FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K"

Transkript

1 FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf Fax

2 FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET

3

4 FTF og velfærdssamfundet Danskerne ønsker at bevare og udbygge velfærdssamfundet, og der er bred tilslutning til, at der ikke skal rokkes grundlæggende ved den danske velfærdsmodel. Men lige så overbeviste danskerne er om, at den danske model grundlæggende er den rigtige, ligeså kritiske er de overfor mange af de velfærdsydelser, samfundet tilbyder. Debatten om velfærdsydelserne er både forståelig og nødvendig. Forståelig fordi der er grund til at kritisere mange af ydelserne og nødvendig, fordi de ydelser, samfundet tilbyder borgerne, naturligvis konstant skal tilpasses den tid, vi lever i. Men forudsætningen for en konstruktiv og fremadrettet debat om velfærdssamfundet er, at vi har et fælles udgangspunkt. En fælles forståelse af de værdier, der skal være grundlæggende, og af hvilke ydelser, samfundet skal levere. En fælles forståelse af, hvad borgere med rette kan forvente af samfundet, vil kvalificere debatten om velfærdssamfundets udvikling. Denne fælles forståelse ønsker FTF med det følgende at bidrage til.

5 FTF s velfærdscharter Hjørnestenene i et velfærdssamfund kan samles under følgende overskrifter: Solidaritet og fællesskab Demokratisk kontrol og indflydelse Lige muligheder for alle borgere Social tryghed.

6 Et velfærdssamfund bygger på solidaritet og fællesskab, hvor de stærke hjælper de svage. Det giver lige muligheder for alle og modarbejder marginalisering og social ulighed. Et velfærdssamfund sikrer, at borgerne ikke mister deres eksistensgrundlag, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Et velfærdssamfund bevarer den demokratiske indflydelse og kontrol med fællesskabets ydelser, uanset hvilken driftsform disse udbydes i. Borgernes indflydelse på og kontrol med, hvordan fællesskabets midler anvendes, afhænger ikke af, om udførelsen af ydelsen overlades til et privat selskab gennem udlicitering eller via et delvist ejet offentligt selskab. Den offentlige myndighed, der har ansvaret for, at borgerne tilbydes ydelsen, kan ikke fralægge sig hverken indflydelse eller kontrol. Et velfærdssamfund sikrer, at borgerne behandles lige og retfærdigt, når den offentlige administration træffer afgørelser. I et velfærdssamfund er der ankeinstanser, klagemuligheder og uafhængige domstole, der træffer afgørelser på et retfærdigt og lovfæstet grundlag, ligesom et velfærdssamfund har et velfungerende og pålideligt politi, der sikrer, at borgerne kan føle sig trygge. Et velfærdssamfund sikrer, at alle borgere har lige mulighed for at benytte velfærdssamfundets tilbud. Hverken økonomisk formåen, køn, etnisk oprindelse, social status eller andet må forhindre borgerne i at få del i de basale velfærdsrettigheder. Et velfærdssamfund sikrer et højt uddannelsesniveau. Derfor er der gratis grundskole til rådighed med lige adgang for alle. Et vigtigt element i grundskolen er, at skolerne forbereder børnene til at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Et velfærdssamfund giver mulighed for, at alle, der ønsker det, kan få en kompetencegivende uddannelse og at ingen er afskåret fra at uddanne sig af økonomiske årsager. Ligesom et velfærdssamfund sikrer, at der er gode efter- og videreuddannelsesmuligheder. Et velfærdssamfund har daginstitutionstilbud til børn i førskolealderen med et højt pædagogisk niveau. Daginstitutionerne tilpasser sig de behov for pasning, som et moderne samfund med fleksible arbejdstider har. Et velfærdssamfund har gode fritidsordninger og aktivitetstilbud til børn og unge. Et velfærdssamfund satser på sundhedsfremme og forebyggelse. Der er fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, der omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, pleje, omsorg og genoptræning. Et velfærdssamfund sikrer, at alle ældre borgere har et rimeligt økonomisk grundlag og at de tilbydes offentlig hjælp tilpasset den enkeltes behov og muligheder. Et velfærdssamfund sikrer fysisk og psykisk sunde arbejdspladser. Et velfærdssamfund sikrer rummelige arbejdspladser, så alle borgere, der ønsker det, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af fysiske eller psykiske handicap. Et velfærdssamfund satser på at udbrede og udvikle et mangfoldigt kulturliv med kultur- og fritidstilbud til børn, unge og voksne og sikrer lige adgang til disse tilbud.

7 Forudsætninger for velfærd Velfærd og økonomi En forudsætning for velfærd er, at de nødvendige økonomiske ressourcer er til rådighed. Derfor er det vigtigt for FTF at påvirke og udvikle den økonomiske politik, så fundamentet for den danske velfærdsmodel fastholdes og stadig udvikles. Og det går ganske godt med den danske økonomi. Siden 1993 har den positive udvikling i beskæftigelsen således forbedret de offentlige budgetter med ca. 70 mia. kr. Dette overskud skal ikke alene bruges til at afdrage på gælden, mener FTF, men også til udbygning og forbedring af de offentlige serviceydelser. Det er da også i nogen grad sket siden 1994, men det offentlige forbrug udgør i dag en mindre del af bruttonationalproduktet end i Den danske model, hvor vi har valgt at lægge hovedvægten af løsningen af velfærdssamfundets opgaver i offentligt regi, skal fastholdes. Den offentlige sektor skal finansieres via skatter og ikke gennem forsikringsordninger og udvidet brugerbetaling. Skattefinansiering sikrer, at samfundets goder omfordeles hjulpet af, at velfærdsydelser og grundlæggende overførselsindkomster tilbydes alle uanset den enkeltes indkomst og status i samfundet. Det er også baggrunden for, at FTF er modstander af at udlicitere kerneydelser, som uddannelse, sundhed og omsorg. Det offentlige har en særlig forpligtelse på disse centrale områder, der skal være lige adgang til ydelserne og desuden kan udlicitering betyde atomisering af den offentlige sektor og dermed hindre tværgående løsninger. Det bringer kvaliteten af velfærdsydelserne i fare. FTF siger nej til markedsløsninger - både i form af fuld brugerbetaling for velfærdsydelserne og privatiseringer. Selv om privatisering kan være et middel til faglig og lønmæssig opgradering af FTF erne, er privatisering et brud med det fundamentale princip i velfærdssamfundet om lige adgang til de offentlige velfærdsydelser. Velfærd og rekruttering En forudsætning for velfærd er tilstrækkeligt og velkvalificeret personale. Der er pres på serviceydelserne allerede i dag, hvor der er et misforhold mellem behovet for velfærdsydelser og de ressourcer, der er til stede. Og presset vil blive endnu større i fremtiden. Behovet for service vil stige i takt med velstandsstigningen og samfundsudviklingen, men det vil også fremover være begrænset, hvor mange ressourcer, der er til rådighed for serviceområdet. Konflikten mellem det stigende behov for service og de begrænsede ressourcer er en udfordring for velfærdssamfundet. En anden udfordring er at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne. Presset på velfærdsydelserne og manglen på kvalificeret arbejdskraft vil betyde, at der vil blive stillet øgede krav til FTF erne om omstilling og tilpasning. Derfor er sikringen af kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne et vigtigt element i en politik for udvikling af velfærdssamfundet. FTF sætter derfor fokus på initiativer, der kan fremme rekruttering og fastholdelse af personer med de nødvendige faglige kvalifikationer. Det indebærer

8

9 blandt andet attraktive løn- og arbejdsvilkår, en styrkelse af uddannelserne på FTF-området, en uddannelsesdimensionering, der afspejler de fremtidige behov, at tiltrække unge med en anden etnisk baggrund til uddannelserne, at styrke arbejdsmiljøet og at føre en aktiv seniorpolitik, der fastholder FTF erne på arbejdsmarkedet længere end i dag. Selv med disse initiativer peger prognoserne på, at der vil være mangel på kvalificeret FTF-arbejdskraft inden for flere områder i årene fremover. Denne mangelsituation vil, sammen med ressourceklemmen, sætte fokus på organiseringen af arbejdet og forstærke kravet om rationaliseringer, omstruktureringer og organisatoriske omlægninger. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at udliciteringer ikke vil ændre, at der bliver mangel på FTF-arbejdskraft. Der bliver ikke flere FTF ere til rådighed fordi arbejdsgiveren bliver privat. Og selv om potentialet for produktivitetsudvikling er mindre i servicesektoren end andre steder, fordi opgaverne for en stor del består af personlig kontakt, vil der givet blive stillet større effektivitetskrav. Velfærd og tryghed Et af de væsentligste elementer i et velfærdssamfund er, at borgerne føler sig trygge. Trygge i forhold til, at de kan bevare et eksistensgrundlag, selvom de måtte blive udsat for sociale begivenheder, og også trygge ved den måde velfærdssamfundet er opbygget og fungerer på - at den er retfærdig og sikrer alle borgere. For FTF er det vigtigt, at den offentlige sektors velfærdsydelser skaber et socialt sikkerhedsnet, som sikrer borgerne i forbindelse med sociale begivenheder. Det kan dreje sig om arbejdsløshed eller sygdom - både den enkeltes sygdom og sygdom inden for familien. Der skal være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer familierne i forbindelse med død og ulykker, og der skal i et vist omfang være en garanti for, at personer, der kommer i økonomisk uføre på grund af sociale begivenheder, ikke tabes fuldstændig og overlades til sig selv. Det er også vigtigt, at der er lige adgang for alle til de velfærdsydelser, samfundet tilbyder. Den enkeltes økonomi må ikke være afgørende for, hvilken kvalitet af ydelser, det offentlige tildeler den enkelte, ligesom manglende økonomisk formåen ikke må afskære den enkelte fra at deltage i velfærdssamfundets tilbud som fx uddannelse. Det er også vigtigt, at den enkeltes manglende adgang til informationsteknologi ikke bliver en hindring for at få del i velfærdssamfundets goder eller for at få adgang til væsentlige oplysninger. En del af den tryghed et velfærdssamfund skal tilbyde, er også domstole, ankenævn og andre klagemuligheder, der på et juridisk holdbart og retfærdigt grundlag afgør sager mellem private og mellem det offentlige og det private. Borgerne skal kunne være trygge ved, at de behandles lige og retfærdigt, når den offentlige administration træffer afgørelser, ligesom det er et væsentligt element i sikkerheden og trygheden, at der er et effektivt og pålideligt politi, som gør det trygt og sikkert for borgerne at færdes i samfundet og at borgernes retlighed i hjemmet og på arbejdspladsen respekteres. Det er vigtigt, at der er tryghed i forhold til så basale ting som føde- og drikkevarer. De senere år er der i høj grad stillet spørgsmålstegn ved, om den måde vi har indrettet vores produktion af føde- og drikkevarer på, også giver den sikkerhed og tryghed, som er nødvendig. Derfor mener FTF, at det offentlige har en opgave i forhold til at kontrollere produktion og distribution af fødevarer. Der må også gives borgerne de informationer, som er nødvendige for, at den enkelte kan træffe det rigtige valg i forhold til at sikre et bæredygtigt miljø. Velfærd og børn og unge Daginstitutioner og andre offentlige dagtilbud danner sammen med familien rammen om førskolebørns

10 opvækst, leg, læring og personlige udvikling. Udgangspunktet er børns ret til udvikling. Der skal derfor være offentlige pasningstilbud til alle børn og disse tilbud skal have både gode, rummelige, fysiske rammer og kreative indholdsmæssige forhold, der tilgodeser børnenes behov. I forbindelse med almindelig sygdom skal børn have ret til at blive passet af en voksen i familien, indtil de er raske og igen kan komme i daginstitution. Folkeskolen skal naturligvis give børnene de nødvendige forudsætninger for at klare sig senere i livet, men det handler om meget andet end at lære børnene at regne og stave. Den danske folkeskole har også som formål at forberede børnene på at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Folkeskolen må derfor sikres bedre rammer. Store klassekvotienter, dårlige fysiske rammer, manglende ressourcer til undervisningsmaterialer som tidssvarende bøger og teknologi, bortvalg af elevture og samarbejde med forældrene vil sætte spor langt ud i fremtiden. I et samfund som det danske, hvor et af de vigtigste råstoffer er hjerner, er det ualmindeligt kortsigtet at spare på børns uddannelse. Velfærd og uddannelse Alle, der ønsker det, skal sikres en kompetencegivende uddannelse. Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt med uddannelsespladser og at ingen bliver afskåret fra at uddanne sig af økonomiske årsager. Et velfærdssamfund sikrer, at der er gode efter- og videreuddannelsesmuligheder Uddannelse skal medvirke til at skabe aktive og demokratiske borgere. Uddannelsessystemet er således en central formidler og opdrager til fælles værdier, der er knyttet til velfærdssamfundet. Især gennem uddannelsessystemets almene fag, men også gennem de kollektive læreprocesser, bidrager uddannelse til at udvikle den enkeltes sociale og personlige kompetencer. Uddannelsessystemet kan ikke i sig selv skabe lighed. Men sammen med andre midler kan uddannelse medvirke til at øge ligheden mellem kønnene, på det økonomiske- og på beskæftigelsesområdet. Uddannelse øger den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsløshed rammer oftere ikke-uddannede end uddannede. En veluddannet befolkning er fundamental, når det gælder om at styrke konkurrenceevnen, så uddannelse er altså medvirkende til at sikre økonomi og beskæftigelse og dermed velfærdssamfundet. Og så er et veluddannet personale også en forudsætning for, at der kan produceres velfærdsydelser af høj kvalitet. Velfærd og sundhed og omsorg Sundhed handler om meget mere end frihed for sygdom. I WTO-definitionen er sundhed optimal fysisk, psykisk og social funktion og velbefindende. I et velfærdssamfund er det derfor væsentligt at prioritere både sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, pleje, omsorg og genoptræning. Den stærke kritik, der de senere år har været rettet mod sundhedsvæsenet, har naturligt nok især koncentreret sig om de meget synlige problemer - de lange ventelister. Kritikken er berettiget. Ventelister til nødvendig sygdomsbehandling hører ikke hjemme i et velfærdssamfund, hvor borgerne med rette kan forvente at blive behandlet professionelt og hurtigt. Også af samfundsøkonomiske årsager er det ualmindeligt kortsigtet at operere med lange ventelister. For ud over de menneskelige omkostninger ved at være syg koster det også det danske samfund store summer, når lønmodtagere mister jobbet, fordi de venter på at blive behandlet eller genoptrænet, og udgifterne til sygedagpenge er en væsentlig post i det offentlige regnskab. De senere års vækst i private forsikringer, der skal sikre en hurtig behandling, er et brud med det grundlæggende i det danske velfærdssystem, nemlig at der er lige adgang for alle borgere. FTF er derfor imod en udbredelse af private forsikringer, der skal sikre den forsikrede hurtig behandling på flertallets bekostning.

11 FTF lægger også stor vægt på, at ældre medborgere - de danskere, der har bygget hele fundamentet for vores velfærdssamfund - sikres gode vilkår, når de ikke længer er i stand til at klare sig selv og at den hjælp, der tilbydes, er tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Der må prioriteres tilstrækkelige ressourcer til den nødvendige pleje på hospitaler, beskyttede boliger, plejehjem og støtte til at kunne blive boende i eget hjem. Der er slet ingen diskussion. Der skal være råd til at behandle ældre på et højt kvalitets- og kvantitetsmæssigt niveau. Velfærd og arbejdet I et velfærdssamfund er det centralt, at borgerne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Derfor er sunde arbejdspladser - både fysisk og psykisk sunde - et meget væsentligt krav i et velfungerende velfærdssamfund. På dette område fungerer det danske velfærdssamfund ikke optimalt. Alt for mange lønmodtagere kommer til skade eller bliver direkte syge af deres arbejde. Danske lønmodtagere bliver mere og mere stressede. Og stressede og mere eller mindre udbrændte medarbejdere er ikke i stand til at lære og til at udvikle sig, og er heller ikke i længden i stand til at yde optimal service og kvalitet. Et dårligt arbejdsmiljø skader altså ikke alene medarbejderne, det påvirker også de borgere/kunder, de kommer i kontakt med. Så i en velfærdsmodel, hvor vi vil fastholde og udvikle niveauet for service, hvor der er tiltagende mangel på arbejdskraft, og hvor der er begrænset ressourcetilførsel, er der kun en farbar vej. Der må satses på nærvær og arbejdsglæde. Nærvær og arbejdsglæde skabes ved, at der sættes fokus på opgaven, ved at ansvar og kompetence uddelegeres, gennem bedre uddannelse af lederne og ved at mål og rammer er synlige. FTF har en positiv holdning til udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker, der ikke kan yde en fuld arbejdsindsats. FTF s holdning har sin baggrund i, at langt de fleste mennesker helst vil forsørge sig selv så længe som muligt. Tilknytning til arbejdsmarkedet er for mange en væsentlig forudsætning for oplevelsen af selvværd, velfærd og god livskvalitet. Det er altså ikke alene samfundsøkonomiske interesser, der ligger bag støtten til et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er nødvendigt på den ene side at fremme det brede perspektiv om rummelighed og på den anden side identificere målgrupper i forhold til, hvad der er realistisk og muligt og giver de bedste og mest holdbare resultater på længere sigt. Tre forskellige strategier, skal anvendes i indsatsen. Det handler om at forebygge, at der opstår helbreds- og sociale problemer blandt de ansatte. Om at fastholde medarbejdere, der allerede har problemer og som er udstødningstruede, og om at integrere personer, der har mistet tilknytningen til - eller som aldrig har haft en tilknytning til en arbejdsplads. Rummelighed handler også om at skabe vilkår, der giver ældre medarbejdere lyst til at bliver ved med at arbejde. Seniorpolitik skal være en del af personalepolitikken. Egentlig er seniorpolitik ikke noget særligt. Det handler om en god personalepolitik og det handler om sammenhæng mellem arbejdsliv og det hele liv. De ting, der sker i den enkeltes privatliv - at være nyuddannet, få børn, søge orlov, være under uddannelse, blive skilt, blive syg og være ældre - er alt sammen ting, der har indflydelse på arbejdslivet. Derfor er det ikke kun senioralderen, der skal ses på som noget specielt, der skal tages hensyn til - det er bare én af mange faser i livet.

12

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Personalepolitik. College

Personalepolitik. College Personalepolitik College KOLD: Du vil opdage, at du selv har ansvaret. Du er nødt til at vise din vilje for at tage din plads. Personalepolitik Forståelse giver nye kræfter... 4 Ansættelse... 7 Sundhed,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere