunnet overbevise Undervisningsministeriet om, at skoleformen har noget kvalificeret at byde ind med og er klar til selv at bidrage med økonomi til at afvente en kvalitets- og metodeudvikling fra Ungdomsskoleforeningen på området. Tak til medlemsskoler for opbakning, deltagelse og til tider også kritisk sparring. Det holder os i bestyrelse på tæerne og er med til at sikre, at foreningens aktiviteter er kontinuerligt relevante for skolerne og når forandringens vinde blæser. Tak til øvrige bestyrelseskolleger for en engageret indsats og konstruktivt samarbejde. Slutteligt, men ikke mindst en tak til de ansatte i foreningens sekretariat, som gennem året har leveret en yderst kompetent indsats, så den daglige drift har kunnet gå hånd i hånd med spændende udviklingsprojekter. Finn Lillelund Christensen 2 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014

3 Gensidig udveksling i reformnetværket Jeg vil gerne vide, hvad I kan bringe med jer ind i folkeskolen fx jeres erfaringer med flere faggrupper og sammenbindingen mellem teori og praksis. Sådan formulerede Søren Nielsen sig på Reformnetværkets møde i Nyborg i januar 2014, og konsulent fra Skolelederforeningen Dorit Bamberger, som også var inviteret gæst, stemte i: - Mit mål er at give jer øget viden om, hvad der foregår i hovedet på skolelederne lige nu men også at få noget med hjem til vores forening. Dermed blev reformnetværket et eksempel på, hvordan der kan skabes synergi mellem foreningens ben. Reformnetværket som i 2014 havde 90 deltagere fra 45 ungdomsskoler fra hele landet tilknyttet benyttede sig nemlig i stor udstrækning af at invitere gæster udefra fra andre organisationer, for at høre hvad de tænkte og arbejdede på i relation til folkeskolereformen, men også for at fortælle dem, hvad de måske kunne bruge ungdomsskolerne til. Som året skred frem og flere ungdomsskoler fik konkrete erfaringer med skolereformen, fyldte erfaringsudveksling, fx partnerskaber, den åbne skole, understøttende undervisning og valgfag mere og mere. Netværket fungerede også som ramme for indsamling af viden og materialer til Ungdomsskoleforeningens publikationer om reformens muligheder for ungdomsskoler. Reformnetværket blev også et eksempel på, at foreningens netværksarbejde er organisk: med udgangen af 2014 blev netværket lagt ind under almennetværket, da medlemmernes meldinger var, at nu var arbejdet præget af drift i en vis grad og fokus skiftet fra opstart af aktiviteter og nye samarbejder til hvordan man organiserer reformopgaverne sammen med ungdomsskolernes øvrige virksomhedsområder. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

4 INTER VIEW FINN LILLELUND CHRISTENSEN, FMD FOR BESTYRELSEN Som formand for bestyrelsen har du bl.a. deltaget i Undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole-akademidage. Hvorfor er det vigtigt at ungdomsskolerne er repræsenteret i NNS På ungdomsskoleformens vegne er jeg meget tilfreds med, at knap 25 % af landets ungdomsskoler er repræsenteret i NNS partnerskaber, som giver mening i den enkelte kommunes kontekst. Typiske samarbejdsforløb, hvor ungdomsskoler er medaktører, er indsatser med fokus på overgange mellem forskellige institutioner. Målet er klart, at give større indblik i andre fagområder og videndeling på tværs af institutioner, så vigtigheden af ungdomsskolernes aktive deltagelse er åbenlys. Hvilket indtryk er det dit håb de øvrige deltagere har af skoleformen efterfølgende Ungdomsskolerne bliver set som vigtige samarbejdspartnere, som kan gå tværs af alder, geografi og institutioner, og kan hermed bringe en nødvendig operationalitet på tværs ind i indsatserne. Ungdomsskolernes kommunedækkende erfaring og brede netværk bringes i spil på tværs af eksisterende institutionskulturer. Mit håb og forventning til ungdomsskoleformens aktive medvirken i NNS, vil således være at samarbejdspartnerne oplever ungdomsskolen som en innovativ, netværksstærk entreprenør med høj grad af operationalitet inden for klare afstemte økonomiske rammer. Pilotprojekt om dokumentation og illustration -> Doku:SEN I årevis har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Undervisningsministeriet indsamlet og bearbejdet data til den officielle ungdomsskolestatistik. Den har i store træk lignet sig selv over årerne, men ungdomsskolernes aktiviteter har ændret sig meget igen og igen efter unges ønsker og kommuners behov. I 2013 søsatte foreningen et pilotprojekt for at udvikle metoder til at dokumentere og evaluere ungdomsskolernes indsatser gennem indsatsteori og narrativ teori. Over året er der afholdt fire ledelseslaboratorier med teoretisk input, hvor pilotskolernes ledelse fik værktøjskasserne fyldt op. Senere fyldte sparring på hinandens processer og resultater mere. Pilotskolerne fik tilbud om konsulentbesøg for at udarbejde en indsatsteori. Erfaringerne fra pilotprojektet førte til, at Ungdomsskoleforeningen i efteråret introducerede en videreudvikling af indsatsen: nemlig Doku:SEN - Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem statistik, evaluering og narrativer som skal samle traditionel statistik (output) med evalueringer og narrativer (outcome) i en ny måde at tænke ungdomsskoledokumentation på for alle skoler. Pilotskolerne var oprindeligt: Hvidovre Ungdomsskole, Køge Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Roskilde Ungdomsskole, Ungfredensborg, UngHolbæk, Helsingør Ungdomsskole, Esbjerg Ungdomsskole, Syddjurs Ungdomsskole, Ungdomsskolen Kolding og Ungdomsskolen Thisted. Enkelte skoler faldte fra under forløbet. 4 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014

5 Netværk for liberoer på fritidsområdet Ungenetværket satte fokus på alternative uddannelsesveje på Folkemødet Sammen med de øvrige deltagere i Ungenetværket* tidligere Ungekartellet satte Ungdomsskoleforeningen fokus på det forhold, at ikke alle unge kan eller skal gå den lige vej i uddannelsessystemet, uagtet hvor meget vi ønsker os det. Derfor blev der under overværelse af ca. 100 deltagere også MFere - uddelt en alternativ lærerpris for undervisere i den 3. sektor på et arrangement på Galleri Klejn i Allinge en solrig junidag. Prisen gik til en ungdomsskolemedarbejder, nemlig Hanne Aamund fra KKU, som fik den overrakt af Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fulgsang, ledsaget af et foredrag fra CeFUs centerleder Noemi Katznelson. På landsmødet 2014 i Nyborg lød en medlemsopfordring til at oprette et netværk for ungdomsskoleklubber. Klubopgaven i ungdomsskolen er under hastig udvikling, og ungdomsskoler har behov for et forum, hvor man frit kan debattere og udveksle erfaringer om det at drive klub i og sammen med en ungdomsskoles øvrige portefølje, lød rationalet. Ungdomsskoleforeningen samlede en baggrundsgruppe af nogle af de medlemsskoler, der efterspurgte et sådant netværk for mere præcist at få sat ord på, hvad det var skolerne havde behov for og ønsker om og vel og mærke som de ikke allerede kunne få opfyldt andetsteds. Ingen grund til at gå hinanden i bedene. Der er pt. fem aktive netværk i foreningens regi: Netværk for HU, almen, ungdomsskoleklub, 7-by-netværket og 10. klasse. MasterClass- og demokratinetværkene er slået sammen med almennetværket. I efteråret fandt det stiftende møde sted i Kolding, hvor direktør i Næstved Kommune Per. B. Christensen perspektiverede ungdomsskolernes og - klubbernes rolle fremover til at være spilfordeler i de kommunale ungdomspolitikker og på fritidsområderne. Derfor må og skal klubberne stadig forny og udfordre. Netværket blev stiftet med 62 deltagere fra 37 ungdomsskoler. Andre Ungdomsskoleforeningsaktiviteter på årets Folkemøde var tale på Speakers Corner samt et debatarrangement med paneldeltagelse af Agi Csonka, fmd. Rådet for børns læring, Christine Zacho, EVA, Susan Jakobsen, DUSK-net og formand Finn Lillelund Christensen om uddannelsesmæssigt at tænke ud af boxen. *Ungenetværket består foruden Ungdomsskoleforeningen af: Produktionsskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Skole og Forældre, SSP-samrådet, Frie Fagskoler, VUC-foreningen, Private Gymnasier og Landsforeningen af 10. kl. skoler. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

6 INTERVIEW EJNAR BO PEDERSEN, SEKRETARIATSCHEF Du har i 2014 både siddet i CeFUs (Center for Ungdomsforskning) og DFS (Dansk Folkeoplysningssamråd) bestyrelser. Hvad får ungdomsskolerne ud af det Netværk og bestyrelser er vigtige. De giver personkendskab og professionelle relationer og åbner døre i forhold til synliggørelse, indbyrdes forståelse og indimellem også fælles indsatser. Det handler om at sætte skoleformen på dagsordenen, sådan helt overordnet sagt. I forhold til CeFU giver det også indsigt i og indflydelse på, hvad der forskes i inden for ungdoms interesser (både skole og fritid). I Dansk Folkeoplysnings Samråd handler det også om, at skabe alliancer og fælleskab med alle de andre skoleformer, som tænker sig ind i vores brede tradition for folkeoplysning, demokratisk og almen dannelse samt læring. Her agerer jeg og vi sammen med fx højskoler, produktionsskoler, efterskoler, frie fagskoler, men også en hel række af oplysningsforbund bredt hen over hele det politiske landskab Hvorfor er det vigtigt for skoleformen Jeg tænker, at det er vigtigt at få information og give information til andre. Vi kommer på nethinden relevante steder, vi knytter kontakter og vi får skaffet fx oplægsholdere og samarbejdspartnere til konferencer. Det gælder både fx i forhold til brobygning konkret i forhold til den ny kombinerede ungdomsuddannelse, men også oplysningstiltag for flygtninge Du var med på Sorø-mødet i august. Hvad er det vigtigste signal fra det møde Et meget vigtigt signal fra mødet var undervisningsminister Christine Antorinis stærke betoning af ordet livsduelighed som overordnet mantra for al læring alle steder i uddannelsessystemet. Jeg havde fornøjelsen af at deltage sammen med ungdomsskoleleder Per Christensen fra Odense, og vi tog inspiration, ny viden og venskab med en masse skolefolk med hjem. Hvad kunne ungdomsskolen byde ind med Gode fortællinger om og synliggørelse af unge, der ikke nødvendigvis går den lige vej igennem uddannelsessystemet, men alligevel når i mål og bliver livsduelige mennesker i både arbejds- og familielivet. I et uddannelseslandskab, hvor value for money, fremdriftsreform - altså hurtigst muligt gennem uddannelsen og frem til eksamen - og validering og effektivisering er overordnede nøgleord, må der godt være en stemme for de unge, som kan have det svært, går andre veje, prøver nye ting af og alligevel eller måske netop derfor bliver en succes. At gøre opmærksom herpå var langt hen ad vejen den rolle, Per og jeg forsøgte at udfylde. 6 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014

