A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende en meget mer indesluttet karakter, og indtager i det hele en stram og stiv holdning over for fremmede. Og naar de bliver berusede, blir de ogsaa brutale næsten uden undtagelse. Jeg har selv en sollys sommernat seet og hørt et ganske karakteristisk udslag av dette folks brutalitet. En kvæn befandt sig ganske alene hin nat paa handelsmandens kai. Men han var beruset og det kanske i noksaa høi grad. Han saa ud til at trænge hvile jo før jo heller, og der fandtes som alt antydet ikke et levende væsen i hans nærhed, som skulde kunne hindre ham, langt tirre ham til vrede. Men han vilde aabenbart have krangel og slagsmaal i stand og i mangel av et menneske til modstander anfaldt han pakbodvæggen, som han i en utrolig lang stund under brøl og forbandelser dundrede løs paa knyttede næver. Foruden hovedsognet Loppen med kirke paa øer av samme navn omfaattede prestegjældet to annekser, Øksfjord og Hasvik med 4 miles sjøvei til dette og 6 mile til hint. Begge veie var aabent hav at regne for. Vel havde man fastlandet paa østsiden, men dels laa dette langt avveien, naar man var paa reise til eller fra Hasvik, dels var kystlinien paa lange strækninger av saadan beskaffenhed, at man ikke kunde levende i land med baad, om man trængte at redde sig undav uveir. Forsaavidt var man væsentlig betroet til bølgerne naar, man var paa anneksreise. Gudstjenesterne var fordelt saaledes mellem kirkerne, at annekserne ingen geistlig betjening fik i tiden oktober april. Det var naturligvis hensynet til de haarde reisekrav i vintertiden, som havde fremkaldt denne ordning i gammel tid, og den omstændighed, at dampskibsfarten i min tid og ogsaa i mange aar før havde gjort det meget lettere for presten at reise til annekserne, havde endda ikke medført nogen forandring i gudstjenesteordningen. Forøvrigt gjaldt den regel, at i sommertiden ): april oktober skulde hvert anneks tilgodesees med 8 gudtjenester. Den nærmere fordeling var overladt til presten. Konfirmation forrettedes hvert aar ved to kirker, nemlig ved hovedkirken og skiftevis ved det ene eller andet anneks. Undervisningen foregik som en daglig skole i 6 uger paa kirkestedet. Herav udførte sognepresten de 4 ugers undervisning og stedets kirkesanger de 2. Konfirmanterne blev indlogeret hos kjendinger paa kirkestedet, saa godt det lod sig gjøre. Det hele stel maatte selvfølgelig henlægges til sommertiden, og sognepresten maatte indrette kirkebetjeningen i annekserne i overensstemmelse med konfirmandundervisningens behov. Paa sine anneksreiser nød presten skyss og nattehold in natura, det vil sige: det var for kommunens regning engageret baad og mandskab, som udførte den i aarets løb forefaldende presteskyss og ligesaa betinget kost og logis hos handelsmanden paa kirkestedet Av prestegjældets 3 kirkebygninger var hovedkirken i min tid den ældste, en paa sin vis ærværdig korskirke, lav og skummel, bygget av uventet svære materialer, udvendig panelet med svære bord, der var tjærebrædd for at vare længe, og længe havde de visst ogsaa gjort tjeneste. Hasviks kirke var ved min tiltrædelse forholdsvis ny. Bygmesteren, Evjen, var bosat i Tromsø, og var endnu en midaldrende mand, da jeg første gang gjorde hans bekjendtskab i Øksfjord kapel, som det endnu ofte kaldtes, var jo ogsaa et forholdvis nyt gudshus, som visstnok med megen ret kunde siges at skylde br? sin oprindelse. En spekulativ handelsmand havde opslaaet sin bolig visstnok som nybygger i sit slags paa det sted hvor kirkehuset senere kom. Nu var nok stedet blit handelssted, men saalænge stedets befolkning sognede til hovedkirken, gikk en meget stor del av omsætningen med Øksfjordens befolkning til Loppens handelsmand. Saa fandt den nye handelsmand ud, at hvis stedet ogsaa kunde blive kirkested, vilde handelsstedet vinde derved. Web: E-post: 1

2 Og for om muligt at bryde spidsen av de mange vanskeligheder, som kunde forudsees, ifald han begyndte med at forhandle med autoriteterne om tingen, byggede den fremkommelige handelsmand ligesaa godt huset færdigt som skulde vorde kapel, og satte først bagefter forhandlingerne igang. Sagen har vel endda stødt paa vanskeligheder, men den blev altsaa drevet igjennem. Som gudshus betragtet var kapellet vissnok noget av det tarveligste, som man kunde træffe paa i sin art: en firkantet kasse laftet sammen av russiske planker og forsynet med tre tværbjælker, der tjente til at holde langvæggene sammen, saa de ikke trykket av tagets vægt faldt hver til sin side og lod huset stryrte sammen. Et yderst tarveligt alter med gitter og knæfald var anbragt i husets ene ende, men der var intet sakristi. Men man kunde heller ikke vente saa meget. Det hele var jo enkeltmands foretagende paa egen bekostning, iværksat ikke nærmest med kirkebehovet for øie, men for at beholde folket samlet ved handelsstedet paa kirkesøndagene. Men lad saa være, at det var smaat og tarveligt stel, gudstjeneste blev forrettet der paa foreskreven maade, og enhver kirkesøgende, som var rede til at modtage, fik visst av Vorherre der lige saa rige portioner av gode og fuldkomne gaver, som man kan opnaa i den pragtfuldeste kathedral. Landeveie havde man ikke og har man vel endnu ikke i Loppen, naar undtages et meget primitivt stykke paa ¼ mils længde mellem Hasviks kirke og Hasvaag, hvor stedets distriktslæge og lensmand boede. Men dette kunde ikke komme presten synderlig til gode. Naar han havde embedsærind ude iblandt menigheden, saa gjaldt det at tage fat paa de vaade veie. Vel er ikke disse besværliggjorte ved lange bakker, men man kan alligevel støde paa ujevnheder, som besværlige nok, naar stormen kommer og faar oparbeidet de store havbølger. Da kan et lidet nøtteskal av en baad nok komme saaledes paa hældingen at den vælter. Og i hvertfald: baad og mandskab skal der til for hver en kort eller lang reise, og det er (eller var) et noksaa omfattende og kostbart apparat. Naar derfor undtages anneksreiser, reiser paa skoleoverhøring og i sognebud, hvortil skyss var anordnet eller blev sendt av vedkommende private, blev det smaat bevendt med reiser for at bringe Guds ord ud i menigheden. Det gjør et eget indtryk paa en landkrabbe, som jeg var, at betro sig til baaden paa bølgerne, naar disse rides av en storm. Jeg mindes endnu den første gang jeg under saadanne omstændigheder sad i en liden baad med lods og medhjælper Henrik Gylling som høvedsmand. Under manøvreringen for at faa baaden i den rette kurs, kom en rosse, og baaden krængede, saa den tog vand ind over ripen. Jeg følte mig ingenlunde vel, men forholdt mig ganske rolig og tænkte: Til syvende og sidst er det dog Gud alene som passer paa, at baaden bær. Og den tanke tænkte jeg ofte om igjen senere. Dette med at forholde mig rolig og taus paa min passagerplads i baaden ( ):i bagskotten ) gjennemførte som undtagelsesløs regel- og opnaaede ogsaa leilighedsvis ros i den anledning. Jeg ansaa det nemlig som noget, der kun vilde gjøre faren verre, om jeg begyndte at jamre og være urolig. Baadsmandskabet har under storm nok at varetage alligevel, om ikke passageren lægger sten til byrden. Loppen var jo udraabt til et av de haardeste sjøkald i Finmarken, og sikkert har mangen prest maattet gjøre ubehagelige erfaringer paa Loppehavet der har sat sig i respekt hos nogen hver. Men jeg for min del maa tilstaa, at jeg blev pent og skaansomt behandlet i alle de 8 aar jeg færdedes i de egne. Visstnok kunde det ikke undgaaes, at vor lille baad imellem blev udsat for storm. Men nogen særlig bemærkelsesværdige lidelser blev jeg aldrig rammet av, skjønt det nok imellem kunde se stygt ud. Særlig mindes jeg av den slags reisen til Hasvik for at forrette gudstjeneste 4. oktober Den oprindelige avtale med skyssen var, at vi skulde begive os paa vei allerede fredag. Det var nemlig almindelig at presten maatte indrette sine anneksbesøg saaledes at han havde en Web: E-post: 2

3 hverdag til disposition for mulige tilfældes skyld. Ja, skyssens hovedmand indfandt sig paa kontoret fredag, men for at melde at han fandt veiret saa utrygt, at han helst vilde se tiden an til den paafølgende dag. I spørgsmaal om, hvorvidt veiret var farbart eller ei, havde altid skyssen det avgjørende ord. Saa blev da reisen udsat til lørdag, men med det forbehold at da maatte vi reise, saasandt det paa nogen maade var gjørlig. Lørdag kom og vinden var visstnok spakere, men stod os midt imod. Vi maatte derfor slage som det kaldtes dvs krydse. Dette medtog hele dagen, saa det begyndte at skumre, da vi var naaet op under Sørøen, hvor Hasvik kirke ligger. Men det at være kommen op under Sørøen var ikke det samme som at være kommen til kirkestedet. Vi havde endnu en stiv mil igjen. Dette havde vel ikke spillet saa stor en rolle, hvis vinden som vi havde haabet, havde stillet sig gunstig. Men netop her sprang vinden om til stikk modvind og økede derhos til fuldstændig storm. Alligevel var vi ved slitsom roing kommet saa nær Hasvaaglandet, at baadens aareblade rørte ved land. Men dette var paa dette punkt en lodret klippe, hvor ingen landstigning kunde foregaa, det gjaldt endnu at hale baaden frem et par hundrede meter og svinge den indom et næs eller odde. Dersom dette havde lykkedes, kunde vi steget paa land og vandret tilfods til kirkestedet paa vel en times tid. Men netop disse par hundrede meter var det umulig at tvinge baaden frem, skjønt gjentagne forsøg blev gjort dels med dels med seil og dels med aarer. Uveiret var blit til en rygende storm som umuliggjorde ethvert forsøg. Efter omkring en times frugtesløse anstrengelser erklærede skyssen det for ugjørligt at naa det vi havde tænkt. Det efterlod unægtelig ialfald hos mig en eiendommelig ydmygende følelse at være en fremkommelig vei saa nær og dog bli avskaaret fra at kunde benytte den. Det havde aldrig hendt mig før, at jeg ikke kom frem til kirkestedet betimelig nok til at forrette gudstjeneste til bestemt tid. Men nu var detat udsigt til, at det skulde ske. Dog dette var i øieblikket kun den ene siden av stillingens vankeligheder. Det mest brændende spørgsmaal var: hvor skulde vi hen? At bli liggende der med baaden under berghammeren var ikke at tænke paa, hvis der fandtes anden udvei. Høvedsmanden spurgte om jeg vilde tilraade at vende hjem til prestegaarden, hvortil jeg svarede at skyssen fik gjøre som den syntes, men min mening var, at et forsøg i den retning nu i nattens mørke og denne storm vilde være den visse undergang og han erklærede nu, at han i grunden var av samme mening. Resultatet blev at vi skulde sætte kurs til handelsstedet Brevik, som ligger paa Sørøen omtrent ¾ mil fra det sted hvor vi nu befandt os. Paa dette stykke vilde vi have god hjælp av vinden, naar vi bare førte mindst mulig seil, bare saa vidt baaden lystrede ror. Den værste hake ved denne kurs var den omstændighed, at ingen av mandskabet var kjendt paa leden, saa halskaren kunde give hold, naar vi kom nær Breviklandet, hvor der var et skjær, som maatte undgaaes. Jeg skal give hold, jeg har reist her ofte og ved, hvordan skjæret ligger til, raabte jeg, og til denne hjælp satte høvedsmanden sin lid. Saa bar det av sted. Den ¾ mil var snart ekspederet i den forrygende storm, som kun tillod at bruge den mindst mulige lap av seil. Leden til bugten med den trygge landingsplads blev ogsaa uden vanskelighed fundet og ved 2 tiden om natten kunde vi da stige paa land efter at have strevet paa sjøen i omtrent timer, av hvilke den sidste halvtime nok kunde synes at holde os svævende mellem liv og død. Fra landingspladsen til handelsstedet var der et stykke at gaa, men dit maatte vi for at søge husly, og det vidste jeg at vi vilde faa, naar vi bare fik varslet, at vi var der. Stedets eierinde, enkefru Floer, med sine børn var jo mine velkjendte sognebørn, gjennemtrængt av den gjæstfrihed, som gjennem lange tider har særmærket Nordnorges handelssteder. Vi fik ikke før rusket i gadedøren, før den ogsaa blev aabnet, vi slap ind og fik alslags fornøden forpleining. Efter hvad vi senere fik høre, kan det nok hænde, at den rasende storm i forbindelse med spøgelsesfrygt gjorde sit til, at dørene aabnedes saa fort. Web: E-post: 3

4 Fru Floer var blit enke for et par maander siden og sad derhos i trange kaar med mange børn. Hun havde altsaa grunde nok til at være nedtrykt. Hertil kom nu den rasende storm, som ikke tillod familien at faa søvn paa øinene. En av smaagutterne var lydhør nok til at høre ikke bare at det puslede ved gadedøren, men ogsaa til at kjende min stemme, saa at han mer end halv forfærdet udbrød: Det er presten! Dette udraab der og paa den tid kunde nok være skikket til at virke uhyggelig. Thi var han endnu til, burde han ikke midt paa lørdagsnat færdes paa Brevik, naar han dagen efter skulde forrette høimesse i Hasvik. Smaagutten mente sikkert heller ikke, at det var presten selv, men hans gjenfærd, mens han selv antoges omkommet paa reisen. Og denne sin opfatning havde gutten nok røbet og helst seet, at gadedøren ikke blev lukket op. Men fru Floer var en sindig, praktisk dame, som heller regnede med realiteter end med fantasifostre til held for os fordrevne. Nu var vi jo kommet godt i hus og vare personer udenfor nød og fare; men udsigterne for kirketjenesten næste dag var ikke lyse. Næste dag kom, men veiret uforandret med samme voldsomme storm. Vi gjorde vel et forsøg paa at komme over fjorden, men maatte vende om med uforrettet sag og bede om husly til næste dag. Da endelig efter meget slid lykkedes det os at naa frem til kirkestedet mellem kl. 3 og 4 om eftermiddagen. Her befandt sig endnu en nok saa talrig menighed samlet, som fremdeles ventede paa presten, skjønt en del var reist hjem, idet de antog at presteskyssen maatte være forlist lørdag aften. Med sin stærkt udviklede evne til selv paa lang avstand at drage kjendsel paa baade under seil, havde nogen lørdag eftermiddag opdaget vor baad og forstaaet hvem det var. De vidste altsaa, at vi var eller havde været paa veien. Men da tiden trak saa længe du som til mandag middag uden at nogen prest kom, opgav en del haabet. Men finnerne, som altid synes de har god raad paa tid, vilde vente. Da jeg nu gikk over kirkebakken, mødte jeg der største parten av kirkefolket, som nu nok følte sig lidt stolte av, at de havde valgt det rigtige alternativ ved at se tiden an, og jeg spurgte dem straks: Hva vil dere nu, vi skal gjøre? Hvis dere forlanger det, skal jeg forrette gudstjeneste i dag, saa snart jeg faar stelt mig lidt. Men jeg ser helst vi kunde vente til i morgen, fordi at nu blir det mørkt om liden stund og kirken har ikke lys. Nu faar Dere sige, hva dere vil. Enstemmig blev det vedtaget, at gudstjenesten skulde udsættes til tirsdag. Ved det overveiende flertal av kirkesteder i Nord-Norge er forholdene saadanne, at de fleste kirkesøgende maa være beredte paa aat overnatte paa kirkestedet, og finerne syntes ikke det generte større, om de ventede ogsaa fra mandag til tirsdag. Dette er den eneste gang i mine 50 embedsaar, at jeg er kommet for sent til forretningen. Heldigvis kunde der paa grund av uveiret ikke komme nogen efterretning fra Hasvik til prestegaarden om at presten ikke var kommet frem i ret tid. Derved blev min hustru sparet for en skræk, som sikkert vilde voldt en svær paakjending. Skysskarene ytrede senere at denne tur var i retning av uveir den haardeste tørn da havde været ude for, og de havde dog i sin stillings medfør prøvet lidt av hvert. Den her beskrevne reise foregikk saa langt ud paa høsten, at man i Finmarken maatte være beredt paa stormende veir. Men man kan da komme ud for sligt ogsaa i den blide aarstid, hvad da ogsaa jeg fik gjøre erfaring om Blandt fjernt liggende steder inden prestegjældet, som regelmæssig krævede prestebesøg en gang aarlig, var handelsstedet Galten paa Sørøen i Hasviks sogn. Kredsskolen havde skolelokale der, og desuden var der anlagt en hjælpekirkegaard. Presten reiser hid maatte altid henlægges til den roligste sommertid og desuden sættes i forbindelse anneksbetjeningen forøvrig. Veien var lang og besværlig, selv om den kun regnes fra annekset Hasviks kirkested. Den var først en baadtur paa en stiv norsk mil ud til det saakaldte Brevikbotn; her maatte man saa tage foden fat og bestige en fjeldhøide, gaa ned igjen fra denne til en dalbund paa havets niveau, saa igjen opover en lignende høide som den omtalte for endelig Web: E-post: 4

5 at avslutte landvandringen nede ved sjøen. Men hermed var man endnu ikke naaet frem til Galten, man havde endnu for sig en baadreise paa omtrent en mil. Altsaa alt i alt en veilængde paa to mile tilvands og en mil tillands. Som alt antydet foretog jeg denne reise kun i den blide aarstid, men selv da kan man stundom være ude for vindens luner og andre lurende vanskeligheder. Dette havde jeg rig anledning til at erfare paa en av disse reiser. Det var lige under St. Hans. Jeg havde forrettet konfirmation i Hasvik og havt nok saa mange andre forretninger den søndag. Men skoleoverhøring og jordfæstelse var paalysr til dagen efter i Galten, og vi maatte derfor begive os paa vei søndags aften. Lys havde vi jo nok av, saa at natten forsaavidt var gunstig nok som reisetid, ja bedre end dagen, da nattesolen ikke persede skyssen saa haardt. Saa bar det da av sted en stille solskinsaften indover til Brevikbotn. Skyssen havde nok gjerne seet, at vandfladen havde kruset sig lidt av en omend nok saa spag bris, saa man havde kunnet tage seilet til hjælp. Men brisen udeblev, alle mand maatte ligge paa aarerne. Jeg som passager var vel tilfreds med vindstille, for saa kunde jeg trygt lade Ole Lukøie komme paa en liden visit ifald han vilde. Jeg var nemlig nok saa træt efter dagens gjerning. Men midt under følelsen av fred og ingen fare blev der pludselig med stærk røst raabt: Pas paa! Jeg skvat op og stirrede ud over den speilblanke vandflade og kunde ikke skjønne, hva der stod paa. Men da baaden i det samme paa kommando dreiede tvert til siden, fik jeg se, hva det var: Vi holdt paa at gaa os op paa et skjult skjær, der vel ikke frembød nogen fare for stranding, men hvor netop nu dønningenfra havet var ifærd med at lade en bølge toppe sig over skjæret. Havde vor baad i det øieblik befundet sig over skjæret, vilde den sandsynligvis blit væltet paa bølgetoppen. Heldigvis var høvedsmanden saa vidt betids blit paa dønningens bevægelse, at baaden kunde svinge til siden før det var for sent. Saa havde vi den møisommelige landevei op og ned ad bakke. Selv jeg, som kun havde mig selv og min yderfrakke at bære blev træt av denne vandring. Hva skulde da min ledsager sige, som maatte bære min koffert med prestedragt m.m. Jeg maatte jo føre saadant med paa disse turer dels paa grund av kirkegaardsforretningen, dels fordi der til kunde indtræffe sognebudsforretninger under opholdet paa et saa avsides sted. Men omsider ud paa morgenstunden var vi da færdige med landturen; men endnu skulde jeg færdes paa baad en mil før jeg var fremme i Galten. Dog baaden var snart færdig, jeg fik mit tøi og mig selv anbragt i den saa godt det lod sig gjøre, skjønt dette ved den leilighed jeg her har for øie, slet ikke var videre godt. Istedetfor som vanlig at nyde godt av en magelig plads i bagskotten, maatte jeg denne gang sidde skrævs over en tom tønde. Havde yderfrakken været trættende at bære paa landeveien, var den nu god at tage paa. Det var nemlig begyndt at blæse, og da er det altid kjøligt at sidde stille og ubeskjæftiget paa baad selv en sommerdag. Hva jeg imidlertid paa denne baadreise stundede mer efter end noget andet, var at faa sove. Jeg havde jo havt en forholdsvis anstrengende søndag og nu været paa farten hele natten til mandag, saa min søvnighed havde sin fuldt gyldige grund. Og under andre omstændigheder kunde en baadtur som denne ydet bekvem leilighed til en blund. Men dels red jeg som sagt paa en tønde, dels var vinden øget, saa den delvis rev i seilet som voldsomme rosser. Var saaledes søvnigheden paa sin side fordringsfuld, saa var grunden til om muligt at holde øine oppe lige saa stærke. De to modstanderne havde overmagten over mig hver sin tur. Naar høvedsmanden raabte; Pas seilet! blev jeg lys vaagen, men varede det en længere stund mellem saadanne raab, drømte jeg, at jeg færdedes paa ganske andre steder end paa vei til Galten. Endelig var vi da vel fremme i en nok saa tidlig morgenstund og blev gjæstfrit modtaget av stedets handelsmand Schumacher. Rigtid nok var natten forbi og dagen begyndt, saa jeg burde jo tænke paa mit forestaaende dagsarbeide: jordkast og skoleoverhøring. Men jeg selv og de andre Web: E-post: 5

6 vedkommende med meg fandt, at den bedste forberedelse til mit dagsvirke efter den anstrengende nat var et par timers ordentlig søvn. Og saaledes blev det da ordnet. Galten maatte visstnok regnes for et av de mest ensomme steder selv i Finmarken, hvor der tidt kan træffe, at det er langt til nærmeste nabo. Schumacher var visstnok den første, som havde bebygget stedet, men i forhold til sitt personlige behov havde han bygget nok saa storstilet: et fuldstændig to-etages vaaningshus med mange værelser og tilsvarende sjøbod og pakhus med tilhørende brygge. Paa selve handelsstedet fandtes i min tid ikke flere opsiddere end handelsmanden. Han havde vel tænkt, at var der kun liden hygge at finde udendørs, saa vilde han have det lyst og rummelig inden døre. Og det var virkelig koseligt at holde til der. Hertil bidrog vel ogsaa det, at Schumacher havde boglige interesser i langt høiere grad, end jeg var vant til at paatræffe hos prestegjældets øvrige handelmænd. Regelen var, at der ikke fandtes næsten antydning til et lidet bibliothek, men hos Schumacher gjorde jeg mit første bekjendtskab med Charles Dickens s værker, som han eiede i komplet stand og vel indbundet. Han var saa elskværdig, da erfarede min interesse for forfatteren, at udlaane mig det hele værk til underholdning i mørketiden. Mandagen gikk med til mine embedsforretninger og tilbagereisen skulde tiltrædes næste dag, som hvis jeg ikke husker feil var St. Hans dag. Veiret var vakkert med straalende solskin. I mine øine saa alting lovende ud, da jeg stod op. Schumacher havde lovet at sørge for skyss, saa jeg havde bare at holde mig selv færdig. Men det undrede mig lidt, at jeg fra mit soveværelse under morgenstellet opdagede min vært staaende paa en bergknaus nær strandbredden og speidende med kikkert indover fjorden, hvor jeg skulde fare. Sjøen laa nemlig speilblank onkring handelsstedet, saa det forekom mig, at der ingen grund var til at speide efter uveir. Men da jeg kom ned fik jeg høre, at den fjerneste halvdel av den mil jeg havde at tilbagelægge i baad, stod i et rok. Web: E-post: 6

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 Der saa jeg det ynkeligste Gudshus jeg nogensinde har seet: et lidet av tømmerstokker oplaftet bygværk, ikke større i omfang end en sørlandsk meget fattig

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 Jeg for min del havde jo allerede sat til livs saa meget Flødegrød som jeg kunde fordøie den dag. Og derfor var det vel, at synet og Forstanden af Konens

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters

Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Med illustrasjoner av Wilhelm Peters bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1891 (Alb. Cammermeyer, Kristiania/Kjøbenhavn). Digitaliseringen er basert på fil fra

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger

Dikken Zwilgmeyer. Som kvinder er. Seks fortællinger HIOA/bokselskap.no, 2013 Dikken Zwilgmeyer: Som kvinder er Teksten følger 1. utgave (1895) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no. Korrekturlest og tilrettelagt av

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 Indholdsfortegnelse Indledende bemerkning...3 De Store...4

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.

Amtmandens Døtre. Camilla Collett. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap. bokselskap.no. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Amtmandens Døtre Camilla Collett 1854-55 Forfatterens forord til 3. utg. 1879 FØRSTE DEL Del I, kap. 1 Del I, kap.

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skipper Worse. Alexander L. Kielland

Skipper Worse. Alexander L. Kielland bokselskap.no 2012. Alexander L. Kielland: Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882. Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon (http://runeberg.org/skipwors) og er korrekturlest

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Seks år på Madagaskar

Seks år på Madagaskar [ Forside ] Seks år på Madagaskar Erindringer og oplevelser av Gotfred Petersen M. M. [ side II ] Disse erindringer og oplevelser nedskrevet for noen og firti år siden Kunde muligens finne en beskjeden

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Alexander L. Kielland. Arbeidsfolk. bokselskap.no/høgskolen i Oslo og Akershus 2015

Alexander L. Kielland. Arbeidsfolk. bokselskap.no/høgskolen i Oslo og Akershus 2015 bokselskap.no/hioa, 2015 Alexander L. Kielland: Arbeidsfolk Teksten følger 1. utgave, 1881 (Gyldendalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn) og er basert på skannet og ocr-lest fil fra Nasjonalbiblioteket/nb.no.

Læs mere

14 SL L^V*- 1 Lappiske Eventyr og Folkesagn ved J. A.. Friis, Professor ved Universitetet i Christian Med 3 Træsnit CHRISTIANIA. FORLAGT AF AliB. CAMMEKMKYEK. 1871. ugger & Chri I ii (I h o I il Side.

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

HUGO STELLING Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/hugostellingbillooml ISTED MØLLER HUGO STELLING BILLEDER FRA AARHUNDREDETS

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn

Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn 1 Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn The Project Gutenberg EBook of Evangelines Genvordigheder, by Elinor Glyn This ebook is for the use of anyone anywhere

Læs mere

Alexander L. Kielland: To Novelletter fra Danmark

Alexander L. Kielland: To Novelletter fra Danmark bokselskap.no Alexander L. Kielland: To Novelletter fra Danmark Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Alexander L. Kielland To Novelletter fra Danmark 1882 Trofast Karen TROFAST. Frøken Thyra gik hen

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Garman & Worse. Alexander L. Kielland

Garman & Worse. Alexander L. Kielland bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere