S P Å R S R A P P O R T Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2002

Transkript

1 S P Å R S R A P P O R T Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2002

2 2 Repræsentantskab Formand Bestyrelsesformand Knud Heinesen Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Viceadm. koncerndirektør Jørgen Vorsholt Adm. koncerndirektør Niels O. Johannesson Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Lise Bardenfleth Købmand, cand.psych. Lis Sass Adm. direktør Svend Aage Nielsen Chefredaktør, adm. direktør Torben Dalby Larsen Vognmand Joan Hansen Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Gårdejer Ove Møberg Adm. direktør Nils Juhl Andreasen Udpeget af Finansministeren Direktør Lisbeth Lollike Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Formand Hans Jensen Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Afdelingsleder Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Fhv. forbundsformand Poul Winckler Forbundsformand Max Bæhring Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand John Dahl Forbundsformand Kirsten Nissen Forbundsformand Henry Holt Jochumsen Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Formand Anker Christoffersen Direktør Jens Kragh Formand Bente Sorgenfrey Udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening Direktør Steen A. Rasmussen Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Udpeget af Ledernes Hovedorganisation (FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark/ Fællesrepræsentationen) Adm. direktør Svend Askær Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Formand Svend M. Christensen Udpeget af København og Frederiksberg Kommuner Winnie Larsen-Jensen, MB Bestyrelse Knud Heinesen (formand) Jørgen Vorsholt Niels O. Johannesson Jørn Neergaard Larsen Ove Møberg Lisbeth Lollike Erik Fabrin Hans Jensen Tine Aurvig-Huggenberger Ingerlise Buck Lillian Knudsen Anker Christoffersen Svend M. Christensen Forretningsudvalg Knud Heinesen (formand) Jørn Neergaard Larsen Tine Aurvig-Huggenberger Daglig ledelse Direktion Lars Rohde Andre medlemmer af Ledelsesgruppen Thor Kleif ATP, SP, LG, LD og Finansieringsbidrag Keld Nicolaisen AER, AES og FerieKonto Flemming Tovdal Schmidt PensionService Bjarne Graven Larsen Fonds Karen Lis Nielsen IT Lilian Mogensen Personale og Intern Service Lars Damgaard Sørensen Økonomi

3 I n d h o l d S P Å R S R A P P O R T Indhold 4 år i hovedtal 4 Ledelsens beretning 5 SP s kontohavere 6 SP s porteføljemål og faktiske porteføljefordeling ultimo SP s afkast 9 Højt obligationsafkast 10 Aktieafkast præget af markante kursfald på aktiemarkederne 11 Andre aktiver 13 SP s langsigtede porteføljemålsætning 14 SP s investeringer i Retningslinier for SP s investeringer 16 Regnskabsberetning 17 Påtegninger 18 Anvendt regnskabspraksis 20 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse for Noter 25 Aktivoversigt 27 Bestyrelsens øvrige ledelseshverv 39

4 4 S P Å R S R A P P O R T L e d e l s e n s b e r e t n i n g 4 år i hovedtal Oversigten indeholder udvalgte hovedtal samt udvalgte nøgletal. Af de i alt 11 obligatoriske nøgletal for pensionssektoren er kun de 5 nedenstående meningsfulde for SP. HOVEDTAL I MIO. KR Periodiserede indbetalinger Omkostninger vedr. kontoadministration Omkostninger vedr. investeringsvirksomhed Resultat af investeringsvirksomhed Pensionsafkastskat Kontohaveres indestående i alt Aktiver i alt Kontohavere (antal i 1.000) NØGLETAL Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat (i pct.) 14,1 5,9-2,4-11,4 Afkast efter pensionsafkastskat (i pct.) 13,1 4,7-2,0-9,7 Omkostningsnøgletal Omkostningsprocent 0,1 0,3 0,4 0,6 Omkostninger beregnet som rentemarginal (i pct.) 0,3 0,2 0,2 0,2 Omkostninger pr. kontohaver (i kr.) Nøgletallene er udarbejdet i henhold til Finanstilsynets vejledning.

5 L e d e l s e n s b e r e t n i n g S P Å R S R A P P O R T Ledelsens beretning SP-ordningen under forandring Folketinget ændrede i 2002 SP på to punkter: SP s hidtidige omfordeling af bidrag mellem høje og lave indkomster blev afskaffet med virkning for bidrag indbetalt efter 2000 Den Midlertidige Pensionsopsparing, DMP, blev nedlagt som selvstændig ordning og pr. 1. januar 2003 overført til SP. negativt. SP s markedsmæssige afkast udgjorde millioner kr. svarende til en forrentning af formuen på -12,0 pct. Det er godt 2 procentpoint lavere end det markedsbaserede målepunkt, som bestyrelsen fastsatte i december Trods det negative afkast finder bestyrelsen i lyset af den usædvanlig negative markedsudvikling at der ud fra en samlet vurdering er tale om et acceptabelt investeringsresultat. Investeringsresultatet er som forventet først og fremmest negativt påvirket af tab på aktieporteføljen, der under ét gav et afkast på -29,9 pct. Obligationsporteføljen har derimod bidraget positivt med et afkast på 11,3 pct. SP har sammen med folkepensionen og ATP været en del af den grundlæggende pensionsdækning. Med afskaffelsen af omfordelingen er SP ændret til en obligatorisk, individuel opsparingsordning. Nedlæggelsen af DMP udgør en positiv forenkling af det flerstrengede danske pensionssystem. Ledelsen forventer, at regeringen i 2003 vil fremsætte lovforslag, der giver den enkelte kontohaver mulighed for at Det regnskabsmæssige resultat for 2002 blev millioner kr., hvori indgår millioner kr. i indbetalte bidrag. Det regnskabsmæssige resultat af investeringsvirksomheden blev millioner kr., og det betyder, at SP må nedskrive hver enkelt kontohavers indestående pr. 31. december 2002 med 11,2 pct. I reguleringsprocenten indgår en positiv regulering på 132 millioner kr. som følge af omfordelingens ophør. flytte sin SP-konto til et andet pensionsinstitut vælge en individuel investeringsprofil i SP regi lade SP forvalte kontoen som hidtil. Investeringsstrategi i 2003 SP s analyser peger på, at den langsigtede porteføljemålsætning skal indeholde ca. 50 pct. aktier for at opnå det optimale Det er ledelsens vurdering, at SP - som en ren opsparingsordning - er velegnet til fritvalg, og ledelsen hilser derfor de nye muligheder for indflydelse på egen opsparing velkommen. Efter regeringens forslag skal SP videreformidle alle bi- balancepunkt mellem afkast og risiko. Trods årets negative afkast på SP s aktieinvesteringer fastholder ledelsen derfor den langsigtede investeringsstrategi. Det betyder, at SP s porteføljemålsætning for 2003 indeholder 47 pct. obligationer, 50 pct. aktier og 3 pct. unoterede aktier. drag, der opkræves af Told Skat, uanset om SP-kontoen forvaltes af SP eller er flyttet til et andet pensionsinstitut. Det er ledelsens vurdering, at dette forhold vil komplicere og fordyre den nye ordning. SP forventer, at de samlede udviklingsomkostninger ved fritvalg ordningen vil andrage i størrelsesordenen 120 millioner kr. Afholdelse af så store udviklingsomkostninger kan forekomme betænkeligt ikke mindst i lyset af SP-ordningens midlertidige karakter. Forventninger til 2003 Omkostningerne til kontoadministration forventes i 2003 at stige fra ca. 13 kr. til 14 kr. pr. kontohaver, mens omkostninger til investeringsvirksomhed forventes at stige fra ca. 11 kr. til 16 kr. pr. kontohaver. Stigningen skyldes primært overførslen af DMP-ordningen til SP. I de anførte tal for 2003 er omkostninger forbundet med indførelse af fritvalg ikke indeholdt. Med udgangspunkt i rente- og kursniveauet ved udgangen Årets afkast Året 2002 blev globalt set præget af rentefald og dramatisk faldende kurser på de finansielle markeder. For SP medførte årets vedvarende aktiekursfald, at investeringsresultatet blev af 2002 har SP beregnet et forventet afkast for 2003 på 5,3 pct. Der er tale om en ren teknisk fremskrivning, der forudsætter uændret renteniveau og et normalafkast for aktier på ca. 2 procentpoint over renten på en 10-årig statsobligation. Knud Heinesen formand Lars Rohde direktør

6 6 S P Å R S R A P P O R T L e d e l s e n s b e r e t n i n g SP s kontohavere Den Særlige Pensionsopsparing (SP) er en individuel opsparingsordning uden rentegaranti. Ordningen blev etableret som led i den såkaldte Pinsepakke i 1998 med virkning fra 1. januar SP administreres som en selvstændig ordning inden for rammerne af ATP-loven. omfatter herudover acontobidrag indbetalt i 2002 på i alt millioner kr. De samlede aktiver udgjorde ultimo 2002 i alt millioner kr. Det gennemsnitlige indestående i SP udgjorde ved udgangen af 2002 i alt kr. Opdelt på mænd og kvinder var det gennemsnitlige indestående henholdsvis kr. og 7,4 mia. kr. i bidrag I 2002 modtog SP millioner kr. i bidrag. Ved udgangen af 2002 havde SP knap 3,3 millioner kontohavere, og heraf har ca. 3,1 millioner indbetalt bidrag for Det svarer til 87 pct. af befolkningen mellem 16 og 67 år. SP-bidrag betales af lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige, der er pligtige til at svare arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget udgør 1 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. SP-bidrag betales endvidere af personer, som modtager visse former for overførselsindkomst kr. Knap halvdelen af alle kontohavere mænd såvel som kvinder har mellem kr. og kr. stående på deres SP-konto. Indestående i SP ultimo 2002 fordelt på kvinder og mænd Andel af SP's kontohavere m/k i pct Bidrag er først på kontoen året efter SP registrerer de indbetalte bidrag på kontohavernes indi- 10 viduelle konti. Det sker på grundlag af indberetninger fra Told Skat, a-kasser, kommuner og arbejdsformidlingskontorer. SP modtager først indberetninger fra Told Skat i novem- 0 < Kvinder < < < < Indestående i kr. Mænd < > ber året efter indbetalingsåret. Derfor kan årets indbetalte bidrag først registreres på kontohavernes konti ved udgangen af det efterfølgende år. Kontohaverne ultimo 2002 omfatter derfor kun personer, som har betalt bidrag i Kontohavere i SP ultimo 2002 Antal Gennemsnitligt indestående i kr. Kvinder Mænd Alle Negativt afkast reducerer kontohavernes indestående Indestående på de individuelle konti reguleres ultimo hvert år med resultatet af investeringsvirksomheden. Reguleringen er herudover påvirket af bl.a. kontoudbetalinger og reguleringer vedrørende tidligere år. Ultimo 2002 er der frigjort 132 millioner kr. som følge af, at SP s omfordeling af bidrag ophører. Samlet reguleres kontohavernes indestående med millioner kr. Det svarer til en reguleringsprocent for 2002 på -11,2 pct. Baggrunden for den negative regulering er det markante og vedvarende kursfald, som har præget både de danske og de udenlandske aktiemarkeder i Udbetaling af indestående Det individuelle indestående i SP udbetales, når kontohaveren når folkepensionsalderen. Udbetalingen sker i månedlige rater over 10 år. Beløb under kr. udbetales dog som en engangssum, mens indestående mellem kr. og kr. udbetales i ti helårlige rater. Ved dødsfald udbetales indeståendet på afdødes konto til boet. Bidrag indbetalt i dødsåret tilbagebetales krone for krone til dødsboet. Konti, der udbetales i løbet af året, forrentes fra årsskiftet Indestående og formue Ultimo 2002 udgjorde kontohavernes samlede indestående i SP i alt millioner kr. SP s samlede formue ultimo 2002 og frem til udbetalingsdagen med en udbetalingsrente. Udbetalingsrenten, der fastsættes på forhånd af SP s bestyrelse. Udbetalingsrenten var i ,0 pct. p.a., og udbetalingsrenten for 2003 er ligeledes fastsat til 4,0 pct. p.a.

7 L e d e l s e n s b e r e t n i n g S P Å R S R A P P O R T Udbetalinger i 2002 SP udbetalte i 2002 i alt 100 millioner kr., hvoraf 55 millioner kr. blev udbetalt til kontohavere, der fyldte 67 år, og 45 millioner kr. blev udbetalt til dødsboer efter kontohavere. Omfordelingen er afskaffet med virkning for bidrag, der er indbetalt i 2001 og senere. Virkningen af omfordelingen fremgår meget klart af figuren, hvor 2000-bidragene (omfordelt) er sammenlignet med 2001-bidragene (ikke omfordelt) ordnet efter indkomstklasser (deciler). Information til alle kontohavere SP har i 2002 udsendt pensionsoversigter til 3,1 millioner kontohavere. Pensionsoversigterne indeholdt oplysninger om indbetalinger, indestående, regulering og forventet udbetaling ved alder 67/65 år. De blev udsendt sammen med tilsvarende oplysninger for ATP og Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP). Fælles udsendelse giver bedre overblik for den enkelte kontohaver samtidig med, at SP sparer portoomkostninger. Det fremgår her, at 2000-bidragene fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af indkomst med pct. af bidragene til hver af de otte indkomstklasser, som har de højeste indkomster. Sammenhængen mellem indkomst og bidrag fremgår derimod klart af 2001-bidragenes fordeling. De 10 pct. kontohavere, som har de højeste indkomster, tegner sig således for næsten en fjerdedel af bidragene, mens de 30 pct., der har de laveste indkomster, tegner sig for blot 9 procent af Informationen målrettes bidragene. SP sender også i 2003 pensionsoversigter ud til kontohaverne. SP vil som noget nyt målrette oversigterne, så kontohavere tæt på pensionsalderen får mere detaljeret information end unge kontohavere. Oplysninger om indestående på egen SP-konto er i øvrigt tilgængelige på internettjenesten DMP nedlægges og overføres til SP Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) nedlægges pr. 1. januar De individuelle DMP-konti overføres til SP og udbetales derfra ved kontohaverens pensionering eller død. Der overføres i alt 6,1 milliarder kr. fordelt på 2,8 millioner individuelle DMP-konti. Omfordelingen afskaffet Folketinget afskaffede i 2002 den såkaldte omfordeling i SP. Indtil da blev SP-bidragene omfordelt efter beskæftigelsesomfang. Det betød eksempelvis, at to fuldtidsbeskæftigede med meget forskellige indkomster og dermed forskellige bidrag efter omfordelingen fik indsat lige meget på deres Efter overførslen udgør antallet af SP s kontohavere 3,3 millioner, og kontohavernes gennemsnitlige indestående stiger fra kr. til kr. Kontohavernes indestående i SP fordelt på indkomstklasser efter overførslen viser, at halvdelen af alle kontohavere (decilerne 4-8) har et indestående mellem kr. og kr. individuelle SP-konto. SP-bidrag i 2001 og 2000 fordelt på indkomstdeciler Pct. 25 Gennemsnitligt indestående i SP primo 2003 efter sammenlægningen med DMP og opdelt i indkomstdeciler Kr Indkomstklasser (deciler) Indkomstklasser (deciler) % linie DMP-andel SP-andel

8 8 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d SP s porteføljemål og faktiske porteføljefordeling ultimo 2002 Det er SP s formål at sikre kontohaverne det højest mulige afkast. Formueforvaltningen skal samtidig ske på en sådan måde, at der tages hensyn til den risiko, der er forbundet med investeringerne. Indbetalingerne til ordningen blev påbegyndt i begyndelsen af De første udbetalinger fra ordningen fandt sted primo De månedlige indbetalinger er stadig store i forhold til selve porteføljen. Som følge af de markant faldende aktiekurser i 2002 er de store indbetalinger den væsentligste årsag til forøgelsen af porteføljens størrelse i det forløbne år. SP s porteføljemålsætning for 2002 blev fastlagt, så afkast og risiko i og mellem de forskellige aktivtyper samt ordningens lange udbetalingshorisont blev tilgodeset. Porteføljefordeling og -mål Portefølje Portefølje Porteføljemål 1 ultimo 2002 ultimo 2002 ultimo 2002 mio. kr. pct. pct. Obligationer ,4 48,5 Nominelle obligationer i danske kroner ,8 29,1 (60) Nominelle obligationer i fremmed valuta ,7 19,4 (40) Børsnoterede aktier ,3 50,0 Hjemsted i Danmark ,5 15,0 (30) Hjemsted uden for Danmark ,8 35,0 (70) Andre aktiver 64 0,3 1,5 Ikke-børsnoterede aktier 64 0,3 1,5 I alt ,0 100,0 1) Tallene i parentes angiver fordelingen af kategorien placeret umiddelbart ovenfor. 2) Under nominelle obligationer i danske kroner er medregnet likviditet på 466 millioner kroner. Porteføljemålsætningerne for 2002: Målsætningen for nominelle obligationer var uændret 48,5 pct. i forhold til Fordelingen mellem nominelle obligationer i danske kroner og nominelle obligationer i fremmed valuta var ændret til 60:40 mod 75:25 i 2001 En forøgelse af den nominelle obligationsbeholdnings rentefølsomhed. Ultimo 2002 udgjorde den faktiske rentefølsomhed 6,0 Målsætningen for den børsnoterede aktieandel var uændret 50 pct. i forhold til Fordelingen mellem aktier med hjemsted i Danmark og aktier med hjemsted uden for Danmark var ændret til 30:70 mod 40:60 i 2001 Der var fastsat en uændret målsætning for investeringer i ikke-børsnoterede aktier på 1,5 pct. Den geografiske spredning blev således øget i 2002.

9 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T SP s afkast SP fik i 2002 et samlet markedsmæssigt afkast på -12,0 pct. svarende til et tab på millioner kr. Årets afkast blev præget af et faldende renteniveau og dermed positive obligationsafkast samt kraftige kursfald på aktiemarkederne: Beholdningen af obligationer gav et afkast på 11,3 pct. Beholdningen af børsnoterede aktier gav et tab på 29,9 pct. Andre aktiver gav et tab på 11,2 pct. lige økonomier med stigende renter og aktiekurser. I forhold til målepunktet valgte SP derfor at holde en lidt højere vægt i børsnoterede aktier og en lavere vægt i obligationer. Porteføljen af nominelle obligationer havde desuden en lavere rentefølsomhed end målepunktet. Den økonomiske vækst i Europa blev svagere end ventet. Usikkerhed om betingelserne for fortsat vækst i de vestlige økonomier forstærket af krigsfrygt og store internationale finansskandaler udløste i 2. og 3. kvartal meget voldsomme Markedssammenligning SP vurderer afkastet i forhold til et målepunkt baseret på markedsindeks og markedsporteføljer, som tager hensyn til de begrænsninger, SP er underlagt. Målepunktet afspejler den strategiske målsætning for porteføljens sammensætning. SP s afkast på obligationer og børsnoterede aktier blev -12,0 pct. Det er 2,2 procentpoint lavere end målepunktet. Ved årets start forventede SP en positiv udvikling i de vest- kursfald på de globale aktiemarkeder. Som følge heraf blev obligationsrenterne drevet ned. Forskellen imellem SP s og målepunktets afkast forklares delvist af, at porteføljen det meste af året havde en højere aktieandel end målepunktet. Dette gav i det faldende aktiemarked et negativt afkastbidrag på 0,9 procentpoint. Samtidig fik porteføljen et lavere afkast end målepunktet for henholdsvis børsnoterede aktier og obligationer. SP's afkast før skat Pct. SP's markedsmæssige afkast 2002 Pct kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Målepunkt Afkast fordelt på aktivtyper Portefølje Afkast ultimo 2002 SP SP Målepunkt mio. kr. mio. kr. pct. 1 pct. 1 Obligationer ,3 12,9 Nominelle obligationer i danske kroner ,9 11,6 Nominelle obligationer i fremmed valuta ,5 14,8 Børsnoterede aktier ,9-28,7 Hjemsted i Danmark ,5-24,8 Hjemsted uden for Danmark ,7-30,5 Obligationer og børsnoterede aktier ,0-9,8 Andre aktiver ,2 Ikke-børsnoterede aktier ,2 Investeringsaktiver i alt ,0 1) Afkast er beregnet tidsvægtet på daglig basis. 2) Inkl. valutaafdækning. 3) Heri indgår likviditet på 466 millioner kr. samt tab og gevinster på valutaspothandler og indtægter på aktieudlån.

10 1 0 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d Højt obligationsafkast SP s beholdning af obligationer gav et højt afkast på 11,3 pct. svarende til millioner kr. Med baggrund i aktiv-passiv analyser har SP fastlagt et målepunkt med høj rentefølsomhed og afdækning af valutarisiko på obligationer i fremmed valuta. Disse strategiske valg var medvirkende til et højt obligationsafkast i Målepunktet gav et afkast på 12,9 pct. SP forventede stigende renter i takt med et begyndende økonomisk opsving i starten af Forudsætningerne herfor bristede. Den faktiske udvikling viste et mindre rentefald. Forskellen mellem obligationsporteføljens og målepunktets afkast skyldes primært, at porteføljen har haft en lavere amerikanske erhvervsobligationer. Denne type obligationer viste en meget svag kursudvikling under årets økonomiske usikkerhed og gav et afkast på -2,5 pct. SP begyndte i 2. halvår 2002 at investere i obligationer udstedt af stater eller virksomheder i udviklingslandene, såkaldte Emerging Market obligationer. Investeringerne varetages af to eksterne porteføljeforvaltere. Disse obligationer gav i 2002 et afkast på 10,3 pct. Den strategiske beslutning om afdækning af valutarisikoen af nominelle obligationer i fremmed valuta har bidraget positivt til afkastet med 7,3 procentpoint. Uden valutaafdækning ville afkastet kun have været på 4,2 pct. rentefølsomhed end målepunktet. Rentefaldet over året betød derfor, at afkastet af obligationer blev noget lavere end målepunktets afkast. Nominelle obligationer i danske kroner gav et afkast på 10,9 pct., hvilket er 0,7 procentpoint lavere end målepunktet. Forskellen skyldes den lavere rentefølsomhed. Nominelle obligationer i fremmed valuta gav et afkast på 11,5 pct. mod målepunktets 14,8 pct. Afvigelsen fra målepunktet skyldes primært den lavere rentefølsomhed samt undervægt af obligationer i amerikanske dollars. Dette kom porteføljen til gode i årets første og sidste kvartal, men ikke for året som helhed i forhold til målepunktet. I porteføljen indgår desuden en mindre eksternt forvaltet portefølje af High Yield obligationer, som er europæiske og Obligationsafkast fordelt på obligationstyper SP Målepunkt Obligationstype pct. pct. Nominelle obligationer 11,3 12,9 I danske kroner 10,9 11,6 Statsobligationer 10,1 11,3 Kreditobligationer 11,5 11,8 I fremmed valuta 11,5 14,8 Statsobligationer 10,4 13,6 Kreditobligationer 13,8 16,5 I alt 11,3 12,9 Obligationsafkast 2002 Pct. 15 Renteudviklingen gennem 2002 for udvalgte 10-årige statsobligationer Pct. 6,0 12 5,5 9 5,0 6 4,5 3 4,0 0 3, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 3,0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Målepunkt Danmark Tyskland USA

11 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Aktieafkast præget af markante kursfald på aktiemarkederne Afkast for børsnoterede aktier fordelt på regioner SP Målepunkt Region pct. pct. Hjemsted i Danmark -25,5-24,8 Hjemsted uden for Danmark -31,7-30,5 Vesteuropa -34,3-30,7 Øvrige udland -26,5-30,4 USA -26,1 1-35,2 Japan -24,5-24,3 Global Emerging Markets -25,3-21,0 I alt -29,9-28,7 1) Heraf bidrager valutaafdækning med 9,7 procentpoint. Børsnoterede aktier gav et afkast på -29,9 pct. svarende til et tab på millioner kr. Dette er 1,2 procentpoint lavere end målepunktet, der gav et afkast på -28,7 pct. Forskellen mellem SP s og målepunktets afkast forklares både af fordelingen imellem de enkelte regioner og af de investeringsvalg, der er foretaget inden for de enkelte regioner. SP havde en forventning om stigende aktiemarkeder i 2002 med udlandet og primært USA som lokomotiv. Den samlede fordeling gennem året mellem børsnoterede aktier med hjemsted i Danmark og børsnoterede aktier med hjemsted uden for Danmark har givet et afkastbidrag på -0,5 procentpoint. Børsnoterede aktier med hjemsted i Danmark gav et afkast på -25,5 pct. svarende til et tab på millioner kr. Dette er 0,7 procentpoint lavere end målepunktet. Børsnoterede aktier med hjemsted uden for Danmark gav et afkast på -31,7 pct. svarende til et tab på millioner De fem mest positive bidragsydere til merafkastet på børsnoterede aktier med hjemsted i Danmark Selskab Branchegruppe Procentpoint Navision Software og service 0,31 NEG Micon Industrivarer 0,31 Chr. Hansen Holding Medicin og bioteknologi 0,21 Radiometer Sundhedsartikler 0,20 Novo Nordisk Medicin og bioteknologi 0,19 kr. Målepunktet gav et afkast på -30,5 pct. Afkastforskellen skyldes bl.a., at beholdningen har haft en overvægt i vesteuropæiske aktier, der gav et lavere afkast end de øvrige regioner. Samtidig gav beholdningen af vesteuropæiske aktier et lavere afkast end målepunktet. Dette blev delvist opvejet af, at beholdningen i øvrige udland opnåede et bedre afkast end målepunktet. Børsnoterede vesteuropæiske aktier gav et afkast på De fem mest negative bidragsydere til merafkastet på børsnoterede aktier med hjemsted i Danmark Selskab Branchegruppe Procentpoint Jyske Bank Banker -0,73 Vestas Wind Systems Industrivarer -0,43 A.P. Møller Gruppen Transport -0,39 Genmab Medicin og bioteknologi -0,26 Dansk Kapitalanlæg Finansieringsselskaber -0,14-34,3 pct. mod målepunktets afkast på -30,7 pct. Porteføljens Afkast for børsnoterede aktier 2002 Pct. 5 0 Markedsudviklingen for SP's målepunkter gennem 2002 Pct kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Målepunkt Danmark Vesteuropa USA

12 1 2 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d sektorfordeling forklarer over halvdelen af afkastforskellen. I 12 ud af de 23 sektorer gav porteføljen et afkast på niveau med eller bedre end målepunktet. Samlet set gav selskabsvalget dog et negativt afkastbidrag. Aktier i øvrige udland forvaltes eksternt og gav et tab på -26,5 pct. Dette er bedre end målepunktet, der gav et afkast på -30,4 pct. Merafkastet skyldes primært, at SP har foretaget De fem mest positive bidragsydere til merafkastet på vesteuropæiske aktier Selskab Branchegruppe Procentpoint Aviva Forsikring 0,39 Elan Corporation Medicin og bioteknologi 0,30 Alcatel Hardware og relateret udstyr 0,26 France Telecom Telekommunikation 0,22 Ericsson Hardware og relateret udstyr 0,20 delvis valutaafdækning af den amerikanske aktieportefølje. Valutaafdækningen gav et positivt afkastbidrag på 6,8 procentpoint. Samtidig har vægtningen på regioner trukket lidt ned. Investeringerne i amerikanske aktier sker gennem en bred markedsportefølje, der følger markedsudviklingen tæt. Opgjort uden valutaafdækning gav porteføljen et afkast på niveau med målepunktet Japanske aktier opnåede et afkast på niveau med måle- De fem mest negative bidragsydere til merafkastet på vesteuropæiske aktier Selskab Branchegruppe Procentpoint ABB Industrivarer -1,28 Koninklijke Ahold Fødevarer og medicin detailsalg -0,45 Vivendi Universal Forsyning -0,32 Münchener Rückversicherung Forsikring -0,28 Skandia Forsikring -0,28 punktet Aktier i Global Emerging Markets gav et afkast under målepunktet. Porteføljens afkast i denne region er bl.a. negativt påvirket af omkostningerne i forbindelse med en omlægning af porteføljen til at dække flere markeder. Samtidig er formuen blevet fordelt på flere eksterne formueforvaltere med speciale i disse markeder. Endelig har det påvirket afkastet negativt, at enkelte porteføljeforvaltere ikke har opnået et afkast på niveau med målepunktet. Andre aktiver Beholdningen af Andre aktiver består af ikke-børsnoterede aktier. Disse gav et afkast på -11,2 pct. svarende til et tab på 7 millioner kr. Der er ikke fastsat et målepunkt for denne aktivklasse, idet der ikke er markedstradition for dette. Denne aktivklasses succes bør typisk måles på en 8-10-årig horisont. Værdiansættelsen af ikke-børsnoterede aktier sker på baggrund af en individuel gennemgang af de enkelte investeringer. Årets tab skyldes primært værdireguleringer i de fonde, hvor SP har foretaget investeringer. Fondene er forholdsvis nyetablerede, og sådanne fonde giver ofte en negativ udvikling i opbygningsfasen på grund af afholdelse af omkostninger og konservativ værdifastsættelse. Reguleringerne skal hertil ses i sammenhæng med den generelle udvikling på aktiemarkederne - især inden for it og bioteknologi.

13 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T SP s formueforvaltere ultimo 2002 Mandat Forvalter Obligationer Nominelle obligationer i danske kroner SP Nominelle obligationer i fremmed valuta SP High Yield obligationer Pimco Europe 1 Emerging Market obligationer Pimco Europe 1 Morgan Stanley Dean Witter Investment Management 1 Citigroup Asset Management 1 Børsnoterede aktier Hjemsted i Danmark SP Hjemsted i Vesteuropa SP Hjemsted i USA Danske Capital 2 Hjemsted i Japan Martin Currie Investment Management 3 Capital International 3 Danske Capital 2 Hjemsted i Global Emerging Markets Mellon Global Investments 3 F&C Emerging Markets 3 Schroder Investment Management 3 Nordea Investment Management 4 (Fjernøsten ekskl. Japan) Danske Capital 2 (Latinamerikanske aktier) Andre aktiver Innovationsforeningen ATP Private Equity 1) Via Specialforeningen Nykredit Invest Institutional. 2) Via Danske Invest Institutional. 3) Via Specialforeningen Emerging Markets Invest. 4) Via Nordea Invest Engros. Anvendte målepunkter til sammenligning af afkast Aktivklasse Målepunkt Obligationer Nominelle obligationer i danske kroner Kreditobligationer Nykredit Totalindeks (modificeret) 1 Statsobligationer Salomon Smith Barney (modificeret) 2 Nominelle obligationer i fremmed valuta Kreditobligationer Salomon Smith Barney valutaafdækket (modificeret) 2 Statsobligationer Salomon Smith Barney valutaafdækket (modificeret) 2 Børsnoterede aktier Hjemsted i Danmark Københavns Fondsbørs KBX-indeks (modificeret) 3 Hjemsted i Vesteuropa MSCI Europa (modificeret) 4 Hjemsted i USA MSCI USA (Net Index) Hjemsted i Japan MSCI Japan (Net Index) Hjemsted i Global Emerging Markets MSCI Emerging Markets Free (Net Index) 1) Nykredit Totalindeks er korrigeret ved at ekskludere korte obligationer (under 12 år) og lange obligationer med en kurs over ) Salomon Smith Barney indekset er korrigeret til en højere varighed ved at fjerne helt korte papirer. Endvidere er japanske papirer fjernet fra obligationsmålepunktet i fremmed valuta. 3) KBX er korrigeret i forhold til det officielle KBX indeks, så enkeltselskaber maksimalt kan udgøre 15 pct. af målepunktet, ligesom selskaber med hjemsted uden for Danmark tages ud. 4) MSCI Europa er modificeret, så der anvendes samme skattebetingelser for udbyttebetalinger som i SP s portefølje.

14 1 4 S P Å R S R A P P O R T A f k a s t SP s langsigtede porteføljemålsætning Trods de negative afkast på SP s aktieinvesteringer i 2002 fastholder bestyrelsen den langsigtede porteføljemålsætning, idet SP s aktiv-passiv analyser fortsat peger på, at obligationer skal udgøre pct., børsnoterede aktier pct. og andre aktiver 10 pct. af portepøljen. For at fastlægge den overordnede sammensætning af formuen anvender SP en analysemetode, der tager udgangspunkt i de historiske afkast og risici for aktier, obligationer og andre aktiver. Analysemetoden tager også hensyn til samvariationen i afkastene mellem forskellige investeringskategorier. Fastsættelsen af den overordnede formuesammensætning i SP afspejler en afvejning af forventet afkast og risiko. Metoden tager også hensyn til, at SP s investeringshorisont er meget lang, og det tilstræbes, at både unge og ældre generationer kan se frem til et rimeligt forhold mellem afkast og risiko. Metoden er beskrevet i detaljer på ATP s hjemmeside Hovedparten af SP s kontohavere vil være i ordningen i mange år fremover. Analysen viser, at disse kontohavere vil have fordel af en langsigtet afkastorienteret investeringsstrategi, hvor såvel aktieandelen som rentefølsomheden på obligationsbeholdningen er høj. Aktier og obligationer med høj kursfølsomhed er nok præget af udsving i afkastet på kortere sigt, men på langt sigt giver de et merafkast i forhold til de mere kursstabile investeringer som f.eks. obligationer med kort restløbetid. Også for de lidt ældre kontohavere, som har en kortere horisont til pensionering, er der fordele ved at placere en del af formuen i aktier og obligationer med høj rentefølsomhed. Meget høje aktieandele er dog ikke optimalt for kontohavere med relativ kort tid til pensionering. Analysen viser desuden på tværs af aldersgrupper, at en betydelig grad af risikospredning af formuen er ønskværdig. Det drejer sig såvel om den geografiske og branchemæssige spredning af formuen som forøgelse af investeringerne i andre aktiver, herunder ikke-børsnoterede aktier.

15 A f k a s t S P Å R S R A P P O R T SP s investeringer i 2003 SP s bestyrelse har fastlagt en porteføljemålsætning for 2003, der er i overensstemmelse med den langsigtede porteføljemålsætning. Bestyrelsen har herudover fastsat rammer for, hvor meget aktivtyperne må afvige i forhold til porteføljemålene i 2003 samt fastsat rammer for den nominelle obligationsporteføljes rentefølsomhed. Endelig er der fastsat et neutralt markedsrelateret målepunkt, som det opnåede afkast i SP vil blive holdt op imod. Porteføljemålsætningerne for 2003 er: Målsætningen for nominelle obligationer er mindsket til 47,0 pct fra 48,5 pct. i Fordelingen mellem nominelle obligationer i danske kroner og nominelle obligationer i fremmed valuta er ændret til 40:60 mod 60:40 i 2002 Høj rentefølsomhed på den nominelle obligationsportefølje. Det afspejles i, at målepunktet for den nominelle obligationsportefølje for 2003 er sammensat, så målepunktets Porteføljemål Porteføljemål 1 Porteføljemål 1 Langsigtet ultimo porteføljemål 1 pct. pct. pct. Obligationer 48,5 47, Nominelle obligationer 48,5 47, Nominelle obligationer i danske kroner 29,1 (60) 18,8 (40) (40) Nominelle obligationer i fremmed valuta 2 19,4 (40) 28,2 (60) (60) Indeksobligationer Børsnoterede aktier 50,0 50, Hjemsted i Danmark 15,0 (30) 15,0 (30) (30) Hjemsted uden for Danmark 35,0 (70) 35,0 (70) (70) Andre aktiver 3 1,5 3,0 10 Ikke-børsnoterede aktier 1,5 3,0 10 I alt 100,0 100, ) Tallene i parentes angiver fordelingen af kategorien placeret umiddelbart ovenfor. 2) Heraf kan højst 3 procentpoint i 2003 placeres i obligationer med lav eller ingen rating (udenlandske erhvervsobligationer og statsobligationer udstedt af udviklingslande). Ligeledes kan højst 3 procentpoint placeres i erhvervsobligationer med mellem eller høj rating (investment grade). 3) På sigt kan der indgå andre aktivtyper under Andre aktiver. rentefølsomhed primo 2003 udgør ca. 7,0 Målsætningen for den børsnoterede aktieandel er uændret 50 pct. Fordelingen mellem børsnoterede aktier med hjemsted i Danmark og børsnoterede aktier med hjemsted uden for Danmark er uændret 30:70 Målsætningen for ikke-børsnoterede aktier er øget til 3,0 pct. fra 1,5 pct. i Internationaliseringen af porteføljen fortsætter således i Af figuren fremgår bestyrelsens fastlagte porteføljemålsætninger for de enkelte aktivtyper såvel for 2003 som på lang sigt.

16 1 6 S P Å R S R A P P O R T Retningslinier for SP s investeringer Højst 5 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af de øvrige zone A-lande uden for euro-området Højst 1 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages i et enkelt land uden for zone A-landene. Bestyrelsens retningslinier for forvaltningen af de samlede fondsmidler i SP (sammenfatning) Fondsmidlerne skal anbringes og forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn for SP. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt den højest mulige forrentning Bestyrelsen fastsætter i forbindelse med et årligt aktivpassiv studie rammer for fordelingen af fondsmidlernes anbringelse i aktiver af forskellig art, sikkerhed, varighed, valutaenhed m.v. Bestyrelsen fastsætter i samme forbindelse et målepunkt for porteføljeforvaltningen. Endelig For at styre renterisikoen fastsættes der, i forbindelse med bestyrelsens årlige fastsættelse af rammer for fondsmidlernes anbringelse, grænser for varigheden på beholdningen af rentebærende fordringer inkl. godkendte afledte instrumenter, der anvendes i porteføljeplejen, hvor varigheden udtrykkes ved den korrigerede varighed. vedtager bestyrelsen en liste over, hvilke værdipapirtyper og eventuelle andre finansielle instrumenter, som kan anvendes i porteføljeplejen Direktøren har det daglige ansvar for, at fondsmidlerne i overensstemmelse med disse rammer anbringes, så de bliver til størst mulig gavn for SP Forretningsudvalget kan efter indstilling fra direktøren give bemyndigelse til mindre afvigelser fra de vedtagne rammer, såfremt sådanne afvigelser i årets løb viser sig at være til større gavn for SP Ved anbringelsen af fondsmidlerne skal det tilstræbes ikke at bidrage til forstyrrelse på kapitalmarkedet. Behandling af etiske temaer i forbindelse med SP s investeringer Udgangspunktet for SP s investeringer er ATP-lovens bestemmelser om, at bestyrelsen ved fondsmidlernes anbringelse skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt den højest mulige forrentning. God etik er oftest en forudsætning for en varig, god indtjening og dermed for bevarelse af aktieinvesteringernes realværdi. Det er således vigtigt for virksomhedernes udvikling, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de virker. Det indgår derfor som en integreret del af SP s investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter Valutakurs- og renterisiko i SP Højst 20 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i rentebærende fordringer, der ikke er denomineret i danske kroner eller i euro, og i aktieselskaber og andre kapitalandele, der udstedes af selskaber, der ikke har hjemsted i Danmark eller et af euro-landene Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages uden for zone A-landene (lande der er medlem sig til enhver aktieinvestering. SP køber ikke aktier i virksomheder, der bevidst og gentagende bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. SP køber ikke aktier i virksomheder i lande, som er genstand for en handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. af EU, EØS og OECD samt Saudi-Arabien) Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af følgende zone A-lande: USA og Storbritannien

17 R e g n s k a b S P Å R S R A P P O R T Regnskabsberetning Årets resultat Det samlede resultat for 2002 udgjorde millioner kr. mod millioner kr. i Det lavere resultatet kan især henføres til negativt afkast på investeringsvirksomheden. Det samlede resultat kan opsplittes således: Bidrag udgjorde millioner kr. mod millioner kr. i 2001 Kontoudbetalinger udgjorde 100 millioner kr. mod 85 millioner kr. i 2001 Investeringsvirksomhed udgjorde millioner kr. mod Stigningen i omkostninger til kontoadministration skyldes primært udviklingsomkostninger forud for overførslen af DMP-ordningen til SP. De samlede bidragsindbetalinger for 2002 udgjorde millioner kr. mod millioner kr. i Stigningen afspejler almindelig stigning i de bidragspligtige indkomster. Efter indregning af årets resultat udgjorde det samlede indestående millioner kr. mod millioner kr. i I alt millioner kr. er fordelt til de enkelte kontohavere millioner kr. i 2001 Omkostninger til kontoadministration udgjorde 42 millioner kr. mod 31 millioner kr. i Det samlede resultatet af investeringsvirksomheden på millioner kr. er domineret af de markante kursfald på aktiemarkederne. Kurstab på SP s aktier kunne ikke opvejes Fordelt til kontohavere (mio. kr.) Fordelt til kontohavere Overført fra fordelingspuljen Regulering af bidrag vedrørende tidligere år Regulering af bidragsreguleringspuljen Året afkast Årets udbetalinger Fordelt til kontohavere af kursgevinster på obligationsbeholdningen som følge af rentefald. De samlede kursgevinster og -tab udgjorde millioner kr., der kan opsplittes således: Nettogevinsten på obligationsbeholdningen udgjorde Som en konsekvens af, at omfordelingen ophører, er bidragsreguleringspuljen nedbragt med 149 millioner kr., som er fordelt til kontohaverne. 578 millioner kr. Nettotab på aktier og investeringsforeningsandele mv. udgjorde millioner kr. Af investeringsresultatet på millioner kr. repræsenterede millioner kr. modtagne renter og udbytter, investeringsomkostninger og pensionsafkastskat. Renter og udbytter på 779 millioner kr. mod 676 millioner kr. i 2001 Omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed på 35 millioner kr. mod 23 millioner kr. i 2001 Pensionsafkastskat på 421 millioner kr. mod 68 millioner kr. i Pensionsafkastskatten, der udgør 15 pct. af afkastet, er som følge af det negative investeringsresultat positiv både i 2002 og Stigningen i omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed skyldes fortsat udvikling og styrkelse af formueforvaltningen.

18 1 8 S P Å R S R A P P O R T R e g n s k a b Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten for SP omfattende årsregnskabet og årsberetningen. Årsregnskabet og årsberetningen er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede. Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Hillerød, den 27. februar 2003 Direktion: Lars Rohde /Lars Damgaard Sørensen direktør økonomidirektør Bestyrelse: Knud Heinesen formand Jørgen Vorsholt Niels O. Johannesson Hans Jensen Tine Aurvig-Huggenberger Jørn Neergaard Larsen Ove Møberg Ingerlise Buck Anker Christoffersen Lisbeth Lollike Erik Fabrin Lillian Knudsen Svend M. Christensen Repræsentantskab: Knud Heinesen repræsentantskabets formand

19 R e g n s k a b S P Å R S R A P P O R T Revisionspåtegning Vi har revideret årsregnskabet for SP for regnskabsåret 1. januar 31. december SP s ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at afgive en konklusion om årsregnskabet. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af SP s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af resultatet af SP s aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2002 i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen. København, den 27. februar 2003 KPMG C.Jespersen Flemming Brokhattingen statsautoriseret revisor Peter Düring Jensen statsautoriseret revisor Som kritiske revisorer for SP har vi revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for Vi kan tiltræde ovenstående revisionspåtegning. København, den 27. februar 2003 Jørgen Jørgensen statsautoriseret revisor Ove Sahlertz statsautoriseret revisor

20 2 0 S P Å R S R A P P O R T R e g n s k a b Anvendt regnskabspraksis SP s årsregnskab aflægges i overensstemmelse med Bekendtgørelse om årsregnskaber for Arbejdsmarkedets Tillægspension. balancedagen. Valutaterminsforretninger indregnes i balancen som et aktiv eller en forpligtelse under Valutaafdækningsinstrumenter. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab indgår i resultatopgørelsen under Kursgevinster og -tab. Ændring af anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er ændret som konsekvens af den Terminstillæg og -fradrag resultatføres over kontraktperioden. nye regnskabsbekendtgørelse for ATP. På aktivsiden indebærer det, at udviklingsomkostninger indregnes når visse kriterier er opfyldt under immaterielle anlægsaktiver og måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Hidtil er udviklingsomkostninger løbende indregnet i resultatopgørelsen. Der er ikke afholdt udviklingsomkostninger i 2002, som opfylder kriterierne for aktivering under immaterielle aktiver. Resultatopgørelse Bidrag omfatter SP-bidrag vedrørende regnskabsåret samt SP-bidrag indbetalt vedrørende tidligere år. Kontoudbetalinger omfatter årets udbetalinger til kontohaverne inkl. tilhørende udbetalingsrenter. Renter og udbytter indeholder renter af værdipapirer, indeksregulering af indeksobligationer samt udbytte af kapitalandele med fradrag af udenlandske udbytteskatter. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde SP, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt i regnskabsåret. Kursgevinster og -tab omfatter værdiregulering af kapitalandele, investeringsforeningsandele og obligationer samt realiserede gevinster og tab ved salg af kapitalandele, investeringsforeningsandele og obligationer. Endvidere indgår valutakursregulering samt realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende valutaterminsforretninger indgået til afdækning af kursrisici på investeringsaktiverne. Omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed indeholder administrationsomkostninger vedrørende investeringsvirksomhed, formueforvaltningsomkostninger og depotgebyrer mv. Pensionsafkastskat indeholder årets pensionsafkastskat, der består af årets aktuelle pensionsafkastskat, forskydning i udskudt pensionsafkastskat samt regulering vedrørende tidligere år. Omkostninger vedrørende kontoadministration omfatter Valutaomregning administrationsomkostninger, der kan henføres til kontohaveradministration. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Investeringer, tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Realiserede og urealiserede valutakursavancer og -tab medtages i resultatopgørelsen. Balance Immaterielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Amortisering og afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede levetid, der sædvanligvis er fra 2 til 5 år. Afledte finansielle instrumenter Værdien af valutaterminsforretninger, som er indgået til sikring af investeringer i fremmed valuta, opgøres som forskellen mellem sikringskursen og den aktuelle markedskurs på Kapitalandele og investeringsforeningsandele. Noterede kapitalandele og unoterede investeringsforeningsandele indregnes til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi på balancetidspunktet. Unoterede kapitalandele indregnes til

21 R e g n s k a b S P Å R S R A P P O R T kostpris og måles efterfølgende til skønnet dagsværdi med udgangspunkt i det senest foreliggende årsregnskab. Obligationer indregnes til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Valutaafdækningsinstrumenter omfatter positiv markedsværdi af valutaterminsforretninger. Tilgodehavende bidrag omfatter skønnet, endnu ikke indbetalte bidrag vedrørende regnskabsåret Udskudt pensionsafkastskat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes tilbagediskonteret med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i pensionsafkastskat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Udskudt skat af realisationsfond og overgangssaldo indregnes med tilbagediskonteret værdi. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte pensionsafkastskat forventes markedsværdi, således at obligationer afregnes til handelsdagens slutkurs og kapitalandele til handelsdagens slutkurs. Omkostninger vedrørende investeringsvirksomhed, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager porteføljeforvaltning for Den Midlertidige Pensionsopsparing, Den Særlige Pensionsopsparing og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, fordeles på baggrund af porteføljestørrelse og personressourceforbrug. Samhandel og andre interne transaktioner mellem nærtstående parter sker på markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis. Der foretages fordeling af ATP-husets samlede omkostninger efter følgende principper: 1. Omkostninger, som direkte vedrører en enkelt ordning, afholdes af denne. 2. Omkostninger, som vedrører flere ordninger, men ikke alle, fordeles til de berørte ordninger på baggrund af beregnede fordelingsnøgler. 3. Omkostninger, som ikke direkte vedrører en enkelt ordning, konteres i første omgang som fællesomkostninger, der efterfølgende fordeles i henhold til ordningernes størrelse målt ved deres direkte personressourceforbrug. udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt pensionsafkastskat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel pensionsafkastskat indregnes i balancen som beregnet pensionsafkastskat reguleret for foreløbig betalt pensionsafkastskat. Andre tilgodehavender måles til dagsværdi. Indestående indeholder fordelte beløb til kontohaverne, resultattilskrivning ved udgangen af året, tilgodehavende indbetalinger og endnu ikke fordelte beløb til kontohaverne. Anden gæld måles til dagsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser SP s pengestrømme for året samt de likvide beholdninger ved årets begyndelse og ved årets slutning. Nettolikviditet fra drift præsenteres direkte og opgøres som indbetalinger vedr. kontohavere med fradrag af udbetalinger vedr. kontohavere. Endvidere medtages modtagne forvaltningsindtægter, betalinger til leverandører og medarbejdere samt skatter og afgifter. Nettolikviditet fra investeringsaktiviteter præsenteres direkte og omfatter regnskabsårets købs- og salgsbevægelser Interne transaktioner Interne transaktioner er transaktioner mellem nærtstående parter, der for SP s vedkommende omfatter Arbejdsmarkedets Tillægspension, Den Midlertidige Pensionsopsparing, vedrørende aktier og obligationer. De likvide beholdninger, der endvidere fremgår af balanceposten Anfordringstilgodehavender, forefindes som indskud i pengeinstitut. Arbejdsgivernes Elevrefusion, Lønmodtagernes Garantifond, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Bonus til Elever samt ATP Ejendomme A/S, ATP PensionService A/S og Innovationsforeningen ATP Private Equity. Transaktioner vedrørende investeringsaktiver foretages til