FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K

Transkript

1 FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf Fax ftf@ftf.dk

2 FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET

3

4 FTF og velfærdssamfundet Danskerne ønsker at bevare og udbygge velfærdssamfundet, og der er bred tilslutning til, at der ikke skal rokkes grundlæggende ved den danske velfærdsmodel. Men lige så overbeviste danskerne er om, at den danske model grundlæggende er den rigtige, ligeså kritiske er de overfor mange af de velfærdsydelser, samfundet tilbyder. Debatten om velfærdsydelserne er både forståelig og nødvendig. Forståelig fordi der er grund til at kritisere mange af ydelserne og nødvendig, fordi de ydelser, samfundet tilbyder borgerne, naturligvis konstant skal tilpasses den tid, vi lever i. Men forudsætningen for en konstruktiv og fremadrettet debat om velfærdssamfundet er, at vi har et fælles udgangspunkt. En fælles forståelse af de værdier, der skal være grundlæggende, og af hvilke ydelser, samfundet skal levere. En fælles forståelse af, hvad borgere med rette kan forvente af samfundet, vil kvalificere debatten om velfærdssamfundets udvikling. Denne fælles forståelse ønsker FTF med det følgende at bidrage til.

5 FTF s velfærdscharter Hjørnestenene i et velfærdssamfund kan samles under følgende overskrifter: Solidaritet og fællesskab Demokratisk kontrol og indflydelse Lige muligheder for alle borgere Social tryghed.

6 Et velfærdssamfund bygger på solidaritet og fællesskab, hvor de stærke hjælper de svage. Det giver lige muligheder for alle og modarbejder marginalisering og social ulighed. Et velfærdssamfund sikrer, at borgerne ikke mister deres eksistensgrundlag, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Et velfærdssamfund bevarer den demokratiske indflydelse og kontrol med fællesskabets ydelser, uanset hvilken driftsform disse udbydes i. Borgernes indflydelse på og kontrol med, hvordan fællesskabets midler anvendes, afhænger ikke af, om udførelsen af ydelsen overlades til et privat selskab gennem udlicitering eller via et delvist ejet offentligt selskab. Den offentlige myndighed, der har ansvaret for, at borgerne tilbydes ydelsen, kan ikke fralægge sig hverken indflydelse eller kontrol. Et velfærdssamfund sikrer, at borgerne behandles lige og retfærdigt, når den offentlige administration træffer afgørelser. I et velfærdssamfund er der ankeinstanser, klagemuligheder og uafhængige domstole, der træffer afgørelser på et retfærdigt og lovfæstet grundlag, ligesom et velfærdssamfund har et velfungerende og pålideligt politi, der sikrer, at borgerne kan føle sig trygge. Et velfærdssamfund sikrer, at alle borgere har lige mulighed for at benytte velfærdssamfundets tilbud. Hverken økonomisk formåen, køn, etnisk oprindelse, social status eller andet må forhindre borgerne i at få del i de basale velfærdsrettigheder. Et velfærdssamfund sikrer et højt uddannelsesniveau. Derfor er der gratis grundskole til rådighed med lige adgang for alle. Et vigtigt element i grundskolen er, at skolerne forbereder børnene til at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Et velfærdssamfund giver mulighed for, at alle, der ønsker det, kan få en kompetencegivende uddannelse og at ingen er afskåret fra at uddanne sig af økonomiske årsager. Ligesom et velfærdssamfund sikrer, at der er gode efter- og videreuddannelsesmuligheder. Et velfærdssamfund har daginstitutionstilbud til børn i førskolealderen med et højt pædagogisk niveau. Daginstitutionerne tilpasser sig de behov for pasning, som et moderne samfund med fleksible arbejdstider har. Et velfærdssamfund har gode fritidsordninger og aktivitetstilbud til børn og unge. Et velfærdssamfund satser på sundhedsfremme og forebyggelse. Der er fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, der omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, pleje, omsorg og genoptræning. Et velfærdssamfund sikrer, at alle ældre borgere har et rimeligt økonomisk grundlag og at de tilbydes offentlig hjælp tilpasset den enkeltes behov og muligheder. Et velfærdssamfund sikrer fysisk og psykisk sunde arbejdspladser. Et velfærdssamfund sikrer rummelige arbejdspladser, så alle borgere, der ønsker det, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af fysiske eller psykiske handicap. Et velfærdssamfund satser på at udbrede og udvikle et mangfoldigt kulturliv med kultur- og fritidstilbud til børn, unge og voksne og sikrer lige adgang til disse tilbud.

7 Forudsætninger for velfærd Velfærd og økonomi En forudsætning for velfærd er, at de nødvendige økonomiske ressourcer er til rådighed. Derfor er det vigtigt for FTF at påvirke og udvikle den økonomiske politik, så fundamentet for den danske velfærdsmodel fastholdes og stadig udvikles. Og det går ganske godt med den danske økonomi. Siden 1993 har den positive udvikling i beskæftigelsen således forbedret de offentlige budgetter med ca. 70 mia. kr. Dette overskud skal ikke alene bruges til at afdrage på gælden, mener FTF, men også til udbygning og forbedring af de offentlige serviceydelser. Det er da også i nogen grad sket siden 1994, men det offentlige forbrug udgør i dag en mindre del af bruttonationalproduktet end i Den danske model, hvor vi har valgt at lægge hovedvægten af løsningen af velfærdssamfundets opgaver i offentligt regi, skal fastholdes. Den offentlige sektor skal finansieres via skatter og ikke gennem forsikringsordninger og udvidet brugerbetaling. Skattefinansiering sikrer, at samfundets goder omfordeles hjulpet af, at velfærdsydelser og grundlæggende overførselsindkomster tilbydes alle uanset den enkeltes indkomst og status i samfundet. Det er også baggrunden for, at FTF er modstander af at udlicitere kerneydelser, som uddannelse, sundhed og omsorg. Det offentlige har en særlig forpligtelse på disse centrale områder, der skal være lige adgang til ydelserne og desuden kan udlicitering betyde atomisering af den offentlige sektor og dermed hindre tværgående løsninger. Det bringer kvaliteten af velfærdsydelserne i fare. FTF siger nej til markedsløsninger - både i form af fuld brugerbetaling for velfærdsydelserne og privatiseringer. Selv om privatisering kan være et middel til faglig og lønmæssig opgradering af FTF erne, er privatisering et brud med det fundamentale princip i velfærdssamfundet om lige adgang til de offentlige velfærdsydelser. Velfærd og rekruttering En forudsætning for velfærd er tilstrækkeligt og velkvalificeret personale. Der er pres på serviceydelserne allerede i dag, hvor der er et misforhold mellem behovet for velfærdsydelser og de ressourcer, der er til stede. Og presset vil blive endnu større i fremtiden. Behovet for service vil stige i takt med velstandsstigningen og samfundsudviklingen, men det vil også fremover være begrænset, hvor mange ressourcer, der er til rådighed for serviceområdet. Konflikten mellem det stigende behov for service og de begrænsede ressourcer er en udfordring for velfærdssamfundet. En anden udfordring er at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne. Presset på velfærdsydelserne og manglen på kvalificeret arbejdskraft vil betyde, at der vil blive stillet øgede krav til FTF erne om omstilling og tilpasning. Derfor er sikringen af kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne et vigtigt element i en politik for udvikling af velfærdssamfundet. FTF sætter derfor fokus på initiativer, der kan fremme rekruttering og fastholdelse af personer med de nødvendige faglige kvalifikationer. Det indebærer

8

9 blandt andet attraktive løn- og arbejdsvilkår, en styrkelse af uddannelserne på FTF-området, en uddannelsesdimensionering, der afspejler de fremtidige behov, at tiltrække unge med en anden etnisk baggrund til uddannelserne, at styrke arbejdsmiljøet og at føre en aktiv seniorpolitik, der fastholder FTF erne på arbejdsmarkedet længere end i dag. Selv med disse initiativer peger prognoserne på, at der vil være mangel på kvalificeret FTF-arbejdskraft inden for flere områder i årene fremover. Denne mangelsituation vil, sammen med ressourceklemmen, sætte fokus på organiseringen af arbejdet og forstærke kravet om rationaliseringer, omstruktureringer og organisatoriske omlægninger. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at udliciteringer ikke vil ændre, at der bliver mangel på FTF-arbejdskraft. Der bliver ikke flere FTF ere til rådighed fordi arbejdsgiveren bliver privat. Og selv om potentialet for produktivitetsudvikling er mindre i servicesektoren end andre steder, fordi opgaverne for en stor del består af personlig kontakt, vil der givet blive stillet større effektivitetskrav. Velfærd og tryghed Et af de væsentligste elementer i et velfærdssamfund er, at borgerne føler sig trygge. Trygge i forhold til, at de kan bevare et eksistensgrundlag, selvom de måtte blive udsat for sociale begivenheder, og også trygge ved den måde velfærdssamfundet er opbygget og fungerer på - at den er retfærdig og sikrer alle borgere. For FTF er det vigtigt, at den offentlige sektors velfærdsydelser skaber et socialt sikkerhedsnet, som sikrer borgerne i forbindelse med sociale begivenheder. Det kan dreje sig om arbejdsløshed eller sygdom - både den enkeltes sygdom og sygdom inden for familien. Der skal være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer familierne i forbindelse med død og ulykker, og der skal i et vist omfang være en garanti for, at personer, der kommer i økonomisk uføre på grund af sociale begivenheder, ikke tabes fuldstændig og overlades til sig selv. Det er også vigtigt, at der er lige adgang for alle til de velfærdsydelser, samfundet tilbyder. Den enkeltes økonomi må ikke være afgørende for, hvilken kvalitet af ydelser, det offentlige tildeler den enkelte, ligesom manglende økonomisk formåen ikke må afskære den enkelte fra at deltage i velfærdssamfundets tilbud som fx uddannelse. Det er også vigtigt, at den enkeltes manglende adgang til informationsteknologi ikke bliver en hindring for at få del i velfærdssamfundets goder eller for at få adgang til væsentlige oplysninger. En del af den tryghed et velfærdssamfund skal tilbyde, er også domstole, ankenævn og andre klagemuligheder, der på et juridisk holdbart og retfærdigt grundlag afgør sager mellem private og mellem det offentlige og det private. Borgerne skal kunne være trygge ved, at de behandles lige og retfærdigt, når den offentlige administration træffer afgørelser, ligesom det er et væsentligt element i sikkerheden og trygheden, at der er et effektivt og pålideligt politi, som gør det trygt og sikkert for borgerne at færdes i samfundet og at borgernes retlighed i hjemmet og på arbejdspladsen respekteres. Det er vigtigt, at der er tryghed i forhold til så basale ting som føde- og drikkevarer. De senere år er der i høj grad stillet spørgsmålstegn ved, om den måde vi har indrettet vores produktion af føde- og drikkevarer på, også giver den sikkerhed og tryghed, som er nødvendig. Derfor mener FTF, at det offentlige har en opgave i forhold til at kontrollere produktion og distribution af fødevarer. Der må også gives borgerne de informationer, som er nødvendige for, at den enkelte kan træffe det rigtige valg i forhold til at sikre et bæredygtigt miljø. Velfærd og børn og unge Daginstitutioner og andre offentlige dagtilbud danner sammen med familien rammen om førskolebørns

10 opvækst, leg, læring og personlige udvikling. Udgangspunktet er børns ret til udvikling. Der skal derfor være offentlige pasningstilbud til alle børn og disse tilbud skal have både gode, rummelige, fysiske rammer og kreative indholdsmæssige forhold, der tilgodeser børnenes behov. I forbindelse med almindelig sygdom skal børn have ret til at blive passet af en voksen i familien, indtil de er raske og igen kan komme i daginstitution. Folkeskolen skal naturligvis give børnene de nødvendige forudsætninger for at klare sig senere i livet, men det handler om meget andet end at lære børnene at regne og stave. Den danske folkeskole har også som formål at forberede børnene på at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Folkeskolen må derfor sikres bedre rammer. Store klassekvotienter, dårlige fysiske rammer, manglende ressourcer til undervisningsmaterialer som tidssvarende bøger og teknologi, bortvalg af elevture og samarbejde med forældrene vil sætte spor langt ud i fremtiden. I et samfund som det danske, hvor et af de vigtigste råstoffer er hjerner, er det ualmindeligt kortsigtet at spare på børns uddannelse. Velfærd og uddannelse Alle, der ønsker det, skal sikres en kompetencegivende uddannelse. Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt med uddannelsespladser og at ingen bliver afskåret fra at uddanne sig af økonomiske årsager. Et velfærdssamfund sikrer, at der er gode efter- og videreuddannelsesmuligheder Uddannelse skal medvirke til at skabe aktive og demokratiske borgere. Uddannelsessystemet er således en central formidler og opdrager til fælles værdier, der er knyttet til velfærdssamfundet. Især gennem uddannelsessystemets almene fag, men også gennem de kollektive læreprocesser, bidrager uddannelse til at udvikle den enkeltes sociale og personlige kompetencer. Uddannelsessystemet kan ikke i sig selv skabe lighed. Men sammen med andre midler kan uddannelse medvirke til at øge ligheden mellem kønnene, på det økonomiske- og på beskæftigelsesområdet. Uddannelse øger den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsløshed rammer oftere ikke-uddannede end uddannede. En veluddannet befolkning er fundamental, når det gælder om at styrke konkurrenceevnen, så uddannelse er altså medvirkende til at sikre økonomi og beskæftigelse og dermed velfærdssamfundet. Og så er et veluddannet personale også en forudsætning for, at der kan produceres velfærdsydelser af høj kvalitet. Velfærd og sundhed og omsorg Sundhed handler om meget mere end frihed for sygdom. I WTO-definitionen er sundhed optimal fysisk, psykisk og social funktion og velbefindende. I et velfærdssamfund er det derfor væsentligt at prioritere både sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, pleje, omsorg og genoptræning. Den stærke kritik, der de senere år har været rettet mod sundhedsvæsenet, har naturligt nok især koncentreret sig om de meget synlige problemer - de lange ventelister. Kritikken er berettiget. Ventelister til nødvendig sygdomsbehandling hører ikke hjemme i et velfærdssamfund, hvor borgerne med rette kan forvente at blive behandlet professionelt og hurtigt. Også af samfundsøkonomiske årsager er det ualmindeligt kortsigtet at operere med lange ventelister. For ud over de menneskelige omkostninger ved at være syg koster det også det danske samfund store summer, når lønmodtagere mister jobbet, fordi de venter på at blive behandlet eller genoptrænet, og udgifterne til sygedagpenge er en væsentlig post i det offentlige regnskab. De senere års vækst i private forsikringer, der skal sikre en hurtig behandling, er et brud med det grundlæggende i det danske velfærdssystem, nemlig at der er lige adgang for alle borgere. FTF er derfor imod en udbredelse af private forsikringer, der skal sikre den forsikrede hurtig behandling på flertallets bekostning.

11 FTF lægger også stor vægt på, at ældre medborgere - de danskere, der har bygget hele fundamentet for vores velfærdssamfund - sikres gode vilkår, når de ikke længer er i stand til at klare sig selv og at den hjælp, der tilbydes, er tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Der må prioriteres tilstrækkelige ressourcer til den nødvendige pleje på hospitaler, beskyttede boliger, plejehjem og støtte til at kunne blive boende i eget hjem. Der er slet ingen diskussion. Der skal være råd til at behandle ældre på et højt kvalitets- og kvantitetsmæssigt niveau. Velfærd og arbejdet I et velfærdssamfund er det centralt, at borgerne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Derfor er sunde arbejdspladser - både fysisk og psykisk sunde - et meget væsentligt krav i et velfungerende velfærdssamfund. På dette område fungerer det danske velfærdssamfund ikke optimalt. Alt for mange lønmodtagere kommer til skade eller bliver direkte syge af deres arbejde. Danske lønmodtagere bliver mere og mere stressede. Og stressede og mere eller mindre udbrændte medarbejdere er ikke i stand til at lære og til at udvikle sig, og er heller ikke i længden i stand til at yde optimal service og kvalitet. Et dårligt arbejdsmiljø skader altså ikke alene medarbejderne, det påvirker også de borgere/kunder, de kommer i kontakt med. Så i en velfærdsmodel, hvor vi vil fastholde og udvikle niveauet for service, hvor der er tiltagende mangel på arbejdskraft, og hvor der er begrænset ressourcetilførsel, er der kun en farbar vej. Der må satses på nærvær og arbejdsglæde. Nærvær og arbejdsglæde skabes ved, at der sættes fokus på opgaven, ved at ansvar og kompetence uddelegeres, gennem bedre uddannelse af lederne og ved at mål og rammer er synlige. FTF har en positiv holdning til udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker, der ikke kan yde en fuld arbejdsindsats. FTF s holdning har sin baggrund i, at langt de fleste mennesker helst vil forsørge sig selv så længe som muligt. Tilknytning til arbejdsmarkedet er for mange en væsentlig forudsætning for oplevelsen af selvværd, velfærd og god livskvalitet. Det er altså ikke alene samfundsøkonomiske interesser, der ligger bag støtten til et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er nødvendigt på den ene side at fremme det brede perspektiv om rummelighed og på den anden side identificere målgrupper i forhold til, hvad der er realistisk og muligt og giver de bedste og mest holdbare resultater på længere sigt. Tre forskellige strategier, skal anvendes i indsatsen. Det handler om at forebygge, at der opstår helbreds- og sociale problemer blandt de ansatte. Om at fastholde medarbejdere, der allerede har problemer og som er udstødningstruede, og om at integrere personer, der har mistet tilknytningen til - eller som aldrig har haft en tilknytning til en arbejdsplads. Rummelighed handler også om at skabe vilkår, der giver ældre medarbejdere lyst til at bliver ved med at arbejde. Seniorpolitik skal være en del af personalepolitikken. Egentlig er seniorpolitik ikke noget særligt. Det handler om en god personalepolitik og det handler om sammenhæng mellem arbejdsliv og det hele liv. De ting, der sker i den enkeltes privatliv - at være nyuddannet, få børn, søge orlov, være under uddannelse, blive skilt, blive syg og være ældre - er alt sammen ting, der har indflydelse på arbejdslivet. Derfor er det ikke kun senioralderen, der skal ses på som noget specielt, der skal tages hensyn til - det er bare én af mange faser i livet.

12