Folkehjælp. integration. Vejen til. et ansvar for alle. December 2006 nr. 78 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkehjælp. integration. Vejen til. et ansvar for alle. December 2006 nr. 78 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp"

Transkript

1 Folkehjælp December 2006 nr. 78 Udgives af integration Vejen til et ansvar for alle

2 Årsudsendelser /01/06 12:48 Side 1 Dansk KundeIndex kårer forsikringskundernes favorit Ta en ALKA og bliv en af Danmarks mest tilfredse forsikringskunder! ALKA er i december 2005 kåret som forsikringsselskabet med Danmarks mest tilfredse kunder - for 4.gang GOD KUNDEBETJENING gør det ikke alene. Derfor har vi nedsat prisen på vores nye familieforsikring. Vi skal jo ikke lave store overskud til vores ejere. ALKA ER ejet af fagbevægelsen og dermed også af 3F. Vi er her ikke for at tjene kassen, men for at tilbyde dig de bedst mulige forsikringer til lavest mulige priser. RING TIL OS mandag-torsdag 8-21, fredag og få et frisk, uforpligtende tilbud på dine forsikringer. 7 RING I DAG! ALKA forsikring Januar 2006

3 Indhold: 1 Vejen til bedre integration går igennem frivilligt socialt arbejde 2 Kendt politiker indtræder i ambassadørgruppen 4 Hjælp til hjemløse børn 6 Lidt om samarbejde et travlt år 14 Sudan et land med mange prøvelser 18 Gode muligheder for integration 24 Styrket indsats i 2007 inden for det sociale område 28 På vej mod 100 år 30 Opslagstavlen Folkehjælp udgives af:, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: Fax: Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. februar 2007 Udkommer marts/april 2007 Tryk: Gert Rasmussen, Brislingvej 4, 3450 Allerød ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Vejen til bedre integration går igennem frivilligt socialt arbejde Frivillige sociale tilbud er med til at øge integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund, og potentialet er endnu større. Tilbudene er mangfoldige, og via frivilligt socialt arbejde opnår børn, unge og voksne kompetencer og netværk. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, hvor Socialforskningsinstituttet har undersøgt forskelligheden i frivillige sociale tilbud blandt etniske minoriteter, for at afdække de integrationsmæssige indsatser, muligheder og perspektiver. Men der er også grund til selvransagelse blandt organisationer og foreninger i Danmark. Kun 3 ud af 10 organisationer/foreninger arbejder målrettet på at inkludere etniske monoriteter i deres organisations- eller foreningsarbejde, og det er naturligvis ikke et tilfredsstillende resultat. Også i må vi krumme tæerne, idet vi ikke selv i fornødent omfang har formået at få de etniske minoriteter inddraget i vores arbejde. Ej heller har vi selvstændigt med udgangspunkt i målgrupperne for vore kerneaktiviteter og tilbud arbejdet med disse. Lokalt er der sat mange frivillige sociale projekter i gang som eksempelvis et værested for særlige etniske minoriteter. Projekterne har betydelig succes med at involvere børn, unge og voksne af anden etnisk herkomst og forbedre deres muligheder for at opnå indflydelse på forhold, der vedrører deres hverdag og liv. Generelt fokuserer frivillige sociale tilbud til børn og unge på at opbygge deres sociale kompetencer, skolemæssige færdigheder og på at hjælpe dem med at manøvrere mellem forskellige kulturelle norm- og værdisæt. Fokus i tilbud til voksne er ofte at styrke dem i deres viden om rettigheder og muligheder i forhold til job, uddannelse og velfærdsydelser. Der er mange måder at være frivillig på. Undersøgelsen viser, at etniske minoriteter ofte ser deres sociale engagement i andre mennesker som udtryk for, at man hjælper hinanden og ikke, at man udfører frivilligt socialt arbejde. Blandt frivillige med anden etnisk herkomst er der et stort socialt engagement. Motivationen for, at etniske minoriteter involverer sig i frivilligt socialt arbejde er, at de gerne vil bidrage til at gøre overgangen til det danske samfund nemmere for andre flygtninge og indvandrere, konkluderer rapporten fra Socialforskningsinstituttet "MINORITETER, FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE OG IN- TEGRATION - AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG PERSPEKTI- VER". Væsentlige forudsætninger for, at frivillige sociale tilbud kan tiltrække og fastholde etniske minoriteter er, at tilbudene tager afsæt i konkrete behov og er tilrettelagt, så de passer til målgruppens livssituation. Ligeledes skal tilbudene tage højde for forhold som køn, familieliv, etnicitet og sprogfærdigheder, der kan udgøre barrierer for deltagelse og involvering i aktiviteter. Med andre ord skal vi møde de etniske minoriteter der, hvor vi finder dem, tage udgangspunkt i deres kultur og behov. Præcis som vi gør i forhold til de øvrige målgrupper og frivillige, der allerede er inkluderet i organisationen, det er bare med at komme i gang Folkehjælp nr. 78 december

4 Tekst og foto: Kendt politiker indtræder i ambassadørgruppen Tidligere udviklingsminister Helle Degn bliver ny ambassadør for. Hermed udvider igen organisationens ambassadørgruppe, idet Helle Degn bliver organisationens nye fortaler for organisationens arbejde i Danmark og internationalt. Helle Degn, som var Danmarks første udviklingsminister, har sagt ja til at være ny ambassadør for. Helle Degn udtaler: Jeg glæder sig til at give en hånd med i ASF-Dansk Folkehjælps nationale og internationale arbejde, som jeg har fulgt på afstand i gennem mange år. Ambassadørernes rolle i organisationen s sociale og internationale arbejde har netop fået en stor håndsrækning, idet en af Danmarks mest fremtrædende politikere har sagt ja til at være ny ambassadør for organisationen. Netop det sociale og internationale arbejde til fordel for udsatte grupper i Danmark og ude i verden blev den direkte årsag til, at Helle Degn takkede ja til at støtte op om organisationens arbejde på dette område. I er man særdeles tilfredse med, at den tidligere og første udviklingsminister i Danmark bliver organisationens nye ambassadør. Vi er i gang med en række nye initiativer, hvor især Helle Degns mange års erfaringer fra den politiske arena kommer os til stor gavn, ligesom hun med et stort internationalt netværk forventes at kunne bidrage positivt til organisationens internationale arbejde. har længe målrettet arbejdet med at udvide organisationens ambassadørgruppe, Ambassadørgruppen i : Skuespiller Kurt Ravn Tv-vært Jakob Kjeldberg Direktør Ernst Trillingsgaard Dirigent Frans Rasmussen Tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen Tidligere underdirektør Beredskabsstyrelsen Torben C. Nilsson Tidligere udviklingsminister Helle Degn således at vi får en stor homogen gruppe, som med hver deres netværk komplimenterer hinanden. I den forbindelse er det derfor også vigtigt for os, at ambassadørerne som organisationens vigtigste fortalere med deres forskellige baggrunde, når ud til så mange mennesker af det danske samfund som muligt. Med Helle Degn som ambassadør har vi taget et vigtigt skridt indenfor den politiske verden, idet Helle Degn igennem sit politiske virke er i besiddelse af et meget stort netværk. Stor glæde i Helle Degns tiltrædelse som ny ambassadør for organisationens arbejde er en stor gevinst for vores organisation, udtaler formand for, Ib Jensen. Organisationens nye strategi lægger op til en bedre sammenhæng mellem vores aktiviteter i Danmark og internationalt, bl.a. ved inklusion af grupper og foreninger af flygtninge og indvandrere i vores netværk, og netop Helle Degn personificerer en sådan kobling. Vi glæder os til at få 2

5 Fakta om Helle Degn inddraget hende i organisationens sociale indsatser og nyde godt af hendes mange erfaringer og netværk fra det internationale arbejde. Ambassadørgruppen i ASF-Dansk Folkehjælp er organisationens fortalere for vores arbejde, ligesom de med deres respektive netværk er organisationen behjælpelig med gennemførelsen af en række kerneaktiviteter. Vi er meget glade for og stolte af, at Helle Degn stiller sig til rådighed for vores organisation og arbejde, slutter Ib Jensen. Sammen med sit arbejde i Folketinget virkede Helle Degn som præsident for OSCE-PA, og hun nåede også at blive æresmedlem af Europarådet. Efter sin udtræden af Folketinget den 30. september 2000 blev Helle Degn kommissær for Østersørådet frem til 2003, hvor hun trak sig tilbage fra den politiske frontlinje. Endvidere er Helle Degn i dag bestyrelsesformand for R E D, som er et rehabiliteringscenter for unge kvinder af anden etnisk herkomst, der flygter fra æresdrab og tvangsægteskaber. Født den 20. oktober 1946 i København Lærereksamen i 1971 fra Blågårds Statsseminarium og herefter lærer i folkeskolen. Medlem af Tårnby Kommunalbestyrelse Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og fra Helle Degn har været medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketingets Finansudvalg, Udenrigsudvalget og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokratiet , og bistandspolitisk ordfører fra Medlem af Danmarks Delegation ved FNs kvindekonferencer i 1975, 1980, 1985, 1995 og Medlem af bestyrelsen for Interparlamentarisk Union fra Medlem af Danske Kvinders Nationalråds styrelse Formand for Dansk-Tanzaniansk Venskabsforening og i samme periode medlem af FN-Forbundets styrelse. Formand for Ligestillingsrådet Medlem af Regeringens Børnekommision Medlem af Socialdemokratiets organisatoriske udenrigsudvalg, ligestillings-, uddannelses- og forskningspolitiske udvalg. Minister for udviklingsbistand i perioden januar 1993-september Wien. Deltog som udviklingsminister i FN's Konference om Menneskerettigheder September: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk ordfører for Socialdemokratiet. Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Vicepræsident for OSCE og formand for den danske OSCE-delegation (Tidl. CSCE). Vicepræsident for Socialist International Women. Medlem af Europarådet og vicepræsident for dets økonomiske udvalg. Medlem af Folketingets Finansudvalg Rådgiver for FN's Generalsekretær Boutros Boutros-Ghali vedr. Det Sociale Topmøde i København Medlem af Rockefeller Foundation`s tænke-tank vedr. Befolkningspolitik Udnævnt til "Woman of the Year " af American Bibliografic Institute August: Formand for Netværket P.D. Burma Januar: Valgt til formand for Udvalget for Økonomi og Udvikling i Europarådets parlamentariske forsamling i Strassbourg Juli: Valgt til Præsident for OSCE PA Oktober: Første danske kvinde 25 år i Folketinget Januar: Genvalgt til formand for Udvalget for Økonomi og Udvikling i Europarådets parlamentariske forsamling i Strassbourg Juli: Genvalgt som Præsident for OSCE PA November: Fratræder som vice-præsident for Socialist Internationale - Women efter 6 år på posten Juli: Fratræder som Præsident for OSCE PA efter 2 år på posten September: Forlader Folketinget efter næsten 27 år Oktober: Tiltræder som Kommissær for Østersørådet for Demokratisk Udvikling Januar: Fratræder som Kommissær for Østersørådet for Demokratisk Udvikling Juni: Bestyrelsesmedlem for Rehabiliterings centret for etniske kvinder i Danmark. RED Maj: Præsidiemedlem af International Club of Copenhagen. ICC Oktober: Formand for bestyrelsen for RED Medl. af tænketank vedr. Socialøkonomi 2006 Udnævnt som ambassadør for

6 Tekst: journalist Allan Høyer, Malerforbundet i Danmark Foto: Mikael Hjuler Hjælp til hjemløse børn Malernes kongres støttede gadebørn i Kaliningrad med kr. Det var penge, der faldt på et knas tørt sted, da kongressens delegerede bevilgede kr. til de hjemløse børn på børnehjemmet Most i Kaliningrad. Vi føler jo nok, at vi har svigtet børnene lidt, og ikke har kunnet gøre noget for børnene de sidste par år. Når et lands bruttonationalprodukt når et vist niveau, smækker den danske stat kassen i, uanset at 85 procent af befolkningen stadig lever i fattigdom - mens måske femten procent af befolkningen boltrer sig i ekstrem rigdom, siger forbundsformand Ib Jensen, der fik overrakt checken med børnenes penge. Men nu får ASF mulighed for at få sendt en transport af sted til børnene - med tøj, skolemateriel som vi skal have samlet ind, måske en generator og reservedele til landbrugsmaskiner. Vi sender ikke bare pengene derover, men sikrer os, at børnene får det maksimale udbytte ud af gaven, siger Ib. Most I en gammel militærkaserne i Most 40 km udenfor Kaliningrad etablerede ASF i slutningen af 90 erne et børnehjem til de hjemløse gadebørn, der flakkede rundt i Kaliningrads gader. 100 børn, forældreløse drenge og piger mellem syv og sytten år, der levede som misbrugere og prostituerede i Kaliningrads gader blev hentet ud i den gamle militærforlægning, hvor ASF så begyndte at sætte lidt skik på dem. I begyndelsen stak børnene af fra Most, men efterhånden lykkedes det at fastholde dem, og efter ti år er børnehjemmet så populært, at børnene selv søger ud til Most for at få hjælp, fortæller Ib Jensen. Børnehjemmet lå omgivet af 36 hektar militært øvelsesterræn, der blev tilkøbt og som på tre år blev forvandlet til marker og køkkenhaver, hvor børnene siden har dyrket korn og grøntsager og passet køer, grise, høns og gæs, så børnehjemmet for længst er blevet selvforsynende. Siden har børnehjemmet fået beplantet en 2,6 hektar frugthave. I dag er landbrugsproduktionen på Most så stor, at børnehjemmet kan forære fødevarer væk til andre institutioner, der har det værre, og noget kan de sælge og andet kan de bytte væk. Men primært hjælper børnene fra Most andre institutioner med deres overskudsproduktion, fortæller Ib Jensen. Når børnene bliver 18 forsøger pædagogerne på Most så i øvrigt at skaffe børnene en håndværkeruddannelse i modsætning til traditionen på mange russiske børneinstitutioner, der bare lukker børnene ud, så de kan klare sig selv, når de fylder 18 år. Alle bør lære førstehjælp Alle arbejdsulykker skal naturligvis afskaffes. Men vi har stadig arbejdsulykker om året og en 17 procents stigning i dødsulykkerne. Så indtil arbejdsulykkerne er afskaffet, er det livsvigtigt, at der er mennesker, der kan give førstehjælp på hver eneste arbejdsplads, siger forbundsfor- 4

7 mand Ib Jensen fra ASF-Dansk Folkehjælp. Griber ingen ind og går i gang med genoplivning i løbet af få minutter, når en kollega falder om med hjertestop, kan det være for sent. Og det er kun sjældent, at ambulancen når frem indenfor den tidshorisont. Derfor er det så vigtigt, at nogle kan førstehjælp og yde en kvalificeret indsats, indtil de professionelle Falck-redere når frem, siger Ib Jensen, der forsøger at få gennemført, hvad stifteren af ASF, malersvend Frederik M. Nielsen Fakta om Det var malersvend Frederik M. Nielsen, der tog initiativ til at stifte Arbejdernes Samaritter Forening, efter han i 1907 magtesløst havde været vidne til en arbejdsulykke i Cirkusbygningen i København, hvor han hjælpeløs måtte konstatere, at hverken han selv eller andre var i stand til effektivt at hjælpe de tilskadekomne arbejdskolleger. 99 år senere arbejder herhjemme fortsat med at udbrede kendskabet til førstehjælp og er tillige bl.a. engageret i at støtte udsatte enlige forsørgere. Internationalt samarbejder med Dansk Flygtningehjælp om at opføre skoler i Afghanistan og sikre drikkevandsforsyning. I Sydafrika hjælper børn, hvis forældre er døde af aids. Og i øjeblikket har deres internationale koordinator i Sudan for at undersøge, hvordan kan yde lidt hjælp til en nødlidende nation. allerede havde indset for små 100 år siden. Man taler så meget om arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed. Men man har aldrig nogen sinde forlangt, at der skal være en samarit på hver arbejdsplads, siger Ib Jensen, der arbejder for at få præget lovgivningen, så førstehjælp, der nu er indført i kørekortsundervisningen også bliver et kvalifikationskrav på arbejdspladserne. Ansvar for alle På kongressen fik alle delegerede og gæster udleveret den lille folder: Ansvar for alle - bliv frivillig hos ASF- Dansk Folkehjælp suppleret med en lille konkurrence med tre spørgsmål. Nu glæder det mig jo, når de delegerede kan besvare spørgsmålene Men kan de ikke, skal de jo gerne blive inspireret til at erhverve sig et førstehjælpskursus. Enten ved at melde sig ind i ASF. Så er kurset gratis. Eller ved at bestille et kursus til sin arbejdsplads. En grundmodel koster cirka kr. for 16 personer. Førstehjælpskurser skal i øvrigt genopfriskes hvert tredje år. 5

8 Lidt om samarbejde På organisationens årsmøde den september fik s organisationsbestyrelse 2 nye medlemmer. Det ene nye medlem, Preben Pedersen, præsenterer her sine tanker omkring samarbejde i Som nyvalgt medlem af bestyrelsen i må det vel være passende at præsentere mig selv: Mit navn er Preben Pedersen, og jeg bor i St. Andst i Vejen Kommune. Jeg er ikke rigtig ung og heller ikke rigtig gammel - jeg er 56 år. Jeg er gift med Christa, og vi har sammen 3 børn, som nu alle er voksne. Det er i mit familieliv, jeg har erhvervet mine vigtigste kompetencer. Jeg har været på arbejdsmarkedet i mere end 41 år, deraf samlet 34 år i min nuværende arbejdsplads, en mellemstor international virksomhed i maskinindustrien. Her er jeg medarbejdervalgt medlem af aktieselskabsbestyrelsen. I min fritid har idræt haft en stor plads i mit hjerte: som aktiv, som træner og som bestyrelsesmedlem. Jeg har været aktiv i den kommunale ungdomsskole som underviser og som klubmedarbejder. Jeg har i en årrække været medlem af bestyrelsen for vores lokale efterskole, St. Andst Efterskole, og har ligeledes været medlem af bestyrelsen i mine børns skole. Jeg er nu en del af i Vejen og nyvalgt til organisationsbestyrelsen på årsmødet i september i Jørlunde. Jeg har valgt at fortælle om de aktiviteter, jeg har været og er en del af, fordi det naturligvis er erfaringer herfra, jeg håber at kunne bruge i mit virke i. Mine forventninger til det kommende arbejde i bestyrelsen er, at vi tilsammen udgør en komplementær gruppe - en gruppe, der supplerer hinanden - og at vi dermed er i stand til at klare udfordringer, både kendte og kommende. Min indfaldsvinkel til arbejdet bygger ikke på historien, da jeg jo ikke har været med i så mange år - ikke sådan, at jeg ikke synes, at det er vigtigt, for det er måske det vigtigste, når det kommer til stykket. Jeg vil forsøge mig med et lille eksperiment, nemlig at betragte ASF- Dansk Folkehjælp som et fodboldhold, lidt haltende i superligaen, måske i toppen af 1. division. For mig er der ingen tvivl om, at holdet har formatet til en solid placering i superligaen: Vi har kompetente spillere på alle pladser! For at underbygge det, vil jeg fortælle om egne oplevelser på holdet de sidste par år: Jeg oplever kompetente førstehjælpsinstruktører i Vejen, kompetente vagtsamaritinstruktører på Sønderballe-kurset, kompetente vagtsamaritter ved landsstævnet i Haderslev, kompetente vagtsamaritter ved DM i cykelløb i Vejen, kompetente hjælpere ved ældreudflugter i Vejen og senest en kom- 6

9 petent gennemført efterårslejr for enlige forsørgere med børn i Karrebæksminde. Fælles for de nævnte aktiviteter er, at der har været repræsentanter fra mange afdelinger involveret. Jeg vil derfor tillade mig ud fra disse erfaringer at sige, at vi i vores fælles hold er i stand til at spille alle pladser, og at vi i mange situationer også kan spille sammen, hvilket er en forudsætning for at klare sig blandt de bedste i ligaen. For at sikre, at vores hold forbliver i den bedste række, er der efter min mening nogle forudsætninger, der skal fastholdes i fremtiden. Vi skal forholde os til, at det er en meget uforudsigelig liga, vi spiller i, og at vilkårene er under konstant forandring. En vis hr. Darwin har engang sagt, at det ikke er de stærkeste Fortsættes side 8 7

10 Fortsat fra side 7 eller klogeste, men de mest forandringsparate, der overlever. Det mener jeg, at vi bør forholde os til på vores hold. Jeg har valgt 3 områder ud, som jeg mener, vi skal arbejde for. Det er helt sikkert ikke de eneste og heller ikke nødvendigvis de vigtigste: 1 Vi skal sikre de bedste relationer til vores hovedsponsor, fagbevægelsen, der via deres kollektive medlemskab er med til at sikre det økonomiske grundlag for holdet. 2 Vi skal sikre, at der er en stadig tilgang af spillere, medlemmer, der kan spille de forskellige pladser, hvilket er nødvendigt for at holdet kan matche opgaverne. 3 Vi skal sikre, at vi har et godt forholdt til tilskuerne, der jo gerne skal føle, at vi gør en forskel. Fælles for de 3 områder er, at det drejer sig om at skabe positive relationer, og at nøgleordet er konstruktiv kommunikation. Jeg tror ikke, at der er ret mange sponsorer og tilskuere, der ønsker at se deres favorithold småskændes, og det er ikke særlig godt for holdet, at vi går og skælder hinanden ud, for hvem har egentlig lyst til udskæld, når man føler, at man har knoklet for en sag. Det er vigtigt, at vi alle arbejder på at skabe trivsel på holdet - det er vores vej til fortsat succes. Succes kræver initiativ. Der er mange forskellige bud på, hvilke initiativer, der bringer succes. Her er blot nogle: Fjern fokus fra det, du frygter. Lad være med at bekymre dig om, at der måske kommer en og tager bolden fra dig, se op og spil bolden. Forvent succes. Når du spiller bolden, er der en risiko for, at den ikke helt rammer målet - det er ikke nogen katastrofe, et kiks er ikke altid afgørende for kampens resultat. Det er i orden at være usikker. Som hold kan vi ikke satse på 0-0 altid. Vi må satse også i svære situationer, og her kan det være nødvendigt at bevæge sig på usikker grund. Ofte er det her, kampene vindes. Meld dig frivilligt til at tage ansvar. Når man er holdspiller, er det vigtigt, at man tilbyder sig også i svære situationer. Et eksempel kan være, at en holdkammerat har bolden og ikke rigtig kan slippe af med den, fordi han presses hårdt af en modstander. Her er det vigtig at man gør sig spillebar. Sig nej, når det er nødvendigt. Der kan opstå situationer, hvor ikke alle individuelle hensyn kan tilgodeses i holdkampen. Det kan være en situation, hvor spilleren ikke er i stand til at spille den tildelte plads, eller spilleren ønsker at spille i rød trøje mens resten af holdet spiller i grønt. Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at træneren eller de øvrige spillere siger nej. Bevar roen, når der opstår uoverensstemmelser. I kampens hede er der god grobund for uoverensstemmelser. Det er ofte en stresset situation holdet befinder sig i, når der spilles. Her er det vigtigt, at vi ikke begynder at råbe ad hinanden, hverken fra træneren eller fra spillerne indbyrdes. Det vil omgående indikere svaghed. I et sådant tilfælde er det vigtigt, at vi søger en situation, hvor begge parter vinder, en såkaldte vindvind-situation. Følg op. Det er jo sådan, at hverken træneren eller direktøren har mulighed for at spille kampen alene. De spiller kampen i samarbejde med det hold, de har til rådighed. De har trænet spillerne, så de er i stand til at de spille de pladser, der er behov for i de enkelte kampe. Hver enkelt spiller kommer med hver deres spidskompetencer, og her er det vigtigt, at der følges op på, om anstrengelserne nu også medfører den forventede succes. Hvis ikke, ja så er det nødvendigt at korrigere kursen, så vi kan fortsætte på vinderkurs. Jeg har i mit lille indlæg forsøgt at komme med et bud på, hvad der måske kan være befordrende for vores fælles hold:. Vi kan og skal - gennem kommunikation - skabe positive samarbejdsrelationer. Med venlig hilsen, Preben Pedersen 8

11 Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro Hjørring Tlf: Fax: Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på - en stærk partner

12 Tekst: Ib Jensen, Foto: 2006 et travlt år Endnu et travlt år i går på hæld - et år, der på flere områder såvel centralt som lokalt har været med til at markere organisationen på fornem vis på såvel de kendte områder som på nye områder: Fokus på førstehjælp Ikke mindst inden for førstehjælpsområdet har der i årets løb været stor fokus og bevågenhed. Her tænkes specielt på den nye lovgivning med obligatorisk førstehjælpskursus i tilknytning til førstegangserhvervelse af kørekort, hvor det efter flere års arbejde endelig er lykkedes at få lovgivet omkring førstehjælp, og hvor vi som organisation har været en endog meget aktiv deltager i dette. Mærkedagsindsamlingen Denne er jo som bekendt et emne, som vi har vendt på utallige møder igennem årene. Organisationsbestyrelsen har ligeledes på flere bestyrelsesmøder drøftet dette, og med udgangspunkt heri besluttet at prøve at målrette indsamlingen til et bestemt formål. På baggrund af dette blev der indgået aftale med to afdelinger Grindsted/Ølgod og Herning/Vildbjerg som et pilotprojekt at målrette indsamlingen til julehjælp i de to afdelingers område. Med hjælp fra organisationens hovedkontor gik man i de to afdelinger i gang med at hverve indsamlere, udsende pressemeddelelser samt rette direkte henvendelse til virksomheder. Tilbagemeldingen fra de to afdelinger har været meget positiv, og begge afdelinger har meldt tilbage, at med en lidt længere planlægning er de ikke i tvivl om, at resultatet kunne blive endnu bedre, Grindsted/Ølgod afdeling indsamlede kr og Herning/ Vildbjerg afdeling kr Med udgangspunkt i disse resultater er der ingen tvivl om at afviklingen af Mærkedagen i 2007 vil blive forsøgt ændret. Ungdomsholdet Ungdomsholdet er et godt og nødvendigt aktiv, som er blevet indført i organisationen. Ingen er vel i tvivl om, at det er piskende nødvendigt at få flere unge mennesker i organisationen. Ungdomsholdet er kommet godt i gang og har efterhånden afviklet mange weekendophold med fokus på førstehjælp med ret pænt deltagerantal. Hvad der ikke mindst har været vigtigt er, at der har været nye deltagere med flere gange. Arrangementerne har indtil nu udelukkende drejet sig om førstehjælp, som Ungdomsholdet har udvist en 10

13 endog stor interesse i, men der er ingen tvivl om, at skal vi - og det skal vi - holde fast i ungdommen og tiltrække endnu flere, skal der tilbydes flere og andre tilbud, f.eks. indenfor det sociale og internationale område vil der være muligheder for at tiltrække unge mennesker til. Men der er ingen tvivl om, at aktiviteterne skal foregå i henhold til de unges ønsker og på de unges præmisser. Ambassadørgruppen Ambassadørgruppen er et forholdsvis nyt initiativ, vi har fået indført i organisationen. Den har en enorm stor betydning for vores arbejde, ikke mindst set i lyset af det store behov, der er for at få tilført fortalere i organisationen. Trods den korte periode, vi har haft ambassadørgruppen, har den allerede i flere tilfælde vist sin store værdi. Vi syntes selv, at bredden i gruppen er ved at være god, men vi vil forsøge at få den gjort så bred som mulig og der er et par spændende emner på vej. Men der er ingen tvivl om, at der især har manglet kvindeligt islæt i gruppen. Personalet Der skal ikke herske nogen tvivl om, at med den store aktivitetsstigning og de nye tiltag, der er og har været, lægges der et stort pres på personalet, som i forvejen er meget presset. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes i løbet af året at få tilført mere personale, hvilket også er meddelt i organisationens nyhedsbreve. Der skal ej heller ikke herske nogen tvivl om, at der med den store arbejdsbyrde, der er på kontoret, er der behov for en styrket administration. Det største problem her er nok ikke overraskende økonomien, som hele tiden skal være på plads, inden der kan ansættes mere personale. Plejehjemmet Arbejdersamariten Plejehjemmet Arbejdersamariten, som åbnede den 26. maj 1967, altså for næsten 40 år siden, står nu over for sin lukning. Københavns Kommune har med virkning fra udgangen af april måned opsagt driftsoverenskomsten med plejehjemmet, hvorfor det lukker. Begrundelsen for lukningen er, at boligerne er for dårlige og utilsvarene og derfor ikke lever op til standarden i dag. Der har været ført mange forhandlinger med Københavns Kommune med henblik på ombygning og modernisering af plejehjemmet, men uden resultat. Det har ikke vist sig muligt at udvide og udbygge plejehjemmet, og hvis de eksisterende boliger skulle ombygges til nuværende standarter, ville de nuværende 60 boliger blive reduceret til 27 boliger, og dette har man fra Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune ikke ment er rentabel. Det er en epoke, der slutter i ASF- Dansk Folkehjælps historie, og det er selvfølgelig meget trist, men skal man se positivt på det, og det mener jeg, man skal: Vi kan se tilbage på næsten 40 år, hvor or- Fortsættes side 12 11

14 Fortsat fra side 11 ganisationen med stor succes og anerkendelse har drevet plejehjem - ikke mindst til stor glæde og gavn for de mange beboere og deres pårørende. Vi er en stor tak skyldig til de i vores organisation, der kæmpede for opførelsen af plejehjemmet. Socialt arbejde Inden for det frivillige sociale arbejde er der sket en voldsom stigning i de tilbud, organisationen har givet i det forløbne år. Ikke mindst i kraft af tilskuddet fra Arbejdsmarkedets Feriefond har det været muligt i tæt samarbejde med organisationens lokalafdelinger at tilbyde ferieophold for enlige forsørgere og deres børn samt et øget antal ferieophold for socialt udsatte børn. I samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn har der været arrangeret 3 ferielejre for enlige Grønlandske forsørgere og deres børn. Alle disse lejre har alle været gennemført med stor succes til stor glæde for deltagerne Vi må jo desværre sige, at inden for disse grupper oplever vi ikke et faldende behov, men desværre et endog stærkt stigende behov, og det udløser automatisk spørgsmålet: Hvor er velfærdssamfundet for dem? Jubilæum Mens året som sagt går på hæld, kan vi se frem til et nyt og ikke mindst endnu mere spændende år, nemlig s 100 års jubilæum. År 2007 vil uden sammenligning blive et utroligt spændende år for, hvor der fra organisationens bestyrelse er lagt op til, at organisationens 100 års jubilæum på flere områder og gennem hele året markeres. Der vil blive lagt op til mange tiltag og aktiviteter, såvel centralt som ude i lokalafdelinger og regioner. For at det skal lykkes at få markeret jubilæet så godt som muligt, er det af stor betydningen, at vi alle bakker op om alle de aktiviteter, der skal foregå i jubilæumsåret, for kun ved sammenhold og fælles opbakning og deltagelse vil det lykkes at få markeret jubilæumsåret, hvis aktiviteter er til gavn og glæde for de mennesker, vi i dagligdagen hjælper med vores frivillige arbejde. Med tak for den store indsats, der på flere områder er ydet i 2006, ønskes alle medlemmer, ambassadører, kollektive medlemmer, personale samt samarbejdspartnere en glædelig jul samt et lykkebringende nytår med tak for indsatsen og samarbejdet - og på gensyn i jubilæumsåret 2007 med alt det, der følger med. 12

15

16 Tekst: Allan Mygind Vokstrup, international afdeling, Foto: Thomas Thomsen Sudan et land med mange prøvelser Som bekendt vedtog det netop overståede årsmøde i ASF-Dansk Folkehjælp en ny strategi for organisationens arbejde. I strategien beskrives intentionerne om, at vi i det internationale arbejde gradvis ændrer vores geografiske fokus fra Rusland, Øst- og Central Europa til lande omkring Afrikas Horn, Østafrika og det sydlige Afrika, som i tillæg til natur- og menneskeskabte katastrofer ofte hærges af krige og civile konflikter. Som første led i omsætningen af strategien til hand- ling foretog i oktober en rejse til Sydsudan og det nordlige Uganda for at undersøge muligheder for indsatser og etablering af partnerskaber samt introducere til de lokale myndigheder og internationale organisationer. Lidt historie I januar 2005 indgik den islamiske regering i Khartoum en historisk fredsaftale med oprørsbevægelsen og guerilla-hæren SPLM/A. Ikke nok med at Sydsudan fik politisk autonomi i en 6-årig periode, hvorefter den sydsudanesiske befolkning i 2011 ved folkeafstemning skal afgøre, om man vil løsrive sig eller forblive en del af et samlet Sudan, så dannede man også en regering for national enhed, hvor Sydsudans præsident indtager posten som vicepræsident. Forud for denne historiske, men på mange måder komplicerede og spinkle fred lå årtiers borger- 14

17 krig siden 1956, hvor Sudan fik sin selvstændighed fra det britiske imperium. Den første borgerkrig sluttede i 1972, men allerede i 1983 brød en ny borgerkrig ud, som skulle vare 22 år. Modbydelige krigshandlinger, krigsforbrydelser med brugen af børnesoldater forstærket af hungerkatastrofer på grund af tørke og andre naturkatastrofer kostede mere end 2 millioner døde og sendte mere end 4 millioner mennesker på flugt indenfor Sudan eller til nabolandene. Store udfordringer De store opgaver med at udvikle samfundssektorerne (sundhed, uddannelse, fødevaresikkerhed, infrastruktur m.v.) til blot et basalt niveau, at skabe fred og fordragelighed mellem hjemvendte flygtninge, der oftest har haft bedre udviklingsmuligheder i eksil, og de, der blev tilbage og kæmpede, at genetablere ejendomsforhold til jord og boliger, at reducere etniske konflikter mellem Sydsudans befolkning er næsten uoverstigelige og kræver ikke blot en langsigtet solidaritet fra det internationale samfund, men også en målrettet strategi, der respekterer de sydsudanesiske ønsker og baner vejen for politisk og økonomisk selvbestemmelse. Ressourcer På sydsudanesisk territorium findes der mange og til dels uudnyttede oliefelter, der gør landet potentielt rigt. Disse forekomster er imidlertid en trussel for varig fred og har allerede skabt konflikter i den nationale enhedsregering bestående af det islamiske nord og det kristne/animistiske syd. En selvstændig sydsudanesisk stat med Juba som hovedstad er ikke i Khartoum regeringens interesse, da man vil miste væsentlige indtægtskilder og internationale politiske alliance- og manøvremuligheder. Man må derfor forudse, at den vil bruge alle midler for at spænde ben for folkeafstemningen i Olieindtægterne spiller allerede en væsentlig rolle i Sydsudans udvik- Fortsættes side 16 15

18 Fortsat fra side 15 ling hen imod en selvstændig stat. Olien mindsker den sydsudanesiske regerings økonomiske og dermed også politiske afhængighed af de magtfulde internationale aktører, som traditionelt sætter dagsordenen. Olien gør det muligt for regeringen at doble op: For hver krone, donorsamfundet betaler til programmer og udviklingsinitiativer, betaler sydsudaneserne selv 2 kroner. Problemer og muligheder I Sydsudan er der mangel på alt bortset fra mennesker. Knap 43 procent af befolkningen er under 15 år og er født og opvokset under eller deltaget i krig og undertrykkelse. Det store flertal af disse unge mennesker har aldrig gået i skole og mangler helt basale kundskaber, og mange mangler også sociale kompetencer på grund af. trauma m.m. Derfor har ASF- Dansk Folkehjælp valgt Sydsudan som et vigtigt fokusområde for vores internationale humanitære assistance. s søsterorganisation Norsk Folkehjelp har været i Sydsudan under hele den sidste borgerkrig. Man valgte tidligt side og solidariserede sig med SPLM/A og fortsatte sine nødhjælpsaktiviteter i de perioder, da alle andre organisationer måtte trække sig ud på grund af manglende sikkerhed for personale mm. Norsk Folkehjelp spiller derfor en meget aktiv og betydningsfuld rolle i genopbygnings- og udviklingsarbejdet i Sydsudan. Besøgsrejsen Rejsen gik derfor ud på at identificere samarbejdsmuligheder med Norsk Folkehjelp i Sydsudan og tilbyde aktiviteter, der forstærker, udbygger og komplimenterer deres strategier og aktiviteter. Norsk Folkehjelps position i Sydsudan og tætte relationer til den sydsudanesiske regering gjorde det muligt at få etableret vigtige møder, så vi kunne få præsenteret ASF- Dansk Folkehjælp og vores grundlag samt diskutere vores planer med politikere og embedsmænd samt donorkorpset. Vores planer om at udvikle teknisk træning som skitseres i Strategi- og handlingsplanen, der blev vedtaget på årsmødet, blev meget vel modtaget og lovet opbakning fra alle sider. Når der er mangel på alt, er der også mangel på mennesker med tekniske færdigheder ikke blot til byggeri, men også til at kunne udføre reparationer af vandpumper, generatorer m.v. Desuden vil vores initiativer også støtte en forbedring af sikkerhedsniveauet, idet en af vores væsentligste fokusgrupper er soldater, der skal afvæbnes, demobiliseres og rehabiliteres. Disse unge mennesker udgør en latent fare, og på nuværende tidspunkt er den såkaldte DDR-strategi for Sydsudan (Disarmament, Demobilization and Rehabilitation) mere en hensigtserklæring end en udviklet strategi. I vil vi meget gerne være med til at udvikle hensigter til aktiviteter. I øjeblikket analyserer vi i samarbejde med Norsk Folkehjelp, hvordan deres aktivitets- og træningscenter i byen Yei kan danne baggrund for vores fælles indsatser. Til støtte for vores fremtidige arbejde med teknisk træning i Sydsudan, Uganda og forhåbentlig også i Afghanistan er vi i international afdeling ved at etablere en baggrundsgruppe eller et netværk for teknisk træning. Dette netværk er åbent for alle, der kunne have en faglig, pædagogisk eller anden interesse i at medvirke i udviklingen af vores koncepter indenfor teknisk træning. Den første konference/ workshop er planlagt til begyndelsen af næste år, så hvis man er interesseret i at deltage eller høre mere, skal man blot kontakte ASF- Dansk Folkehjælps internationale afdeling. 16

19 Midt- og Vestsjælland afdeling Tlf Frederiksværk - hundested afdeling Tlf Feriekolonien Gryden Randers afdeling holstebro afdeling Tlf Hjørring afdeling Tlf århus afdeling Tlf Grindsted Billund ølgod afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Haderslev afdeling Tlf Vamdrup afdeling Tlf Herning afdeling Tlf Brønderslev afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf Vesthimmerlands afdeling Tlf Vejen afdeling Tlf Region Midtjylland Tlf Mobil Fredericia afdeling Tlf Odense afdeling Tlf

20 Tekst: Foto: Polfoto Gode muligheder for integration En målrettet indsats kan skabe gode resultater for integration Hovedkonklusionen fra en rapport udsendt fra Socialforskningsinstituttet konkluderer, at der i enkelte foreninger foregår en stor integrationsindsats i frivilligt socialt regi - både som følge af en målrettet bestræbelse på at inddrage etniske minoriteter som brugere og som frivillige, og som følge af, at de aktiviteter, som eksempelvis foreninger tilbyder uden at aktiviteterne er udtryk for en tilsigtet integrationsindsats også interesserer etniske minoriteter og dermed medvirker til, at de engagerer sig i aktiviteterne. Ligeledes konkluderes det, at der er mange muligheder, for at frivilligt socialt arbejde kan spille en endnu større rolle i forbindelse med etniske minoriteters integration. Etniske minoriteter er underrepræsenterede som frivillige og som medlemmer af frivillige foreninger. Det er dog ikke ensbetydende med, at frivilligt socialt arbejde er ukendt blandt etniske minoriteter. Der er ikke noget i undersøgelsen, der indikerer, at etniske minoriteter har et mindre socialt engagement end etniske danskere i forhold til at involvere sig i frivilligt socialt arbejde. De, der er frivillige, er meget aktive i forhold til uddannelse og arbejde, og de er ofte involverede på mange områder, eksempelvis i skolebestyrelser og afdelingsbestyrelser. Deres engagement i det frivillige sociale arbejde er udtryk for et generelt stort engagement i det samfund, de lever i, og i de mennesker, de omgås. På forskellig vis kan frivilligt socialt arbejde potentielt varetage en større integrationsmæssig opgave, end hvad der er tilfældet nu. Det kræver dog, at flere frivillige sociale foreninger retter opmærksomheden mod at rekruttere medlemmer blandt etniske minoriteter og igangsætter aktiviteter, der erfaringsmæssigt tiltrækker og involverer etniske børn, unge og voksne. Det kræver ligeledes, at etniske minoriteter får et større kendskab til frivilligt socialt arbejde, og at aktiviteterne tilrettelægges, således at de barrierer, der kan være i forhold til køn og familie, undgås. Som organisation har vi i ASF- Dansk Folkehjælp besluttet, at der skal en helt anderledes og mere målrettede indsats til at få etniske minoriteter inkluderet i vores organisation som frivillige og mere attraktivt som medlemmer. Men de kommer ikke af sig selv. Der skal udvikles en række målrettede tilbud til målgruppen, og endnu vigtigere: Vi skal blive bedre til at opsøge dem, således at de etniske minoriteter bliver bevidste om, at der er 18

21 brug for deres indsats. Men endnu vigtigere: Vi skal i højere grad forklare, hvordan man har mulighed for at blive inddraget, og hvordan vi gennemfører vores arbejde. Der er derfor behov for at have både kønsopdelte tilbud og tilbud til både drenge og piger samt mænd og kvinder. Endelig kræver det, at de eksisterende aktiviteter, navnlig dem, hvor brugerne hovedsageligt er etniske, er opmærksomme på at åbne sig udadtil, f.eks. ved at åbne aktiviteterne for andre danskere og andre med anden etnisk baggrund, og herigennem skabe kulturmøder med danskere. Det kan også dreje sig om at bruge aktiviteterne til at videregive information om det danske samfund. Også her fremkommer der en række konklusioner i rapporten, som understøtter de elementer, har vægtet i en ny handlingsplan for organisationens frivillige sociale arbejde. De frivillige foreningers integrationsindsats Tre ud af ti frivillige foreninger har etniske medlemmer. De udgør dog antalsmæssigt kun under 10 procent af det samlede medlemstal for alle foreninger og organisationer indenfor området. Endvidere arbejder 5 procent af de frivillige foreninger for flygtninge og indvandrere. Det peger på, at forekomsten af etniske medlemmer i foreninger ikke er et resultat af en særlig forenings bestræbelse på at rekruttere medlemmer blandt etniske minoriteter. Derimod peger det på, at foreningerne i kraft af deres aktiviteter, mål og værdier tiltrækker etniske medlemmer. Således fungerer foreningerne som integrationsarenaer uden at have det som et tilsigtet mål. Jo større foreningerne er, og når de har en tilknytning til boligkvarterer og større byer, desto større er sandsynligheden for, at de har etniske medlemmer, set i forhold til de øvrige foreninger. Ligeledes har foreninger, der ser det som deres opgave at bidrage til løsningen af sociale problemer i samfundet og som har et værdigrundlag baseret på solidaritet, større tilbøjelighed til at have etniske medlemmer end andre foreninger. Endvidere er der en tendens til, at foreninger, der arbejder for flygtninge og indvandrere, også beskæftiger sig med det sociale område, politik og målrettet med filantropi og økonomisk støtte. Aktiviteter i foreningerne Generelt er der i frivilligt socialt arbejde stor opmærksomhed på aktiviteter til børn og unge, både i form af faste aktiviteter på hverdage og i form af enkeltstående aktiviteter i løbet af året. Der er bl.a. daglige Fortsættes side 20 19

22 Fortsat fra side 19 klubtilbud, lektiehjælp, børneråd og cirkusprojekter. De har alle til formål at udvikle børnenes og de unges kompetencer i forhold til skolegang, forenings- og fritidsliv samt at udvikle deres sociale færdigheder i forhold til at omgås venner, familie og voksne i øvrigt. Aktivitetstilbuddene til de voksne er ofte opdelt i kvinde- og mandetilbud samt tilbud til ældre og til psykisk syge. Typisk består tilbuddene af rådgivnings- og støttetilbud, besøgs- og mentorordninger, foredrag om motion, kost og sundhed. Derudover er der tilbud til frivillige med henblik på at udvikle deres kompetencer som frivillige. Et fællestræk ved tilbuddene til voksne er at give dem viden om deres muligheder og rettigheder i samfundet og at klæde dem bedre på i forhold til at støtte deres børn i forhold til skole, uddannelse og job. Endelig foregår der en række aktiviteter, der har karakter af at bygge bro mellem forskellige danske og etniske grupper. Det er eksempelvis tilbud i regi af venskabsforeninger, fremme af naboskab samt aktiviteter baseret på fælles interesser som at dyrke grønne områder. Formålet giver mange muligheder Med udgangspunkt i organisationens formål er der skabt en mulig platform for at målrette en stor del af vore aktiviteter mod en bedre integration i Danmark. Igennem det frivillige sociale arbejde, forebyggelses- og førstehjælpsområdet, og endelig - og ikke mindst - det internationale arbejde kan vi skabe gode resultater for integration af etniske minoriteter. Det handler om at tage udgangspunkt hvor vi kommer i kontakt med målgruppen, og hvordan vi kan tænke disse ind i vore tilbud og aktiviteter. Et eksempel kunne være organisationens internationale arbejde, hvor vi i højere grad må sigte mod en inklusion af særlige nationaliteter i eksempelvis vores forskellige hjælpeprogrammer i Afghanistan og Somalia. I Danmark har vi mange etniske minoriteter med en afghansk eller somalisk baggrund. I det frivillige sociale arbejde opstilles en række forslag til etablering af væresteder for forskellige målgrupper af etniske minoriteter. Også her er der en række gode muligheder for at inddrage målgruppen selv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de anførte nye initiativer. Du kan læse hele rapporten på Socialforskningsinstituttets hjemmeside under afsnittet nyhedscenter (udgivne rapporter). 20

23 Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9, 1211 København K En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som ASF Dansk Folkehjælp yder og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt. Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen. SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud. For ASF Dansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers ikke ville modtage undervisning. Og meget andet. Solidaritet betyder at holde sammen. For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi ASF Dansk Folkehjælp. De medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet. 21

24 KURSER OG KONFERENCER SOLRØD-STRANDGAARD.DK Solrød Strandgaard er en kursusejendom, kun 10 min. gang fra Solrød S-station og kun 100 m. fra badestrand ved Køge bugt. Vi tilbyder moderne møde og kursusfaciliteter fra 4 til 36 personer. Solrød Strandgaard er en mindre ejendom og man vil oftest have det for sig selv. Et kursusdøgn indeholder: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Middag med 2 retter Aftenkaffe med kage Morgenmad Værelse med bad Solrød Strandgaard Birkegårdsalle Solrød Strand Hjertestarter AED Kan du redde liv? mennesker får hvert år hjertestop uden for sygehusene Akacievej 1, 2640 Hedehusene Tlf.: , 22

25 tid er og støt socialt Køb billetter, mens udsatte børn Som læser af Folkehjælp, får du inden det almindelige billetsalg starter - her muligheden for at sikre dig billetter til STØTTEKONCERTEN for socialt udsatte børn i Danmark. Koncerten afholdes i 3 forskellige byer, og programmet er det samme alle 3 dage. Koncerterne gennemføres endvidere som en markering af s 100 års jubilæum. Medvirkende: Stig Rossen, Kurt Ravn, Susanne Elmark og Kenneth Ørsøe er sangerne. Slesvigske Musikkorps under ledelse af Frans Rasmussen. Jakob Kjeldberg og Ibi Støvring fra TV3 er konferenciere. Billetpriser: Kr Bestilling af billetter Jesper Theilade, tlf.: eller på husk at angive sted og pris. Overskuddet går til Støttekoncerten er arrangeret af. Overskuddet går ubeskåret til at give socialt udsatte børn i Danmark en dansk ferieoplevelse, som deres forældre af økonomiske årsager ikke har råd til. Facts om STØTTEKONCERTEN Horsens Forum: Fredag 27. april kl. 20 Ålborg Hallen: Lørdag 28. april kl. 20 Odense Koncerthus: Søndag 29. april kl. 20. Støttemenu kan købes fra kl. 18, hvor dørene åbner.

26 Tekst: Bente Larsen, national afdeling, Foto: Styrket indsats i 2007 inden for det sociale område Den netop vedtagne strategi- og handlingsplan for organisationens sociale arbejde danner grundlag for en række aktiviteter og nye tiltag i 2007 Grundlaget for de kommende aktiviteter Delegerede på årsmødet, der blev afholdt i dagene september i Jørlunde, tog med udgangspunkt i den vedtagne fælles strategiplan for det nationale og internationale område fat på drøftelserne omkring organisationens indsats på det sociale felt i de kommende år. Årsmødet besluttede at følge organisationsbestyrelsens indstilling om at videreføre nuværende sociale aktiviteter og at der overordnet skal arbejdes til fordel for flg. grupper: Alle socialt udsatte grupper. - Dette arbejde tager udgangspunkt i den fastsatte fattigdomsgrænse på europæisk niveau, og prioriteringen af aktiviteterne vil først og fremmest tilgodese socialt udsatte børn og udsatte familier. Borgere af anden etnisk herkomst. Årsmødet ønsker aktiviteter søsat, der fremmer integrationen af 24

27 borgere af anden etnisk herkomst, bl.a. med det formål at øge antallet af frivillige fra denne målgruppe til varetagelse af sociale opgaver inden for egne rækker. Konkrete aktiviteter i 2007, der afvikles i organisationsregi Antallet af ferieaktiviteter, hvor organisationens hovedkontor står som arrangør, øges med 16 feriekolonier. Antallet af ferieophold for enlige forsørgere og deres børn øges med 3 til 12 lejre socialt udsatte børn øges med 5 lejre søskende til kronisk syge børn øges med 2 lejre børn af forældre med misbrug øges med 2 lejre enlige grønlandske forsørgere og deres børn øges fra 2 til 3 lejre asyl- og indvandrerfamilier øges med 3 lejre Dette betyder en forøgelse af deltagerantallet på organisationens ferieophold i forhold til 2006 med 90 udsatte familier og 160 udsatte børn - eller rettere sagt: 120 voksne og 370 børn yderligere får chancen for at komme på ferie. Foruden ovennævnte tilbud om ferieophold tilbyder en del af organisationens lokalafdelinger ferieophold for fysisk og psykisk handicappede børn og unge, socialt udsatte børn, enlige forsørgere og pensionister. Disse ferieophold finansieres af lokalafdelingerne med tilskud fra diverse donorer og kommuners socialforvaltninger via et deltagergebyr. Opfølgning er nødvendig Det har længe været et ønske fra organisationens side at udbygge aktivitetsniveauet for ferieopholdene til også at omfatte opfølgningsaktiviteter for visse målgrupper, bl.a. for enlige forsørgere og deres børn. Der er i 2007 afsat midler til dette formål. I hvilken form aktivitetsudvidelsen og opfølgningen skal tilbydes målgruppen er endnu ikke vedtaget, men socialudvalget vil meget hurtigt fremkomme med et forslag til organisationsbestyrelsen/daglig Ledelse, - et forslag, der primært har til formål at styrke det netværk og de kontakter, som målgruppens medlemmer har skabt under deres ferieophold. Entusiasme altafgørende Aktivitetsforøgelse betyder naturligvis øget arbejdspres for organisationens frivillige, for at det skal kunne lade sig gøre at løfte opgaven. Men på hovedkontoret er vi fortrøstningsfulde, for den entusiasme, som mange frivillige lagde for dagen i forbindelse med afvikling af ferieophold i 2006 må da have afsmittende virkning på frivillige i afdelinger, der ikke har været så aktive i det forgangne år; her er muligheden for at træde i karakter og støtte op om det arbejde og det slæb, som mange, mange andre frivillige har lagt for dagen i forbindelse med de netop afsluttede ferieophold! Uddannelse vigtigt element Ferieopholdene for asyl- og indvandrerfamilier, børn af forældre med misbrug og søskende til syge børn er aktiviteter, der ikke har været afviklet før. For at vi kan tilgodese deltagerne på disse ferieophold og alle øvrige feriedeltagere - på bedste vis, er det nødvendigt med uddannelse af vore frivillige. Det er nødvendigt, at de frivillige får mulighed for at stifte bekendtskab med de problematikker, der er forbundet med de respektive målgrupper. Kun gennem indsigt kan vi yde den bedste indsats for dem, vi ønsker at hjælpe. Der vil derfor i løbet af foråret blive afholdt obligatoriske kurser for de frivillige, der ønsker at være hjælpere på ferieophold for de målgrupper, der afvikles i hovedkontorets regi. Nye målgrupper og nye finansieringsmuligheder I dagens Danmark er det ikke vanskeligt at finde nye målgrupper for organisationernes sociale arbejde, tværtimod der er nok at tage fat på. Og behovet for en social indsats fra frivilligorganisationerne stiger i takt med den skæve fordeling af ressourcerne i Danmark. Problemet for mange organisationer er imidlertid ikke manglende lyst og vilje til at smøge ærmerne op, men ofte finansieringen af tiltag til fordel for de udsatte grupper. Forøgelsen af de aktiviteter, ASF- Dansk Folkehjælp afvikler i hovedkontorets regi i 2007 finansieres af organisationen selv og velvillige donorer, bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond. Satspuljen er selvfinansiering Hvert år tilbageholder staten 0,3 pct. af ydelserne til de grupper, der modtager overførselsindkomster (de svage og udsatte grupper). Disse puljemidler fordeles gennem årlige politiske aftaler til svage og særligt udsatte grupper. I det nyligt indgåede satspulje-forlig er der afsat millioner til svage og udsatte grupper. Af dette beløb er der til socialministeriets område afsat næsten 700 millioner, der bl.a. skal tilgodese psykisk syge, ofre for kvindehandel og misbrugere og til at bekæmpe den negative sociale arv. vil i 2007 forstærke indsatsen for at få del i disse midler og igangsætte aktiviteter, der tilgodeser udsatte og svage grupper de grupper, som organisationen i årevis har arbejdet til fordel for og som i dag ofte lever under fattigdomsgrænsen men som på trods heraf, i kraft af deres sociale status, selv er med til at finansiere satspuljen. 25

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014

Dansk Folkehjælps FERIEFOLDER 2014 s FERIEFOLDER 2014 Forord har i en årrække tilbudt gratis feriehjælp til en række forskellige målgrupper. Feriehjælp er et af de større aktivitetsområder i det frivillige sociale arbejde, som kendetegner.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

RØDE KORS FUNDRAISING RØDE KORS / 2014 1

RØDE KORS FUNDRAISING RØDE KORS / 2014 1 RØDE KORS FUNDRAISING 2014 RØDE KORS / 2014 1 FUNDRAISING Fundraising kan defineres på mange måder, men handler grundlæggende om at skaffe midler til det projekt, som du eller din organisation har påtaget

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Love for DANSK FOLKEHJÆLP

Love for DANSK FOLKEHJÆLP Love for DANSK FOLKEHJÆLP INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN... 3 2 FORMÅL... 3 3 ÅRSMØDE... 3 4 ORGANISATIONSBESTYRELSEN... 4 5 DAGLIG LEDELSE... 5 6 ORGANISATIONENS REGNSKAB... 6 7 NEDLÆGGELSE... 6 8 AFDELINGER...

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

BERETNING 2015 FORMANDSBERETNING FOR 2015. Formandsberetning for Dansk Folkehjælp Aarhus, skriftlig. Side 1

BERETNING 2015 FORMANDSBERETNING FOR 2015. Formandsberetning for Dansk Folkehjælp Aarhus, skriftlig. Side 1 FORMANDSBERETNING FOR 2015 Formandsberetning for Dansk Folkehjælp Aarhus, skriftlig Side 1 Formandsberetning for 2015 Så er vi kommet igennem 2015, hvilket må siges at have været endnu et rigtigt godt

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Copenhagen Run for Water 18. april 2010. I samarbejde med

Copenhagen Run for Water 18. april 2010. I samarbejde med Copenhagen Run for Water 18. april 2010 I samarbejde med Copenhagen Run For Water København er en af de over 100 byer i verden, hvor klimaorganisationen Live Earth arrangerer, det største til dato, globale

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen til Aars Svømmeklubs generalforsamling

Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen til Aars Svømmeklubs generalforsamling Generalforsamling d. 14. februar 2007. 2007. Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen til Aars Svømmeklubs generalforsamling Inden vi åbner generalforsamlingen skal vi have uddelt Aars Svømmeklubs

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet 30.oktober 2008 Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Livskvalitet og helbred i plejehjem

Livskvalitet og helbred i plejehjem Livskvalitet og helbred i plejehjem v. adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, formand for Ældrekommissionen 05-11-2012 1Ældre Sagen PowerPoint eksempel Facts om Ældrekommissionen Kommissionen blev

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner

En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner En forening med socialt ansvar og sportslige ambitioner Stevnsgade blev stiftet den 5. maj 1958 af lærere og elever på Stevnsgade Skole i hjertet af Nørrebro. Klubben holdt indtil 1972 til på Stevnsgade

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere