En ny tids ældreliv fra 80 ernes ældrepolitik til 00 ernes gerontopædagogik i det almene boligliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny tids ældreliv fra 80 ernes ældrepolitik til 00 ernes gerontopædagogik i det almene boligliv"

Transkript

1 Oplæg til konference om ældres boligtrivsel i almene ældreboligafdelinger på Københavns Rådhus mandag d. 11. oktober 2010 kl Udarbejdet af Tine Fristrup, ph.d. og lektor ved daværende Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet nuværende Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse & Pædagogik (DPU) En ny tids ældreliv fra 80 ernes ældrepolitik til 00 ernes gerontopædagogik i det almene boligliv Indgang Tesen: En ny tid afstedkommer en ny måde at blive til som et ældre menneske på. Tænkningen: Fænomenet ældre henviser til forståelsen af aldring og alderdom som et socialt fænomen, hvor tid, rum og situation afgør artikulationen af fænomenet. En ny tid afføder nye rum og situationer hvor ældreliv kan interpreteres og dermed artikuleres anderledes end i fortidens diskurser om aldring og alderdom. Forståelsen af det sociale som et tidsligt fænomen, handler om afstemningen af forholdet mellem fortid, nutid og fremtid, som muliggør nye interpretationer af fænomenerne aldring og alderdom med henblik på at forstå ældrelivet som et fænomen, der forandres over tid og udstanses i tid. Tidssporet: Fra 80 ernes ældrepolitiske æra: Længst muligt i eget hjem til 00 ernes gerontopædagogiske æra: Længst muligt i eget liv. Begyndelse Tak for invitationen! Mit navn er Tine Fristrup. Jeg er lektor på DPU ved Aarhus Universitet. Jeg vil i dag tale ud fra overskriften: En ny tids ældre fra 80 ernes ældrepolitik til 00 ernes gerontopædagogik. 1

2 I 80 erne kom der fokus på ældrepolitiske tiltag i kølvandet på Ældrekommissionens arbejde (1980, 1981, 1982), der med kommissionens hovedområde skulle fokusere på rammerne om de ældres tilværelse og muligheder (Ældrekommissionen, 1980:8). Rammerne for de ældres tilværelse skal ikke blot ses i sammenhæng med foranstaltninger efter bistandsloven og andre sociale love, men også sættes i relation til lands-, region- og kommunalplanlægning, arbejdsmarkedet, kultur- og fritidslivet osv. Kommissionens opgave at vurdere ældres livsvilkår og at stille forslag, der kan forbedre eller lette vilkårene forudsætter, at der søges formuleret en samlet ældrepolitik, hvis bestanddele er koordinerede med henblik på at opnå bedre livsvilkår (Ældrekommissionen, 1980:8). Intentionen var at skabe en sammenhængende ældrepolitik, der ikke blot var koncentreret omkring de ældste aldersgrupper blandt de ældre med det formål at kompensere for tab af førlighed og udfoldelsesmuligheder i den daværende ældrepolitiks negative udlægninger af aldersprocessen (Ældrekommissionen, 1980:93). Man ønskede fra Ældrekommissionens side at bryde med den passive politik, som prægede det negative syn på alderen, der ses som en proces, hvor det karakteristiske træk er stadige tab af ressourcer og muligheder. Denne orientering i ældrepolitikken medfører, at de forskellige foranstaltninger får en tilbøjelighed til at halte bagud i forhold til udviklingen (Ældrekommissionen, 1980:93). Ved at fokusere på den sidste del af aldersforandringernes forløb påpeger Ældrekommissionen, at der ses bort fra, at der netop er tale om en proces, hvor forløbet varierer fra person til person, men også hvor den sidste del af processen i høj grad er afhængig af, hvad der sker i de forudgående led (Ældrekommissionen, 1980:93). Det handlede om at flytte en større vægt i ældrepolitikken hen i de tidligere faser af alderdommen, hvor de positive træk har størst betydning, og hvor de ældres ressourcer er flest, således at man gennem ældrepolitikken søger at stimulere og udnytte disse ressourcer i størst muligt omfang og igennem hele aldersprocessens forløb (Ældrekommissionen, 1980:94). Ældrekommissionens forestillinger om grundlaget for en sammenhængende ældrepolitik handlede om at fremme den ældres udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet i alderdommens livsforløb (Ældrekommissionen, 1980:94). Ældrepolitikkens virkemidler handlede ikke blot om regeludformning omkring særlige ydelser til ældre i offentligt regi, men i særdeleshed at de ældrepolitiske rammer også kunne udvirkes i uformelle strukturer dvs. i ikke-offentlige bestræbelser og initiativer og af de ældre selv (Ældrekommissionen, 1980:104). Samspillet mellem det offentlige, de ældre selv og ikkeoffentlige bestræbelser skulle afstedkomme nye og blødere styringsinstrumenter som f.eks. samarbejdet mellem offentlige organer og grupper af borgere med fokus på planlægning, information, motivation og uddannelses- og kursusvirksomhed med henblik på at samfundet som helhed skulle påtage sig et overordnet ansvar for ældrepolitikken, hvor initiativ, ansvar og selvbestemmelse i videst muligt omfang lægges ud til de ældre selv (Ældrekommissionen, 1980: ). 2

3 I den tredje og sidste rapport fra Ældrekommissionen (1982) skal udmøntningen af kommissionens arbejde ikke henlægges til én politisk reform, opgaven er snarere at formulere og motivere en langsigtet strategi for den ældrepolitiske udvikling, som kan få de mange stykvise ændringer til at hænge sammen, til at udgøre et logisk og forståeligt hele, hvor de enkelte bestanddele støtter og styrker hinanden. En sammenhængende ældrepolitik må bygges gradvis op. Om dette sker, beror ifølge sagens natur mindre på en hurtig, politisk gennemførelse af samtlige af kommissionens forslag, end på at forslagene rejser en offentlig debat og en bred folkelig og politisk tilslutning (Ældrekommisssionen, 1982:39-40). Blandt de mange forslag som kommissionen fremkom med var der et særligt fokus på de ældres bolig. Man ønskede fra kommissionens side at indrette boligstøttereglerne således at alle ældre uanset lav indtægt havde mulighed for at flytte ind i egnede boliger, opført med offentlig støtte og i samarbejde med kommunerne, således at de i samarbejde med selvejende institutioner kan få ret til og økonomiske mulighed for at erhverve boliger til ældre i den bestående boligmasse med henblik på at opbløde institutionsgrænserne, så den ældre får langt større selvbestemmelse om bolig og service (Ældrekommissionen, 1982:16). Det banebrydende i Ældrekommissionens arbejde var her forslaget om at sondre mellem økonomiske regler for bolig og service for at skabe en blødere overgang mellem hjem og institution, hvor det ikke var i den ældres interesse at flytte fra sit hjem, når man ikke længere kunne klare hverdagen og fik brug for støtte fra det offentlige. Derimod udfoldende man i kommissionens arbejde ønsket om at forlænge den ældres tid i eget hjem så længe som muligt, og dermed at udsætte indflytningen på det offentliges institutioner for ældre (Ældrekommissionen, 1982:15). Ældreboligen i den almene boligmasse skulle forlænge hjemmet og udsætte indflytningen på plejehjemmet med sin indretning som en ældre- og handicapvenlig bolig på vilkår svarende til almene boliger og med mulighed for at blive stillet som andre ældre med ret til pension, betaling for ydelser, betaling for bolig etc. (Ældrekommissionen, 1982:16-17). Dette blev en realitet med bistandslovens reformarbejde, der i 1998 udmøntes i serviceloven, hvor netop pension, serviceydelse og boligydelse er adskilt i opgøret med forsorgens institutionelle servicepakkeløsninger (Ældrekommissionen, 1982:15). Ydelser fra det offentlige tildeles i dag uafhængigt af boformen, idet boligen opfattes som borgerens hjem og dermed private sfære, hvor borgeren bestemmer over sit liv. Det betyder, at ydelserne fra det offentlige tildeles i samråd med den myndige borger og udføres i dennes hjem og ikke i en umyndiggørende institutions servicepakkepraksisser. Udmøntningen af Ældrekommissionens forslag om opførelse af ældreboliger i den almennyttige sektor 1 var ét blandt flere forslag, hvor man kunne sikre den ældres trådte Lov om almene boliger i kraft (Lov nr. 374 af ) som afløser de hidtidige regler i boligbyggeriloven og lov om boliger for ældre og personer med handicap. Loven indebærer, at almennyttige 3

