Afslutningsmodul i Akutsygepleje

Transkript

1 Afslutningsmodul i Akutsygepleje Uddannelsesordning Uddannelsen er udarbejdet af en styregruppe under Danske Regioner Version 1, 17. januar 2012

2 Indledning 3 Afslutningsmodul i Akutsygepleje 3 Formål 3 Målet er 3 Akutsygeplejerskens profil 4 Akutsygeplejersken kan efter endt uddannelse 4 Indhold og struktur 4 Adgangsbetingelser 4 Varighed 5 Teoretisk undervisning 5 Tværfaglig undervisning 5 Afsluttende opgave 5 Klagemuligheder for kursisterne 6 Fravær 6 Uddannelsesbevis 6 Merit 6 Evaluering 6 Tilrettelæggelse af den kliniske del af modulet 6 Uddannelsesprogram for kursisten skal indeholde 7 Mål for den kliniske del af modulet 7 Mål med klinisk udveksling i anden afdeling 7 Vurdering af den kliniske del af modulet 8 Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes/vejleders opgaver 8 Krav til kursisten 8 Flow og triagering i en akutafdeling 10 Ressourceudnyttelse i akutafdelingen 11 Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer 12 Forskning, evidensbasering, litteratursøgning 13 Introduktion til opgaven 14 Kvalitetsudvikling, auditering, Den Danske Kvalitetsmodel 15 Patientsikkerhed i forhold til akutmedicin, utilsigtede hændelser 16 Sundhedsjura i forhold til akutte patienter 17 Dokumentation 18 Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination 19 Indlagte patienten i akutafdelinger 20 Implementeringsstrategier og rollen som formidler og forandringsagent 21 Katastrofeberedskab og CBRN 22 Mål med den kliniske del af modulet 23 Bilag 1 24 Retningslinjer for afsluttende opgave ved 24 Afslutningsmodul i Akutsygepleje 24 Bilag 2 33 Skema til dokumentation klinisk del af modulet 33 Bilag 3 34 Kompetencebeskrivelse 34 Revideret 17. januar

3 Indledning Afslutningsmodulet i akutsygeplejer er det sidste og afsluttende modul af en samlet akutsygeplejeuddannelse. Afslutningsmodulet er rettet mod sygeplejersker, der skal arbejde som akutsygeplejersker i akutafdeling/fælles akutmodtagelse/fælles akutafdeling/akutmodtagelse. Fig. 1 Oversigt over uddannelse i akutsygepleje Afslutningsmodul i Akutsygepleje Formål Formålet med Afslutningsmodul i Akutsygepleje er, at akutsygeplejersken opnår kompetencer i forhold koordinering og faglig udvikling af de akutte patientforløb, herunder de nødvendige kvalifikationer i forhold til samarbejdet med eksterne samarbejdsparter, kvalitetssikring, ressourceudnyttelse, patientforløb og patientflow i akutafdelingerne. Målet er At sygeplejersken kan varetage koordinering af patientforløb på tværs af faglige og organisatoriske grænser At sygeplejersken kan indgå i ledelse af patientforløb ud fra en løbende klinisk prioritering. At sygeplejersken kan indgå i udviklingsarbejde og samarbejde med andre fagpersoner omkring den akutte patient. Revideret 17. januar

4 At sygeplejersken opnår viden, færdigheder og kompetencer til at varetage kvalitetsudvikling i egen afdeling. At sygeplejersken kan deltage i udviklingsarbejde og implementering i klinisk praksis At sygeplejersken kan udvælge og inddrage litteratur, samt medvirke til implementering af undersøgelses- og forskningsresultater med relevans for modulets faglige indhold. At sygeplejersken har kendskab til katastrofe- og beredskabsledelse og kan tage aktiv del i det Akutsygeplejerskens profil Akutsygeplejerskens kompetencer hviler på gennemførelsen af minimum tre uddannelsesmoduler, et basismodul, et eller flere fagmoduler og et afslutningsmodul. Gennemførelsen af akutuddannelsen giver retten til stillingsbetegnelsen: Akutsygeplejerske. Akutsygeplejersken kan efter endt uddannelse varetage sygeplejemæssige opgaver på et kompetent niveau både fagligt og praktisk samt varetage plejen af de mest komplekse patientsituationer varetage superviserende opgaver i forhold til kolleger vejlede sygeplejersker der er i gang med andre moduler i akutsygepleje formidle sin viden og erfaringer med udgangspunkt i klinisk erfaringer og relevante forskningsresultater analysere og reflektere kritisk over akutte patientforløb ud fra situationen, egne klinisk erfaring og viden medvirke til kvalitetsudvikling af klinisk praksis have medansvar for teamsamarbejde, triage og øvrige arbejdsgange på en akutafdeling indgår i ledelsesansvar for flow og patientforløb i afdelingen sikre efterlevelse af forløbsplaner ud fra viden om, hvordan patienten kommer videre i forløbet i huset og til primærsektoren arbejde selvstændigt på et sygeplejefagligt kompetent niveau deltage i udviklingen og implementeringen af patientforløb med inddragelse af kliniske erfaringer og forskningsresultater Indhold og struktur Adgangsbetingelser Modulet retter sig mod sygeplejersker, der har bestået Basismodul i akutsygepleje samt mindst et fagmodul, med minimum 2 års erfaring med modtagelse af akutte patienter. Revideret 17. januar

5 Varighed Modulet svarer til 5 ECTS point (European Credit Transfer System) og består af teoretisk undervisning, en klinisk uddannelsesperiode i egen afdeling samt 70 timers udveksling i anden afdeling. Teoretisk undervisning Flow og triagering i en akutafdeling Ressourceudnyttelse i akutafdelingen Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer Forskning, evidensbasering, litteratursøgning Kvalitetsudvikling, auditering Introduktion til opgaven Patientsikkerhed i forhold til akutmedicin, utilsigtede hændelser Sundhedsjura i forhold til akutte patienter Dokumentation Den Danske Kvalitetsmodel Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination Indlagte patienten i akutafdelinger Implementeringsstrategier og rollen som formidler og forandringsagent Katastrofeberedskab og CBRN 1 Tværfaglig undervisning I afslutningsmodulet skal der indgå tværfaglig undervisning i relevante emner. Afsluttende opgave Modulet og uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave. Opgaven skal godkendes af vejleder og censor og efterfølgende fremlægges med henblik vidensdeling. Indholdet i den afsluttende opgave skal have udgangspunkt i de forudgående moduler og forankring i sygeplejerskens kliniske dagligdag. Opgaven skal udformes efter de redaktionelle retningslinjer, som er beskrevet i bilag 1. Kriterier for bedømmelse af opgaven sker ud fra bestået/ikke-bestået. Senere aflevering af afsluttende opgave pga. sygdom I tilfælde af sygdom kan kursisten søge om udsat aflevering ved uddannelsesstedet. Ved ikke-bestået afsluttende opgave Kursisten tilbydes at aflevere ny opgave eller at tilrette den afleverede ud fra vejledning. En ny eller tilrettet opgave skal afleveres inden for 2 måneder. 1 Katastrofeberedskab og CBRN (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear) indgår kun såfremt regionen/sygehuset ikke træner denne kompetence i andet regi. Revideret 17. januar

6 Klagemuligheder for kursisterne Se fælles ramme for uddannelse til akutsygeplejerske (Vedlagt som Bilag) Fravær Ved fravær udover 10 %, svarende til 10 % på teoridelen og/eller 10 % på den kliniske del, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværet. Uddannelsesbevis Før den afsluttende opgave indleverer kursisten dokumentation til uddannelsesstedet for opnåelse af de kliniske mål. Kursisten modtager kursusbevis for bestået Afslutningsmodul i Akutsygepleje samtidig med fremlæggelse af opgaven. Uddannelsesbeviset giver muligheder for titlen akutsygeplejerske. Moduler bestået i en region kan anvendes/overføres i andre regioner, som udbyder uddannelsen efter den fælles nationale uddannelsesramme for uddannelse i akutsygepleje. Kopi af uddannelsesbeviser opbevares i uddannelsesinstitutionerne efter gældende regler. Merit Kursister kan søge merit for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Meritansøgning stiles til det regionale uddannelsesråd og vurderes på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for. Evaluering Sygeplejersken skal løbende evaluere de enkelte undervisningsdage/emner. Denne evaluering anvendes af uddannelsesråd, underviser og kursusleder til at gøre kurset så udbytterigt og relevant som muligt. Kursisterne bliver bedt om at give en vurdering af: Fagligt indhold, pensum, litteratur, formidling samt prioritering. Tilrettelæggelse af den kliniske del af modulet Den kliniske uddannelse udgør mindst 360 timer, hvor der arbejdes med de opsatte mål via deltagelse i det kliniske arbejde, samt et udvekslingsophold på 70 timer på anden akutafdeling eller relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for afslutningsmodulet. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Revideret 17. januar

7 Uddannelsesstedet og kursisten fastlægger i samarbejde med den uddannelsesansvarlige/den kliniske vejleder, et uddannelsesprogram og en plan for den løbende evaluering af den kliniske del af modulet. Kursistens ansættelsessted har i samarbejde med kursisten ansvar for, at der udarbejdes en skriftlig, individuel aftale vedrørende tilrettelæggelse af den samlede kliniske uddannelse inklusiv aftaler om udvekslingspraktik. Uddannelsesprogram for kursisten skal indeholde - Samarbejdsrelationer af betydning for kursisten - Plan for klinisk undervisning relateret til afsnittets funktionsområder - Planlægning af obligatorisk udveksling - Rammer for vejledning og supervision - Forventninger til kursisten m.h.t. egen involvering i uddannelsesforløbet Mål for den kliniske del af modulet - Kursisten anvender sin erhvervede viden om akutsygepleje og kan redegøre for de faglige begrundelser, der ligger til grund for de valgte handlinger. - Kursisten kan selvstændigt prioritere, visitere, observere, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere avanceret akutsygepleje til den akutte og/eller nyindlagte patient i akutmodtagelsen. - Kursisten viser forståelse og omsorg for den akutte og/eller nyindlagte patientens særlige situation og kan redegør for patientens reaktionsmønstre med faglige begrundelser. - Kursisten viser omsorg for patienten og pårørende ved kritisk sygdom, alvorlig tilskadekomst eller død samt inddrager patientens netværk i omsorgen for patienten. - Kursisten demonstrerer sin evne til at identificere etiske problemstillinger og dilemmaer og inddrager relevant teori til at analysere, begrunde og redegøre for sine refleksioner og handlinger vedrørende vanskelige patientsituationer. - Kursisten kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt teamsamarbejde. - Kursisten kan indgå i tæt tværsektorielt samarbejde. - Kursisten kan redegøre for specielle arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der gør sig gældende i en akutmodtage afdeling. - Kursisten kan redegøre for egen og afdelingens rolle i forbindelse med beredskab og katastrofesituationer - Kursisten kan deltage i kvalitetsudviklingsprojekter med fokus på den sygeplejefaglige indsats indenfor det akutmedicinske område og medvirker til implementering i den kliniske sygeplejepraksis. Mål med klinisk udveksling i anden afdeling Der arbejdes med samme mål i hele den kliniske periode. I udvekslingsopholdet skal kursisten specielt være opmærksom på, at arbejde med de kliniske områder, hvor mulighederne er specielle på udvekslingsstedet. Revideret 17. januar

8 Hensigten med udvekslingsopholdet er erfaringsudveksling samt eventuelt dataindsamling i forbindelse med den afsluttende opgave. Vurdering af den kliniske del af modulet Der skal foreligge en skriftlig vurdering af den kliniske del af modulet inklusiv eventuelle fokuserede udvekslingspraktikker, som skal være gennemført tilfredsstillende. Vurderingen er underskrevet af kursist samt af leder, den kliniske vejleder eller den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Vurderingen sendes sammen med attestationsskema for gennemført praktikperiode til uddannelsesinstitutionen, som opbevarer den med henblik på udstedelse af uddannelsesbevis. Afdelingssygeplejersken, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske eller den kliniske vejleder er ansvarlig for at bedømme den kliniske del af modulet (skema til dokumentation findes som Bilag) Gennemføres den kliniske periode inklusiv eventuelle fokuserede ophold ikke tilfredsstillende, kan kursisten eventuelt, efter aftale med arbejdssted, tilbydes forlængelse af den kliniske del af modulet, og eventuelt gentage dele af den teoretiske undervisning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes/vejleders opgaver Har det overordnede ansvar for planlægning/koordinering og gennemførelse af den kliniske del af akutuddannelsen. Ansvars- og kompetenceområde - Ansvarlig for praktikperiodens teoretiske undervisning, vejledning og supervision. - Ansvarlig for koordinering af uddannelsesforløb og eventuel udveksling med andre afsnit. - Den kliniske vejleder tilbyder i de kliniske perioder supervision og vejledning. - Den kliniske vejleder skal planlægge introduktions- og praktikperioden i samarbejde med den uddannelsesansvarlige og kursisten. - Ansvarlig for afholdelse af forventnings- og evalueringssamtaler. Krav til kursisten - Har selv hovedansvaret for at opnå uddannelsesmålene - Skal selv være opsøgende i forhold til at opnå de uddannelseselementer, som kursisten og afdelingen er blevet enige om - Udarbejder i samarbejde med afdelingen individuelle mål for den kliniske uddannelsesperiode. Målene tager udgangspunkt i kursistens kliniske baggrund, ressourcer, kompetencer og uddannelsesbehov samt primære uddannelsessted, og hvor kursisten er i uddannelsesforløbet. Desuden skal målene være i overensstemmelse med uddannelsens mål for den kliniske uddannelsesperiode. Revideret 17. januar

