Region Midtjylland. Dagsorden

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 28. april 2016 /SUSSOR Dagsorden til møde i Sundhedsstyregruppen 2. maj 2016 kl. 14:00 i Regionshospitalet Horsens, SIC, Indgang R, Sundvej 30, 8700 Horsens

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Temabesøg - Horsensklyngen 1 2 Afrapportering vedr. inititiiv for socialt udste 2 3 Opfølgning på sundhedsaftalen 4 4 Sundhedssamarbejdets organisering 6 5 Fælles ledelsesudviklingsforløb for sundhedsstyregruppen 8 6 Prioritering af indsser i den videre udmøntning af sundhedsaftalen 9 7 Godkendelse af årsrapport for Folkesundhed i Midten 10 8 Orientering om Fælles medicinkort 11 9 Orientering vedr. sspulje for svage ældre pienter Orientering om nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. rehabilitering på specialiseret niveau Eventuelt 19

3 Temabesøg - Horsensklyngen Sagsfremstilling Det er tidligere aftalt på Sundhedsstyregruppen, møderne i 2016 indledes med et besøg i en klynge. Klyngen vil få lejlighed til dele ud af erfaringer med det lokale klyngesamarbejde, og dermed bidrage til øge videndelingen på tværs af klynger og Sundhedsstyregruppen. Sundhedsstyregruppens møde indledes denne gang med et besøg i Horsensklyngen. Horsensklyngen har fået følgende arbejdsspørgsmål: Hvad er jeres største succes lige nu? Hvilke projekter/initiiver vil I helst dele ud af? Når I lykkes godt - hvad er det, der gør, I så lykkes? Hvad er jeres største udfordring? Hvor er samarbejdet svært? Hvad har klyngen af ønsker til Sundhedsstyregruppen? Program (afs 1 time): 1.Horsens på forkant: Kort præsention af projektet ud fra et organisorisk, et telemedicinsk og et ledelsesmæssigt perspektiv, og med fokus på risikovilligheden og perspektiverne for klyngen og regionen v/ Wenche Svenning projektleder, Thomas Hahn, ledende overlæge Medicinsk afdeling og Tage Carlsen, Ældre- og sundhedschef Horsens kommune - 2.Tværsektorielt forskningsprojekt Betydningen af deltagelse i fysiske aktiviteter for ældre mennesker de første 18 måneder efter et hoftebrud og fokus på gevinsterne i det tværsektorielle forløb v/birgit Rasmussen 3.Kombinionsstilling mellem Akutteamet, Skanderborg kommune og HEH Akutafdelingen-en prøvehandling i tværsektorielt perspektiv, v./jeanett Søborg, Chef Aktivitet og Træning Skanderborg kommune og Lone Fredensborg, oversygeplejerske Akutafdelingen 4. Stregisk værksted og viljemøde i Horsensklyngen, inspireret af Randers klyngen, v/inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør Hospitalsenheden Horsens

4 Afrapportering vedr. inititiiv for socialt udste Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen tager afrapporteringen til efterretning, Sundhedsstyregruppen aftaler, der arbejdes videre med projektet om socialt udste enliges sundhed på landet i Norddjurs Kommune med henblik på evt. senere spredning af indssen. Sagsfremstilling Kommunal medformand for arbejdsgruppen, Sundhedschef, Lene Jensen, Randers Kommune indleder punktet med et kort oplæg. En politisk målsætning i sundhedsaftalen er, der skal være mere lighed i sundhed. På samme vis var ulighed et opmærksomhedspunkt i Region Midtjyllands budgetforlig for Med afsæt heri blev der primo 2015 sammens tværsektoriel arbejdsgruppe, der skulle kortlægge og arbejde med udfordringerne vedr. ulighed i sundhed. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har været bredt sammens med repræsentanter fra det kommunale sundhedsområde, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet og forsorgshjem. Fra regional side har der været deltagelse fra somikken og psykirien og endelig har der været repræsention fra alm. praksis og de alm. boligselskaber. Videnopsamling Arbejdsgruppen har haft grundige drøftelser af de komplekse problemstillinger, der er knyttet til det arbejde med ulighed i sundhed. Konkret har arbejdsgruppen gennemgået den eksisterende viden på området. Derudover har der været foretaget en kortlægning af de eksisterende kommunale sundhedstilbud til socialt udste i de midtjyske kommuner. Dette arbejde er sammenftet i vedlagte bilag. Projektet Foruden ovenstående videnopsamling er der i regi af arbejdsgruppen udarbejdet en projektbeskrivelse (fase 1) for en særlig case-manager indss for sikre en bedre og koordineret sundhedsindss for enlige udste på landet. Projektet bygger endvidere på metoden collective impact fælles målsætninger for borgeren og med borgeren i centrum. Projektbeskrivelsen (fase 1) er vedlagt som bilag.

5 3 Ud fra sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? har arbejdsgruppen identificeret Norddjurs Kommune, som den midtjyske kommune med relivt set flest borgere i målgruppen for projektet. På baggrund heraf har Norddjurs Kommune været inddraget i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen på ledelsesniveau. Norddjurs Kommune har ligeledes udtrykt interesse for gå videre med projektbeskrivelsen i forhold til konkretisering af projekt på baggrund af den lokale kontekst i Norddjurs. Foruden Norddjurs Kommune har Trustrup lægehus tilkendegivet, man ønsker indgå i det videre arbejde. Centralt for det videre arbejde bliver finde en forankring af projektet lokalt i Norddjurs, og herunder også sikre dialogen og inddragelse af Regionshospitalet Randers. Økonomi og finansiering Projektet lægger ikke op til, der sker en aktivitetsstigning på hverken hospitalet, kommunen eller hos alm. praksis. Hensigten er, det case-manager funktionen sker en bedre og mere rettidig koordinion af den eksisterende indss. Derfor er det vurderingen, de væsentligste omkostninger til projektet vil være case-managerfunktionen og omkostninger til de indledende koordinerende møder. Af bilag A til projektet er omkostninger til disse to aktiviteter vurderet til kr. pr. borger, der indgår i forløbet. Med udgangspunkt i, projektet maksimalt vil inkludere 100 borgere, vil den samlede direkte omkostning ved projektet være ca kr. Omkostninger til evt. forskning og evaluering er ikke beregnet. Mulighederne for finansieringen af projektet skal afklares mellem de involverede parter. Bilag Udkast_projekt_socialtudstelandområder_ Bilag B_bogercases fra Norddjurs Kommune_ Bilag A_økonomi i landområdeprojektet._190416

6 Opfølgning på sundhedsaftalen Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender afrapportering på sundhedsaftalens første år Sagsfremstilling Sundhedskoordinionsudvalget skal i regi af Sundhedsaftalen , én gang årligt, lave politisk opfølgning på Sundhedsaftalens politiske målsætninger og tage stilling til en eventuel revision af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalens målsætninger er: Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom Behovet for akutte indlæggelser reduceres Den sociale ulighed i sundhed mindskes Bedre sundhed for borgere, som er socialt udste Bedre sundhed for børn og unge Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom Som opfølgning for det første år er der udarbejdet et magasin med historier om tværsektorielle indsser, som spiller op til de politiske mål. Magasinet bringer perspektiver på sundhedsaftalens første år og indeholder seks artikler, der omhandler nogle af de indsser, der arbejdes med på tværs af sektorer i regionen. Formålet med magasinet er bl.a. udbrede og øge vidensdelingen om tværsektorielle indsser, samt styrke fortællingen om sundhedsaftalen og vise eksempler på den konkrete udmøntning af sundhedsaftalens visioner og værdier. Bemærk magasinet-udkastet ikke er helt færdigudarbejdet. En artikel om samarbejdet på psykiri-området vil også indgå. For de politiske mål er der i sundhedsaftalen fasts en række sigtelinjer. Bortset fra målene vedr. "flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser" samt "behovet for akutte indlæggelser reduceres" bygger de øvrige måls sigtelinjer på "Hvordan har du det?" da, som først vil blive tilgængelig i Valideret da er tilgængeligt for målet "Behovet for akutte indlæggelser reduceres" og dele af målet "Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser" og er opgjort i vedhæftede bilag. Der arbejdes på få valideret da på indikorer vedr. genindlæggelser i forbindelse med fødsel samt vedr. fraværsprocent til skole/daginstituion for børn henvist til børneungdomspsykirien.

7 5 Generelt ses der ikke en stærk tendens i retning af sigtemålene, men Sundhedsaftalen er kun et år gammel og vi er forts i gang med udmønte aftalen til konkrete handlinger og indsser. Regeringen, KL og Danske Regioner er på vej med nionale mål for sundhedsområdet. Når de foreligger skal der tages stilling til, om det giver anledning til en justering af Sundhedsaftalens mål og indikorer. Sagen behandles på mødet i Sundhedskoordinionsudvalget den 13. juni Opfølgningsmagasinet vil efterfølgende blive udsendt til regionsråd og kommuner. Bilag Opfølgningsmagasin Opfølgning på sundhedspolitiske mål til Sundhedsstyregruppen

8 Sundhedssamarbejdets organisering Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen godkender grundstruktur for ny organisering af sundhedssamarbejdet Sundhedsstyregruppen godkender den foreslåede proces Sagsfremstilling Med afsæt i Sundhedsstyregruppens input til fremadrettet organisering af sundhedssamarbejdet (på Sundhedsstyregruppens seminar 22. februar 2016), har Fællessekretariet udarbejdet forslag til grundstruktur og overordnet skitse til udmøntning af en fremadrettet organisering af sundhedssamarbejdet. Sundhedsstyregruppens formandskab har været inddraget i udarbejdelsen, ligesom et foreløbigt udkast har været behandlet i den kommunale sundhedsstregiske gruppe (DKS) den 5. april 2016 og drøftet af de regionale medlemmer af Sundhedsstyregruppen den 18. april Ved disse indledende drøftelser er der frems ønske om, der afsættes tid til drøftelse på klyngeniveau. Der lægges op til nedenstående proces: 1. Sundhedsstyregruppen godkender nedenstående grundstruktur for ny organisering 2. maj 2. Klyngerne/DASSOS kvalificerer udmøntning af ny struktur i perioden 3. maj til 27. juni med afsæt i følgende: Hvordan får vi det til virke? Mangler der noget? 3. Sundhedsstyregruppen godkender endelig organisering 1. september 4. Ny organisering etableres hurtigst muligt Forslaget har fokus på sikre en agil organision, der både kan sikre udviklingskraft og ejerskab lokalt (kommune-, hospitals- og klyngeniveau) samt beslutningskraft i forhold til fælles forpligtende aftaler på tværs, hvor der sikres udmøntning af én fælles sundhedsaftale. Grundstrukturen er: At fælles aftaler og skal-opgaver forts løftes i regi af Sundhedsstyregruppen, og der etableres efter behov opgavefokuserede ad hoc grupper og færre grupper samlet set (temagrupper nedlægges men enkelte permanente grupper bevares (eksempelvis psykiri voksne, psykiri børn, fødeplanudvalget, hjælpemidler og

9 7 behandlingsredskaber, hjerneskadesamråd og teknisk-administrivt udvalg på tandområdet) At ad hoc grupperne i højere grad sammensættes af ressourcepersoner ud fra kompetence frem for geografisk repræsention At flere udviklingsopgaver placeres i klyngerne (fremfor i temagrupper) med henblik på mulig spredning til øvrige klynger efterfølgende At den tværgående koordinering og opfølgning sker via et fællessekretari At der på udvalgte områder etableres faste støttefunktioner til Sundhedsstyregruppen eksempelvis ift. økonomi og kvalitetsopfølgning Bilag Forslag til ny organisering af samarbejdet om sundhed

10 Fælles ledelsesudviklingsforløb for sundhedsstyregruppen Administrionen indstiller, Sundhedsstyregruppen beslutter, om der skal igangsættes et forløb med fælles ledelsesudvikling og i så fald, Sundhedsstyregruppens formandskab laver nærmere aftaler om et kommende forløb Sagsfremstilling Hvordan skal sundhedsvæsenets aktører spille sammen, så borgeren får et sammenhængende forløb af høj kvalitet og ressourcerne bruges mest fornuftigt? Sundhedsaftalen handler i høj grad om finde svar på ovenstående spørgsmål. Men hvad betyder det for ledelsesopgaven? Hvordan bedrives ledelse i grænselandet? Og hvilke kompetencer kræver det? På Sundhedsstyregruppens seminar den 22. februar 2016 blev Sundhedsstyregruppens rolle drøftet og flere perspektiver blev rejst herunder, hvordan Sundhedsstyregruppen bedriver ledelse i mellemrummet på tværs af sektorer. Der lægges derfor op til, Sundhedsstyregruppen i de kommende 12 måneder indgår i en ledelsesudviklingsproces med det mål styrke Sundhedsstyregruppens fælles ledelsesopgave og beslutningstagning

11 Prioritering af indsser i den videre udmøntning af sundhedsaftalen Administrionen indstiller, de prioriterede områder for den videre udmøntning af sundhedsaftalen godkendes Sagsfremstilling Sundhedskoordinionsudvalget skal en gang årligt følge op på sundhedsaftalen og tage stilling til en eventuel revision. I forlængelse heraf drøftede Sundhedsstyregruppen på seminaret d. 22. februar 2016 en prioritering af sundhedsaftalens indsser for de kommende år. Der blev udpeget nedenstående områder: Social ulighed i sundhed/differentierede indsser Samspil mellem sundhed og arbejdsmarked Skal-opgaver (nionale krav og ny lovgivning) De prioriterede områder vil blive forelagt Sundhedskoordinionsudvalget. Der skal efterfølgende ske en udfoldning af de prioriterede områder. Der vedlægges desuden en oversigt over de indsser i sundhedsaftalen, som af den nuværende arbejdsplan skal igangsættes i Der udarbejdes til næste møde i Sundhedsstyregruppen et forslag til en prioritering af indsser for 2. halvdel af 2016 og 2017.

12 Godkendelse af årsrapport for Folkesundhed i Midten Administrionen indstiller, årsrapport for Folkesundhed i Midten godkendes Sagsfremstilling Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen og finansieres i fællesskab mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Det samlede faste bidrag er ca. 2,5 mio. Sundhedsstyregruppen er Bestyrelse for Folkesundhed i Midten og forelægges derfor årsrapporten til godkendelse. Bilag Årsrapportering 2015

13 Orientering om Fælles medicinkort Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling FMK skal sikre, pienter og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opderede medicinoplysninger. Ajourføring er lægens bekræftelse over for næste behandler på, de aktuelle lægemiddelordinioner på FMK afspejler borgerens aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Kommunerne har udelukkende adgang til medicinoplysninger via FMK, og FMK er det eneste redskab til medicinering i almen praksis. I november 2015 blev en ny version af FMK udrullet på hospitalerne, og hospitalerne har i forbindelse hermed gennemført en omftende undervisningsindss. I januar 2016 blev det besluttet forlænge oprydningsaftalen, som sikrer oprydning af pienternes medicinkort ved, kommunen anmoder den praktiserende læge om oprydning. Aftalen er forlænget til ultimo juni Der er sendt informion ud til privhospitaler om, det forventes, privhospitalerne systemisk foretager ajourføring, når pienter fra Region Midtjylland behandles. Anvendelsen af FMK Kommunerne Nedenstående tabel viser udrulningsgraden i kommunerne. Udrulningsgraden i kommunerne monitoreres på antal medicinkort, som den pågældende kommune har hentet ned på borgere i kommunal medicinadministrion holdt op imod et estimeret borgere i kommunal medicinadministrion. Da der er tale om estimer, vil nogle kommuner have en udrulningsgrad, der overstiger 100%. Tabellen viser, 5 kommuner ikke helt er i mål, men sammenlignes procentsserne fra april 2016 med procentsserne fra november 2015, har der i de 5 kommuner været en positiv udvikling i udrulningsgraden.

14 12 Tabel 1: Udrulningsgraden i kommunerne Kilde: MedCom Nedenstående tabel viser anvendelsen af oprydningsaftalen. Tabellen viser, der er stor variion ift. hvor meget oprydningsaftalen benyttes. Tabel 2: Anvendelsen af oprydningsaftalen Kilde: Region Midtjylland Almen praksis Ajourføringsgraden i almen praksis er opgjort på antal FMK-konsultioner, hvor lægen samtidig har markeret FMK som ajourført. En FMK-konsultion er defineret som en konsultion, hvor den praktiserende læge har foretaget en af følgende handlinger i FMK: - Opret lægemiddelordinion - Pausering af lægemiddelordinion - Ophæv pausering af lægemiddelordinion

15 13 - Opdér lægemiddelordinion - Seponér lægemiddelordinion - Afseponér lægemiddelordinion Indikoren er dermed et udtryk for, hvor ofte en FMK-konsultion medfører et tryk på ajourføringsknappen og dermed en besked til næste behandler om, oplysningerne er ajourførte. Praktiserende Lægers Organision har tilkendegivet, de ikke anerkender monitoreringsmodellen. Nedenstående figur viser ajourføringsgraden for alle pienter i almen praksis. Region Midtjylland er sammenlignet med de andre regioner den region, der ligger højest. Fra oktober til november 2015 steg ajourføringsgraden fra 10 % til 13 %. Herefter har ajourføringsgraden ligget omkring 11 %. Figur 1: Procentandel ajourføringer ift. FMK-konsultioner i almen praksis pr. region, alle pienter, jan feb Kilde: MedCom Figur 2 viser ajourføringsgraden for pienter, hvor kommunen administrerer pientens medicin. Her ligger Region Midtjylland generelt lavt i forhold til de andre regioner. Frem til november 2015 steg ajourføringsgraden i Region Midtjylland til 24 %. Herefter har ajourføringsgraden været faldende.

16 14 Figur 2: Procentandel ajourføringer ift. FMK-konsultioner i almen praksis for borgere i kommunal medicinadministrion pr. region maj feb Kilde: MedCom Almen praksis er ikke forpligtet af deres overenskomst til nå en fasts ajourføringsgrad. Almen praksis' forpligtelser er beskrevet i en tværsektoriel vejledning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Af vejledningen fremgår det, et medicinkort altid markeres ajourført, når ordinionerne på medicinkortet er blevet ajourført, og ajourføring er en almindelig del af anvendelsen af FMK. Praktiserende Lægers Organision har tilkendegivet, de ikke konsekvent vil følge vejledningens anbefalinger ift. løbende ajourføring af FMK ifm. ændringer af medicinordinioner. Hospitalerne Efter den nye version af FMK blev udrullet på hospitalerne i november 2015, er den generelle tendens, opfyldelsesprocenten er steget, se tabel 3 og figur 3. Opfyldelsesprocenten er et udtryk for, om FMK-kravet er opfyldt. FMK-kravet er, pientens medicinkort skal være markeret som ajourført inden for 24 timer og 2 timer efter, pienten er udskrevet efter en hospitalsindlæggelse. Målopfyldelsen på regionsniveau har været stigende i de seneste 6 måneder, og niveauet nærmer sig den nionale målsætning om en opfyldelsesprocent på 90 %. Variionen mellem hospitalerne er udjævnet, og alle hospitaler følger den positive udvikling det seneste halvår. På hospitalerne er der stort ledelsesmæssigt fokus på forts højne opfyldelsesprocenten.

17 15 Tabel 3: Udvikling i opfyldelsesprocenten de seneste 6 måneder Kilde: Region Midtjyllands BI-portal Figur 3: Udvikling i opfyldelsesprocenten de seneste 12 måneder Kilde: Region Midtjyllands BI-portal

18 Orientering vedr. sspulje for svage ældre pienter Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen har annonceret sspuljen 'styrket sammenhæng for de svageste ældre', hvor der er afs 78,5 mio. kr. til konkrete projekter. Formålet med puljen er afprøve forsøg med konkrete modeller for brug af kompetencer på tværs af kommuner, regioner og evt almen praksis med henblik på skabe større sammenhæng i indssen for de svageste ældre. Projekter skal igangsættes i 2016 og afsluttes inden udgangen af Region og kommuner skal søge i fællesskab og der er ansøgningsfrist den 15. juni Det forventes, ca større projekter vil blive prioriteret og modtage puljestøtte. Der er samtidigt krav om en form for medfinansiering. Region Midtjylland ønsker i den forbindelse, der sendes en samlet ansøgning til Sundhedsstyrelsen fra den midtjyske region. En samlet ansøgning kan indeholde flere delprojekter men under en fælles ramme. Baggrunden for dette er, der er tale om en reliv lille puljesum. Fælles overordnet ramme På baggrund af de projektidéer, som indtil videre er blevet drøftet mellem hospitaler og kommuner, tegner der sig dette overordnede tema for ansøgningen: En hurtig og kvalificeret opfølgning af svage ældre pienter efter indlæggelse med henblik på forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser samt styrke borgerens trivsel/livskvalitet, herunder undersøge og afprøve Hvilken indss skal der til for, vi opnår en hurtig og kvalificeret indss efter udskrivelse (organision, kompetencer, intervention, ernæring mv.)? Hvordan geririske kompetencer på bedst mulig vis kan spille sammen med kompetencer i primær sektor til gavn for borgeren? Fra kommunal side er der udsendt en mail til kommunerne med henblik på en tilbagemelding fra de kommuner, der er interesserede i ansøge puljen. Der vil på mødet blive givet en kort orientering om den videre proces. Puljeopslaget fremgår her:

19 Orientering om nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. rehabilitering på specialiseret niveau Administrionen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Bekendtgørelsen for træningsområdet betyder, der skal udarbejdes genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Implementering af udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau og udførelsen af rehabilitering på specialiseret niveau er en milepæl for sundhedsaftalesamarbejdet. Der orienteres om, der nedsættes en arbejdsgruppe, hvis overordnede opgave er udarbejde en fælles ramme for den videre implementering af dette. Nedsættelse af arbejdsgruppen sker i koordinion mellem Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering samt hjerneskadesamrådet på voksensområdet og hjerneskadesamrådet på børne-unge områder. Formålet med arbejdsgruppen er opnå en fælles forståelse af begrebet rehabilitering på specialiseret niveau på tværs af sektorerne, herunder definition af begrebet, krav til funktionsevnevurdering og krav til kompetencer og kvalitet. Opgave for arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen udarbejder et faktadokument, som beskriver, hvordan rehabilitering på specialiseret niveau defineres og iværksættes. Den eksisterende definition forklares og tydeliggøres Arbejdsgruppen beskriver hvilke krav, der er til den funktionsevnevurdering, som ligger til grund for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Arbejdsgruppen beskriver hvilke kompetencer, fagpersonerne skal have for varetage rehabilitering på specialiseret niveau Arbejdsgruppen beskriver hvilke krav til kvalitet, tilbudene skal have, for de er på et specialiseret niveau Arbejdsgruppen beskriver, hvad der forstås ved mrikelløse tilbud, og hvordan kvaliteten sikres i de mrikelløse tilbud Arbejdsgruppen består af 2-3 repræsentanter fra henholdsvis Genoptræningsgruppen (i regi af temagruppen), Hjerneskadesamrådet for voksenområdet og Hjerneskadesamrådet for børne-ungeområdet. Formandskabet består af en kommunal repræsentant fra Hjerneskadesamrådet for voksenområdet og en regional repræsentant fra Genoptræningsgruppen. Sekretarisfunktionen varetages af Sekretariet for rammeaftaler og Nære Sundhedstilbud.

20 18 Der afholdes 3 møder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afrapporterer til Sundhedsstyregruppen, DASSOS og Sundhedskoordinionsudvalget ultimo Kommissoriet er udarbejdet i samarbejde med Genoptræningsgruppen, formandskaberne for de to hjerneskadesamråd og formandskabet for Temagruppen behandling, pleje, træning og rehabilitering.

21 Eventuelt