Facts og gode råd til medarbejdere

Transkript

1 Kapitalfonde Facts og gode råd til medarbejdere

2 Indhold Kapitalfonde kort fortalt 3 Kapitalfonde har en klar strategi 6 Kapitalfondsejerskab betyder ofte større krav til medarbejderne 9 Kapitalfonde er for lukkede 12 Kapitalfonde påvirker samfundsøkonomien 14 Pensionsselskaber kan påvirke kapitalfonde 16 LO s anbefalinger og hvad LO vil arbejde for 17 Udgiver: LO, Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S. Tlf Tekst: Maj Juni Redaktion og layout: Landsorganisationen i Danmark Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr ISBN: ISBN-online: Juni 2009

3 3 Kapitalfonde kort fortalt Det er især fra årtusindeskiftet og frem, at kapitalfonde har gjort deres indtog i Danmark. Fra midten af 1991 og frem til november 2008 er 205 danske virksomheder blevet opkøbt af kapitalfonde. De 114 af opkøbene fandt sted i perioden Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderede i 2006, at 4 pct. af lønmodtagerne var beskæftigede på virksomheder med kapitalfondsejerskab. Størstedelen af de opkøbte virksomheder, 63 pct., er i fremstillingsbranchen. Måler man på antallet af medarbejdere, er det dog inden for servicebranchen, de største opkøb har fundet sted. Ud over en lang række større og mindre danske kapitalfonde, findes der også udenlandske kapitalfonde, som har danske afdelinger. Endelig har udenlandske kapitalfonde også opkøbt danske virksomheder uden direkte at være etableret i landet. Hvad er en kapitalfond? En kapitalfond er et selskab, der fungerer som et led mellem en virksomhed og en gruppe af investorer. Det er blandt andet pensionskasser, banker og forsikringsselskaber, der investerer i kapitalfonde. Når de er samlet i en kapitalfond, vil fondens ledelse på vegne af investorerne opkøbe virksomheder og videreudvikle dem for at sælge dem med fortjeneste efter en årrække. Med andre ord tjener en kapitalfond altså penge ved at købe og sælge virksomheder. En kapitalfonds levetid er typisk ti år med mulighed for forlængelse i tre år. Kapitalfonde er aktive ejere Ledelsen i en kapitalfond ejer et separat managementselskab, som bestyrer fonden. Managementselskabet investerer selv i fonden med en sum, der som regel er 1-5 pct. af fondens kapital. Det er managementselskabet, der står i spidsen for den strategiske udvikling af de opkøbte virksomheder. Kapitalfonde er aktive ejere, der bruger deres bestemmende indflydelse i virksomheden. Direktionen i en kapitalfondsejet virksomhed er som regel tæt knyttet til ejerne af fonden og får forskellige former for incitamentsaflønning. Det vil sige, at ledelsen får en kontant belønning for at nå de mål, som kapitalfonden har sat. Hvem har ansvaret i en kapitalfond? En kapitalfond er typisk organiseret som det, man kalder et kommanditselskab. Det særlige ved et kommanditselskab er, at det har to typer af partnere, som i dette tilfælde er kapitalfonden som den ene partner og managementselskabet som den anden partner. De to partnertyper kaldes for komplementaren og kommanditisten. I en kapitalfond er det managementselskabet, der er komplementaren. Det vil sige, at managementselskabet hæfter ubegrænset for fonden. Da de fle-

4 4 ste managementselskaber er aktieselskaber eller anpartsselskaber, er deres hæftelse i praksis begrænset til den sum af penge, de samlet har indskudt i selskabet. De investorer, der er med i en kapitalfond er kommanditister. Det vil sige, at de hæfter for den sum af penge, de har indskudt i kapitalfonden. Øget aktivitet i det seneste årti I Europa er kapitalfonde vokset frem i løbet af de seneste 25 år. Antallet og aktiviteten er steget kraftigt efter årtusindeskiftet. Siden 2001 har kapitalfonde investeret mere i Europa end i USA. Det kan skyldes, at de europæiske økonomier er integreret i EU, således at virksomhederne kan udvikles på tværs af grænser, ligesom indførelsen af euroen har formindsket risikoen for tab på grund af svingende valutakurser. Den finansielle og økonomiske krise, som for alvor satte ind i 2008, har dog indtil videre sat en bremse på fondenes aktiviteter. Men de kan blusse op igen, når situationen bliver bedre. Vær opmærksom på LO har lavet en rapport, der går i dybden med kapitalfondes indflydelse på danske arbejdspladser. Find den her: Flere hundrede danske virksomheder ejes i dag af kapitalfonde. For at se en oversigt over dem, kan du besøge fondenes brancheorganisation DVCA. Find den her: Figur 1. Forenklet oversigt over organiseringen af en kapitalfond Investor (kommanditist) Investor (kommanditist) Investor (kommanditist) Investor (kommanditist) Managementselskab (komplementar) Kapitalfond (kommanditselskab) Virksomhed Virksomhed Virksomhed Virksomhed Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kapitalfonde i Danmark.

5 5 Tabel 1 Antal opkøb blandt de mest aktive kapitalfonde i Danmark, Navn Etableringsår Land antal opkøb Axcel 1994 Danmark 31 LD Equity 2005 Danmark 22 Polaris 1998 Danmark 16 Capman 1989 Finland 13 EQT 1994 Sverige 10 Nordic Capital 1990 Sverige 9 Odin Equity Partners 2005 Danmark 8 3i 1983 Storbritannien 7 EVO 2007 Danmark 7 CVC 1981 Storbritannien 6 Industri Kapital 1989 Sverige 6 Kilde: Liste over buy-outs 6/ , Robert Spliid og DVCA. Minoritetskøb fra Industri udvikling er ikke medtaget. Figur 2. Antallet af opkøb foretaget af kapitalfonde i Danmark, Antal opkøb Kilde: Liste over buy-outs 6/ , Robert Spliid og DVCA. Minoritetskøb fra Industri udvikling er ikke medtaget.

6 6 Kapitalfonde har en klar strategi Når kapitalfonde opkøber en virksomhed har de som regel en klart defineret strategi for, hvordan den kan blive mere værd. Typisk handler det om at skabe vækst og/eller skære ned. Strategien falder inden for fire kategorier: Vækst via opkøb af andre virksomheder Organisk vækst, hvor virksomheden vokser af sig selv Omstrukturering og effektivisering Fokus på kerneområdet og frasalg af virksomhedens andre dele. Kapitalfondene opnår bestemmende indflydelse i virksomhederne enten ved at være eneejere eller have aktiemajoritet i dem. Ledelse og bestyrelse i en kapitalfondsejet virksomhed bliver ofte inddraget i ejerkredsen for at sikre, at deres interesser falder sammen med ejernes. Som ejere får ledelsen altså en personlig økonomisk interesse i at følge den strategi, kapitalfonden har lagt. Også bestyrelsessammensætningen ændres, dels så fonden bliver direkte repræsenteret i bestyrelsen og dels så der kommer flere medlemmer med branchekendskab og international erfaring. Bestyrelsesarbejdet ændres til hyppigere møder med et større fokus på forretningsudvikling. Kapitalfonde bruger gæld til at finansiere opkøb Et kendetegn ved kapitalfonde er, at de som regel øger gælden i de virksomheder, de opkøber. Ved at optage lån, får fondene adgang til penge, som kan finansiere deres opkøb. Frem mod 2008 har det typisk været sådan, at en kapitalfond selv bidrog med en fjerdedel og lånte de sidste tre fjerdedele i forbindelse med et opkøb. Derudover gældsætter kapitalfondene virksomhederne for at lave såkaldte udbytte-rekapitaliseringer. Det vil sige, at gældsoptagelsen bliver brugt til at udbetale dividender til ejerne og investorerne. På den måde er det virksomheden og ikke kapitalfonden, der bærer gælden. Loven kræver, at det bliver oplyst inden et salg, hvis der er planer om at lave sådanne udbetalinger efter en overtagelse. Danmark har foreslået, at EU indfører lignende regler. Gæld er fordelagtigt men ikke risikofrit Den øgede gældsætning er motiveret af flere forhold. For det første er det optimalt for ejerne at have så mange penge som muligt til rådighed, så de kan investere i andre virksomheder. For det andet betyder større gældsfinansiering, at investorerne selv skal skyde færre penge i virksomheden, hvorved de opnår et større afkast pr. investeret krone. For det tredje er der en skattemæssig fordel ved gæld, da renteudgifterne kan trækkes fra i selskabets overskud, så den enkelte virksomhed skal betale laver selskabsskat. Endelig kan en høj gældsætning tvinge virksomheden til at levere resultater for at

7 7 kunne betale de højere renteudgifter. Det er ikke risikofrit for de kapitalfondsejede virksomheder at blive gældsat. Med en væsentligt lavere egenkapital er virksomhederne mere sårbare i den nuværende økonomiske krise. Kapitalfondene (og bankerne) har derfor et stort ansvar for at tilvejebringe den nødvendige kapital, så sunde virksomheder kan komme helskindet igennem krisen. Kapitalfondsejerskab er ofte en kortvarig affære Når en kapitalfond overtager en virksomhed, vil den som regel blive taget af børsen. Der kan være stor forskel på, hvor længe kapitalfonden er ejer, før den videresælger eller børsnoterer selskabet. Som regel er der tale om 3-7 år. At være unoteret kan være en fordel for virksomhederne, fordi de ikke er under pres for at vise positive resultater årligt, halvårligt eller kvartalsvist, sådan som børsnoterede selskaber er. Kapitalfondsejede virksomheder skal primært stå til regnskab, når virksomheden forlades igen, hvilket kan give fleksibilitet til udvikling over en årrække. Samtidig er kapitalfonden motiveret til at blive i virksomheden, indtil der kan fremvi- Tabel 2. De 10 danske virksomheder med flest ansatte opkøbt af kapitalfonde, 2008 Virksomhed Branche Opkøbsår Medarb. Kapitalfond TDC Service Nordic Telephone Company 2 Falck Service Nordic Capital, ATP PEP ISS Danmark Service EQT, Goldman Sachs Capital Unomedical Fremstilling Nordic Capital LM Glasfiber Fremstilling Doughty Hanson Icopal Fremstilling Investcorp Scandlines Transport i, Allianz Capital Matas Detailhandel CVC Aalborg Industries Fremstilling Altor Københavns Lufthavne Service Macquarie Airports Anm: Antallet af medarbejdere bygger på de nyeste offentliggjorte oplysninger fra virksomhederne. Antallet omfatter virksomhedens samlede beskæftigelse og inkluderer udenlandske arbejdstagere i de virksomheder, der har aktiviteter uden for Danmark. 1) I TDC har medarbejdere geografisk arbejdssted i Danmark ifølge TDCs 1. halvårsregnskab ) Nordic Telephone Company ejes af fondene, Apex, Blackstone, KKR, Permira, Providence. Kilde: DVCA og Robert Splid, Ingeniørens Rank 2007, Building Supply 2008 samt porteføljevirksomhedernes og kapitalfondenes egne hjemmesider.

8 8 ses positive tal. Der kan også være ulemper ved, at kapitalfonden ejer virksomheden i en begrænset periode. Kapitalfonden kan være motiveret til at maksimere virksomhedens afkast i en mellemlang periode uden at have den fortsatte drift og langsigtede investeringer for øje. Incitamentsprogrammer kan give interessekonflikter Kapitalfonde bruger incitamentsprogrammer som en del af deres aktive ejerskab. Man motiverer altså ledelsen ved at give kontante bonusser, der udløses, når fondens mål nås. Nogle af programmerne aftales før et opkøb af en virksomhed og andre efter. Især incitamentsprogrammer, der aftales før et opkøb, kan skabe interessekonflikter, hvis de motiverer den siddende ledelse til at arbejde for et opkøb, som måske ikke er i de siddende ejeres interesse. Danmark har siden 2007 haft en lov, der forhindrer den type store personlige bonusser i forbindelse med et salg. Danmark har foreslået EU at indføre lignende regler. Loven kræver også, at børsnoterede selskaber laver generelle retningslinjer for incitamentsaflønning til bestyrelse og direktion. Der kan ikke laves konkrete aftaler om incitamentsaflønning uden et sådant sæt retningslinjer. Fondsbørsens regler for god ledelse fraråder, at bestyrelsesmedlemmer får aktieoptionsprogrammer, netop for at undgå interessesammenfald mellem bestyrelse og direktion. Vær opmærksom på Hvilken strategi har kapitalfonden(e) for virksomheden? Om kapitalfonden(e) ejer andre danske virksomheder og hvordan erfaringerne har været på de arbejdspladser? Hvor meget gæld kapitalfonden(e) har planer om at lave i virksomheden efter et opkøb. Kan det være risikabelt for virksomheden? Hvilke bonusprogrammer ledelsen i den kapitalfondsejede virksomhed har, og hvordan det kan påvirke deres dagsorden?

9 9 Kapitalfondsejerskab betyder ofte større krav til medarbejderne Det er svært at sige noget entydigt om, hvordan det påvirker forholdene på en arbejdsplads at blive overtaget af en kapitalfond. Det afhænger i høj grad af vilkårene i den enkelte virksomhed og af den kapitalfond, der bliver ejer. Analysefirmaet Aalund har i 2009 lavet en sammenlignende undersøgelse i Danmark af forholdene i kapitalfondsejede virksomheder og virksomheder med andre typer af ejerskab i lignende brancher og med lignende omsætning. Undersøgelsen omfatter 58 kapitalfondsejede virksomheder og 139 tillidsvalgte samt en kontrolgruppe med 86 virksomheder og 201 tillidsvalgte. Resultatet er, at kapitalfonde som gruppe ikke adskiller sig væsentligt fra andre ejere. Tillidsvalgte i kapitalfondsejede virksomheder vurderer arbejdsforhold, samarbejdsforhold, arbejdsmiljø, efteruddannelse og langsigtede investeringer på højde med tillidsvalgte i andre virksomheder. Konklusionen er, at der findes både gode og dårlige ejere blandt kapitalfonde ligesom blandt andre ejere. Viden om de enkelte kapitalfonde kan fjerne usikkerhed I situationer, hvor en virksomhed står overfor at blive overtaget af en kapitalfond, har netværk blandt tillidsrepræsentanter en gavnlig effekt. Ved at trække på andres erfaringer kan medarbejderne forsøge at påvirke hvilken kapitalfond, der ender med at overtage deres arbejdsplads. Det giver mindre usikkerhed for medarbejderne, hvis man på forhånd ved, hvad de nye ejere står for. Stressniveauet kan blive højere Når en virksomhed effektiviseres oplever mange, at de skal nå mere end før. Omstruktureringer og andre vækststrategier kan øge stressniveauet. Det opleves også, at der er mere fokus på økonomi og nøgletal end tidligere. Det er dog svært at sige, om en anden type af nyt ejerskab også ville påvirke i samme retning. I de fleste danske virksomheder fortsætter personaleforholdene som før efter en kapitalfondsovertagelse, og mens nogle oplever mindre ændringer til det værre, oplever andre forbedringer. Frem mod 2008 har der været arbejdskraftmangel i Danmark, hvilket har motiveret arbejdspladserne til at tiltrække og fastholde deres arbejdskraft, også i de kapitalfondsejede virksomheder. Ejerne er usynlige, men ledelsen er markant I en kvalitativ undersøgelse, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har foretaget for LO, vurderes det, at kapitalfondene stort set ikke ses i den daglige drift af virksomheden. Her er det ledelsen, der

10 10 tegner forretningen i forhold til samarbejde, organisation og i samarbejdsudvalgene. Det nye ejerskab mærkes med andre ord indirekte ved, at ledelsen implementerer ejerens strategi uden direkte at henvise til ejerne. Mere professionelle og talfikserede bestyrelser Bestyrelsesarbejdet er et område, hvor medarbejderrepræsentanter ifølge FAOS-undersøgelsen mærker væsentlige forandringer i forbindelse med en kapitalfondsovertagelse. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer oplever, at der kommer større fokus på økonomi, finansielle prioriteter, nøgletal og lignede. De oplever også et højere tempo og enkelte steder et lavere informationsniveau. De kan føle, det er sværere at tale om daglig drift og medarbejderforhold, fordi arbejdet i bestyrelsen handler om penge. Medarbejderrepræsentanterne risikerer at blive passive tilhørere og bestyrelsen går dermed glip af deres viden om virksomheden, samarbejdsforholdene, kvaliteten, kunderne og lignende. Det siger medarbejderrepræsentanter i kapitalfondsejede virksomheder Altså de blander sig ikke i hverdagen. Det gør de ikke. ( ) Der bliver kørt hårdere til benet med månedsrapporter og sådan noget, men ellers er der ikke noget. Der er sket en betydelig effektivisering over de seneste år, og den kan alle mærke. ( )Det blev i hvert fald meget mere sådan diskuteret, at: Nu taler vi forretninger. Nu kigger vi på cash-flow og alt sådan noget. Og det er ikke blevet mindre efter kapitalfonden er kommet. Man skal tage det uddannelse, der bliver stillet til rådighed, for det er nødvendigt, at man kender de spilleregler, der er gældende for at træffe beslutninger. Det er jo ikke samarbejdsudvalgene, man taler om her. Det er her, de hårde beslutninger bliver truffet, i bestyrelserne. Kilde: Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder, FAOS (2008)

11 11 Vær opmærksom på Hvordan medarbejderne bliver påvirket. Det afhænger af virksomhedens økonomiske situation og kapitalfonden(ene)s strategi for virksomheden. At bestyrelsesarbejdet ofte bliver mere fokuseret på nøgletal og regnskab efter et opkøb. Fagbevægelsens Interne Uddannelser, FIU, udbyder kurser for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. LO anbefaler, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer går med i bestyrelsesnedsatte underudvalg og arbejdsgrupper. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt med løbende information om undergruppernes arbejde. Brug det faglige netværk til at samle viden og erfaringer fra andre virksomheder, der er blevet overtaget af kapitalfonde. Især blandt folk med kendskab til den fond, der har opkøbt deres virksomhed. Virksomheder har pligt til at informere medarbejderne og deres repræsentanter om et opkøb tidsnok til, at medarbejdernes synspunkter kan inddrages. I virksomheder med mere end 35 ansatte sker det blandt andet via samarbejdsudvalget, der også løbende skal orienteres om ændringer i beskæftigelsesforhold og lignende. Kapitalfonde skal i regi af samarbejdsudvalget lave en plan for intern kommunikation i forbindelse med en overtagelse af en virksomhed. Det kræver deres brancheorganisation, DVCA. En kapitalfond har en bestemt strategi for en opkøbt virksomhed. Det er en god idé at forlange et møde mellem medarbejdere og de nye ejere, hvor de kan fortælle om deres planer.

12 12 Kapitalfonde er for lukkede Kapitalfonde bør lige som andre virksomheder være åbne og informere grundigt både om deres egne selskaber og om de virksomheder, de opkøber. Dels fordi virksomhedens interessenter medarbejderne, ikke mindst skal kende til arbejdspladsens situation og udvikling. Åbenhed og information er nøglen til et godt samarbejde. Og dels fordi gennemsigtighed på de finansielle markeder er vigtigt af hensyn til samfundsøkonomien. Mangler gennemsigtigheden er det svært at få overblik over markedet. Også skattekontrollen af kapitalfondene bliver nemmere, jo større åbenheden og informationsniveauet er. Danske virksomheder skal følge årsregnskabsloven. Den stiller krav om oplysninger, som afhænger af virksomhedens størrelse og juridiske form. Der stilles flest krav om rapportering til børsnoterede virksomheder og store eller mellemstore virksomheder. Børsnoterede virksomheder har desuden en meget bred informationspligt om f.eks. investeringsbeslutninger, økonomiske vanskeligheder, samarbejdsaftaler, købstilbud m.v. Kapitalfonde har ikke pligt til at informere En kapitalfond er som hovedregel ikke børsnoteret. De aflægger derfor regnskab som en stor virksomhed. Managementselskabet, der driver Falck, som er ejet af kaptalfonden Nordic Capital, ATP PEP, har ansatte.

13 13 fonden, aflægger typisk regnskab som en lille virksomhed med færre krav om oplysninger. De virksomheder, der bliver opkøbt af kapitalfonde, bliver typisk taget af børsen, og er således heller ikke omfattet af de udvidede informationskrav. Frivillige retningslinjer kan ikke stå alene I Danmark har kapitalfondenes brancheorganisation (DVCA) offentliggjort et sæt regler for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse, som først og fremmest fokuserer på åbenhed i kapitalfondene og de opkøbte virksomheder. Det er frivilligt at følge retningslinjerne. Kun 6 ud af 27 fonde tilknyttet DVCA er fuldt omfattet af retningslinjerne. De frivillige retningslinjer er med andre ord ikke nogen garanti for større åbenhed. Der arbejdes i EU-regi på forslag om øget regulering af kapitalfonde. Den danske regering indsendte ved udgangen af forslag om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne til EU-kommissionen. Sidenhen har EU fremsat forskellige forslag til regulering af den finansielle sektor, blandt andet et nyt direktiv med krav til administratorerne af kapitalfonde og andre alternative investeringsforeninger. Det er dog blevet kritiseret for at være for smalt og for ikke at håndtere udfordringerne tilstrækkeligt. LO vurderer, at der både er behov for skærpede krav nationalt i årsregnskabsloven og internationalt i EU ved en regulering af kapitalfondene. Vær opmærksom på Der er en oplagt mulighed for at stille spørgsmål til strategi, udvikling og betydning for medarbejderne, når årsrapporten skal vedtages i selskabets bestyrelse. Man kan sammenligne det nye udkast til årsrapport med tidligere årsrapporter og prøve at bevare niveauet af rapporteringen.

14 14 Kapitalfonde påvirker samfundsøkonomien I takt med at kapitalfonde har fået større betydning som ejere af danske virksomheder, har de også fået større betydning for samfundsøkonomien. Kapitalfonde kan minimere deres samlede skattebetalinger I Danmark har der i forbindelse med kapitalfondsovertagelser især været fokus på skatteområdet. Det skyldes, at fondene med grænseoverskridende aktiviteter og komplicerede selskabsstrukturer har været i stand til at benytte de forskellige muligheder, der findes for at minimere skattebetalingen. I mange lande og ikke mindst i Danmark har det været en udfordring for skattesystemerne at undgå tab af skatteprovenu. Kapitalfondene adskiller sig fra andre typer virksomheder ved at finansiere en stor del af deres aktiviteter med gæld. Det giver store fradragsberettigede renteudgifter, som reducerer deres selskabsskat. Samtidig er Kaptitalfonden Macquarie Airports ejer Københavns Lufthavne som har 1800 ansatte.

15 15 der en høj aflønning af partnere i fondene, og den type indkomst beskattes som kapitalindkomst, hvilket giver en langt lavere beskatning end lønindkomst. I 2007 gennemførte Danmark ændringer i skattesystemet, så virksomheder med meget store renteudgifter har fået en begrænset rentefradragsret. Da lovforslaget blev fremsat skønnede Skatteministeriet, at staten stod til at miste indtægter på 2 mia. kr. om året stigende til 15 mia. kr. om året uden et indgreb. Låntagning kan påvirke stabiliteten Det kan have betydning for den finansielle stabilitet, at kapitalfonde i så høj grad låner penge til opkøb og stifter gæld i de virksomheder, de opkøber. I den nuværende økonomiske og finansielle krise er låneomkostningerne steget, og det er blevet sværere for virksomhederne at låne penge. Samtidig er virksomhedernes omsætning og overskud faldet. De virksomheder, der har en stor gæld, sidder hårdere i det i dag, end da deres gæld blev stiftet. Konsekvensen er en større risiko for konkurser, som vil smitte af på de omgivende aktører, det finansielle system og økonomien generelt. privatiseret. Nogle opererer i markeder, der til en vis grad er monopoliserede. Her er der behov for lovgivning, der sikrer spilleregler og opretholdelse af forsyningspligt. Der kan opstå problemer, hvis overtagelsen svækker den langsigtede udvikling af virksomheden og de samfundsmæssige mål, der skal tilgodeses på området. Det kan løses ved, at man bevarer et delvist offentligt ejerskab. På den måde får staten viden om og indsigt i virksomhedens drift og udvikling. Vær opmærksom på At der kan stilles spørgsmål til selskabets skattebetaling, når årsrapporten skal vedtages. At stille krav om, at staten beholder en mindre aktiepost (en såkaldt Golden share), når centrale offentlige forsyningsvirksomheder opkøbes af kapitalfonde. Kapitalfonde overtager også offentlige virksomheder I de senere år er mange offentlige og statsejede virksomheder blevet helt eller delvist

16 16 Pensionsselskaber kan påvirke kapitalfonde Det er især banker, forsikringsselskaber og pensionsinstitutter, der investerer i kapitalfonde. Sidstnævnte står i Europa for 33 pct. af den kapital, der tilføres fondene og i Danmark for 39 pct. Det interessante ved pensionsinstitutter er, at de forvalter lønmodtagernes arbejdsmarkedspensioner. Når pensionsinstitutter skyder kapital i fondene stiller de visse betingelserne. På den måde kan pensionsinstitutterne få indflydelse og påvirke kapitalfondene. Et af de områder, pensionsinstitutterne kan påvirke i forhold til kapitalfondene, er åbenhed. Som regel vil pensionsinstituttet være mere interesseret i at offentliggøre information om deres investeringer end kapitalfonden. For eksempel tillader fondene typisk ikke, at pensionsinstitutterne offentliggør fondens resultater. Men det kan forhandles. Således har verdens største pensionsinstitut, CalsSTRS, fået lov til at offentliggøre deres samlede investeringer i kapitalfonde og de løbende afkast. Et andet væsentligt område, der kan påvirkes, er restriktioner omkring, hvad der investeres i. Den aftale et pensionsinstitut indgår med en kapitalfond, kan stille krav til investeringerne. Det gælder især i forhold til pensionsinstitutternes standarder for miljømæssig og social ansvarlighed og god ledelsesskik. Det betyder f.eks., at kapitalfondene ikke må investere pensionsinstitutternes kapital i virksomheder, der ikke lever op til visse krav. Gebyrer til kapitalfonden og incitamentsprogrammer til partnerne i kapitalfonden bliver også fastlagt i aftalen mellem fonden og pensionsinstituttet. Omkostningerne til gebyrer og incitamentsprogrammer bliver trukket fra, inden pensionsinstituttet får sit afkast. Det vil sige, det er omkostninger, der reducerer de fremtidige pensioner. Pensionsinstituttet har altså en interesse i at minimere omkostningerne, og at incitamentsprogrammerne ikke får kapitalfondene til at løbe for stor risiko. Vær opmærksom på At krav om social ansvarlighed i investeringerne bliver stadig mere udbredt blandt arbejdsmarkedspensioner. Det er dem, der står for hovedparten af investeringerne i kapitalfonde. Fortæl dit fagforbund om erfaringerne med kapitalfonde. Det kan bruges i forbindelse med ledelsen af arbejdsmarkedspensionerne.

17 17 LO anbefaler og vil arbejde for: Åbenhed At der på EU-plan vedtages regulering af kapitalfonde i overensstemmelse med det danske indspil til Kommissionen med henblik på at tilvejebringe åbenhed og gennemsigtighed blandt de fonde, der opererer i EU. At EU følger op på de internationale drøftelser af, hvordan der globalt kan skabes større åbenhed og gennemsigtighed. At årsregnskabsloven revideres, så kapitalfonde forpligtiges til at rapportere om aflønningsformer herunder incitamentsprogrammer, afkast, investorer mv. Dette bør gennemføres, såfremt branchen ikke i løbet af en kort årrække reviderer det frivillige regelsæt, så det omfatter de nævnte forhold. At årsregnskabsloven revideres, således at virksomheder, der har været noteret på en autoriseret markedsplads, i forbindelse med en afnotering i en 2-3-årig periode forpligtiges til at aflægge års- og halvårsregnskab i overensstemmelse med reglerne for årsregnskabslovens klasse D virksomheder (børsnoterede virksomheder). At årsregnskabsloven ændres, så det bliver obligatorisk for alle virksomheder fra og med klasse C-stor, at afgive oplysninger på individniveau om aflønning og incitamentsprogrammer for virksomhedens ledelse. Ledelsesforhold At der på EU-plan vedtages regulering, der skærper opmærksomheden om virksomheders gældsætning med henblik på at undgå overdreven brug af fremmedfinansiering. At der på EU-plan vedtages regulering af kapitalfonde, der, på samme vis som det er tilfældet i Danmark, minimerer de potentielle interessekonflikter i forbindelse med kapitalfondsovertagelser. At OECD opstiller guidelines for god selskabsledelse i kapitalfonde, og at brud på disse retningslinjer kan indbringes for et særligt klageorgan på linje med de nationale kontaktpunkter, der er klageinstans for OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. At tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der opkøbes af kapitalfonde, kender til de ledelsesmæssige karakteristika ved kapitalfondsejerskab og er i stand til at sikre virksomheden de bedste vilkår ved overtagelsen og under det nye ejerskab. Medarbejderhensyn At tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kender til

18 18 de generelle erfaringer med kapitalfondsopkøbte virksomheder herunder udvikling i løn- og arbejdsvilkår. At udviklingen i kapitalfondsejede virksomheder, arbejdspladser samt løn- og arbejdsvilkår løbende følges. At lov om information og høring (og det bagvedliggende EU-direktiv) skærpes, så der i forbindelse med opkøb mv. pålægges ejerne en større forpligtigelse til at sikre sig, at virksomhedens medarbejdere informeres om ejernes planer for virksomheden. At tillidsrepræsentanters og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers viden om kapitalfondsovertagelser og det efterfølgende ejerskab styrkes gennem udarbejdelse af informationsmaterialer og kursusafholdelse. At tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan få rådgivning og sparring i forbindelse med kapitalfondsovertagelser og det løbende arbejde i kapitalfondsejede virksomheder. Det indebærer, at fagbevægelsen ligger inde med relevant viden og erfaringer omkring de kapitalfonde, der er mest aktive i Danmark. At det i fællesskab med DA afklares, om Samarbejdsnævnet skal sætte fokus på kapitalfonde og deres ejerskab af danske virksomheder. Samfundsøkonomi En effektanalyse af skatteindgrebet i 2007 efterlyses med henblik på at vurdere indgrebets tilstrækkelighed. Skatteministeriet bør gennemføre en undersøgelse af beskatning af partnerne i kapitalfondenes managementselskaber med det sigte, at partnerne pålægges lønindkomstbeskatning. Danmark bør opfordre EU til at analysere og gennemføre tiltag, som kan dæmme TDC er ejet af Nordic Telephone Company og har ansatte i Danmark.

19 19 op for kapitalfondenes aggressive skatteplanlægning. Danmark bør arbejde for bedre regulering af og et mere effektivt tilsyn med den finansielle sektor, herunder et bedre samarbejde og en koordineret indsats i EU. Hvis centrale offentlige forsyningsvirksomheder opkøbes af kapitalfonde bibeholder staten en (mindre) aktiepost (Golden share). Det skal sikre fortsat statslig indflydelse og indsigt i virksomheden, samt virke adfærdsregulerende i forhold til de nye ejere. Investorer At de faglige bestyrelsesmedlemmer i arbejdsmarkedspensionerne er opmærksomme på de væsentlige forhold, der knytter sig til investeringer i kapitalfonde. Det vil sige fondenes generelle åbenhed, deres politik omkring information til medarbejdere, deres skatteforhold mv. At de faglige bestyrelsesmedlemmer i arbejdsmarkedspensionerne prioriterer, at pensionsinstitutterne i deres aftaler med kapitalfondene sikrer sig størst mulig åbenhed omkring afkastet i fondene, de meste hensigtsmæssige strukturer for administrationsgebyrer og bonusser samt mulighed for at leve op til pensionsinstituttets retningslinjer for social ansvarlighed i investeringspolitikken el.lign. Vær opmærksom på At EU kommissionen i. april 2009 har fremsat et udkast til direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (kapital - og hedgefonde). Direktivet indeholder bl.a. krav om mere information og registrering af fondsforvaltere over en vis størrelse. At EU-kommissionen i april 2009 har vedtaget en henstilling om aflønning af direktører i noterede selskaber. Henstillingen skærper tidligere anbefalingerne med henblik på at undgå at direktører tager for store risici på et selskabs bekostning. At Folketinget i maj 2009 har vedtaget et lovforslag, der skærper beskatningen af partnerne i kapitalfonde. LO s anbefalinger er hentet fra Kapitalfondsrapport udgivet af LO, januar 2009.

20 Landsorgansiationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf Kapitalfonde er blevet en del af arbejdsmarkedet Kapitalfonde har fået større betydning på det danske arbejdsmarked og derfor skal tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer rustes med viden om fondene og deres virke. Det er vigtigt, at medarbejderrepræsentanter i virksomheder, der opkøbes af kapitalfonde, har de rigtige forudsætninger for at sikre virksomheden de bedste vilkår under overtagelsen og det nye ejerskab. LO arbejder blandt andet for, at der indføres skærpede regler og lovgivning, som sikrer større åbenhed og gennemsigtighed i forhold til kapitalfonde. Dette skal ske både nationalt og i EU-regi. LO anbefaler også skærpede krav i forhold til kapitalfondes høring og information af medarbejdere, skatteforhold og god selskabsledelse. LO-varenr. 2113