9 Skema til konkretisering og dokumentation findes i Bilag 1 Dokumentation af klinisk uddannelse Afslutningsmodul i Akutsygepleje Revideret 17. januar

10 Flow og triagering i en akutafdeling Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

11 Ressourceudnyttelse i akutafdelingen Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

12 Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

13 Forskning, evidensbasering, litteratursøgning Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

14 Introduktion til opgaven Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

15 Kvalitetsudvikling, auditering, Den Danske Kvalitetsmodel Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

16 Patientsikkerhed i forhold til akutmedicin, utilsigtede hændelser Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

17 Sundhedsjura i forhold til akutte patienter Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

18 Dokumentation Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

19 Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

20 Indlagte patienten i akutafdelinger Antal lektioner? Skal rettes til Formål At kursisten får viden om og forståelse sygeplejeopgaver i relation til den korttidsindlagte patient. At kursisten får viden sygeplejeorganisering omkring den akutte- og korttidsindlagte patient At kursisten får viden om sygepleje til den sårbare medicinske patient i et kort indlæggelsesforløb At kursisten får viden om præ- og postoperativ sygepleje i forhold til korttidsindlagte patienter At kursisten får viden om samarbejde og kommunikation i relation til korttidsindlagte patienter. Indhold Den sårbare medicinske patient Præ- og postoperativ sygepleje Sygeplejeorganisering omkring den korttidsindlagte patient, f.eks. Primary nursing mm. Sygeplejefaglig visitation Team samarbejde, kollegial sparring Sygeplejekonference Kommunikation / IT understøttet / andre understøttende værktøjer I-hospital (Cetrea)/EPJ Samarbejde omkring indlæggelse og udskrivelse af den korttidsindlagte patient(sundhedsaftaler) Mobile funktioner Cases vedrørende korttidssygepleje Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Kan varetage pleje, observation og monitorering af den korttidsindlagte patient Har kendskab til og viden om specielle sygeplejeopgaver i forhold til den sårbare medicinske patient i et kort indlæggelsesforløb Kan varetage præ- og postoperativ sygepleje til den korttidsindlagte patient. Har viden om sygeplejeorganisering omkring den akutte- og korttidsindlagte patient Kan indgå i et teamsamarbejde i forbindelse med den korttidsindlagte patient Litteraturhenvisning Forslag fra undervisere til aktuelt, eventuelt artikelbaseret, litteratur er velkomne. Revideret 17. januar

21 Implementeringsstrategier og rollen som formidler og forandringsagent Antal lektioner Formål Indhold Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Litteraturhenvisning Revideret 17. januar

22 Katastrofeberedskab og CBRN Antal lektioner 8 lektioner Indhold Teoretisk oplæg, teamtræning, demonstrationer og individuel færdighedstræning om: Katastrofemedicinske problemstillinger Ledelse og administration - Klinisk audit/kvalitetsmonitorering - Planlægning og øvelse for større ulykker og katastrofer - Kendskab til o AMK Dekontaminering (anbefales suppleret med beredskabskursus) - CBRN Sygeplejerskens viden, færdigheder og kompetence efter undervisning Er i stand til - at vurdere meldingerne fra alarmcentralerne med henblik på behovet for at aktivere akutteams eller tilkalde relevant speciallæge - at modtage melding/varsel om mulig katastrofe og agere i henhold til de lokale beredskabsplan. Akutmodtagelserne skal til hver en tid kunne koordinere, prioritere og behandle et ukendt antal tilskadekomne, uanset omfang eller type af katastrofe eller ulykke. Litteraturhenvisning Traumatologi, Claus Falck Larsen, Jacob Roed, Jørgen Falck Larsen, Munksgaard, København 2008, 1. udgave, Kapitel 30, side 417 til 445 Forslag fra undervisere til aktuelt, eventuelt artikelbaseret, litteratur er velkomne (op til ca. 10 sider/lektion) Revideret 17. januar

23 Mål med den kliniske del af modulet Revideret 17. januar

24 Bilag 1 Retningslinjer for afsluttende opgave ved Afslutningsmodul i Akutsygepleje 1.0 Indledning Denne retningslinje er gældende som beskrivelse for den afsluttende opgave i forbindelse med Afslutningsmodul i Akutsygepleje. Der lægges primært op til et kvalitetsudviklingsprojekt, men andre udviklingsinitiativer og projekter kan ligeledes godkendes som afsluttende projekt. Udviklingsprojektet kan udarbejdes som en individuel- eller som en gruppeopgave. Forslag til strukturel og teknisk opbygning af opgaven er angivet i denne retningslinje. 2.0 Formål med opgaven At kursisten identificerer og arbejder med en klinisk relevant problemstilling i relation til akutområdet fra egen praksis. Dette kan være i form af et kvalitetsudviklingsprojekt. 3.0 Emnevalg Emnet skal være af relevans i forhold til akutsygepleje og/eller akutmedicin. 4.0 Opgavens indhold Opgaven skal indeholde: Titelblad -forside Indholdsfortegnelse Resume Tekstsider Sideangivelse (se tekniske retningslinjer) Referenceliste (se tekniske retningslinjer) Evt. bilagsfortegnelse og bilag (se tekniske retningslinjer) 4.1 Titelblad, -forside Forsiden skal indeholde: Forfatterens fulde navn/navne Uddannelse Vejleders navn Måned og år for udarbejdelse af opgaven Opgavens titel og evt. undertitel Sentens vedr. ophavsret/ansvar Revideret 17. januar

25 4.2 Resumé Resuméet placeres først i opgaven. Max. 100 ord. 4.3 Tekstsider Projektets opsætning afspejler indholdet i projektet. Man kan følge en traditionel opsætning med: Introduktion Materiale og metoder Resultater Konklusion Vælges et kvalitetsudviklingsprojekt, kan følgende opsætning anvendes. Indledning med begrundelse for emnevalg Problemidentifikation Første kvalitetsvurdering Problemformulering Årsagsanalyse Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Kvalitetsforbedringstiltag Anden kvalitetsvurdering Evaluering af kvalitetsforbedringsinitiativer. Fastholde det opnåede ved løbende overvågning af kvaliteten. Løbende revision af problem og mål for kvalitet For beskrivelse af indholdet i et kvalitetsudviklingsprojekt henvises til bilag 1 sidst i dette dokument 5.0 Tekniske retningslinjer Hensigten med tekniske retningslinjer er at angive redaktionelle krav i forbindelse med udarbejdelse af opgaver. Det vigtigste i opgaven er indholdet. Det er dog af betydning for læseligheden og forståelsen, at indholdet er logisk opbygget og formuleret i et klart og forståeligt dansk. 5.1 Format. Opgavens format skal være standard A4 med op til ca anslag pr side. Revideret 17. januar

26 5.2 Tekstsiderne - generelt Individuelle opgaver må være på max. 10 sider, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resume, bilag og litteraturliste. Gruppeopgaver må være på max. 15 sider, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resume, bilag og litteraturliste. Opgaven indledes med en forside uden sideangivelse eksempel på en sådan: 5.3 Referencer. I det omfang, der gøres brug af andre forfatteres arbejde, skal der i teksten henvises til disse referencer. Der henvises til forfatterens(-nes) efternavn(-e) og året for bogens/artiklens udgivelse samt sideangivelse. 5.4 Figurer og tabeller Figurer og tabeller anvendes til at tydeliggøre og uddybe teksten på en overskuelig måde og ikke til at erstatte teksten. Figurer og tabeller kan placeres som bilag, med mindre de har en væsentlig betydning for forståelsen af teksten. Hver illustration. Illustrationerne forsynes med en overskrift, der er dækkende for indholdet, og nummereres fortløbende. Referencen anføres under illustrationen. 5.5 Forkortelser Forkortelser bør som hovedregel benyttes sparsomt, idet mange og mindre kendte eller selvopfundne forkortelser vanskeliggør læsningen. 5.6 Sideangivelse Siderne nummereres med undtagelse af titelblad og indholdsfortegnelse. Sidenummereringen omfatter således tekstsider, referenceliste og bilagsfortegnelse. Ved beregning af opgavens omfang medregnes alene tekstsider. Revideret 17. januar

27 5.7 Litteraturliste Listen skal være opstillet i alfabetisk orden efter forfatterens(nes) efternavn(e), fulgt af fornavnet. Litteraturlisten skal omfatte følgende: Bøger og bogafsnit: Eksempel: Forfatternavn(e), redaktør(er) Bogens nøjagtige titel. Udgavens nummer, hvis det er angivet i bogen. Forlagets hjemsted eller trykkested, hvis bogen ikke er udgivet på noget egentligt forlag. Forlagets navn. Trykkeår. Evt. bindnummer. Evt. serietitel og nummer Kapitler eller afgrænset sidetal, såfremt ikke hele bogen er benyttet. Wolfson, Allan B (editor) et al, Harwood-Nuss' Clinical Practice of Emergency Medicine, 5 th edition. Philidelphia, Lipponcott Williams & Wilkin, Tidsskriftsartikler: Forfatternavn(e). Artiklens titel. Tidsskriftets navn. Årstal. Tidsskriftets årgang, nr. og artiklens sidetal Eksempel: Gannik, Dorte Effersøe & Guassora, Ann Dorrit. Samspil mellem sygdomsbegreber og organisering af sundhedsvæsenet. Ugeskrift for læger 2010, oktober 4; pp xx-xx Upubliceret materiale: Hvis der henvises til opgaver eller andet materiale, som ikke er udgivet på forlag, skal det klart fremgå, at det er upubliceret, og hvorfra det så kan fremskaffes. Love, bekendtgørelser og cirkulærer: Der anføres nummer, navn og benævnelse. Oplysninger hentet fra Internettet: Skal vedlægges i fuld kopi, pga. Internettets hurtige opdatering af publikationerne. Revideret 17. januar

28 5.8 Bilagsfortegnelse Bilag skal have en overskrift samt nummereres. Bilag opføres i kronologisk rækkefølge i en bilagsfortegnelse, som indsættes i opgaven efter referencelisten og foran bilag. 6.0 Aflevering Opgaven afleveres elektronisk i pdf-format til kursusleder som videresender opgaven til censor. 7.0 Fremlæggelsen Kursisten/gruppen fremlægger projektet ved en mundtlig fremlæggelse på min. Det kan f.eks. være i forbindelse med en tværfaglig afslutningskonference. 8.0 Vurdering af opgaven Kriteriet for opgavens antagelse, er at emnet har relevans i forhold til akutsygepleje/akutmedicin og/eller akutafdelinger. Der gives en kort skriftlig tilbagemelding på opgaven. Censor og vejleder vurderer i fællesskab om opgaven kan antages. Ved uenighed er det censors bedømmelse, der er gældende. I tvivlstilfælde inddrages censorformanden. Eksempel på indholdselementer i et kvalitetsudviklingsprojekt 1 Indledning med begrundelse for emnevalg Kort introduktion til de tanker og overvejelser der førte til valg af emne. Gerne en beskrivelse af interessenter ift. emnet: opbakning fra kolleger, ledelse, patientforeninger mm. 2 Problemidentifikation For at kunne foretage en vurdering og identifikation af den aktuelle problemstilling, skal der foretages en dataindsamling/måling af det nuværende kvalitetsniveau samt en beskrivelse af den bedste praksis på området, og/eller hvad der er af evidens for området. Den/de valgte målemetoder, der skal beskrive det nuværende kvalitetsniveau, udvikles. Det drejer sig om kvantitative og/eller kvalitative metoder. De specifikke måleinstrumenter Revideret 17. januar

29 udarbejdes (registreringsark, elektronisk database, interviewguide for personligt interview, forberedelse af fokusgruppeinterview, udformning af spørgeskema m.fl.). Data kan indsamles prospektivt eller retrospektivt data, løbende som en del af den daglige rutine, eller der kan være en periodisk dataindsamling. Problemidentifikationen kan præciseres med flg. eksempler på metoder til dataindsamling og beskrivelse af Best-practice 2 : Analyse af data fra fx kliniske databaser - er der data som dokumenterer, at afdelingen ikke lever op til bedste praksis sammenlignet med andre lignende afdelinger? Analyse af patientoplysninger fra spørgeskemaundersøgelser, brugerpanel/fokusgruppeinterview, klagesager mv. - er der data som viser patientoplevede kvalitets-problemer? Analyse af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet er der organisatoriske kvalitetsproblemer? Analyse af data fra patientjournaler (audit) - findes der dokumentation for tilbagevendende kvalitetsproblemer set retrospektivt? Analyse af om aktuel praksis er i overensstemmelse med myndigheders fastsættelse af kvalitetsmål fx mål for ventetider, behandlingsgaranti mm Analyse af om aktuel praksis er i overensstemmelse med eksisterende standarder, fx. Den Danske Kvalitetsmodel. Litteraturgennemgang - er der evidens for bedre resultater ved brug af andre typer af behandling end de, der aktuelt benyttes? Det er vigtigt, at der er mulighed for at tjekke, dels at man måler det, som man ønsker at måle (datagyldighed), dels at samme resultat måtte forekomme, uanset hvem der står for dataindsamlingen (datapålidelighed). Samtidigt er det væsentligt at sikre sig, at dataindsamlingen både er så komplet som muligt (f.eks. høj svarprocent) og at den er ressourcemæssigt er overkommelig i forhold til rammerne for projektet. 3 Første kvalitetsvurdering På baggrund af de indsamlede data fortages der en kvalitetsvurdering af det nuværende kvalitetsniveau for en given problemstilling set i relation til den bedste praksis på området. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen/det nuværende kvalitetsniveau med beskrivelsen af Best-practice. Med andre ord vurderes, om der er overensstemmelse mellem det, vi gør, og det bedste, vi kan. Såfremt der er overensstemmelse, er der ingen kvalitetsproblemer. 2 Kjærgaard m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet en lærebog. Munksgaard Kapitel 2. Revideret 17. januar

30 Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er afvigelse mellem det, vi gør, og det, vi vil, så er der en kvalitetsbrist eller kvalitetsproblem. 4 Problemformulering Når kvalitetsproblemet er identificeret, skal det afgrænses, præciseres og formuleres som den egentlige problemformulering, der er udgangspunktet og styrende for resten af projektet og opgaven. Problemformuleringen er en samlet formulering af et eller flere spørgsmål, antagelser, hypoteser eller påstande, der danner udgangspunkt for kvalitetsproblemet. Spørgsmålene kan både have til mål at afklare det valgte problemfelt og at problematisere og diskutere dette. Derudover kan problemformuleringer opstille hypoteser, antagelser eller påstande med målet at diskutere og eventuelt efterprøve disse. At udarbejde en problemformulering er en metode til at afgrænse et undersøgelsesfelt. Afgrænsning er et meget centralt begreb. Ved at stille spørgsmål som de følgende, kan man afgrænse emnet og finde ud af, om det overhovedet er et relevant emne: 1) Hvad er problemet? 2) For hvem er det et problem? 3) Hvor fremtræder problemet? 4) Hvorfor er det relevant og aktuelt at beskæftige sig med problemet? 5 Årsagsanalyse Der kan være flere årsager til et givent kvalitetsproblem og det kan anskues fra mange perspektiver. Det bør derfor undersøges systematisk, hvad årsagen er til kvalitetsbristen, med henblik på forbedring. Det er en god idé, at du inviterer kolleger og andre implicerede med til en udredning af mulige årsager til kvalitetsbristen. Ofte er der flere bud på årsagerne til kvalitetsbristen. Det er væsentligt at du foretager en prioritering af indsatsområder i forhold kvalitetsudviklingen for at undgå, at projektet skal blive for omfattende og uoverskueligt for de implicerede. 6 Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Når kvalitetsproblemet er identificeret og afgrænset, er det nødvendigt at fastlægge, hvordan Best-practice kan implementeres i forhold til problemstillingen. Hvad vil den gode kvalitet være i forhold til problemstillingen og hvilket niveau, skal der stræbes efter inden for en given periode 3? På baggrund af denne vurdering opstilles kvalitetsmålene. 3 Kjærgaard m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet en lærebog. Munksgaard Revideret 17. januar

31 Kvalitetsmål angives ofte i kriterier og standarder. Kriteriet giver udtryk for det ideelle mål for kvalitet baseret på foreliggende dokumenteret viden og erfaring. Standarden giver udtryk for den kvalitet, man vælger i den konkrete situation ud fra en given kontekst under gennemførelse af kvalitetsudviklingsprojektet. For at overvåge og evaluere i hvilken grad kvalitetsmålet opfyldes, udvælges indikatorer. En indikator er en målbar variabel, der afspejler kvalitetsniveauer og kan anvendes som advarselssignal eller succeskriterium. Der kan opstilles flg. krav til kvalitetsmål og indikatorer: De skal være relevante i forhold til problemstillingen De skal være alment accepterede De skal være specifikke De skal være målbare De skal være evidensbaserede 7 Kvalitetsforbedringstiltag Kvalitetsforbedring omfatter de interventioner, der er valgt for at forbedre kvalitetsbristen. Hensigten er således, at praksis bringes i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsmål, hvis disse ikke er opfyldt. Kvalitetsforbedringstiltagene iværksættes på baggrund af de årsager, der er fremkommet under årsagsanalysen. Det er væsentligt at beskrive arten af interventionen nøje, således at det efterfølgende er muligt at sammenligne kvaliteten med og uden. Implementering af kvalitetsforbedringstiltagene er ofte det vanskeligste trin i processen at få gennemført. Som led i implementering er det derfor afgørende, at forbedringen dokumenteres og vedvarende vurderes i forhold til fastsatte mål 4 8 Anden kvalitetsvurdering Anden kvalitetsvurdering er en vurdering af kvalitetsniveauet for en given aktivitet set i relation til de fastlagte kvalitetsmål for en given periode hvordan er målene opfyldt? Inden denne vurdering kan foretages, der en fornyet dataindsamling/måling af kvalitetsniveauet efter implementeringen af kvalitetsmålene. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen med kvalitetsmålene. 9 Evaluering af kvalitetsforbedringsinitiativerne Såfremt der ikke er afvigelse, er kvalitetsmålet opfyldt. Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er afvigelse mellem det vi gør og det vi vil, så er der fortsat en kvalitetsbrist eller kvalitetsproblem. 4 Kjærgaard m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet en lærebog. Munksgaard Kapitel 1. Revideret 17. januar

32 Det er vigtigt at du forholder dig til: Det, der lykkedes samt hvorfor Det, der ikke lykkedes samt hvorfor Det, der kunne have lykkedes samt hvorfor Det, som du senere er blevet opmærksom på Der skal derefter træffes beslutning om enten at revidere kvalitetsmålet og/eller at gennemføre en analyse af mulige årsager til kvalitetsproblemet med henblik på at iværksætte kvalitetsforbedringer for at kunne opnå et andet kvalitetsniveau. 10 Fastholde det opnåede ved løbende overvågning af kvaliteten. Løbende revision af problem og mål for kvalitet. Såfremt det viser sig, at kvalitetsforbedringsinitiativerne har medført en kvalitetsforbedring, skal disse tiltag overgå fra projekt til almindelig drift. Det er ikke altid givet at en kvalitetsforbedring i denne overgangsfase, fortsat vil kunne opnås i den daglige drift. Der er flere forskellige grunde hertil: For det første vil der komme fokus på andre områder, og for det andet kan der være blevet ændret på ressourcerne, således at området ikke længere får den prioritering, det havde i projektperioden. Kvalitetsforbedringen skal derfor overvåges, hvilket enten kan foregå med bestemte intervaller eller som en kontinuerlig proces. 5 5 Kjærgaard m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet en lærebog. Munksgaard Kapitel 6. Revideret 17. januar

33 Bilag 2 Skema til dokumentation klinisk del af modulet Revideret 17. januar

34 Bilag 3 Kompetencebeskrivelse Der vil være en glidende overgang mellem de forskellige niveauer, hvilket betyder at den enkelte medarbejder kan være på et lavere niveau på nogle områder, men er ekspert på andre. Derfor skal en medarbejders kompetenceprofil kunne indeholde flere kompetenceniveauer, og der skal i den kliniske hverdag kunne veksles mellem niveauerne. Gennemførelsen af afslutningsmodulet, som samtidig er afslutning på akutsygeplejeuddannelsen fører frem til følgende kompetence: Viden Anvender sin ekspertise til at kombinere teori og praksis, således mødet med den akutte patient foregår så hensigtsmæssigt som muligt. Har viden om egne og teamets ressourcer således disse anvendes optimalt. Skaber, igennem evnen til at vurdere på et højt abstraktionsniveau, udvikling i den akutte patients forløb. Anvender sit overblik og overskud til at være nytænkende og fleksibel. Kan på baggrund af refleksioner over praksis diskutere konsekvenser af egne og andres handlinger og inddrager dette i opgaveløsningen. Arbejder bevidst med langsigtede mål og planer i forhold til patientforløb, og er i stand til at afvige, når akutte og uforudsete patientsituationer kræver det. Kan støtte mindre erfarne medarbejdere i forhold til oplæring. Færdigheder Udfører relevante handlinger sikkert, hurtigt og rutineret Kan varetage selvstændig akutsygepleje. Kan selvstændigt intervenere tiltag. Kan mestre komplicerede akutte situationer, skabe overblik og se helhed i akutte situationer. Kan forudse, prioritere og konkretisere sundhedsfaglige problemstillinger hos akutte patienter. Kan systematisk analyser patientens helhedssituation ud fra klinisk erfaring og viden. Adfærd Tager initiativ til forbedringer af klinisk praksis. Kan selvstændigt fungere som teamleder ved komplicerede akutte situationer. Skal kende organisationens begrænsning og kunne handle ud fra den. Er idéudviklende og kreativ i relation til at omsætte idéer til nye muligheder. Tager medansvar for, at der gennemføres drøftelse af etiske og faglige problemstillinger inden for det akutte område. Er rollemodel for kolleger. Tager aktivt medansvar for udviklingen i samarbejde med afdelingsledelsen. Revideret 17. januar

35 Tager selvstændigt initiativ til at gennemføre udviklingsopgaver/mindre projekter i eget afsnit/afdeling. Inddrager aktivt kolleger i udviklingsprojekter. Deltager i kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag og procedurer. Deltager i udvikling af sundhedsfaglige tiltag, patientforløb og undervisning. Revideret 17. januar