fag snuden 1. årgang nr.1 - maj 2004 enfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnude

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fag snuden 1. årgang nr.1 - maj 2004 enfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnude"

Transkript

1 enfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnude fag snuden 1. årgang nr.1 - maj fortællinger og refleksioner fra specialpædagogisk praksis.

2 gsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnuden Fagsnuden er et tidsskrift for beskrivelser af erfaringer fra specialpædagogisk praksis. Fagsnuden udkommer 2 3 gange årligt og tilsendes gratis alle specialskoler i Danmark. I Århus Amt udsendes Fagsnuden desuden til kommunale social- og kulturforvaltninger og PPR kontorer samt uddannelsesinstitutioner for lærere og pædagoger og DPU. Andre kan tegne abonnement for kr. 50 pr. nummer. Alle artikler kan frit citeres og kopieres med angivelse af forfatter, årgang og nummer og tidsskriftets navn. Fagsnudens indhold kan desuden læses og downloades fra nettet på Djurslandsskolen er en specialskole under: BØRN OG UNGE OMRÅDET Udgiver: Djurslandsskolen, Djursvej 10, 8586 Ørum Djurs. Tlf.: Redaktion: Kirsten Kibæk Lise Weis Sanne Jensen Michael Juhl Nielsen Jesper Juel Pedersen, ansv. Lay out & Grafisk design: Sanne Jensen Michael Juhl Nielsen Det er muligt for alle læsere af Fagsnuden at indsende bidrag i form af artikler, læserbreve, m.v. med beskrivelser af og refleksioner over specialpædagogisk praksis til redaktionen.

3 RLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLE- Leder Fagsnuden er et nyt tidsskrift om specialpædagogik i Danmark. Ideen bag tidsskriftet er at bringe historier fra specialskolens pædagogiske hverdag. Den danske specialskole er den mest segregerede skoleform, man kan komme ud for i landet. For at blive elev her skal man beskrives som et barn med vidtgående behov for specialundervisning. Det bliver omkring seks promille af alle danske skolebørn. Specialskolen er en folkeskole, som drives af amtet. Det betyder, at eleverne her er henviste fra deres kommunale myndigheder til at modtage et specialiseret undervisningstilbud oftest igennem hele deres skoleforløb. For langt de fleste elever er der tillige tale om, at de livet igennem vil være afhængige af mere eller mindre intensiv omsorg og støtte fra samfundet for at kunne fungere socialt og leve et (lige)værdigt samfundsliv. Specialskolen er adskilt fra den kommunale folkeskole i Danmark idet den dækker et meget stort opland. Typisk vil der således være et befolkningsunderlag på langt over indbyggere pr specialskole. Eleverne undervises derfor ofte mange kilometer fra deres hjem og hjemkommune. I specialskolen er der derfor koncentreret mange elever med handicap og vidtgående specialundervisningsbehov. Dette betyder også, at der her er ophobet tilsvarende koncentreret ekspertise i specialpædagogisk praksis. Det er denne ekspertise som vi ønsker at give stemme i dette tidsskrift. Derfor er Fagsnuden først og fremmest et medie, hvori praktikere udi specialpædagogik vil beskrive deres erfaringer for hinanden. Desuden ønsker vi igennem vore historier at komme i dialog med vore kommunale samarbejdspartnere i pædagogisk psykologisk rådgivninger i kommunerne, beslutningstagere i skoleverdenen, efter- og videreuddannelssteder og øvrige specialpædagogisk interesserede i landet. Navnet Fagsnuden sigter i al banalitet til tidsskriftets intention om at opsnuse historier fra specialskolens faglige hverdag. Initiativet til dette første nummer af Fagsnuden er kommet fra Djurslandsskolen en specialskole under Århus Amt. De to - tre årlige numre vil fremover blive til i et snævert samarbejde mellem specialskolerne i Århus Amt, og amtets Børn og Ungeområde støtter udgivelsen blandt andet ved at betale trykning af bladet. Alle Fagsnudens læsere opfordres hermed til at bidrage med artikler, debatstof, læserbreve, anmeldelser og andet fagligt relevant for udviklingen af den vidtgående specialundervisning i Danmark. Jesper Juel Pedersen Redaktør 1

4 CUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅ- Fokus på seksualiteten 1. december havde Århus Amt som det første amt i Danmark uddannet 27 seksualvejledere under Børn&Unge Handicap. Det betyder, at der på alle skoler og døgninstitutioner for børn og unge med fysisk/psykisk funktionsnedsættelser i Århus amt er seksualvejledere parat med råd og vejledning til børn, unge, personale og forældre. Lise Weiss Psykolog Seksualvejleder Birgitte Holsegaard Pædagog Seksualvejleder Tabuet eksisterer stadig. På trods af, at vi lever i kølvandet på den seksuelle frigørelse, så er seksualitet fortsat tabu - i hvert fald når det gælder samtalen generationerne imellem. De fleste voksne - lærere og pædagoger - finder det vanskeligt at tage hul på emnet på en ordentlig måde. Vi vil gerne lære børnene og de unge noget væsentligt, men hvad ved de i forvejen, hvad er de parat til og kan man undervise piger og drenge sammen, eller er det bedre hver for sig? Og hvornår er det bedste tidspunkt? De didaktiske overvejelser, der bør gå forud for enhver undervisning, tages særdeles alvorligt - og alligevel ender det nogle gange i handlingslammelse. Dette gælder for helt almindelige børn, der heldigvis som regel er kvikke nok og har frihed nok til at samle den nødvendige viden op ad andre kanaler - men hvad så med handicappede børn og unge? Som måske ikke har stillet tilstrækkeligt med nysgerrige spørgsmål som små - og som ikke har friheden til at lære af de store i skolegården? Og hvordan er det nu, det er - har de i det hele taget en seksualitet? Seksualitet uanset handicap. Sexologen Preben Hertoft finder det ikke rimeligt at tale om handicappede som en gruppe, for handicappede er lige så forskellige som alle andre men- 3

5 FOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFO nesker. Nogle har ingen seksuelle problemer, andre har. Men hvis man er fysisk eller psykisk handicappet, er man mere afhængig af andre menneskers holdning på dette område, end man ellers ville være. Mennesker med handicap har altså en seksualitet svarende til alle andre mennesker, men vilkårene kan være anderledes - på grund af fysiske vanskeligheder, eller på grund af samfundets holdninger og restriktioner. Når det gælder udviklingshæmmede har der hersket to parallelle opfattelser, nemlig at de bedst fungerende var hyperseksuelle, hvorfor man fandt det nødvendigt at kontrollere og dæmpe seksualiteten, mens seksualiteten hos de dårligst fungerende i høj grad blev overset. Det er ikke mere end godt 30 år siden, at institutioner var indrettede med store, kønsopdelte sovesale, hvor det var så godt som umuligt at praktisere nogen form for seksualitet. I tråd med vores generelle demokratiske indstilling om lige ret og lige muligheder for alle, har forholdene ændret sig, således at vi i dag siger, at Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores sekualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget det at være sensuel som at være seksuel. Seksualiteten har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (Langfeldt & Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of consultation and research findings. WHO) Igennem de sidste 30 år er der sket en anerkendelse af også de udviklingshæmmedes seksualitet, og i forlængelse heraf er der også fokus på, hvordan mennesker med nedsat funktionsevne kan praktisere deres seksualitet på en måde, der er til glæde for dem selv uden at være i modstrid med almindeligt gældende normer og regler. Igennem de sidste 10 år er der uddannet seksualvejledere på voksenområdet over hele Danmark, således at alle voksne handicappede har mulighed for Fagsnuden No årg. maj

6 CUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅ- seksualvejledning og oplæring - og i forlængelse heraf har personalet også mulighed for rådgivning og supervision i deres arbejde med at give deres beboere mulighed for at udleve deres seksualitet på en tilfredsstillende måde. Så langt, så godt! Men den seksuelle myndighedsalder er 15 år - og voksenområdet begynder ved 18 år - så hvem skal tage sig af de unge handicappede? Og hvad stiller vi op med de børn og unge under 15 år, hvor hormonerne blomstrer og hæmningerne mangler? Hvor skolens seksualundervisning ikke er nok, og alternativet måske er medicin? Rundt om på amtets institutioner for børn og unge ses ofte en særdeles tilstedeværende seksualitet, der ikke altid udtrykkes på den mest hensigtsmæssige måde, men hvor personalet står usikkert og famlende overfor - for hvordan gribes dette an? Århus Amt tager opgaven alvorligt I Århus Amt blev der nedsat en arbejdsgruppe i Børn og Unge, der fik til opgave at planlægge et udviklingsprojekt for amtets specialskoler og døgninstitutioner indenfor handicapområdet. Formålet med projektet var at øge, samordne og formidle den viden, der vedrører den seksuelle udvikling blandt børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så både børnene, de unge og personalet omkring dem bedst muligt kan håndtere den del af udviklingen, der relaterer sig til seksualitet. The rest is history - det nedsatte udvalg hyrede landets grand-old-men inden for handicap-sexologi - Jørgen Buttenschøn og Karsten Løt -og nu, knap 2 år senere, er der uddannet 27 seksualvejledere. Alle ansat på amtets handicapinstitutioner og med en pædagogisk grunduddannelse bag sig. Og hvad skal de så lave? Ja helt kort drejer det sig om at leve op til FN s standardregel nr. 9, hvor der står at 1. Det bør være muligt for mennesker med handicap at leve sammen med deres familier 2. Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre 3. Den enkelte lande bør fremme foranstaltninger til at ændre negative holdninger, der stadig findes i samfundet, til ægteskab, seksualitet og forældreværdighed for mennesker med handicap 4. Mennesker med handicap og deres familier skal oplyses fuldt ud om foranstaltninger til beskyttelse imod seksuelle former for misbrug De skal informeres om: - hvordan man undgår misbrug 5

7 FOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFOCUSPÅSEKSUALITETENFO - hvordan man erkender at mis brug har fundet sted - hvordan man anmelder sådanne handlinger De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. Så enkelt og så vanskeligt er det. For hvordan gør vi det i praksis, når det drejer sig om en ung mand med multiple funktionsnedsættelser? Når det drejer sig om en ung kvinde med svær autisme? Eller børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb? Og hvad med ham, der altid forelsker sig i de unge, kvindelige vikarer? Eller hende der kun drømmer om den mandlige praktikant? Der er masser af udfordringer og det gælder om at holde målet for øje - nemlig at alle har ret til seksualitet i bred forstand, dvs. opleve sin krop og sine følelser, sin lyst - røre sig selv og nyde sin krop og dens funktion. Det er det, det i første omgang handler om at skabe rum og plads til. Uadskilleligt fra seksualiteten er følelserne, forelskelserne og drømmene. Hvordan hitter man rede i, hvad man føler, og hvordan giver man udtryk for det på en ordentlig måde? Hvad vil man gerne og hvad vil man ikke være med til? Og hvordan lærer man, at man har ret til at sige nej? Der er nok at gå i gang med, men eleverne plejer at være top-motiverede, og nu har alle specialskoler og institutioner en seksualvejleder at søge råd&vejledning hos, så god arbejdslyst! Noter: 1. Preben Hertoft: Seksualitetens væsen - eller Den rebelske fugl i Seksualitet, Handi-caphistorisk Tidsskrift 9, Psykologisk Forlag 2. Jørgen Buttenschøn: Sexologi - en bog for professionelle og forældre om udviklingshæm-mede menneskers sexualitet, Eibapressm Socialministeriets vejledning af 28. februar 2001, Seksualitet - uanset handicap 4. Jørgen Buttenschøn: Da de udviklingshæmmedes seksualitet blev anerkendt, i Seksualitet, Handicaphistorisk Tidsskrift 9, Psykologisk Forlag Fagsnuden No årg. maj

8 ÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆS Læser jeg nu, mor? På Djurslandsskolen bruger vi mange forskellige indfaldsvinkler til læsning og skrivning: Legeskrivning, legelæsning, funktionel læsning o.s.v. I det følgende vil jeg give konkrete eksempler på hvordan. Michael Juhl Nielsen Lærer PD i læsning Det er morgen, børnene er lige blevet sat af skolebussen og kommer løbende ned ad gangen. Maja har allerede taget sin kontaktbog op af skoletasken, rækker den op mod mig og siger:»du skal bare prøve at læse hvad jeg lavede i går!«maja går i første klasse og er allerede meget opmærksom på, hvad skriftsproget kan. Hun har sikkert sagt til sin mor derhjemme, at hun skulle skrive i kontaktbogen, at Maja for første gang var oppe i den store rutchebane i Djurs Sommerland. Noget hun længe har kredset om. Hun ved, at det som hendes mor skriver i kontaktbogen kan bære historien fra moderen over i skolen til læreren. Tilsvarende har Maja flere gange bedt om at få noget skrevet i kontaktbogen her i skolen. Maja kan godt selv fortælle om hvad hun oplever, men det er en tryghed for hende, at det bliver skrevet i kontaktbogen. Så behøver hun for det første ikke huske på, at hun skal fortælle det. Hun er sikker på at der er det med, som hun ønsker og hendes historie bliver ikke betvivlet. Set fra en lærers synsvinkel er der yderligere fordele ved at hverdagens historier bliver nedfældet. I den alder, hvor barnet begynder at interessere sig for læsning og skrivning, kan det være svært at strukturere en fortælling. Det skrevne i kontaktbogen kan hjælpe Maja med at få rede på begyndelse og slutning på hendes historie. Forleden dag stillede Majas mor et spørgsmål i kontaktbogen. Hun beskrev først en situationen derhjemme: Maja har fået et skoleskema, hvor der er billedsymboler for de forskellige 7

9 LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?L fag. Under symbolerne står fagene med bogstaver. Maja havde spurgt om hun skulle læse skemaet op for sin mor. Da Maja så gjorde det, havde hun peget på dagen og ganske rigtigt sagt onsdag. Derefter havde hun peget på alle de rigtige billeder og nævnt alle de rigtige fag. Så kom spørgsmålet fra moren: Når nu Maja ikke kan alle bogstaverne endnu og hun bare peger på billederne for at huske fagene, kan man så sige, at hun læser? For at besvare hendes spørgsmål, vil jeg først nævne den New Zealandske læseforsker Mary Clay. Hun er i Danmark i dag nok mest kendt for læsemetoden Reading Recovery, men hun betragtes desuden af mange som ophavskvinden bag begrebet Emergent Literacy. Introduktionen af dette begreb har medført et paradigmeskift indenfor vestlig læseog skriveforskning de seneste år. Hovedtankerne bag Emergent Literacy er: 1/ Børn bruger læse- og skriftsproglige kompetencer længe før de bliver udsat for formel undervisning. 2/ Børn udvikler mundtligt og skriftligt sprog sideløbende. 3/ Læse- og skriftsproglige kompetencer udvikler sig med udspring i hverdagen. Derfor skal undervisningen både være pragmatisk og teknisk. 4/ Børns læse- og skriftsproglige udvikling starter ved fødslen. 5/ Børn udvikler sig skriftsprogligt gennem aktivt engagement i deres omverden. Der er et samspil mellem børnene og betydningsfulde voksne (forældrene) omkring brugen af det skrevne sprog. 6/ Selvom den skriftsproglige udvikling kan beskrives ved hjælp af stadier, er børnenes veje gennem disse stadier forskellige og optræder på forskellige tidspunkter. Den nordiske skriftsproglige tradition har været bygget op over træning af sikkerhed i fonem-grafem-forbindelse. Desuden har man betragtet den skriftsproglige udvikling hos børn som en kronologisk fremadskridende proces, der følger et skema: først tale, siden læse og sidst skrive. Herimod beskriver Emergent Literacytraditionen den skriftsproglige udviklingen som fremkaldelsen af et billede i et mørkekammer. Man ser meningen fra begyndelsen og udviklingen består i en øget kompleksitet og detaljerigdom. Fagsnuden No årg. maj

10 ÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆS Sådan forklarede jeg det naturligvis ikke til Majas mor. I stedet hentede jeg inspiration fra nogle skandinaviske forskere og gav nogle eksempler fra hverdagen: Når skoledagen er forbi starter børnene i SFO. Lokalerne ligger lige ved siden af hinanden og børnene bruger nogle gange skolestuen til at lege i. En af legene hedder skema og børnene genspiller her situationer fra formiddagen. Heri indgår krusseduller skrevet med kridt på tavlen. Det er helt klart en efterligning af de voksnes skriverier. Bente Hagtvet kalder denne form for skrivning for legeskrivning (Hagtvet 1996). Legeskrivning er netop efterligning af konventionel skrift, som i eksemplet er brugt udfra en formidlingsglæde, der også er med til at afmystificere skriftsproget. Legeskrivningen har grundlæggende 4 funktioner: 1/ Det er en avanceret symbolisme og dermed et forstadie til læsning og skrivning. 2/ Det er en udforskning fra barnets side af sammenhængen mellem talt og skrevet sprog. 3/ Det er en visualisering af lydbilledet. 4/ Det er høj-motiverende, fordi det foregår på barnets præmisser. Parallelt med udviklingen af legeskrivning kan man af og til iagttage hvordan børn efterligner situationer, hvor voksne læser. Det kan f.eks. være når der læses højt. Man kunne passende kalde det for legelæsning. Legelæsningen forløber i lighed med den skriftsproglige udvikling også i stadier. I starten fortæller barnet blot med bogen i hånden. Siden peges på billederne mens der fortælles. Senere peges på ord og bogstaver og det mest udviklede stadie af legelæsning er der, hvor barnet peger på de enkelte ord, mens det fortæller sin egen version af historien. Da jeg fortalte Majas mor om dette kunne hun genkende mange af eksemplerne fra deres godnatlæsning derhjemme, hvor Maja gerne ville tage over og fortælle historier for bamserne. Jeg hævder altså, at Maja læser og af vital betydning: Hun føler sig som læser. Hun er klar over, at skriftsproget kan bruges til rigtig mange ting. Majas mor vil gerne hjælpe Maja derhjemme med at lære at læse og skrive, men Maja kender slet ikke alle bogstaver endnu og hun har også meget svært ved at forme bogstaverne. Moderen spurgte mig i forbindelse med vores samtale om læsning hvad hun kunne gøre. Udover at lade Maja lege- læse og skrive på livet løs, kan hun også tage fat på flere sproglige elementer. Både tale og skrift bevæger sig under læseindlæringen fra det konkrete til det abstrakte. Sprogligt kan det udtrykkes 9

11 LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?L mere præcist ved at bruge ordene kontekstafhængig og dekontekstualiseret. Konteksten er alt det, der omgiver og som er en forudsætning for at vi forstår et bestemt budskab. (Wold 1996) Således vil et kontekstafhængigt sprog indeholde underforståede elementer: Der kommer hun Der kan være hvor som helst og hun kan være hvem som helst. Forholdet mellem kommunikationspartnere er også af vital betydning: Hvis en deltager til et foredrag siger: Der er for få stole, er der forskel på om det er pedellen, der hører det: (Jeg må hellere hente flere stole) eller om det er foredragsholderen: (Dejligt med en fyldt sal) Enhver fortælling relaterer sig til en historisk og kulturel kontekst: Et ægtepar kører forbi en grund, hvor en trind mand er ved at slå græs. Konen siger: Det burde du også gøre. I dette tilfælde er det historisk og kulturelt betinget, at vi godt er klar over at det ikke udelukkende er græssets længde, konen refererer til, men at manden sandsynligvis har stillesiddende arbejde og i det hele taget rører sig for lidt. Ydermere forestiller vi os ikke at de kører i hestevogn, men i bil. (Er det manden, der kører?) Vi skal også tage hensyn til den aktuelle sproglige kontekst. Kølig betyder noget andet når vi taler om vejret end når vi taler om den nye vikar. Mange andre sproglige sammenhænge påvirker forståelsen af læst, skrevet eller talt kommunikation: Når jeg siger: Mine varmeste hilsner går til søens folk eller hvis jeg lægger hovedet lidt på skrå og siger: Helt ærligt, kan vi ikke gøre det lidt bedre, vil langt de fleste med en dekontekstualiseret sprogforståelse vide hvem jeg taler om på hvilket tidspunkt på året. At sproget er dekontekstualiseret vil med andre ord sige, at det tale- eller skriftsproglige indhold er benyttet i tidsmæssig eller stedlig afstand fra de begivenheder, det beskriver. Det, som Majas mor skal, og som hun er godt på vej med, er at hjælpe Maja til at få et mere dekontekstualiseret sprog. Mange sproglige former understøtter dekontekstualisering og dermed skriftsproglighed og jeg valgte at bruge fortællingen (Wold 1996) som udgangspunkt for mine råd til Majas mor. Børns fortællinger er med til at klæde dem på til at begive sig ind i skriftsprogets rige. Fortællingerne har forskellig karakter og i hverdagen kan man gøre forskellige tiltag for at træne evnen til at fortælle. Overordnet kan vi skelne mellem 4 Fagsnuden No årg. maj

12 ÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆSERJEGNUMOR?LÆS slags fortællinger. 1/ Genfortælling af begivenheder, hvor mindst en modtager kender indholdet. 2/ Genfortælling af begivenheder, hvor modtagerne ikke kender indholdet. 3/ Forklarende fortælling, hvor det fortalte beskriver handlinger før eller mens de foregår. 4/ Fortællinger, hvor fiktive personer reagerer i forhold til et centralt problem med målrettede handlinger, der leder til en logisk konklusion. Den første slags fortælling kan for eksempel udspringe af en flittigt brugt kontaktbog. Forældrene skriver om små begivenheder i kontaktbogen og benytter skolens referat af dagens begivenheder som udgangspunkt til at lade barnet fortælle. Går barnet i stå, kan man støtte fordi man kender hovedtrækkene i historien. Den anden slags fortælling er når der ikke står noget i kontaktbogen, men barnet alligevel insisterer på at fortælle. Så må man som voksen prøve at støtte en fortællesvag elev udfra sit generelle kendskab til de sammenhænge barnet bevæger sig i. Den tredie slags fortælling ser vi for eksempel når vi har taget digitale billeder af en begivenhed i klassen. Det kan være et besøg på en bondegård, hvor de har malkekvæg. Her er mange fortællinger af klassisk karakter med en begyndelse, en handling og en afslutning. Koen spiser, den laver mælk, bliver malket og mælken bliver hentet. Dagen efter ser vi billederne og børnene fortæller om indholdet på billederne. Denne form for fortælling er visuelt støttet og har dermed i sig en disposition eller et fortælleskema. Den sidste form for fortælling har vi blandt andet brugt i billedkunst, hvor eleverne lavede en tegneserie. Seriens 2 personer skulle blive bange og historien skulle ende lykkeligt. Ved på denne måde at beskæftige sig med fortællingen har vi på to fronter været med til at læse- og skriveforberede børnene. For det første er deres fortælleskemaer bleve trænet. Således vil børnene nemmere kunne genkende og stille forventninger til andres fortællinger. For det andet har vi støttet udviklingen af et dekontekstualiseret sprog. Fortællingen er afleveret i en anden situation end den, hvor den foregik og er derfor kontekstuafhængig. Mine korte svar til Majas mor var: Ja, din datter er i gang med at læse og Du skal have oplevelser sammen med Maja, som I kan snakke om dagen efter. Du skal spørge til, hvad hun har oplevet i skolen og andre steder og du skal støtte hende i at tegne, legeskrive og legelæse. 11

13 ATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆRE At være eller ikke at være... Om at integrere en elev med store opmærksomhedsproblemer. Lillie Hougaard Lærer Lasse var 7 år, da han startede i første klasse på Djurslandsskolen. Klassen bestod af ialt 7 elever, der alle var skolebegyndere. Hertil var knyttet to lærere, to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Han kom den første dag sammen med sin mor og var smilende og imødekommende. Han havde et næsten alderssvarende sprog og virkede fuld af energi. Lynhurtigt fandt han legekammerater i frikvarteret, hvor de drønede rundt på mooncars. Vi havde i hans journal læst, at han havde store opmærksomheds- problemer, at han var meget urolig, samt at han havde meget svært ved at følge gængse normer og samværsformer. Den gode plan. Vi var enige om, at klassen skulle forblive sammen i morgentimen, der hed dansk, samt i alle de kreative fag. Her ville vi styrke det sociale sammenhold, styrke opmærksomheden omkring hinanden, samt udvikle en klasseundervisning, hvor eleverne skulle lære at vente, at lytte og at bidrage. Desuden blev vi enige om, at Lasse nok havde brug for et individuelt arbejdssted, hvor han ikke kunne blive forstyrret. Han skulle ikke kunne se ud af vinduet, ikke kunne se de andre og helst heller ikke kunne høre lyde, døre, der gik op, andre der rejste sig ol. Vi indrettede et bord, der stod op ad væggen, så han havde væggen at kigge på. Til hver side var der en afskærmet reol, som han ikke kunne se igennem. Planen var i orden, men det viste sig, at det var et helt andet sted, vi var nødt til at sætte ind, før vi kunne komme så langt. Og det handlede om Lasse. Lasse viste sig at kunne skabe totalt kaos i den lille klasse i alle situationer. Og det startede i det første minut, han ankom til skolen. Bandeord, pruttelyde og 100 km i timen. Når han kom med bussen om morgenen, var han altid meget meget frisk. Døren blev sparket op med foden, og så kom ta- 13

14 ATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆRE sken flyvende gennem luften og til sidst kom Lasse ind i et karatelignende kæmpespring samtidig med at han udspyede pruttelyde. Kontaktbogen blev smidt gennem lokalet, og det var heldigt, hvis den landede uden at vælte et eller andet. Madpakken blev smidt tilfældigt ind i køleskabet og faldt som regel ud igen og landede med et brag på gulvet. At få Lasse til at sidde på en stol var nærmest umuligt. Han snakkede næsten hele tiden, og han kunne nogle af sprogets værste gloser, til stor morskab for de andre i klassen, der lynhurtigt tog disse ind, og kunne levere dem derhjemme, så forældrene talte om, at deres barn fik lært at bande, da det begyndte i skole. Den første uge gik stort set på den måde, og vi opdagede, at vi brugte oceaner af tid på at skælde Lasse ud. Vi brugte også meget tid på at gå med ham, fordi det gik ud over hele klassen, at Lasse bare var der. Han kunne blive meget brødebetynget og virke oprigtig ked af det, når vi skældte ham ud, men alt andet lige fortsatte han ufortrødent et øjeblik senere med at skabe panik. At arbejde med ham ved hans individuelle arbejdsplads var besværligt, fordi det tilsyneladende ikke interesserede ham en døjt. Han skulle lære at skrive sit navn, men det syntes ikke vigtigt for Lasse. Han kørte rundt på stolen, skulle altid tisse, eller hente noget, og det var få sekunder ad gangen, hvor det lykkedes at fange hans opmærksomhed. Fagsnuden No årg. maj Teamet går i tænkeboks. Efter den første uge med iagttagelser og debatter undervejs, blev vi enige om, at vi skulle udarbejde og gennemføre en strategi, således at Lasse kom ned i tempo, samt at vi skulle finde et interessefelt, der kunne optage ham. Det var åbenlyst for os, at hans hverdag skulle være meget struktureret og forudsigelig, og at vi som voksne skulle være meget tydelige i både kropssprog og tale. Vi skulle være fælles om pædagogikken, hvilket krævede tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne, der havde timer i skoledelen, skulle på skift observere og melde tilbage hvad de så i interaktionen mellem læreren og Lasse. Dette skulle så drøftes på kommende teammøde, så vi hele tiden kunne udvikle vores strategier og blive opmærksomme på vores egen rolle i forhold til eleven. Lasse var også skoleelev nu. Han var en del af en klasse, så han skulle være i klassen sammen med de andre. Men hvilken strategi kunne vi bruge for at få Lasse ned i tempo? Kunne det overhovedet lade sig gøre? Vi havde i den første uge brugt dels skæld ud og dels afledningsmanøvrer, men det havde ikke haft nogen synderlig effekt. Vi var nødt til at finde på noget, der på sigt kunne hjælpe Lasse til at få mere ro på. Forudsigelighed og stram struktur kunne sandsynligvis hjælpe et stykke på vej, men hvad skulle vi gøre i f.eks morgensituationen, hvor han kom blæsende ind ad døren bagefter tasken? Vi kunne sende en voksen ud efter ham, der kunne anvise hvordan man gik ind på sko-

15 ATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆRE len. Det var umiddelbart en simpel løsning, men det viste sig, at Lasse havde så travlt med at komme ind i klassen, at han enten stak af, eller lavede en konflikt med den voksne, fordi han ikke kunne gå almindeligt. Han var overhovedet ikke interesseret i den voksne, der stod og tog imod ham. Vi drøftede, om Lasse gjorde alle disse ting for at være uartig. Nej, vi var enige om, at det gjorde han ikke, han var bare ekstrem hurtig. Han var sandsynligvis vant til altid at blive skældt ud og vant til at være i følgeskab med en voksen hele tiden. Hvad nu hvis vi vendte alle disse situationer således, at Lasse ikke fik al den skæld ud? Det betød, at vi skulle finde på nogle konsekvenser, der ikke skulle ligne straf. Teamet arbejder. Vi blev enige om, at det første vi skulle have væk, var alle bandeordene, da de var medvirkende til at køre hele klassen op, så den var svær at samle igen. Og vi ville ikke skælde ud. Vi forbød simpelthen bandeord, og gjorde det klart, at ville man bande, så skulle man gå udenfor at bande, og så kunne man komme og banke på, når man var klar til at være med igen. Yess, råbte Lasse og sprang op af stolen og fór ud på legepladsen, hvor han havde herlige tider. Hvad nu? Lasse skulle ikke ud på legepladsen og lege. Så opfandt vi en bandestol udenfor døren. Og ville man bande, skulle man sætte sig ud på den. Og når man var færdig, kunne man banke på, og komme ind og være med igen. Det var spændende for Lasse i starten, specielt at banke på og komme ind igen, hvilket altid foregik i højt tempo og med pruttelyde. Så satte vi en selvopfunden metode i værk, som vi kaldte film-metoden. Den krævede meget tydelige voksne hele tiden. Lasse skulle ikke et øjeblik være i tvivl om, at vi mente det, vi sagde, og det skulle være uden skæld ud. Når Lasse og taske kom flyvende ind i lokalet om morgenen, standsede vi simpelthen filmen. Hov, Lasse, om igen, vi spoler lige filmen tilbage. Hvorefter Lasse måtte tage sin taske, og gå ud af døren igen, hvilket tilsyneladende ikke var spændende, for det gik noget langsommere end det tempo, som vi var vant til at se. Det mest imponerende var, at han rent faktisk gjorde, hvad vi bad ham om. Vi tolererede ingen pruttelyde, intet som helst, der afveg fra de gængse normer i klassen,... så skulle vi spole tilbage og Lasse skulle gøre det om igen. Han gjorde det om og om igen, indtil det lykkedes ham at nå sin stol. Det havde en fantastisk virkning. I løbet af få dage kunne Lasse komme almindeligt ind ad døren. Vi tror simpelthen ikke, at han gad, at skulle filme om igen. Han ville videre. Og det kom han kun, hvis han holdt sig indenfor rammerne, han havde fået stukket ud. Der kunne gå dage imellem at han sparkede døren op, jamen så måtte vi spole tilbage igen. På samme måde, når kontaktbogen kom flyvende, ja så måtte Lasse spole tilbage, hente kon- 15

16 ATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆREATVÆREELLERIKKEVÆRE taktbogen på landingsstedet og aflevere den i hånden på en voksen. I starten gik der rigtig meget tid med filmarbejdet, men som ugerne gik, blev det sjældnere og sjældnere nødvendigt. At kigge ind i væggen? Lasses individuelle arbejdsplads var ikke nogen ubetinget succes. Han kunne ikke blive forstyrret af noget, det havde vi sørget for, men det var ikke nok. Han forstyrrede simpelthen sig selv. Der var noget, der tydede på, at han havde brug for en vis arousal, og fik han ikke den serveret, ja så skabte han den selv. Det virkede ikke, at læreren sad ved siden af ham, når han skulle arbejde. Kontakten var utilstrækkelig, og når vi nu arbejdede så meget med tydelighed, så skulle Lasse også kunne se lærerens ansigt. Den individuelle arbejdsplads skulle laves om, og vi skulle give ham den arousal, han havde brug for, og som samtidig var hensigtsmæssig i klassen. Fagsnuden No årg. maj Når fantasien får lov. Vi fandt ud af, at een af hans store interesser var fantasihistorier, så vi tegnede og fortalte fantasihistorier, hvor han bestemte hovedpersonerne og handlingen. Vi legede flyvemaskine, der styrtede ned, og vi overlevede kun, fordi den faldt i havet, hvorefter vi svømmede i land og skulle leve på en øde ø, med meget farlige rovdyr i junglen. Han blomstrede i historiefortællingen og begyndte at interessere sig for at tegne. Og vi fandt ud af, at tavlen i undervisningen var noget, Lasse kunne blive fanget af. Han kunne sidde dybt spændt på sin stol, hvad tegnede læreren nu på tavlen? Det var såmænd dagens skema, der blev ridset op inklusiv samtlige ting, der skulle ske, såsom spisning, frikvarter, hjembus osv. Så kunne læreren glemme hvordan man skrev 7 (elever), til Lasses store jubel, for han kunne skrive 7-tallet på tavlen. Så fik han også lejlighed til at rejse sig fra stolen, og gå de få skridt til tavlen og udføre en opgave, hvorefter han sejrsstolt satte sig igen og kunne være rolig et øjeblik længere. Så kunne læreren glemme at tegne forhjulet på cyklen, når der skulle tegnes frikvarter. En cykel uden hjul? Lasse kunne blive himmelhenrykt. Hans individuelle arbejdsplads blev også lavet om. Lasse var god til øjenkontakt, og han syntes godt om at være sammen med læreren. Vi flyttede bordet således, at læreren og Lasse sad overfor hinanden og altså kunne have øjenkontakt. Der blev tegnet og fortalt mange fantasihistorier ved det bord. Lasse blev en integreret del af klassen. Han fik lært at lytte til de andre, han fik lært at vente, og han fik lært at bidrage. Han var stadig urolig, men på en måde som var håndterlig for alle. Det blev et stort studie i, hvordan vi kunne udvikle Lasses interesse til at omfatte læring, og dertil kom vi kun, fordi det lykkedes at skabe et læringsmiljø for ham, som han kunne virke i.

17 MERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBE- Når de voksne bestemmer, hvad Line tænker. En stor del af eleverne med multiple funktionsnedsættelser, har på grund af deres motoriske og psykiske handicaps, store vanskeligheder med at få opbygget en form for sprogkode og dermed en mulighed for at kommunikere med omverdenen. Struktureret overfortolkning er en metode, som vil kunne give en bestemt elev en sprogkode. Dermed bliver hun støttet i kommunikationen med omverdenen og får en oplevelse af styringsmuligheder og dermed større livskvalitet. Lene Jensen Lærer Vil du dreje igen? -. Line kigger på den voksne, smiler og åbner munden. Den voksne tager hendes hånd, tæller og drejer kørestolen. Line mærker en susende og herlig fornemmelse i maven, ser alle tingene i lokalet dreje forbi sig og jubler højlydt. Hun hører drejesangen ebbe ud, og den voksne spørger igen: Vil du dreje igen?. Line smiler, klukker lidt og ser på den voksne. - Den voksne tolker, at Line synes det er så sjovt det her. Den voksne tæller igen , drejer igen kørestolen og synger drejesangen. Ja, sådan fortsætter undervisningsmodulet ca. 15 min. hvor den voksne synger og drejer Line rundt i kørestolen. Line svarer med blik, smil eller lyd for at stimuleringen skal fortsætte. Disse signaler tolker den voksne som svar fra Line og tillægger dem betydning. Ovennævnte undervisningsmodul finder sted i klasselokalet. Line og den voksne sidder overfor hinanden. De er i øjenhøjde. Line er 7 år, er multihandicappet og sidder i kørestol. Line har svage signaler og kræver opmærksomhed og velvilje fra omgivelserne for at blive set og hørt. Hendes blikkontakt på personer og ting er rimelig fokuseret. Hun kan fokusere med blikket i flere sekunder. Hun har flere nuancerede lyde, kan sige fra med en lyd, når der er noget, som gør ondt eller er 17

18 NÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEM ubehageligt. Hun har lyde, som vi tolker som glædeslyde. Hun kan smile og åbne munden højt. Hun kan være meget vedholdende. Hun kigger væk, begynder at græde eller får tendens til opkastning og hoster, hvis hun bliver overstimuleret. Line tilhører gruppen af multihandicappede elever uden verbalt sprog. For den gruppe af elever gælder, at det er svært at tolke og se deres signaler. Mange elever har på grund af deres hjerneskade fået så alvorlige sansemotoriske og psykiske skader, at det i høj grad påvirker deres muligheder for at kommunikere med omgivelserne. Deres mulighed for at udtrykke sig er på niveau med spædbarnets. For nogle af eleverne er signalerne så små, at de ofte bliver overset, eller eleverne bliver betragtet som ikke-kommunikerende. Når vi arbejder med denne gruppe elevers kommunikation og forsøger at opbygge en sprogkode, må vi overveje følgende: -hvilke signaler eller cues benytter eleven sig af? -hvilket niveau skal vi møde eleven på? hvordan tilpasser vi vores tilbud til elevens muligheder for samspil, også benævnt kontaktcyklus? Udfra videoanalyse kan vi observere hvilke signaler eleven bruger i komminikationen. Med hensyn til niveau og kontaktcyklus kan det være betydeligt vanskeligere, men en hjælp kan være at gøre brug af teorien om den førsproglige kommunikation. Her skal især nævnes to bøger, nemlig Maja Lisena: Kommunikation og Psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen. (Sputnik 1989) og Usædvanlige børn (Specialpædagogisk bibliotek, 1998) af Per Lorentzen. Disse bøger kan give inspiration til at finde frem til, hvilket niveau vi skal møde eleven på, og hvordan vi bedst kan støtte deres kommunikative udvikling. Min holdning er den, at vi må opfatte eleverne i lighed med spædbarnet som et kompetent menneske, der kan indgå i et socialt og kommunikativt samspil med omverdenen. Dette er meget i tråd med den antagelse, som er fremherskende i øjeblikket. Ifølge Daniel Stern er spædbarnet lige fra fødslen kompetent og socialt og fødes med et selv, som udvikles hele livet igennem. Barnet kan indgå i forskellige relationer. Ifølge undersøgelser (Stern 2001) Fagsnuden No årg. maj

19 MERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBE- har man fundet frem til, at der er nogle svar, som er medfødte, og som barnet anvender fra fødslen. Gode svar skal være lette at observere, ofte finde sted, være under viljestyret muskelkontrol og ikke blot finde sted under ophidselse. Spædbarnet har allerede fra fødslen 3 måder at kommunikere på. Nemlig sutten, hoveddrejning og blikket. Hvis vi relaterer disse spædbarnssvar til Line, kan vi se, at hun magter at sutte og fokusere med blikket. Hun kan bevæge sit hoved, når hun står i ståstativ, men sidder hun i stolen, er det svært for hende at bryde tyngdekraften og flytte hovedet. Desuden kan Line smile og åbne munden højt under begejstring, ligesom hun har flere nuancerede lyde. Lines muligheder for at kommunikere kan altså sammenlignes med spædbarnets muligheder. Udfra observationer og videoanalyse tolker vi, at Line nyder samspil og samvær med andre bl.a. udfra hendes emotionelle udtryk. Derfor er det væsentligt at sætte fokus på udvikling af hendes muligheder for at vise signaler til samspil - at se og reagere på hendes signaler og tillægge dem betydning. I konkrete situationer som f.eks. drejemodulet tillægger den voksne hendes blik, smil eller lyd betydning - som et signal fra Line, tolker det som Lines svar og reagerer på det. Det er imidlertid den voksnes valg, hvad svaret betyder og hvad der bliver stimuleret med. Line mangler stadig mulighed for at fortælle, hvad hun gerne vil vælge imellem. Det skitserede undervisningsmodul viser, hvordan Line og den voksne kommunikerer udfra begrebet struktureret overfortolkning. Struktureret overfortolkning tager afsæt i teorien om den førsproglige kommunikation. Den skal her forstås som en metode for læring og samspil og kommunikation. Den voksnes tolkning af Lines signaler vil senere hen føre til signaler fra Line selv. Efterhånden som Line viser signaler til at få en aktivitet til at gentage sig, vil den voksne reagere på signalet. Vi taler om, at Line udviser initiativsignal. Reaktionen fra den voksne skal tolkes på samme måde hver gang. Det er vigtigt, at Line får en forståelse af egenaktivitet og respons. Når først eleven er nået dette skridt videre i sin sproglige udvikling, vil det MÅSKE være muligt at lære hende yderligere kommunikationsmetoder. 19

20 NÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEM Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilket indhold der skal være i undervisningen. Hvad tænder Line, hvad synes hun er sjovt, hvad bryder hun sig ikke om, hvordan kan den voksne og Line udvikle samspil og samvær indenfor dette modul? Spørgsmålene er utallige. Hvordan kan vi fastholde Lines energiniveau, så hun har en tilpas arrousal i forhold til stimuleringen? Hvordan kan vi aflæse, hvad hun ikke bryder sig om? Jeg bruger videoobservationer og bl.a. Marte Meo metodens analysemodeller for at afdække mulige motivationsområder. Hvordan reagerer hun, når vi gør sådan? - hvad gør hun, når jeg stimulerer med duft, med lyd, visuelt, taktilt osv. - hvordan viser det sig? Den voksne må tænke kreativt, idet der ikke umiddelbart findes færdigt materiale, som kan bruges i relation til elever, som har dysfunktioner som Line. I den forbindelse er jeg i færd med at udfærdige materiale til analyse netop i relation til motivation. I det skitserede modul har jeg benyttet mig af videooptagelser og udfra dem analyseret, hvilke stimuli Line især har reageret på med tydelige og positive signaler. I videooptagelsen af drejemodulet var det især vestibulær stimulering, som Line reagerede på med smil, øjenkontakt og lyd. Det vestibullære system har sæde i buegangene i det indre øre. Området hjælper os bl.a. med at finde ud af, hvad der er op og ned, hvordan vores krop er placeret i forhold til omgivelserne, og det medvirker til integreringen af de forskellige sansemodaliteter.. Da Line reagerer tydeligt med signaler på denne stimulering, er det derfor denne sansemodalitet, der danner grundlag for modulet. Det grundlæggende indenfor læring er motivation, idet det om at tænde eleven, så handlingen får mening og værdi for hende. Eleven skal ønske stimuleringen og have en oplevelse af succes, af at det lykkes. Når eleven oplever, at det er sjovt at gøre noget, gentager hun sin handling og derfra udvikles hendes kompetence. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i det niveau, som eleven mestrer i dag, og så bevæge sig hen imod det næste udviklingstrin. Vygotsky taler om ZNU (zonen for nærmeste udvikling). Det er det, der er tanken, når der tales om, at Line måske kan bevæge sig fra den voksnes strukturerede overfortolkning af hendes signaler og hen imod andre mere strukturerede kommunika- Fagsnuden No årg. maj

21 MERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBESTEMMERNÅRDEVOKSNEBE- tionsformer (f.eks konkreter, billeder, tegninger, boardmakersymboler osv..) Der kan naturligvis sættes spørgsmålstegn ved metoden struktureret overfortolkning. Er det etisk korrekt? Er den ikke personafhængig? Vil Line være i stand til at kommunikere sine ønsker og behov til andre voksne? Kan Line overføre initiativsignalerne til andre sammenhænge? Vil Line ikke være fuldstændig prisgivet den voksnes tolkning? Den voksne tilbyder med sin tolkning et sprogligt udtryk, men der er ikke blot tale om et tilbud. I processen med overfortolkningen bestemmer den voksne, hvad barnet tænker eller rettere: bestemmer sig for hvilken tænkning hos barnet, der ligger bag bestemte udtryk i bestemte situationer og forsøger derefter at gøre udtrykket eller signalet til en del af barnets aktive beredskab. Til de stillede spørgsmål er der ikke endegyldige svar, men det er klart, at det vil være vigtigt, at der er et tæt samarbejde de voksne imellem. I forbindelse med tolkning skal den voksne afgjort være opmærksom på den magt, hun tillægger sig selv. Set i dette lys må den enkelte så handle med ydmyghed og støtte sig til erfaringen. Vi kender nok alle eksempler på fejltolkninger. Som dokumentation for tolkningen har jeg adskillige videosekvenser, som kan underbygge mine antagelser. Desuden har jeg gennem ca. 20 år arbejdet med tolkning af elevers signaler og opbygning af sprogkode, så det er i lyset af denne erfaring, min tolkning finder sted. Pointen med denne artikel er, at den voksne må udvise engagement, lydhørhed og empati. Alle elever har brug for en kommunikationspartner, som besidder følsomhed og evner til at reagere på deres initiativer. Det vil virke befordrende på samspillet og medvirke til, at eleven udvikler sig kommunikativt. For Line vil struktureret overfortolkning være hendes mulighed for at udvikle sig kommunikativt på nuværende tidspunkt. 21

22 PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSE Sex & PECS Med denne artikel vil jeg beskrive nogle erfaringer om, hvad seksualundervisning også kan være - i hvert fald når skolen er en specialskole. Om hvad man kan gøre, når undervisning i gængs forstand ikke er nok - og der ikke er nogen undervisningsplaner at slå op i. Lise Weiss Cand. Psych Seksualvejleder Når puberteten blomstrer... Martin er 16 år og præcis som de fleste andre på hans alder, eksperimenterer han med sin krop og sin seksualitet. Men Martin har autisme og er svært udviklingshæmnet, så selv om han ligner de andre drenge, er han ikke helt som dem. I modsætning til de fleste mangler han fornemmelse for normer og regler, ligesom han ikke umiddelbart kan drage nytte af andres erfaringer. Martin er derfor afhængig af de voksne omkring ham - også med hensyn til sin seksualitet, hvor de fleste 16- årige nok helst vil have lov til at gøre deres erfaringer selv. Gennem hele Martins liv har først hans forældre og siden også pædagoger og lærere været opmærksomme på hans udvikling. Han har haft brug for megen støtte for at lære helt elementære færdigheder, som hos andre børn ser ud til at komme af sig selv. Da Martin nærmede sig puberteten var både hans forældre og lærere og pædagoger opmærksomme på seksualiteten - for hvordan skulle den tackles? Alligevel kom den bag på alle - pludselig var den der og meget svær at overse. På skolen blev Martin tydeligt opstemt til ridning, og også i løbet af dagen kunne man se ham trykke sig i skridtet. Ret hurtigt begyndte de andre elever at lægge mærke til det, så noget skulle gøres, men hvad skulle man stille op, og hvad var skolens opgave? Folkeskolelovens seksualundervisning. Iflg. folkeskoleloven skal der gives seksualundervisning til alle elever. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og fami- 23

23 SEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX& liekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundheds, seksualitet og familieliv... Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Skolen har altså en opgave i forhold til at bidrage til den enkelte elevs alsidige udvikling - også når det gælder seksualitet. Når man som Martin er på et tidligt udviklingstrin er det mindre relevant at arbejde med indsigt i vilkår og værdier, men desto mere relevant at arbejde med engagement, selvtillid og livsglæde. En væsentlig del af dette er at kunne forvalte sine basale behov på en måde, der tilfredsstiller én selv uden at skade eller støde andre - herunder også de seksuelle behov. Ét er, at anerkende, at skolen har en opgave, noget andet er at vide, hvordan den skal gribes an... så vi søgte hjælp i litteraturen, men det er nedslående hvor få titler, der dukker op, når man søger på seksualitet og autisme - og når det drejer sig om praktiske anvisninger - hvordan gør man - så er man stort set overladt til sin egen fantasi og sunde fornuft. Haracopus og Pedersens undersøgelse: Den første undersøgelse vedrørende seksualitet og autisme blev foretaget i 1992 af to danske psykologer 1. Undersøgelsen var landsdækkende og omfattede 81 unge og voksne med autisme, og af undersøgelse fremgik det, at de fleste mennesker med autisme udviser en klar seksualitet. Flertallet af mennesker med autisme er i stand til at lære at onanere uden hjælp fra andre, hvis de er tilstrækkeligt vedholdende. Seksualiteten ytrer sig imidlertid ofte på en uhensigtsmæssig måde, da ca. halvdelen af dem, der onanerer, også gør det på offentlige steder. For de svagest fungerende gælder det for 90 % af de, der onanerer. Dette må ses som et udtryk for mangel på social fornemmelse og indsigt snarere end et udtryk for ekshibitionisme. På samme måde er en del mennesker med autisme tiltrukket af stimuli og konkrete genstande som en afgørende forudsætning for at vække deres lystfølelse, hvilket antages at hænge sammen med en generelt manglende eller forstyrret evne til at danne sig mentale forestillinger eller fantasier - og altså ikke et udtryk for fetischisme. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at mennesker med autisme har ret til og bør have mulighed for et seksualliv i overensstemmelse med Fagsnuden No årg. maj

24 PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSEX&PECSSE deres ønsker, behov og evner. De har ret til vejledning og støtte i forbindelse med uløste seksuelle problemer. Som et vægtigt argument anføres det, at svære adfærdproblemer, uløste seksuelle problemer og brugen af antipsykotisk medicin er tæt forbundne. Men det kan være svært at yde hjælp til mennesker med autisme, når det gælder seksualitet konkluderer forfatterne 2 afsluttende. Mennesker med autisme, især dem der fungerer på et lavt udviklingstrin, har svært ved at udtrykke deres seksuelle behov, og omgivelserne kommer ofte til kort, når de prøver at vejlede og støtte dem. Hvordan bør man f.eks. hjælpe den svagt fungerende autistiske unge, der har svært ved at onanere og få orgasme? Hvordan lærer den unge, at han bør onanere i sit eget værelse eller på toilettet frem for på offentlige steder? Hvordan kan man i det hele taget lære disse unge at styre deres seksuelle drifter og udvise acceptabel adfærd i fht omgivelserne og andre? Hvad gør man på en specialskole? Martin går på en specialskole, hvor udgangspunktet er, at eleverne er afhængige af hjælp til deres samlede udvikling, men med Martin opstod et dilemma. På den ene side var et ønske om at hjælpe ham og på den anden side en bekymring for, om man risikerede at hjælperen blev en nødvendig del af Martins seksualitet. Fordi Martin ikke som de fleste kan overføre erfaringer symbolsk og f.eks. se en film eller gennemgå et undervisningsmateriale og lære om sin egen seksualitet på den måde, men er afhængig af en mere direkte form for indlæring. Samtidig er han konkret i sin opfattelse af tingene, og danner hurtigt mønstre og ritualer, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Der var mange forhold at tage hensyn til B hvor skulle vi begynde og ende, hvad skulle vi gribe og gøre i? I bagklogskabens lys er det let at se - man begynder med begyndelsen og tager et skridt ad gangen...men så fornuftige var vi ikke. Tværtimod stod vi længe i handlelammelsens fase af worst-case-scenario, hvor ingen turde gøre noget, fordi alle forestillede sig, at opgaven handlede om egentlig seksualoplæring, hvor der var brug for helt konkret at vise Martin, hvordan man onanerede - og at han efterfølgende ville forlange denne hjælp hver gang han fik øje på én. Den måde, vi kom ud af handlingslammelsen på, var at ruste os til at kunne klare den værst tænkelige situation - og for os var det at erkende, at egentlig seksualoplæring ikke var en opgave for skolens personale, så der var brug for en ekstern seksualvejleder, der kunne påtage sig opgaven. Selv om det viste sig, at vi slet ikke fik brug for 25

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction Talesprog og Intensive Interaction En e-bog om ord, lyde og verbale dialoger som en del af Intensive Interaction-aktiviteter SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK Talesprog og Intensive

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere