BESKÆFTIGELSESRÅDET. Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESRÅDET 2003 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

2 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse ISBN Print: Holbæk Eksprestrykkeri a-s Design: INSIDE OUT DESIGN Karen Balle Forside illustration: Karen Balle Udgivet august 2004 af: Beskæftigelsesrådet Holmens Kanal 20 DK Copenhagen K Tel. (+45)

3 2003 Beskæftigelsessrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse BESKÆFTIGELSESRÅDET

4 2

5 Indhold Del 1 1. Forord 7 Del 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsesfrekvenser Udviklingen i den arbejdsmarkedspolitiske indsats Flaskehalssituationen Forventninger til beskæftigelsen Lønudviklingen Fleksjob 24 Del 3 3. Status for AF s beskæftigelsesindsats i Resultater og resultatkrav for Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i Del 4 4. Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i Del 5 5. Året der gik i Landsarbejdsrådet/Beskæftigelsesrådet Sammenlægningen af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd Temadrøftelser Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne Inddragelse af andre aktører 48 3

6 Del 6 6. Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg / Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 54 Bilag a. Oversigt over væsentlige justeringer i beskæftigelsespolitikken 57 b. Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer 73 c. De regionale arbejdsmarkedsråd 75 d. Koordinationsudvalgene 77 e. Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter 79 f. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg 85 g. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 87 4

7 DEL 1 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

8 6

9 Forord Dette er den 10. arbejdsmarkedspolitiske redegørelse fra Landsarbejdsrådet, og jubilæumsåret blev på mange måder et forandringens år. Således er redegørelsen på samme tid den første redegørelse fra Beskæftigelsesrådet. Året har stået i reformens tegn. Flere i arbejde var en realitet fra 1. januar, og det betød helt nye og store - udfordringer for de beskæftigelsespolitiske aktører. For AF betød det, at det tidligere volumenkrav til aktiveringsindsatsen blev erstattet af et intensiveret kontaktforløb og et mere fleksibelt aktiveringskrav, og der kom større fokus på inddragelsen af andre aktører. Flere i arbejde betød også et skridt hen imod et enstrenget beskæftigelsessystem. Første skridt var en harmonisering af reglerne i de to systemer pr. 1. juli 2003, hvor 2. fase af Flere i arbejde gik i gang. Dette betød også en sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd. Det nye råd blev døbt Beskæftigelsesrådet (BER) og skulle rådgive ministeren ift. indsatsen i både AF og kommunerne. Der har været mange emner til debat i Rådet i 2003, hvilket denne redegørelse også vil afspejle. Der er er dog nogle emner, der hyppigere har fundet deres vej til dagsordenerne end andre, og det har været inddragelsen af andre aktører og etableringen af fælles arbejdsmarkedscentre mellem AF og kommunerne. Hvor vi i 2002 så på andre landes erfaringer hermed, kan vi således i år bidrage med vores egne første spæde erfaringer. 7

10 Et andet emne, der har optaget Rådet en del i 2003, er muligheden for at følge op på beskæftigelsesindsatsen. Dette er er væsentlig forudsætning for, at Rådet kan leve op til sin rolle som rådgivende organ for ministeren. Rådet ser derfor frem til, at der sker en udvikling af IT-redskaber, der kan skabe grundlag for en ensartet viden om indsatsen i AF og kommunerne, som en forudsætning for succes i det kommende samarbejde og som fundamentet for den enstrengede beskæftigelsesindsats. Ninna Würtzen Formand for Beskæftigelsesrådet 8

11 DEL 2 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

12 10

13 Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2003 Indledning 2003 har været præget af stigende ledighed og faldende beskæftigelse sammenlignet med situationen i Det danske arbejdsmarked er dog fortsat kendetegnet ved et meget højt beskæftigelsesniveau og et lavt ledighedsniveau sammenlignet med niveauet i midten af 1990 erne. Der er mangel på arbejdskraft i enkelte sektorer. 2.1 Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Den faktiske beskæftigelse var stigende fra 1994 til Således steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med i alt personer - eller knap 12 pct. i perioden fra 1. kvartal 1994 til 4. kvartal Herefter var beskæftigelsen stagnerende igennem 2002 med tendens til et svagt fald i slutningen af Tendensen med svagt faldende beskæftigelse fortsatte i Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt således med i alt personer eller 2,2 pct. fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2003, jf. figur 2.1. Sammenlignes antallet af beskæftigede i 1. kvartal 1994 med 4.kvartal 2003 har der for den sæsonkorrigerede beskæftigelse været en samlet stigning på i alt personer. 11

14 Figur 2.1: Udviklingen i ATP-beskæftigelsen, 1. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik Finansministeriet forventer en fremgang i beskæftigelsen i Danmark i 2004 og Finansministeriet skønner således, at beskæftigelsen i den private sektor i 2004 vil stige svagt i forhold til I 2005 ventes beskæftigelsen i den private sektor at stige med yderligere personer i forhold til Den offentlige sektors beskæftigelse ventes at stige med personer i hhv og Finansministeriet skønner, at arbejdsstyrken er blevet reduceret med personer i Samtidig vurderer Finansministeriet, at arbejdsstyrken vil stige med knap personer i 2004 og med ca personer i Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på personer i 2004 og personer i jf. økonomisk redegørelse, maj Landbrugs- og fiskerierhvervene samt energi- og vandforsyningsområdet har haft den relativt største tilbagegang i beskæftigelsen fra 1993 til Endvidere har industrisektoren oplevet et mindre fald i beskæftigelsen i denne periode. Virksomheder indenfor finansierings- og forretningsservice har haft den største vækst i beskæftigelsen, men også bygge- og anlægsområdet samt virksomheder inden- 12

15 for hotel- og restaurationsbranchen har haft stigning i beskæftigelsen i perioden, jf. figur 2.2. Figur 2.2: Den procentvise ændring i beskæftigelse fra 1993 til 2003, fordelt på erhvervsgrupper. Absolutte ændringer er angivet over eller under søjlerne Kilde: Danmarks Statistik De årige har haft den største stigning i beskæftigelsen i perioden fra 1993 til Således er beskæftigelsen for de årige steget med ca personer. For de årige var stigningen i beskæftigelsen på ca , mens de årige har haft et fald i beskæftigelsen på ca Ledighed Fra 1996 til 2003 har ledigheden i procent af arbejdsstyrken været faldende. Således er ledighedsprocenten faldet fra 8,9 pct. i 1996 til 5,2 pct. i 2001, hvor den stagnerede igennem Herefter den steg til 6,1 pct. i 2003, jf. figur

16 Figur 2.3: Udviklingen i ledighedsprocenten fra 1996 til 2003 Kilde: Danmarks Statistik Fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003 er ledigheden steget med ca personer. Faldet i ledigheden fra 1995 til 2002 er fordelt næsten jævnt mellem de to køn, mens stigningen i ledigheden i 2003 har været størst for mænd jf. figur 2.4 Figur 2.4: Udviklingen i ledigheden, 1. kvartal kvartal 2003, fordelt på køn Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden er relativt set faldet mest for de årige fra 1996 til

17 Ledigheden for de årige er således faldet med ca personer, svarende til et fald på ca. 54 pct. For de årige er ledigheden faldet med ca personer, svarende til ca. 32 pct., mens ledigheden for årige er faldet med ca , svarende til 14 pct., i tilsvarende periode, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Udviklingen i ledigheden fra 1996 til 2003, fordelt på udvalgte aldersgrupper pct. ændring 1996 til årige , årige , årige ,0 Kilde: Danmarks Statistik Den samlede ledighedsprocent for hele landet er faldet fra 8,9 pct. i 1996 til 6,1 pct. i Som det ses af tabel 2.2 har ledigheden været svagt stigende i alle regioner i 2003 sammenlignet med Tabel 2.2: Ledigheden i procent af arbejdsstyrken fordelt på regioner fra 1996 til Ændring i Ændring i %point %point Storkøbenhavn 10,3 9,1 7,2 5,6 5,0 4,7 4,8 5,7 0,9-4,6 Frederiksborg Amt 6,9 6,0 4,8 4,0 3,7 3,5 3,6 4,5 0,9-2,4 Roskilde Amt 7,2 6,0 4,9 4,1 3,8 3,6 3,7 4,4 0,7-2,8 Vestsjællands Amt 9,3 8,4 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 1,3-2,8 Storstrøms Amt 10,6 9,7 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,7 0,5-3,9 Bornholms Amt 11,5 11,9 10,6 9,8 9,0 9,3 9,2 10,4 1,2-1,1 Fyns Amt 8,9 8,0 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,2 1,2-1,7 Sønderjyllands Amt 7,2 6,7 5,4 5,3 5,2 5,0 5,2 6,4 1,2-0,8 Ribe Amt 7,0 6,2 5,2 4,9 4,6 4,7 4,4 5,2 0,8-1,8 Vejle Amt 7,6 6,9 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,8 0,9-1,8 Ringkøbing Amt 6,4 5,8 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,8 0,7-1,6 Århus Amt 9,3 8,5 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 0,9-2,4 Viborg Amt 7,2 6,3 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,8 0,5-2,4 Nordjylland 10,7 9,4 8,1 7,2 7,2 7,1 6,7 7,9 1,2-2,8 Hele Landet 8,9 7,9 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 0,9-2,8 Kilde: Danmarks Statistik 15

18 Betragter man udviklingen fra 1996 til 2003 har alle regioner haft en faldende ledighed. Faldet i ledigheden har været størst i Storkøbenhavn og Storstrøm, hvilket også fremgår af figur 2.5. Figur 2.5: Ændring i ledighedsprocenten for perioderne og , fordelt på regioner. Kilde: Danmarks Statistik Fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede har ledighedsudviklingen haft den samme faldende tendens fra 1996 til Således faldt ledigheden for forsikrede med personer fra , svarende til 41 pct. Ledigheden for ikkeforsikrede faldt med ca personer i periode , svarende til 42 pct. Den stagnerende tendens i ledighedsudviklingen i 2002 genfindes ligeledes ved fordeling på forsikrede og ikke forsikrede. Fra 2001 til 2002 er antallet af forsikrede ledige således faldet med ca. 600 personer, svarende til 0,5 pct. Samtidig steg antallet af ikke-forsikrede ledige med 213 personer, hvilket svarer til 1 pct. I 2003 genfindes stigningen i ledighedsudviklingen også for forsikrede og ikke- 16

19 forsikrede. Ledigheden er for forsikrede steget med personer svarende til 18,7 pct. fra 2002 til Ledigheden for ikke-forsikrede er ligeledes steget fra 2002 til 2003 med ca personer, hvilket svarer til en stigning på 13 pct.. jf. figur 2.6. Figur 2.6: Udviklingen i ledigheden, , fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede Kilde: Danmarks Statistik 2.2 Beskæftigelsesfrekvenser Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2003 på 73,5 pct., jf. figur 2.7. Ser man på de enkelte regioner ligger seks regioner (Frederiksborg, Roskilde, Ribe, Vejle, Ringkøbing, Viborg) over landets samlede beskæftigelsesfrekvens. Blandt disse seks regioner har Roskilde den højeste beskæftigelsesfrekvens på 77,9 pct. svarende til 4,4 pct. point højere end landets samlede frekvens. De resterende regioner ligger alle under landsgennemsnittet, hvor Bornholm har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 66,9 svarende til 6,6 pct. point under landsgennemsnittet. 17

20 Figur 2.7: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på regioner, 2003 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antal beskæftigede i arbejdsstyrken (16-66 årige) i procent af befolkningen (16-66 årige). 2.3 Udviklingen i den arbejdsmarkedspolitiske indsats AF s Aktiveringsindsats Antallet af aktiverede dagpengemodtagere ved den aktive arbejdsmarkedspolitik udgjorde i 2003 gennemsnitligt personer (helårspersoner), hvilket i gennemsnitligt er færre personer end i 2002, jf. figur 2.8 og tabel Figur 2.8: Aktiveringsomfang fordelt på aktivperiode og dagpengeperiode, januar 1997 december 2003, antal personer Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 18

21 På trods af det store fald i aktiveringsomfanget er uddannelse fortsat det mest anvendte aktiveringsredskab, således var gennemsnitligt personer løbende under uddannelse. De seneste fire år har uddannelsesindsatsen således udgjort omkring 60 pct. af den samlede aktiveringsindsats. Det næststørste aktiveringsområde er fortsat jobtræning, som i 2001 og 2002 udgør omkring 30 pct. af den samlede aktiveringsindsats. I 2003 er der en stigning til 37 pct. I 2001 og 2002 udgjorde offentlig jobtræning ca. 27 procent af den samlede aktiveringsindsats, og i 2003 stiger den offentlige jobtræning til ca. 30 procent. Den øvrige aktiveringsindsats består primært af jobtræning på private virksomheder (inkl. arbejdspraktik). Tabel 2.3. Aktiveringsomfanget i AF fordelt på redskaber, Uddannelse Jobtræning heraf offentlig heraf privat Etableringsydelse Puljejob Individuel jobtræning Bestand i anden aktivering I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den kommunale indsats Antallet af kommunalt aktiverede med de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger udgjorde i 2002 gennemsnitligt ca personer (helårspersoner), hvilket er over personer mere end i 2001, jf. tabel

22 Tabel 2.4. Aktiveringsomfanget i kommunerne fordelt på redskaber, Jobtræning Individuel jobtræning Frivillige ulønnede aktiviteter Igangsætning Særlige uddannelsesforløb Voksen- og efteruddannelse Kursus i samfundsforståelse Danskundervisning Særskilt tilrettelagt danskundervisning Særligt aktiverende forløb Kortvarig vejled/intro (1998kv3-) Forsøg I alt Kilde: Danmarks Statistik Ud fra Danmarks statistiks kvartalsstatistik tyder det på et fald i antallet af aktiverede under de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for hele året Dog fortsætter udviklingen imod et øget antal aktiverede ved kortvarige vejledningsforløb og særligt aktiverende forløb. En udvikling, der i 2003 også gør sig gældende for særskilt tilrettelagt danskundervisning jf. Figur 2.9 Figur 2.9 Udviklingen i 2003 for de foranstaltninger, der stiger i antal i forhold til samme kvartal 2002, samt udviklingen for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alt Kilde: Danmarks Statistik 20

23 2.4. Flaskehalssituationen Ledigheden var som tidligere nævnt stigende i Ledigheden var for hele året på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Yderligere var der i 2003 på flere områder en afmatning af arbejdsmarkedet, og især inden for industrien har der været tale om nedgang i beskæftigelsen. På trods af udviklingen på arbejdsmarkedet i 2003 har rådene kunnet konstatere, at der fortsat er flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsrådene har dog i deres løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet kunnet konstatere et fald i flaskehalsproblemerne på både det offentlige og private arbejdsmarked i Flaskehalse i den offentlige sektor På det offentlige arbejdsmarked var flaskehalsproblemerne i 2003 koncentreret om social- og sundhedssektoren. Der var især mangel på sygeplejersker og læger. Derudover var der flaskehalsproblemer for lægesekretærer, laboranter/bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, jordemødre, socialrådgivere og socialformidlere m.fl. En række regioner pegede endvidere på problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen var primært rettet mod folkeskolelærere og undervisere på IT-området. Endelig var der i det sidste halvår af 2003 efterspørgsel på skatterevisorer i to regioner. Flaskehalse i den private sektor På det private arbejdsmarked var der aktuelle og forventede flaskehalsproblemer i fremstillingssektoren, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren. I den private sektor har der i 2003 især været tale om flaskehalsproblemer for industri- og maskinsnedkere med CNC, elektrikere samt bagere. Inden for jern- og metalindustrien havde ti regioner registreret flaskehalsproblemer i Den største efterspørgsel var her på hhv. svejsere, smede, kølemontører og maskinarbejdere med CNC. Inden for træ- og møbelindustrien meldte seks regioner om aktuelle flaskehalsproblemer i løbet af året. Her var er størst efterspørgsel på industri- og maskinsnedkere med CNC. I plast- og glasfi- 21

24 berindustrien var der hele året flaskehalsproblemer for plastmagere og plastoperatører i to regioner. I alt meldte fire regioner om flaskehalsproblemer i denne industri. Samlet havde elleve regioner aktuelle flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren i Inden for bygge- og anlægssektoren meldte otte regioner om aktuelle flaskehalsproblemer i løbet af Den største mangel blev konstateret for glarmestre, hvor der var aktuelle flaskehalsproblemer i tre regioner hele året. Derudover var der flaskehalsproblemer for gulvlæggere, elektrikere, brolæggere, vvs montører, anlægs- og bygningsstruktører, murer og anlægsgartnere m.fl. Inden for servicesektoren meldte ni regioner i 2003 om aktuelle flaskehalsproblemer. Der var størst mangel på bagere, men også kokke, tjenere, slagtere og autolakerere m.fl. blev registreret som aktuelle flaskehalsproblemer Forventninger til beskæftigelsen Ifølge de regionale råd findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2004 på det private område inden for serviceerhvervene, jf. figur Dette gælder især forretningsservice samt engros- og detailhandel. Der er endvidere positive forventninger til udviklingen indenfor fremstillingserhvervene, især indenfor jern- og metalindustrien samt for bygge- og anlægsvirksomhed. Endvidere venter rådene en positiv beskæftigelsesudvikling indenfor det offentlige område. Dette gælder specielt indenfor sundhedsvæsen. Undtaget er dog offentlig administration, hvor der er en overvejende forventning om faldende beskæftigelse i 4. kvartal

25 Figur 2.10: De regionale arbejdsmarkedsråds forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2.6. Lønudviklingen I 4. kvartal 2003 var den samlede årlige lønstigningstakt i den private sektor 3,6 pct. For fremstillingsvirksomheder var stigningen på 4,2 pct., mens den for bygge- og anlægsvirksomheder var 1,2 pct. For bygge- og anlægsvirksomhed har der været tale om en faldende lønstigningstakt fra 4. kvartal 2000, hvor stigningstakten var på 5,9 pct. til 4. kvartal 2002 (3,8 pct.), jf. figur ) Figuren viser et vægtet gennemsnit af rådene vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hvert enkelt branche. Eks.: For Sociale institutioner. er anført forventninger om 42 pct. større, 49 pct uændret og 9 pct. mindre. Det betyder, at råd, som repræsenterer 42 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 9 pct. af den samlede beskæftifgelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal Rådenes forventninger til udviklingen er afgivet i januar

26 Figur 2.11: Lønudvikling, 2. kvartal kvartal 2003 Kilde: DA lønstatistik 2.7. Fleksjob Den 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Målet med reformen er at sikre, at alle, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne i et arbejde primært i et job på normale vilkår og ellers i støttet beskæftigelse fx et fleksjob. Med reformen blev vigtigheden af at prioritere en aktivrettet indsats frem for passiv forsørgelse understreget: Der skal fokuseres på borgerens ressourcer frem for begrænsninger, således at borgeren så vidt det er muligt hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Kun hvis det ikke er muligt at hjælpe personen til at blive fastholdt eller bringe personen tilbage på normale vilkår eller i støttet beskæftigelse, tilkendes der en førtidspension. Den aktivrettede indsats har således i alle henseender fået fortrinsret frem for den passive forsørgelse. 24

27 Udviklingen i antal personer i fleksjob I 1998, i det første år med reglerne om fleksjob, var der personer i fleksjob. Siden er der sket en betydelig udvikling i antallet af personer, der er i fleksjob. Udviklingen i perioden fra 3. kvartal kvartal 2003 for personer i fleksjob er beskrevet i den følgende tabel. Deltagere i fleksjob. 3 kvartal kvartal (3. kvt.) 2002 (3. kvt.) 2003 (3. kvt.) Af tabellen ses, at der i 3. kvartal 2001 var personer i fleksjob. I 3. kvartal 2003 var der personer i fleksjob, svarende til en stigning på 87 pct. I gennem de senere år er der konstant sket en stigning i antallet af personer i fleksjob, som siden 2002 har kulmineret i en stigning hvert kvartal på mellem ca ca personer. Udviklingen i antal nytilkendelser af førtidspension Fra midten til slutningen af 1990 erne faldt antallet af førtidspensionstilkendelser fra i 1996 til i Fra 1999 til 2002 har antallet af pensionstilkendelser været langsomt stigende til i alt tilkendelser. Efter 3. kvartal 2003 er der foreløbigt blevet tilkendt førtidspensioner, hvilket tyder på, at der vil være et lille fald i det samlede antal tilkendelser i

28 Figur 2.12 Årlige tilkendelser af fleksjob Kilde: Tal fra Den Sociale Ankestyrelses kvartalsstatistik Udviklingen i antal tilkendelser i årene peger i forskellige retninger, og giver derfor et uklart billede af tilkendelsesniveauet efter førtidspensionsreformen pr Stigningen i kan eksempelvis skyldes, at kommunerne har forsøgt at "gøre rent bord", inden det nye regelsæt trådte i kraft med reformen. Dertil kommer at den faldende tendens i 2003 kan skyldes overgangen mellem nye og gamle regler for førtidspension. Tilkendelser efter regler før udfases, samtidig med at tilkendelser efter regler efter tager til. Der er således tale om en overgangsperiode, og det vil formentlig først være muligt at sige noget om reformens effekt med årsstatistikken i Figur 2.13 Tilkendelser af fleksjob Kilde: Tal fra Den Sociale Ankestyrelses kvartalsstatistik 26

29 Udvikling i antal personer på ledighedsydelse Ledighedsydelse er en ydelse, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob, i følgende situationer: 1. efter visitation til fleksjob 2. mellem fleksjob 3. midlertidig afbrydelse af fleksjob 4. ved ferie, og 5. ved sygdom og barsel Modtagere af ledighedsydelsen er således for hovedpartens vedkommende personer, som modtager denne ydelse, fordi de ikke har et fleksjob. Inden for de seneste år har antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, været kraftigt stigende. Antallet af berørte personer, der modtager ledighedsydelse, er steget fra næsten 900 personer i januar 2001 til næsten personer i september 2003, jfr. figur Antallet af ledighedsydelsesmodtager er således i en periode på lidt under 2 år steget med over 500 pct. Figur 2.14: Udviklingen i ledighedsydelsesmodtagere Kilde: Tal fra Nyt fra Danmarks Statistik, div. kvartaler. Anm. Antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere falder fra december til januar. Årsagen til dette er at tallene stammer fra kommunernes økonomisystem, og kommunerne retter fejlkonterede beløb i december måned. 27

30 Som det fremgår nedenfor af figur 2.15, har udviklingen i antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere været jævnt stigende, når der ses bort fra sommermånederne, hvor stigningen er større som følge af udbetaling af ledighedsydelse på grund af ferie, jf. figur 1. Figur 2.15: Udvikling i ledighedsydelsesmodtagere uden ferie Kilde: Tal fra Nyt fra Danmarks Statistik, div. kvartaler. Anm. Antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere falder fra december til januar. Årsagen til dette er at tallene stammer fra kommunernes økonomisystem, og kommunerne retter fejlkonterede beløb i december måned. Stigningen er størst for personer, der får udbetalt ledighedsydelse efter visitation til fleksjob og mellem fleksjob. I 2001 steg antallet af berørte personer, der modtog ledighedsydelse efter visitation til fleksjob med 103 pct. fra 350 personer til 800. Fra januar 2002 til september 2003 steg antallet med 225 pct. fra 770 personer til Antallet af berørte personer, der modtager ledighedsydelse mellem fleksjob, steg fra januar 2001 til december samme år med 100 pct. og fra januar 2002 til september 2003 med 440 pct. Denne udvikling kan hænge sammen med, at kommunerne i disse tilfælde fra 1. januar 2002 får refunderet udgiften til ledighedsydelse med 35 pct. fra staten, hvor kommunerne tidligere afholdt hele udgiften. 28

31 Stigningen kan også skyldes en ændring af reglerne om optjening af ret til ledighedsydelse mellem 2 fleksjob. Tidligere skulle personen havde været ansat i fleksjob i 12 sammenhængende måneder for at optjene ret til ledighedsydelse. Denne regel blev ændret i 2001, således at ret til ledighedsydelse optjenes, når pågældende har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de sidste 18 måneder. Ledighedsudviklingen Antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, viser bl.a. omfanget af ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob. En sammenligning af ledigheden for personer, der er visiteret til fleksjob, med den ordinære ledighed, viser, at de to typer af ledighed udvikler sig meget forskelligt. Hvor den ordinære ledighed svinger mellem 4 og godt 6 pct. fra 2001 og frem til 2003, stiger ledigheden blandt fleksjobbere nærmest eksplosivt, jr. figur 3. Figur 3: Ledighedsudviklingen for fleksjob og ordinær ledighed Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er ikke på indeværende tidspunkt muligt at sige noget sikkert om årsagen til denne forskel. 29

32 I øvrigt har kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til fleksjob, ikke ret til ledighedsydelse, men fortsætter på kontanthjælp, indtil de bliver ansat i et fleksjob. Disse personer registreres under antal kontanthjælpsmodtagere, hvorfor ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob, er større end det fremgår af ovenstående figurer. 30

33 DEL 3 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

34 32

35 Status for AF s beskæftigelsesinsats i Resultatkrav og resultater for 2003 Beskæftigelsesrådet udmelder hvert år en række centrale resultatkrav for Arbejdsformidlingens indsats. For 2003 har der været udmeldt 4 resultatkrav. I nedenstående skematiske oversigt er status for de centralt udmeldte mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen angivet. Mål 1. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre at virksomhederne på kort og lang sigt får den arbejdskraft de har brug for. Resultatkrav 1: Arbejdsmarkedsrådet/AF skal forbedre effekten af virksomhedsbesøg i forhold til året før til minimum x pladser, samtidig med at samarbejdsgraden med virksomhederne som minimum fastholdes i forhold til året før. (Niveauet fastsættes regionalt.) 2: a) Der skal på alle områder med aktuelle eller forventede flaskehalsproblemer tages initiativer, som kan bidrage til at fremme udbuddet af den efterspurgte arbejdskraft på kort sigt eller med den nødvendige planlægningshorisont. Der kan enten tages selvstændige arbejdsmarkedsinitiativer eller tages initiativer, som bygger på et udbygget samspil med de ansvarlige myndigheder og parter på uddannelsesområderne. b) Udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområder efter indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb skal være x procentpoint højere end før indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb (Niveauet fastlægges regionalt) Målopfyldelse På landsplan har AF opnået 2,5 pladser pr. besøgt virksomhed set i forhold til et måltal på 2,7 pladser. Regionerne har opnået en samarbejdsgrad på 37,7 % set i forhold til et måltal på 38,6 %. Resultatkravet er således ikke opfyldt på landsplan. 8 regioner opfylder kravet vedrørende effekten af virksomhedsbesøgene, mens 4 regioner opfylder kravet om at samarbejdsgraden som minimum skal fastholdes i forhold til a) Alle regioner har iværksat et bredt felt af initiativer til at imødegå flaskehalse. AF vurderer generelt, at der har været en positiv effekt af indsatsen på de områder, hvor AF via arbejdsmarkedspolitiske initiativer har mulighed for at imødegå flaskehalse. Denne del af resultatkravet er opfyldt på landsplan. b) På landsplan har AF opnået en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft på 8,3 procentpoint. Måltallet er 9,5 pct. Denne del af resultatkravet er således ikke opfyldt på landsplan. 7 regioner opfylder resultatkravet. 33

36 Mål 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal medvirke til at forebygge og afhjælpe langtidsledighed Resultatkrav Målopfyldelse 3: a) Andelen af ledige årige, der efter 12 måneders sammenlagt ledighed overgår til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal minimum udgøre x procent efter 6 måneder og y procent efter 18 måneder. b) Andelen af ledige under 25 år og ledige årige, der efter 6 måneders sammenlagt ledighed overgår til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal minimum udgøre x pct. efter 6 måneder og y pct. efter 18 måneder. (Niveauet fastsættes regionalt). 4: Højst x pct. af de ledige i bruttogruppen (ledige der potentielt kan miste dagpengeretten i 2003) må miste dagpengeretten i 2003 (Niveauet fastlægges regionalt) a) På landsplan er resultatet efter 6 måneder på 36,8 pct. og efter 18 må-neder på 45,1 pct. Måltallene er hhv. 31,0 pct. og 44,6 pct.resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 10 regioner opfylder hele kravet. b) På landsplan er resultatet efter 6 måneder på 38,6 og efter 18 måneder på 43,2 pct. Måltallene er hhv. 32,2 og 43,0 pct. Resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 7 regioner opfylder hele kravet. På landsplan har 6,0 pct. af bruttogruppen mistet dagpengeretten. Måltallet var højst 9,4 pct. Resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 12 regioner opfylder kravet 3.2 Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i 2003 BER konstatere, at regionerne samlet set ved årets udgang opfylder 2 ud af fire centrale resultatkrav 1. Den generelle vurdering er, at dette ikke er tilfredsstillende. Regionerne opfylder resultatkrav 3 om effekten af beskæftigelsesindsatsen og resultatkrav 4 om udfald af dagpengesystemet. Det er positivt at regionerne har formået at reducere udfaldet fra dagpengesystemet. Resultatkrav 1 om effekten virksomhedskontakten er ud fra den anvendte opgørelsesmetode - ikke opfyldt (se fodnote). Resultatkrav 2 om flaskehalsindsatsen er kun delvist opfyldt. Rådet finder det positivt, at der er stor opmærksomhed på bekæmpelse af flaskehalse i regionerne. Desværre har initiativerne ikke medført en tilstrækkelig stor stigning i udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområderne ift. regionernes måltal. BER kan konstatere, at der for nogle resultatkrav er relativt store regionale forskelle i måltallene. BER er klar over, at der kan være relevante arbejdsmarkedspolitiske grunde til de regionale udsving, men forskellene kan også skyldes forskelligt ambitionsniveau. 1) Det skal dog bemærkes, at det ikke har været muligt at fortage en præcis opgørelse af resultatkrav 1. 34

37 DEL 4 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

38 36

39 Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i 2003 Der findes desværre ikke data for kommunernes beskæftigelsesindsats i Det er derfor ikke muligt for Rådet at følge op på indsatsen. Beskæftigelsesrådet ser frem til, at der bliver udviklet et opfølgningssystem i forhold til kommunerne, så der fremover kan ske en vurdering af indsatsen. 37

40 38

41 DEL 5 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

42 40

43 Året der gik i Landsarbejdsrådet/ Beskæftigelsesrådet Sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd og nedsættelsen af Beskæftigelsesrådet Som et led i Flere i arbejde og visionen om et enstrenget beskæftigelsessystem skete der pr. 1. juli 2003 en sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd. Det nye råd fik navnet Beskæftigelsesrådet og skulle omfatte indsatsen i både Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne. Det nye Beskæftigelsesråd holdt sit konstituerende møde den 17. september Beskæftigelsesrådet besluttede at indstille Stiftsamtmand Ninna Würtzen til formand. Beskæftigelsesministeren tiltrådte denne indstilling. Landsarbejdsrådet afholdt 4 møder i 2003, og Beskæftigelsesrådet afholdt ligeledes 4 møder Temadrøftelser Landsarbejdsrådet/Beskæftigelsesrådet drøftede en række aktuelle temaer i De to emner, der optog Rådet mest var: Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne Inddragelse af andre aktører 41

44 Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne I aftalen om Flere i Arbejde er der afsat 30 mio. kr. under AF s ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske system. Som opfølgning herpå blev der afsat 30 mio. kr. på finansloven for 2003 til etablering af samarbejdsforsøg - i form af arbejdsmarkedscentre - mellem kommuner og AF. På LAR-mødet i marts 2003 blev Beskæftigelsesministeriets forslag til krav og kriterier for etablering af samarbejdsforsøg samt et fælles brev fra LAR og ministeren forelagt for LAR. Den generelle tilbagemelding fra LAR var støtte til formålet om end man fra lønmodtagersiden tog afstand fra et krav om fælles huse. LAR /BER har siden været involveret løbende i processen ift. udmøntningen af de 30 mio. kr. Nedenfor gives en status herfor. Ministeren udsendte den 25. april 2003 krav og kriterier for etablering af samarbejdsforsøg. I den forbindelse inviterede man alle kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og koordinationsudvalg til at etablere forsøg med arbejdsmarkedscentre. Der blev opstillet følgende krav til forsøgene: Forsøgene skal omfatte målgrupper på tværs af arbejdsformidlingen og kommunerne. Forsøgene skal indeholde et samarbejde om indsatsområderne: visitation, kontaktforløb/brug af digitale redskaber, virksomhedskontakt/-service og fælles resultatopfølgning. Forsøgene skal organiseres i et fælles hus med medarbejdere fra både kommune og arbejdsformidlingen, hvor der sker en meget tæt koordinering og samarbejde omkring opgaveløsningen. Forsøgene skal bidrage og medvirke til løbende opsamling af viden om 42

45 samarbejdet, hvilken indsats, der virker bedst, hvordan indsatsen tilrettelægges, og evt. barrierer. Forsøgene kan oprettes mellem arbejdsformidlingen og en stor eller mellemstor kommune eller mellem arbejdsformidlingen og flere mindre kommuner. Forsøgene skal som udgangspunkt dække et område med et befolkningsgrundlag på over personer. Udover kravene til samarbejdsforsøgene fremgik det, at forsøgene ville blive vurderet i f.h.t.: Hvorvidt forsøgene indeholder et samarbejde om brugen af "andre aktører". Hvilke og hvor mange målgrupper der samarbejdes om i forsøgene. Hvorvidt forsøgene afprøver forskellige samarbejdsmodeller. Der vil blive lagt vægt på, at der både afprøves samarbejde mellem arbejdsformidlingen og en kommune og samarbejde mellem arbejdsformidlingen og flere kommuner. Endelig var det et krav til alle forsøg, at der skulle foreligge en fælles aftale mellem kommunen/kommunerne og det regionale arbejdsmarkedsråd om mål, indhold og eventuel følgegruppe for forsøget. Den 1. juni 2003 var der frist for at tilkendegive sin interesse for at igangsætte forsøg med arbejdsmarkedscentre. Det viste sig, at der var en meget stor interesse for at etablere samarbejdsforsøg. Ved fristens udløb var der modtaget i alt 48 interessetilkendegivelser/ansøgninger omfattende samtlige 14 AF-regioner og 135 kommuner. Efter fristens udløb blev interessetilkendegivelserne/ansøgningerne vurderet ift. de opstillede krav. Der blev givet skriftlige tilbagemeldinger til alle 48 tilkendegivelser med uddybende spørgsmål og krav til det enkelte forsøg. For at kvalificere ansøgningerne yderligere, blev der afholdt forhandlinger med de fleste af ansøgerne. 43

46 Den 1. september 2003 var der endelig ansøgningsfrist. Og ved ansøgningsfristens udløb var der 23 ansøgninger om etablering af arbejdsmarkedscentre. De 23 ansøgninger omfatter 43 kommuner og 13 AF-regioner. Ansøgningerne blev vurderet i forhold til de krav der er opstillet. Og parallelt med ansøgningsprocessen forhandlede Arbejdsmarkedsstyrelsen med de kommuner og AF-regioner, hvor man var længst med at formulere forsøg. Det var Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der kunne indgås aftale med 8 forsøg for midlerne for Det har dog vist sig, at de lokale/regionale praktiske og administrative processer forud for indgåelse af aftaler om forsøg har været tidskrævende. Det har derfor af tidsmæssige årsager ikke været muligt at få forhandlet alle 8 forsøg på plads i Ved årets udgang var der indgået aftale om etablering af 6 arbejdsmarkedscentre (Greve, Ringkøbing, Århus, Kalundborg, Esbjerg og Odense). Der forhandles fortsat med en række ansøgere og det forventes at der kan etableres 8 forsøg for midlerne afsat i Fælles for de 6 forsøg der blev etableret i 2003 er: At der er etableret en fælles indgang for alle målgrupper fra de to systemer. D.v.s., at alle kommunale og AF målgrupper ved ledighed eller ansøgning om kontakthjælp henvender sig i Arbejdsmarkedscentret og bliver visiteret ud fra en fælles visitationsmodel. At der er taget de første skridt ift. at etablere en fælles bestillerfunktion på tværs af AF og kommunerne, dvs. at AF og kommunen i fællesskab afdækker behovet for og køber aktivering og andre aktører til at løse dele af indsatsen. At der ift. udførerfunktionen skal ske en stadig større inddragelse af andre aktører, dvs. at andre aktører i stigende omfang varetager specialiserede opgaver mht. aktivering og kontaktforløb. At der er taget initiativ til at få etableret fælles opgaveløsning ift. den del af kontaktforløbet og virksomhedskontakten der fortsat varetages af AF og kommunerne. 44

47 Forsøgene indeholder samarbejde om forskellige målgrupper, herunder bl.a. arbejdsmarkedsparate ledige (bredere målgrupper end i dag som følge af den fælles visitation), sygedagpengemodtagere, revalidender og kontanthjælpsmålgrupperne 4 og 5 (helbredsmæssige, misbrugs-, sociale og andre problemer). Samarbejdet om målgrupperne sker i forskellige kombinationer i de 6 forsøg. Alle forsøgene indeholder samarbejde om indsatsområderne visitation, kontaktforløb, aktivering, brug af andre aktører og virksomhedskontakt. Der er forskellige modeller for samarbejdet om indsatsområderne i de 6 forsøg. Der er etableret politiske styregrupper/følgegrupper for samtlige forsøg. De politiske styregrupper består typisk af kommunalpolitikere og repræsentanter fra RAR og fra koordinationsudvalgene. Allerede i maj måned 2003 blev det første arbejdsmarkedscenter åbnet i Greve. Og de første foreløbige erfaringer fra Greve er positive. Både medarbejdere og chefer vurderer, at det er en god idé at sammentænke indsatsen i de to systemer. Og alle involverede parter nyder godt af, at AF og Greve Kommune har samlet indsatsen i et fælles arbejdsmarkedscenter. Evaluering af samarbejdsforsøgene Formålet med forsøgene er at indsamle viden og erfaringer med samarbejde mellem de to systemer, samt at bidrage til opbygningen af et nyt system, med fokus på effekter og resultater. Til at opsamle viden fra forsøgene blev der den 8. december 2003 indgået kontrakt med Deloitte & Touche vedr. procesevaluering af arbejdsmarkedscentrene. Evalueringskonceptet består af en række centralt fastsatte succeskriterier samt lokale mål og resultatkrav. 45

48 Centralt fastsatte succeskriterier: De centralt fastsatte succeskriterier tager udgangspunkt i "Flere i arbejde" samt i det rammenotat ministeren udsendte til kommunerne og AF-regionerne den 25. april De centralt fastsatte succeskriterier fordeler sig inden for følgende 6 overordnede områder: 1. Inddragelse af analyser af den beskæftigelsespolitiske situation i forsøgsområdet i forbindelse med prioriteringen af indsatsen. 2. Målgrupper i forsøget herunder inddragelse af svagt stillede ledige i forsøget 3. Fælles indsatsområder i forsøget a. Fælles visitation b. Fælles kontaktforløb c. Fælles aktiveringsindsats d. Fælles brug af andre aktører e. Fælles virksomhedskontakt 4. Organisering og teamstruktur tværgående samarbejde mellem de to systemer hvor der i organiseringen tages udgangspunkt i den enkelte lediges afstand til arbejdsmarkedet i stedet for forsørgelsesgrundlag. 5. Lokal opbakning til forsøget medarbejdernes, ledelsens og de lokale arbejdsmarkedspolitiske aktørers opbakning til forsøget 6. Kompetenceudvikling i forsøget afdækning af kompetenceudviklingsbehov og igangsættelse af kompetenceudviklingstiltag Under hver af de ovennævnt områder er der udarbejdet et antal succeskriterier. Lokale mål og resultatkrav: Der blev i forhandlingerne mellem ansøgerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen lagt vægt på, at forsøget selv formulerer mål og resultatkravene for indsatsen. Og at der var direkte systematisk sammenhæng til de vigtigste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i forsøgsområdet, forsøgets målgruppe og virksomhedernes behov. 46

49 Forsøgenes mål og resultatkrav variere derfor Denne strategi blev valgt, fordi det vil være vanskeligt fra centralt hold at opstille mål og resultatkrav, der i tilstrækkelig omfang afspejler de forskellige forsøg og de forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer på tværs af forsøgene. Det var endvidere vurderingen, at fastlæggelse af de beskæftigelsespolitiske mål og resultatkrav var helt afgørende for den lokale/regionale enighed om og opbakning til forsøget. Afrapportering Deloitte & Touche skal afrapportere til Arbejdsmarkedsstyrelsen fire gange i perioden 1. januar 2004 til 31. december Udgangspunktet for afrapporteringerne vil dels være de selvevalueringer projekterne gennemfører i projektperioden, dels de interviews og samtaler evaluator har med projekterne på baggrund af selvevalueringerne. Da man i BER har lagt meget vægt på, at der skal ske en evaluering og erfaringsopsamling i forhold til de igangsatte samarbejdsforsøg, vil BERs arbejdsgruppe løbende blive præsenteret for de samlede afrapporteringer fra evaluator. Efterfølgende vil afrapporteringerne blive drøftet i BER. Yderligere samarbejdsinitiativer Den store interesse for etablering af samarbejdsforsøg har resulteret i, at der er afsat yderligere 30 mio. kr. til etablering af forsøg med samarbejde mellem kommuner og AF på finansloven for Dele af de 30 mio. kr. vil blive anvendt til yderligere at understøtte og fremme den proces, der allerede er igangsat i kommunerne og AF omkring et tættere samarbejde. Således at der oprettes en række gode eksempler rundt om i landet, der kan fungere som dynamoer for en fortsat udvikling af samarbejdet. De ansøgninger der allerede foreligger har en høj kvalitet. Og der vil, med udgangspunkt i disse ansøgninger blive igangsat yderligere forsøg i 2004, der 47

50 lever op til ministerens krav i udmelding af 25. april Det forventes, at der i alt vil blive igangsat 12 forsøg for midler fra 2003 og Inddragelse af andre aktører Flere i arbejde betød en øget inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Flere temaer om andre aktører var på Landsarbejdsrådets/Beskæftigelsesrådets dagsorden i løbet af I foråret drøftede Landsarbejdsrådet strategi og status vedrørende inddragelse af andre aktører. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremlagde en strategi og præsenterede de første aktiviteter. Aftalen om "Flere i arbejde" indebærer, at andre aktører i langt højere grad skal inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen. Sigtet er at nyttiggøre andre aktørers viden om bestemte delarbejdsmarkeder og særlige grupper af ledige og derved sikre et kvalitetsløft i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte en række aktiviteter med henblik på at skabe volumen i indsatsen varetaget af andre aktører og derigennem understøtte indfrielsen af ovenstående målsætning. En af disse aktiviteter var at inddrage andre aktører gennem landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen. Første konkrete udbud var rettet mod ledige med en lang videregående uddannelse, men også mod enkelte grupper af ledige med en mellemlang videregående uddannelse. Ønsket var at fremme det tværregionale og landsdækkende perspektiv. At det landsdækkende udbud i 2003 blev for ledige med længerevarende eller mellemlange uddannelser, skulle ses i det lys, at ledigheden for akademikere var stærkt stigende, akademikerne ofte bosat omkring universitetsbyerne, mens arbejdsmarkedet er landsdækkende. 48

51 Landsarbejdsrådet var positive over for valget af ledige med længerevarende el. mellemlange uddannelser som målgruppe for det landsdækkende udbud. Strategien for inddragelse af andre aktører indbefattede desuden initiativet til at etablere en fælles platform for udbudsforretninger, standardskabeloner for udbud og vejledninger, en web-baseret løsning til udveksling af oplysninger mellem AF og anden aktør. I begyndelsen af sommeren var det landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen igen på dagsordenen. Det akademiske arbejdsmarked blev drøftet generelt set i forhold til styrelsens konkrete bud på en løsning med det landsdækkende udbud for akademikere. Styrelsen fremlagde et udbygget notat med beskrivelse af de målgrupper, som tænktes omfattet af udbuddet. Landsarbejdsrådet var tilfredse med metodefriheden og vægten på længerevarende forløb, som var to af hovedprincipperne i det landsdækkende udbud. Udbuddet blev beskrevet som fornuftigt, men det var vigtigt for parterne, at den regionale handlefrihed ikke blev sat over styr. I slutningen af året blev status på inddragelsen af andre aktører, herunder hvad der var lagt i udbud, præsenteret for og drøftet af det nye Beskæftigelsesråd. Status var baseret på en høring i de 14 AF-regioner og indeholdte oplysninger om, hvor mange og hvilke typer aktører, der indgik i beskæftigelsesindsatsen, hvilke udvælgelses- og tildelingskriterier regionerne havde anvendt samt hvilke kriterier der indgik i den resultatafhængige betaling. Der var en tydelig interesse for at få flere oplysninger om inddragelsen af andre aktører, herunder oplysninger om målgrupper og aktiviteter. AMS ville undersøge, hvilke oplysninger der var tilgængelige om målgrupper og aktiviteter. Samtidig ville styrelsen vende tilbage med oplysninger om de økonomiske aspekter. 49

52 Der var et klart ønske om en ekstern evaluering af indsatsen, og at Beskæftigelsesrådet bliver involveret i evalueringen. AMS kunne desuden fortælle, at den elektroniske udbudsvejledning som styrelsen havde briefet Beskæftigelsesrådet om i begyndelsen af året, nu var færdig og lå på Vejledningen var udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening, så også kommunerne kunne anvende redskabet. Derfor blev udbudsvejledningen i lighed placeret på som er den samlede platform for offentlig-privat samspil drevet i regi af Kommunernes Landsforening. Status og fremtiden Udbudsvejledningen er nu på vej til at blive indarbejdet på en elektronisk markedsplads for andre aktører. Markedspladsen forventes færdig sommeren I slutningen af 2003 blev der udviklet IT-faciliteter i Arbejdsmarkedsportalen, så både AF og anden aktør kunne udveksle informationer elektronisk. Faciliteterne implementeres i begyndelsen af 2004 i alle regioner og hos anden aktør. Styrelsen har nu taget initiativ til at tværgående og central evaluering af inddragelsen af andre aktører. Evalueringen bliver overvejende en procesevaluering og skal udarbejdes af PLS i løbet af Beskæftigelsesrådet inddrages undervejs i processen. Parallelt udarbejder Styrelsen fortsat løbende status i regionerne, for at samle op på tværgående temaer fælles for regionerne. Første status i 2004 har vægt på klagesager vedrørende anden aktør. Styrelsen er i gang med at udvikle et centralt opfølgningssystem, der bl.a. indeholder nøgletal for aktiviteter og økonomi ift. andre aktører. Derudover indeholder det også de to ovennævnte elementer vedr. procesevalueringer og løbende status for inddragelsen af andre aktører, herunder klagesager. 50

53 DEL 6 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

54 52

55 Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg/ Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Redegørelsen indeholder dels en redegørelse for opgaver i 2003 i Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg, dels i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalgets opgaver for Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg vedr. arbejdsløsheds-for-sikring (LAR-AU) fungerede indtil vedtagelsen af L 190 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Loven trådte i kraft den 1. juli Arbejdsudvalgets arbejdsopgaver har i 2003 været påvirket af lovgivningsarbejdet, herunder ændring af reglerne som følge af udmøntningen af 2. fase af "Flere i arbejde". Arbejdsudvalget har holdt 4 møder i Arbejdsudvalget har på sine møder løbende behandlet spørgsmål vedr. arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsudvalget har i forbindelse med FIA II mv., bl.a. behandlet følgende regeludkast: Beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, aktiveringsydelse, fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., rådighed, selvforskyldt ledighed, en a-kasses pligt til at vejlede mv., fleksibel efterløn, arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999), om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie. Arbejdsudvalget har behandlet skriftlige høringer om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til a-kasserne, standardvedtægt for 53