7 Genveje eller omveje var titlen og tema på årets efterårskonference, inspireret af DEAs tænketank, hvor sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen havde medvirket. Det vigtigste er ikke, hvilken vej de unge tager, men at de kommer i mål i forhold til 95 %-målsætningen sagde undervisningsminister Christine Antorini i sin åbningstale og kvitterede for ungdomsskolens roller i alle de reformer, der er vedtaget. Det er godt, at ungdomsskolen er på banen i forhold til den understøttende undervisning. Netop her er der muligheder for en anden pædagogisk tilgang for tilrettelæggelse af undervisningsforløb, som kan andet og mere end det, der normalt sker i almindelig klasseundervisning. Og ungdomsskolen har vist sig gode til at motivere unge i de mange forløb, som de samarbejder med erhvervsskoler om. Konferencen bød endvidere på oplæg fra DEA, DI, UU-Danmark samt input og debat fra en række politikere fra alle sider af det politiske spektrum. HU-projektet afsluttet Det to årige projekt Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning sluttede i Det endelige punktum blev sat på en konference i Nyborg i december, men forud var gået et forår med metode- og værktøjsafprøvning på model- og partnerskabsskoler, samt en skrivefase i efteråret. Erfaringer fra projektet er samlet i en publikation Udvikling af heltidsundervisningen, som kan downloades fra foreningens hjemmeside, ligesom materialer fra modelskoler og EVAs rapport ligger til download for andre heltidsundervisninger. Materialet er desuden tilgængeligt for alle på EMU-portalen. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

8 Konferencer og kurser 13 planlagte og 10 gennemførte kurser og konferencer blev det til i Lidt usædvanligt for Ungdomsskoleforeningen lagde vi ud i januar med et arrangement om lov 409. Usædvanligt fordi foreningen har en arbejdsfordeling med fagforeningerne på ungdomsskoleområdet, hvor vi styrer uden om overenskomster og andre fagforeningspolitiske temaer. Her samarbejdede foreningen dog både med LU og Uddannelsesforbundet om en fælles dag mhp. at skabe en fælles forståelse af lovens indhold. Efterfølgende meldinger tyder på at konflikterne i ungdomsskolerne har været færre og mindre omfattende end i andre skoleformer, hvilket er blevet lagt mærke til. Så måske var dagen en god måde at tænke ud af boxen på. 8 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 I foråret afholdte foreningen konferencen Lad det gro om ungdomsskolernes muligheder i en kommende EUD-reform. Især KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse) og EUD-10 er af interesse for skoleformen. Det handler i høj grad om skolernes evne til at samarbejde bredt, hvorfor en lang række repræsentanter fra andre skoleformer deltog med oplæg og i debatter. Fx: Danske Erhvervsskoler, 10. kl. centre, Produktionsskoleforeningen, Undervisningsministeriet samt en bred vifte af praktikere. Der var planlagt to knallertunderviserkurser over året, men blot grundlag for at gennemføre ét, der dårligt hang sammen økonomisk. Men med den nye knallertordning, har foreningen en særlig forpligtelse for at udbyde underviserkursus, idet dette nu er obligatorisk før en ny lærer kan begynde at undervise. Tal fra Sikker Trafik viser, at søgningen til knallertkørekort er faldet med 39 %, så nogle steder i landet har man pt. overkapacitet. Andre kursus- og konferencetilbud i 2014 var: sekretærkursus, lokale bestyrelseskurser, inklusion og uren pædagogik-kursus, statistikkursus mv. Det handler i høj grad om skolernes evne til at samarbejde bredt, hvorfor en lang række repræsentanter fra andre skoleformer deltog med oplæg og i debatter

9 INTER VIEW FINN LILLELUND CHRISTENSEN, FMD FOR BESTYRELSEN Ungdomsskoleforeningen har i løbet af 2014 holdt en række samarbejdsmøder med Ungdomsringen. Hvad var formålet Mellem Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen ligger der underskrevet samarbejdsaftale om et antal årlige møder, hvor formålet er at sikre samarbejdet i relation til ungdomsskoleområdet og vores fælles berøringsflader. Som ny formand har det således været naturligt sammen med næstformand og sekretariatschef at holde møder med Ungdomsringens daglige ledelse bestående af formand, 2 næstformænd og sekretariatsleder. Dialog fremmer i den grad forståelsen, når nye tiltag iværksættes i foreningsregi på begge sider. Hvad er status her primo 2015 Fra de afholdte møder i 2014 forelægger en gensidig forståelse af de to foreningers primære arbejdsfunktioner og foreningsmæssige afsæt, men tillige en erkendelse af fælles udfordringer i de kendte fritidsområder og vigtigheden af en revitalisering af eksisterende samarbejdsaftale. Konkret er der planlægning i gang omkring fælles debatmøder og tiltag på Folkemødet på Bornholm i juni 2015, fælles håndslag på i ramme af Skolekontaktudvalget at afvikle visionsseminar i løbet af 2015 om ungdoms- og fritidspædagogik anno 2015 og i perspektivering heraf, afvikle 3-4 samarbejdsmøder henover året og løbende kontakter sekretariaterne imellem. SoL Samarbejde om Læring i den åbne skole eller SoL i daglig tale er et ministerielt understøttet projekt, der har til formål at klarlægge hvilke former for samarbejde, ungdomsskolen indgår i med folkeskoler samt at undersøge hvilken læring de unge opnår, altså afdække i hvor høj grad, hvordan og med hvilke typer af fag/aktiviteter, ungdomsskolerne bliver brugt i ambitionerne om den åbne skole. Projektet afsluttes i 2016 med et praksiskatalog. Projektet sker i samarbejde med syv caseskoler: KKU, Ung Egedal, UngNord i Odense, Ungdomsskolen Kolding, Randers Ungdomsskole UngNorddjurs og Horsens Ungdomsskole. Efter ansættelsen af en projektkoordinator Mads Søndergaard Thomsen i september, gennemførtes en række besøg på caseskolerne som opstart, derefter fokusgruppeinterviews med unge, og lederinterviews ude på skolerne. En følgegruppe med deltagelse af KL, Skole og forældre, skolelederforeningen, LU, Uddannelsesforbundet og DFS, blev nedsat denne mødtes dog først i 2015 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

10 Driftslignende tilskud 2014 blev året hvor Ungdomsskoleforeningen for første gang fik driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet og ikke som tidligere tilskud til konsulentvirksomhed efter 30. Medlemmerne kommer ikke til at mærke den store forskel i praksis, midlerne går til øremærkede indsatser efter aftale med ministeriet. I 2014 gik tilskuddet til fire indsatsområder: Ungdomsskolestatistik 2013/14 Pilotprojekt om dokumentation og illustration Folkeskolereformen og ungdomsskolen herunder to publikationer, arbejdsgruppe om ungdomsskolens tilbud på afgangsbevis, udvikling af bestyrelseskursus samt løbende dækning i blad og netværk Optimering af samspil med ungdomsuddannelserne herunder information om EUD10, særnummer af bladet Ungdomsskolen. 10 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014

11 Ungdomsskoleforeningen i tal Bestyrelse siden landsmødet 2014: Formand Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole Næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive Kasserer Jørgen Sams, KKU Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole Per L. M. Christensen, UngVest - Odense Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole Sekretariatet: pr. 31. dec bestod sekretariatet af: Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef Christina Bremholm, økonomi- og administrativ medarbejder Mette Lund Andersen, sekretariatsmedarbejder Louise V. Hansen, konsulent Mikael Hansen, konsulent Søren Hanmann Larsen, konsulent Mads Søndergaard Thomsen, projektkoordinator Bjarne Mouridsen, redaktør af blad Salg og ydelser 34% Andre projekter 8% Driftslign. tilskud 17% Kontingent 41% Omsætning: kr ,- Kontingent: kr ,- Driftslign. tilskud fra Undervisningsministeriet: kr ,- Andre projektmidler: kr ,- Bladet: oplag: 2072, heraf 1707 solgte eksemplarer 365 gratis, 10 udgaver Kurser/konferencer: 10 gennemførte med i alt 682 deltagere, 3 aflyste Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

12 Salg og ydelser 34% Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax ung@ungdomsskoleforeningen.dk