KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.

Transkript

1 Køgeerne Bibliometerrapport maj 2015 Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET KONKLUSION RESULTAT AF BIBLIOMETERMÅLINGEN ANBEFALINGER BIBLIOMETERMÅLING DET SAMLEDE BIBLIOMETERRESULTAT FORSKELLE I MÅLGRUPPERNES BIBLIOMETERSCORE PROFILBESKRIVELSER PÅ BRUGERE DER OPLEVER STØRST HENHOLDSVIS MINDST VÆRDI RESULTAT PÅ DE ENKELTE BIBLIOMETERDIMENSIONER LOKALE FORSKELLE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE EFFEKTANALYSE AF FORSKELLIGE FORHOLDS BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED BIBLIOTEKET OG IT LÆSELYST OG BIBLIOTEKETS SAMFUNDSVÆRDI BRUGSMØNSTRE, ÅBNINGSTIDER OG LUKNING AF ØLBY BIBLIOTEK BRUGSMØNSTRE OG ÅBNINGSTIDER LUKNING AF ØLBY BIBLIOTEK BRUGERNES OPLEVELSE AF DE ENKELTE BIBLIOTEKER UNDERSØGELSESMETODE BILAG 1: OPBYGNING AF BIBLIOMETERET BILAG 2: KRYDSTABELLER MED BIBLIOMETERDIMENSIONER OG BAGGRUNDSVARIABLE

3 1 Indledning om bibliometeret Bibliometeret er en temperaturmåler, der i et enkelt kvantitativt udtryk sammenfatter, hvad bibliotekets værdi og effekt er for brugerne. De opgjorte effekter og værdier er defineret med udgangspunkt i biblioteksloven, der fastsætter, at bibliotekets overordnede formål og tilsigtede effekt er, at bidrage til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. I bibliometeret operationaliseres disse langsigtede effektmål til det, vi kan foretage aktuelle og anvendelige målinger på. Vi måler effekt forstået som den brugeroplevede værdi, som biblioteket tilfører sine brugere gennem materialetilbud, formidling i bred forstand, oplysning, kulturelle aktiviteter og arrangementer m.v. Kilden til information om brugernes værdi er brugerne selv. Bibliometermålingerne baserer sig på spørgeskemaundersøgelser blandt brugerne. Formålet med bibliometeret og med at gennemføre tilbagevendende og aktuelle bibliometermålinger er at få styringsrelevant ledelsesinformation om, hvordan biblioteket præsterer i forhold til sine målsætninger, hvad der virker, hvilken effekt biblioteket og forskellige indsatser har på brugerne og udvalgte målgrupper. Det skal ses i sammenhæng med, at det er stadig mere essentielt at have mange brugere - og have mange brugere, der finder biblioteket værdifuldt og interessant. Det skal også ses i sammenhæng med de stærke krav om effektivisering, hvorefter biblioteket forventes at præstere samme serviceniveau for færre ressourcer. Endelig skal bibliometret styrke dokumentationen af bibliotekets evne til at skabe effekt, levere brugerværdi samt value for money i forhold til interessenter i omgivelserne; politikere, forvaltning og samarbejdspartnere. Bibliometerets dimensioner Nedenstående figur viser bibliometerets dimensioner (bestanddele): 3

4 2 Konklusion Køgeerne bruger bibliometeret til at øge sin viden om bibliotekets værdi for brugerne og til fortsat udvikling. Den første bibliometermåling blev gennemført i 2010, og siden er der gennemført undersøgelser i 2011, 2012 og Nærværende undersøgelse fra marts 2015 er gennemført blandt brugere på 15 år og derover. 2.1 Resultat af bibliometermålingen Det samlede resultat på bibliometeret og de enkelte dimensioner Bibliometermålingen viser, at brugerne af Køgeerne i høj grad oplever en positiv effekt og værdi af biblioteket og dets ydelser. Der er således opnået en samlet bibliometerscore i 2015 på 6,1 på bibliometerskalaen, der går fra -10 til 10. Det er en høj score, der er bemærkelsesværdigt stabil i forhold til sidste måling i Den samlede bibliometerscore dækker som tidligere over væsentlige forskelle i de 14 dimensioner, der udgør bibliometeret. Det er også på de enkelte dimensioner værd at bemærke hvor meget resultatet ligner Resultatet på de 14 dimensioner ses i figur 1. 4

5 Figur 1 Resultat for hver enkelt bibliometerdimension i 2014 og 2015 Bibliometer 2015 Bibliometer 2014 Samfundsværdi 8,4 8,4 Service Professionalisme Personlig værdi Tilfredshed Familierum 7,8 7,8 7,5 7,5 7,4 7,5 7,2 7,4 7,0 6,9 Bibliometer i alt Kultur Formidling Tilgængelighed 6,1 6,1 5,9 5,7 5,7 5,6 5,7 5,6 Brugerinvolvering 4,7 4,7 Viden 4,6 4,5 srum 4,0 4,5 Inspiration 4,5 4,5 Borgeroplysning 4,4 4,

6 Der er overordnet set tale om positive vurderinger af alle dimensioner. De dimensioner der har opnået den mest positive vurdering er samfundsværdi (8,4), service (7,8), professionalisme (7,5), personlig værdi (7,4) og tilfredshed (7,2). I den anden ende udgøres de mindst positivt vurderede dimensioner af Borgeroplysning (4,4), Inspiration (4,5), srum (4,5), Viden (4,6) og Brugerinvolvering (4,7). Hovedindtrykket og hovedtendensen er, at Køgeerne vurderes godt på tværs af de forskellige dimensioner, og at resultatet per dimension også er ret stabilt årene imellem. Der er dog visse dimensioner, hvor der er sket en vis udvikling. De mest markante ændringer fra 2014 vedrører: srum, der er steget med 0,5 point fra 4,0 til 4,5. Borgeroplysning, der er faldet med 0,3 point fra 4,7 til 4,4. Kultur, der er steget med 0,2 point fra 5,7 til 5,9. Tilfredshed, der er faldet med 0,2 point fra 7,4 til 7,2. Ingen af ovenstående ændringer er dog helt store nok til, at man med sikkerhed kan afvise, at de skyldes almindelig statistisk usikkerhed Brugerværdien hos forskellige brugergrupper Helt overordnet og på tværs af resultaterne på de enkelte dimensioner, er der en tendens til, at brugerværdien er højest hos: Ældre brugere Kvinder Brugere af Herfølge De hyppige brugere Brugere, der primært benytter biblioteket til at bruge PC, læse aviser og blade, slappe af og deltage i arrangementer I den anden ende er brugerværdien mindst hos: Yngre brugere (15-29 år) Brugere med studentereksamen eller lignende som højest fuldførte uddannelse Mænd Meget sjældne brugere Brugere, der primært benytter biblioteket til vidensrelaterede formål Tilfredshedsmåling Som en del af bibliometermålingen er der gennemført en brugertilfredshedsmåling. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at andelen af brugere, der er enige eller meget enige i, at de alt i alt er tilfreds med biblioteket, er knap 93 %. 6

7 På baggrund af tilfredshedsmålingen er der samtidig gennemført analyse af, hvilken betydning forskellige faktorer har for brugernes samlede tilfredshed. De faktorer som er stærkest forbundet med tilfredsheden er: At bibliotekets ydelser er tilgængelige, når brugerne har brug for dem (dimension: tilgængelighed). Personalets venlighed og imødekommenhed (dimension: service). At biblioteket lytter til brugernes ønsker og forslag (dimension: brugerinvolvering). Professionalisme hos personalet (dimension: professionalisme). At biblioteket giver gode læse- og lytteoplevelser (dimension: kultur). Inspiration til læsning / lytning ved biblioteksbesøg (dimension: inspiration). et er et godt rum for fordybelse (dimension: biblioteksrum). et er, eller har været en hjælp for mig i forhold til skole eller uddannelse (dimension: Viden). et er et godt rum for oplevelser (dimension: biblioteksrum) IT og samfundsværdi Brugerne er blevet stillet en række spørgsmål ud over de spørgsmål, der indgår i bibliometret. Det fremgår af svarfordelingerne på disse spørgsmål, at over halvdelen af brugerne er uvidende om mulighederne for at få hjælp til IT. En overvejende del af brugerne mener dog samtidig, at det tjener et vigtigt samfundsformål, at biblioteket har disse IT-relaterede tilbud. Det afdækkes ligeledes, at Køgeernes brugere i høj grad har hørt om de forskellige digitale tilbud biblioteketerne tilbyder kun knap 16% har ikke hørt om nogle af bibliotekets digitale tilbud. De forskellige tilbud imellem er der dog varierende grad af kendskab, således kender meget få Bogbidder.dk, mens langt flere kender.dk. De fleste brugere oplever, at biblioteket giver dem øget læselyst, og undersøgelsen viser samtidig at mange ser hjælpe til gennemførelse af uddannelse og kulturel dannelse som bibliotekets vigtigste bidrage til samfundsmæssige målsætninger. 2.2 Anbefalinger Undersøgelsen viser, at brugerne vurderer Køgeerne positivt og som en institution, der kan bidrage til at opnå mål i samfundet. Der kan dog fortsat være grund til at arbejde med forbedringer. Køgeerne er fx ad flere omgange lykkedes med at præstere fremgang på bl.a. en dimension som inspiration Anbefalinger til indsatsområder et kan forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere nogle indsatser der: Sætter fokus på aktiviteter, tilbud og informationsudveksling, der giver oplysning og viden om samfundsforhold, politik, og om det at være borger i Køge og i Danmark. Denne dimension er blevet bedømt dårligere end forrige år, hvorfor der er ekstra grund til at være opmærksom på den. Styrke brugernes oplevelse af at blive inspireret, når de kommer på biblioteket eller besøger bibliotekets hjemmeside. et er tidligere lykkedes med fremgang på denne dimension, hvorfor det også i sammenligning med andre biblioteker er et forholdsvis positivt 7

8 resultat. Det er dog stadig set i forhold til Køges resultater i øvrigt; i den lave ende, hvorfor det vurderes fortsat at have forbedringspotentiale. Sætter fokus på at forbedre biblioteksrummet. srumsdimensionen vedrører, hvordan brugerne opfatter biblioteket som et rum for oplevelser og som et rum, hvor man kan fordybe sig. Her klarer Køgeerne sig ringere end ved sidste måling, hvilket i nogen grad skyldes bedømmelsen af biblioteket som et rum for fordybelse her kan det nævnes, at specielt Bjæverskov spunkt vurderes lavt på denne dimension. Øger indsatsen med hensyn til brugerinvolvering. Denne dimension er ligeledes gået meget tilbage siden 2014 og handler om aktiviteter, hvor brugerne selv kan bidrage til oplevelse og udbytte og bibliotekets evne til at lytte til brugernes forslag og ønsker Anbefalinger til målrettet arbejde med brugergrupper et kan også forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere og målrette nogle indsatser på bestemte brugergrupper: Fokusere på at forbedre brugerværdien for brugere i aldersklasserne år. Fokusere på at forbedre brugerværdien for mænd. Fokusere på at forbedre brugerværdien for brugere, der går på gymnasiale uddannelser Fokusere på at forbedre brugerværdien for de mere sjældne brugere. Det er ikke overraskende, at der udtrykkes en stærkere glæde over for biblioteket og bibliotekets tilbud blandt de mest hyppige brugere fremfor blandt de mere sjældne brugere. Dels spiller biblioteket en større rolle i førstnævnte gruppers liv, dels er brugerværdi naturligvis i sig selv en årsag til hyppig brug. Alligevel kan man styrke en indsats for at de sjældne brugere også får værdi af biblioteket, når de endelig benytter det. 8

9 3 Bibliometermåling 3.1 Det samlede bibliometerresultat Undersøgelsens overordnede resultat udtrykkes i den samlede score på bibliometeret. Køgeerne har i 2015 opnået et flot resultat, hvor biblioteket opnår en samlet bibliometerscore på 6,1. Dette er på samme niveau som ved målingen i 2014, og Køgeerne ligger således yderst stabilt, samtidig med at den markante stigning i forhold til målingerne i 2011 og 2012 fastholdes. Figur 2 viser den samlede vurdering, som biblioteket har opnået hos sine brugere i de 4 bibliometermålinger fra 2011 til Figur 2 Køgeernes bibliometerscore i perioden 2011 til ,5 6,0 6,1 6,1 5,5 5,7 5,7 5,0 4,5 4,0 3,5 3, Samlet set er der i 2015 tale om et positivt resultat, hvor bibliometerscoren ligger langt over det teoretiske midtpunkt på 0. Kun 10 brugere har en bibliometerscore på under 0, hvor bundskraberen er -2,84 point, mens hele 20 brugere opnår de maksimale 10 point, hvilket vil sige, at disse brugere har givet den højeste vurdering på alle bibliometrets spørgsmål. Figur 3 Det konkrete bibliometerinterval -2,84 point 6,1 point 10 point Mest negative afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi Gennemsnitlig score Mest positive afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi 9

10 4 Forskelle i målgruppernes bibliometerscore Det samlede bibliometerresultat fra afsnit 3 er det overordnede og samlede resultat af undersøgelsen. Hvis man deler biblioteksbrugerne op i undergrupper, vil man se, at der er interessante forskelle på den oplevede brugerværdi blandt forskellige grupper. Det viser sig, at nogle af de ting, der især gør en forskel i forhold til brugernes bedømmelse af biblioteket er køn, alder, uddannelse, brugsformål og brugshyppighed Hvilken forskel gør køn? I 2014 var der en klar forskel mellem kvinder og mænd i deres vurdering af biblioteket, og denne sammenhæng går igen i Den gennemsnitlige samlede bibliometerscore fordelt på køn fremgår af figur 4. Figur 4 Bibliometerscore fordelt på køn Kvinde 6,2 6,2 Bibliometer 2015 Mand 5,7 5,8 Bibliometer Man kan se på figur 4, at der er en klar tendens til, at kvinder fortsat i 2015 opnår større brugerværdi af biblioteket end mænd. Forskellen på 0,5 point er ganske markant, men den er nogenlunde på niveau med den typiske forskel i denne type undersøgelse. Generelt er kvinder simpelthen mere positivt stemt over for biblioteket end mænd Hvilken forskel gør alder? Der er ligeledes markante forskelle i burgerværdien mellem forskellige aldersgrupper hos biblioteksbrugerne. Bibliometerscoren fordelt på aldersklasser er illustreret i figur 5. 10

11 Figur 5 Bibliometerscore fordelt på aldersgrupper Bibliometer 2015 Bibliometer år eller derover 6,7 6, år 6,3 6, år 6,1 6, år 5,8 6, år 6,2 6, år 5,0 5, Det fremgår af figur 5, at der over en bred kam er en tendens til, at ældre brugere opnår større brugerværdi end yngre brugere. Her skal det igen nævnes, at dette er en generel trend på landsplan, og det fremgår da også, at tendensen synes at være den samme over tid. Det fremgår, at der er tendens til en stigning i brugerværdien for de yngste aldersklasser, dvs. de årige, men disse er samtidig dem, der opnår klart lavest brugerværdi. Der sker tilsyneladende et klart spring i brugerværdien fra de årige til de årige, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt Hvilken forskel gør uddannelsesniveau? I bibliometerundersøgelserne afdækkes for det meste en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brugernes værdi af biblioteket. Af figur 6 og 7 fremgår bibliometerresultatet fordelt på grupper med forskellige uddannelsesniveauer. 11

12 Figur 6 Bibliometerscore fordelt på uddannelsesniveau Bibliometer 2015 Bibliometer 2014 Folkeskole/grundskole 6,0 6,0 Student, HF, HH m.v. 5,5 5,6 Erhvervsuddannelse 6,1 6,1 Kort videregående Mellemlang videregående 5,9 6,2 6,3 6,2 Lang videregående 5,8 6, Det fremgår af figur 6, at der i 2015 ikke umiddelbart er nogen klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brugervurdering. Det fremgår dog, at de brugere, som har en ungdomsuddannelse som studentereksamen eller lignende som højest fuldførte uddannelse har en tendens til at vurdere biblioteket mindre positivt end andre brugere. Dog skal det bemærkes, at det typisk er tilfældet, at de med en studentereksamen eller lignende plejer at være dem, der har klart lavest brugerværdi. Nedenfor ses bibliometerscore for den gruppe af brugere som er under uddannelse, fordelt på hvilken uddannelsestype, de er i gang med. 12

13 Figur 7 Bibliometerscore fordelt på igangværende uddannelsesniveau Folkeskole 4,1 Ungdomsuddannelse 5,1 Erhvervsuddannelse 5,1 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 5,6 5,6 Lang videregående uddannelse 5,3 Andet 5, Gruppen af brugere, der er i gang med en uddannelse er ikke så stor, så man skal være forsigtig med at lægge for stor betydning i forskellene i bibliometerscore. Når man har med en lille gruppe at gøre, kan de fundne forskelle således skyldes tilfældigheder, frem for grundlæggende forskelle. Blandt de adspurgte brugere, er bibliometerscoren dog en del lavere for folkeskoleelever end for de øvrige brugere under uddannelse. For de andre uddannelsesgrupper er bibliometerscoren nogenlunde jævn, dog har brugerne, der er i gang med en kort eller mellemlang videregående uddannelse en lidt højere bibliometerscore end de øvrige Hvilken forskel gør brugshyppigheden? I denne del af analysen ses på, hvorvidt der er forskelle i besvarelserne fra forskellige brugergrupper opdelt efter, hvor hyppigt de benytter biblioteket. Med hensyn til brugshyppigheden er der i denne undersøgelse både spurgt til den fysiske brugshyppighed og den digitale brugshyppighed (dvs. hvor tit man benytter bibliotekets hjemmeside). Disse to kunne potentielt udvise forskelligrettede tendenser, men det viser sig, at tendensen er helt den samme for den fysiske og digitale brugshyppighed. Derfor illustreres her kun den fysiske brugshyppighed. Figur 8 viser den samlede bibliometerscore fordelt på brugergrupper grupperet efter, hvornår de sidst besøgte biblioteket. 13

14 Figur 8 Bibliometerscore fordelt på brugshyppighed Bibliometer 2015 Bibliometer 2014 Indenfor seneste uge 6,5 6,6...højst 1 måned siden 5,9 6,1...højst 6 måneder siden...højst 1 år siden 5,1 5,3 5,6 5,6...mere end 1 år siden 4,2 4, Det fremgår af figur 8, at der er en klar positiv sammenhæng mellem brugshyppighed og brugerværdien; jo oftere man besøger biblioteket, jo mere positivt og værdifuldt vil man opfatte biblioteket. Om sammenhængen er, at man er glad for biblioteket og derfor besøger det ofte, eller at man besøger biblioteket ofte og som følge heraf bliver glad for biblioteket, er ikke til at sige. Under alle omstændigheder er det næppe overraskende, at der er denne sammenhæng. Der er en svag tendens til stigning i bibliometerscoren for de hyppigere brugere, mens der er et mere markant fald i bibliometerscoren for de to grupper som bruger biblioteket en gang om året eller mindre. De to grupper af sjældnere brugere er der forholdsvis få af i undersøgelsen, men de er dog medtaget, da det drejer sig om henholdsvis 41 respondenter, som har angivet at have brugt brugt biblioteket for mere end et år siden og 35 respondenter, som har angivet at have brugt biblioteket for mindre end et år siden Hvilken forskel gør det primære brugsformål? Det er interessant at undersøge, om der er forskelle i brugerværdien alt efter, hvad det primære formål med ens biblioteksbrug er. Det er ikke altid, at der er forskelle i bibliometerundersøgelserne, men i Køge er der faktisk mærkbare forskelle i brugerværdien i forhold til, om deres primære brugsformål er vidensrelaterede tilbud (såsom fagbøger, e-ressourcer, information m.m.), oplevelsesrelaterede tilbud (romaner, digte, film, musik m.m.), børnerelaterede tilbud, brug af PC, aviser, blade, arrangementer og afslapning eller brug af bibliotekets rum for at mødes eller arbejde sammen med andre etc. Figur 9 viser bibliometerscore fordelt på brugergrupper fordelt på primære brugsformål. 1 Disse sjældne brugere falder umiddelbart uden for målgruppen af brugere, der er udtrukket fra bibliotekssystemet med det kriterium, at de har været aktive indenfor det seneste år. Det tilsyneladende misforhold kan have flere forklaringer. Dels kan det skyldes, at bibliotekssystemet registrerer selv en reservation som en aktivitet, dels at respondenterne husker en biblioteksaktivitet som liggende længere tilbage i tiden end reelt. 14

15 Figur 9 Bibliometerscore fordelt på primære brugsformål Brug af PC, aviser, blade, arrangementer og afslapning Brug af bibliotekets rum for at mødes eller arbejde sammen mm. Oplevelsesrelaterede tilbud Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud 6,8 6,5 6,4 6,7 6,2 6,3 6,1 6,2 5,8 6, Det fremgår af figur 9, at de brugere, der angiver, at deres primære brugsformål er PC, aviser, blade, arrangementer og afslapning opnår højest bibliometerscore. I 2014 forholdt det sig dog omvendt med disse to grupper som man kan se af figuren, og der er da heller ikke statistisk belæg for at udlede en forskel mellem disse to grupper. Der er til gengæld grund under, at brugere med disse to brugsformål som de primære, opnår højere brugerværdi end brugerne af vidensrelaterede tilbud. 4.2 Profilbeskrivelser på brugere der oplever størst henholdsvis mindst værdi På baggrund af ovenstående dokumenterede forskelle i tilfredshed mellem forskellige brugergrupper, kan der udarbejdes en samlet profil på de brugere, der er mest positive i deres vurdering af biblioteket og dets værdi og de brugere, der er mindst positive i deres vurdering og mindst tilbøjelige til at finde biblioteket værdifuldt. Opstillingen er stilistisk og må ikke forstås derhen, at alle årige eller alle mænd er forbeholdne og ikke oplever værdi af biblioteket. Også blandt disse grupper er der en stor overvægt af brugere, der gennemgående er positive i deres vurdering af biblioteket og brugerværdien. Profilbeskrivelserne opsummeres i tabel 1. Tabel 1 Loyale og begejstrede vs. forbeholdne brugere af Køgeerne Faktor Loyale og begejstrede brugere Forbeholdne brugere Baggrundsforhold Alder Ældre Yngre (15-29 årige) Køn Kvinder Mænd Uddannelsesniveau - Studentereksamen eller lignende Postnummer Ringsted, Herfølge - Brugsmønster Primære bibliotek Herfølge - Brugshyppighed Ofte Én gang om året eller mindre Brugsformål PC, aviser, blade, arrangementer afslapning mm. Vidensrelaterede tilbud 15

16 5 Resultat på de enkelte bibliometerdimensioner Den samlede bibliometerscore på 6,1 dækker over væsentlige forskelle i vurderingen af de enkelte dimensioner, som bibliometeret består af. Figur 10 viser resultatet for hver enkelt bibliometerdimension, som Køgeerne har opnået hos sine brugere i april 2015 sammenlignet med resultatet i Figur 10 Resultat for hver enkelt bibliometerdimension Bibliometer 2015 Bibliometer 2014 Samfundsværdi 8,4 8,4 Service Professionalisme Personlig værdi Tilfredshed Familierum 7,8 7,8 7,5 7,5 7,4 7,5 7,2 7,4 7,0 6,9 Bibliometer i alt Kultur Formidling Tilgængelighed 6,1 6,1 5,9 5,7 5,7 5,6 5,7 5,6 Brugerinvolvering Viden srum Inspiration Borgeroplysning 4,0 4,7 4,7 4,6 4,5 4,5 4,5 4,5 4,4 4,

17 Der er overordnet set tale om meget positive vurderinger af alle dimensioner. De dimensioner der har opnået den mest positive vurdering er samfundsværdi (8,4), service (7,8), professionalisme (7,5), personlig værdi (7,4) og tilfredshed (7,2). I den anden ende udgøres de mindst positivt vurderede dimensioner af borgeroplysning (4,4), inspiration (4,5), biblioteksrum (4,5) og viden (4,6). Hovedindtrykket og hovedtendensen er, at Køgeernes bibliometerscore ligger meget stabilt i forhold til 2014, men at der er en tendens til en stigning i flere af de midterste dimensioner, altså dem som hverken vurderes højest eller lavest. De vigtigste ændringer siden 2014 vedrører: srum, der er steget med 0,5 point fra 4,0 til 4,5. Borgeroplysning, der er faldet med 0,3 point fra 4,7 til 4,4. Kultur, der er steget med 0,2 point fra 5,7 til 5,9. Tilfredshed, der er faldet med 0,2 point fra 7,4 til 7,2. Samfundsværdi er igen topscorer med 8,4 point. Den ligger ligesom i 2014 markant over de andre med hensyn til brugerbedømmelse. 17

18 6 Lokale forskelle Dette afsnit sætter fokus på de lokale forskelle mellem de enkelte biblioteksfilialer. Køgeerne havde i 2014 et hovedbibliotek og tre lokalbiblioteker samt to bibliotekspunkter. Derfor opereres med en inddeling, hvor der undersøges forskelle mellem Køge, Borup, Herfølge, Ølby, Ejby spunkt og Bjæverskov spunkt. I figur 11 ses den samlede bibliometerscore fordelt på disse kategorier dvs. afhængigt af, hvilket bibliotek, brugerne har angivet som deres primære bibliotek i det forgangne år. Figur 11 Bibliometerscore fordelt på brugernes primære bibliotek Bibliometer 2015 Bibliometer 2014 Herfølge Borup Hovedbiblioteket 6,5 6,3 6,3 6,5 6,1 6,0 Ølby Ejby spunkt 5,7 5,7 5,7 5,8 Bjæverskov spunkt 4,9 5, Det fremgår af figuren, at der er væsentlige forskelle i bibliometerscoren mellem de forskellige biblioteker. Herfølge og Borup har den højeste bibliometerscore på henholdsvis 6,5 og 6,3 point. Borup er dog faldet en smule i forhold til For Køge, Ølby og Ejby spunkt er der kun mindre udsving i bibliometerscoren i forhold til 2014, mens Bjæverskov spunkt er faldet med 0,4 point. I figur 12 nedenfor ses bibliometerscoren fordelt på, hvilket postnummer, brugerne angiver, at de er bosat i. 18

19 Figur 12 Bibliometerscore fordelt på postnummer 4100 RIngsted ,8 6, Herfølge 6,4 6, Tureby 5,4 6, Borup 6,3 6, Køge 6,1 6, Lille Skensved 5,4 5, Bjæverskov 5,1 5, Det fremgår, at der er væsentlige forskelle på, hvordan brugerne oplever biblioteket således at brugere fra Bjæverskov og Lille Skensved har en markant lavere bibliometerscore end de andre postnumre. Brugere fra Ringsted og Herfølge har klart den højeste bibliometerscore. For flere af grupperne er der sket store spring i bibliometerscoren i forhold til Dette gælder dog især de postnumre med få besvarelser såsom Ringsted og Tureby, hvorfor man ikke skal tillægge dette større betydning. Udsvingene kan således skyldes almindelig statistisk usikkerhed i undersøgelsen. For at give et overblik over, hvordan brugere, der er bosat forskellige steder benytter de forskellige filialer, fremstilles i tabel 2 en krydstabel mellem det postnummer, brugerne er bosat i, og det bibliotek, de angiver som deres primære bibliotek. På den måde kan man altså identificere brugsmønstrene hos kommunens biblioteksbrugere. Her inkluderes alle biblioteker og afhentningssteder også dem med meget få svar. 19

20 Tabel 2 Bopælspostnummer og primære bibliotek Hovedbiblioteket Ølby Herfølge Borup Bjæverskov spunkt Ejby s punkt Andet Øvrige 4100 Ringsted 4140 Borup 4600 Køge 4623 Lille Skensved 4632 Bjæverskov 6,67% 1,49% 5,33% 0,90% 6,06% 0,00% 29,82% 5,54% (32) (3) (9) (2) (2) (0) (17) (65) 0,83% 0,00% 0,59% 7,24% 3,03% 0,00% 3,51% 2,05% (4) (0) (1) (16) (1) (0) (2) (24) 0,00% 0,00% 0,00% 77,38% 0,00% 0,00% 1,75% 14,66% (0) (0) (0) (171) (0) (0) (1) (172) 77,50% 80,20% 19,53% 1,36% 0,00% 0,00% 35,09% 50,30% (372) (162) (33) (3) (0) (0) (20) (590) 5,63% 15,84% 0,00% 6,79% 0,00% 100,00% 14,04% 7,93% (27) (32) (0) (15) (0) (11) (8) (93) 6,46% 1,98% 0,59% 6,33% 87,88% 0,00% 10,53% 7,25% (31) (4) (1) (14) (29) (0) (6) (85) 4681 Herfølge 1,46% 0,50% 66,27% 0,00% 0,00% 0,00% 5,26% 10,49% (7) (1) (112) (0) (0) (0) (3) (123) 4682 Tureby 1,46% 0,00% 7,69% 0,00% 3,03% 0,00% 0,00% 1,79% (7) (0) (13) (0) (1) (0) (0) (21) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (33) (11) (57) (1173) Man kan her se, at langt de fleste af dem, der angiver Køge som deres primære bibliotek, bor i 4600 Køge, og på samme måde bor langt de fleste af dem, der angiver Herfølge som deres primære bibliotek i Herfølge. Det samme gør sig gældende for Bjæverskov og Borup. 100% af dem der angiver Ejby spunkt bor i Lille Skensved, og bibliotekspunktet har således i undersøgelsen ikke nogle brugere uden for lokalområdet. Der er dog flere af beboerne i Lille Skensved, der angiver Borup som deres primære bibliotek, og næsten tre gange så mange, der angiver Køge som deres primære bibliotek. Brugerne af Ølby bor primært i 4600 Køge. Beboerne i 4682 Tureby angiver hovedsaligt Herfølge eller Køge som deres primære bibliotek. I tabel 3 nedenfor vises de transporttider som brugerne af forskellige biblioteker angiver at have til deres bibliotek. 20

21 Tabel 3 Transporttid fordelt på primære bibliotek Under 10 minutter minutter minutter minutter 41 minutter eller derover Ved ikke Ølby Herfølge Borup Hovedbiblioteket Bjæverskov spunkt Ejby spunkt Andet 38,96% 13,37% 73,96% 71,95% 9,09% 18,18% 35,09% 44,59% (187) (27) (125) (159) (3) (2) (20) (523) 49,38% 43,07% 21,30% 20,81% 39,39% 36,36% 36,84% 37,85% (237) (87) (36) (46) (13) (4) (21) (444) 7,50% 30,20% 2,37% 4,52% 42,42% 9,09% 12,28% 11,34% (36) (61) (4) (10) (14) (1) (7) (133) 2,71% 8,91% 0,59% 1,36% 6,06% 18,18% 5,26% 3,58% (13) (18) (1) (3) (2) (2) (3) (42) 1,04% 2,97% 0,59% 0,90% 0,00% 18,18% 3,51% 1,53% (5) (6) (1) (2) (0) (2) (2) (18) 0,42% 1,49% 1,18% 0,45% 3,03% 0,00% 7,02% 1,11% (2) (3) (2) (1) (1) (0) (4) (13) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (33) (11) (57) (1173) Ud over de sædvanlige bibliometerspørgsmål er brugerne blevet stillet en række ekstra spørgsmål. Nogle af disse spørgsmål vedrører atmosfæren på biblioteket. Brugerne er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i udsagnene, at de følger sig godt tilpas på biblioteket og personalet får dem til at føle sig velkommen. I tabel 4 og 5 ses svarfordelingerne til disse to spørgsmål fordelt på, hvilket bibliotek, brugerne angiver som deres primære bibliotek. Her benyttes igen den simplificerende kategorisering Andet om andre biblioteker end de angivne. Brugerne af bibliotekspunkterne i Ejby og Bjæverskov er her lagt ind under Andet. 21

22 Tabel 4 Jeg føler mig godt tilpas på biblioteket fordelt på bibliotek Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Køge Ølby Herfølge Borup Andet 0,4% 1,5% 0% 0,5% 5,0% 0,9% (2) (3) (0) (1) (5) (11) 1,0% 4,0% 0,0% 2,7% 3,0% 1,9% (5) (8) (0) (6) (3) (22) 46,3% 47,5% 39,6% 39,4% 39,6% 43,6% (222) (96) (67) (87) (40) (512) 50,6% 35,1% 59,2% 56,6% 38,6% 49,3% (243) (71) (100) (125) (39) (578) 1,7% 11,9% 1,2% 0,9% 13,9% 4,3% (8) (24) (2) (2) (14) (50) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (101) (1173) Tabel 5 Personalet får mig til at føle mig velkommen fordelt på bibliotek Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Køge Ølby Herfølge Borup Andet 0,2% 1,5% 0,0% 0,5% 4,0% 0,8% (1) (3) (0) (1) (4) (9) 3,8% 4,5% 1,2% 2,7% 5,9% 3,5% (18) (9) (2) (6) (6) (41) 44,8% 43,6% 43,8% 44,3% 40,6% 44,0% (215) (88) (74) (98) (41) (516) 44,2% 31,7% 46,2% 48,0% 32,7% 42,0% (212) (64) (78) (106) (33) (493) 7,1% 18,8% 8,9% 4,5% 16,8% 9,7% (34) (38) (15) (10) (17) (114) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (101) (1173) 22

23 Det fremgår af tabel 4 og 5, at der er stor enighed i begge udsagn; mere end 80% er i begge tilfælde enige eller meget enige i udsagnet. Borup og Herfølge skiller sig i begge tilfælde ud, som dem der har den højeste andel af meget enig-svar på spørgsmålene. Dette kan tolkes som udtryk for, at brugerne af de lokale biblioteker netop sætter pris på den personlige kontakt på de mindre bibliotekstilbud i forhold til de større biblioteker. Nedenfor ses svarandelene fordelt på alle brugere i undersøgelsen i 2014 og Figur 13: Personalet får mig til at føle mig velkommen svarandele i 2014 og 2015 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 0,8% 0,4% 3,5% 3,3% 5,6% 9,7% ,0% 45,5% 42,0% 45,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 14 Jeg føler mig godt tilpas på biblioteket - svarandele i 2014 og 2015 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved Ikke 0,9% 0,2% 1,9% 1,6% 4,3% 1,3% ,6% 43,9% 49,3% 53,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Alt i alt er brugernes enighed i de to udsagn stabile i forhold til 2014 og der tegner sig et billede af at langt de fleste er enige eller meget enige i, at de følger sig godt tilpas på biblioteket og at personalet får dem til at føle sig velkomne. Andelen af brugere, der svarer ved ikke, er dog i begge tilfælde steget en del, mens andelen der er meget enige er faldet en smule. Andelen af brugere der er uenige eller meget uenige er nærmest uændret. 23

24 Tabel 6 Primære brugsformål fordelt på bibliotek Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af PC, aviser, blade, arrangementer og afslapning mm. Brug af bibliotekets rum for at mødes eller arbejde sammen mm. Køge Ølby Herfølge Borup Andet 11,67% 17,33% 18,34% 18,55% 7,92% 14,58% (56) (35) (31) (41) (8) (171) 32,50% 22,77% 22,49% 16,29% 35,64% 26,60% (156) (46) (38) (36) (36) (312) 50,21% 55,45% 50,30% 54,75% 42,57% 51,32% (241) (112) (85) (121) (43) (602) 2,71% 0,50% 5,33% 4,98% 5,94% 3,41% (13) (1) (9) (11) (6) (40) 0,83% 0,50% 1,78% 2,26% 0,99% 1,19% (4) (1) (3) (5) (1) (14) Ved Ikke 2,08% 3,47% 1,78% 3,17% 6,93% 2,90% (10) (7) (3) (7) (7) (34) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (101) (1173) Af tabellen kan man se, at en stor del af bibliotekets brugere bruger bibliotek til oplevelsesrelaterede tilbud. Denne kategori indeholder bl.a. lån af romaner, digte, film, musik, og lignende. Det andet mest udbredte brugsformål med biblioteket er vidensrelaterede tilbud, og dernæst kommer børnerelaterede tilbud. Der tegner sig et nogenlunde ens billede mellem de forskellige biblioteker, dog er flere af observationerne meget små, og man skal derfor være forsigtig med at generalisere resultatet. Et andet relevant parameter kan også være at se på om der er forskel i beskæftigelsen blandt brugere af de forskellige biblioteker. 24

25 Tabel 7 Beskæftigelse fordelt på bibliotek Køge Ølby Herfølge Borup Bjæverskov spunkt Ejby spunkt Andet Faglært arbejde Ufaglært arbejde Funktionæransat eller lignende Selvstændig Medarbejdende ægtefælle Studerende / skoleelev Efterlønner / pensionist Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledig Andet 5,63% 8,42% 9,47% 5,88% 3,03% 9,09% 5,26% 6,65% (27) (17) (16) (13) (1) (1) (3) (78) 3,33% 3,47% 2,37% 3,62% 0,00% 0,00% 1,75% 3,07% (16) (7) (4) (8) (0) (0) (1) (36) 40,63% 46,53% 50,89% 52,04% 51,52% 54,55% 38,60% 45,61% (195) (94) (86) (115) (17) (6) (22) (535) 5,83% 3,96% 4,73% 4,52% 0,00% 0,00% 1,75% 4,69% (28) (8) (8) (10) (0) (0) (1) (55) 0,00% 0,50% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 3,51% 0,26% (0) (1) (0) (0) (0) (0) (2) (3) 9,58% 4,46% 4,73% 4,07% 6,06% 0,00% 14,04% 6,99% (46) (9) (8) (9) (2) (0) (8) (82) 27,50% 24,75% 20,71% 23,53% 30,30% 36,36% 19,30% 25,06% (132) (50) (35) (52) (10) (4) (11) (294) 2,50% 3,47% 2,37% 2,71% 0,00% 0,00% 3,51% 2,64% (12) (7) (4) (6) (0) (0) (2) (31) 3,33% 2,97% 2,37% 1,36% 3,03% 0,00% 5,26% 2,81% (16) (6) (4) (3) (1) (0) (3) (33) 1,67% 1,49% 2,37% 2,26% 6,06% 0,00% 7,02% 2,22% (8) (3) (4) (5) (2) (0) (4) (26) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (33) (11) (57) (1173) Tabel 7 tegner et billede af at rigtigt mange af Køgeernes brugere er funktionærer. For Køge er andelen af funktionærer dog kun 40,63%. En del af brugerne er også efterlønnere og pensionister, mens kun 6,99% er skoleelever eller studerende. Igen er der ikke den store variation bibliotekerne imellem, dog kan det fremhæves at andelen af brugere med faglærte arbejde er væsentligt større i Herfølge og Ølby end de andre steder. Som det fremgår, er der flere steder tale om relativt få observationer, så man skal være varsom med ikke at overfortolke. 25

26 7 Tilfredshedsundersøgelse Som en del af den samlede undersøgelse er der også gennemført en tilfredshedsmåling. Der foretages særskilt afrapportering på dette væsentlige spørgsmål. I dette afsnit vises svarfordelingen på den del af det samlede bibliometer, der vedrører det enkelte spørgsmål, der handler om brugerens samlede tilfredshed med biblioteket. Tabel 8 viser svarfordelingen på spørgsmålet om alt i alt tilfredshed. Tabel 8 Svarfordeling på spørgsmål om tilfredshed Andel og antal Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 1,62% (19) 2,39% (28) 36,83% (432) 56,10% (658) 3,07% (36) 100% (1173) Som man kan se er hele 93% enige eller meget enige i udsagnet om tilfredshed med biblioteket. Dette må siges at være et særdeles stort flertal og altså et meget tilfredsstillende resultat. Det er kun 4 %, som er uenige eller meget uenige i udsagnet om tilfredshed, og konkret drejer det sig om 47 personer ud af de adspurgte. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal beskæftige sig med, hvorfor disse brugere ikke er tilfredse med biblioteket, men det må dog konstateres, at det er en særdeles lille gruppe. I 2014 var andelen af brugere, der var meget enige eller enige dog knap 97%, så der er samtidig sket et fald på knap 4 procentpoint i tilfredsheden, selvom denne stadig samlet set er stor. 7.1 Effektanalyse af forskellige forholds betydning for den samlede tilfredshed Tilfredshedsspørgsmålet giver samtidig mulighed for en grundlæggende og detaljeret analyse af, hvilken betydning forskellige forhold ved bibliotekstilbuddet i Køge har for brugernes samlede tilfredshed. Dette er undersøgt gennem statistisk analyse, hvor den partielle effekt af hvert enkelt af de spørgsmål, der danner baggrund for bibliometeret isoleres i forhold til dens betydning for brugernes alt i alt tilfredshed. 26

27 Denne manøvre foretages ved hjælp af såkaldt multipel regressionsanalyse 2. Med denne metode afdækkes følsomheden mellem de enkelte forhold og brugernes tilbøjelighed til alt i alt at være tilfredse med bibliotekstilbuddet. Analysen viser, at de forhold, der har den største betydning for den generelle tilfredshed - og som tilfredsheden således især afhænger af i prioriteret rækkefølge er: At bibliotekets ydelser er tilgængelige, når brugerne har brug for dem (dimension: tilgængelighed). Personalets venlighed og imødekommenhed (dimension: service). At biblioteket lytter til brugernes ønsker og forslag (dimension: brugerinvolvering). Professionalisme hos personalet (dimension: professionalisme). At biblioteket giver gode læse- og lytteoplevelser (dimension: kultur). Inspiration til læsning / lytning ved biblioteksbesøg (dimension: inspiration). et er et godt rum for fordybelse (dimension: biblioteksrum). et er, eller har været en hjælp for mig i forhold til skole eller uddannelse (dimension: viden). et er et godt rum for oplevelser (dimension: biblioteksrum). Det er således disse 9 forhold, og især de 3 førstnævnte, der er mest afgørende for brugernes tilfredshed alt i alt. Det er således et oplagt sted at sætte ind, hvis man vil forbedre tilfredsheden. 2 Der er gennemført multipel regressionsanalyse med alt i alt tilfredsheden som afhængig variabel, der forklares ud fra de øvrige spørgsmål, der indgår i forklaringsmodellen som uafhængige variable. Den multiple regressionsmodel kan forklare 35,4 % af variationen i tilfredsheden ud fra de nævnte aspekter. 27

28 8 et og IT Udover bibliometerundersøgelsen, er brugerne blevet spurgt til, hvordan de ser bibliotekets rolle i den vedvarende digitalisering af samfundet. Mere præcist er de blevet spurgt til, hvorvidt de mener, at biblioteket bidrager til at udvide folks IT kompetencer, og hvorvidt de mener, at bibliotekets hjælp til det offentliges digitale selvbetjeningsløsninger har værdi for samfundet. Tabel 9 På biblioteket kan man få udvidet sine IT kompetencer Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 1,15% 1,11% (16) (13) 6,16% 5,03% (86) (59) 30,66% 30,52% (428) (358) 10,17% 12,62% (142) (148) 52% 51% (724) (595) 100% 100% (1396) (1173) Tabel 10 ets hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger har værdi for samfundet Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 0,50% 0,34% (7) (4) 2,01% 0,94% (28) (11) 43,05% 38,36% (601) (450) 26,29% 29,75% (367) (349) 28,15% 31% (393) (359) 100,00% 100% (1396) (1173) 28

29 Det fremgår af tabel 9, at over halvdelen af de adspurgte svarer ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt man kan få udvidet sine IT kompetencer på biblioteket. Dette afslører, at en stor del af brugerne ikke har den store viden om bibliotekets tilbud på dette område. Af de, der svarer noget andet end ved ikke på spørgsmålet, svarer langt de fleste positivt, dvs. at man kan få udvidet sine IT kompetencer. Interessant nok svarer en overvejende del af brugerne positivt på, at bibliotekets hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger har værdi for samfundet. De fleste brugere betragter altså bibliotekets tilbud i denne sammenhæng som noget, der er vigtigt for samfundet selvom de ikke har den store viden om de konkrete tilbud. Brugerne af Køgeerne er ligeledes blevet spurgt om deres erfaring med at bruge de online bibliotekstilbud, som de har adgang til gennem biblioteket. Svarene på dette spørgsmål kan bruges til at give en idé om, udbredelsen af de forskellige online muligheder er hos kommunens biblioteksbrugere. I tabel 11 angives, hvor stor en del af brugerne, der har erfaring med at bruge en række online bibliotekstilbud. 29

30 Tabel 11 Hvilke af følgende digitale bibliotekstilbud har du erfaring med at bruge? BibZoom.dk (download af musik) emusik.dk (inspiration til musik via digitale musiktjenester) Litteratursiden.dk (inspiration til gode læseoplevelser).dk (database over materialer på danske offentlige biblioteker) Filmstriben.dk (download af film) ereolen.dk (download af e-bøger) svagten.dk ( Svar på alt mellem himmel og jord ) Netlydbog.dk (download af lydbøger) Bogbidder.dk (ugentlig læseinspiration med kapitel af tre bøger) Pallesgavebod.dk (børnebibliotekernes internetunivers) es hjemmeside som adgang til digitale bibliotekstilbud e-bib.dk (Download eller streaming af e-bøger, indgår nu i e-reolen) Andre digitale bibliotekstilbud eller baser Kender ingen af de nævnte Andel og antal 3,92% (46) 2,30% (27) 21,91% (257) 52,60% (617) 23,02% (270) 28,82% (338) 7,16% (84) 11,94% (140) 1,11% (13) 7,16% (84) 57,12% (670) 11,00% (129) 1,71% (20) 15,94% (187) Det fremgår, at der kun er 15,94% der angiver ikke at have brugererfaring med nogen af de nævnte digitale tilbud. Langt de fleste har brugt Køgeernes egen hjemmeside, og herudover fremgår det, at de mest udbredte er.dk, e-reolen, Filmstriben.dk og Litteratursiden.dk. Kun 1,11% har brugt bogbidder.dk og ligeledes bruger meget få emusik.dk og BibZoom.dk. 30

31 9 Læselyst og bibliotekets samfundsværdi I undersøgelsens sidste del er brugerne blevet spurgt om biblioteket giver dem lyst til at læse mere, og hvilke samfundsmæssige mål, de mener, at biblioteket kan bidrage til at opnå. Svarfordelingerne på de to spørgsmål fremgår nedenfor. Tabel 12 et giver mig lyst til at læse mere Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 0,50% 0,77% (7) (9) 6,02% 4,86% (84) (57) 42,84% 44,84% (598) (526) 42,05% 39,13% (587) (459) 8,60% 10,40% (120) (122) 100,00% 100,00% (1396) (1173) Som man kan se af tabellen svarer langt de fleste at biblioteket alt i alt giver dem lyst til at læse mere. Således svarer 84% at de er meget enige eller enige i udsagnet. Billedet er nogenlunde det samme i 2014 og Tabel 13 Hvilke af følgende samfundsmæssige mål mener du især at biblioteket kan bidrage til? Gennemførsel af uddannelse Samfundsudvikling Frirum i lokalsamfundet Demokratisk dannelse Livslang læring Kulturel Dannelse Ved ikke Andel og antal 70,25% (824) 31,54% (370) 37,94% (445) 39,81% (467) 48,25% (566) 61,04% (716) 7,93% (93) 31

32 70% svarer, at bibliotekerne kan bidrage til gennemførelse af uddannelse. 61% svarer, at biblioteket kan bidrage til kulturel dannelse i samfundet. Alt i alt fordeler svarene sig jævnt mellem de øvrige forskellige målsætninger. Procentandelen summer ikke til 100, da det har været muligt at sætte kryds ved op til tre samfundsmæssige mål. Man kan også anskue hvilke samfundsmæssige mål, brugerne mener er vigtige for biblioteket i lyset af brugernes primære bibliotek. Dette kan ses i tabel 14. Tabel 14 Hvilke af følgende samfundsmæssige mål mener du især at biblioteket kan bidrage til? Fordelt på bibliotek Køge Ølby Herfølge Borup Bjæverskov spunkt Ejby spunkt Andet Gennemførsel af uddannelse Kulturel dannelse Livslang læring Demokratisk dannelse Frirum i lokalsamfundet Samfundsudvikling Ved ikke 68,54% 72,77% 72,19% 67,42% 78,79% 72,73% 75,44% 70,25% (329) (147) (122) (149) (26) (8) (43) (824) 66,04% 49,50% 61,54% 61,54% 60,61% 72,73% 54,39% 61,04% (317) (100) (104) (136) (20) (8) (31) (716) 51,46% 42,08% 49,70% 45,70% 45,45% 36,36% 52,63% 48,25% (247) (85) (84) (101) (15) (4) (30) (566) 41,46% 32,18% 40,83% 40,72% 51,52% 36,36% 40,35% 39,81% (199) (65) (69) (90) (17) (4) (23) (467) 34,38% 28,71% 44,38% 48,87% 36,36% 45,45% 38,60% 37,94% (165) (58) (75) (108) (12) (5) (22) (445) 32,92% 29,21% 27,81% 31,22% 39,39% 27,27% 36,84% 31,54% (158) (59) (47) (69) (13) (3) (21) (370) 7,08% 11,88% 4,73% 8,14% 3,03% 9,09% 12,28% 7,93% (34) (24) (8) (18) (1) (1) (7) (93) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (202) (169) (221) (33) (11) (57) (1173) Af tabellen tegner der sig et billede af at brugerne af Køge Kommunes forskellige biblioteker generelt er meget enige om, hvilke samfundsmæssige mål biblioteket bidrager til. 32

33 10 Brugsmønstre, åbningstider og lukning af Ølby bibliotek Slutteligt er der også blevet stillet spørgsmål til brugernes præferencer og vaner i deres brug af Køgeerne Brugsmønstre og åbningstider Brugerne er her blevet stillet forskellige spørgsmål alt efter, hvilket bibliotek, de har angivet som deres primære Brug af Køge Brugerne, der har angivet Køge som deres primære bibliotek, er blevet spurgt til, hvornår og hvordan de benytter kommunens bibliotekstilbud, og hvilke ønsker de har til åbningstiderne. Svarfordelingen på de to spørgsmål ses i tabel 15 og 16. Tabel 15 Hvordan benytter du biblioteket? Kun betjent åbningstid på Køge Køge samt selvbetjent åbningstid på Herfølge eller Borup Andel og Antal 88,21% (419) 11,79% (56) 100,00% (475) Tabel 16 Hvilket udsagn passer bedst på dit ønske Andel og antal Den betjente åbningstid, som er spredt på formiddag, eftermiddag og aften, er passende Der bør være betjent åbningstid om morgenen før 10, selvom tiden så reduceres et andet sted Der bør være mere betjent åbningstid om aftenen, selvom tiden så reduceres et andet sted Der bør være mere betjent åbningstid lørdag, selvom tiden så reduceres et andet sted Der bør være mere betjent åbningstid søndag, selvom tiden så reduceres et andet sted Jeg ved det ikke / jeg er ligeglad 54,60% (261) 2,51% (12) 13,18% (63) 6,90% (33) 7,11% (34) 15,69% ,00% (478) 33

34 Det fremgår, at langt de fleste af brugerne af Køge, 88%, kun benytter Køge i den betjente åbningstid. En mindre andel benytter ud over dette også den selvbetjente åbningstid på bibliotekerne i Herfølge eller Borup. En overvejende del af brugerne synes ligeledes, at åbningstiderne er passende, nemlig 55%. Hvis man skal pege på, hvilke ændringer af åbningstiderne, de resterende 45% af brugerne ønsker, er der ikke noget entydigt billede. Den største andel ved det ikke eller er ligeglade, mens det alternative ønske som flest svarer er en udvidelse af åbningstiden om aftenen. Meget få brugere ønsker udvidet åbningstid om morgenen Brug af Herfølge og Borup Ligeledes er brugerne, der har angivet Herfølge eller Borup som deres primære bibliotek, er blevet spurgt til, hvornår de benytter kommunens bibliotekstilbud, og hvilke ønsker de har til åbningstiderne. Svarfordelingen på de to spørgsmål ses i tabel 17 og 18. Tabel 17 Hvordan benytter du biblioteket Herfølge Borup Kun i betjent åbningstid (dvs. med personale til stede og hjælp) Kun i selvbetjent åbningstid Både i betjent og selvbetjent åbningstid 1,80% 10,96% (3) (24) 6,59% 4,57% (11) (10) 91,62% 84,47% (153) (185) 100,00% 100,00% (167) (219) Af tabel 17 fremgår det, at langt de fleste brugere af både Herfølge og Borup bruger biblioteket både i den betjente og den selvbetjente åbningstid. En del af brugerne af Borup bruger kun biblioteket i den betjente åbningstid, mens dette gælder langt færre i Herfølge. De fleste af brugerne er også tilfredse med de nuværende åbningstider på begge biblioteker. På begge biblioteker udgøres en stor andel af brugere, der ikke ved, hvilke åbningstider de foretrækker, eller er ligeglade. Det fremgår af tabel

35 Tabel 18 Hvilket udsagn passer bedst på dit ønske Herfølge Borup Den betjente åbningstid, som er spredt på formiddag, eftermiddag og aften, er passende Der bør være mere betjent åbningstid om formiddagen, selvom tiden så reduceres et andet sted Der bør være mere betjent åbningstid om eftermiddagen, selvom tiden så reduceres et andet sted Der bør være mere betjent åbningstid om aftenen, selvom tiden så reduceres et andet sted Jeg ved det ikke/er ligeglad 58,68% 59,36% (98) (130) 0,60% 0,91% (1) (2) 4,19% 2,74% (7) (6) 6,59% 3,65% (11) (8) 30% 33% (50) (73) 100% 100%

36 Brug af bibliotekspunkterne i Ejby og Bjæverskov De brugere, som har angivet bibliotekspuntkerne i Ejby eller Bjæverskov, som deres primære bibliotek, er blevet spurgt til, om de benytter nogle af de fysiske bibliotekstilbud i kommunen. Tabel 19 Hvilke Fysiske stilbud benytter du? Bjæverskov spunkt Ejby spunkt Kun de fysiske bibliotekstilbud i Køge, Herfølge eller Borup Kun et af bibliotekspunkterne Både et bibliotekspunkt og et eller flere af bibliotekerne Ingen af dem 3,03% 0,00% (1) (0) 30,30% 36,36% (10) (4) 63,64% 63,64% (21) (7) 3,03% 0,00% (1) (0) 100% 100% (33) (11) Billedet er meget ens for begge bibliotekspunkter.64% af brugerne benytter både bibliotekspunkterne og et af de fysiske biblioteker, mens omkring en tredjedel kun benytter et af bibliotekspunkterne. Der er i sagens natur tale om meget små grupper, hvorfor procentandelene er yderst følsomme, og man skal passe på med at generalisere på baggrund af dette Lukning af Ølby De brugere, som har angivet Ølby som deres primære bibliotek, er blevet spurgt, hvilket bibliotek, de fremover vil benytte. Svarfordelingen ses i tabel

37 Tabel 20 Hvilket bibliotek vil du benytte fremover, dvs. efter lukning af Ølby? Andel og antal Køge Herfølge Borup Bjæverskov spunkt Ejby spunkt i en anden kommune Vil ophøre med at bruge et folkebibliotek Ved ikke 68,50% (137) 3,00% (6) 1,00% (2) 1,00% (2) 2,00% (4) 2,00% (4) 11,00% (22) 11,50% (23) 100,00% (200) Som man kan se af tabellen, har langt over halvdelen af brugerne svaret, at de fremover vil bruge i Køge, mens meget få vil bruge et af kommunens andre folkebiblioteker. Det er desuden værd at lægge mærke til de 11,5%, som efter lukningen af Ølby angiver, at de helt vil ophøre med at bruge folkebibliotekerne. 37

38 11 Brugernes oplevelse af de enkelte biblioteker Nedenfor følger en mere detaljeret oversigt over brugernes svar på forskellige spørgsmål om deres bibliotek. Tabel 21 Hvor enig er du i følgende udsagn? Besvarelser fra Køge Køge Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke er et godt rum for fordybelse er et godt rum for oplevelser er et godt sted for børnefamilier har tilbud hvor jeg kan deltage aktivt lytter til mine ønsker og forslag giver mig kulturelle input er et godt arbejdsrum er et godt mødested 1,67% 0,42% 0,21% 0,63% 0,42% 1,46% 2,50% 4,79% (8) (2) (1) (3) (2) (7) (12) (23) 13,54% 10,63% 1,67% 7,92% 4,17% 6,04% 11,88% 14,79% (65) (51) (8) (38) (20) (29) (57) (71) 46,88% 48,54% 36,88% 36,67% 24,58% 44,17% 25,00% 16,04% (225) (233) (177) (176) (118) (212) (120) (77) 17,08% 14,17% 27,50% 11,04% 11,67% 14,38% 7,29% 5,00% (82) (68) (132) (53) (56) (69) (35) (24) 20,83% 26,25% 33,75% 43,75% 59,17% 33,96% 53,33% 59,38% (100) (126) (162) (210) (284) (163) (256) (285) 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (480) (480) (480) (480) (480) (480) (480) (480) 38