Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Transkript

1 Det politiske partnerskab om beskæftigelse Frederikssund den 29. oktober 2014 Chefkonsulent Jakob Jensen, KL 1

2 Hvad er formålet med partnerskabet? At kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats At udvikle den politiske styring af beskæftigelsesområdet At sikre lokalpolitiske prioriteringer og udnytte det lokale råderum trods konjunkturer og statslig styring 2

3 Partnerskabets indhold 12 og 14 deltagende kommuner Netværk på tværs af kommuner Aktiviteter i den enkelte kommune: Benchmark og interviews (Temperaturmåling på kommunens beskæftigelsesindsats) Afrapportering til kommunalbestyrelsen Workshops med politikere, ledere og medarbejdere 3

4 Beskæftigelsespolitikkens betydning Central del af den økonomiske politik og i langt de fleste større reformer Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft har stor betydning for vækst nationalt og lokalt borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Det koster årligt ca.100 mia. kr. Tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og økonomi Tæt sammenhæng til andre kommunale opgaver (erhverv, social, sundhed, UU, skole, mv.) 4

5 Hvad siger tallene om jeres kommune? 15,2 pct. af borgerne er på overførselsindkomst Det svarer til fuldtidsmodtagere. I klyngen er gennemsnitligt 17,5 pct. på overførselsindkomst. De gode tal skyldes især færre førtidspensionister (4,8 pct. mod 6,3 pct. i klyngen) og færre i fleksjob (1,3 pct. mod 1,8 pct. i klyngen) Finansministeriets analyse af jobcentrenes effektivitet indikerer en god produktivitet (sager pr. årsværk) og en udmærket beskæftigelseseffekt 5

6 Hvad siger tallene om jeres kommune? På a-dagpenge ligger I stort set på gennemsnittet (2,3 pct. ledige og 22,6 pct. langtidsledige). I har flere på kontanthjælp/uddannelseshjælp end klyngen (3,8 pct. mod 3,2 pct. i klyngen) og flere langvarige forløb (59,3 pct. af forløbene er over 52 uger mod 53,3 pct. i klyngen). kan bl.a. skyldes få førtidspensionister I er især udfordret omkring de unge (6,7 pct. mod 5,8 pct. i klyngen), men det går i den rigtige retning (et fald det seneste år på 9,5 pct. mod et fald på 6 pct. i klyngen). 6

7 Hvad siger tallene om jeres kommune? I har færre på sygedagpenge end klyngen (2 pct. mod 2,2 pct. i klyngen). Borgerne er i gennemsnit kortere tid på sygedagpenge end andre steder (i gennemsnit 9,8 uger mod 10,4 uger i klyngen) Et opmærksomhedspunkt: Andel sager over 52 uger er lidt højere end klyngen (13 pct. mod 12,5 pct. i klyngen) På tværs af forsørgelsesydelser aktiverer I markant mindre end klyngen (På sygedagpenge er aktiveringsgraden 0,8 pct. mod 7,5 pct. i klyngen, på a-dagpenge 13,6 pct. mod 20,7 pct. i klyngen og på kontanthjælp 20,1 pct. mod 30,1 pct. i klyngen) 7

8 Tema 1: Styrk den politiske handlekraft Formuler en vision for området, der kobles til andre politikområder og forankres i hele organisationen Sæt politiske mål og marker politiske værdier Prioriter indsatsen overfor forskellige målgrupper Gå i dialog med borgere og virksomheder om kommunens beskæftigelsesindsats 8

9 Tema 1 hvor er jeres styrker? Politisk opprioritering at placere beskæftigelsesområdet i vækstudvalget Politisk ønske om at være offensiv for at bringe ledighed ned især blandt de unge Politisk ønske om at have tænkningen om ansvar for eget liv rundt på alle forvaltningsområder. Hvad skal livet bruges til, og hvad er det gode liv? Adm. og udv. formanden har udviklet en god arbejdsform med formøder og stærk forventningsafstemning 9

10 Tema 1 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Der er fortsat potentiale i en stærkere politisk placering af beskæftigelsesområdet i hele byrådet Fortsat udvikling af den politiske arbejdsform vær bevidst om at klæde hele udvalget på Anbefaler at byrådet udarbejder fælles værdier og pejlemærker/principper, som kan anvendes af medarbejderne Anbefaler at beskæftigelsesplanen drøftes i de øvrige udvalg ved at fremhæve særlige temaer 10

11 Tema 1 de gode eksempler I Vejen arbejder formandskab og ledelse sammen om at finde et politiske interessante i alle sager, der fremlægges for udvalget. Der arbejdes også på at få politikerne ind i sagen langt tidligere. I Hjørring har arbejdsmarkedsudvalget fastlagt ti arbejdsmarkedspolitiske værdier Assens har udarbejdet en masterplan for området sammen med det lokale beskæftigelsesråd. Processen startede med et blankt papir. I Holstebro har udvalget fire gange om året dialogmøder med borgere, der er i kontakt med jobcentret 11

12 Tema 2: Fastlæg politiske principper for indsatsen Opstil mål for forskellige grupper af ledige resultater, produktion, dialog, kvalitet, mv. Tag stilling til principperne i indsatsen for de væsentligste grupper Fastlæg principper for borgerens rolle Indtænk udviklingsprojekter i kommunens overordnede strategi 12

13 Tema 2 hvor er jeres styrker? Politisk prioriteret tværgående indsats for unge (jobcenter, UU, social, familie) Sygedagpengeområdet leverer gode resultater tidligere politisk prioritering Politiske holdninger til sanktionering og nytteindsats, men er der en fælles strategisk linje? Der er få på førtidspension, på trods af demografien men er det en bevidst politisk strategi? Primært virksomhedsrettet aktivering særligt for jobparate. Er det en tydelig politisk prioritering? 13

14 Tema 2 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? En høj aktiveringsgrad er ikke et mål i sig selv, men er den lave aktiveringsgrad en politisk prioritering? Tilbuddene er meget forskellige inden for hovedmålgrupperne. Der er potentiale i at udvikle samme principper for samme grupper af borgere Lav en kobling mellem politiske mål og indsatser, der virker for hver gruppe af ledige, byg fx videre på erfaringer fra sygedagpengeområdet med indsats for kvinder med stress, angst og depression. Medarbejderne efterspørger fx en strategi for borgere med lang ledighed og misbrugsproblem ses også i tallene (politisk nedprioritering?) Indsats for ledige tæt på arbejdsmarkedet (politisk nedprioritering?) 14

15 Tema 2 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Markér politisk ønske om fælles metoder til den motiverende samtale Hvad skal strategien for de mange nye samtaler i beskæftigelsesreformen være? I nogle teams er borgerne med til at definere målene for indsatsen, men hvad med de andre målgrupper? Strategi for, hvornår vi anvender straksaktivering tidlig indsats og kvalitet samtidig? Sanktioneringsgraden er lidt under gennemsnittet i Fr. sund (8,2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne sanktioneres i Fr.sund mod 9,2 pct. i hele landet). Er der behov for en politisk strategi for sanktionering? 15

16 Tema 2 de gode eksempler Hjørring har detaljerede og politisk besluttede retningslinjer for en tidlig og effektiv indsats på sygedagpenge Halsnæs har politisk fokus på sanktioner til kontanthjælpsmodtagere Brøndby har tidlig indsats for udfaldstruede dagpengemodtagere Holstebro har målrettede uddannelsesforløb inden for metalområdet Vejle, København og Viborg arbejder med borgernes eget ansvar Holbæk arbejder målrettet på at få førtidspensionister i job 16

17 Tema 3: Styrk samarbejdet med virksomhederne Lav også politiske alliancer med erhvervslivet Samordn beskæftigelsesindsats, erhvervspolitik og uddannelsespolitik i retningen af vækstpotentialer Fokuser på jobcentrets evne til at skabe match 17

18 Tema 3 hvor er jeres styrker? Politisk ønske, at jobcentret skal være mere aktive på rekrutteringsområdet. Godt lokalt forankret erhvervsliv, der har opmærksomhed på at rekruttere lokalt. Politisk prioritering at koordinere med erhvervspolitikken I gang med at redefinere kontrakten med erhvervsforeningen overvej fælles initiativer, udveksling af information, mv. Samarbejde med teknisk afd. om en indgang for virksomhederne (virksomhedskontakt i flere forvaltninger) 18

19 Tema 3 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Kommunen samarbejder med 24,6 pct. af virksomhederne, mens gennemsnittet i klyngen er 29,4 pct. Medarbejderne efterlyser, at politikerne i højere grad er med til at åbne døre i virksomhederne Strategi for udvikling i de mindre byer, hvor erhvervsudviklingen er gået i stå fx via borgerinddragelse Gode relationer, men også meget individuelt og tilfældigt, hvilke virksomheder kommunen samarbejder med Oplagt politisk sag, hvordan det virksomhedsopsøgende arbejde prioriteres. 19

20 Tema 3 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Læg en strategi for det opsøgende virksomhedsarbejde fordelt på brancher, geografi og store/små, nye virksomheder, mv. Medarbejderne efterspørger at virksomhederne tager et socialt ansvar. Politisk døråbner? Behov for bedre koordination mellem virksomhedskonsulenterne Arbejde med bedre match mellem ledige og job, fx gennem tættere koordination ml. sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, systematik om ledige jobs, mv. 20

21 Tema 3 de gode eksempler Ikast-Brande har formuleret en politisk forankret strategi for, at virksomhederne oplever jobcentret som en professionel samarbejdspartner. Herning og Ikast-Brande har udviklet et prognosepanel, der via lokale virksomheder, erhvervsskoler og faglige organisationer, forsøger at forudsige virksomhedernes arbejdskraftbehov. I Vejen skal alle udvalgsmedlemmer besøge fem virksomheder hver i deres lokalområde for at åbne nye døre og drøfte virksomhedernes behov Kalundborg samarbejder med erhvervsrådet om praktikpladser Holstebro har et samarbejde med lokale virksomhedsledere 21 og organisationen Code of Care om at integrere flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

22 Tema 4: Skærp den helhedsorienterede indsats Formuler en tværgående politisk strategi for den helhedsorienterede indsats Skab økonomiske rammer, fælles kultur og et organisatorisk setup, der sikrer mulighed for helhedssyn Giv organisationen et serviceeftersyn ift. tværfagligt samarbejde og formuler klare politiske mål på området 22

23 Tema 4 hvor er jeres styrker? Positiv erfaringer i etablering af den tværgående ungeindsats Fælles tilbudskatalog mellem indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet 23

24 Tema 4 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Begrænset tværgående koordination brug fx fælles udvalgsdrøftelser og formandsmøder aktivt med inspiration fra ungeområdet Der er mange parallelle indsatser. Det er oplagt at have fælles strategier på sundhedsområdet, fx genoptræning og psykiatri Alle vil det gerne, men barriere at få snitflader beskrevet Anbefaler pol. krav til fælles redskaber til at arbejde med recovery og rehabilitering og metodeudvikling på tværs af fag og forvaltningsområder og ens principper 24 for sagsopfølgning

25 Tema 4 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Medarbejderne oplever, at det tværfaglige samarbejde er meget svært og begrænset af økonomi. Fx er det uklart hvornår der anvendes en mentor, og hvornår er det en støttekontaktperson der er borgere, der ikke får et tilbud pga. ventetid på støttekontaktperson 25

26 Tema 4 de gode eksempler Assens Kommune har haft et tværgående politisk udvalg, der har ansvar for at koordinere den tværgående ungeindsats. Udvalget har arbejdet med tværgående værdier og strategi Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har holdt møderunder med andre politiske udvalg med ansvar for beslægtede opgaver. Det har haft stor betydning for den tværgående politiske forståelse af området. I Vejen Kommune har udviklingen af en ungestrategi været forankret i fire afdelinger og fire udvalg. Formændene har været X-faktor-dommere! 26

27 Tema 4 de gode eksempler Holstebro har et formaliseret forum med afdelingsledere på tværs af forvaltninger, der træffer beslutninger om konkrete indsatser i tværgående sager, hvor der kan være tvivl om, hvad der er den rigtige indsats, og hvem der skal betale den. UU på Bornholm er lagt under jobcenteret i UngePorten, hvilket har skabt en platform for udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring de unge. UngePorten er placeret på Camus Bornholm, hvilket betyder, at de unge færdes i et uddannelsesmiljø. 27

28 Tema 5: Skærp fokus på effekter og resultater Følg op på resultater og brug sammenligninger med andre kommuner som strømpil for vurderingen Stil krav om at få viden om hvad der virker Stiller krav om, at jobcenteret sætter mål og delmål for indsatsen for den enkelte borger og følger op på om det sker Brug beskæftigelsesplanen aktivt som et politisk og administrativt vigtigt dokument 28

29 Tema 5 hvor er jeres styrker? Generel tæt opfølgning via jobindsats.dk Beskæftigelsesplanen anvendes som aktivt styringsinstrument I følger op på målene Mellemlederne følger løbende op på måltallene for afdelingens resultater Tæt opfølgning på ungeindsats 29

30 Tema 5 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Udviklingspotentiale i mere viden om indsatsen kan starte med små skridt, fx cpr-nr.-opfølgning på udvalgte projekter, kvalitative interviews el. lign. Medarbejderne oplever, at der nogle gange ikke kommer noget ud af indsatsen. Der kunne måles på borgernes fremdrift (progressionsmåling) Medarbejd. ønsker målinger og klare målemetoder. Metoderne i Brug for alle var motiverende for medarbejderne 30

31 Tema 5 de gode eksempler Holbæk Kommune måler systematisk på effekten af beskæftigelsesindsatsen. Alle medarbejdere modtager ugeopfølgninger på udviklingen i effekten af indsatsen for de forskellige målgrupper. Udvalget følger effekten af indsatsen set i forhold til kommuner i samme klynge I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder kontanthjælpsafdelingen med resultatbaseret styring. Ledelse og medarbejdere drøfter, hvordan de styrker motivation og progression hos borgerne. Medarbejderne oplever, at der er stærkt ledelsesfokus på, at indsatsen skal være meningsfuld og gøre en forskel for borgeren. I Kalundborg Kommune omsætter ledere og medarbejdere beskæftigelsesplanen til produktionsplaner på workshops. Dermed nedbrydes de strategiske mål til operative mål for jobcenteret. 31

32 Tema 6: Vær bevidst om de økonomiske konsekvenser Skab kendskab til de økonomiske konsekvenser af forskellige prioriteringer og indsatser Skab indsigt i sammenhænge mellem udgifter til forsørgelse, aktivering og administration Brug sammenligninger både på resultater, indsatser, økonomi og effektivitet Arbejd med investeringsstrategier 32

33 Tema 6 hvor er jeres styrker? Der er styr på økonomien. Vi afleverer penge. Kommunen sparer penge på forsørgelse (gennemsnitlig udgift pr. borger er kr. mod kr. i klyngen) Kommunen bruger få penge på den aktive indsats (gennemsnitlig udgift pr. helårsmodtager af forsørgelse er kr. mod kr. i klyngen) Investeringsstrategi, fx på ungeområdet Udvalget følger op på målene i beskæftigelsesplanen og på investeringerne ca. hver 2-3 mdr. 33

34 Tema 6 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Der er styr på økonomien. Vi afleverer penge er det god styring? Budgettet kan hænge tættere sammen med beskæftigelsesplanen Medarbejderne oplever, at der er kassetænkning ; Kunne fælles puljer på tværs af forvaltningsområderne være en mulighed? Der er for mange tal behov for politisk at prioritere, hvilke tal I følger? 34

35 Tema 6 de gode eksempler Beskæftigelsesudvalget i Hjørring Kommune drøfter aktivt de forudsætninger, budgetudkast baserer sig på. Områdets værdier og satsninger afspejles deri Haderslev Kommune har udarbejdet komplette costbenefit-analyser på alle tilbud Holbæk Kommune har arbejdet aktivt med investeringsstrategier bl.a. overfor ikke-arbejdsmarkedsparate med styrket samtaleindsats og tæt opfølgning under job 35

36 Tema 7: Sæt rammer for god ledelse Gode resultater afhænger også af god ledelse Der skal sættes rammer og retning for beskæftigelsesindsatsen starter politisk Der skal være rammer for at skabe opbakning, ejerskab og mening for medarbejderne i det daglige Der skal være fokus på styringskæden 36

37 Tema 7 hvor er jeres styrker? Gode rammer omkring jobcentermøder og afdelingsmøder god information om politiske beslutninger Vores sag og ikke min sag. Vi kigger med flere øjne på den samme sag. Medarbejderne er gode til at inspirere hinanden. Tilfredse medarbejdere men opmærksomhedspunkt, at der politisk og administrativt udsendes klare signaler om retningen 37

38 Tema 7 hvor er I udfordret og hvad er vores anbefalinger? Er de politiske rammer og vilkår for ledelsesarbejdet tilstrækkeligt tydeligt formuleret, fx gennem et administrationsgrundlag? Snitflader mellem virksomhedskonsulenter og medarbejdere virksomhedsområdet kunne styrkes ledelsesmæssigt Nogle medarbejdere efterlyser mere innovation og risikovillighed gennem hele systemet Inddrag borgerperspektivet tænk i konsekvenser for borgerene 38

39 Så hvad nu? Hvilke tanker gør I jer umiddelbart om beskæftigelsespolitikken i Frederikssund på baggrund af oplægget? 39