4 udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet gennem retten til en selvstændig bolig (Ældrekommissionen, 1982:113). Kommunernes samarbejde med de almennyttige boligselskaber skulle styrkes med henblik på kommunernes anvisningsret til ældreboliger i den daværende almennyttige boligmasse blev udmøntet i 1987 med ældreboligloven og klassificeringen af ældreboligen som en ældre- og handicapegnet bolig (Lorenzen & Udesen, 2010:3). Muligheden for at kunne forblive længst muligt i eget hjem blev igennem 80 erne og 90 erne tilvirket igennem henholdsvis ældreboligloven og serviceloven. Ældrepolitikken blev med lovarbejdet udvidet til den tredje sektor nemlig civilsamfundet lokaliseret i boligområdet, der med afsæt i forestillinger om beboerdemokrati, aktivt inddrog den ældre i organiseringen af sit og andres liv i ældreboliger. Moderniseringen af den offentlige sektor tog sin første skridt med 80 ernes borgerlige regeringsdannelse, hvilket betød, at den almennyttige sektor som idé kom under pres, og sektorens evne til at tilpasse sig tidens nye krav og administrere professionelt og tilpasse sig beboernes individuelle behov blev draget i tvivl (Jensen, 1997:39). Da koncentrationen af generelt ressourcesvage grupper tillige er steget indenfor den almennyttige sektor i perioden og de købestærke boligtager er blevet boligejere, skal der i sektoren konkurreres på pris og kvalitet på én og samme tid pga. markedsandelsproblemer (Jensen, 1997:39). Da den socialdemokratisk ledede regering i starten af 90 erne sætter fokus på de sociale problemer i de almennyttige boligområder er det begrundet i at Socialdemokratiets boligpolitik er sammenfaldende med partiets socialpolitik (Jensen, 1997:39). Antallet af bl.a. ældre i de almennyttige boligområder er steget markant i perioden , hvilket gør markedspositionen generelt ugunstig og de sociale problemer i sektoren stigende, og det forventes fra politisk side, at sektoren gør noget ved forholdene ved at bidrage til løsninger af problemerne, hvilket forandrer sektorens rolleforståelse (Jensen, 1997:39). Den almennyttige sektor forpligtes på håndteringen af de sociale problemer og oppebærer politisk legitimitet gennem en moderniseret version af boligselskaber automatisk omdannes til almene boligorganisationer fra d Med denne lovændring indføres én støttet boligtype den almene bolig. Almene boliger mærkes som enten almene familie-, ungdoms- eller ældreboliger og kan som udgangspunkt kun opføres af almene boligorganisationer dog kan ældreboliger tillige opføres af kommuner og af selvejende institutioner. Ifølge Lejelovskommissionens rapport fra februar 1997 udarbejdes der tre modeller for mellemværendet mellem lejeloven og den almene bolig, der resultere i ændringen fra almenloven til almenlejeloven: Forslag til lov om leje af almene boliger fremsat af boligminister Ole Løvig Simonsen den 22. oktober 1997 med ikrafttrædelse den (bemærk at det er samtidig med servicelovens ikrafttrædelse som et led i den generelle modernisering af den offentlige service, hvor særligt regelforenkling var på dagsordenen!). Med almenlejeloven blev der indført landsdækkende og permanente regler for behandling af husordensovertrædelser for de almene boliger, og der indføres et beboerklagenævn i kommuner med almene boliger. I 2001 indføres der huslejenævn med lovændringen af Det handlede jf. lejeloven om at forvalt princippet om god skik og orden i omgangen med det almene boligliv, herunder fokuseres der på lejers og udlejers forpligtelser, samt udlejers informationspligt overfor beboerrepræsentationen i forbindelse med klager fra beboere med henblik på at kunne afhjælpe konflikter lokalt. Når termen almennyttig anvendes er det i forbindelse med referencer anvendt fra før lovændringen i 1997, disse referencer har efter min mening en aktualitet, hvor almennyttig principielt kunne erstattes af almen. 4

5 den sociale ansvarlighed, hvorved sektoren direkte inddrages i regeringens løsningsstrategier (Jensen, 1997:40). På den ene side skal sektoren forvalte og udmønte social ansvarlighed overfor ressourcesvage borgere og på den anden side skal sektoren konkurrere om de ressourcestærke borgere på pris og kvalitet (Jensen, 1997:40). Den almene boligsektor står for indeværende i et performancedilemma (Jensen, 1997:41) mellem at være socialpolitisk aktør og markedsorienteret. Ud fra denne betragtning har den almennyttige sektor i dag en splittet og dermed svækket politisk legitimitet. Sektoren er afhængig af den statslige boligpolitik, af beboernes fortsatte vedligeholdelse af de demokratiske strukturer og af boligmarkedets kunder. Et velfungerende beboerdemokrati er i dag et succeskriterium for den almennyttige sektor både internt og eksternt (Jensen, 1997:41-42). Når de politiske omgivelsers boligsociale linje presser sektoren til at være medansvarlig social problemløser i boligområderne handler det om at få beboerne til at bruge deres voice 2 både i forhold til de beboere, som har en reel option på boligmarkedet dvs. muligheden for exit 3 og i forhold til de beboere, som ikke har en reel option på boligmarkedet og derfor befinder sig i et afhængighedsforhold loyalty 4 (Jensen, 1997:43). Afslutningsrapporten fra to boligsociale helhedsplaner i almene ældreboliger i Boligselskabet AKB, København og Samvirkende Boligselskaber SAB har fået titlen: Trivsel i ældreboliger Om fremtidens samarbejde og er udarbejdet i regi af KAB som en erfaringsopsamling foretaget af Kerstin Lorenzen & Christina Udesen i september Netop denne rapport vidner om sektorens fokusering på at anvende voice for beboere, der befinder sig i et afhængighedsforhold loyalty med den hensigt at vise beboerne at deres voice vil gøre en forskel i forhold til deres boliglivssituation. Beboerdemokratiet i ældreboligområderne udgør mulighedsfeltet for produktionen af voice for flere og flere beboere med en historie som klienter i den offentlige sektor, hvor længst muligt i eget hjem har svært ved at balancere i takt med de kommunale nedskæringer i ældres serviceydelser. Det betyder, at når det offentlige formidlet over staten udmønter sin tilbagetrækning via massive nedskæringer i de kommunale serviceydelser på f.eks. ældreområdet afstedkommer det en fremrykning af ikke-offentlige bestræbelser og initiativer formidlet over civilsamfundet og udmøntet i den almennyttige sektors organiseringen af beboerdemokratiets voice samt af de ældre selv formidlet over 2 Voice er et begreb fra Hirschman (1970), der henviser til en ud af tre mulige påvirkningsmuligheder (exit, voice og loyalty) dvs. som mulige reaktioner på utilfredshed hos f.eks. forbrugere. 3 De beboere, som har en exit-mulighed, skal påvirkes til ikke at bruge denne mulighed men udnytte deres voice. 4 De beboere, som ikke har en exit-mulighed, skal overbevises om at de har en voice og at det gøre en forskel om de bruger den eller ikke. 5

6 individet, hvor den aldrende person udgør en aktiv medspiller i skabelsen og sikringen af ældrelivets udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet, som en beboer, der befinder sig i et afhængighedsforhold loyalty, fordi vedkommende ikke kan anvende sin exit-mulighed formidlet over markedet med henblik på at blive ældreboligejer i stedet for ældreboliglejer. Følger man statistikken i rapporten fra KAB er den typiske beboerprofil i de københavnske almennyttige ældreboliger en beboer på 65+, enlig, med en indtægt på mellem kroner årligt, med begrænset kontakt til familie og de andre beboere i afdelingen, men med et stort ønske om at lære flere at kende, med lille deltagelse i aktiviteter i og udenfor afdelingen, modtager hjemmehjælp, har brug for et hjælpemiddel til at komme rundt, lider af en eller flere kroniske sygdomme, har ikke haft andre boligvalgmuligheder, er flyttet fra en anden bolig i samme bydel, er kortuddannet eller ufaglært og bor i gennemsnit 3,6 år i sin ældrebolig (Lorenzen & Udesen, 2010:9-10). Vi har altså at gøre med en overvægt af beboere i de københavnske ældreboliger med markant ringere trivsel end f.eks. i områder hvor uddannelsesniveauet er væsentligt højere, og som følge heraf skaber en social slagside i ældrelivets trivsels- og sundhedsprofiler (Lorenzen & Udesen, 2010:10). Skrøbelige ældre mennesker med færre ressourcer end den generelle ældrebefolkning beboer ældreboligernes udsatte områder og såfremt den almene boligsektor skal kunne gøre brug af voice, skal de ældres boligtrivsel, sundhed og livskvalitet styrkes gennem en understøttelse af den enkelte beboer, fællesskabet og det sociale liv i ældreboligområderne (Lorenzen & Udesen, 2010:11). Ifølge rapporten belyser de aktuelle problemstillinger i sektorens forvaltning af ældreboliglivet behovet for sociale medarbejdere i afdelingerne, samt et tættere samarbejde, der både omfatter ejendomsfunktionærer, sociale medarbejdere, ejendomskontorer og relevante kommunale medarbejdere (Lorenzen & Udesen, 2010:11), såfremt den ældres udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet skal sikres igennem 80 ernes ældrepolitiske dagsorden og indramningen af den gode alderdom som forestillingen om længst muligt i eget hjem. De offentlige ydelser til bl.a. ældres service beskæres markant i kølvandet på de sidste års økonomiske recession. Det betyder, at den almene boligsektor tvinges til at styrke det sociale liv i ældreboligafdelingerne med henblik på at styrke den ældres trivsel. I takt med at det offentliges serviceagenter får mindre og mindre råderum i forhold til at sikre ældrelivets kvalitet, øges de ikke-offentlige trivselsagenters indsats i ældreboligområderne for at skabe trivsel i ældreboliglivet. Hvor serviceagenterne agerer med afsæt i at skulle kompensere for den ældres funktionsduelighed, agerer trivselsagenterne med et afsæt i at kunne optimere den ældres livsduelighed gennem oplæring i beboerdemokratiets deltagelsesaspekt, hvor længst muligt i eget hjem udfordres af længst muligt i eget liv. Den ældre må nødvendigvis kunne være agent i sit eget liv for at kunne fremstille voice, som 6

7 den almene boligsektors legitimeringsgrundlag i den politiske arena, hvor man har indvilliget i at medvirke til løsningen af kommunens sociale problemer. Se her, Københavns kommunes politikere vi har et redskab i organiseringen af almene ældreboliger, det hedder beboerdemokrati, her fremmer vi den ældres udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet ved at arbejde med den ældres ressourcer og viljen til at ville være agent for sit eget liv livsagent. Trivselsagenter faciliterer processer, hvor de ældre selv oplæres til livsagenter i beboerdemokratiets navn. Et beboerdemokrati kan ikke fungere uden livsagenter, det er livsnerven i organiseringen af de almene boliger i almindelighed og ældreboligerne i særdeleshed. Forestillingen om ældreboligområder uden et beboerdemokrati som organiseringsgrundlag vil ophæve grundfortællingen i den almene sektors eksistens- og legitimeringsgrundlag. Derfor udgør den største udfordring for de københavnske ældreboligområder en sikring af beboerdemokratiet gennem trivselsagenternes facilitering af beboelsens livsagenter. Alle ældreboligområderne skal kunne fortælle historier som den fra Sydhavnen: Sammen i Sydhavnen med en social vicevært, hvor alle mennesker har brug for at gøre nytte, og hvor det er en stor glæde at blive brugt på sine gamle dage (Nygaard, 2007:3). Det sociale liv styrkes gennem fortællinger om hvordan livsagenturet udmøntes i hverdagens gemene ældreboligliv. Med dette træk er vi vidne til en bevægelse fra politik til pædagogik, hvor 80 ernes ældrepolitiske initiativer udmøntes i 00 ernes gerontopædagogiske forhold. Forholdet mellem det offentlige, ikke-offentlige bestræbelser og initiativer og de ældre selv afstemmes i beboerdemokratiske arenaer mellem serviceagenter, trivselsagenter og livsagenter som udfoldelsesmuligheder, selvbestemmelse og kontinuitet i ældreboliglivet under parolen længst muligt i eget liv. Ældreboliglivet må nødvendigvis pædagogiseres for at bevare og udvikle det beboerdemokrati, som skal danne rammen om såvel livsduelighedens oplæring som sektorens politiske legitimering fortalt i én og sammen fortælling om dét sociale ældrebolig liv. Tak for opmærksomheden! 7

8 Referencer: Hirschman, A. O. (1970): Exit, Voice, and Loyalty. Responses to Decline in Forms, Organizations, and States. Harvard University Press. Jensen, L. (1997): Demokratiforestillinger I den almennyttige boligsektor. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Ph.D.-afhandling. Ældrekommissionen (1980): Aldersforandringer ældrepolitikkens forudsætninger. Ældrekommissionens 1. delrapport. Ældrekommissionen (1982): Sammenhæng i ældrepolitikken. Ældrekommissionens 3. og afsluttende delrapport. Trivsel i ældreboliger Om fremtidens samarbejde og er udarbejdet i regi af KAB som en erfaringsopsamling foretaget af KerstinLorenzen & Christina Udesen i september

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4036 Jour. nr.: M3/2005/00112 Ref.:

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer.

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Lotte Jensen. CBS, Kort om styringsreformen og tænkningen bag Den 1. Januar 2010 trådte den såkaldte styringsreform i kraft

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv De økonomiske konsekvenser af manglende huslejebetaling Åbenlyse for lejerne Afsmittende virkning på boligafdelingernes økonomi og dermed huslejeniveauet

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre

Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 1 Udkast til politisk udspil: En ny dansk ghettostrategi VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 Skitse til en national ghetto-strategi, der skal afvikle de danske ghettoer i 2025 Efter 20 års arbejde med at afvikle

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Udlejningsregler i Glostrup Kommune

Udlejningsregler i Glostrup Kommune Udlejningsregler i Glostrup Kommune Maj 2015 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder. Reform af den almene sektor Hvor der

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Et godt ældreliv i Skive Kommune

Et godt ældreliv i Skive Kommune Et godt ældreliv i Skive Kommune Skive kommunes ældrepolitik Forslag, september 2009 Indhold Forord 3 side Fremtidens udfordringer 4 Flere ældre Nye ældre Hvad er et godt ældreliv Vejen frem mod ældrepolitikken

Læs mere

Fremtidens beboerdemokrati

Fremtidens beboerdemokrati Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

April Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis

April Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 177 Offentligt Dagsorden Social- og Sundhedsudvalget 31. maj 2016 kl. 15:00 Mødelokale 1, Brovst Jammerbugt Kommune Åbne dagsordenspunkter

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde med Samvirkende Boligselskaber 2014 og 2015 og Københavns Kommune den 26. marts 2015

Referat af styringsdialogmøde med Samvirkende Boligselskaber 2014 og 2015 og Københavns Kommune den 26. marts 2015 1 Deltagere fra Københavns kommune: Uffe Andreasen, Ole Frederiksen, Line Lolk, Cathrine Sejberg Jensen og Mads Lauridsen. Deltagere fra Samvirkende Boligselskaber ved KAB: Margrete Pump, Lene Vennits,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU):

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed og et aktivt voksenliv: Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed er en persons overskridelse af, hvad talentet tilsiger af kompetenceudvikling.

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere