HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT
|
|
- Claus Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller medfører en lille forbedring af forekomsten af de alvorlige mavesår (score 8-10) i forhold til kun at fodre med pelleteret foder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MARIE LOUISE MADELUNG PEDERSEN, JOSEFINE ØKSNEBJERG LINDEGAARD, NURIA CANIBE*, CHARLOTTE LAURIDSEN*, MAI BRITT FRIIS NIELSEN OG LISBETH JØRGENSEN *AARHUS UNIVERSITET UDGIVET: 8. APRIL 2016 Dyregruppe: Slagtesvin Fagområde: Ernæring, sundhed Sammendrag SEGES Videncenter for Svineproduktion har undersøgt to forskellige hampeprodukter tilsat til pelleteret foder til slagtesvin for at teste, om produkterne kunne reducere forekomsten af mavesår. Hampeprodukterne blev primært udvalgt på grundlag af resultater fra en laboratorietest, der 1
2 undersøgte opkvældningsevnen. Hampeprodukterne forventedes at give et tyktflydende maveindhold, som er en vigtig parameter for at undgå mavesår. Tilsætning af 4 % hampekage i pelleteret foder forebyggede ikke forekomsten af mavesår i forhold til kun at fodre med pelleteret foder uden hamp. En tilsætning af 4 % hampeskaller oveni pelleteret foder gav statistisk sikkert færre alvorlige mavesår af score 8-10 i forhold til pelleteret foder uden hamp. Melfoder gav statistisk sikkert færre mavesår og maveforandringer i forhold til pelleteret foder uden hamp. Der var statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold i gruppen fodret med hampeskaller i forhold til grupperne fodret med kun pelleteret foder. Andelen af maver med et tyktflydende indhold var statistisk sikkert større for gruppen fodret med melfoder i forhold til pelleteret foder uden hamp. Resultaterne bekræfter, at groft formalet melfoder stadig er den bedste fodringsstrategi til at forebygge mavesår. Hampekager og hampeskaller kan ikke forebygge mavesår, og selvom hampeskaller reducerede de alvorlige mavesår, var det ikke på et niveau, at de kan benyttes ved eksempelvis akut forekomst af mavesår. Afprøvningen blev udført på Forsøgsstation Grønhøj i vækstperioden, cirka kg. Der indgik 4 grupper med cirka 110 grise i hver gruppe. Gruppe 1 fik melfoder, gruppe 2 fik pelleteret foder, gruppe 3 fik pelleteret foder med 4 % hampekage og gruppe 4 fik pelleteret foder med 4 % hampeskaller. Alle blandinger blev formalet på et 5 mm sold. Baggrund Mavesår hos slagtesvin er et velkendt problem i svineproduktionen. Mavesår kan være svære at opdage, da grisen ikke viser tegn på utrivelighed før langt henne i sygdomsforløbet. Det er vist, at grise med alvorlige mavesår (mavescore 8-10) har op til 200 g lavere daglig tilvækst, og derved dårligere produktivitet, end grise uden alvorlige mavesår (score 0-7) [1]. Det er derfor vigtigt for både dyrets velfærd og produktionsøkonomien at forebygge mavesår. Det er kendt, at valg af fodertype og formalingsgrad har stor betydning for forekomsten af mavesår. Der er solid dokumentation for, at fin formaling og pelletering af foderet kan fremkalde mavesår, formodentlig på grund af et mere tyndtflydende maveindhold, hvilket gør, at syrepåvirkningen øges i den kirtelløse, hvide del af maven, hvor mavesår udvikles [2], [3]. Hvis maveindholdet har en mere fast konsistens reduceres kontakten mellem maveindholdet og den hvide del af maven. Fodring med råvarer, der har en høj opkvældningsevne, forventes at resultere i et maveindhold med en tyk konsistens. Grise fodret med groft formalet foder har et fastere maveindhold og færre mavesår i forhold til grise fodret med fint formalet pelleteret foder [2], [3], [4]. Fodring med fint formalet foder giver en bedre foderudnyttelse og en bedre produktionsøkonomi [5]. Udfordringen er, at de fodertiltag, 2
3 der reducerer og forebygger mavesår enten medfører en øget foderpris og/eller forringer foderudnyttelsen. Der er derfor fortsat behov for tiltag, som kan reducere risikoen for mavesårsdannelse hos svin. En mulighed kunne være at bruge produkter fra industrihamp. Hamp er en gammel kulturplante, der er let at dyrke og håndtere, og som kan høstes med traditionelle markredskaber. Den er kendt som en vigtig føde-, fiber- og medicinkilde og har et højt indhold af stoffer, der har et sygdomsforebyggende potentiale. Der findes forskellige hampeprodukter: halm samt hampekage og hampeskaller. Hampekage har et højt fiberindhold og indeholder samtidig olie og protein. Hampeskallen er let at tildele i foderet og blev anvendt som alternativ til hampehalm, som har en hvid skærv, der er opsugningseffektiv i forhold til gængse halmsorter. Hampekager samt skaller blev benyttet i denne afprøvning, da produkterne skulle kunne tildeles sammen med foderet. Denne afprøvning havde til formål at fastlægge effekten af at tilsætte foderet hampekage og -skaller på forekomsten af mavesår hos slagtesvin. Materialer og metoder Indsættelse og slagtning Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj med slagtesvin fra ca. 30 til 110 kg. Grisene blev fodret med 4 forskellige foderblandinger afhængig af gruppe (tabel 1). Der blev indsat i alt 13 hold i hver af de 4 grupper og der gik 8-11 grise i hver sti, hvilket gav cirka 110 grise pr. gruppe. Grisene i et hold var så ens som muligt i forhold til vægt og fordeling på køn. Forskellen i gennemsnitlig startvægt inden for hvert hold var maksimalt 2,5 kg pr. gris. Grisene i en sti blev leveret til slagtning ad 1-2 gange med en uges mellemrum, så der blev leveret lige mange grise pr. gruppe pr. levering. Grisene blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på cirka 82 kg. Da konsistensen af maveindholdet skulle registreres var grisene ikke fastende ved levering til slagtning. Foder og fodring Grisene blev fodret med tørfoder ad libitum i enkeltdyrsautomater og fik tildelt forsøgsfoderet fra indsættelse ved ca. 30 kg indtil slagtning. En uge efter indsættelse blev der åbnet for vand i automaterne. Der var supplerende vandforsyning i stierne. Blandingerne var optimeret efter næringsstofnormerne for slagtesvin ( kg) [6] og skulle indeholde samme mængde energi pr. kg foder i alle grupperne. 3
4 Tabel 1. Overblik over de 4 grupper og det tilhørende forsøgsfoder. Gruppe Behandling Mel Piller (kontrol) 4 % hampekage 4 % hampeskaller Beskrivelse Varmebehandlet melfoder Pelleteret foder Pelleteret foder iblandet 4 % hampekage på foderfabrikken før pelletering Pelleteret foder som i gruppe 2, men tilsat 4 % hampeskaller efter pelletering Alle blandinger blev formalet på et 5 mm sold. Gruppe 1 fik melfoder og blev medtaget som en positiv kontrol, da svin fodret med melfoder typisk har færre maveforandringer end svin fodret med pelleteret foder. Grisene i gruppe 2 fik tildelt pelleteret foder uden tilsætning af hampeprodukter. Gruppe 3 fik pelleteret foder, hvor der på foderfabrikken før pelleteringsprocessen blev tilsat 4 % hampekage. Hampekagen blev analyseret før foderoptimeringen. For at opnå samme energiindhold i alle blandinger, blev hvede og rapsskrå i blanding 3 reduceret og hampekagen tilsat (appendiks 2). Grisene i gruppe 4 fik det samme pelleterede foder som gruppe 2, men her blev der iblandet 4 % hampeskaller på Forsøgsstation Grønhøj via fodringsanlægget (Spotmix). Det blev antaget, at hampeskallerne ikke blev nedbrudt i grisen og ikke bidrog med energi eller andre næringsstoffer. Der blev ikke observeret afblanding af hampeskallerne i det pelleterede foder, så det antages, at alle grise i gruppe 4 fik en lige stor andel skaller i foderet. Der var en foderleverance og dette foder blev benyttet i hele afprøvningsperioden. Der blev for hver gruppe udtaget fire foderprøver på Forsøgsstation Grønhøj til analyse af energiindhold. Derudover blev der foretaget vådsigtning af 10 prøver (fire prøver fra gruppe 1, og to prøver for hver af gruppe 2, 3 og 4) på elektronisk sigteapparat (Retsch). Valg af hampeprodukter Potentielle produkter var rå hampekage, formalet hampekage, hele rå skaller og formalede skaller, og de blev alle leveret af Henrik Nørding, Nørding Olie. Før udvælgelse blev disse produkter testet for deres evne til at opkvælde i vand i en laboratorietest gennemført på Århus Universitet. Hypotesen, der ønskedes undersøgt, var, om fodring med råvarer med høj opkvældningsevne resulterer i maveindhold med fast konsistens, med det mål at reducere risikoen for dannelse af mavesår. Femten gram af hvert hampeprodukt blev vejet i en glasflaske og 85 ml vand og et par dråber natrium azid blev tilsat. Blandingen blev omrørt i 5 min. og efterfølgende overført til en 100 ml glascylinder. Efter 10 min. blev volumen af den faste fase målt, og prøverne blev inkuberet i 39 C. Efter 2, 4 og 24 timer blev den faste fase målt igen. Alle produkter blev triplikat-bestemt. 4
5 Tabel 2. Opkvældningsevne af rå hampekage, formalet hampekage, hele rå hampeskaller og formalede hampeskaller (ml fast fase/g prøve) (n= 3). Målt efter 24 timer. Hampeprodukt ml/g prøve Std Rå hampekage 3,72 0,00 Formalet hampekage 2,23 0,05 Hele rå skaller 4,10 0,14 Formalede skaller 2,33 0,00 Rå hampeskaller og rå hampekage viste den største opkvældningsevne og blev derfor valgt til fodringsforsøget (figur 1). Figur 1. Billeder af rå hampeskaller (venstre) og rå hampekage (højre). Maver Ved slagtning blev mavesækkene udtaget og sendt til USK på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Mavesundheden blev vurderet på den normale 11-trins skala (appendiks 1). Maveindholdets konsistens blev ligeledes vurderet. Konsistensen blev vurderet som enten tom, vandig, vandig grødet eller fast grødet. I denne meddelelse er kategorierne vandig grødet og fast grødet slået sammen i kategorien tyktflydende indhold. Det er andelen af maver med tyktflydende indhold, der er foretaget statisk analyse på. Andre registreringer Antal sygdomsbehandlinger samt døde og udtagne grise blev registreret på stiniveau. Produktiviteten blev registreret på stiniveau vha. følgende registreringer pr. sti: Dato, antal grise og deres vægt ved indsættelse ved ca. 30 kg. Dato, antal grise og vægt på døde / udtagne grise i løbet af afprøvningsperioden. Dato, antal grise og slagtevægt ved slagtning. 5
6 Den udfodrede mængde foder i hele afprøvningsperioden blev registreret via fodringsanlægget. Statistik Procent af maver med indeks 6-10 og 8-10 var sammen med procent maver med tyktflydende indhold afprøvningens primære variable. Afprøvningen var dimensioneret til minimum 100 maver pr. gruppe, for at kunne teste en forskel på 20 procentpoint i maver med score 6-10 mellem gruppe 2 (kontrol-piller) og grupperne 1, 3 og 4 ved en styrke på 80. Mavesårsindeks og maveindholdets konsistens blev analyseret med logistisk regressionsmodel, hvor gruppe 1, 3 og 4 blev testet op i mod gruppe 2, som fungerede som kontrol. Produktivitet, sygdomsbehandlinger samt døde og udtagne grise blev registreret på sti-niveau og var sekundære variable. Produktionsresultaterne, herunder døde og udtagne grise, blev modeleret med generaliseret lineær model, hvor hold var en tilfældig effekt. Resultater og diskussion Mavescore Gruppe 1 (melfoder) havde statistisk sikkert færre maver med maveindeks 6-10 og 8-10 i forhold til gruppe 2 (piller) (tabel 3). Det stemmer overens med forventningen om, at groft formalet foder medfører færre mavesår. Der var ikke statistisk sikker forskel på antal maver med maveindeks 6-10 mellem det pelleteret foder (gruppe 2) og foderet indeholdende hampekage (gruppe 3) og hampeskaller (gruppe 4). For mavescore 8-10 havde gruppe 4 en lavere forekomst af mavesår end gruppe 2. Det tyder på, at hampeskaller kan have en begrænset positiv effekt på forebyggelsen af alvorlige mavesår (score 8-10), men forekomsten var stadigvæk meget højere end i gruppe 1. Halvdelen af grisene fodret med melfoder (gruppe 1) havde ikke maveforandringer (mavescore 0) og 90 % havde en mavescore under indeks 6 (figur 2). Tabel 3 viser, hvordan mavescoren fra 0 til 10 er fordelt ud på de fire grupper. Tabel 3. Oversigt over mavescore. Gruppe 1 Mel 2- Piller (kontrol) 3 Hampekage 4 - Hampeskaller Antal maver % maver med 10 * indeks 6-10 % maver med indeks * *Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 2 (P < 0,05). 6
7 Mavescore fordelt på intervaller Procent af maver Mel 2 Pelleret 3 Kager 4 Skaller Indeks 0-5 Indeks 6-7 Indeks 8-10 Indeksinterval Figur 2. Mavescore 0-5, 6-7 og 8-10 for de fire grupper. 60 Fordeling af mavescore 50 Procent af maver Mel 2 Piller 3 Kager 4 Skaller Mavescore Figur 3. Antal maver med mavescore 0-10 for de fire grupper. Definition for indeks ses i appendiks 1. 7
8 Maveindholdets konsistens Andelen af maver med tyktflydende indhold er vist i tabel 4. Stort set alle maver fra gruppe 1 havde et tyktflydende indhold. I gruppe 2 havde kun omkring 50 % af maverne et tyktflydende indhold, hvilket var statistisk sikkert lavere end i gruppe 1. Gruppe 4 havde statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold end gruppe 2, så hampeskaller giver et mere tyktflydende maveindhold end hampekage, men dog ikke på samme niveau som melfoderet (tabel 4). Andre forsøg har også vist, at grise, der fodres med groft formalet melfoder har et fast, grødet maveindhold [7]. Tabel 4. Oversigt over maveindholdets konsistens. Gruppe 1 Mel 2- Piller (kontrol) 3 - Hampekage 4 - Hampeskaller Antal maver % maver med tyktflydende indhold 99 * * * Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2 (P < 0,05). Vådsigtning Prøver fra alle foderblandinger blev vådsigtet med et elektronisk sigteapparat (Retsch) for at sammenligne blandingernes sigteprofil. Vådsigtningerne viste, at på trods af, at alle foderblandinger blev formalet på samme størrelse sold (5 mm) var formalingsgraden forskellig (appendiks 4). Melfoderet i gruppe 1 havde en mellemgrov formalingsgrad, mens alle foderblandinger med pelleteret foder som forventet havde en fin formalingsgrad, som en effekt af pelleteringsprocessen. Foderblandingen indeholdende hampeskaller havde en lidt højere andel af partikler over 3,15 mm end de to andre grupper med pelleteret foder. Det er højst sandsynligt hampeskallerne, der gav denne højere andel. Samlet diskussion En samlet vurdering af resultaterne for mavescore, maveindholdets konsistens og foderblandingernes sigteprofil viser, at der for gruppe 1 (melfoder) er en sammenhæng mellem en høj andel af maver med scoren 0-5 (89,7 %), en høj andel af maver med tyktflydende indhold (99 %) og en sigteprofil, som viser et mellemgroft formalet foder. Alle grupper med pelleteret foder (gruppe 2, 3 og 4) havde i forhold til melfoder en lav andel af maver med scoren 0-5 (5 %; 8 % og 8 %), en lav andel af maver med tyktflydende indhold (48 %, 52 %; og 67 %) og en sigteprofil, der viste, at foderet havde en finere formalingsgrad. Gruppe 4, hvor grisene fik tildelt hampeskaller oveni det pelleterede foder, skilte sig lidt ud. Hampeskallerne gav en statistisk sikker lavere andel af maver med scoren 8-10 og mere tyktflydende maveindhold i forhold til pelleteret foder uden hamp. Produktivitet og foderanalyser Produktivitetstallene er sekundære parametre og blev registreret for at undersøge, om hamp havde ekstreme negative eller positive egenskaber som fodermiddel. Grisene i gruppe 1 (melfoder) havde en 8
9 statistisk sikker højere foderoptagelse samt en statistisk sikker ringere foderudnyttelse i forhold til grise fodret med pelleteret foder uden hamp (appendiks 5). Dette resultat svarer til resultaterne fundet i en tidligere afprøvning [8]. Dødelighed samt behandlingsniveau for diarré var lavt i alle grupper. Numerisk set havde grise fodret med hampekage et højere antal behandlingsdage mod diarré (appendiks 6). Foderanalyser De forventede værdier stemmer fint overens med de analyserede værdier (appendiks 3). Konklusion Tilsætning af 4 % hampekage i pelleteret foder forud for pelletering forebyggede ikke forekomsten af mavesår i forhold til at fodre med pelleteret foder uden hamp. En tilsætning af 4 % hampeskaller oveni pelleteret foder gav statistisk sikkert færre alvorlige mavesår med score 8-10 i forhold til pelleteret foder uden hamp. Melfoder gav statistisk sikkert færre mavesår og maveforandringer i forhold til pelleteret foder uden hamp. Andelen af maver med et tyktflydende indhold var statistisk sikkert større for gruppen fodret med melfoder i forhold de til pelleteret foder uden hamp. Grise fodret med hampeskaller, havde statistisk sikkert flere maver med tyktflydende indhold i forhold til grise fodret med pelleteret foder uden hamp. Anbefalingen er stadig at fodre med groft formalet melfoder for at forebygge mavesår. 9
10 Referencer [1] Christensen, G.: (1998): Mavesår hos svin en oversigt. Dansk Veterinærtidsskrift Nr. 9824, Den Danske Dyrlægeforening. [2] Maxwell, C. V.; Reimann, E. M.; Hoekstra, W. G.; Kowalczyk, T.; Benevenga, N. J.; Grummer, R. H.: (1970): Effect of dietary particle size on lesion development and on the contents of various regions of the swine stomach. J. Anim. Sci., 30, pp [3] Regina, D. C.; Eisemann, J. H.; Lang, J. A.; Argenzio, R. A.: (1999): Changes in gastric contents in pigs fed a finely ground and pelleted or coarsely ground meal diet. J. Anim. Sci., 77, pp [4] Hansen, C. F: (2004): Choice of Dry Feed Influences Gastric Conditions, Incidence of Salmonella and Performance in Growing-finishing Pigs: Ph.D. Dissertation. Department of Animal Science and Animal Health, Royal Veterinary and Agricultural University. [5] Jørgensen, L.; Haugegaard, S.: (2014): Foderstrategi kan påvirke mavesundhed. Meddelelse nr. 1014, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [6] Tybirk, P.; Sloth, N. M.; Kjeldsen, N. J.; Bruun, T. S: (2015): Normer for næringsstoffer. 22. udgave, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [7] Hansen, C. F.; Mortensen, S. B.: (2006): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin. Meddelelse nr. 706, Dansk Svineproduktion og SEGES Videncenter for Svineproduktion. [8] Vils, E.; Møller, S.; Vinther, J.: (2015): Pelleteret tørfoder forbedrer foderudnyttelsen. Meddelelse nr. 1043, SEGES Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Andre deltagere: Aarhus Universitet Dette projekt var finansieret via svineafgiftsfonden via projekterne Kan fodring med hamp afhjælpe mavesår og hvorfor virker det? (Projektleder Charlotte Lauridsen) og Forbedring af sundheden hos svin, Flere Topmaver (Projektleder Lisbeth Jørgensen). Marie Louise Madelung Pedersen & Josefine Øksnebjerg Lindegaard skrev udkast til meddelelsen, Nuria Canibe, Charlotte Lauridsen og Lisbeth Jørgensen designede forsøget og udarbejdede projektbeskrivelsen i samarbejde med Nørding Olier. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 10
11 Appendiks 1 Registrering af forandringer i den hvide del af maven Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse Ingen synlig forhorning 0 Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i Ingen erosioner eller sår maven er hvid, blank, glat og smidig. Ingen ardannelser 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, hvis de evt. med blødning. er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er trækker sig sammen. dybtgående 8 Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 10 Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm Spiserørets diameter < ½ cm. Ar: Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 11
12 Appendiks 2 Foderblandingernes sammensætning i % Råvare Gruppe 1 - Mel Gruppe 2 og 4 - Piller Gruppe 3 - Piller Hvede 51,27 51,21 50,80 Byg 20,00 20,00 20,00 Sojaskrå 9,59 9,57 10,40 Hvedeklid 5,17 5,30 4,78 Rapsskrå 5,00 5,00 1,00 Solsikkeskrå, afskallet 5,00 5,00 5,00 Calciumcarbonat, kridt 1,50 1,50 1,57 Palmeoliemix 0,90 0,90 0,90 Fodersalt 0,48 0,48 0,48 Lysin 98 HCl 0,35 0,35 0,35 Monocalciumfosfat 0,31 0,31 0,28 Da Vit SL/US 0,20 0,20 0,20 Threonin 98 0,12 0,12 0,12 DL Methionin 0,03 0,03 0,03 Ronozyme HPhos GT ,03 0,03 0,03 Microgrits grøn 0, Microgrits blå - - 0,05 Hampekage - - 4,00 Der blev brugt samme foder til gruppe 2 og 4, men i gruppe 4 blev der iblandet hampeskaller i foderanlægget på Forsøgsstation Grønhøj. 12
13 Appendiks 3 Resultater af foderanalyserne sat op mod de forventede værdier Parameter Gruppe 1 - Mel Gruppe 2 - Piller Analyserede Forventede Analyserede Forventede FEsv pr. 100 kg 104,7 106,0 107,4 106,0 Råprotein, % 15,0 15,5 15,9 15,5 Råfedt, % 3,4 3,7 3,7 3,7 Råaske, % 4,5 5,1 5,1 5,2 Gruppe 3 Kage Gruppe 4 - Skaller Analyserede Forventede Analyserede Forventede FEsv pr. 100 kg 108,5 106,0 106,8 106,0 Råprotein, % 15,5 15,9 15,7 15,5 Råfedt, % 3,9 3,7 4,2 3,7 Råaske, % 4,8 5,2 4,6 5,1 Appendiks 4 Sigteprofil af vådsigtning i elektronisk sigteapparat (Retsch) i procent Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol - mel Kontrol piller 4 % hampekage 4 % hampeskaller Antal sigtninger >3,15 mm 6,9 0,4 0,4 2,6 2,0-3,15 mm 17,8 14,3 10,8 9,4 1,4-2,0 mm 11,1 8,4 9,5 8,8 1,0-1,4 mm 5,4 4,9 5,4 5,6 0,5-1,0 mm 9,7 9,8 10,6 10,1 0,335-0,5 mm 3,4 4,1 5,0 4,8 <0,355 mm 45,6 58,2 58,3 58,7 >2 mm 24,7 14,7 11,2 12,0 1-2 mm 16,5 13,3 14,9 14,4 <1 mm 58,7 72,1 73,9 73,6 13
14 Appendiks 5 Produktionsresultater Gruppe 1 Mel 2 Piller 3 Hampekage 4 Hampeskaller p-værdi (kontrol) Antal stier Antal indsatte grise Vægt ved indsættelse, 32,5 32,4 32,3 32,5 0,71 kg Antal grise til slagtning Slagtevægt, kg 80,9 81,8 82,9 82,6 0,33 Foderoptagelse, 3,04 * 2,86 2,93 2,89 0,02 FEsv/dag Daglig tilvækst, g ,33 Foderudnyttelse, 3,05 * 2,81 2,81 2,84 <0,0001 FEsv/kg tilvækst Kødprocent 59,9 60,4 60,1 60,3 0,47 Døde, pct. 2,0 4,0 0,00 4,0 0,66 Døde og udtagne, pct. 11 7,3 6,4 6,4 0,59 Værdier mærket med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 2 (P < 0,05). Appendiks 6 Behandlingsdage samt dødsårsager Gruppe 1 - Mel 2 - Piller (kontrol) 3 Hampekage 4 Hampeskaller Antal stier Antal behandlingsdage - diarré Antal behandlingsdage - andre sygdomme 1 Antal udtagne grise Antal aflivede grise Antal døde grise En behandlingsdag er én gris, behandlet én dag. 14
15 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15
MAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereFOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE
Støttet af: FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1812 I ti smågrisebesætninger, som anvendte indkøbt foder med fin partikelstørrelse, havde ca. 1/3 af de 200 undersøgte grise maveforandringer i
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN NOTAT NR. 1723 Der blev ikke fundet forskel mellem to slagtesvineblandinger på mavescore, men en signifikant sammenhæng mellem
Læs mereNUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER
NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereWRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR
Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereMavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereStatus på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.
Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader
Læs mereMAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereWRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN
WRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1152 To gange daglig tildeling af 50 g tørt hø eller wraphø pr. slagtesvin reducerer frekvensen af maveforandringer uden at påvirke produktionsresultaterne
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereSøer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.
Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereINGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN
Støttet af: INGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN MEDDELELSE NR. 1013 USK-undersøgelse af søer der blev udsat efter fravænning viste, at mavesundheden ikke var
Læs mereFAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER
FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereHALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN
HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1042 Tildeling af halm i stien til slagtesvin svarende til op til ca. 300 g pr. gris pr. dag fjernede ikke, men reducerede forekomsten af mavesår/-ar
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereMAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER
Støttet af: MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER MEDDELELSE NR. 992 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Men en bedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereBETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN
BETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1124 Mavesår havde en negativ indflydelse på tilvæksten ved galtgrise, hvilket ikke var tilfældet hos sogrisene.
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereProfessionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mere