HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT"

Transkript

1 HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller medfører en lille forbedring af forekomsten af de alvorlige mavesår (score 8-10) i forhold til kun at fodre med pelleteret foder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MARIE LOUISE MADELUNG PEDERSEN, JOSEFINE ØKSNEBJERG LINDEGAARD, NURIA CANIBE*, CHARLOTTE LAURIDSEN*, MAI BRITT FRIIS NIELSEN OG LISBETH JØRGENSEN *AARHUS UNIVERSITET UDGIVET: 8. APRIL 2016 Dyregruppe: Slagtesvin Fagområde: Ernæring, sundhed Sammendrag SEGES Videncenter for Svineproduktion har undersøgt to forskellige hampeprodukter tilsat til pelleteret foder til slagtesvin for at teste, om produkterne kunne reducere forekomsten af mavesår. Hampeprodukterne blev primært udvalgt på grundlag af resultater fra en laboratorietest, der 1

2 undersøgte opkvældningsevnen. Hampeprodukterne forventedes at give et tyktflydende maveindhold, som er en vigtig parameter for at undgå mavesår. Tilsætning af 4 % hampekage i pelleteret foder forebyggede ikke forekomsten af mavesår i forhold til kun at fodre med pelleteret foder uden hamp. En tilsætning af 4 % hampeskaller oveni pelleteret foder gav statistisk sikkert færre alvorlige mavesår af score 8-10 i forhold til pelleteret foder uden hamp. Melfoder gav statistisk sikkert færre mavesår og maveforandringer i forhold til pelleteret foder uden hamp. Der var statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold i gruppen fodret med hampeskaller i forhold til grupperne fodret med kun pelleteret foder. Andelen af maver med et tyktflydende indhold var statistisk sikkert større for gruppen fodret med melfoder i forhold til pelleteret foder uden hamp. Resultaterne bekræfter, at groft formalet melfoder stadig er den bedste fodringsstrategi til at forebygge mavesår. Hampekager og hampeskaller kan ikke forebygge mavesår, og selvom hampeskaller reducerede de alvorlige mavesår, var det ikke på et niveau, at de kan benyttes ved eksempelvis akut forekomst af mavesår. Afprøvningen blev udført på Forsøgsstation Grønhøj i vækstperioden, cirka kg. Der indgik 4 grupper med cirka 110 grise i hver gruppe. Gruppe 1 fik melfoder, gruppe 2 fik pelleteret foder, gruppe 3 fik pelleteret foder med 4 % hampekage og gruppe 4 fik pelleteret foder med 4 % hampeskaller. Alle blandinger blev formalet på et 5 mm sold. Baggrund Mavesår hos slagtesvin er et velkendt problem i svineproduktionen. Mavesår kan være svære at opdage, da grisen ikke viser tegn på utrivelighed før langt henne i sygdomsforløbet. Det er vist, at grise med alvorlige mavesår (mavescore 8-10) har op til 200 g lavere daglig tilvækst, og derved dårligere produktivitet, end grise uden alvorlige mavesår (score 0-7) [1]. Det er derfor vigtigt for både dyrets velfærd og produktionsøkonomien at forebygge mavesår. Det er kendt, at valg af fodertype og formalingsgrad har stor betydning for forekomsten af mavesår. Der er solid dokumentation for, at fin formaling og pelletering af foderet kan fremkalde mavesår, formodentlig på grund af et mere tyndtflydende maveindhold, hvilket gør, at syrepåvirkningen øges i den kirtelløse, hvide del af maven, hvor mavesår udvikles [2], [3]. Hvis maveindholdet har en mere fast konsistens reduceres kontakten mellem maveindholdet og den hvide del af maven. Fodring med råvarer, der har en høj opkvældningsevne, forventes at resultere i et maveindhold med en tyk konsistens. Grise fodret med groft formalet foder har et fastere maveindhold og færre mavesår i forhold til grise fodret med fint formalet pelleteret foder [2], [3], [4]. Fodring med fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse og en bedre produktionsøkonomi [5]. Udfordringen er, at de fodertiltag, 2

3 der reducerer og forebygger mavesår enten medfører en øget foderpris og/eller forringer foderudnyttelsen. Der er derfor fortsat behov for tiltag, som kan reducere risikoen for mavesårsdannelse hos svin. En mulighed kunne være at bruge produkter fra industrihamp. Hamp er en gammel kulturplante, der er let at dyrke og håndtere, og som kan høstes med traditionelle markredskaber. Den er kendt som en vigtig føde-, fiber- og medicinkilde og har et højt indhold af stoffer, der har et sygdomsforebyggende potentiale. Der findes forskellige hampeprodukter: halm samt hampekage og hampeskaller. Hampekage har et højt fiberindhold og indeholder samtidig olie og protein. Hampeskallen er let at tildele i foderet og blev anvendt som alternativ til hampehalm, som har en hvid skærv, der er opsugningseffektiv i forhold til gængse halmsorter. Hampekager samt skaller blev benyttet i denne afprøvning, da produkterne skulle kunne tildeles sammen med foderet. Denne afprøvning havde til formål at fastlægge effekten af at tilsætte foderet hampekage og -skaller på forekomsten af mavesår hos slagtesvin. Materialer og metoder Indsættelse og slagtning Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj med slagtesvin fra ca. 30 til 110 kg. Grisene blev fodret med 4 forskellige foderblandinger afhængig af gruppe (tabel 1). Der blev indsat i alt 13 hold i hver af de 4 grupper og der gik 8-11 grise i hver sti, hvilket gav cirka 110 grise pr. gruppe. Grisene i et hold var så ens som muligt i forhold til vægt og fordeling på køn. Forskellen i gennemsnitlig startvægt inden for hvert hold var maksimalt 2,5 kg pr. gris. Grisene i en sti blev leveret til slagtning ad 1-2 gange med en uges mellemrum, så der blev leveret lige mange grise pr. gruppe pr. levering. Grisene blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på cirka 82 kg. Da konsistensen af maveindholdet skulle registreres var grisene ikke fastende ved levering til slagtning. Foder og fodring Grisene blev fodret med tørfoder ad libitum i enkeltdyrsautomater og fik tildelt forsøgsfoderet fra indsættelse ved ca. 30 kg indtil slagtning. En uge efter indsættelse blev der åbnet for vand i automaterne. Der var supplerende vandforsyning i stierne. Blandingerne var optimeret efter næringsstofnormerne for slagtesvin ( kg) [6] og skulle indeholde samme mængde energi pr. kg foder i alle grupperne. 3

4 Tabel 1. Overblik over de 4 grupper og det tilhørende forsøgsfoder. Gruppe Behandling Mel Piller (kontrol) 4 % hampekage 4 % hampeskaller Beskrivelse Varmebehandlet melfoder Pelleteret foder Pelleteret foder iblandet 4 % hampekage på foderfabrikken før pelletering Pelleteret foder som i gruppe 2, men tilsat 4 % hampeskaller efter pelletering Alle blandinger blev formalet på et 5 mm sold. Gruppe 1 fik melfoder og blev medtaget som en positiv kontrol, da svin fodret med melfoder typisk har færre maveforandringer end svin fodret med pelleteret foder. Grisene i gruppe 2 fik tildelt pelleteret foder uden tilsætning af hampeprodukter. Gruppe 3 fik pelleteret foder, hvor der på foderfabrikken før pelleteringsprocessen blev tilsat 4 % hampekage. Hampekagen blev analyseret før foderoptimeringen. For at opnå samme energiindhold i alle blandinger, blev hvede og rapsskrå i blanding 3 reduceret og hampekagen tilsat (appendiks 2). Grisene i gruppe 4 fik det samme pelleterede foder som gruppe 2, men her blev der iblandet 4 % hampeskaller på Forsøgsstation Grønhøj via fodringsanlægget (Spotmix). Det blev antaget, at hampeskallerne ikke blev nedbrudt i grisen og ikke bidrog med energi eller andre næringsstoffer. Der blev ikke observeret afblanding af hampeskallerne i det pelleterede foder, så det antages, at alle grise i gruppe 4 fik en lige stor andel skaller i foderet. Der var en foderleverance og dette foder blev benyttet i hele afprøvningsperioden. Der blev for hver gruppe udtaget fire foderprøver på Forsøgsstation Grønhøj til analyse af energiindhold. Derudover blev der foretaget vådsigtning af 10 prøver (fire prøver fra gruppe 1, og to prøver for hver af gruppe 2, 3 og 4) på elektronisk sigteapparat (Retsch). Valg af hampeprodukter Potentielle produkter var rå hampekage, formalet hampekage, hele rå skaller og formalede skaller, og de blev alle leveret af Henrik Nørding, Nørding Olie. Før udvælgelse blev disse produkter testet for deres evne til at opkvælde i vand i en laboratorietest gennemført på Århus Universitet. Hypotesen, der ønskedes undersøgt, var, om fodring med råvarer med høj opkvældningsevne resulterer i maveindhold med fast konsistens, med det mål at reducere risikoen for dannelse af mavesår. Femten gram af hvert hampeprodukt blev vejet i en glasflaske og 85 ml vand og et par dråber natrium azid blev tilsat. Blandingen blev omrørt i 5 min. og efterfølgende overført til en 100 ml glascylinder. Efter 10 min. blev volumen af den faste fase målt, og prøverne blev inkuberet i 39 C. Efter 2, 4 og 24 timer blev den faste fase målt igen. Alle produkter blev triplikat-bestemt. 4

5 Tabel 2. Opkvældningsevne af rå hampekage, formalet hampekage, hele rå hampeskaller og formalede hampeskaller (ml fast fase/g prøve) (n= 3). Målt efter 24 timer. Hampeprodukt ml/g prøve Std Rå hampekage 3,72 0,00 Formalet hampekage 2,23 0,05 Hele rå skaller 4,10 0,14 Formalede skaller 2,33 0,00 Rå hampeskaller og rå hampekage viste den største opkvældningsevne og blev derfor valgt til fodringsforsøget (figur 1). Figur 1. Billeder af rå hampeskaller (venstre) og rå hampekage (højre). Maver Ved slagtning blev mavesækkene udtaget og sendt til USK på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Mavesundheden blev vurderet på den normale 11-trins skala (appendiks 1). Maveindholdets konsistens blev ligeledes vurderet. Konsistensen blev vurderet som enten tom, vandig, vandig grødet eller fast grødet. I denne meddelelse er kategorierne vandig grødet og fast grødet slået sammen i kategorien tyktflydende indhold. Det er andelen af maver med tyktflydende indhold, der er foretaget statisk analyse på. Andre registreringer Antal sygdomsbehandlinger samt døde og udtagne grise blev registreret på stiniveau. Produktiviteten blev registreret på stiniveau vha. følgende registreringer pr. sti: Dato, antal grise og deres vægt ved indsættelse ved ca. 30 kg. Dato, antal grise og vægt på døde / udtagne grise i løbet af afprøvningsperioden. Dato, antal grise og slagtevægt ved slagtning. 5

6 Den udfodrede mængde foder i hele afprøvningsperioden blev registreret via fodringsanlægget. Statistik Procent af maver med indeks 6-10 og 8-10 var sammen med procent maver med tyktflydende indhold afprøvningens primære variable. Afprøvningen var dimensioneret til minimum 100 maver pr. gruppe, for at kunne teste en forskel på 20 procentpoint i maver med score 6-10 mellem gruppe 2 (kontrol-piller) og grupperne 1, 3 og 4 ved en styrke på 80. Mavesårsindeks og maveindholdets konsistens blev analyseret med logistisk regressionsmodel, hvor gruppe 1, 3 og 4 blev testet op i mod gruppe 2, som fungerede som kontrol. Produktivitet, sygdomsbehandlinger samt døde og udtagne grise blev registreret på sti-niveau og var sekundære variable. Produktionsresultaterne, herunder døde og udtagne grise, blev modeleret med generaliseret lineær model, hvor hold var en tilfældig effekt. Resultater og diskussion Mavescore Gruppe 1 (melfoder) havde statistisk sikkert færre maver med maveindeks 6-10 og 8-10 i forhold til gruppe 2 (piller) (tabel 3). Det stemmer overens med forventningen om, at groft formalet foder medfører færre mavesår. Der var ikke statistisk sikker forskel på antal maver med maveindeks 6-10 mellem det pelleteret foder (gruppe 2) og foderet indeholdende hampekage (gruppe 3) og hampeskaller (gruppe 4). For mavescore 8-10 havde gruppe 4 en lavere forekomst af mavesår end gruppe 2. Det tyder på, at hampeskaller kan have en begrænset positiv effekt på forebyggelsen af alvorlige mavesår (score 8-10), men forekomsten var stadigvæk meget højere end i gruppe 1. Halvdelen af grisene fodret med melfoder (gruppe 1) havde ikke maveforandringer (mavescore 0) og 90 % havde en mavescore under indeks 6 (figur 2). Tabel 3 viser, hvordan mavescoren fra 0 til 10 er fordelt ud på de fire grupper. Tabel 3. Oversigt over mavescore. Gruppe 1 Mel 2- Piller (kontrol) 3 Hampekage 4 - Hampeskaller Antal maver % maver med 10 * indeks 6-10 % maver med indeks * *Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 2 (P < 0,05). 6

7 Mavescore fordelt på intervaller Procent af maver Mel 2 Pelleret 3 Kager 4 Skaller Indeks 0-5 Indeks 6-7 Indeks 8-10 Indeksinterval Figur 2. Mavescore 0-5, 6-7 og 8-10 for de fire grupper. 60 Fordeling af mavescore 50 Procent af maver Mel 2 Piller 3 Kager 4 Skaller Mavescore Figur 3. Antal maver med mavescore 0-10 for de fire grupper. Definition for indeks ses i appendiks 1. 7

8 Maveindholdets konsistens Andelen af maver med tyktflydende indhold er vist i tabel 4. Stort set alle maver fra gruppe 1 havde et tyktflydende indhold. I gruppe 2 havde kun omkring 50 % af maverne et tyktflydende indhold, hvilket var statistisk sikkert lavere end i gruppe 1. Gruppe 4 havde statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold end gruppe 2, så hampeskaller giver et mere tyktflydende maveindhold end hampekage, men dog ikke på samme niveau som melfoderet (tabel 4). Andre forsøg har også vist, at grise, der fodres med groft formalet melfoder har et fast, grødet maveindhold [7]. Tabel 4. Oversigt over maveindholdets konsistens. Gruppe 1 Mel 2- Piller (kontrol) 3 - Hampekage 4 - Hampeskaller Antal maver % maver med tyktflydende indhold 99 * * * Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2 (P < 0,05). Vådsigtning Prøver fra alle foderblandinger blev vådsigtet med et elektronisk sigteapparat (Retsch) for at sammenligne blandingernes sigteprofil. Vådsigtningerne viste, at på trods af, at alle foderblandinger blev formalet på samme størrelse sold (5 mm) var formalingsgraden forskellig (appendiks 4). Melfoderet i gruppe 1 havde en mellemgrov formalingsgrad, mens alle foderblandinger med pelleteret foder som forventet havde en fin formalingsgrad, som en effekt af pelleteringsprocessen. Foderblandingen indeholdende hampeskaller havde en lidt højere andel af partikler over 3,15 mm end de to andre grupper med pelleteret foder. Det er højst sandsynligt hampeskallerne, der gav denne højere andel. Samlet diskussion En samlet vurdering af resultaterne for mavescore, maveindholdets konsistens og foderblandingernes sigteprofil viser, at der for gruppe 1 (melfoder) er en sammenhæng mellem en høj andel af maver med scoren 0-5 (89,7 %), en høj andel af maver med tyktflydende indhold (99 %) og en sigteprofil, som viser et mellemgroft formalet foder. Alle grupper med pelleteret foder (gruppe 2, 3 og 4) havde i forhold til melfoder en lav andel af maver med scoren 0-5 (5 %; 8 % og 8 %), en lav andel af maver med tyktflydende indhold (48 %, 52 %; og 67 %) og en sigteprofil, der viste, at foderet havde en finere formalingsgrad. Gruppe 4, hvor grisene fik tildelt hampeskaller oveni det pelleterede foder, skilte sig lidt ud. Hampeskallerne gav en statistisk sikker lavere andel af maver med scoren 8-10 og mere tyktflydende maveindhold i forhold til pelleteret foder uden hamp. Produktivitet og foderanalyser Produktivitetstallene er sekundære parametre og blev registreret for at undersøge, om hamp havde ekstreme negative eller positive egenskaber som fodermiddel. Grisene i gruppe 1 (melfoder) havde en 8

9 statistisk sikker højere foderoptagelse samt en statistisk sikker ringere foderudnyttelse i forhold til grise fodret med pelleteret foder uden hamp (appendiks 5). Dette resultat svarer til resultaterne fundet i en tidligere afprøvning [8]. Dødelighed samt behandlingsniveau for diarré var lavt i alle grupper. Numerisk set havde grise fodret med hampekage et højere antal behandlingsdage mod diarré (appendiks 6). Foderanalyser De forventede værdier stemmer fint overens med de analyserede værdier (appendiks 3). Konklusion Tilsætning af 4 % hampekage i pelleteret foder forud for pelletering forebyggede ikke forekomsten af mavesår i forhold til at fodre med pelleteret foder uden hamp. En tilsætning af 4 % hampeskaller oveni pelleteret foder gav statistisk sikkert færre alvorlige mavesår med score 8-10 i forhold til pelleteret foder uden hamp. Melfoder gav statistisk sikkert færre mavesår og maveforandringer i forhold til pelleteret foder uden hamp. Andelen af maver med et tyktflydende indhold var statistisk sikkert større for gruppen fodret med melfoder i forhold de til pelleteret foder uden hamp. Grise fodret med hampeskaller, havde statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold i forhold til grise fodret med pelleteret foder uden hamp. Anbefalingen er stadig at fodre med groft formalet melfoder for at forebygge mavesår. 9

10 Referencer [1] Christensen, G.: (1998): Mavesår hos svin en oversigt. Dansk Veterinærtidsskrift Nr. 9824, Den Danske Dyrlægeforening. [2] Maxwell, C. V.; Reimann, E. M.; Hoekstra, W. G.; Kowalczyk, T.; Benevenga, N. J.; Grummer, R. H.: (1970): Effect of dietary particle size on lesion development and on the contents of various regions of the swine stomach. J. Anim. Sci., 30, pp [3] Regina, D. C.; Eisemann, J. H.; Lang, J. A.; Argenzio, R. A.: (1999): Changes in gastric contents in pigs fed a finely ground and pelleted or coarsely ground meal diet. J. Anim. Sci., 77, pp [4] Hansen, C. F: (2004): Choice of Dry Feed Influences Gastric Conditions, Incidence of Salmonella and Performance in Growing-finishing Pigs: Ph.D. Dissertation. Department of Animal Science and Animal Health, Royal Veterinary and Agricultural University. [5] Jørgensen, L.; Haugegaard, S.: (2014): Foderstrategi kan påvirke mavesundhed. Meddelelse nr. 1014, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [6] Tybirk, P.; Sloth, N. M.; Kjeldsen, N. J.; Bruun, T. S: (2015): Normer for næringsstoffer. 22. udgave, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [7] Hansen, C. F.; Mortensen, S. B.: (2006): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin. Meddelelse nr. 706, Dansk Svineproduktion og SEGES Videncenter for Svineproduktion. [8] Vils, E.; Møller, S.; Vinther, J.: (2015): Pelleteret tørfoder forbedrer foderudnyttelsen. Meddelelse nr. 1043, SEGES Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Andre deltagere: Aarhus Universitet Dette projekt var finansieret via svineafgiftsfonden via projekterne Kan fodring med hamp afhjælpe mavesår og hvorfor virker det? (Projektleder Charlotte Lauridsen) og Forbedring af sundheden hos svin, Flere Topmaver (Projektleder Lisbeth Jørgensen). Marie Louise Madelung Pedersen & Josefine Øksnebjerg Lindegaard skrev udkast til meddelelsen, Nuria Canibe, Charlotte Lauridsen og Lisbeth Jørgensen designede forsøget og udarbejdede projektbeskrivelsen i samarbejde med Nørding Olier. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 10

11 Appendiks 1 Registrering af forandringer i den hvide del af maven Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse Ingen synlig forhorning 0 Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i Ingen erosioner eller sår maven er hvid, blank, glat og smidig. Ingen ardannelser 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, hvis de evt. med blødning. er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er trækker sig sammen. dybtgående 8 Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 10 Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm Spiserørets diameter < ½ cm. Ar: Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 11

12 Appendiks 2 Foderblandingernes sammensætning i % Råvare Gruppe 1 - Mel Gruppe 2 og 4 - Piller Gruppe 3 - Piller Hvede 51,27 51,21 50,80 Byg 20,00 20,00 20,00 Sojaskrå 9,59 9,57 10,40 Hvedeklid 5,17 5,30 4,78 Rapsskrå 5,00 5,00 1,00 Solsikkeskrå, afskallet 5,00 5,00 5,00 Calciumcarbonat, kridt 1,50 1,50 1,57 Palmeoliemix 0,90 0,90 0,90 Fodersalt 0,48 0,48 0,48 Lysin 98 HCl 0,35 0,35 0,35 Monocalciumfosfat 0,31 0,31 0,28 Da Vit SL/US 0,20 0,20 0,20 Threonin 98 0,12 0,12 0,12 DL Methionin 0,03 0,03 0,03 Ronozyme HPhos GT ,03 0,03 0,03 Microgrits grøn 0, Microgrits blå - - 0,05 Hampekage - - 4,00 Der blev brugt samme foder til gruppe 2 og 4, men i gruppe 4 blev der iblandet hampeskaller i foderanlægget på Forsøgsstation Grønhøj. 12

13 Appendiks 3 Resultater af foderanalyserne sat op mod de forventede værdier Parameter Gruppe 1 - Mel Gruppe 2 - Piller Analyserede Forventede Analyserede Forventede FEsv pr. 100 kg 104,7 106,0 107,4 106,0 Råprotein, % 15,0 15,5 15,9 15,5 Råfedt, % 3,4 3,7 3,7 3,7 Råaske, % 4,5 5,1 5,1 5,2 Gruppe 3 Kage Gruppe 4 - Skaller Analyserede Forventede Analyserede Forventede FEsv pr. 100 kg 108,5 106,0 106,8 106,0 Råprotein, % 15,5 15,9 15,7 15,5 Råfedt, % 3,9 3,7 4,2 3,7 Råaske, % 4,8 5,2 4,6 5,1 Appendiks 4 Sigteprofil af vådsigtning i elektronisk sigteapparat (Retsch) i procent Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol - mel Kontrol piller 4 % hampekage 4 % hampeskaller Antal sigtninger >3,15 mm 6,9 0,4 0,4 2,6 2,0-3,15 mm 17,8 14,3 10,8 9,4 1,4-2,0 mm 11,1 8,4 9,5 8,8 1,0-1,4 mm 5,4 4,9 5,4 5,6 0,5-1,0 mm 9,7 9,8 10,6 10,1 0,335-0,5 mm 3,4 4,1 5,0 4,8 <0,355 mm 45,6 58,2 58,3 58,7 >2 mm 24,7 14,7 11,2 12,0 1-2 mm 16,5 13,3 14,9 14,4 <1 mm 58,7 72,1 73,9 73,6 13

14 Appendiks 5 Produktionsresultater Gruppe 1 Mel 2 Piller 3 Hampekage 4 Hampeskaller p-værdi (kontrol) Antal stier Antal indsatte grise Vægt ved indsættelse, 32,5 32,4 32,3 32,5 0,71 kg Antal grise til slagtning Slagtevægt, kg 80,9 81,8 82,9 82,6 0,33 Foderoptagelse, 3,04 * 2,86 2,93 2,89 0,02 FEsv/dag Daglig tilvækst, g ,33 Foderudnyttelse, 3,05 * 2,81 2,81 2,84 <0,0001 FEsv/kg tilvækst Kødprocent 59,9 60,4 60,1 60,3 0,47 Døde, pct. 2,0 4,0 0,00 4,0 0,66 Døde og udtagne, pct. 11 7,3 6,4 6,4 0,59 Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2 (P < 0,05). Appendiks 6 Behandlingsdage samt dødsårsager Gruppe 1 - Mel 2 - Piller (kontrol) 3 Hampekage 4 Hampeskaller Antal stier Antal behandlingsdage - diarré Antal behandlingsdage - andre sygdomme 1 Antal udtagne grise Antal aflivede grise Antal døde grise En behandlingsdag er én gris, behandlet én dag. 14

15 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER

MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER Støttet af: MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER MEDDELELSE NR. 992 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Men en bedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN

HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1042 Tildeling af halm i stien til slagtesvin svarende til op til ca. 300 g pr. gris pr. dag fjernede ikke, men reducerede forekomsten af mavesår/-ar

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM MAVEFORANDRINGER OG LUNGESYGDOM HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR.986. Ved slagtning blev der påvist en statistisk sikker sammenhæng

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere