A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende en meget mer indesluttet karakter, og indtager i det hele en stram og stiv holdning over for fremmede. Og naar de bliver berusede, blir de ogsaa brutale næsten uden undtagelse. Jeg har selv en sollys sommernat seet og hørt et ganske karakteristisk udslag av dette folks brutalitet. En kvæn befandt sig ganske alene hin nat paa handelsmandens kai. Men han var beruset og det kanske i noksaa høi grad. Han saa ud til at trænge hvile jo før jo heller, og der fandtes som alt antydet ikke et levende væsen i hans nærhed, som skulde kunne hindre ham, langt tirre ham til vrede. Men han vilde aabenbart have krangel og slagsmaal i stand og i mangel av et menneske til modstander anfaldt han pakbodvæggen, som han i en utrolig lang stund under brøl og forbandelser dundrede løs paa knyttede næver. Foruden hovedsognet Loppen med kirke paa øer av samme navn omfaattede prestegjældet to annekser, Øksfjord og Hasvik med 4 miles sjøvei til dette og 6 mile til hint. Begge veie var aabent hav at regne for. Vel havde man fastlandet paa østsiden, men dels laa dette langt avveien, naar man var paa reise til eller fra Hasvik, dels var kystlinien paa lange strækninger av saadan beskaffenhed, at man ikke kunde levende i land med baad, om man trængte at redde sig undav uveir. Forsaavidt var man væsentlig betroet til bølgerne naar, man var paa anneksreise. Gudstjenesterne var fordelt saaledes mellem kirkerne, at annekserne ingen geistlig betjening fik i tiden oktober april. Det var naturligvis hensynet til de haarde reisekrav i vintertiden, som havde fremkaldt denne ordning i gammel tid, og den omstændighed, at dampskibsfarten i min tid og ogsaa i mange aar før havde gjort det meget lettere for presten at reise til annekserne, havde endda ikke medført nogen forandring i gudstjenesteordningen. Forøvrigt gjaldt den regel, at i sommertiden ): april oktober skulde hvert anneks tilgodesees med 8 gudtjenester. Den nærmere fordeling var overladt til presten. Konfirmation forrettedes hvert aar ved to kirker, nemlig ved hovedkirken og skiftevis ved det ene eller andet anneks. Undervisningen foregik som en daglig skole i 6 uger paa kirkestedet. Herav udførte sognepresten de 4 ugers undervisning og stedets kirkesanger de 2. Konfirmanterne blev indlogeret hos kjendinger paa kirkestedet, saa godt det lod sig gjøre. Det hele stel maatte selvfølgelig henlægges til sommertiden, og sognepresten maatte indrette kirkebetjeningen i annekserne i overensstemmelse med konfirmandundervisningens behov. Paa sine anneksreiser nød presten skyss og nattehold in natura, det vil sige: det var for kommunens regning engageret baad og mandskab, som udførte den i aarets løb forefaldende presteskyss og ligesaa betinget kost og logis hos handelsmanden paa kirkestedet Av prestegjældets 3 kirkebygninger var hovedkirken i min tid den ældste, en paa sin vis ærværdig korskirke, lav og skummel, bygget av uventet svære materialer, udvendig panelet med svære bord, der var tjærebrædd for at vare længe, og længe havde de visst ogsaa gjort tjeneste. Hasviks kirke var ved min tiltrædelse forholdsvis ny. Bygmesteren, Evjen, var bosat i Tromsø, og var endnu en midaldrende mand, da jeg første gang gjorde hans bekjendtskab i Øksfjord kapel, som det endnu ofte kaldtes, var jo ogsaa et forholdvis nyt gudshus, som visstnok med megen ret kunde siges at skylde br? sin oprindelse. En spekulativ handelsmand havde opslaaet sin bolig visstnok som nybygger i sit slags paa det sted hvor kirkehuset senere kom. Nu var nok stedet blit handelssted, men saalænge stedets befolkning sognede til hovedkirken, gikk en meget stor del av omsætningen med Øksfjordens befolkning til Loppens handelsmand. Saa fandt den nye handelsmand ud, at hvis stedet ogsaa kunde blive kirkested, vilde handelsstedet vinde derved. Web: E-post: 1

2 Og for om muligt at bryde spidsen av de mange vanskeligheder, som kunde forudsees, ifald han begyndte med at forhandle med autoriteterne om tingen, byggede den fremkommelige handelsmand ligesaa godt huset færdigt som skulde vorde kapel, og satte først bagefter forhandlingerne igang. Sagen har vel endda stødt paa vanskeligheder, men den blev altsaa drevet igjennem. Som gudshus betragtet var kapellet vissnok noget av det tarveligste, som man kunde træffe paa i sin art: en firkantet kasse laftet sammen av russiske planker og forsynet med tre tværbjælker, der tjente til at holde langvæggene sammen, saa de ikke trykket av tagets vægt faldt hver til sin side og lod huset stryrte sammen. Et yderst tarveligt alter med gitter og knæfald var anbragt i husets ene ende, men der var intet sakristi. Men man kunde heller ikke vente saa meget. Det hele var jo enkeltmands foretagende paa egen bekostning, iværksat ikke nærmest med kirkebehovet for øie, men for at beholde folket samlet ved handelsstedet paa kirkesøndagene. Men lad saa være, at det var smaat og tarveligt stel, gudstjeneste blev forrettet der paa foreskreven maade, og enhver kirkesøgende, som var rede til at modtage, fik visst av Vorherre der lige saa rige portioner av gode og fuldkomne gaver, som man kan opnaa i den pragtfuldeste kathedral. Landeveie havde man ikke og har man vel endnu ikke i Loppen, naar undtages et meget primitivt stykke paa ¼ mils længde mellem Hasviks kirke og Hasvaag, hvor stedets distriktslæge og lensmand boede. Men dette kunde ikke komme presten synderlig til gode. Naar han havde embedsærind ude iblandt menigheden, saa gjaldt det at tage fat paa de vaade veie. Vel er ikke disse besværliggjorte ved lange bakker, men man kan alligevel støde paa ujevnheder, som besværlige nok, naar stormen kommer og faar oparbeidet de store havbølger. Da kan et lidet nøtteskal av en baad nok komme saaledes paa hældingen at den vælter. Og i hvertfald: baad og mandskab skal der til for hver en kort eller lang reise, og det er (eller var) et noksaa omfattende og kostbart apparat. Naar derfor undtages anneksreiser, reiser paa skoleoverhøring og i sognebud, hvortil skyss var anordnet eller blev sendt av vedkommende private, blev det smaat bevendt med reiser for at bringe Guds ord ud i menigheden. Det gjør et eget indtryk paa en landkrabbe, som jeg var, at betro sig til baaden paa bølgerne, naar disse rides av en storm. Jeg mindes endnu den første gang jeg under saadanne omstændigheder sad i en liden baad med lods og medhjælper Henrik Gylling som høvedsmand. Under manøvreringen for at faa baaden i den rette kurs, kom en rosse, og baaden krængede, saa den tog vand ind over ripen. Jeg følte mig ingenlunde vel, men forholdt mig ganske rolig og tænkte: Til syvende og sidst er det dog Gud alene som passer paa, at baaden bær. Og den tanke tænkte jeg ofte om igjen senere. Dette med at forholde mig rolig og taus paa min passagerplads i baaden ( ):i bagskotten ) gjennemførte som undtagelsesløs regel- og opnaaede ogsaa leilighedsvis ros i den anledning. Jeg ansaa det nemlig som noget, der kun vilde gjøre faren verre, om jeg begyndte at jamre og være urolig. Baadsmandskabet har under storm nok at varetage alligevel, om ikke passageren lægger sten til byrden. Loppen var jo udraabt til et av de haardeste sjøkald i Finmarken, og sikkert har mangen prest maattet gjøre ubehagelige erfaringer paa Loppehavet der har sat sig i respekt hos nogen hver. Men jeg for min del maa tilstaa, at jeg blev pent og skaansomt behandlet i alle de 8 aar jeg færdedes i de egne. Visstnok kunde det ikke undgaaes, at vor lille baad imellem blev udsat for storm. Men nogen særlig bemærkelsesværdige lidelser blev jeg aldrig rammet av, skjønt det nok imellem kunde se stygt ud. Særlig mindes jeg av den slags reisen til Hasvik for at forrette gudstjeneste 4. oktober Den oprindelige avtale med skyssen var, at vi skulde begive os paa vei allerede fredag. Det var nemlig almindelig at presten maatte indrette sine anneksbesøg saaledes at han havde en Web: E-post: 2

3 hverdag til disposition for mulige tilfældes skyld. Ja, skyssens hovedmand indfandt sig paa kontoret fredag, men for at melde at han fandt veiret saa utrygt, at han helst vilde se tiden an til den paafølgende dag. I spørgsmaal om, hvorvidt veiret var farbart eller ei, havde altid skyssen det avgjørende ord. Saa blev da reisen udsat til lørdag, men med det forbehold at da maatte vi reise, saasandt det paa nogen maade var gjørlig. Lørdag kom og vinden var visstnok spakere, men stod os midt imod. Vi maatte derfor slage som det kaldtes dvs krydse. Dette medtog hele dagen, saa det begyndte at skumre, da vi var naaet op under Sørøen, hvor Hasvik kirke ligger. Men det at være kommen op under Sørøen var ikke det samme som at være kommen til kirkestedet. Vi havde endnu en stiv mil igjen. Dette havde vel ikke spillet saa stor en rolle, hvis vinden som vi havde haabet, havde stillet sig gunstig. Men netop her sprang vinden om til stikk modvind og økede derhos til fuldstændig storm. Alligevel var vi ved slitsom roing kommet saa nær Hasvaaglandet, at baadens aareblade rørte ved land. Men dette var paa dette punkt en lodret klippe, hvor ingen landstigning kunde foregaa, det gjaldt endnu at hale baaden frem et par hundrede meter og svinge den indom et næs eller odde. Dersom dette havde lykkedes, kunde vi steget paa land og vandret tilfods til kirkestedet paa vel en times tid. Men netop disse par hundrede meter var det umulig at tvinge baaden frem, skjønt gjentagne forsøg blev gjort dels med dels med seil og dels med aarer. Uveiret var blit til en rygende storm som umuliggjorde ethvert forsøg. Efter omkring en times frugtesløse anstrengelser erklærede skyssen det for ugjørligt at naa det vi havde tænkt. Det efterlod unægtelig ialfald hos mig en eiendommelig ydmygende følelse at være en fremkommelig vei saa nær og dog bli avskaaret fra at kunde benytte den. Det havde aldrig hendt mig før, at jeg ikke kom frem til kirkestedet betimelig nok til at forrette gudstjeneste til bestemt tid. Men nu var detat udsigt til, at det skulde ske. Dog dette var i øieblikket kun den ene siden av stillingens vankeligheder. Det mest brændende spørgsmaal var: hvor skulde vi hen? At bli liggende der med baaden under berghammeren var ikke at tænke paa, hvis der fandtes anden udvei. Høvedsmanden spurgte om jeg vilde tilraade at vende hjem til prestegaarden, hvortil jeg svarede at skyssen fik gjøre som den syntes, men min mening var, at et forsøg i den retning nu i nattens mørke og denne storm vilde være den visse undergang og han erklærede nu, at han i grunden var av samme mening. Resultatet blev at vi skulde sætte kurs til handelsstedet Brevik, som ligger paa Sørøen omtrent ¾ mil fra det sted hvor vi nu befandt os. Paa dette stykke vilde vi have god hjælp av vinden, naar vi bare førte mindst mulig seil, bare saa vidt baaden lystrede ror. Den værste hake ved denne kurs var den omstændighed, at ingen av mandskabet var kjendt paa leden, saa halskaren kunde give hold, naar vi kom nær Breviklandet, hvor der var et skjær, som maatte undgaaes. Jeg skal give hold, jeg har reist her ofte og ved, hvordan skjæret ligger til, raabte jeg, og til denne hjælp satte høvedsmanden sin lid. Saa bar det av sted. Den ¾ mil var snart ekspederet i den forrygende storm, som kun tillod at bruge den mindst mulige lap av seil. Leden til bugten med den trygge landingsplads blev ogsaa uden vanskelighed fundet og ved 2 tiden om natten kunde vi da stige paa land efter at have strevet paa sjøen i omtrent timer, av hvilke den sidste halvtime nok kunde synes at holde os svævende mellem liv og død. Fra landingspladsen til handelsstedet var der et stykke at gaa, men dit maatte vi for at søge husly, og det vidste jeg at vi vilde faa, naar vi bare fik varslet, at vi var der. Stedets eierinde, enkefru Floer, med sine børn var jo mine velkjendte sognebørn, gjennemtrængt av den gjæstfrihed, som gjennem lange tider har særmærket Nordnorges handelssteder. Vi fik ikke før rusket i gadedøren, før den ogsaa blev aabnet, vi slap ind og fik alslags fornøden forpleining. Efter hvad vi senere fik høre, kan det nok hænde, at den rasende storm i forbindelse med spøgelsesfrygt gjorde sit til, at dørene aabnedes saa fort. Web: E-post: 3

4 Fru Floer var blit enke for et par maander siden og sad derhos i trange kaar med mange børn. Hun havde altsaa grunde nok til at være nedtrykt. Hertil kom nu den rasende storm, som ikke tillod familien at faa søvn paa øinene. En av smaagutterne var lydhør nok til at høre ikke bare at det puslede ved gadedøren, men ogsaa til at kjende min stemme, saa at han mer end halv forfærdet udbrød: Det er presten! Dette udraab der og paa den tid kunde nok være skikket til at virke uhyggelig. Thi var han endnu til, burde han ikke midt paa lørdagsnat færdes paa Brevik, naar han dagen efter skulde forrette høimesse i Hasvik. Smaagutten mente sikkert heller ikke, at det var presten selv, men hans gjenfærd, mens han selv antoges omkommet paa reisen. Og denne sin opfatning havde gutten nok røbet og helst seet, at gadedøren ikke blev lukket op. Men fru Floer var en sindig, praktisk dame, som heller regnede med realiteter end med fantasifostre til held for os fordrevne. Nu var vi jo kommet godt i hus og vare personer udenfor nød og fare; men udsigterne for kirketjenesten næste dag var ikke lyse. Næste dag kom, men veiret uforandret med samme voldsomme storm. Vi gjorde vel et forsøg paa at komme over fjorden, men maatte vende om med uforrettet sag og bede om husly til næste dag. Da endelig efter meget slid lykkedes det os at naa frem til kirkestedet mellem kl. 3 og 4 om eftermiddagen. Her befandt sig endnu en nok saa talrig menighed samlet, som fremdeles ventede paa presten, skjønt en del var reist hjem, idet de antog at presteskyssen maatte være forlist lørdag aften. Med sin stærkt udviklede evne til selv paa lang avstand at drage kjendsel paa baade under seil, havde nogen lørdag eftermiddag opdaget vor baad og forstaaet hvem det var. De vidste altsaa, at vi var eller havde været paa veien. Men da tiden trak saa længe du som til mandag middag uden at nogen prest kom, opgav en del haabet. Men finnerne, som altid synes de har god raad paa tid, vilde vente. Da jeg nu gikk over kirkebakken, mødte jeg der største parten av kirkefolket, som nu nok følte sig lidt stolte av, at de havde valgt det rigtige alternativ ved at se tiden an, og jeg spurgte dem straks: Hva vil dere nu, vi skal gjøre? Hvis dere forlanger det, skal jeg forrette gudstjeneste i dag, saa snart jeg faar stelt mig lidt. Men jeg ser helst vi kunde vente til i morgen, fordi at nu blir det mørkt om liden stund og kirken har ikke lys. Nu faar Dere sige, hva dere vil. Enstemmig blev det vedtaget, at gudstjenesten skulde udsættes til tirsdag. Ved det overveiende flertal av kirkesteder i Nord-Norge er forholdene saadanne, at de fleste kirkesøgende maa være beredte paa aat overnatte paa kirkestedet, og finerne syntes ikke det generte større, om de ventede ogsaa fra mandag til tirsdag. Dette er den eneste gang i mine 50 embedsaar, at jeg er kommet for sent til forretningen. Heldigvis kunde der paa grund av uveiret ikke komme nogen efterretning fra Hasvik til prestegaarden om at presten ikke var kommet frem i ret tid. Derved blev min hustru sparet for en skræk, som sikkert vilde voldt en svær paakjending. Skysskarene ytrede senere at denne tur var i retning av uveir den haardeste tørn da havde været ude for, og de havde dog i sin stillings medfør prøvet lidt av hvert. Den her beskrevne reise foregikk saa langt ud paa høsten, at man i Finmarken maatte være beredt paa stormende veir. Men man kan da komme ud for sligt ogsaa i den blide aarstid, hvad da ogsaa jeg fik gjøre erfaring om Blandt fjernt liggende steder inden prestegjældet, som regelmæssig krævede prestebesøg en gang aarlig, var handelsstedet Galten paa Sørøen i Hasviks sogn. Kredsskolen havde skolelokale der, og desuden var der anlagt en hjælpekirkegaard. Presten reiser hid maatte altid henlægges til den roligste sommertid og desuden sættes i forbindelse anneksbetjeningen forøvrig. Veien var lang og besværlig, selv om den kun regnes fra annekset Hasviks kirkested. Den var først en baadtur paa en stiv norsk mil ud til det saakaldte Brevikbotn; her maatte man saa tage foden fat og bestige en fjeldhøide, gaa ned igjen fra denne til en dalbund paa havets niveau, saa igjen opover en lignende høide som den omtalte for endelig Web: E-post: 4

5 at avslutte landvandringen nede ved sjøen. Men hermed var man endnu ikke naaet frem til Galten, man havde endnu for sig en baadreise paa omtrent en mil. Altsaa alt i alt en veilængde paa to mile tilvands og en mil tillands. Som alt antydet foretog jeg denne reise kun i den blide aarstid, men selv da kan man stundom være ude for vindens luner og andre lurende vanskeligheder. Dette havde jeg rig anledning til at erfare paa en av disse reiser. Det var lige under St. Hans. Jeg havde forrettet konfirmation i Hasvik og havt nok saa mange andre forretninger den søndag. Men skoleoverhøring og jordfæstelse var paalysr til dagen efter i Galten, og vi maatte derfor begive os paa vei søndags aften. Lys havde vi jo nok av, saa at natten forsaavidt var gunstig nok som reisetid, ja bedre end dagen, da nattesolen ikke persede skyssen saa haardt. Saa bar det da av sted en stille solskinsaften indover til Brevikbotn. Skyssen havde nok gjerne seet, at vandfladen havde kruset sig lidt av en omend nok saa spag bris, saa man havde kunnet tage seilet til hjælp. Men brisen udeblev, alle mand maatte ligge paa aarerne. Jeg som passager var vel tilfreds med vindstille, for saa kunde jeg trygt lade Ole Lukøie komme paa en liden visit ifald han vilde. Jeg var nemlig nok saa træt efter dagens gjerning. Men midt under følelsen av fred og ingen fare blev der pludselig med stærk røst raabt: Pas paa! Jeg skvat op og stirrede ud over den speilblanke vandflade og kunde ikke skjønne, hva der stod paa. Men da baaden i det samme paa kommando dreiede tvert til siden, fik jeg se, hva det var: Vi holdt paa at gaa os op paa et skjult skjær, der vel ikke frembød nogen fare for stranding, men hvor netop nu dønningenfra havet var ifærd med at lade en bølge toppe sig over skjæret. Havde vor baad i det øieblik befundet sig over skjæret, vilde den sandsynligvis blit væltet paa bølgetoppen. Heldigvis var høvedsmanden saa vidt betids blit paa dønningens bevægelse, at baaden kunde svinge til siden før det var for sent. Saa havde vi den møisommelige landevei op og ned ad bakke. Selv jeg, som kun havde mig selv og min yderfrakke at bære blev træt av denne vandring. Hva skulde da min ledsager sige, som maatte bære min koffert med prestedragt m.m. Jeg maatte jo føre saadant med paa disse turer dels paa grund av kirkegaardsforretningen, dels fordi der til kunde indtræffe sognebudsforretninger under opholdet paa et saa avsides sted. Men omsider ud paa morgenstunden var vi da færdige med landturen; men endnu skulde jeg færdes paa baad en mil før jeg var fremme i Galten. Dog baaden var snart færdig, jeg fik mit tøi og mig selv anbragt i den saa godt det lod sig gjøre, skjønt dette ved den leilighed jeg her har for øie, slet ikke var videre godt. Istedetfor som vanlig at nyde godt av en magelig plads i bagskotten, maatte jeg denne gang sidde skrævs over en tom tønde. Havde yderfrakken været trættende at bære paa landeveien, var den nu god at tage paa. Det var nemlig begyndt at blæse, og da er det altid kjøligt at sidde stille og ubeskjæftiget paa baad selv en sommerdag. Hva jeg imidlertid paa denne baadreise stundede mer efter end noget andet, var at faa sove. Jeg havde jo havt en forholdsvis anstrengende søndag og nu været paa farten hele natten til mandag, saa min søvnighed havde sin fuldt gyldige grund. Og under andre omstændigheder kunde en baadtur som denne ydet bekvem leilighed til en blund. Men dels red jeg som sagt paa en tønde, dels var vinden øget, saa den delvis rev i seilet som voldsomme rosser. Var saaledes søvnigheden paa sin side fordringsfuld, saa var grunden til om muligt at holde øine oppe lige saa stærke. De to modstanderne havde overmagten over mig hver sin tur. Naar høvedsmanden raabte; Pas seilet! blev jeg lys vaagen, men varede det en længere stund mellem saadanne raab, drømte jeg, at jeg færdedes paa ganske andre steder end paa vei til Galten. Endelig var vi da vel fremme i en nok saa tidlig morgenstund og blev gjæstfrit modtaget av stedets handelsmand Schumacher. Rigtid nok var natten forbi og dagen begyndt, saa jeg burde jo tænke paa mit forestaaende dagsarbeide: jordkast og skoleoverhøring. Men jeg selv og de andre Web: E-post: 5

6 vedkommende med meg fandt, at den bedste forberedelse til mit dagsvirke efter den anstrengende nat var et par timers ordentlig søvn. Og saaledes blev det da ordnet. Galten maatte visstnok regnes for et av de mest ensomme steder selv i Finmarken, hvor der tidt kan træffe, at det er langt til nærmeste nabo. Schumacher var visstnok den første, som havde bebygget stedet, men i forhold til sitt personlige behov havde han bygget nok saa storstilet: et fuldstændig to-etages vaaningshus med mange værelser og tilsvarende sjøbod og pakhus med tilhørende brygge. Paa selve handelsstedet fandtes i min tid ikke flere opsiddere end handelsmanden. Han havde vel tænkt, at var der kun liden hygge at finde udendørs, saa vilde han have det lyst og rummelig inden døre. Og det var virkelig koseligt at holde til der. Hertil bidrog vel ogsaa det, at Schumacher havde boglige interesser i langt høiere grad, end jeg var vant til at paatræffe hos prestegjældets øvrige handelmænd. Regelen var, at der ikke fandtes næsten antydning til et lidet bibliothek, men hos Schumacher gjorde jeg mit første bekjendtskab med Charles Dickens s værker, som han eiede i komplet stand og vel indbundet. Han var saa elskværdig, da erfarede min interesse for forfatteren, at udlaane mig det hele værk til underholdning i mørketiden. Mandagen gikk med til mine embedsforretninger og tilbagereisen skulde tiltrædes næste dag, som hvis jeg ikke husker feil var St. Hans dag. Veiret var vakkert med straalende solskin. I mine øine saa alting lovende ud, da jeg stod op. Schumacher havde lovet at sørge for skyss, saa jeg havde bare at holde mig selv færdig. Men det undrede mig lidt, at jeg fra mit soveværelse under morgenstellet opdagede min vært staaende paa en bergknaus nær strandbredden og speidende med kikkert indover fjorden, hvor jeg skulde fare. Sjøen laa nemlig speilblank onkring handelsstedet, saa det forekom mig, at der ingen grund var til at speide efter uveir. Men da jeg kom ned fik jeg høre, at den fjerneste halvdel av den mil jeg havde at tilbagelægge i baad, stod i et rok. Web: E-post: 6

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og. er korrekturlest mot faksimiler av 2. opplag i Bokhylla.no.

Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og. er korrekturlest mot faksimiler av 2. opplag i Bokhylla.no. bokselskap.no 2012. Alexander L. Kielland: Skipper Worse Teksten i bokselskap.no følger 2. opplag, 1882. Digitaliseringen er basert på prosjekt Runebergs versjon og er korrekturlest mot faksimiler av 2.

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Laurvig den 2den Februar 1881.

Laurvig den 2den Februar 1881. Laurvig den 2den Februar 1881. Jeg kan ei afholde mig fra at faa øst ut af hva mit arme Hjerte bærer paa. Nu har j læst igjennem alle disse dyrebare Blade, der er kommet mig i hænde end skjønt det ei saa

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med Liv er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med D forunderlige navne, navne, som vækker anelser om et livets tusmørke, hvor mangt foregår, som ikke engang bøger kjender. Jeg bor for tiden i en sådan

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 8 Hvad der nu laa nærmest forhaanden var udløsning av kaldsbrev, ordination og sidst men ikke mindst: eksamen i lappisk. Det paalaa nemlig prester, der skulde

Læs mere

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk PRØVESIDER Eventyrakademiets serie www.fortælling.dk Andre titler af samme forfatter: Drys fra himlen til mit jeg, en digtsamling, 2013 Fortæl med held, 2014 (Eventyrsamling) Eventyrakademiets serie Når

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere