Dansk Økonomi efterår 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi efterår 1998"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første omhandler konjunktursituationen og den generelle økonomiske politik, det andet vedrører diskussionen om den fremtidige ældrebyrde, og det tredje vedrører bæredygtighed. Konjunktursituationen og den genelle økonomiske politik Formandskabet indledte med at konstatere, at konjunkturanalyserne i øjeblikket er mere spændende læsning end normalt. Den økonomiske vækst er nedjusteret betydeligt i forhold til forårets rapport, bl.a. på grund af Pinsepakken, men det er usikkert, hvor kraftig afmatningen bliver. I en sådan noget usikker situation vil det være forkert at stramme finanspolitikken yderligere. Formanden for Landsorganisationen var generelt enig i formandskabets vurdering af konjunktursituationen. Han mente dog, at formandskabet undervurderer væksten i det private og offentlige forbrug. Han tvivlede også på, at investeringerne vil falde i 1999, idet kapacitetsudnyttelsen er høj og renten lav. Han fandt det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at formandskabet forudser en stærk afdæmpning af den indenlandske vækst samtidig med mærkbare tab af markedsandele. Han mente, at formandskabet i analysen af industriens tab af markedsandele fokuserer for entydigt på udviklingen i lønomkostningerne. Den høje indenlandske vækst og den høje kapacitetsudnyttelse har fået en række virksomheder til at satse mindre på eksport, end de ellers ville have gjort. Dertil kommer, at der igennem opsvinget har været stigende avancer i industrien. Formanden for LO var enig i, at der ikke er behov for yderligere stramninger af den økonomiske politik. Der er allerede gennemført en række politiske tiltag, som dæmper aktiviteten, men størrelsen af effekterne er usikker. Der er ikke grund til at risikere en lavkonjunktur for at sikre en hurtig genopretning af betalingsbalancen. Hvis der er strukturelle problemer med betalingsba- V

2 lancen, skal disse løses ved langsigtede initiativer. Endelig tilsluttede han sig, at det er problematisk at sænke de indirekte lønomkostninger for at forbedre konkurrenceevnen. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening kunne tilslutte sig formandskabets beskrivelse af udsigterne for dansk økonomi. Han mente, at en hurtig genopretning af konkurrenceevnen er nødvendig for at skabe balance i dansk økonomi. Han nærede en vis fortrøstning til, at efterårets justeringer af arbejdsmarkedspolitikken vil bidrage til at styrke arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen. Han mente dog, at der er behov for fortsatte stramninger af arbejdsmarkedspolitikken, så incitamenterne til at arbejde styrkes. Formanden for DA fremhævede, at den lempelige offentlige udgiftspolitik har været medvirkende til de høje lønstigninger, og at det derfor ikke er rimeligt at give arbejdsmarkedets parter hovedansvaret for den alvorlige konkurrenceevnesituation. De politisk bestemte omkostninger har haft et meget direkte gennemslag på virksomhedernes konkurrenceevne. I den nuværende situation kan reduktioner i de politisk bestemte omkostninger bidrage til at afbøde tidligere års stramninger og styrke konkurrenceevnen i de kommende år. Formandskabet replicerede, at selvom mange faktorer har betydning for konkurrenceevnen, er der ingen tvivl om, at den centrale faktor er lønudviklingen, og at arbejdsmarkedets parter er hovedansvarlige for denne. Formanden for Finansrådet understregede, at der er knyttet meget stor usikkerhed til vurderingen af udviklingen i den internationale økonomi. Han tilsluttede sig forventningen om lavere vækst i Danmark. Han mente dog, at formandskabet har valgt et optimistisk udgangspunkt, hvor de finansielle markeder bevarer tilliden til dansk økonomi på trods af de betydelige betalingsbalanceunderskud. Den offentlige udgiftspolitik har været for lempelig, hvilket har medvirket til forringelsen af betalingsbalancen, men yderligere finanspolitiske stramninger kan i den nuværende økonomiske situation ikke anbefales. Han var enig med formandskabet i, at der er behov for yderligere arbejdsmarkedsreformer, så lønudviklingen i Danmark kommer på niveau med udlandets. I modsat fald vil fastkurspolitikken komme under pres. VI

3 Formanden for Dansk Industri var enig i vurderingen af den internationale konjunktursituation. Der er dog fortsat en alvorlig risiko for, at væksten i Europa bliver lavere end skønnet. Dertil kommer, at formandskabet undervurderer betydningen af krisen i Asien og Rusland. Ikke kun landbrugs- og tjenesteeksporten lider under kriserne, også industrieksporten er påvirket. Formandskabets vurdering af dansk økonomi svarer i store træk til Dansk Industris. Formanden for DI var særligt bekymret for konkurrenceevneforværringen, som ikke kun har kostet markedsandele på eksportmarkedet, men også på hjemmemarkedet. Han fremhævede, at de seneste års stigninger i de indirekte lønomkostninger har skadet konkurrenceevnen, og at de indirekte lønomkostninger bør sænkes igen. Formanden for Dansk Handel & Service tilsluttede sig formandskabets vurdering af udviklingen i dansk økonomi. Der er ikke behov for akutte kriseindgreb af hensyn til betalingsbalancen. Han var bekymret for udviklingen i de offentlige udgifter og mente ikke, at kommuneaftalerne løser problemerne. Han fandt ikke, at formandskabets argumenter mod lavere indirekte lønomkostninger er velunderbyggede. Virksomhederne vil til enhver tid søge at minimere de samlede omkostninger, og de vil derfor ikke give højere lønninger, hvis skatterne nedsættes. Han understregede, at den begyndende lavkonjunktur ikke bør føre til lempelse af arbejdsmarkedspolitikken. Erfaringerne viser, at de lempelser, der bliver gennemført i lavkonjunkturer, ikke bliver fjernet, når konjunkturerne vender. Formandskabet konstaterede, at der er bred enighed om konjunkturvurderingen og de økonomisk-politiske anbefalinger. Formandskabet fastholdt vurderingen af, at krisen i Asien og Rusland kun har begrænset effekt på makroplan, selvom enkelte brancher rammes hårdt. Formanden for Danske Andelsselskaber fastslog, at kriserne i Asien og Rusland har ramt landbruget hårdt. Samtidig har det stigende indenlandske omkostningsniveau forringet konkurrenceevnen mærkbart med direkte følger for eksporten af landbrugsprodukter. De dystre udsigter for betalingsbalancen er særlig uheldige her få uger før iværksættelsen af ØMU ens 3. fase. VII

4 Der er grund til at frygte en hurtig afregning på de finansielle markeder, hvilket forstærker behovet for en strategi for et hurtigt dansk medlemskab af ØMU en. Repræsentanten for Økonomiministeriet var meget enig i det overordnede billede af konjunkturerne med tegningen af en periode med lavere vækst. Den lavere vækst er nødvendig af hensyn til betalingsbalance- og lønudviklingen. Han mente dog, at vækstskønnet for 1999 er for lavt, og at vendepunktet for betalingsbalancen vil indtræffe tidligere, end formandskabet forventer. Han understregede, at det er afgørende med lave lønstigningstakter de kommende år. Han fremførte tillige, at der ikke er behov for akutte indgreb. Repræsentanten for Finansministeriet fandt, at der ikke er grund til at drage formandskabets konjunkturbillede i tvivl. Efter 5-6 år med høj vækst og store ledighedsfald er der udsigt til en blød landing. Der er derimod ikke udsigt til en lang vækstpause. Han var dog bekymret for lønudviklingen i den private sektor, som han frygtede, at formandskabet undervurderer. Formanden for Det Danske Handelskammer tilsluttede sig konjunkturvurderingen. Han savnede dog, at der blev sat fokus på de områder, der skal tages fat på for at vende udviklingen i dansk økonomi. For det første fremhævede han, at det er nødvendigt med en stram arbejdsmarkedspolitik, som kan bidrage til at bringe den danske lønstigningstakt tilbage på niveau med udlandets. Han understregede, at tilføring af knowhow til virksomhederne fra udenlandske medarbejdere kunne fremme produktiviteten. Det er derfor uden logik, når regeringen strammer den skattemæssige behandling af virksomhedernes brug af udenlandske nøglemedarbejdere. For det andet argumenterede han for, at en yderligere reduktion af selskabsskatten vil kunne forbedre konkurrenceevnen betydeligt. For det tredje er der behov for en opstramning af de offentlige finanser. Opstramningen skal ske på udgiftssiden, idet stigninger i skattetrykket traditionelt væltes over på virksomhederne i lønforhandlingerne. VIII

5 Formanden for Håndværksrådet delte formandskabets opfattelse af konjunktursituationen og dets bekymring for lønudviklingen. Han var derimod ikke enig i, at det er en dårlig ide at sænke de indirekte lønomkostninger. Han vurderede, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren vil falde stærkere, end formandskabet venter, men han var på trods heraf bekymret for sektorens lønudvikling. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var også enig med formandskabet i det overordnede konjunkturbillede og i anbefalingerne vedrørende den økonomiske politik. Nationalbankdirektøren var fortrøstningsfuld med hensyn til konjunktursituationen, men påpegede, at der er risici udefra. Han frygtede et kraftigere tilbageslag i Japan og faldende aktiekurser. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og betalingsbalancen er bekymrende, og der er ikke udsigt til væsentlige fremtidige forbedringer, som kan opveje de seneste års forværringer. Han gjorde endvidere opmærksom på risikoen for stigende inflation, hvis ikke lønstigningerne reduceres. Endelig fremførte han, at formandskabet sandsynligvis undervurderer væksten i det offentlige forbrug i Formandskabet svarede, at skønnene for det offentlige forbrug primært bygger på den fremlagte økonomiske politik. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, gjorde opmærksom på, at hvis den private opsparing øges, vil det i relation til beskæftigelsen være lige så problematisk som større offentlig opsparing. Han undrede sig derfor over, at formandskabet i forbindelse med konjunkturkapitlet udtrykker bekymring over den faldende private opsparing, men samtidig fraråder finanspolitiske stramninger. Formanden for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd kunne i det store og hele tilslutte sig konjunkturvurderingen og de økonomisk-politiske anbefalinger. Han understregede dog, at tabet af markedsandele ikke alene skyldes lønomkostningerne. Avancerne er steget i løbet af opsvinget. Samtidig begrænses eksporten af, at mange virksomheder er nær kapacitetsgrænsen. IX

6 Afdæmpningen af den indenlandske vækst er således medvirkende til, at han havde et mere optimistisk syn på eksportudviklingen. Han var imidlertid bekymret for, at den asiatiske krise kunne sprede sig yderligere i eksempelvis Latinamerika, hvor specielt Brasilien er i farezonen. Repræsentanten for de kommunale organisationer ønskede, at formandskabet i højere grad havde kommenteret på kommuneaftalerne, som rummer to afgørende nydannelser. For det første er der løbende opfølgningsmøder mellem de kommunale repræsentanter og Finansministeriet, og for det andet indeholder aftalerne en erklæring om i højere grad at koordinere forventningerne til den kommunale service, således at forventningspresset på de kommunale udgifter reduceres. Han understregede endvidere, at den budgetterede overskridelse af kommuneaftalerne i 1999 er meget beskeden. Formanden for Metalarbejderforbundet i Danmark mente ikke, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte med reformer af arbejdsmarkedet, hvis reformerne får samme karakter som de tre seneste. Men han understregede, at der er behov for blandt andet at ændre arbejdsgivernes holdning til seniorer på arbejdsmarkedet og anspore til efteruddannelse. Han mente, at der er elementer i finanslovsaftalen vedrørende efteruddannelse, der er et skridt i den rigtige retning. Han tilføjede, at formandskabet overser den dynamik, som de decentrale lønforhandlinger giver. Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten Formandskabet pointerede indledningsvis, at der efter rapportens færdigredigering er blevet indgået et finanslovsforlig, som viser, at politikerne har erkendt problemerne med den fremtidige forsørgerbyrde. Det er formandskabets vurdering, at forliget er et skridt i den rigtige retning, men at det ikke kan opfattes som den endelige løsning på det langsigtede problem. Det er samtidigt oplagt, at en række elementer i forliget kan diskuteres, herunder den fordelingsmæssige side. Det er vigtigt, at ændringer inden for pensionsområdet sker med lange varsler. Det indgåede forlig indebærer, at der nu er tid til en nøgtern vurdering af de langsigtede problemers alvor og til en nuanceret diskussion af løsningsmulighederne. X

7 Der blev fra medlemmernes side generelt udtrykt enighed om, at det indgåede finanslovsforlig vil bidrage til at reducere stigningen i den fremtidige forsørgerbyrde. Formanden for Landsorganisationen mente ikke, at de fremtidige ældrebyrdeproblemer nødvendigvis bliver så store, som formandskabets analyser viser. Dels vil udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne begrænse de indkomstafhængige overførsler til ældre, dels kan der komme produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, og endelig vil en fortsat nedbringelse af den offentlige gæld betyde lavere renteudgifter i fremtiden. Udover disse forbehold er der usikkerheden om befolkningsudviklingen. Formanden for LO mente, at formandskabets forslag om større indkomstgraduering af offentlige ydelser vil gå ud over opsparingen, og at prisindeksering af folkepensionen vil ramme de svageste. Han fremhævede, at formandskabets behandling af indretningen af arbejdsmarkedspensionerne er overfladisk. Han påpegede, at formandskabet har overset en række af fordelene ved det nuværende system, bl.a. at det repræsentative demokrati giver den enkelte mulighed for direkte indflydelse, og at der allerede i dag foregår en skarp konkurrence på det langsigtede afkast og på administrationsomkostningerne. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og formanden for Metalarbejderforbundet var ligeledes kritiske over for formandskabets behandling af indretningen af arbejdsmarkedspensionerne. Arbejdsmarkedspensionerne er en del af det kollektive aftalesystem, hvilket er med til at sikre, at pension indgår i lønkravene. De fremhævede, at analyser af pension og forsikring er vanskelige, og det er derfor vigtigt, at involverede med særlig indsigt inddrages. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening fandt, at det ikke giver mening at opfatte arbejdsmarkedspensionerne som tvang, og at betragtningerne i rapporten om placering og forvaltning af pensionsmidlerne hviler på et usikkert grundlag. Det er over en kort årrække lykkedes arbejdsmarkedets parter at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Disse pensioner vil sikre lønmodtagerne et væsentligt ekstra forsørgelsesgrundlag i alderdommen og derved lette presset på de offentlige budgetter. Han fandt, at XI

8 nedsættelsen af folkepensionsalderen, som er en del af finanslovsforliget, er et forkert signal at sende til seniorerne på arbejdsmarkedet. I øvrigt var han enig i formandskabets vurdering af, at efterlønnen er dyr, og at den bør begrænses. Han delte også vurderingen af, at fleksible tilbagetrækningsordninger kan trække i retning af lavere arbejdsstyrke. Formandskabet svarede til disse indlæg, at intentionerne med bemærkningerne om arbejdsmarkedspensionerne ikke har været at gå ind i en detaljeret diskussion af disse, men at slå nogle få grundlæggende principper om konkurrence og forsikringer fast. Formanden for Dansk Industri fremhævede, at den stigende ældrebyrde kan imødegås ved en højere tilbagetrækningsalder, stop for tendensen til faldende effektiv arbejdstid, hurtigere indslusning af unge til arbejdsmarkedet og bedre incitamenter til at vælge beskæftigelse frem for passiv forsørgelse. Formanden for Finansrådet var enig i, at højere opsparing er vigtig for at imødegå problemerne med den stigende ældrebyrde. Han var tilfreds med, at spørgsmålet om konkurrence på pensionsmarkedet blev taget op, idet konkurrence kan sikre et bedre afkast af opsparing. Afkast af investeringerne er helt afgørende for udviklingen i den fremtidige velstand. Formanden for Danske Andelsselskaber mente, at for at sikre folkepensionen er det nødvendigt med gældsafvikling. Endvidere var han af den opfattelse, at efterløn fremover bør være en foranstaltning for nedslidte, mens arbejdsmarkedet må indrettes således, at der er plads til medarbejderne helt frem til folkepensionstidspunktet. Raske borgere, der ønsker tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, må foretage opsparing for egen regning. Nationalbankdirektøren påpegede, at det er nødvendigt med grundige og tilbundsgående analyser, før der gennemføres større reformer. Det er efterlønnen et tydeligt eksempel på, da det ved indførelsen blev forudsat, at arbejdsmarkedets parter selv skulle bære de fulde omkostninger ved efterlønnen. Nationalbankdirektøren fandt det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke blev foretaget analyser af efterlønnen i forbindelse med indførelsen; i hvert fald har det ikke været muligt at finde XII

9 analyser af efterlønnens langsigtede konsekvenser i rapporter fra Finansministeriet, Økonomiministeriet eller fra Det Økonomiske Råd. Formanden for Dansk Handel & Service fremførte, at et øget omfang af udlicitering af offentlige serviceopgaver kunne være med til at afhjælpe stigningen i ældreudgifterne. Formanden for Det Danske Handelskammer mente ligeledes, at øget brug af udlicitering giver mulighed for effektivisering af de offentlige ydelser. Formanden fremførte også, at det skal sikres, at det er fordelagtigt at tegne private pensionsordninger, der ikke konstant trues af politiske indgreb. Offentlige tilbagetrækningsydelser bør beregnes på et aktuarmæssigt grundlag, hvorved det sikres, at ydelsen stiger ved senere tilbagetrækning. Dette burde eksempelvis gælde efterlønsydelsen. Formanden for Det Danske Handelskammer mente derimod ikke, at formandskabets forslag om 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet er hensigtsmæssig. Repræsentanten fra Økonomiministeriet og repræsentaten fra Finansministeriet mente, at beregningerne i rapporten overvurderer forsørgerbyrden. Den del af stigningen i de offentlige udgifter, der ifølge modelberegningerne skyldes en stigning i reallønnen, forekommer vanskelig at begrunde. Analysen er også baseret på en antagelse om en meget høj realrente, især i betragtning af at vækst ikke indgår eksplicit i beregningerne. Den høje realrente indebærer, at de fremtidige pensionsudbetalinger er overvurderet. Dette er årsagen til, at rapportens beregninger viser en mere ulige indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister end blandt de nuværende pensionister. Repræsentanterne for ministerierne fandt, at der var behov for yderligere analyser inden for området, herunder følsomhedsanalyser af bl.a. rentens betydning for den fremtidige fordeling blandt pensionisterne. Formandskabet bekræftede, at beregningerne er følsomme over for antagelser om realrentens strørrelse. Den rente, som er anvendt, svarer omtrent til den vækstkorrigerede realrente for de sidste 20 år. Formandskabet medgav dog, at denne realrente er relativt høj. XIII

10 En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, mente, at indvandring af unge fra udviklingslandene måske ville kunne afhjælpe faldet i arbejdsstyrken i næste årtusinde. Derimod kunne økonomisk vækst have en tendens til at forøge problemet med den stigende ældrebyrde, fordi produktivitetsstigningen i den offentlige sektor er lavere end i den private sektor, mens lønnen i den private og offentlige sektor udvikler sig mere parallelt. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, mente, at rapporten overvurderer omkostningerne ved den stigende ældrebyrde. Udgifterne til de ældre følger ikke nødvendigvis den generelle velstandsstigning, fordi der er en øvre grænse for de ældres behov. Hun fandt den stigning i kapitalintensiteten, som ifølge beregningerne i rapporten vil være forårsaget af et fald i arbejdsstyrken, tvivlsom. Der er ikke i rapporten redegjort for belægget for en sådan virkning. Endelig fremførte hun, at den stigning i ældrebyrden, der fandt sted fra 1950 til 1980, ganske rigtigt var sket samtidig med, at kvinderne var trådt ind på arbejdsmarkedet, og at dette kunne have begrænset den økonomiske forsørgerbyrde. Man skal dog i den forbindelse huske på, at hjemmegående kvinder også bidrager til den samlede produktion, selvom deres indsats ikke indgår i det målte BNP. Formandskabet mente ikke, at stigende velstand vil afhjælpe de økonomiske konsekvenser af den stigende ældrebyrde, og fandt det sandsynligt, at fremtidens pensionister ønskede at få del i velstandsstigningen. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpegede, at vækst vil reducere forsørgerbyrdeproblemet. Vækst skyldes nemlig bl.a., at flere får en uddannelse, og der er en tendens til, at højt uddannede trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. I øvrigt mente han, at indkomstuligheden inden for gruppen af pensionister med mellemindkomster vil blive mindre i fremtiden. Den omfordeling, der sker mellem ældre og yngre medlemmer af pensionskasserne som et resultat af fordelingen af opsparede reserver, vil blive mindre i fremtiden, fordi pensionskasserne overgår til at opgøre formuen til markedsværdi. XIV

11 Formanden for Rådet for Dansk Forsikring og Pension tilsluttede sig hovedkonklusionerne i redegørelsen og fremhævede, at der er behov for at øge opsparingen. Det obligatoriske medlemsskab af arbejdsmarkedspensionsordningerne medvirker hertil. Han påpegede, at en opdeling i forsikringsdækning og opsparing ikke nødvendigvis vil føre til større gennemsigtighed eller give større pensioner, og han var ikke enig i, at der er mangel på konkurrence mellem formueadministratorer af arbejdsmarkedspensioner. Der er således en væsentlig potentiel konkurrence bl.a. som følge af en konstant politisk kontrol og i form af brug af eksterne porteføljemanagere. Han fremførte, at den lempeligere beskatning af pensionsopsparing er en præmie for at binde opsparingen. Samspillet mellem offentlige ydelser og pensionsudbetalinger betyder, at der er stor usikkerhed om den reelle størrelse af skattesubsidiet ved pensionsopsparing. Han bemærkede endvidere, at kapitalpension i de fleste tilfælde anvendes til forsørgelsesformål i form af konvertering til livsvarig ydelse eller gældsnedbringelse og derfor bør skattesubsidieres. Formanden for Rådet for Dansk Forsikring og Pension mente, at pensionsopsparing som følge af den manglende ret til at disponere frit er mere velegnet til at varetage forsørgelseshensyn end anden formueerhvervelse. Endvidere er pensionsordningerne indrettet, så den enkeltes opsparing er stabil og til en vis grad forudsigelig. Omkostningen ved valget af stabilitet og sikkerhed er en begrænset mulighed for at træffe individuelle valg om opsparingens placering. Han understregede afslutningsvis, at det er vigtigt ved indretningen af det samlede forsørgelsessystem for de ældre, at nye tiltag ikke svækker opbakningen til en nødvendig udbygning af arbejdsmarkedspensionerne. Formandskabet svarede, at skattesubsidiering bl.a. kan begrundes, hvis opsparingen aflaster de offentlige budgetter, men for kapitalpension er der ingen sikkerhed for, at den sikrer alderdomsforsørgelse. Almindelig gældsnedbringelse giver heller ikke fradrag. XV

12 Bæredygtighed: Balance mellem generationer Formandskabet bemærkede indledningsvis, at formålet med kapitlet er at bidrage til at gøre debatten om bæredygtig udvikling mere nøgtern og konkret. Hvis det lykkes at få diskussionen af miljøspørgsmål gjort mere helhedsorienteret, har kapitlet været nyttigt. Formanden for Dansk Industri udtrykte glæde over, at formandskabet havde valgt at behandle problemstillingen om bæredygtig udvikling. Han var enig med formandskabet i, at der er et behov for at få kvalificeret den offentlige debat om miljøproblemer, da den ofte bygger på skræmmebilleder. Den tilgang, der ligger til grund for analyserne, kan medvirke til en mere afbalanceret debat. Han erklærede sig enig i, at en effektiv offentlig regulering kan være med til at sikre, at man opnår mest miljø for pengene. Formanden for Danske Andelsselskaber støttede synspunktet om, at det er vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning, når målsætningerne for miljøpolitikken fastlægges. Han mente endvidere, at det ville være ønskeligt, hvis analyserne fik gennemslagskraft i udformningen af den fremtidige miljøpolitik. Repræsentanten for Økonomiministeriet mente ligeledes, at sammenhængen mellem miljøpolitiske tiltag og de samfundsmæssige omkostninger ved at gennemføre disse ofte ignoreres. Kapitlet kan være med til at nuancere debatten, da økonomisk teori og metode er centrale for rationelle samfundsøkonomiske beslutninger. Formanden for Dansk Handel & Service anerkendte, at bæredygtighed er et vigtigt princip, og at grønne afgifter kan være nødvendige for at sikre naturressourcer og et bedre miljø for fremtidige generationer. Det er dog vigtigt at tage højde for de økonomiske og administrative konsekvenser af miljøafgifter. Han påpegede endvidere, at provenuet fra sådanne afgifter skulle bruges til skattelettelser på andre områder og ikke til en forøgelse af det offentlige forbrug. Formanden for Håndværksrådet erklærede sig enig i, at grønne afgifter ikke må føre til et øget skattetryk, og understregede nødvendigheden af, at der gennem forskning og udvikling satses på alternativer til eksempelvis olie og naturgas, når disse energikilder udtømmes. XVI

13 Formanden for Det Danske Handelskammer fremhævede, at det er vigtigt, at løsningen af grænseoverskridende miljøproblemer varetages i internationalt regi. Internationale organisationer kan identificere miljøproblemer og deres løsning. For grænseoverskridende miljøproblemer vil en dansk enegang forværre den i forvejen pressede konkurrenceevne, uden at det vil have en nævneværdig effekt på miljøets tilstand. Repræsentanten for Nationalbanken tilføjede, at der ikke er megen ide i at reducere forureningen i Danmark, hvis det blot betyder, at den forurenende produktion flytter til lande med en mere lempelig miljøregulering. Formandskabet svarede, at den internationale dimension naturligvis er væsentlig, men at det er nødvendigt at have orden i eget hus, før man internationalt fremfører krav om en mere omfattende miljøregulering. Derfor er der i kapitlet fokuseret på den danske udvikling. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at analysen af bæredygtighed udstikker nyttige retningslinier for den miljøpolitiske diskussion og opfordrede formandskabet til at se nærmere på, hvordan miljøindsatsen prioriteres, så man får mest miljø for pengene. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, udtrykte frygt for, at udstrakt brug af forsigtighedsprincippet i miljøpolitikken kan vise sig meget omkostningstungt i forhold til den reduktion i usikkerhed, der kan opnås. Formandskabet svarede hertil, at forsigtighedsprincippet naturligvis ikke skal anvendes ukritisk, og at det i hvert enkelt tilfælde skal overvejes, hvor stor en forsikringspræmie det er rimeligt at betale for at mindske risikoen for miljøproblemer. Repræsentanten for Miljø- og Energiministeriet udtrykte tilfredshed med forsøget på at operationalisere bæredygtighedsbegrebet og var enig i, at der ikke kan forventes konstrueret et enkelt mål, som alene kan give svar på, om en given udvikling er bæredygtig. Han fandt dog, at det havde været givtigt med en mere international vinkel på miljøproblemerne, og mente også, at det skulle have været understreget tydeligere, at de foreliggende beregninger af ægte opsparing mest af alt har karakter af XVII

14 regneeksempler. Mange miljøpåvirkninger er således ikke forsøgt værdisat, og der er stor usikkerhed knyttet til at basere værdisætning på udenlandske studier. Endelig mente han, at det ville have været spændende at få en mere uddybende diskussion af mulighederne for at substituere mellem natur og andre former for kapital. Formandskabet medgav, at beregningerne hviler på et ufuldstændigt grundlag, og at det ville have været ønskværdigt at inddrage flere miljøforhold i det overordnede mål for bæredygtighed. Det er dog vigtigt at konkretisere bæredygtighedsbegrebet, og den foreliggende analyse skal ses som et første skridt i den retning. En af de særligt sagkyndige, Finn R. Førsund, fremførte i sine skriftlige bemærkninger, at kapitlet giver en fin oversigt over og indsigt i bæredygtighedsbegrebet, og kapitlet lægger op til en række vigtige politikovervejelser. Antagelserne om substitution mellem fysisk kapital og naturkapital er helt afgørende, og det bør understreges, at det grundlæggende er et politisk spørgsmål, der ikke kan afgøres objektivt. Usikkerheden om de fremtidige priser gør, at det ikke er realistisk at fastlægge et fremtidig optimalt forløb. Det bedste, man kan gøre, er at lægge mere vægt på traditionel bevarelse af miljøressourcer og naturområder, så fremtidige generationer har mulighed for naturoplevelser på linje med os selv. København den 14. december 1998 Niels Kærgård Jørgen Birk Mortensen Peter Birch Sørensen XVIII

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 2000

Dansk Økonomi efterår 2000 Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Dansk økonomi. Vækst september 2018

Dansk økonomi. Vækst september 2018 Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Aftagende vækst i de kommende år

Aftagende vækst i de kommende år Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dansk Økonomi forår 1999

Dansk Økonomi forår 1999 Dansk Økonomi forår 1999 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 26. maj 1999. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første omhandler

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Status for finanspolitikken oktober 2009

Status for finanspolitikken oktober 2009 Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere