Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund."

Transkript

1 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune 1

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret baggrund for arbejdet med MIN BOG Barnets perspektiv i relation til overgangen fra børnehavelivet til skolelivet Fortælling, legeskrivning og voksnes værdsættelse del Vejledning for det pædagogiske arbejde med overgangen Børnehavedelen Familiedelen SFO-delen Børnehaveklassedelen Tekst: Frank Figge Larsen & Louise Sjøgren Opsætning og illustration: Tombola, Jan Rasmussen og Kristian Eskild jensen

3 3 Forord Denne pædagogiske vejledning med baggrundsmateriale er udarbejdet til at understøtte den pædagogiske praksis omkring det enkelte barn og/eller en gruppe af børn i overgangen fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. Vejledningen er understøttende for implementering af sprog- og læsepolitikken, udviklingsstrategien for dagområdet, lærer/ pædagogsamarbejdet i indskolingen og imødekommer henholdsvis Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Formålet med bogen og arbejdet omkring den, er at barnets perspektiv kommer frem gennem dialoger med barnets centrale voksne. Bogens indholdsmæssige fokus er at få bragt barnets egne oplevelser i skiftet fra børnehavelivet til skolelivet i spil, og sprog (at lade barnet sætte ord på), skrivning/legeskrivning (at fastholde barnets fortælling) og læsning (at barnet el. den voksne gengiver, hvad barnets har skrevet/legeskrevet) er metoden til synliggøre barnets perspektiv. For overblikket og helhedens skyld er det en god idé at læse hele vejledningen også de dele der henvender sig til de øvrige faggrupper. Dagtilbudsloven 1. Formålet med denne lov er at stk. 4 Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem,tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende, udfordrende for børnene. og 7 stk. 5 Dagtilbud skal i samarbejde med forældrenesikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Folkeskoleloven om børnehaveklassen Bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 om undervisning i børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling Stk. 3. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. 2. Stk. 2. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Lokalpolitiske rammer Politik og handlingsplan for sprog og læsning Udviklingsstrategi for dagtilbud Lærer/pædagog samarbejdet i indskolingen

4 4 Teoretisk og forskningsbaseret baggrund for arbejdet med MIN BOG Baggrundsmaterialet præsenterer i kort form det teoretiske og forskningsbaserede grundlag for formålet arbejdet med barnets perspektiv på overgangen, og understøttelse af det metodiske arbejde med barnets sproglige udvikling. Formålet med arbejdet med MIN BOG Barnets perspektiv i relation til overgangen fra børnehavelivet til skolelivet I forbindelse med overgangen fra børnehavelivet til skolelivet skifter barnet livsomstændighed. Barnet tager afsked med andre centrale børn og voksne i deres liv og møder nye. Og nye steder og rammer introduceres. Dette ved alle der arbejder inden for feltet. Alligevel viser forskning at de centrale voksne forældre, børnehavepædagoger, SFO pædagoger og børnehaveklasseledere former deres forståelse af barnet ud fra det sted de er sammen med barnet og at det er en udfordring at anvende hinandens viden og erfaringer med barnet i et samspil mellem stederne (Stanek, 2010, Højholdt, 2011), og at det har betydning for barnets trivsel, læring og muligheder at der er sammenhæng og samspil mellem de adskilte steder i barnets liv, samt at de centrale voksne er i samspil og kan anvende viden på tværs af stederne (VIDA statusrapport 2, 2011). I samklang med ovennævnte udfordring, er udfordringen at give barnet en stemme, at understøtte barnet i at sætte ord og fortælling på barnets oplevelser og perspektiver på skiftene og mødet med de nye steder. Det er barnets forestillinger og oplevelser der danner sammenhæng for barnet, og denne proces klares bedst når de centrale voksne støtter barnet gennem forløbet. Dette gøres ved at lytte til barnets fortællinger, stille åbne spørgsmål der hjælper barnet til at udtrykke sig om sine forestillinger og oplevelser, og om gamle og nye relationer som barnet går ind og ud af i relation til skiftet. De centrale voksne skal være opmærksomme på, at barnet selv sætter de for barnet vigtigste erfaringer sammen i sin fortælling om overgangen. Det vil sige, at de voksne understøtter barnet i sin fortælling, som vil skabe mening og sammenhæng for barnet. På den måde har barnet mulighed for at italesætte egen mening om sig selv og sine relationer, og samtidigt vil det foregå på barnets præmisser. Kvaliteten i sammenhængen for barnet og for barnets relationer har betydning for barnets parathed for den læring som dels ligger i overgangen, skiftene og nye relationer og dels i skolelivets lærings- og undervisningsaktiviteter. Litteratur Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning, Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d afhandling, Roskilde Universitet, 2010 Børnefællesskabers betydning for børns læring, Anja Hvidtfeldt Stanek, I: Specialpædagogik, Forlaget KvanN, 2011 Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis, Anja Hvidtfeldt Stanek i SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden red. Trine Ankerstjerne, Dafolo 2010 Børn i vanskeligheder samarbejde på tværs, Charlotte Højholt, Dansk Psykologisk Forlag, 2011 VIDA statusrapport 2, Bente Jensen mfl. Aarhus Universitet, 2011

5 5 Metodisk arbejde med MIN BOG - Fortælling, legeskrivning og voksnes værdsættelse Fortælling og skrivning (legeskrivning, eksperimenterende og opdagende skrivning) er forløbere for læsning. Forskningsforsøg hvor børn har deltaget i fokuserede aktiviteter med inddragelse af fortælling og legeskrivning læser lettere og hurtigere, uanset børnenes sprogudvikling. Bente Eriksen Hagtvets forskningsarbejde siden 1990 erne har flere gange påvist denne sammenhæng. Mest fyldigt i Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen, Alinea, 2004, som er en grundig indføring i forskningen omkring børnehavebørns sprog i tale, fortælling, tegning og skrift. Grundopfattelsen baseret på denne forskning er, at barnets sprogudvikling lettes ved at barnet gør sig erfaringer med skriftsproget samtidig med talesproget og ikke som det har været tradition, at skriftsproget kommer efter talesproget. Hagtvet mfl. finder forskningsbaseret og teoretisk dokumentation for at tale- og skriftsprog støtter hinandens udvikling. Arbejdet med fortællinger og skriftsprog i børnehaven er ikke tænkt som formel skrive og læseundervisning, men snarere det at stifte bekendtskab og gøre sig erfaringer med at fortælle, tegne og skrive. Legeskrivning, hvor børnene (lader som om de) skriver, enten med krusseduller, symboler eller med rigtige bogstaver i rækker (uden at danne egentlige ord), giver børnene indføring i og erfaring med at producere skriftsprog. Det samme gør børnenes egne fortællinger til tegninger, der skrives ned på tegnepapiret af en voksen. Afgørende er det, at der er voksne der værdsætter barnets og børnegruppernes bidrag barnets og børnegruppernes fortællinger, tegninger, legeskrivning og skriftsproglige udtryk. At værdsætte er at give aktiviteter og bidrag værdi at anerkende fortællingens værdifuldhed. Denne proces hvori barnet og børnegrupperne spejler eget og fælles bidrag i voksnes værdsættelse forstærker barnets læreproces og erfaring. En del forskning peger i retning af at barnets narrative færdigheder - fortællekompetence, er en grundlæggende forudsætning for sprogudviklingen. Sprogtilegnelse handler i høj grad om selv at producere og bidrage til at fortælle som en del af en dialog eller en sproglig udveksling. Det kan både være i fabulerende og fantasibaseret form eller om barnets eller børnegruppens oplevelser. Fortællingens form har det i sig, at den baserer sig på aktiv og deltagende udveksling mellem to eller flere, og hvor det netop er udvekslingen der er motor for den sproglige aktivitet. Det kan sådan lidt skarpt sættes op i modsætning til en undervisningsbaseret udspørgen. Begrebet fælles opmærksomhed, fra en anden forskningstradition (Tomasello, 2003), peger på den voksnes tidlige og afgørende rolle i relation til sprogudviklingen, ved gennem nærvær med barnet, omkring barnets oplevelser, at stimulere barnets evne til at dele en fælles, viljestyret og vedholdende opmærksomhed sammen med en anden. Denne opmærksomhed som den voksne tilbyder er et andet perspektiv på det føromtalte begreb om værdsættelse. Udvekslingen med en anden og flere andre har betydning viser forskningen (Tomasello, 2003), da børn primært lærer sprog gennem implicitte læringsstrategier, det vil sige, at de lærer af det sprog, de hører fra omgivelserne voksne (hjemme og i dagtilbud) og efterhånden andre børn. Børns sprogudvikling lettes i et sprogrigt miljø, samtidigt med at tale- og skriftsprog støtter hinandens udvikling. Det sprogrige miljø kendetegnes ikke alene ved talesprog, men også der hvor barnet kan gøre sig erfaringer med.

6 6

7 7 Vejledning for det pædagogiske arbejde med overgangen De følgende sider er en vejledning, der beskriver og giver ideer til det pædagogiske arbejde med børn, der befinder sig i overgangen fra børnehave over i SFO og skole. Der er som nævnt i baggrundsmaterialet fokus på, barnets mulighed for og lyst til at indgå i fællesskaber med andre børn, og hvordan man stimulere barnets sprog- og begyndende læse- og skriveudvikling. Det er den voksnes opgave at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, der giver barnet lyst til at fortælle. Den voksne kan stimulere fortællingen ved brug af undersøgende og åbne spørgsmål, og samtidigt sørge for at fortællingen holdes fast, når barnet skaber sin fortælling med udgangspunkt i tegninger, billeder eller legeskrivning. Det er væsentligt at fortællingen er barnets egen, og den voksnes rolle er at være lyttende og forstående, samtidigt med at den voksne skaber rum for association og refleksion. MIN BOG er sat op på en måde, der skaber mulighed for en individuel løsning af bogens opgaver. Barnet og de centrale voksne kan sammen finde frem til, de for barnet, relevante temaer at skabe dialoger om. Vejledningen giver et bud på hvordan og hvad der er relevant at tale med barnet om, men det er ikke en opskrift, der skal følges slavisk. Opsætningen og vejledningen lægger dog op til at barnets erfaringer med børnehavelivet og forventninger til skolelivet italesættes. Det kan som voksen, inden bogen tages i brug, være en god ide at fortælle barnet hvorfor MIN BOG skal laves og hvor MIN BOG skal bruges; først i børnehaven - den pink del af bogen, dernæst i familien den gule del af bogen, så i SFO en den blå del af bogen og til sidst i skolen den grønne del af bogen. MIN BOG kan tages frem jævnligt, og barnet kan genfortælle og/eller skabe flere fortællinger med udgangspunkt i bogen. Børnehavepædagogerne har en særlig opgave i forhold til, at sørge for at alle børn arbejder med familiedelen i MIN BOG. Arbejdet med familiedelen kan foregå i børnehaven eller være en forældreopgave, men det er børnehavepædagogerne der har ansvaret for, at den del bliver udfyldt.

8 8 Børnehavedelen Side 2 Den første side i MIN BOG er tegninger/billeder, der illustrerer børnehave-liv, familie-liv, SFO-liv, skole-liv. Det er tanken at barnet skal læse billederne og skabe en fortælling ud fra billedillustrationerne, som giver barnet mulighed for at forholde sig til de forskellige sammenhænge det indgår i eller kommer til at indgå i. Billederne er tænkt som en inspiration, som kan skabe associationer hos barnet. Den voksne kan invitere til dialog om billederne, og/ eller starte en fortælling op med udgangspunkt i billederne, som barnet ud fra eget perspektiv kan være medfortællende på. Side 3 På side 3 skal den voksne og/eller barnet udfylde eget navn, navnet på børnehaven og navnene på den kommende SFO og skole. Barnet kan skrive sit eget navn og derefter kan den voksne i dialog med barnet skrive navnene på de tre steder barnet møder i overgangen. Man kan også lade barnet benytte sig af legeskrivning og selv udfylde navnene på stederne. Med afsæt i stedernes navne kan den voksne i dialog med barnet tale om bogstaver og lyde, eller lægge op til en snak om hvorfor det hedder SFO, og om barnet kender andre SFOer, skoler osv. Øvelsen er både stimulerende for sprog- og skriveudviklingen. Barnets egne oplysninger med foto eller tegning af sig selv er med til at skabe ejerskab til bogen. det kan være oplevelser med andre børn og voksne, et særligt stykke legetøj, en sjov leg eller aktivitet som er foregået i børnehaven. Spørgsmål til barnet kan være : Hvad er det bedste ved din børnehave? Hvad kan du godt lide at lave i din børnehave? Hvad kommer du til at savne fra din børnehave? Der skal på side 5 laves en tegning/indsættes et foto/ laves en collage, der tager udgangspunkt i de forventninger og forestillinger barnet har i forhold til at skulle starte i SFO inden for kort tid. Temaet for tegningen/fotoet/ collagen kan være Mig selv i SFO. Den voksne kan lægge op til en dialog om de forventninger og forestillinger barnet har, og spørgsmål til barnet kan være: Hvordan ser din første dag i SFOen ud? Hvad glæder du dig allermest til ved at skulle starte i SFO? Nederst på siderne er der g jort plads til fortællingen. Barnet kan her legeskrive sin fortælling eller den voksne kan skrive fortællingen ned for barnet. Det er naturligvis væsentligt at barnet selv leder sin fortælling. Den voksnes navn kan evt. skrives ned ved siden af fortællingen for at skabe sammenhæng og kunne åbne for dialog med barnet senere i forløbet. Side 4-5 MIN BOG er et værktøj til at skabe dialog om barnets egne erfaringer og forestillinger, og på side 4-5 skal barnet fortælle (den voksne skriver ned) eller legeskrive en overskrift til hver af de to tegninger/foto/collager. Temaet for barnets tegning /foto/collage på side 4 er Det bedste ved min børnehave. Temaet kan handle om de oplevelser barnet har haft i børnehaven,

9 9 Familiedelen Det er vigtigt at de professionelle omkring barnet sørger for at familiedelen bliver udfyldt og at MIN BOG kommer med hjem. Der er til arbejdet med overgangen fra børnehave til skole udarbejdet et forældreguide, der oplyser om projektet og tydeliggør forældrenes rolle i forhold til arbejdet med MIN BOG. Side 6-7 Barnet skal finde på en overskrift til side 6 og tegne /lave collage/indsætte foto af sin familie eller hvor barnet er sammen med sin familie. Barnet afgør selv hvem og hvor mange hans/hendes familie består af (mor, far, søskende,bedsteforældre osv.). Den voksne skal skabe dialoger med barnet om de erfaringer barnet har i forhold til hvem og hvad en familie er. Familielivet udgør en central del af barnets livsfortælling og forældrene kan give andre perspektiver på barnets erfaringer og potentialer. Derfor kan familielivet danne en anden ramme for barnets oplevelse af sig selv, og skabe nye informationer og indgange til dialoger med barnet. På side 7 skal barnet tegne/lave collage/ indsætte foto af sin familie, hvor de laver en aktivitet i hverdagen, i en weekendeller i en ferie. Spørgsmål til barnet kan være: Hvad kan du godt lide at lave med din familie? Hvad er det sjoveste du laver /har lavet sammen med din familie? Hvornår har I det hyggeligt i din familie? Hvem i din familie har gået i børnehave, SFO og skole? Hvor har de gået i børnehave/sfo/skole og sammen med hvem? Barnet eller den voksne skal nederst (feltet med fortælling) på side 6 og 7 skrive/legeskrive de fortællinger barnet knytter til de

10 10 SFO-delen Side 8-9 SFO-delen lægger op til at temaet for dialogen med barnet er venskaber. Den voksne skal sammen med barnet skabe et tilbageblik på børnehavetiden, og koble det sammen med de erfaringer barnet har g jort sig i SFOen. Barnet skal sammen med den voksne finde en passende overskrift til sin fortælling med tilhørende tegning/foto/collage på side 8. I nederste felt på side 8 er der g jort plads til fortællingen. Her kan barnet legeskrive (kruseduller, symboler eller rigtige bogstaver i række uden det nødvendigvis danner egentlige ord, som beskrevet i afsnittet om Fortælling, legeskrivning og voksnes værdsættelse ) eller den voksne kan skrive ned imens barnet fortæller. Den voksne kan evt. skrive sit navn ved siden af fortællingen, så andre voksne kan være med til at støtte barnet i sine fortællinger om overgangen. Den voksne skal ved brug af åbne spørgsmål følge barnets spor og det der rør sig i barnet. Spørgsmål til barnet kan være: Hvad er det bedste ved SFOen? Hvad og med hvem kunne du godt lide at lege i børnehaven? Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte i skole? Har du fået nye venner efter du er startet i SFO? Hvad og hvem savner du fra din børnehave? Dialogen kan foregå i en børnegruppe, hvor børnenes tegninger er afsættet for dialogen. Børnene lytter på den måde til hinandens fortællinger, og kan udveksle erfaringer fra deres børnehavetid, oplevelser fra SFOen, og forventninger til at skulle starte i skole. Erfaringer og forventninger bringes på den måde ind i børnefællesskabet, og andre gode temaer for dialogen med børnegruppen kan være: fællesskab, vrede, ensomhed, at være bange, præstationsangst, konflikter På side 9 er der to overskrifter; Mine børnehave-venner i SFOen og Mine nye venner i SFOen. Her skal barnet tegne/ indsætte et foto/lave en collage, der dels viser de børn barnet har gået i børnehave og nu også i SFO med, og dels de nye venner barnet har fået i SFOen. Den voksne kan her få et indblik i barnets relationer til andre børn, og danne sig et indtryk af barnets erfaringer med at indgå i et børnefællesskab.

11 11 Børnehaveklassedelen Side Den sidste del af MIN BOG har fokus på fællesskab og måden hvorpå barnet indgår i fællesskabet i frikvarteret. Overskriften for side kan derfor være mit frikvarter og relevante spørgsmål til at åbne for dialoger med barnet/børnene er: Hvad og med hvem kan du godt lide at lege i frikvarteret? Hvad er det sjoveste ved at gå i skole? Har du fået nye venner efter du er startet i skole? Hvad har du lært (og af hvem) og hvad vil du gerne lære i børnehaveklassen? Temaet kan også være et andet, hvis det falder mere naturligt i forhold til den øvrige undervisning i børnehaveklassen. På side skal barnet lave en foto/ tegneserie med udgangspunkt i de fire felter. Barnet skal følge numrene og tegne/skrive/legeskrive i felterne fra 1 til 4. Tegningerne/billederne komponerer handlingen i rum i overensstemmelse med læseretningen. Når barnet selv producerer tegningerne er de understøttende for en tidlig skrive- oglæseforståelse. Barnet kan også i felterne lave talebobler med skrivning/legeskrivning og læse- og skriveprocessen vil på den måde supplerer hinanden. De voksne kan arbejde videre med overgangen fra børnehave til skole med udgangspunkt i barnets udfyldte bog. MIN BOG kan tages frem, og barnet og/eller en børnegruppe kan fortælle om deres erfaringer og oplevelser med udgangspunkt i bogen. De voksne bør i samtalerne med børnene være bevidst om de øvrige strukturerede aktiviteter, der er foregået med børnegruppen i SFOen inden skolestart. MIN BOG kan være en del af elevsamtalen i børnehaveklassen. Elevsamtalen bør tage afsæt i barnets perspektiv og fungere som et interview med meget åbne spørgsmål.

12 12

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. studerende At anlægge et børneperspektiv på den SFOpædagogiske praksis

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO

Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Fra børnehaven til s kol eo gs FO Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole og SFO Indledning... 3 Modellens bærende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune - Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune Indledning Overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud er en betydningsfuld fase i børns liv. Med indførsel

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen!

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen! Randlevskolens Børnehave - en fri børnehave under Randlevskolen Sammen kan vi udvikle store mennesker MOTORIK Redskabsbaner Balance Kast og grib Kravle under Klatre over Springe ned Svinge Snurre og dreje

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Den ubrudte læringshistorie

Den ubrudte læringshistorie Den ubrudte læringshistorie Elverhøjen afdeling syd (vuggestuen) Besøg mellem overgange kan gå mere begge veje (f.eks. skole voksne kan også besøge børnehaverne). Fælles ansvar Ressourcer og fokus på indkøring

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere