Levende Billeder. en fortælling om kalkmalerierne i Stormandsgården på Bornholms Middelaldercenter. Sanna Kok-Hansen og Lena Mühlig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Levende Billeder. en fortælling om kalkmalerierne i Stormandsgården på Bornholms Middelaldercenter. Sanna Kok-Hansen og Lena Mühlig"

Transkript

1 Levende Billeder en fortælling om kalkmalerierne i Stormandsgården på Bornholms Middelaldercenter Sanna Kok-Hansen og Lena Mühlig

2 Levende Billeder en fortælling om kalkmalerierne i Stormandsgården på Bornholms Middelaldercenter af Sanna Kok-Hansen og Lena Mühlig Bornholms Middelaldercenter, 2011 Rågelundsgård Stangevej 1 Østerlars 3760 Gudhjem Danmark Telefon

3 ndhold Levende Billeder 5 Årets gang på Stormandsgården 10 Zodiaken i Stormandsgården 16 Stormanden går på jagt 30 Levende Billeder lever videre 39

4

5 Levende Billeder tormanden på Bornholms Middelaldercenter har en prægtig gård med flere huse. I hans eget fine bolighus, bygget i bindingsværksteknik, ligger en festsal med højt til loftet og klinker på gulvet. Hele komplekset er bygget for at efterligne en befæstet stormandsgård fra tiden , og i den store festsal kan man nu nyde festlige malerier på vægge og loft. Disse er blevet malet i løbet af 2010 og 2011, som en del af projektet Levende Billeder ; muliggjort med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond, Brødrene E., S. & A. Larsens Legat og Sparekassen Bornholms Fond. Selve malearbejdet er udført af Nikolaj Itenov og Sanna Kok-Hansen. For os, som interesserer os for middelalderen i dag, findes primært tre kilder til viden; tekster, billeder og arkæologi. Gennem arkæologiske udgravninger ved vi, at der blev bygget og eksisterede omkring tusind voldsteder i det middelalderlige Danmark. Siden ingen af disse befæstede stormandsgårde er bevaret ind i vores tid, kan vi ikke vide med sikkerhed, om de var bemalet indvendigt. I Danmark og Sverige har vi en rig skat af kalkmalerier bevaret i vores kirker. I en del kirker kan man se spor af flere end én maler og i nogle kirker findes desuden billeder fra flere forskellige tidsperioder. I andre dele af Europa er der bevaret væg/loft malerier fra byhuse og private borge, og i museumssamlinger kan man se flere eksempler på kister med både udskæringer og malede billeder. 1 Med det i tankerne mener mange af vores forskere indenfor kunsthistorie, historie og arkæologi at hvis bare der var midler og muligheder, ville man gerne have malet på alt; borde, bænke, kister, vægge og loft. Siden Danmark i tiden var en vel integreret del af den europæiske fælleskultur, præget af den katolske kirke, 1 Vi kender eksempler på verdsligt maleri fra Norden, men dateringen er noget senere, 1450 og frem. F.eks: Nyborg slot, Hesselagergård, Jørgen Kocks Gård i Malmø, Bollerup Slot i Skåne 5

6 er det ikke sandsynligt at dansk vægmaleri ville skille sig væsentligt ud. Vi kan se profane motiver såsom jagtscener og kædedanse i kirker, ligesom at jomfru Maria eller en helgen kunne dukke op i en købmands gemakker; der blev i middelalderen ikke gjort forskel mellem disse genrer. Til Stormandsgården har vi udelukkende valgt motiver fra den verdslige kontekst, som generelt er mindre kendt og meget sjældent bevaret i Norden, i håb om at kunne formidle og gøre opmærksom på dette fascinerende aspekt af middelalderens kunst. Mange af vores gæster tror alligevel, at de er kommet ind i en kirke, så snart de får øje på kalkmalerierne Stormænd var i denne tid meget opsatte på at fremvise deres rigdom og fremvise sig selv og deres familie som betydningsfulde og mægtige. De ville derfor helt sikkert vælge motiver, der på en eller anden måde underbyggede dette selvbillede. Når man kigger på billeder, der er lavet i middelalderen, skal man have i baghovedet at kunstnerisk frihed og originalitet ikke var noget man stræbte efter, sådan som kunstnere gør det i dag. At blive maler eller billedhugger var en lang proces. Allerede som barn/teenager kunne man gå i lære hos en mester og der blev man i mange år indtil man måske en gang selv blev mester med sit eget værksted 6

7 Vi ved i dag meget lidt om, hvordan kalkmalerierne på væggene og lofterne i vores kirker blev lavet. Det er sandsynligt at tænke sig, at de fleste malerier kom til i sommerhalvåret og at de udførtes af en mester, der sammen med en eller flere lærlinge rejste rundt til landets kirker. I Bornholms Middelaldercenters nabokirke, Østerlars Rundkirke, bygget ca. 1150, findes fine kalkmalerier som er dateret til Vi har brugt disse som stilistisk forbillede og derfor er ornamentbånd, malede arkadebuer, og flere figurer fra kirken til at genkende også i Stormandsgården. En anden lille detalje er de tre prikker der sidder tre og tre sammen og bliver brugt til at udfylde de hvide tomrum bagved figurerne. Disse røde prikker havde måske en symbolsk betydning, f. eks treenigheden, og men kan se dem både i kirken og i festsalen. Middelalderens kunstværker er næsten altid bestillingsarbejder. Hvad kunstneren skulle lave var bestillerens beslutning, og man holdt sig ofte til faste billedprogrammer eller cyklusser, som f.eks. Jesu liv, en helgenlegende eller en del fra det gamle testamente. Det var vigtigt meget nøje at gøre klart, hvad der skulle males og hvilke pigmenter, der skulle bruges (forskellige pigmenter varierede meget i pris og hvis bestilleren var meget rig kunne bladguld bruges på f. eks. glorier) og der blev lavet kontrakter mellem bestilleren og malermesteren. For at vide, hvordan et billede fra den bibelske historie eller et kalenderbil- 7

8 lede skulle se ud, kunne man bruge mønsterbøger. 2 Det er sandsynligt, at de fleste mestre samlede motiver sammen gennem deres erhvervsliv til deres egen mønsterbog. Mønsterbøger, skitser og tegninger kunne flyttes og tages med ved rejser, og vi kan derfor se at motiver ligner hinanden i hele den kristne verden. I en mønsterbog kunne man se, hvad og hvem der skulle være med i de forskellige bibelske scener, hvordan figurerne skulle stå og hvad de skulle lave. I en del mønsterbøger kunne man desuden se, hvilke attributter der hørte med til de forskellige helgener og i nogle fandtes eksotiske dyr fra virkelighed og fantasi. I senmiddelalderen, da kunsten at trykke på papir begyndte at blomstre, kan man tydeligt se at den såkaldte Biblia Pauperum 3 fik en enorm indflydelse på udformningen af bibelske scener i kalkmaleriet. På baggrund af en række forsøg med malingens holdbarhed under forskellige temperaturer og tørhedsgrader for træet, har vi valgt at arbejde med kaseinmaling, dvs. en maling, hvor kasein (i vores tilfælde kærnemælk) fungerer som bindemiddel. Bindemidlet blandes med et farvepulver til en passende konsistens. Blandingen opbevares i skåle og muslingeskaller, som man kan se det på middelalderlige illustrationer. Da en del af de oprindelige stoffer som blev brugt til pigmentfremstilling er meget giftige, har vi fundet frem til kemiske efterligninger, da vi syntes det var vigtigere at få de rigtige nuancer, end at bruge de helt autentiske farvestoffer. Gul og rød okker har fået en fremtrædende plads, ligesom i Østerlars Rundkirke. Konturerne er malet op med brunsort maling lavet af kønrøg og Caput mortuum, 4 grønt er malet med grønjord og kridt er blevet brugt for at bryde de stærke 2 Eng: pattern books. En meget kendt mønsterbog er Villard de Honnecourts skitsebog. 3 Biblia Pauperum betyder de fattiges bibel på latin. Det var en billedbibel som på hver helside viser en scene fra det nye testamente flankeret af to gammeltestamentlige. De blev brugt af tiggermunkene (f. eks fransiscanerne) i deres prædikener. Man kan tydeligt se Biblia Pauperums inflydelse på kalkmalerierne, da de samme tematiske opstillinger af motiver, og selve udformningen af dem går igen i mange kirker. 4 Brunviolet pigment, fremstillet ved glødning af jernholdige substanser ved temperaturer på grader C. 8

9 nuancer, og til at male højglans eller hvide detaljer. Det i middelalderen så dyrebare blå er blevet malet med en kemisk efterligning, da ægte Lapis Lazuli 5 faktisk endnu i dag er lige så dyrt som guld! De pensler, vi har benyttet, er af den type, man i dag kalder freskopensler. De består af svinehår og fremstilles den dag i dag på præcis sammen måde som i middelalderen. Til nogle detaljer i maleriet har maleren anvendt skabeloner. Traditionelt er skabeloner lavet i blyplade, men på grund af blyets giftighed har vi valgt at bruge træ, læder og pergament. Billeder af håndværkere fra middelalderen viser med klar tydelighed, at man ikke synes at have haft specielt arbejdstøj, derimod er håndværkere normalt afbilledet i hverdagstøj. Til gengæld kan man gå ud fra at man har beskyttet tøjet, i malerens tilfælde mod farvepletter. Billedlige kilder viser forklæder i samme stil som det forklæde der hørte til de arbejdende munkes dragt. 5 Lapis Lazuli laves af en blå halvædelsten som knuses til et fint pulver. Stenen importeredes fra Afghanistan. 9

10 Årets gang på Stormandsgården år en mester i middelalderen fik en bestilling på at male en kalendercyklus, vidste både han selv og bestilleren med stor samstemmighed, hvad der skulle males eller skulpteres. Årets tolv måneder afbildedes gennem personifikationer som var i gang med at udføre et arbejde typisk for den respektive måned. Nogle gange gjaldt bestillingen kun månedsbilleder, men oftest lænkes hver måned til et billede fra Zodiaken. Kunstneren skulle altså ofte løse opgaven at finde ikke tolv, men fireogtyve motiver frem! Zodiakbillederne behandles for sig selv i under Zodiaken i Stormandsgården. Man kan se kalenderbilleder i alle medier som f. eks. stenskulpturer eller malede glasvinduer i de store katedraler, som træskærerarbejde og frem for alt i håndskrifterne. I 1400-tallet havde kalenderbillederne en guldalder, da de såkaldte tidebøger 6 blev enormt populære og produceredes i stort antal og af høj kvalitet (se f.eks. den berømte Les Très Riches Heures de Duc de Berry). Oprindelse og tradition De traditionelle motiver i en månedscyklus viser næsten altid en ensom mandsfigur, der udfører en syssel eller en opgave, som oftest har med mad eller madproduktion at gøre. At afbilde årets tolv måneder på denne måde var en arv fra antikken i nærmest uforandret form. Det passede dog udmærket ind i kristendommens didaktiske budskab, hvor hver mand havde sin plads på jorden og hvor hårdt kropsarbejde var den straf menneskeslægten havde fået på grund af Evas synd. Figuren repræsenterer det nødvendige og endeløse arbejde med at få mad på bordet og at fylde forrådene op. 6 Eng: Book of Hours. En tidebog er en bønnebog til privat brug. Den består typisk af bønnerne for den katolske kirkes kanoniske timer (laudes, sext, vesper, completorium etc.), liturgier for lokale helgener, og somme tider en kalender. 10

11 Cyklussen følger, selvfølgeligt med sporadiske variationer et grundmønster; Vintermånederne bliver brugt til at feste og til at holde varmen, så følger foråret som starter i hårdt arbejde med at grave, så, hugge brænde eller beskære vinstokke. Siden kommer forår og tidlig sommer, som fejres med at holde en lille pause for at spille musik eller gå på jagt med falk. Højsommeren kommer med arbejdet på markerne med først at slå hø med le og siden høste og tærske korn, og så følger efteråret med forberedelse for atter at kunne feste f.eks. vinhøst, slagtning og bagning. Middelalderen igennem udvikledes motiverne i samklang med tekniske fremskidt og dragtskik. Da klimaet i forskellige dele af Europa varierer meget, var også dét en komponent, der resulterede i at flere lokale variationer opstod, f. eks dyrkes der ikke så meget vin i Nordeuropa, så kalendere der er fremstillet her, har ikke vinhøst med lige så tit som kalendere fremstillet i Central og Sydeuropa. Det er heller ikke alle madfremstillingsprocesser som finder vejen ind i kalendermotivernes varme cirkel. F. eks. var bønner og kål nogle af de vigtigste komponenter i middelalderens kostholdning, men ingen kalenderbilleder viser hvordan man høster og tørrer bønner, eller hvordan man dyrker og høster kål. Og med tanke på, hvor meget får og uld betød i middelalderens økonomi er det svært at forstå, hvorfor billeder der involverer får ikke har fået en indlysende plads i cyklussen. 7 Vinfremstilling indtager en central plads i de fleste kalendere, ligesom høst og tærskning af korn. En forklaring til at disse motiver var stærke nok til at overleve og ikke blev konkurreret ud, kan måske findes i den stærke symbolværdi som vin og brød har i kristendommen. 7 Motiver hvor får tages ud til markerne eller klippes findes i en del sene tidebøger, slutningen af tal. 11

12 Månederne Månedspersonifikationen afbildes oftest i en runddel eller i en lille arkitektonisk ramme. Når bogproduktionen tager ny fart i 1300-tallets Frankrig/ Flandern har månedsbillederne hængt ved så længe og er blevet så velbekendt, at kunstneren nogle gange kunne tillade sig at lege lidt med dem, f. eks. lade figuren træde frem for en ternet baggrund, skifte en han ud mod en hun eller lade ham få selskab af flere figurer i et helt lille landskab. Figuren er altid velnæret, velklædt og i sin bedste alder, hverken for ung eller for gammel- og hans værktøj er altid i god stand. Man kan også se, at motiverne glider lidt ind i hinanden, så motiver som at slå hø med le forekommer lige så ofte i juni som i juli. Januar Oftest en mand der sidder ved et opdækket bord. Nogle gange er det en helt almindelig mand, andre gange er det Janus som var den romerske gud for al begyndelse vi ser. Janus karakteriseres ved sit dobbelte hoved, der giver ham overblik og gør ham i stand til at se både frem og tilbage på samme tid. Nogen gange en der en person der varmer sine fødder ved en ild. Februar Oftest en mand som sidder ved en ild og varmer sig, men af og til en mand der graver eller beskærer vinstokke. Nogle gange en kvinde med to store lys, der repræsenterer kyndelmissen. Marts Beskærer vinstokke, graver, hugger/bærer brænde eller planter træer. 12

13 April Beskærer vinstokke, graver, sår, planter træer eller holder grønne kviste. Maj Falkejagt til hest, en person der holder to grønne kviste/blomster eller spiller musik, kærestepar bliver populære i det sene 1400-tal. Juni Slår hø med le, plukker blomster, laver stråhegn. Juli Høster med segl, slår med le. August Tærsker, høster med segl, plukker druer. September Tramper vin, bærer brænde. Oktober Sår, tramper vin, slår agern ned til grise. November Slår agern ned til grise, slagter, sår. December Slagter, bager, fester ved et dækket bord. 13

14 I virkeligheden var arbejdet med at få mad på bordet et tungt slid, der mest blev udført af meget fattige landarbejdere, som mange gange både sultede og frøs. Hvis vi prøver at få indblik i det mere diverserede og farverige middelalder samfund, som moderne forskning gerne vil at vi ser, kan det endog konstateres at hele samfundet gennemsyredes af et meget hierarkisk menneskesyn. Massernes arbejde betalte både for sekulære og kirkelige magthaveres liv, krig, bygningsværker og kunstobjekter. Det er altid sejrherrens version af historien, der får mest indflydelse over hvordan vi læser vores historiebøger, og helt sikkert en fra de styrende klasser, der står bagved en bestilling af en månedscyklus i et manuskript, på en væg eller på et glasvindue. I det kildemateriale vi har tilbage fra middelalderen er det meget svært at finde nogen fra disse led, der udtrykker nogen ægte medlidenhed med de fattige, som er nødt til at slide og slæbe med de tunge opgaver i jordbruget. Almisser til de fattige kunne måske hjælpe en rig mand ind i himmerige, men ingen rig mand ville mænge sig med de fattige for på den måde at lette deres byrde. Faktisk blev de ofte beskrevet som et nødvendigt onde. De var ikke smukke at se på, de var simple og enfoldige og de lugtede ikke godt! Den grimme fattigdom, lidelse og sult forblev udenfor, når kropsarbejdet flytter ind i kunstens verden. Her er vejret fint og ingen konflikter er synlige. Kunstnerens fremstilling af årets måneder gennem disse charmerende personifikationer har egentlig ikke så meget med virkelighedsafbildning at gøre, men fungerer som et slags emblem; billeder af en fungerende evighedsmaskine, en verden hvor alt er i sin skønneste orden. Årets måneder i Stormandsgården Månedsbillederne indikerer at vores stormand har kontrol over sin gård, og kan forsyne sit folk med mad og varme. Til vores gård har vi valgt at male en cyklus der spejler vores klimaforhold og de lokale særheder, som man kan finde der. Februarmanden varmer selvfølgelig sine fødder ved en pottekakkelovn magen til den stormanden selv har i sit kammer. Vi valgte 14

15 bevist at ikke have nogen vinhøst med, da stormanden jo ikke har den slags planter her. Da vi har mange hegn på området var det oplagt at vælge lave stråhegn som junimotiv, selv om det ikke er et så hyppigt forekommende motiv i researchmaterialet (dog forekommer den i den velkendte lommekalender fra 1513 som findes på Det Kongelige Bibliotek). Som stilistisk forbillede har malerne brugt kalkmalerierne i Østerlars rundkirke, de har lagt ansigt til alle figurer og krop i fuldfigur til februar, august og aprilmanden med spaden. I de andre tilfælde har maleren kompletteret med hænder, redskaber og dragtdetaljer fra billeder i manuskripter fra perioden

16 Zodiaken i Stormandsgården odiaken udgøres af tolv stjernekonstellationer som hver repræsenteres af et billede og man kan spore videnskaben om stjerner og stjernebilleder tilbage til civilisationens vugge i Babylon. Grækerne udviklede denne kundskab og navngav de tolv motiver. De fleste er inspireret fra dyreriget, og deraf navnet zodiak, som stammer fra græsk: ζῶον (zoon) som betyder dyr. I løbet af et år flytter solen sig i forhold til stjernebillederne og de kom derfor til at knyttes til årets gang, ligesom en kalender. I middelalderen afbildes selve stjernekonstellationerne næsten kun i videnskabelige værker, imens afbildninger af figurerne i Zodiaken kan findes hugget i sten i porthvælv, som glasvinduer, malede på vægge eller i manuskripter. Hvert eneste af Zodiakens tegn blev knyttet til en af årets måneder, som i middelalderens billedverden blev repræsenteret af en figur som udfører en syssel typisk for denne måned. For eksempel blev det at slå hø med le sammen med krebsens tegn symbolet for juli. I virkeligheden passer månederne og Zodiaken ikke helt sammen, da stjernebillederne strækker sig over to halve måneder, men det valgte man at se bort fra. Zodiaken i kunsten Den kunstneriske udformning af månedernes arbejdsopgaver skifter lidt med tidens gang, følger tidens mode og har lokale variationer, imens Zodiaken forbliver ganske uforandret fra sit antikke forbillede. De variationer og forandringer der alligevel opstår, kommer sandsynligvis af, at den der kopierer motivet, ikke længere forstår billedets oprindelige mening eller betydning. Der blev kopieret i flere led og nogle gange har kunstneren sikkert været nødt til at bruge mundtlige fortællinger og fragmenter fra hukommelsen som sine eneste kilder. Man kan prøve at forestille sig, hvordan en malermester i den kristne verdens udkant (Danmark) kæmper med billedet af en løve, som han kun har set tegnet i en bog for mange år siden! 16

17 17

18 Aquarius, Vandbæreren 21/1 18/2 Den antikke verden forbandt stjernetegnet med Ganymedes, som ifølge deres tro var en smuk trojansk kongesøn, som Zeus forelskede sig i og bortførte til Olympen. Her fik Ganymedes evig ungdom og blev gudernes mundskænk. Den mest almindelige fortolkning i middelalderen var en ung mand (oftest nøgen) der med en eller to hænder tømmer vand ud af en kande eller krukke. Pisces, Fiskene 19/2-20/3 Næsten altid to fisk lagt med hovederne til hver sin side og forbundet i mundene med en snor eller fiskeline. Aries, Vædderen 21/3-20/4 Dette tegn afbildes som et får med store krumme horn, næsten altid fra siden med benene bøjet som om det lige var ved at tage et skridt. Taurus, Tyren 21/4-21/5 En oftest brun tyr afbildes næsten altid fra siden ligesom Aries. 18

19 Gemini, Tvillingerne 22/5-21/6 Den antikke mytologis tvillingepar Castor og Pollux er motivets oprindelige modeller, men i dette tegn forekommer mange variationer. Oftest er det to nøgne eller påklædte unge mænd som holder om hinanden, side ved side eller bryst mod bryst. Nogle gange er der to mænd der slås med sværd og skjold, nogle gange er der et nøgent kærestepar der omfavner hinanden og der findes også eksempler på kvindelige tvillingepar og babyer. Cancer, Krebsen 22/6-22/7 Oftest afbildes en fantasikrebs eller en krabbe (som nogle gange mest ligner en lus eller en husstøvmide i mikroskop!). Leo, Løven 23/7-23/8 Løvens ikonografi varierer kun i dyrets position og ansigtsudtryk. Nogle gange afbildes den stående eller gående, sjældnere siddende. Ansigtets ofte menneskelige træk kommer sig af, at kunstneren savnede kendskab til, hvordan virkelige løver så ud. 19

20 Virgo, Jomfruen 24/8-22/9 Jomfruen afbildes som en ung smuk kvinde med udslået hår (det har været utænkeligt for gifte og ældre kvinder at vise sig offentligt med løst hår indtil et stykke ind i det tyvende århundrede). I middelalderen dækkede de, ligesom nonner og lægsøstre håret med hoveddug, eller andet hovedtøj efter moden). Nogle gange holder pigen palmekviste eller andet grønt i hænderne, nogle gange holder hun frugt og andre gange spejler hun sig som et tegn på sin forfængelighed. Libra, Vægten 23/9-23/10 Oftest afbildes Libra som en kvinde i lang vid kjole der holder en vægt med to vægtskåle frem. Nogle gange afbildes kun selve vægten. Scorpio, Skorpionen 24/10-22/11 Skorpionens stjernekonstellation viser i sin østre ende en bue af syv lyse stjerner som må have fået antikkens astronomer til at tænke på skorpionens spidse hale. I middelalderens bestiarier (bøger der beskriver alle kendte dyr og fabelvæsener i tekst og billede) beskrives skorpioner som nogle sataniske dyr. Billeder af skorpionen er ofte fantasifulde, men en giftig pig i halen og fremad strakte kløer plejer at være med. Sagittarius, Skytten 23/11-21/12 Skyttens ikonografi har overlevet uforandret siden antikken og afbildes næsten altid som en kentaur med en mandstorso, oftest nøgen og bevæbnet med pil og bue, kombineret med en heste- eller tyrekrop. Capricorn, Stenbuk 22/12-20/1 Dette tegns ikonografi varierer meget, men kan deles ind i tre hovedkategorier. Hoved, horn og forben af en ged kombineres enten med resten af en geds krop, en fiskehale eller også sniger bagpartiet sig ind i et sneglehus ligesom en eremitkrebs! 20

21 Stormandsgården Da vi traf beslutningen om at bruge kalenderbilleder som motiver til den ene langvæg i stormandens sal (en helt naturlig beslutning, da der heldigvis var tolv vægflader mellem bindingsværket) stod det efterfølgende klart for os at der skulle males zodiakbilleder på den tilsvarende langside (overfor). Stjernebillederne repræsenterer stormandens vindue ud til den store verden af fantastiske fortællinger og videnskabelige påstand. Udformningen af motiverne er lavet med tre ting i tanke; der skulle være en stilistisk lighed med de malerier vi kan se i Østerlars rundkirke, de skulle ligne de kendte manuskripter eller skulpturværk fra tiden , og de skulle have en udformning der passer til den angivne plads dvs. de skulle passes ind omkring døre og vinduer. 21

22 Fest i stormandens sal om den mest synlige del af udsmykningen af salen har stormanden valgt at lade afbilde sig selv, sin frue og nogle andre familiemedlemmer og gæster. De sidder til bords og har mad foran sig. Deres håndtegn indikerer at de fører en liflig samtale og de sidder alle i halvprofil vendt mod stormanden. Foran bordet får nogle af familiens hunde lov til at smage på bordets godbidder og bagved de spisende hænger et flot mønstret stykke stof. Fra den ene side kommer tjenestefolk ind med flere skåle med mad og ved den anden side står to musikere og spiller tromme og sækkepibe. Højt oppe over de spisende laver mindre figurer akrobatik og gøgl, danser kædedans og spiller på forskellige instrumenter, ja der sidder sågar også en gris med orgel og et æsel med harpe! Fest i Middelalderen Når en stormand skulle holde fest, skulle der ikke spares på noget. Det var yderst vigtigt at fremvise sin rigdom, og det skete at stormænd og ligefrem konger satte sig i dyb gæld for at betale for en storslået fest. Hvis det begyndte at svirre med rygter om, at en stormand var nærig, eller ikke havde vist den forventede gæstfrihed, kunne vigtige alliancer begynde at søge efter mægtigere venner, og det kunne blive svært for stormanden at indgå vigtige aftaler, såsom ægteskabsaftaler for sine børn eller at have andre adelsmænds børn i pleje, som kunne få vidtgående konsekvenser i handel og politik. Vi ved en hel del om, hvordan man festede i middelalderen. En del af de fester der blev afholdt af kongelige og adelige findes beskrevet i krøniker. I nogle tilfælde findes madordninger og regnskaber bevaret med oplysninger om, hvor meget der blev spenderet på madvarer, musik og underholdning i den pågældende husholdning. Nogle gange blev der malet et billede af en 22

23 23

24 festlig begivenhed. Gennem disse kilder får vi at vide, hvad der blev spist, hvordan det så ud, hvem der sad til bords og meget mere. Billeder af spisende stormandsfolk var i middelalderen stærkt inspireret af billeder af det vigtigste måltid af alle: Den sidste nadver. Ligesom Jesus og hans disciple sidder det fine folk oftest kun langs bordets ene side og stormanden eller kongen sidder på den plads, hvor Jesus selv plejede at sidde. På bordet kan man (ligesom i fremstillingerne af den sidste nadver) se i detalje, hvad der blev spist. På vores stormands bord står både kød, fugl og fisk. En stor skål med æg er på vej ind, og der er flere skåle med udefinerede retter. Vi har derfor tænkt os, at denne fest afholdes en af de dage hvor det ikke var påbudt faste. Med tanke på æggene som tjenestepigen kommer med, måske et festligt påskemåltid. I middelalderen bestod et år af så mange fastedage og festdage, at der næsten ikke var nogle almindelige dage der i mellem. I fastedage som f. eks mandag, onsdag, fredag og lørdag eller fastedage op til jul eller påske, var det en synd at spise kød, og hvis man var asketisk anlagt, var det også forbudt med fisk og mejeriprodukter. Kogekunst Vi kender kun lidt til vikingetiden og den tidlige middelalders kogekunst. Korsridderne drog til det hellige land og kom mange gange tilbage berigede af den kultur, de mødte og den raffinerede kogekunst, de havde fået smag på. Først i 1200-tallet finder vi de ældste bevarede kilder om madlavning i Danmark. Disse bevarede opskrifter skiller sig ikke ud fra andre eksempler på den fælles højtudviklede kogekunst, som var udbredt over hele Europa. Opskrifterne karakteriseres ved et stort forbrug af krydderier og mange for vores breddegrader eksotiske ingredienser, og viser at Danmark også her var vel integreret i den europæiske fælleskultur. Fin mad var rigt krydret, og man brugte ikke kun et eller to krydderier i hver ret, men tog gerne et bredt udsnit og brugte rigeligt. 8 Kanel, peber, muskat, safran, ingefær og spidskommen er eksempler på, hvad et rigt udstyret køkken kunne have i sine 8 Om krydderier: Middelaldermad Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter. Bi Skaarup og Henrik Jacobsen 1999 s

25 aflåste kister. (Det var fruen i huset, der havde ansvar for alle nøgler, helt sikkert også den til krydderikassen!). Salt var også en dyr og meget vigtig handelsvare. Man havde salt til hver mands brug i skåle på bordet, mens stormandens eget salt stod til bords i en speciel, finere skål, som også var omgivet af en hvis ceremoniel status. Dens placering markerede hæderspladsen og dens udformning og størrelse viste den pågældende stormands status og rigdom. Hvis du var en kongelig person eller meget rig kunne dit saltkar tage hvilken som helst form. Specielt i Frankrig blev formen af et skip (kaldt nef) med meget fine detaljer i guld eller sølv populært. 9 Vores stormand på maleriet nøjes dog med en fin skål på fod til sit salt. Fødevarer Brød var en meget vigtig del af et måltid i middelalderen og på stormandens bord kan man se tre forskellige brødformer. Hverdagsbrød var bagt af hele rugkorn, som var blevet formalet mere eller mindre, ofte blandet med ærte- eller linsemel, og det finere brød var bagt 9 Fast and Feast- Food in Medieval Society. Bridget Ann Henisch 1976 s

26 af sigtet rugmel. En del brød fik særprægede former og blev betragtet som hellige brød. På stormandens bord ses eksempler på Skonroggen (tysk: den skønne rug) der består af en trekantsform med tre cirkelfremspring anbragt på trekantens spidser. Symbolikken i formen kombinerer treenigheden med evigheden. En anden brødform, tyk på midten og kileformet i enderne, er den aflange Veggen som blev bagt på hvede. Hvede var en eftertragtet kornsort, men siden den blev meget sparsomt dyrket i Danmark var den en dyr og sjælden luksus. Veggens form kan være udviklet fra en korsform. 10 Enkle runde boller ses i mange middelaldermalerier og behøves ikke defineret videre. Vi kender også eksempler på, at i stedet for at bruge tallerkener, serverede man mad på så kaldte brøddiske; en skive af et stort ovalt brød. Disse brøddiske blev efter måltidets slut givet til de fattige, som altid stimlede sammen der hvor der var fest, eller til grisene - og når grisene skulle slagtes fik man jo glæde af den gode mad en gang mere! I middelalderen var det ikke almindeligt at gæster fik deres egen tallerken, når de sad til bords, men man delte fad med en eller to bordkammerater og det hørte til god manér at skære af kødet for sin bordfælle, og at vide hvordan 10 Om brød samt opskrifter: Danskernes mad i Middelalderen - smag selv. Bente Leed 1999 s

27 man spiste fint. Det samme gjaldt knive, som man enten selv skulle medbringe, eller dele det der var med sine bordkammerater. Der findes flere manuskripter tilbage fra middelalderen, der beskriver gode manér og især bordmanér. 11 Ved siden af kød, fisk, mejeriprodukter og brød spiste man meget kål, som i middelalderen var et samlingsnavn for alle slags grønne blade. Fra køkkenhaven kom også løg, rodfrugter, bønner og ærter. Disse ingredienser varieredes i sammenkogte retter, tærter, postejer og supper. Viden om hvad der blev spist i middelalderen har vi fra billeder, tekster og opskrifter, samt fund ved arkæologiske udgravninger. Til maden drak man vin, øl eller mjød, men det ansås ikke som god opførsel at drikke sig beruset. Øl og mjød kunne fremstilles hjemme på gården. Vin importeredes fra sydligere dele af Europa. God vin var en luksusvare ligesom det dyre tyske øl, som man foretrak til overdådige fester. Fint folk - fine klæ r Fine folk havde råd til fint tøj og stormandens gæster er meget fint klædt på i tøj, der var på moden i midten af 1300-tallet. Stormanden selv har sin blågrønne inderkjortel med dekorative knapper og spænde i halsen, og sin gule overkjortel med albuelange hængeærmer. Til det bærer han sin kyse på hovedet, ligesom mænd i alle samfundsklasser gjorde det meste af 1300-tallet. Fruen bærer sin figursyede snørekjole af orangefarvet silke og en lyseblå overkjole, såkaldt surcotte, med gulhvidt palmettemønster. 12 Alle gifte og ærbare kvinder skulle i middelalderen dække deres hår med et hovedlin eller noget andet hovedtøj. De gifte kvinder som afbildes i Østerlars rundkirke har et hovedlin med indvævede røde striber og det fik vores stormandsfrue også. Tjenestefolket er i enklere tøj af den type svarende til de 11 Vi har et fint eksempel på råd til gode manér skrevet på pergament hængende på stormandsgården. 12 Alle detaljer om stormandstøjet findes i Bornholms Middelaldercenters rapport Dragter til Stormandsgården af Helle Pfeiffer og Lene Halskov Hansen

28 dragter som mange af Middelaldercentrets formidlere går i. 13 Musikere og gøglere er i farverigt tøj, nogle i kjortler med kiler og strudhætter. Eftersom det var tradition blandt stormandsfolk at give sit festtøj væk som betaling for underholdning var musikere og gøglere ofte fint og farvestrålende klædt på. Vi har som stilistisk forbillede atter brugt kalkmalerierne fra Østerlars Rundkirke, specielt til ansigt, frisurer og hænder. For at få lidt mere variation i klædedragt har vi også brugt figurer fra flere middelaldermanuskripter 14 og nogle andre kalkmalerier. Underholdning i form af musik og gøgl var en stor del af festkulturen i middelalderen og at have midler til at aflønne mange til en fest var et tegn på velstand. Et eksempel er kong Edvard II s festligheder ved ridderslagningen af sin søn 1309 i Westminister. Hele 175 musikere og gøglere samledes og aflønnedes for deres medvirken. Den eneste kvinde, der nævnes, er en der kalder sig Matilda Makejoy, professionel akrobatisk danser. 15 Disse akrobatiske dansere ser man som figurer, der slår volter eller kolbøtter i luften i marginaldekorationer på middelaldermanuskripter. Når scenen med Salomes dans skulle males var det ofte den type af dans der blev fremstillet. De to dansende piger over for stormandsparret er efter kalkmalerier af Salomes dans, som findes i Østrig. 16 De andre akrobater/ kædedansere er hentet fra marginaldekorationerne i en fantastisk udgave af romanen om Alexander den Store. 17 Der har vi også fundet violinspilleren og parret med trommer og klokker. De to musikere med sækkepibe og tromme nedenunder er hentet fra Codex Manesse, som er en rigt illustreret bog med billeder og 13 Inspireret af Bockstensmandens dragt, og dragtfund fra Grønland. 14 The Luttrell Psalter, British Library add. Ms , Codex Manesse, Heidelberg Universitätsbibliothek, cod. pal. germ. 848 og den altid så informative Alexander Romanen, Bodleian Library, Ms. Bodley Pleasure & Pastimes in Medieval England. Compton Reeves 1997 s Die Mittelalterlichen Wandmalereien in der Steiermark. Elga Lanc Wien 2002 Tafelband pl. 422 og pl Bodleian Library Ms. Bodley

29 sangtekster i minnesangtraditionen. 18 I den kan man se billeder af de fleste af de instrumenter som blev spillet på i middelalderen, samt dragter og figurer, der passer godt ind i tiden (Codex Manesse blev lavet ). Stormandsgården Siden vi hele tiden har været opsatte på i så høj grad som muligt stilistisk at efterligne kalkmalerierne i Østerlars Rundkirke, indrammes hele scenen af arkitektoniske buer, lignende dem man ser i kirken, og ligesom i kirken er der små røde prikker som sidder tre og tre sammen til at fylde tomrummene mellem figurerne. Disse røde prikker er lavet på tre måder, enten er de lavet med en skabelon som blev skåret ud af pergament, eller de er lavet med en finger dyppet i malingen, eller malet op med pensel. Hele kompositionen er beregnet til at stormanden i den besøgendes øjne skal fremstå som en lærd, velstillet og mægtig mand. 18 Minnesang er en særlig tradition af sunget kærlighedslyrik, som blev dyrket i den tyske adel fra ca (Minne betyder kærlighed). 29

30 Stormanden går på jagt et sidste der blev malet er en jagtscene, hvor stormanden og hans søn går på jagt sammen med nogle af gårdens folk. At gå på jagt var i middelalderen et privilegium for de rige med gode kontakter til kongen (eller måske bispen når det kommer til Bornholm). Stormanden vil med malerierne i sin store sal fremvise sin status og plads i samfundet, og her stemmer jagtscenen overens med hans hensigter som hånd i handske. Jagtscenen i stormandssalen I gavlpartiet ovenfor pejsen ses stormanden selv på en grå skimmel. Hestens barske antræk og højt løftede forben er lånt fra Østerlars Rundkirke. I kirken er hestene en del af fremstillingen af sædeundret, 19 og rytterne er soldater i ringbrynje, der rider med fremstrakte ben med store sporer. Benene og fødderne med sporerne har vi også lånt til vores stormand, men lavet dem om til sorte hoser af den type som går i et med foden, en slags bløde strumpe-hoser med læder under fodsålen. Stormanden har den kappe på som centrets systue har syet til ham i koksgrå uld; en såkaldt gardcorp. Kappen er foret med rødt hørstof som titter frem i rideslidsen midtfor. Ærmene er syet med 20 cm lange læg fra skulderen til mit på overarmen, som gør ærmene meget folderige. Læggene er syet med en lys priksøm. Mit på overarmen er der en slids- der er således to ærmegab i 19 Den hellige familie bestående af Josef, Jomfru Maria og det lille Jesusbarn er på flugt fra kong Herodes, som vil dræbe alle drengebørn for at sikre sig om at ingen ny konge kan vokse op og true hans magt. En morgen kommer de, på deres vej til Ægypten, forbi nogle bønder som er i gang med at så. Senere samme dag kommer Herodes soldater forbi det samme sted og spørger bønderne, som nu er i gang med at høste korn, om de har set en familie med en lille nyfødt komme forbi. Bønderne svarer at de har de. De siger at familien kom forbi dengang det korn de er i gang med at høste blev sået. Herodes soldater vender om da de tror at den hellige familie har for stort forspring. Men her er der altså sket et mirakel! Kornet voksede op i løbet af en dag og reddede den hellige familie fra soldaterne. 30

31 31

32 hvert ærme. I ærmegabene kigger den gule overkjortel og den blåfarvede underkjortel med de mange knapper frem. Stormanden har en strudhætte i samme stof som kappen, foret med kidbensskind. 20 Hans ansigt er tegnet ligesom på figurerne i Østerlars, og han bærer skæg og hår fint friseret efter 1300-tallets mode. På hovedet har han en kyse og en foret uldhat i samme model som bæres af flere af figurerne i Codex Manesse. 21 Han holder hestens tøjler med venstre hånd, og på den højre hånd sidder en jagtrovfugl. Hånden bliver beskyttet af en læderhandske. Ved stormandens side rider en anden mand, måske stormandens søn. Hans hest er en brun skimmel. Denne specielle måde at fremstille apelkastede heste er hentet fra Skibby kirke, hvor de har nogle flotte kalkmalerier fra midten af1300-tallet, med plettede heste. 22 Denne mands ansigt er skægløst for at indikere at han er yngre og han løfter et stort jagthorn i sin højre hånd. Hans tøj er tofarvet, delt på mitten i en gul og en blå halvdel, og han bærer sort strudhætte, kyse og pelskalot. Bag ved hestene står et egetræ, hvorunder der kigger en kanin frem. Her sniger også en bueskytte sig frem, klædt i brunt og grønt for at være godt kamufleret. Buen holder han spændt med en pil klar til affyring og i bæltet har han et jagthorn. Foran hestene løber to lyse hunde efter en hare. Flere små træer med forskellige typer af blade vokser på en grøn bakke bag dem. I det trekantede felt bag hestene går en mand med to sporhunde i snor. Han har en rød knælang kjortel med hvidt for og mange knapper. På hovedet har han en mørkeblå filthat over en kyse. På fødderne har han rigtige 20 Alle detaljer om stormandens tøj findes i rapporten Dragter til Stormandsgården af Helle Pfeiffer og Lene Halskov Hansen Codex Manasse, Heidelberg Universitätsbibliothek, cod. Pal. Germ Skibby kirkes motiv viser tre konger der går på jagt og møder tre skeletter. Skeletterne siger til kongerne: Det I er nu har vi også været, og det vi er nu skal I også blive. - Altså et Memento Mori-motiv. 32

33 snørestøvler og i bæltet sidder en dolk sammen med en lille pung. Han løfter et jagthorn til munden og trutter i det. I trekantsfeltet foran hovedmotivet står to hjorte og kigger frem mellem grønne buskadser. Den ene har et gevir, der indikerer, at det er en buk og den anden har et mere feminint anstrøg og forestiller en hind. Jagtens ritualer og rekvisitter Jagt i middelalderen foregik ifølge de tekst- og billedkilder, som har overlevet, efter et nærmest rituelt mønster. Man jagede alle de dyr der fandtes i skoven, men det ansås som mest prestigefyldt at arrangere en jagt på hjorte. Kronhjorte forekom på Bornholm i middelalderen, og var sikkert det byttedyr der havde den højeste status. Det var kun de kongelige eller adelige med speciel tilladelse der fik lov til at jage vildt, så vores stormand måtte være en mand med gode kontakter. Inden selve jagten startede, havde en erfaren jæger sammen med en sporhundsfører søgt at identificere et specifikt byttedyr og fundet dets hvileplads i skoven. En arrangeret jagt startede meget tidligt om morgenen og selskabet spiste morgenmad sammen, imens at de tog del af den information som var blevet indhentet om byttedyret. Når selskabet havde lagt planer om hvordan jagten skulle foregå, placeredes grupper med hunde ud langs den planlagte rute. Dette for at undgå at hundene blev udmattede før hjorten. Flere forskellige typer af hunde, der var specialiserede til at varetage forskellige opgaver var fremavlet allerede i tidlig middelalder og spillede en meget 33

34 vigtig rolle i en stormands hverdag. Allerede som syvotteårig skulle drengene i finere hushold lære sig at tage sig af gårdens hunde, der ansås som meget værdifulde. Sporhunde blev brugt til at finde byttedyrets spor og siden blev hunde, som primært jager med hjælp af synet, som f. eks den hurtigløbende myndehund, sat til at jage efter det. 23 Selskabet til hest fulgte efter hundene og så var selve jagten i gang. En hjort kan løbe meget længe men til sidst, når den ikke orker mere, stopper den op og vender sig om for at forsvare sig. I denne situation skal hundene være trænet til ikke at attakere byttet. De skal i stedet fiksere byttedyret, og det er nu, at jagtselskabets mest prominente mand skal træde frem og dræbe dyret med spyd eller sværd. Dette skal helst ske hurtigt og med sådan ynde at rigmandens klæder ikke bliver plettet af blod. Dyret stykkedes og flåedes siden på stedet og hundene fik deres belønning i form af blodtrænkt brød gemt inde i selve dyrehuden. Man brugte også hunde til at jage hare og kanin. Hunden som jager Haren var et yndlingsmotiv i alle mulige media og måske et af de allermest brugte motiver i marginaldekorationer af middelaldermanuskripter. 24 Heste blev også avlet og specialiseret. I rige mænds husholdning havde man forskellige typer heste, hvor den store og dyre stridshest stod øverst i hierarkiet. Denne hest blev ikke brugt til jagt, da der var for stor risiko for at den kom til skade. I stedet havde man specielle jagtheste som skulle være 23 Myndehunde er forfædre bl.a. til den moderne Grand Danois. Via arkæologiske fund af den s. k Dalshøj Hunden ved vi at en sådan hundtype har fandtes på Bornholm siden tallet. Kilde: Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm (fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden, 1957, s ). 24 At dekorere marginalerne med alt muligt, nogen gange fantasifuldt og fantastisk som kroppe med de forkerte hoveder, eller dyr der laver mennesketing, nogen gange både provokerende og i vores øjne totalt uforståeligt, kom på moden i midten af 1200-tallet og voksede i popularitet indtil 1400-tallets slutning da bogtrykkerkunsten begyndte at udkonkurrere det håndskrevne manuskript. 34

35 stærke, udholdende, sikre på foden og modige nok til ikke at vige til side ved konfrontationer med byttedyr. En mindre stormand, som vores, havde formodentligt kun en type heste, som nok lignede vore dages islandsheste eller gotlandsruss. Små, men stærke nok til at bære en voksen mand, og gode til at begå sig i svær terræn. En tredje type dyr blev også bragt på banen, når de rige gik på jagt den trænede rovfugl. De bliver oftest refereret til som jagtfalke, men i virkeligheden brugte man både høge, falke og ørne. At have en trænet rovfugl var et meget højt estimeret statussymbol. Det var meget dyrt at købe en falk, hvis man ikke selv kunne indfange en unge. Det er enormt vanskeligt og tidskrævende at træne en falk og det er svært at få dem til at trives i fangenskab. Trods det, eller måske på grund af det, ansås falken som et tegn på høj værdighed i samfundet. For at dræbe byttedyret, og for at forsvare sig selv, bar jægere sværd eller spyd, en dolk eller en kniv til at partere byttet, og ved en del jagter gik også bueskytter med ud i skoven. Ellers var jagt med bue og pil noget som man foretog sig, når der skulle skaffes mad på bordet, f. eks. i form af en hare. En anden form for jagt end den oven beskrevne jagt på en udvalgt hjort, var at samle flere byttedyr sammen og drive dem foran sig frem mod skjulte bueskytter. Dette var ikke den mest prestigefulde metode, men klart at fortrække hvis der skulle meget kød på bordet eller hvis det var nødvendigt at skyde mange dyr af. Vildtkød sås som en delikatesse, men et dyr der stressedes til det ydre af dets kapacitet havde måske ikke den bedste smag For at 35

36 jagtselskabet skulle kunne holde kontakten indbyrdes udvikledes en serie forskellige måder at blæse i sit jagthorn. Via denne jagtens musik kunne det signaleres, hvis man f.eks. havde tabt sporet, hvis hjorten viste tegn på udmattelse, eller at jagten var slut. Folk, der var i skoven men ikke direkte deltog, kunne også følge jagten via disse signaler, f.eks. damer, stormænd som var blevet for gamle til selv at deltage, eller tjenestefolk, der måske skulle træde til og tage sig af byttedyret og hundene. Jagtens symbolske betydning Som alt andet i middelalderens samfund var jagten, eller billedet af jagten, fyldt med symboler. Hjorten eller enhjørningen kunne tolkes som symboler for Kristus. Byttedyret bliver forfulgt og henrettet lige som Kristus, og i denne tolkning er hundene og jægerne den forfølgende pøbel. Jagten i sig selv kunne også ses som en allegorisk fremstilling af de kristnes jagt efter sandheden og frelsen. I en mere sekulær tolkning er hjortejagten en allegori over jagten på en eftertragtet kvindes gunst. Haren, der flygter fra hunden kan forstås som et symbol på Kristus, der flygter fra forfølgeren, men også disse motiver kan tolkes som en allegori over den kristnes stendige jagt; og her er det hunden som symboliserer den kristne. Harer og kaniner sås samtidigt som symboler på seksualitet og listighed. Hunde kunne i middelalderen både symbolisere trofasthed og snuhed. Jagtens skytshelgener Ligesom andre opgaver og sysler i middelaldersamfundet havde jagten sine egne skytshelgener i form af Sankt Eustachius (død c. 118) og Sankt Hubertus (c ). Sankt Eustachius var general i den romerske armé. Han var en rig og betydningsfuld mand, og en dag, da han var ude at jage, så han Jesus på korset mellem geviret på en hjort. Han blev omgående frelst og han og hele hans familie blev døbt. Han udsattes for alle mulige grusomme pinsler og prøver, men opgav ikke sin kristne tro. Til sidst blev han og hans familie brændt til døde inde i en bronzestatue af en tyr i år 118. Sankt Eustachius var i middelalderen regnet som en af de 14 nød- 36

37 hjælpere 25 og hans attribut er en tyr, eller en hjort, nogen gange med et krucifiks mellem geviret. Sankt Hubertus var en rigmand som efter at have mistet sin kone i barselsengen trak sig væk fra hoffet, ud i skovene i Ardennerne, og hengav sig helt til jagt. En dag, da han forfulgte en prægtig hjort vendte den sig om, og mellem geviret kunne han se Jesus på korset, samtidigt som han hørte en stemme sige at han skulle opgive sit nuværende liv og søge et andet. Han blev senere den første bisp i Liège. Han afbildes oftest med samme attributter som Eustachius (undtaget tyren) og nogen gange også som bisp eller ung adelsmand med hunde og jagthorn. De to helgener bliver ofte forvekslet og deres legender, deres billeder, og deres attributter bliver ofte blandet sammen. Jagt i middelalderen Jagt i middelalderen omgaves, ifølge den litteratur der har overlevet, af en helt specifik terminologi. Bøger om jagt blev skrevet primært på folkesprog og de mest kendte er de fire som blev skrevet på fransk af Gaston III, Greve af Foix ( ). 26 Han skrev sine bøger sent i livet, men man kan tænke sig at hans samlede erfaringer vel spejler de forhold man havde til jagt i midten af 1300-tallet. At hele 46 manuskripter har overlevet til vores tid tyder på, at de i middelalderen var meget almindelige i rige mænds bogsamlinger. 27 En anden middelalderskribent var Edward of Norwich, hertug af York ( ), der skrev på engelsk om sine erfaringer med livet som jæger, meget inspireret af Gaston af Foix. Edward ville gerne have, at de 25 Nødhjælpere var en særlig gruppe helgener, der i middelalderen kom til at indtage en særlig stilling. De kunne anråbes ved forskellige former for nød, og helgenkulten omkring dem kom til Danmark og Sverige fra Tyskland. De blev særligt populære i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet og ses i Danmark gengivet på flere senmiddelalderlige altertavler og kalkmalerier. 26 De fire dele er samlet i ét værk; Livre de chasse eller Livre de la Chasse. 27 En af de flotteste af disse 46 findes i dag på Pierpont Morgan Library and museum MS M Den er lavet ca og Pierpont Morgan Library har lavet en fin online exhibition hvor man kan blade i bogen, se miniaturer og få forklaringer til motiverne. 37

38 som læste hans bog skulle forstå, at livet som kyndig og flittig jæger, var et godt og dydigt liv i Guds øjne. Jagt i England, Frankrig og Tyskland ser ud til at have foregået efter samme mønstre, og stort set det samme terminologi og udstyr er blevet brugt. Vi kan derfor tænke os, at danske og bornholmske stormænd også kendte til disse ting, da Danmark og Bornholm jo var en del af den europæiske fælleskultur. At vide hvordan en jagt foregik, og at blive bekendt med terminologien var vigtige bestandsdele i en drengs opdragelse i hele den kristne verden. Når en ung dreng lærde sig at blive en god jæger, trænede han samtidigt sin udholdenhed, kurage, mod og strategiske formåen. En jagt kunne også fungere som et indvielsesritual når en ung dreng skulle blive en mand. At gå på jagt var en risikabel affære og vi har flere historisk belagte eksempler på at selv den højeste adelsperson kunne miste livet eller blive alvorligt kvæstet under en jagt. 28 En hjort, som vender sig om for at forsvare sig, kan være en meget farlig modstander, og et aggressivt vildsvin er livsfarligt for både hund, hest og jæger. Gaston af Foix og Edvard af Norwich er dog enige om at det er risikoen værd. Deres opskrift på et godt kristent liv er ikke at tage fejl af, da de mener at uvirksomhed og dovenskab er sjælens fjender. 29 En jæger er en travl mand, som ikke har tid at blive lokket af de syv dødssynder; at jage kræver så megen koncentration at han ikke har tid til onde tanker. Han nyder den friske morgenluft, han oplever lykke i jagtens forløb, han spiser sundt og nyder en god nattesøvn. Jægere lever længere og bedre end dem der ikke jager, og når de dør, kommer de direkte i paradis. 28 Wikipedia lister et par eksempel på uheld med dødelig udgang: Kejser Basileios I af det Byzantinske rige dræbt i 886 efter en ulykke hvor hans bælte blev viklet ind i geviret til en hjort; Kejser Johannes II Komnenos af Byzans dræbt i 1143 efter at han ved et uheld stak sig selv med en giftpil; Hertug Rikard af Bernay, arving til den engelske trone maltrakteret af en kronhjort i New Forest i 1081; Kong Vilhelm II af England, kaldt for Vilhelm Rufus, bror af Rikard af Bernay, dræbt af en pil i New Forrest tyve år senere i 1100; Kong Fulko af Jerusalem knust under sin hest som væltede under en jagt i Pleasure & Pastimes in Medieval England. Compton Reeves 1997 s

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning Kære konfirmander!

og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning Kære konfirmander! Konfirmation. Odense domkirke 27.4.2014 kl. 10. Salmer: 402 Den signede dag, 725 Det dufter lysegrønt, 331 Uberørt, 192 Hil dig frelser (efter konfirmation), 749 I østen Kære konfirmander! I har været

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo a) du min konge og min Gud! b) du min herre og min Gud! c) du min frelser og min Gud! Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun a) han stod op med

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere