DEC ÅRGANG NR. 4

Transkript

1 DEC ÅRGANG NR. 4

2 REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Rasmus H. Hachmann, Skibsfører Næstformand: Svante J. G. Steffensen, Sætte 2 Kasserer: Mikkel Badstue, Sætte 2 Aktivitetsansvarlig: Peter Poulsen, Sætte 2 Redaktion: Laura Lynge, Stm. 1 Lina Vork, HF 3 Bådformand: Jacob B. Olsen, Skibsfører Barformand: Lykke Jensen, HF 3 Barnæstformand: Majbritt E. Milligan, HF 3 Suppleanter: Søren F. Nielsen, Skibsfører Poul R. Weiland, Sætte 2 Annonce ansvarlig: Rasmus Hachmann navigatorforeningen@gmail.com Forsidebillede: Ca. 10 sømil syd for navigationsskolens vinduer udspillede der sig i oktober et mindre drama, idet DFDS ro/ro pax. færgen Lisco Gloria lå og brændte i næsten 14 dage. En af skolens elever Kenny Søby Jørgensen, var med hjemmeværnet ude ved havaristen og tog bl.a. disse dramatiske fotos af den brændende færge. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 15. febr Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. FEBRUAR 2011 Sendes til nis@marnav.dk Uden man næsten har opdaget det er semesteret ved at være til ende. For mig har det været en spændende studiestart med verdens bedste klasse på en skole hvor alt er muligt. Tak, for en god start. Som de fleste, var også jeg bekymret over at skulle flytte ned til»den der ø«. Efter at have sejlet 2½ år i træk, kunne det være meget dejligt at komme i land og have et liv. Muligheden for at hoppe på et tog og besøge venner og familie. Muligheden for at tage til en koncert torsdag aften og muligheden for ikke at være bundet til et skib (læs ø). Der er godt nok langt til Nordjylland, men det gør ikke noget, for i Marstal kan man alt. Der sker ganske vist ikke ret meget, men det er det vi selv skal skabe og uden at løfte pegefingre vil jeg gerne opfordre jer til at deltage i Navigatørforeningens arrangementer, foreningslivet og hvad der ellers er af muligheder. På den måde vil det aldrig blive en klaustrofobisk tid i Marstal. I bladet er der artikler fra nogle af de oplevelser vi har haft. Travaljeroning i Svendborg, Forhaling, Søm Cup, Fanøkursus og nyt fra onkel Rolf. Da jeg hørte snak om en udvidelse af redaktionen sprang jeg til og det viste sig at der ikke var andre interesserede. Så nemmere kan det jo ikke være. Jeg glæder mig over sammenarbejdet med Lina fra HF. Det er nu sjovere at være to. Hav en rigtig god eksamen og en dejlig jul. Vi ses til januar. Laura Lynge INDHOLD Fra rektors kontor, december Udsigt til»lisco Gloria«fra skolens tårn Ekstraordinær generalforsamling Sygdomsbehandlerkursus på Fanø Travaljeroning i Svendborg Nyt Carl Rasmussen maleri på museet Gallionsfiguren»Mor Danmark«på plads igen Maritim skolefodbold i Svendborg Lidt om gamle lystbåde, eller hvorfor er der ingen der vil eje Utzon? Brandskole HF 3. årgang på deres sidste tur med»fylla« Om at sejle tvivlsom flodpram fra Læsø til Marstal HF 3. på studietur til Rom Over Atlanten med Haze Onkel Rolf SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, DECEMBER 2010 Af Søren Vestergaard Set herfra har det været et stille og roligt efterårssemester. Vi fik åbnet vores Singapore kontor med store armbevægelser og har fået sat gang i en proces derude, som vil tage lang tid før vi høster noget større udbytte af det. Men der er da kommet gang i det. Der er blevet holdt et par kurser for landbaseret personale og vi har fået åbnet en masse døre, hvor det nu er opgaven at holde dem åbne, så det kan udvikle sig til noget business. Vores både er allerede på land igen det var så den sommer, og HF-erne må få tiden til at gå med noget andet end at sejle. I navigatørklasserne er det eksamenstid og i resten af landet juletid og så er vi snart klar igen med de nye elever. Lige nu ser det ud, som om der vil værre lidt færre i startklasserne end der plejer, så hvis der er nogen derude, der kender nogen, som har sejltid nok, så skub til dem vi skal nok finde en god plads i klassen til dem. Udenfor er byggeriet af den nye fløj godt i gang og hvis ellers vejret vil arte sig nogenlunde, så skal det såmænd nok blive færdigt til sommer. Leder af E-learnings afdelingen Henrik Bisbo, rektor Søren Vestergaard og leder af kursusafdelingen Sven Mathiesen ved åbningsreceptionen i Singapore. Gæster ved receptionen, der blev afholdt på et hotel i Singapore. M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 UDSIGT TIL»LISCO GLORIA«FRA SKOLENS TÅRN Af underviser Henrik Hagbarth Mikkelsen Fra den 9. til den 21. oktober var der fra skolens tårn i klart vejr udsigt til en af de mest dramatiske rednings- og bjærgningsaktioner i dansk farvand i mange år. Heldigvis blev ingen mennesker alvorligt kvæstet under evakueringen af de 204 passagerer og 32 besætningsmedlemmer fra færgen»lisco Gloria«, der brød i brand i Femern Bælt.»Lisco Gloria«er (eller var) et litauisk indregistreret RoRoskib, men rederiet DFDS LISCO er, som navnet antyder, fuldt ud dansk ejet af DFDS. Skibet har tidligere sejlet som Dana Gloria på Esbjerg- Harwich. Evakueringen foregik om natten i mørke på grænsen mellem tysk og dansk farvand og Marstals lokale hjemmeværnskutter, Holger Danske, var tilfældigvis på øvelse ved Sydlangeland. Man var hurtigt fremme ved»lisco Gloria«efter alarmeringen lørdag nat, og det blev til en lang weekend for besætningen. Vi har fået lov til at bringe et par billeder taget af Kenny Søby Jørgensen og besætningen på kutteren. Kenny, der går på HF-Søfart i Marstal, var besætningsmedlem på Holger Danske under redningsaktionen. Han fortæller Et overvældende antal redningsskibe omkring Lisco Gloria. Kilde: AIS-data fra Marine Traffic service. at det var et skræmmende syn, der mødte besætningen, da man nåede frem til det overtændte skib. På dette tidspunkt vidste man jo ikke, at det ville lykkes, at evakuere alle i god behold. Mest dramatisk blev evakueringen af to besætningsmedlemmer fra»lisco Gloria«, der var fanget i den agterste del af skibet. Mens den første mand kunne fires ned ad skibssiden til en FRB fra patruljefartøjet Rota, måtte den anden springe i vandet in- Lisco Gloria fotograferet fra skolens tårn d. 14. oktober. Røgen ses stadig. 4 MARNAV METROPOLITAN

5 den han kunne samles op. I flere timer drev»lisco Gloria«voldsomt brændende nordvest over ind til det, sydvest for Bagenkop, på kanten af Marstal Bugt, lykkedes at sætte et par mand ned fra helikopter, der så kunne lade ankrene gå. Den efterfølgende brandslukning og bjærgning må betegnes som en overordentlig vanskelig opgave med stor risiko for både mandskab, materiel og miljø. I næsten to uger kunne røgen ses stige fra vogndækket, og skolens skib Pia, der var ude i området en enkelt gang, kunne rapportere, at en grim lugt af brændt kød blev båret langt med vinden. Blandt flammernes bytte var omkring tusind ton fersk og frossent kød samt en enkelt trailer med levende grise. Miljømæssigt var branden en tikkende bombe, da slukningsvand og strukturelle skader udgjorde en risiko for at skibet kunne forlise. På bunden af Marstal Bugt ville en moderne Ro-Ro-færge indeholde mange potentielle forureningskilder med 160 lastvognstrailere, biler, brændstof og smøreolie. Næste sommers badeture til Eriks Hale eller turen med jollen ud efter nytårstorsken var lige pludselig ikke en selvfølge.»lisco Gloria«var som den lå der og brændte for øjnene af os en påmindelse om, at vi aldrig må slække på sikkerheden. At der er god grund til, at vi på skolen hele tiden terper i søfartens lovgivning om sikkerhed og miljøbeskyttelse. En påmindelse om, at den praktiske undervisning, de daglige rutiner og de mange øvelser er absolut nødvendige for at undgå skade på mennesker og miljø, også dem og det vi selv kender. Heldigvis er»lisco Gloria«nu på Fayard-værftet på Lindø. Den er blevet til søret en forsikringssag mellem rederi, ladningsejere og assurandør. Er vi heldige begrænser de miljømæssige konsekvenser sig til håndterbare mængder af animalske fedtklumper, der er skyllet ind på strandene ved Langeland, Ærø og Als. At branden opstod i roligt vejr og i et farvand, hvor masser af skibe og to landes redningsberedskaber hurtigt og effektivt kunne assistere, kan vise sig at have været afgørende. Opklaringsarbejdet vil formodentlig blive en god lejlighed til at evaluere både beredskab og lovgivning for brand- og søsikkerhed samt kravene til RoRofærgers konstruktion og besætningers uddannelse. På skolen vil vi helt sikkert følge godt med i opklaringsarbejdets konklusioner og glæde os over, at»lisco Gloria«, trods store materielle tab, ikke endte i case-stakken med skibskatastrofer. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Af Rasmus Hachmann Tirsdag den 16. nov. var der ekstraordinær generalforsamling i navigatørforeningen. Der mødte 16 personer op, heraf syv fra bestyrelsen. Det blev vedtaget at afstemninger skulle foregå ved håndsoprækning. Der blev ændret på vedtægterne så de passer til den nye struktur i blad redaktionen. Vag af dirigent og referent Dirigent: Simon Johansen. Referent: Lina Vork. Redaktør ændres til Redaktion bestående af en Navigatør og en HF er. Navigatør: Laura Lynge, 1. sem. ny. HF er: Lina Vork, tidligere redaktør. Den nye på posten blev Laura Lynge som blev valgt ind enstemmigt. Valg af ny aktivitets ansvarlig. Aktivitets ansvarlig: Peter Poulsen, 2. sem. ny. Tidligere ansvarlig afgik før tid. Eneste der stillede op var Peter som blev valgt ind enstemmigt. Eventuelt. Redaktionen opfordrer til at skaffe flere artikler. Eventuelt ved at lave konkurrence / give gratis T-shirt for artikel. Der blev diskuteret hvordan vi undgår problemer ved foreningens fester. Der var forslag om at ingen gæster udefra skulle lukkes ind Ikke enighed.»dørmænd«i døren til at tjekke hvem der kommer ind. Enighed. Gæsteliste for at komme ind til festerne. Enighed. Hvert medlem kan have EN gæst med til fest. Fem personer meldte sig som dørvagt til julefrokost Mødet hævet kl Få mere plads i økonomien Marstal Afdeling Kongensgade nordea.dk Gør det muligt MARNAV METROPOLITAN 5

6 SYGDOMSBEHANDLERKURSUS PÅ FANØ Af Thomas Bush, 3. sem. Så blev det den tid på semesteret hvor man skal på badehotel kroferie og sygekursus.vi tog fra den ene ø til den anden for at lære noget nyt og spændene. Vi ankom til Fanø søndag aften og mandag morgen blev vi hentet af en flåde af taxa er, bestående af to hvorefter vi blev transporteret fra badehotellet mod kroen til morgenmad. Efter et udmærket morgen måltid blev vi igen opsamlet af den imponerende flåde af taxa er og fragtet til sygekurset. Efter en introduktions dag med udlevering af bøger, informationer og rundvisning, tog vi med taxaerne tilbage til badehotellet. Ved tiden blev vi hentet af taxaerne for at køre os til en lokal kro hvor vi skulle spise aftensmad, hvorefter vi blev hentet og sat af på badehotellet. Det var sådan cirka dagens program i alle de dage vi var der, bortset fra at folk selv begyndte at køre til kroen og kurset, fordi taxaerne kom for sent og pludselig en dag var der kun én taxa. Men tilbage på kurset blev vi instrueret i diverse medicinske manøvrer blandt andet, hvordan man rengører og syr en flæskesteg sammen, vi fik lagt venekanyler i armen på hinanden, og til Lauras skuffelse ikke i panden. De fire ansatte på stedet gjorde opmærksom på deres kvalifikationer, heriblandt en sød sygeplejereske ved navn Christina, som kundgjorde, at hun havde et special kursus i at suge, herefter blev hun kendt af hele holdet under det nydelige tilnavn super sugeren. Under de mange øvelser blev vi introduceret til nogle simulator dukker, og bl.a. mødte Anne, som kun de færreste kunne tilfredsstille. Hun brokkede sig som dagen var lang,»hurtigere, dybere!«udbrød hun mens en stakkels førstehjælper lå og pumpede i hende.vi rendte også ind i Hans Peter, som vi fandt inde i et simulator lukaf. Hans Peter havde et mavesår, men tålte ikke morfin, hvilket jeg måtte erfare, efter at ha givet ham 10 ml af det fine stads. Han fik sig nok en lykkelig afgang. Alt i alt var det en god og sjov tur, der endte i et bevis som sygebehandler, for mit vedkomne til medicinkiste A. 6 MARNAV METROPOLITAN

7 TRAVALJERONING I SVENDBORG Af Jan Jørgensen, 1. semester Lige siden tidernes morgen har ærøboerne været et folkefærd, der er helt tosset med at sejle og som stolte er taget ud i verden for at vise flaget, og vise evnerne indenfor praktisk sømandskab frem. Ikke mindst i konkurrere om hvem der har de bedste af netop disse evner. Sådan er det stadigvæk den dag i dag og således også i år tog et hold roere og supportere fra Marstal til Svendborg for at deltage i den årlige og efterhånden traditionsrige travaljeroning på Svendborgsund, arrangeret af Handelsflådens Velfærdsråd. Det hele løb af stabelen lørdag d. 18. september. En konkurrence, som med tiden er skrumpet ind til kun at handle om netop kernen i det hele, nemlig travaljeroningen. Her har de maritime skoler mulighed for at mødes og krydse klinger på det strømfyldte Svendborgsund. Udover et hold navigatører fra Marstal Navigationsskole deltog der i år hold fra hhv. Svendborg Søfartsskole, Nyborg Søfartsskole, Danpilot og fra et vist maritimt akademi beliggende i Svendborg, så altså 5 hold i alt. Vel ankommet til kamppladsen på Svendborg Havn gik det hurtigt op for os at vi allerede i 2. heat skulle dyste mod netop det maritime akademi, vores ærkerivaler. Kampgejsten var stor da alle mand (og kvinder) havde indtaget deres pladser i travaljen og parate til at blive slæbt ud til startstedet. Det viste sig dog at det maritime akademi havde hjemmebanefordel, så resultatet af heat et skal ikke blive yderligere omtalt. 5. heat var derimod noget mere interessant, denne gang skulle vi ro mod lodserne fra Danpilot, dvs. mod et hold der af flere årsager var svært at spå om hvilken vej det ville gå. Under dysten viste det sig også der blev intens konkurrence holdene imellem, da begge gav alt hvad de havde i sig og blodet nærmest sprang ud af neglene, men vi fra Marstal gav den lige en tand ekstra, så vi vandt heat et med 2 sekunder foran lodserne. Herefter kunne semifinalerne gå i gang, hvor det skulle vise sig at vi i 2. semifinale atter skulle ro mod lodserne fra Danpilot. Også denne gang blev det tæt løb imellem de 2 travaljer, men af uransalige årsager blev resultatet ikke som forrige gang vi dystede mod lodserne. Dermed kom vi fra Marstal ud i en bronzekamp mod Nyborg Søfartsskole, som vi dog i sikker stil besejrede og dermed var 3. pladsen i hus. En 3.plads er jo ikke det samme som en 1.plads, så efter konkurrencens afslutning blev vi enige om at en gravøl måske ville være på sin plads. Det udviklede sig til også at blive en gravbøf på det lokale bøfhus, ledsaget af yderligere en gravøl til at skylle sorgerne væk med og med denne kombination af gravøl og gravbøf indenbords steg humøret efterhånden gradvist. Så selvom vi måske ikke tog det store trofæ med hjem til Marstal denne gang, fik vi dog alligevel en fornøjelig dag i Svendborg og fik vist hvad god holdånd går ud på. Desuden fik vi også helt bogstaveligt vist flaget, da vi til lejligheden havde medbragt navigatørforeningens flotte fane. Vi ses i Svendborg til næste år, denne gang forhåbentligt også med et hold bestående af HF ere. MARNAV METROPOLITAN 7

8 Navigatørelev Styrmand Skipper Vagtofficer Duale skibsofficer Aspirant Skibsfører Lods Overstyrmand Enestyrmand Offshore Havneassistent/foged Port captain Maskinmester g Ø Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i SØFARTENS LEDERE SØFARTENS LEDERE - DANSK NAVIGATØRFORENING om bord i fremtiden... HHavnegade København K. Tlf. (+45) Fax (+45) mail@soefartens.org D E N M A R K B U L G A R I A M A L T A P O L A N D P H I L I P P I N E S T U R K E Y V I E T N A M Ship management Crew management Chartering / agency Conversions & repair Inspection & docking Technical consultancy Projects & development Newbuilding supervision Procurement & spare parts ISM/ISPS/ISO14001 consultancy w w w. e r r i a. d k 8 MARNAV METROPOLITAN

9 NYT CARL RASMUSSEN MALERI PÅ MUSEET Af Erik Kromann Tre-smakken i midten af Carl Rasmussen s billede er navigationsskolens øvelsesfartøj anno Marstal Søfartsmuseum får jævnligt gode sager indleveret til at supplere samlingerne både noget der vedrører farten på det dybe vand med større skibe og noget om fartøjer af mere overskuelig størrelse i nærfarten. Til den sidste kategori hører en af årets fornemste gaver, et maleri doneret af en privatfamilie. Maleriet forestiller søndagsklædte Birkholmsboer under tur fra Birkholm til Drejø i magsvejr i deres to-smakker det vil sige joller rigget med to master med smakkesejl. Maleriet er fremstillet i årene af den internationalt kendte grønlands og marinemaler J. E. C. Rasmussen. Han var født i Ærøskøbing 1841 og omkom på Nordatlanten Efter endt uddannelse ved kunstakademiet i København tog han tilbage til øen, nærmere bestemt til Marstal, hvor familien lod opføre bolig og atelier nederst i Teglgade, hvor huset fortsat står. Smakkejollerne på billedet sejler med vinden ret agter ind altså plat læns, eller plat-for de-gat som de gamle sagde. Det er imidlertid meget flovt vejr og årene er taget i brug. Birkholmsboerne er rigget an i godttøj, idet de er på vej til kirkegang på Drejø. Birkholm hørte nemlig oprindeligt til Drejø Sogn og kom senere under Marstal Sogn. På billedet observeres Drejø i baggrunden og D/S ÆRØs dampfærge ÆRØ kan ses i Højesteneløbet på vej mod Svendborg. Rasmussen havde godt kendskab til farvandet og til sejlads, han havde selv sejlet til søs i sin ungdom påmønstret en jagt, og hans kendskab til vind og vejrs indflydelse på sejl, flag og sø fremgår af hans glimrende marinemalerier. Han havde gjort studier på Grønland og under sørejserne frem og tilbage med Kongelige Grønlandske Handels sejlskibe. Rasmussen var på Grønland to gange, første gang knap et år ( ) og anden gang 1893, det år faldt han over bord eller sprang muligvis selv over bord fra KGHs brig PERU under sejladsen hjem. Søfartsmuseet har mere end 50 Rasmussen-værker i udstillingerne, også et stykke af PERU, malet under det kendelige Umanaq-fjeld, der er også andre grønlandsstykker i udstillingerne. Jens Erik Carl Rasmussen havde forkærlighed for smakkejoller, og han har malet andre episoder fra Birkholm som»barnedåb«og»bryllup«, hvor gæster og hovedpersoner er om bord i to-smakker og»postsmakken på vej til Marstal i bygevejr«. Enkelte af de mere sjældne tre-smakker har også fundet vej til Rasmussens lærred. Han har således malet Marstals waterfront anno 1891 set fra Langholm, hvor hans selvbyggede lystfartøj ligger i forgrunden og hvor Navigationsskolens øvelsesfartøj, der netop er en tre-smakke, også er gengivet på billedet. På maleriet ses adskillige andre fartøjer bl.a. en galease, der døsser ind ad Marstal Søndre Løb for en fair vind. ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf Fax aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R PA P I R VA R E R MARNAV METROPOLITAN 9

10 GALLIONSFIGUREN»MOR DANMARK«PÅ PLADS IGEN Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF Af Nis Kørner I forbindelse med 4. maj kollegiets 50 års jubilæum i september, blev den legendariske galionsfigur genopsat på sydfløjens gavl, efter 1½ års renovering hos museumssnedker Tommy Christensen på Marstal Søfartsmuseum. For 1½ år siden var det et hold HF elever der nænsomt nedfirede den stærkt medtagne dame, og denne gang var det også et hold HF søfart elever, der var med til at sætte den op igen. Som det ses på et af billederne, blev den flot restaurerede galionsfigur støttet på de helt rigtige steder af Rasmus fra første HF. 10 MARNAV METROPOLITAN

11 MARITIM SKOLEFODBOLD I SVENDBORG Af Henrik Vinge kl. HF 3.1 Den 16. september 2010 blev der afholdt fodboldturnering i Svendborg arrangeret af Handelsflådens Velfærdsråd og Simac som værter. Turnering var blandt de maritime skoler på Fyn og foregik på Tåsinge stadion. Marstal stillede med et hold fra HF- Søfart. Turneringen blev spillet på 7- mands bane med 2 grupper, en gruppe med 5 hold og en gruppe med 4 hold. De fleste af os som var med på holdet har deltaget de sidste 2 år i træk. De sidste 2 år har vi vundet de første 2-3 kampe, men så tabt den sidste og så kun endt med muligheden for en 3-4 plads så i år havde vi blod på tanden for at vinde!! Vores hold bestod i år af 2 første års elever, 2 anden års elever og 5 tredje års elever. Vi var kommet lidt sent af sted fra færgen i Rudkøbing, men vi var på fodbold pladsen lige inden turneringen startede. Vi finder så ud af vi skal spille kamp nummer 2 i pulje 1, så vi tænkte vi havde 10 minutter til lige at varme op og gøre os klar, men da et af Simacs hold ikke stillede op til tiden endte vi med at skulle spille den første kamp. Så vi stillede op på banen efter den opstilling vi lavede ombord på færgen og startede så blødt ud med at scorer et mål til 1-0, desværre bliver vi overrasket over 2 hurtige mål fra det andet hold, så vi måtte forlade banen med et nederlag på 2-1. Så i år startede vores turnering omvendt af hvad den plejede. Vi var rimeligt klar på at tage hjem allerede efter den kamp, og det gjorde det bestemt ikke bedre med en uafgjort 1-1 i anden kamp. Men så vendte spillet for os, vi rokerede rundt på banen så vi spillede med (2 forsvarer, 3 midtbane og 1 angriber), det gav os noget plads på midten og gjorde det muligt at spille bolden rundt imellem os. Så den 3. kamp vandt vi 1-0 og den 4. kamp vandt vi 2-0. men vi var stadig ikke sikre på at gå videre.vi fandt så ud af at vi skulle spille dobbelt runde, så vi skal møde alle hold 2 gange. Desværre var nogle hold allerede gået hjem, men vi spillede 2 kampe mere i puljen som vi vandt. Men så kom den sidste kamp i vores pulje. Den kamp var af afgørende betydning for vores medalje chancer, fordi det ene hold havde samme antal point som os. Men vi havde en bedre målscorer, og vi var bedre indbyrdes, så det hold skulle simpelthen tabe. De ender så også med at tabe kampen, og lige pludselig stod vi i finalen for første gang. Vores tidligere tanke om at tage hjem før tid var nu udskiftet med muligheden for 1. pladsen. Vi startede med bolden, så vi havde fordel fra starten af. Der går ca. 2 minutter af kampen hvor vi spiller bolden rundt indtil vi får tildelt et hjørne spark. Navigatørholdet fra Svendborg vi spillede imod i finalen var umiddelbart fysisk større end os, men da hjørne sparket falder ind imod feltet kommer vores højre midt ind foran først, og hamrer bolden i kassen til 1-0. Nu var vi foran og vildt tændte på at vinde. Men kort tid efter kommer de andre stærkt igen med et lynangreb hvor de får sneget bolden forbi vores forsvar og ind bagved vores målmand. Men vi fortsatte vores pres og bliver belønnet med endnu et mål til 2-1 og kort tid inden slutfløjtet scorer vores angriber det endelige mål til 3-1 på et skud fra midten. Ca. 30 sekunder efter bliver kampen fløjtet af og vi HFsøfart elever kunne efter 3 forsøg endelig tage medaljer og pokal med hjem til Marstal. Til slut vil vi gerne rette en tak til Handelsflådens Velfærdsråd for igen i år at have banket et super arrangement op. Og naturligvis tak til Marstal Navigatørforening for spillertrøjer, mad, etc. Det vindende hold fra Marstal Navigationsskoles Blå HF afdeling. MARNAV METROPOLITAN 11

12 LIDT OM GAMLE LYSTBÅDE, ELLER - HVORFOR ER DER INGEN DER VIL EJE EN UTZON? Af navigationsskole-studerende, træskibstosse m.m. Torben Ethelfeld Igennem de sidste mange års økonomiske optur i lille Danmark, er der kommet mere og mere fokus på de danske design-klassikere. Har man fulgt lidt med i priserne på f.eks. Børge Mogensens»Ægget«og andre af de godt kendte design-ikoner, ved man at der næsten ikke er nogen øvre grænse for, hvad»folk«er parate at betale, for at få fat i en af de originale. Og ovre i kriminel- statistikkerne optræder Dansk Design også på en fremtrædende plads. Dansk møbeldesign og Dansk arkitektur hænger uløseligt sammen. Det er stort set de samme mennesker, der har inspireret og arbejdet sammen på kryds og tværs igennem anden del af det tyvende århundrede. Ikke at jeg er den store ekspert på området, men lidt har jeg dog samlet op under vejs. En af de ting der dog altid har stødt mig, er fraværet af viden om fortiden hos arkitektur historikere. Altså den viden, der ikke handler om bygninger og klassiske kunstretninger. Tag nu f.eks. Sydney Operahuset tegnet af Jørn Utzon. Når arkitektur historikere skal beskrive huset, hører man noget med»muslingeskaller«eller Vi var fire elever fra første semester, der ombord på s/y Runa sejlede»sophus Weber-regatta«og endte på en samlet 2. plads. Nem adgang til fremtiden Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen»en flåde af hvide sejl skibe«. Ikke et sted har jeg læst, at det skulle være stævnen af en spidsgatter der har dannet forlæg for formen. Men hvis man ved, at Jørn Utzons far hed Aage Utzon. Og ud over at være skibsingeniør, som de fleste arkitektur historikere har fået fat i, også var en af de tre store danske spidsgatter konstruktører, sammen med Berg og MSJ Hansen, vil man ikke være et sekund i tvivl om at Sydney Operahuset er en flok Utzon spidsgattere, der har fået skåret stævnen af og stablet op inde i hinanden. Tror man ikke på mig, kan man selv prøve det af i praksis. Helt konkret, skære stævnen af en masse Utzon spidsgattere og stable dem op. For de står nemlig rundt omkring i Danmark og går til. Der er nemlig ikke ret mange der vil eje en Utzon spidsgatter. Eller en Berg for den sags skyld, eller en af alle de andre klassiske danske lystbåde. På forunderlig vis har Danmark nemlig undgået den trend der har ramt resten af den vestlige verden, hvor der er kommet status i at eje smukke og unikke klassiske lystfartøjer. Rundt omkring i verden bliver der brugt ufattelige summer, på at finde og restaurere de gamle lystbåde. Bare ikke i lille Danmark. Her er man en smule tosset, hvis man er villig til at bruge tid og kræfter på at få en smuk klassiker tilbage på vandet. Hvilket bringer mig frem til Svendborg Classic Regatta, der opstod i en tid, hvor det så ud som om trenden fra resten af Europa også ville slå igennem i Danmark. Hvilket altså ikke er sket (endnu?). Det var tilbage i 1999 at Svendborg Classic Regatta blev afholdt for første gang. Ideen til Regattaen opstod på Danmarks Museum for Lystsejlads, hvor museumsleder John Walsted tog de første spæde skridt til det der blev regattaen, i løbet af sommeren. Jeg deltog i det forberedende arbejde, men var desværre syg i de dage regattaen løb af stablen. Ikke at det blev noget stort stævne. Der deltog noget i retning af ni både, så vidt jeg Fredagsbarens leverandør af fadøl 12 MARNAV METROPOLITAN

13 kan finde ud af. Men hyggeligt var det, efter sigende. I løbet af det følgende efterår og vinter, blev skabelonen til Svendborg Classic Regatta finpudset til det koncept, der stadig ligger til grund for regattaen. Det vi ville var, at lave et stævne der var åbent for alle dem der sejlede klassiske lystbåde. Der skulle være kapsejlads afviklet på et højt niveau, for dem der kan lide den slags. Samtidig med, at der var et program for dem der af den ene eller anden grund ikke var til den slags. Altså et mere åbent stævne, hvor alle var velkommen, uanset om man var til kapsejlads eller mere var til uformel hyggesejlads. Et koncept der ikke har været brugt eller bliver brugt ret mange steder, fordi fokus også indenfor sejlsport, har en tendens til udelukkende at være for dem, der kun kan finde ud af at have det sjovt, når de slås. Oven i det, tænkte vi meget over alt det praktiske omkring selve sejladsen, hvor vi meget gerne ville give vores gæster en stor oplevelse. Vi ville simpelt hen lave det bedste stævne for klassiske lystbåde i Nordeuropa. Intet mindre. For at have nok folk til at stå for alt det praktiske i et sådant stævne og få økonomien til at hænge sammen, henvendte museet sig til en hel del forskellige foreninger og institutioner, vi tænkte kunne have lyst til at være med til at afvikle sådan et stævne. Hele vejen rundt blev vi mødt med rigtig meget velvilje, så i august 2000 blev Svendborg Classic Regatta afviklet for første gang, sådan for alvor. Regattaen holdt til i og omkring Maritimt Centers pakhus på havnen i Svendborg, hvor vi havde stævnekontor og som noget nyt indenfor kapsejladskredse i de tider, holdt fælles morgenmad for alle deltagere. Vores festmiddag blev afholdt på Valdemars Slot i herskabshestestalden, hvor alle deltagerne blev kørt ud med bus fra havnen i Svendborg, og transporteret tilbage sidst på aftenen med sundfærgen Helge. Også et lidt unikt koncept, der stadig ikke er overgået indenfor de kredse. Til at stå for den praktiske afvikling af selve kapsejladsen, der blev opkaldt efter den store sydfynske sejlsportsmand Sophus Weber, havde vi fået meget kompetent hjælp af Svendborgsund Sejlklub. De der folk fra Ranzausminde havde (og har stadig) rigtig meget styr på, hvordan sådan noget skulle klares. Til at klare den del af regattaen, der var for dem der ikke ville kapsejle, det der kom til at hedde Ragattatouren, blev jeg»udnævnt«. Jeg kan ikke huske, hvad jeg lavede det første år. Eller præcist hvilke af mine ideer der var i brug, hvornår. Men konceptet for mig var næsten det samme, hvert år de seks år jeg lavede det; nemlig at gøre dem der ville lege med mig, bedre til at sejle ved at udfordre dem. Hvert år indgik mand over bord manøvre som SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! en fast bestanddel. Det hed det bare aldrig. Det hed f.eks. Havfruespil, hvor de deltagende både blev delt i to hold, der skulle konkurrere om at få en havfrue med hjem til deres havn (!). Jeg havde så udtænkt nogle indviklede regler der gjorde, at så snart de havde fået havfruen op i båden, skulle de smide hende ud igen, så en anden båd kunne forsøge at samle hende op. Svendborg Classic Regatta består stadig i dag af Sophus Weber Race og Regattatouren. Indenfor de sidste par år er de klassiske motorbåde også kommet til, hvor der bliver arrangeret sjove lege for dem. Hvilket måske er i sidste øjeblik. Det kan godt være at der er forsvundet mange gamle sejlbåde, men de gamle danske motorbåde, de er (næsten) væk. Skal man kigge på klassiske lyst - både i Danmark i dag, er der tre steder man kan besøge; Danmarks Mu - seum for Lystsejlads der efterhånden rummer en ganske unik samling, måske endda af verdensklasse. Det eneste jeg har set der overgår det, er Herreshoff Marine Museum i Bristol, Rhode Island. De to andre steder, er når Danmarks forening for ældre lystfartøjer holder sommerstævne rundt omkring i Danmark (i 2011 i Limfjorden, i 2012 i Ebeltoft) og så endelig til Svendborg Classic Regatta. Altid den anden weekend i August. Så kik forbi. Der er altid plads til endnu én til på en klassisk lyst båd. Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN 13

14 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2010/2011 A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage). Pris kr ,- B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4 1 /2 dag). Pris kr ,- C: Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (4 1 /2 dag). Pris kr ,- D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage). for oplysninge.r Pris kr ,- Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage). Pris kr ,- Transport af farligt gods i tørlastskibe (2 1 /2 dag) og i færger (3 dage). Starter: 13. december. Pri tørlastskibe kr ,- Pris færger kr ,- Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage). Pris kr ,- Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage). Pris kr ,- Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage). Pris kr ,- HEAVY LIFT (2 dage). Pris kr ,- Commercial Tanker Operation (2 dage). Pris kr ,- Ship Security Officer (SSO) (2 dage). S Pris kr ,- Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage). Starter: 2. december. Pris kr ,- Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage). Pris kr ,- Vessel Technology (2 dage). Pris kr ,- Incident Investigation and Analysis (2 dage). Pris kr ,- GMDSS (GOC) (10 dage). Pris kr ,- GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat (5 dage). Pris kr ,- ROC: (5 dage). for oplysninge.r Pris kr ,- ARPA kursus (4 dage) (max. 6 deltagere). Pris kr ,- Ice navigation (4 dage) (max. 9 deltagere). Starter: 6. december. Pris kr ,- ECDIS kursus (4 dage) (max. 10 deltagere). Pris kr ,- Ship Handling i Simulator (3 dage) (max 9 deltagere). Starter: 13. december. Pris kr ,- Search and Rescue (SAR) (3 dage) (max 9 deltagere). Pris kr ,- Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere). Pris kr ,- Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage) (max 9 deltagere). Starter: 13. december. Pris kr ,- Anti-piracy in simulator (2 1 /2 dage) (max 9 deltagere). Pris kr ,-»Bridge Resource Management Training and Education Course«for Danish Pilots i Simulator (4 dage) (max 9 deltagere). Kurset er auditeret og godkendt af Lodstilsynet og opfylder Lodstilsynets bekendtgørelse nr af 1. december NYT KURSUS: Kursus for»compas Adjuster«(2 dage). (Min. 4 deltagere, max. 9 deltagere). Starter: 13. december. Pris kr ,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibs - officer. Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1 1 /2 dag) Pris kr ,- Assessment af udenlandske skibsofficerer Pris DKK hvis assessment afholdes i Mar stal Generhvervelse af Sønæringsbevis Hvis der ønskes undervisning i forbindelse med generhvervelse faktureres 450 DKK/time. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: Tlf MARNAV METROPOLITAN

15 BRANDSKOLE Af Christian Robert Buchart Dag 1: Den første dag var for os som skal have røgdykker kurset, medens resten af klassen kommer torsdag til brandleder kurset, som vi alle skal deltage i. Dagen startede med teori, derefter fik vi udstyr. Det var sjovt, men en ganske stille og rolig første dag. Alle glæder sig til i morgen, hvor der bliver mere indsats. Dag 2: Som ventet var der mere indsats i dag. Vi slukkede brand i maskinen og generator, med direkte slukning. Senere slukkede vi brand i storesrum og lærte at bruge svirpeteknik, direkte og indirekte slukning, køling af røggasser og kvælning. Det hele i én stor pære - vælling! Over middag fik vi demonstreret forskellige bårer og genopfrisket båreløfteteknik. Sidste ting på dagens program var»kravlegården«, i mørke vel at mærke. Det var en hård omgang, sveden løb fra kroppen i stride strømme, salte dråber løb ned i øjnene og apparatet hylede, fordi der ikke var ret meget luft tilbage. Alt i alt en god indsats fra hele hold 1. Dag 3: En dag lige efter mit hoved, med indsats hele dagen. Vi øvede eftersøgning af personer i»diskorøg«og slukning af gasbrand med stor spredning på unifire røret, hvilket var meget svært. Vi fik demonstreret at pulver er meget bedre til gasbrande. Senere på dagen slukkede vi brand i skibsmodul, med almindelige brande på øverste etage og maskinrumsbrand på nederste etage. Det var meget varmt! Som afslutning øvede vi brand i kemikalieudslip, hvor vi brugte vandmuren, også kaldet påfuglen, samt demonstration af let, mellem og tung skum. Dag 4+5: De sidste to dage på brandskole gik med brandlederen. Vi havde meget teori den første dag, og gik flere scenarier igennem. Fredag var der fuld blus på. Det var spændende at være brandleder, selvom det var en smule stressende, da branden bredte sig. Alle bestod og vi havde en god uge. Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30. kr. en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. FEBRUAR 2011 Sendes til nis@marnav.dk LEGATER Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år kr. i direkte støtte til Legat: studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à kr. hvert år i november. I alt uddeles altså over kr. til de studerende hvert år. MARNAV METROPOLITAN 15

16 HF 3. ÅRGANG PÅ DERES SIDSTE TUR MED»FYLLA«Af Nis Kørner lærer på turen Det obligatoriske afmønstringsbillede. I september var HF klasserne 3.1 og 3.2 af sted med Fylla for tredje og sidste gang i deres blå HF forløb. Ruten var ambitiøs denne gang, idet vi ville prøve at nå helt til Århus, hvor vi havde en aftale om at kunne komme ombord i et større container feeder skib fra UNI FEEDER. Den første dag var det aldeles pragtfuld vejr, så vi nåede helt til Kolby Kås på Samsø, så målet var allerede indenfor rækkevidde. Det skulle dog samtidig vise sig at være det sidste fine vejr på den tur. Dagen efter nåede vi Århus i meget blæsende og regnfuldt vejr. Om onsdagen skulle vi have set skib og sejlet hjemover, men skibet var forsinket og vejret var så blæsende at vi ikke kunne komme af sted. Vi fik dog en god dag, idet Lykke Bøje fra 3.1 har en storebror der arbejder på SOK, og i løbet af no time havde Lykke arrangeret at vi kunne komme derud, hvilket var ganske interessant. Om torsdagen var vores container skib så kommet langs kaj, så også skibsbesøget blev gennemført. Et flot 2 år En flok forventningsfulde elever iført hjelm og trafikveste klar til at indtage»christopher«. Lykke Bøje afprøver en lodslejder hun selv lige har været med til at»strikke«sammen. 16 MARNAV METROPOLITAN

17 Tre friske tøser på en fortøjningstrosse. gammelt container-skib på tons, med en sur russisk besætning, som vist hellere var foruden vores besøg. Men tak til Unifeeder i Århus for at de fik det arrangeret. Over middag var det flovet så meget at vi kunne komme af sted, og turen hjem til Ærø blev klaret i et hug, gennem Lillebælt, hvor det stort set regnede hele vejen. Kl fredag mor gen var vi i Ærøskøbing efter et togt, der adskilte sig lidt fra dem jeg tidligere har været med på. Men en rigtig god tur med et hold rigtig gode elever. Fra Århus til Ærø i et hug, med regnen silende ned hele turen. Læs Ærø Ugeavis på nettet! Avisen opdateres hver tirsdag kl også når du er på søen EBBES BÅDEBYGGERI DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk DU KAN LIGE NÅ DET! Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter januar 2011 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 14. marts 2011 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF MARNAV METROPOLITAN 17

18 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen eller»gammel«styrmandseksamen eller juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 18 MARNAV METROPOLITAN

19 OM AT SEJLE TVIVLSOM FLODPRAM FRA LÆSØ TIL MARSTAL Af Laura Lynge Jeg er blevet opfordret til at skrive om den tidsmæssigt lange forhaling af min båd Tusindfryd. Her er min version af historien: Det hele startede i Det var sommer og min skøre far ringede og ihærdigt opfordrede mig til at se på en gammel båd i Den Blå Avis. Jeg ville ud at rejse alle mulige eksotiske steder hen og skulle ikke nyde noget af at binde mig økonomisk til en rusten skude. Jeg er dog nysgerrig af sjæl, så jeg blev nødt til at se hvad han talte om. Og så var jeg solgt! I dag kan jeg ikke helt se hvad der gjorde udslaget, for hvor naiv kan man være når man står på en bådebro i Horsens, er 21 år og ikke kan skifte bits i en skruemaskine? Meget åbenbart. Da det var før alt hvad der hedder finanskrise, var det ganske simpelt at gå i banken og sige:»hej! Jeg har godt nok overtrukket min kassekredit en smule, men kan I ikke låne mig til en båd?«det kunne jeg godt og sådan endte jeg som bådbums. Da det senere viste sig at maskinen er kaput og masten var rådden, var det eneste positive at jeg ikke havde købt en træbåd. Faktisk er skroget ganske fint. Sidste sommer fandt jeg det fineste lærketræ i plantagen hjemme på Læsø, det blev til min nye mast og i min korte aspirantferie i foråret la - vede jeg ny rig. Planen var at slæbe hende til Marstal, men da min kammerat Williams båd gik hen og mistede et stævnrørsleje var udsigterne lange. Simon og Rasmus fra 4. semester og jeg blev enige om at tage chancen og sejle for sejl. Ikke at det er noget problem at sejle uden maskine, men med helt ny rig og uden at have sejlet hende før og ikke ane hvordan en gammel flodpram klarer sig i Kattegat, synes jeg at det var lidt et sats. Det gik nu okay. Det meste af vejen. 1. Etape Vesterø-Kerteminde Vi tog fra Vesterø fredag kl Havnefogeden lånte os en jolle til at trække hende uden for molen. Da storsejl, fok og klyver var sat gik det stille og roligt ud mod Læsø Rende, og inden længe faldt mørket på. Vind var der ikke meget af, men med vores hjemmelavede beslag kun - ne vi påmontere en forsvarsløs 15- hestes påhængsmotor på roret. 15 HK er ikke meget når skuden har et deplacement på tons, så med ca. 2 knob luskede vi sydover i natten. Da solen stod op lå vi ved Fornæs, benzinen slap op og da solen gik ned lå vi endnu ved Fornæs. Hen under aften ofrede vi en anelse Riga Balsam til Kong Neptun og det var noget han kunne lide! I løbet af natten kom vinden og hun kunne endelig strække sig ud. Det så ud til vi kunne nå Marstal tidligt mandag morgen, men Simon og Rasmus skulle aflevere opgave mandag inden middag og turde ikke tage chancen. Vi lagde til i Kerteminde for sejl, hvilket gik ganske udramatisk. 2. Etape Kerteminde-Nyborg Efter en uges hvil i Kerteminde, ville vi forhale det sidste stykke. Asger og Allan tog toget fra Slagelse og Jesper fra klassen og jeg kom fra Marstal. Jeg fik lokket en flink fisker til at slæbe os ud, til vi fik sat sejl. Vi satte sejl kl og krydsede mens vi ventede på vinden skulle skifte. Det gjorde den såmænd også. Dog gik den mere i syd og ikke nord, som ventet. Den stående rig er ikke trimmet, da den er helt ny og»tusindfryd«er en rund dame med en meget lille langkøl, så den 62 år gamle gaffelrigger krydsede jævnt ringe. Da vi kl. 01 lå ca. 200 m fra Vestbroen lød der et højt smæld. Jeg ven - tede at der ville falde noget ned fra riggen, men Asger der styrede, kunne meddele at den var gal med roret. Jeg nåede lige at ringe til Rasmus for at få et telefonnummer til Lyngby Radio, mens jeg rodede rundt i maskinrummet efter værktøj. Det er lidt den samme fornemmelse, som hvis du kører 180 km/t på MARNAV METROPOLITAN 19

20 motorvejen og rattet falder af. Tror jeg. Hele rattet og skærmene over kædetrækket skulle afmonteres. Det viste sig at det var kæden der var sprunget. Mens Asger sad på bakken og prø - vede at styre lidt med forsejlene, fik Jesper og jeg sjæklet kæden sammen. Det gik ganske hurtigt og der var heldigvis ingen trafik eller grundt vand i nærheden. Det kritiske i situationen var at vi ikke kunne gå i vinden og tage sejlene ned. Kl. 08 næste morgen havde vi krydset tilbage til Vestbroen og prøvede at krydse under. Det var blæst op i løbet af natten, men vi holdt en god højde. Jeg kunne godt se at der stod noget mærkeligt krap sø mellem bropillerne, men vi skulle jo under. Ca. 20 m før broen kom der én kæmpe sø. Hele fordækket, klyver bommen og det nederste af forsejlene kom under vand, men hun bjergede sig fint. Jeg overlod roret til den erfarne Asger og gik sammen med Jesper på fordækket, i tilfælde af at sejlene skulle stryges. Det blev der ikke tid til for efter passage af første bropille kom der en kastevind fra vores tidligere læside, så vi bommede og»tusindfryd«ændrede kurs mod bropillen. Jeg nåede at tænke en masse ting mens Jesper sprang op i vantet og sparkede fra. Vi var inde at kysse bropillen, men kunne heldigvis skubbe fra og komme ud igen. På nordsiden. Efter et hurtigt samråd med Asger blev vi enige om at krydse op til højbroen. Det gik rimelig smertefrit, bortset fra de to gange den nu løse kæde hoppede ud af en blok og kilede sig fast. Vi fik kontakt til VTS Storebælt, som havde et skib i nærheden. De ringede jævnligt til os og var hele tiden i nærheden. Kl passerede vi broen og strøg med 8 knob ind til Nyborg. Det gode skib VTS 4 tog os på siden og hjalp os sikkert ind til kaj. 3. Etape Nyborg-Marstal Thomas Huvendick var så flink at tilbyde et slæb de sidste sømil til Marstal, så efter ti dage i Nyborg sejlede vi en flok mod Nyborg i HUBI. Der blev fisket på vej nord over og det var rigtig hyggeligt. Da der blev startet op igen, i Nyborg, gik der ild i nogle ledninger og jeg løb op på grillen efter en CO2 slukker, da jeg kun havde pulver ombord i Tusindfryd. Men når man skal lege hverdagshelt kan det let gå galt og jeg vred om på brostenene med slukkeren på nakken. Der blev luftet ud i HUBI, ledningerne blev skiftet og jeg fik en kold øl på foden. Turen fra Nyborg til Marstal gik ganske smertefrit og uden de store begivenheder, så klokken 01 anløb vi endelig Marstal efter 3 ½ uges forhaling.»tusindfryd«skal have overhalet styregrejerne i vinter og til sommer er planen at sejle til De Baltiske lande, Finland eller Åland. Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S 20 MARNAV METROPOLITAN

21 HF 3. - PÅ STUDIETUR TIL ROM Af Værkstedsholdet klasse 3.2. Den 24. oktober rejste en stor del af Marstal HF-søfarts 3. årgang, samt lærerne Johan, Luise og Tove til Rom på studietur. Planen var, at vi skulle tilbringe en uge i sydens sol og lære en masse Søndag morgen rejste de første elever af sted med færgen kl og mødte resten af holdet på Odense Banegård, hvor vi skulle følges ad i toget til Kastrup Lufthavn. Da vi landede i Italien, skulle vi ud på vores livs farligste køretur med taxa mod hotellet. Det er ikke løgn, de kører VANVITTIGT dernede (ligesom i reklamen med Tom Christensen) da vi endelig kom til hvad vi forventede at være drømmehotellet, var det ikke ligesom det vi havde håbet. Men efter lidt tilvænning var det skam okay, vi skulle jo kun sove der. Vi startede den første aften med en dejlig middag på den lokale og gik derefter til køjs. De næste par dage skulle gå med en masse sightseeing og lærdom. Vi skulle bla. se Colosseum, Den Spanske Trappe, Skt. Peters kirken, Forum Romanum, domkirken og en masse andet. Hver aften var der aftalt fælles spisning for dem der havde lyst, og det endte oftest med at vi alle spiste sammen, hvor der var god musik, lækkert mad og højt humør. Selvom at vi har lært en masse og set hele Rom, må vi indrømme at højdepunktet på denne fantastiske tur (som vi kan takke vores tre lærere for) var»den raske gåtur på kun 20 minutter«ud til Katakomberne, som Luise nøje havde planlagt. Da vi stadig efter en time i rask tempo ikke var kommet frem, spurgte vi Luise pænt om hvor langt der var endnu, og hun så tilbage og måtte med skærende smerte i hjertet indrømme»der er LANGT!«. Da vi endelig kom frem efter halvanden times rask gågang, var det desværre blevet lukketid 10 minutter før vi ankom Luise fik efter et stykke tid arrangeret en bus hjem, og turen endte som sagt godt. Vi takker for en uforglemmelig tur. MARNAV METROPOLITAN 21