Dansk Økonomi efterår 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi efterår 1998"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første omhandler konjunktursituationen og den generelle økonomiske politik, det andet vedrører diskussionen om den fremtidige ældrebyrde, og det tredje vedrører bæredygtighed. Konjunktursituationen og den genelle økonomiske politik Formandskabet indledte med at konstatere, at konjunkturanalyserne i øjeblikket er mere spændende læsning end normalt. Den økonomiske vækst er nedjusteret betydeligt i forhold til forårets rapport, bl.a. på grund af Pinsepakken, men det er usikkert, hvor kraftig afmatningen bliver. I en sådan noget usikker situation vil det være forkert at stramme finanspolitikken yderligere. Formanden for Landsorganisationen var generelt enig i formandskabets vurdering af konjunktursituationen. Han mente dog, at formandskabet undervurderer væksten i det private og offentlige forbrug. Han tvivlede også på, at investeringerne vil falde i 1999, idet kapacitetsudnyttelsen er høj og renten lav. Han fandt det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at formandskabet forudser en stærk afdæmpning af den indenlandske vækst samtidig med mærkbare tab af markedsandele. Han mente, at formandskabet i analysen af industriens tab af markedsandele fokuserer for entydigt på udviklingen i lønomkostningerne. Den høje indenlandske vækst og den høje kapacitetsudnyttelse har fået en række virksomheder til at satse mindre på eksport, end de ellers ville have gjort. Dertil kommer, at der igennem opsvinget har været stigende avancer i industrien. Formanden for LO var enig i, at der ikke er behov for yderligere stramninger af den økonomiske politik. Der er allerede gennemført en række politiske tiltag, som dæmper aktiviteten, men størrelsen af effekterne er usikker. Der er ikke grund til at risikere en lavkonjunktur for at sikre en hurtig genopretning af betalingsbalancen. Hvis der er strukturelle problemer med betalingsba- V

2 lancen, skal disse løses ved langsigtede initiativer. Endelig tilsluttede han sig, at det er problematisk at sænke de indirekte lønomkostninger for at forbedre konkurrenceevnen. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening kunne tilslutte sig formandskabets beskrivelse af udsigterne for dansk økonomi. Han mente, at en hurtig genopretning af konkurrenceevnen er nødvendig for at skabe balance i dansk økonomi. Han nærede en vis fortrøstning til, at efterårets justeringer af arbejdsmarkedspolitikken vil bidrage til at styrke arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen. Han mente dog, at der er behov for fortsatte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken, så incitamenterne til at arbejde styrkes. Formanden for DA fremhævede, at den lempelige offentlige udgiftspolitik har været medvirkende til de høje lønstigninger, og at det derfor ikke er rimeligt at give arbejdsmarkedets parter hovedansvaret for den alvorlige konkurrenceevnesituation. De politisk bestemte omkostninger har haft et meget direkte gennemslag på virksomhedernes konkurrenceevne. I den nuværende situation kan reduktioner i de politisk bestemte omkostninger bidrage til at afbøde tidligere års stramninger og styrke konkurrenceevnen i de kommende år. Formandskabet replicerede, at selvom mange faktorer har betydning for konkurrenceevnen, er der ingen tvivl om, at den centrale faktor er lønudviklingen, og at arbejdsmarkedets parter er hovedansvarlige for denne. Formanden for Finansrådet understregede, at der er knyttet meget stor usikkerhed til vurderingen af udviklingen i den internationale økonomi. Han tilsluttede sig forventningen om lavere vækst i Danmark. Han mente dog, at formandskabet har valgt et optimistisk udgangspunkt, hvor de finansielle markeder bevarer tilliden til dansk økonomi på trods af de betydelige betalingsbalanceunderskud. Den offentlige udgiftspolitik har været for lempelig, hvilket har medvirket til forringelsen af betalingsbalancen, men yderligere finanspolitiske stramninger kan i den nuværende økonomiske situation ikke anbefales. Han var enig med formandskabet i, at der er behov for yderligere arbejdsmarkedsreformer, så lønudviklingen i Danmark kommer på niveau med udlandets. I modsat fald vil fastkurspolitikken komme under pres. VI

3 Formanden for Dansk Industri var enig i vurderingen af den internationale konjunktursituation. Der er dog fortsat en alvorlig risiko for, at væksten i Europa bliver lavere end skønnet. Dertil kommer, at formandskabet undervurderer betydningen af krisen i Asien og Rusland. Ikke kun landbrugs- og tjenesteeksporten lider under kriserne, også industrieksporten er påvirket. Formandskabets vurdering af dansk økonomi svarer i store træk til Dansk Industris. Formanden for DI var særligt bekymret for konkurrenceevneforværringen, som ikke kun har kostet markedsandele på eksportmarkedet, men også på hjemmemarkedet. Han fremhævede, at de seneste års stigninger i de indirekte lønomkostninger har skadet konkurrenceevnen, og at de indirekte lønomkostninger bør sænkes igen. Formanden for Dansk Handel & Service tilsluttede sig formandskabets vurdering af udviklingen i dansk økonomi. Der er ikke behov for akutte kriseindgreb af hensyn til betalingsbalancen. Han var bekymret for udviklingen i de offentlige udgifter og mente ikke, at kommuneaftalerne løser problemerne. Han fandt ikke, at formandskabets argumenter mod lavere indirekte lønomkostninger er velunderbyggede. Virksomhederne vil til enhver tid søge at minimere de samlede omkostninger, og de vil derfor ikke give højere lønninger, hvis skatterne nedsættes. Han understregede, at den begyndende lavkonjunktur ikke bør føre til lempelse af arbejdsmarkedspolitikken. Erfaringerne viser, at de lempelser, der bliver gennemført i lavkonjunkturer, ikke bliver fjernet, når konjunkturerne vender. Formandskabet konstaterede, at der er bred enighed om konjunkturvurderingen og de økonomisk-politiske anbefalinger. Formandskabet fastholdt vurderingen af, at krisen i Asien og Rusland kun har begrænset effekt på makroplan, selvom enkelte brancher rammes hårdt. Formanden for Danske Andelsselskaber fastslog, at kriserne i Asien og Rusland har ramt landbruget hårdt. Samtidig har det stigende indenlandske omkostningsniveau forringet konkurrenceevnen mærkbart med direkte følger for eksporten af landbrugsprodukter. De dystre udsigter for betalingsbalancen er særlig uheldige her få uger før iværksættelsen af ØMU ens 3. fase. VII

4 Der er grund til at frygte en hurtig afregning på de finansielle markeder, hvilket forstærker behovet for en strategi for et hurtigt dansk medlemskab af ØMU en. Repræsentanten for Økonomiministeriet var meget enig i det overordnede billede af konjunkturerne med tegningen af en periode med lavere vækst. Den lavere vækst er nødvendig af hensyn til betalingsbalance- og lønudviklingen. Han mente dog, at vækstskønnet for 1999 er for lavt, og at vendepunktet for betalingsbalancen vil indtræffe tidligere, end formandskabet forventer. Han understregede, at det er afgørende med lave lønstigningstakter de kommende år. Han fremførte tillige, at der ikke er behov for akutte indgreb. Repræsentanten for Finansministeriet fandt, at der ikke er grund til at drage formandskabets konjunkturbillede i tvivl. Efter 5-6 år med høj vækst og store ledighedsfald er der udsigt til en blød landing. Der er derimod ikke udsigt til en lang vækstpause. Han var dog bekymret for lønudviklingen i den private sektor, som han frygtede, at formandskabet undervurderer. Formanden for Det Danske Handelskammer tilsluttede sig konjunkturvurderingen. Han savnede dog, at der blev sat fokus på de områder, der skal tages fat på for at vende udviklingen i dansk økonomi. For det første fremhævede han, at det er nødvendigt med en stram arbejdsmarkedspolitik, som kan bidrage til at bringe den danske lønstigningstakt tilbage på niveau med udlandets. Han understregede, at tilføring af knowhow til virksomhederne fra udenlandske medarbejdere kunne fremme produktiviteten. Det er derfor uden logik, når regeringen strammer den skattemæssige behandling af virksomhedernes brug af udenlandske nøglemedarbejdere. For det andet argumenterede han for, at en yderligere reduktion af selskabsskatten vil kunne forbedre konkurrenceevnen betydeligt. For det tredje er der behov for en opstramning af de offentlige finanser. Opstramningen skal ske på udgiftssiden, idet stigninger i skattetrykket traditionelt væltes over på virksomhederne i lønforhandlingerne. VIII

5 Formanden for Håndværksrådet delte formandskabets opfattelse af konjunktursituationen og dets bekymring for lønudviklingen. Han var derimod ikke enig i, at det er en dårlig ide at sænke de indirekte lønomkostninger. Han vurderede, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil falde stærkere, end formandskabet venter, men han var på trods heraf bekymret for sektorens lønudvikling. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var også enig med formandskabet i det overordnede konjunkturbillede og i anbefalingerne vedrørende den økonomiske politik. Nationalbankdirektøren var fortrøstningsfuld med hensyn til konjunktursituationen, men påpegede, at der er risici udefra. Han frygtede et kraftigere tilbageslag i Japan og faldende aktiekurser. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og betalingsbalancen er bekymrende, og der er ikke udsigt til væsentlige fremtidige forbedringer, som kan opveje de seneste års forværringer. Han gjorde endvidere opmærksom på risikoen for stigende inflation, hvis ikke lønstigningerne reduceres. Endelig fremførte han, at formandskabet sandsynligvis undervurderer væksten i det offentlige forbrug i Formandskabet svarede, at skønnene for det offentlige forbrug primært bygger på den fremlagte økonomiske politik. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, gjorde opmærksom på, at hvis den private opsparing øges, vil det i relation til beskæftigelsen være lige så problematisk som større offentlig opsparing. Han undrede sig derfor over, at formandskabet i forbindelse med konjunkturkapitlet udtrykker bekymring over den faldende private opsparing, men samtidig fraråder finanspolitiske stramninger. Formanden for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd kunne i det store og hele tilslutte sig konjunkturvurderingen og de økonomisk-politiske anbefalinger. Han understregede dog, at tabet af markedsandele ikke alene skyldes lønomkostningerne. Avancerne er steget i løbet af opsvinget. Samtidig begrænses eksporten af, at mange virksomheder er nær kapacitetsgrænsen. IX

6 Afdæmpningen af den indenlandske vækst er således medvirkende til, at han havde et mere optimistisk syn på eksportudviklingen. Han var imidlertid bekymret for, at den asiatiske krise kunne sprede sig yderligere i eksempelvis Latinamerika, hvor specielt Brasilien er i farezonen. Repræsentanten for de kommunale organisationer ønskede, at formandskabet i højere grad havde kommenteret på kommuneaftalerne, som rummer to afgørende nydannelser. For det første er der løbende opfølgningsmøder mellem de kommunale repræsentanter og Finansministeriet, og for det andet indeholder aftalerne en erklæring om i højere grad at koordinere forventningerne til den kommunale service, således at forventningspresset på de kommunale udgifter reduceres. Han understregede endvidere, at den budgetterede overskridelse af kommuneaftalerne i 1999 er meget beskeden. Formanden for Metalarbejderforbundet i Danmark mente ikke, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte med reformer af arbejdsmarkedet, hvis reformerne får samme karakter som de tre seneste. Men han understregede, at der er behov for blandt andet at ændre arbejdsgivernes holdning til seniorer på arbejdsmarkedet og anspore til efteruddannelse. Han mente, at der er elementer i finanslovsaftalen vedrørende efteruddannelse, der er et skridt i den rigtige retning. Han tilføjede, at formandskabet overser den dynamik, som de decentrale lønforhandlinger giver. Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten Formandskabet pointerede indledningsvis, at der efter rapportens færdigredigering er blevet indgået et finanslovsforlig, som viser, at politikerne har erkendt problemerne med den fremtidige forsørgerbyrde. Det er formandskabets vurdering, at forliget er et skridt i den rigtige retning, men at det ikke kan opfattes som den endelige løsning på det langsigtede problem. Det er samtidigt oplagt, at en række elementer i forliget kan diskuteres, herunder den fordelingsmæssige side. Det er vigtigt, at ændringer inden for pensionsområdet sker med lange varsler. Det indgåede forlig indebærer, at der nu er tid til en nøgtern vurdering af de langsigtede problemers alvor og til en nuanceret diskussion af løsningsmulighederne. X

7 Der blev fra medlemmernes side generelt udtrykt enighed om, at det indgåede finanslovsforlig vil bidrage til at reducere stigningen i den fremtidige forsørgerbyrde. Formanden for Landsorganisationen mente ikke, at de fremtidige ældrebyrdeproblemer nødvendigvis bliver så store, som formandskabets analyser viser. Dels vil udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne begrænse de indkomstafhængige overførsler til ældre, dels kan der komme produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, og endelig vil en fortsat nedbringelse af den offentlige gæld betyde lavere renteudgifter i fremtiden. Udover disse forbehold er der usikkerheden om befolkningsudviklingen. Formanden for LO mente, at formandskabets forslag om større indkomstgraduering af offentlige ydelser vil gå ud over opsparingen, og at prisindeksering af folkepensionen vil ramme de svageste. Han fremhævede, at formandskabets behandling af indretningen af arbejdsmarkedspensionerne er overfladisk. Han påpegede, at formandskabet har overset en række af fordelene ved det nuværende system, bl.a. at det repræsentative demokrati giver den enkelte mulighed for direkte indflydelse, og at der allerede i dag foregår en skarp konkurrence på det langsigtede afkast og på administrationsomkostningerne. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og formanden for Metalarbejderforbundet var ligeledes kritiske over for formandskabets behandling af indretningen af arbejdsmarkedspensionerne. Arbejdsmarkedspensionerne er en del af det kollektive aftalesystem, hvilket er med til at sikre, at pension indgår i lønkravene. De fremhævede, at analyser af pension og forsikring er vanskelige, og det er derfor vigtigt, at involverede med særlig indsigt inddrages. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening fandt, at det ikke giver mening at opfatte arbejdsmarkedspensionerne som tvang, og at betragtningerne i rapporten om placering og forvaltning af pensionsmidlerne hviler på et usikkert grundlag. Det er over en kort årrække lykkedes arbejdsmarkedets parter at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Disse pensioner vil sikre lønmodtagerne et væsentligt ekstra forsørgelsesgrundlag i alderdommen og derved lette presset på de offentlige budgetter. Han fandt, at XI

8 nedsættelsen af folkepensionsalderen, som er en del af finanslovsforliget, er et forkert signal at sende til seniorerne på arbejdsmarkedet. I øvrigt var han enig i formandskabets vurdering af, at efterlønnen er dyr, og at den bør begrænses. Han delte også vurderingen af, at fleksible tilbagetrækningsordninger kan trække i retning af lavere arbejdsstyrke. Formandskabet svarede til disse indlæg, at intentionerne med bemærkningerne om arbejdsmarkedspensionerne ikke har været at gå ind i en detaljeret diskussion af disse, men at slå nogle få grundlæggende principper om konkurrence og forsikringer fast. Formanden for Dansk Industri fremhævede, at den stigende ældrebyrde kan imødegås ved en højere tilbagetrækningsalder, stop for tendensen til faldende effektiv arbejdstid, hurtigere indslusning af unge til arbejdsmarkedet og bedre incitamenter til at vælge beskæftigelse frem for passiv forsørgelse. Formanden for Finansrådet var enig i, at højere opsparing er vigtig for at imødegå problemerne med den stigende ældrebyrde. Han var tilfreds med, at spørgsmålet om konkurrence på pensionsmarkedet blev taget op, idet konkurrence kan sikre et bedre afkast af opsparing. Afkast af investeringerne er helt afgørende for udviklingen i den fremtidige velstand. Formanden for Danske Andelsselskaber mente, at for at sikre folkepensionen er det nødvendigt med gældsafvikling. Endvidere var han af den opfattelse, at efterløn fremover bør være en foranstaltning for nedslidte, mens arbejdsmarkedet må indrettes således, at der er plads til medarbejderne helt frem til folkepensionstidspunktet. Raske borgere, der ønsker tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, må foretage opsparing for egen regning. Nationalbankdirektøren påpegede, at det er nødvendigt med grundige og tilbundsgående analyser, før der gennemføres større reformer. Det er efterlønnen et tydeligt eksempel på, da det ved indførelsen blev forudsat, at arbejdsmarkedets parter selv skulle bære de fulde omkostninger ved efterlønnen. Nationalbankdirektøren fandt det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke blev foretaget analyser af efterlønnen i forbindelse med indførelsen; i hvert fald har det ikke været muligt at finde XII

9 analyser af efterlønnens langsigtede konsekvenser i rapporter fra Finansministeriet, Økonomiministeriet eller fra Det Økonomiske Råd. Formanden for Dansk Handel & Service fremførte, at et øget omfang af udlicitering af offentlige serviceopgaver kunne være med til at afhjælpe stigningen i ældreudgifterne. Formanden for Det Danske Handelskammer mente ligeledes, at øget brug af udlicitering giver mulighed for effektivisering af de offentlige ydelser. Formanden fremførte også, at det skal sikres, at det er fordelagtigt at tegne private pensionsordninger, der ikke konstant trues af politiske indgreb. Offentlige tilbagetrækningsydelser bør beregnes på et aktuarmæssigt grundlag, hvorved det sikres, at ydelsen stiger ved senere tilbagetrækning. Dette burde eksempelvis gælde efterlønsydelsen. Formanden for Det Danske Handelskammer mente derimod ikke, at formandskabets forslag om 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet er hensigtsmæssig. Repræsentanten fra Økonomiministeriet og repræsentaten fra Finansministeriet mente, at beregningerne i rapporten overvurderer forsørgerbyrden. Den del af stigningen i de offentlige udgifter, der ifølge modelberegningerne skyldes en stigning i reallønnen, forekommer vanskelig at begrunde. Analysen er også baseret på en antagelse om en meget høj realrente, især i betragtning af at vækst ikke indgår eksplicit i beregningerne. Den høje realrente indebærer, at de fremtidige pensionsudbetalinger er overvurderet. Dette er årsagen til, at rapportens beregninger viser en mere ulige indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister end blandt de nuværende pensionister. Repræsentanterne for ministerierne fandt, at der var behov for yderligere analyser inden for området, herunder følsomhedsanalyser af bl.a. rentens betydning for den fremtidige fordeling blandt pensionisterne. Formandskabet bekræftede, at beregningerne er følsomme over for antagelser om realrentens strørrelse. Den rente, som er anvendt, svarer omtrent til den vækstkorrigerede realrente for de sidste 20 år. Formandskabet medgav dog, at denne realrente er relativt høj. XIII

10 En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, mente, at indvandring af unge fra udviklingslandene måske ville kunne afhjælpe faldet i arbejdsstyrken i næste årtusinde. Derimod kunne økonomisk vækst have en tendens til at forøge problemet med den stigende ældrebyrde, fordi produktivitetsstigningen i den offentlige sektor er lavere end i den private sektor, mens lønnen i den private og offentlige sektor udvikler sig mere parallelt. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, mente, at rapporten overvurderer omkostningerne ved den stigende ældrebyrde. Udgifterne til de ældre følger ikke nødvendigvis den generelle velstandsstigning, fordi der er en øvre grænse for de ældres behov. Hun fandt den stigning i kapitalintensiteten, som ifølge beregningerne i rapporten vil være forårsaget af et fald i arbejdsstyrken, tvivlsom. Der er ikke i rapporten redegjort for belægget for en sådan virkning. Endelig fremførte hun, at den stigning i ældrebyrden, der fandt sted fra 1950 til 1980, ganske rigtigt var sket samtidig med, at kvinderne var trådt ind på arbejdsmarkedet, og at dette kunne have begrænset den økonomiske forsørgerbyrde. Man skal dog i den forbindelse huske på, at hjemmegående kvinder også bidrager til den samlede produktion, selvom deres indsats ikke indgår i det målte BNP. Formandskabet mente ikke, at stigende velstand vil afhjælpe de økonomiske konsekvenser af den stigende ældrebyrde, og fandt det sandsynligt, at fremtidens pensionister ønskede at få del i velstandsstigningen. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpegede, at vækst vil reducere forsørgerbyrdeproblemet. Vækst skyldes nemlig bl.a., at flere får en uddannelse, og der er en tendens til, at højt uddannede trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. I øvrigt mente han, at indkomstuligheden inden for gruppen af pensionister med mellemindkomster vil blive mindre i fremtiden. Den omfordeling, der sker mellem ældre og yngre medlemmer af pensionskasserne som et resultat af fordelingen af opsparede reserver, vil blive mindre i fremtiden, fordi pensionskasserne overgår til at opgøre formuen til markedsværdi. XIV

11 Formanden for Rådet for Dansk Forsikring og Pension tilsluttede sig hovedkonklusionerne i redegørelsen og fremhævede, at der er behov for at øge opsparingen. Det obligatoriske medlemsskab af arbejdsmarkedspensionsordningerne medvirker hertil. Han påpegede, at en opdeling i forsikringsdækning og opsparing ikke nødvendigvis vil føre til større gennemsigtighed eller give større pensioner, og han var ikke enig i, at der er mangel på konkurrence mellem formueadministratorer af arbejdsmarkedspensioner. Der er således en væsentlig potentiel konkurrence bl.a. som følge af en konstant politisk kontrol og i form af brug af eksterne porteføljemanagere. Han fremførte, at den lempeligere beskatning af pensionsopsparing er en præmie for at binde opsparingen. Samspillet mellem offentlige ydelser og pensionsudbetalinger betyder, at der er stor usikkerhed om den reelle størrelse af skattesubsidiet ved pensionsopsparing. Han bemærkede endvidere, at kapitalpension i de fleste tilfælde anvendes til forsørgelsesformål i form af konvertering til livsvarig ydelse eller gældsnedbringelse og derfor bør skattesubsidieres. Formanden for Rådet for Dansk Forsikring og Pension mente, at pensionsopsparing som følge af den manglende ret til at disponere frit er mere velegnet til at varetage forsørgelseshensyn end anden formueerhvervelse. Endvidere er pensionsordningerne indrettet, så den enkeltes opsparing er stabil og til en vis grad forudsigelig. Omkostningen ved valget af stabilitet og sikkerhed er en begrænset mulighed for at træffe individuelle valg om opsparingens placering. Han understregede afslutningsvis, at det er vigtigt ved indretningen af det samlede forsørgelsessystem for de ældre, at nye tiltag ikke svækker opbakningen til en nødvendig udbygning af arbejdsmarkedspensionerne. Formandskabet svarede, at skattesubsidiering bl.a. kan begrundes, hvis opsparingen aflaster de offentlige budgetter, men for kapitalpension er der ingen sikkerhed for, at den sikrer alderdomsforsørgelse. Almindelig gældsnedbringelse giver heller ikke fradrag. XV

12 Bæredygtighed: Balance mellem generationer Formandskabet bemærkede indledningsvis, at formålet med kapitlet er at bidrage til at gøre debatten om bæredygtig udvikling mere nøgtern og konkret. Hvis det lykkes at få diskussionen af miljøspørgsmål gjort mere helhedsorienteret, har kapitlet været nyttigt. Formanden for Dansk Industri udtrykte glæde over, at formandskabet havde valgt at behandle problemstillingen om bæredygtig udvikling. Han var enig med formandskabet i, at der er et behov for at få kvalificeret den offentlige debat om miljøproblemer, da den ofte bygger på skræmmebilleder. Den tilgang, der ligger til grund for analyserne, kan medvirke til en mere afbalanceret debat. Han erklærede sig enig i, at en effektiv offentlig regulering kan være med til at sikre, at man opnår mest miljø for pengene. Formanden for Danske Andelsselskaber støttede synspunktet om, at det er vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning, når målsætningerne for miljøpolitikken fastlægges. Han mente endvidere, at det ville være ønskeligt, hvis analyserne fik gennemslagskraft i udformningen af den fremtidige miljøpolitik. Repræsentanten for Økonomiministeriet mente ligeledes, at sammenhængen mellem miljøpolitiske tiltag og de samfundsmæssige omkostninger ved at gennemføre disse ofte ignoreres. Kapitlet kan være med til at nuancere debatten, da økonomisk teori og metode er centrale for rationelle samfundsøkonomiske beslutninger. Formanden for Dansk Handel & Service anerkendte, at bæredygtighed er et vigtigt princip, og at grønne afgifter kan være nødvendige for at sikre naturressourcer og et bedre miljø for fremtidige generationer. Det er dog vigtigt at tage højde for de økonomiske og administrative konsekvenser af miljøafgifter. Han påpegede endvidere, at provenuet fra sådanne afgifter skulle bruges til skattelettelser på andre områder og ikke til en forøgelse af det offentlige forbrug. Formanden for Håndværksrådet erklærede sig enig i, at grønne afgifter ikke må føre til et øget skattetryk, og understregede nødvendigheden af, at der gennem forskning og udvikling satses på alternativer til eksempelvis olie og naturgas, når disse energikilder udtømmes. XVI

13 Formanden for Det Danske Handelskammer fremhævede, at det er vigtigt, at løsningen af grænseoverskridende miljøproblemer varetages i internationalt regi. Internationale organisationer kan identificere miljøproblemer og deres løsning. For grænseoverskridende miljøproblemer vil en dansk enegang forværre den i forvejen pressede konkurrenceevne, uden at det vil have en nævneværdig effekt på miljøets tilstand. Repræsentanten for Nationalbanken tilføjede, at der ikke er megen ide i at reducere forureningen i Danmark, hvis det blot betyder, at den forurenende produktion flytter til lande med en mere lempelig miljøregulering. Formandskabet svarede, at den internationale dimension naturligvis er væsentlig, men at det er nødvendigt at have orden i eget hus, før man internationalt fremfører krav om en mere omfattende miljøregulering. Derfor er der i kapitlet fokuseret på den danske udvikling. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at analysen af bæredygtighed udstikker nyttige retningslinier for den miljøpolitiske diskussion og opfordrede formandskabet til at se nærmere på, hvordan miljøindsatsen prioriteres, så man får mest miljø for pengene. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, udtrykte frygt for, at udstrakt brug af forsigtighedsprincippet i miljøpolitikken kan vise sig meget omkostningstungt i forhold til den reduktion i usikkerhed, der kan opnås. Formandskabet svarede hertil, at forsigtighedsprincippet naturligvis ikke skal anvendes ukritisk, og at det i hvert enkelt tilfælde skal overvejes, hvor stor en forsikringspræmie det er rimeligt at betale for at mindske risikoen for miljøproblemer. Repræsentanten for Miljø- og Energiministeriet udtrykte tilfredshed med forsøget på at operationalisere bæredygtighedsbegrebet og var enig i, at der ikke kan forventes konstrueret et enkelt mål, som alene kan give svar på, om en given udvikling er bæredygtig. Han fandt dog, at det havde været givtigt med en mere international vinkel på miljøproblemerne, og mente også, at det skulle have været understreget tydeligere, at de foreliggende beregninger af ægte opsparing mest af alt har karakter af XVII

14 regneeksempler. Mange miljøpåvirkninger er således ikke forsøgt værdisat, og der er stor usikkerhed knyttet til at basere værdisætning på udenlandske studier. Endelig mente han, at det ville have været spændende at få en mere uddybende diskussion af mulighederne for at substituere mellem natur og andre former for kapital. Formandskabet medgav, at beregningerne hviler på et ufuldstændigt grundlag, og at det ville have været ønskværdigt at inddrage flere miljøforhold i det overordnede mål for bæredygtighed. Det er dog vigtigt at konkretisere bæredygtighedsbegrebet, og den foreliggende analyse skal ses som et første skridt i den retning. En af de særligt sagkyndige, Finn R. Førsund, fremførte i sine skriftlige bemærkninger, at kapitlet giver en fin oversigt over og indsigt i bæredygtighedsbegrebet, og kapitlet lægger op til en række vigtige politikovervejelser. Antagelserne om substitution mellem fysisk kapital og naturkapital er helt afgørende, og det bør understreges, at det grundlæggende er et politisk spørgsmål, der ikke kan afgøres objektivt. Usikkerheden om de fremtidige priser gør, at det ikke er realistisk at fastlægge et fremtidig optimalt forløb. Det bedste, man kan gøre, er at lægge mere vægt på traditionel bevarelse af miljøressourcer og naturområder, så fremtidige generationer har mulighed for naturoplevelser på linje med os selv. København den 14. december 1998 Niels Kærgård Jørgen Birk Mortensen Peter Birch Sørensen XVIII

Dansk Økonomi efterår 2000

Dansk Økonomi efterår 2000 Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2004

Dansk Økonomi Forår 2004 Dansk Økonomi Forår 2004 Konjunkturvurdering Finanspolitikkens holdbarhed Fordelingen mellem generationer Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor Danish Economy Spring 2004 English summary DET

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997 Dansk Økonomi forår 1997 TIL REGERINGEN Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 28. maj 1997. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i fire afsnit. Det første omhandler

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere