SKOLERNE BRUGER DE KOMPETENCER, SOM GYM- NASIELÆRERE OPNÅR MED EN MASTERUDDANNELSE I GYMNASIEPÆDAGOGIK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLERNE BRUGER DE KOMPETENCER, SOM GYM- NASIELÆRERE OPNÅR MED EN MASTERUDDANNELSE I GYMNASIEPÆDAGOGIK."

Transkript

1 BOGEN COOPERATIVE LEARNING STORMER FREM I GYMNASIEVERDENEN. LÆS TO ANMELDELSER AF SØREN H. KLAUSEN OG STEEN BECK. SIDE 1 OG 4 SKOLERNE BRUGER DE KOMPETENCER, SOM GYM- NASIELÆRERE OPNÅR MED EN MASTERUDDANNELSE I GYMNASIEPÆDAGOGIK. SIDE 9 LEKTIER I KLASSISK FOR- STAND ER GAMMELDAGS. FOR HVEM HAR EGENTLIG ANSVARET FOR, AT ELEV- ERNE LÆRER AF DEM? SIDE 7 NR. 5 April 2011 ISSN V I D E N O M L I V E T O G U N D E R V I S N I N G E N P Å D E G Y M N A S I A L E U D D A N N E L S E R GymPæd Anmeldelse 1. Cooperative Learning har et tyndt og diskutabelt teoretisk grundlag, og den gør os ikke klogere på hvad kollektiv læring er. Men den rummer mange nyttige, konkrete forslag til hvordan man kan give mere plads til samarbejde i undervisningen, og begejstringen er smittende. Engagementet driver værket AF SØREN HARNOW KLAUSEN Bogen Cooperative Learning efterlader et meget blandet indtryk. Den er, som det gerne skulle fremgå af det følgende, en god og meget nyttig bog. Men den er samtidig en ret irriterende bog, som giver udtryk for nogle diskutable opfattelser. Skrivestilen er effektiv, men ikke for sarte sjæle. Cooperative Learning (herefter CL) er et særligt undervisningssystem, som lægger vægt på at få eleverne til at samarbejde. Det er udviklet af den amerikanske psykolog Spencer Kagan, som har arbejdet for at udbrede systemet på verdensplan gennem kurser og publikationer. Og der er noget meget amerikansk og nærmest vækkelsesprædikantagtigt ved bogen. Kagan præsenteres konsekvent som Dr. Spencer Kagan, der henvises vagt og besværgelsesagtigt til forskere som har foretaget hundredevis af undersøgelser og det bedyres at CL har et massivt forskningsmæssigt grundlag og bygger på moderne læringsteori (11). Fortsættes side 3 NYT FRA IFPR BA i Interkulturel pædagogik. IFPR udbyder nu en BA i Interkulturel pædagogik og sprog. Man kan læse mere om uddannelsen på SDUs studiesider. Se også leder. Forskning i innovation. Nye udgivelser i IFPRs skriftserie Gymnasiepædagogik, bl.a. om innovation i gymnasiet. Kan downloades gratis på Gymnasiepædagogiks hjemmeside. Ny skriftlighed-kurser var efterspurgte. Det seneste halve år har mere end 270 gymnasielærere fra hele landet og fra alle skoleformer plus fagkonsulenter været på IFPRs 5-dages efteruddannelseskursus i Ny skriftlighed. CL? CL! En leder Gymnasiepædagogikken har sit eget sprog og udvikler sine egne forkortelser, som kun kendes af de indviede. En af forkortelserne, som inden for få år er blevet meget udbredt, er CL. CL? tænker nogen måske. Ja, CL som for Cooperative Learning, selvfølgelig! Hvis man vil være sikker på at kunne følge med i gymnasieundervisningen, som den udvikler sig i disse år, er man ganske enkelt nødt til at kende denne forkortelse. Men hvad ligger egentlig bag CL? Er det et modeord eller et fænomen, der er Fortsættes side 2

2 Fortsat fra side 1 kommet for at blive? I dette nummer af GymPæd 2.0 har vi bedt en filosof og en uddannelsesforsker om at anmelde Spencer Kagan og Jette Stenlevs meget populære bog: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Vi tænkte, at de måske ville have helt forskellige tilgange og meninger om bogens teoretiske udgangspunkt og praktiske forslag. Læs artiklerne af Søren Harnow Klausen og Steen Beck, og se, om det holder stik! Flemming B. Olsens artikel er skrevet på baggrund af hans ph.d.- afhandling og har den provokerende titel: Lektier er gammeldags. Den dømmer ikke lektierne ude, men giver bolden op til lærerne, når det gælder om at strukturere lektiearbejdet og anvende det relevant i forhold til undervisningen. Marianne Abrahamsen redegør i sin artikel Skolerne har brug for og bruger masterne for delresultater fra sin nye undersøgelse af, hvordan færdige mastere på både didaktik- og ledelseslinien i Gymnasiepædagogik anvender deres uddannelse. Hun sammenligner med en lignende undersøgelse fra 2005 og kan konkludere, at masteren i endnu højere grad end for 5 år siden anerkendes og kan anvendes i praksis. Det viser sig derfor, at man med graden i hånden i høj grad har mulighed for at skifte arbejdsfunktioner og/eller job. Et særligt indsatsområde vil være kvalificering af den forskning, der foregår på instituttet i tilknytning til udviklingsprojekter på skoler, i pædagogiske institutioner, på pædagog- og læreruddannelser, på pædagogikum og i kulturformidlingsinstitutionelle sammenhænge. Forskningsprogrammet beskrives på IFPRs forskningssider. God læsning! Venlig hilsen Marianne Abrahamsen Nikolaj Frydensbjerg Elf Anne Jensen PS. Tidligere numre af GymPæd 2.0 kan læses/downloades på hjemmesiden Her kan du også tilmelde dig en mailliste, så du får de nye numre tilsendt automatisk. Nyt forskningsprogram på IFPR Pr. 1. februar er der på IFPR oprettet en ny forskningsgruppe ledet af lektor Steen Beck. Forskningsprogrammet Kultur & Læring skal beskæftige sig med forholdet mellem kultur og læring i såvel institutionelle som ikkeinstitutionelle rammer. Sammenhængen mellem kultur og læring udforskes gennem en særlig interesse for læreprocesser i praksis, dvs. hvordan børns, unges og voksnes læring bliver til og udvikler sig i kulturelle kontekster. Programmet vil have en særlig interesse for uddannelsesproblemstillinger på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og alternative uddannelser (højskoler osv.). Redaktion af GymPæd 2.0 Marianne Abrahamsen, ph.d., ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. marianne.abrahamsen@ifpr.sdu.dk Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d., post doc. ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. nfe@ifpr.sdu.dk Anne Jensen (ansv.havende), ph.d., institutleder ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. anne.jensen@ifpr.sdu.dk 2

3 Engagementet driver værket... Fremstillingen er til tider præget af en næsten New Age-agtig begejstring. I forordet takker Kagan sin danske elev og formidler Jette Stenlev for det fremragende arbejde hun har gjort... for at viderebringe strukturernes kraft til danske undervisere. Sprogligt er vi ikke langt fra Star Wars-universet, hvor kraften helst skal være med en. Det er heller ikke småting der loves. CL er godt for både stærke og svage elever, styrker både læreprocesserne og hukommelsen, forbedrer fagligheden, kvalificerer eleverne til at leve i videnssamfundet, fremmer deres personlige udvikling, skaber et overordentligt demokratisk læringsrum, gør det muligt at arbejde individ- og fællesskabsorienteret samtidig (15) og fungerer lige godt hvad enten det drejer sig læsning, skrivning, matematik, historie eller naturvidenskab (44). Det kan godt få alarmklokkerne til at ringe hos en mere skeptisk læser som undertegnede, der normalt antager at selv de mest effektive undervisningsformer har en bagside. De fremmer nogle læringsmål på bekostning af andre, og den videnskabelige påvisning af at en bestemt undervisningsmetode er andre overlegen, er i reglen en yderst vanskelig affære. Engagement Men begejstring er som bekendt smittende, og det gælder også selv om den er iført tvivlsomme stilistiske gevandter og lånte videnskabelige fjer. Bogen er skrevet med et engagement og drive som gør det vanskeligt at bevare modviljen (om end det også kan få én til at spekulere over om CL bl.a. synes at være effektiv fordi den praktiseres af særligt engagerede undervisere, som under alle omstændigheder ville opnå resultater over gennemsnittet). Nok gøres der en hel del efter min mening for meget ud af at underbygge CL teoretisk og sikre foreneligheden med forskellige indflydelsesrige strømninger. Men bogen er primært en usofistikeret brugsbog som giver meget konkrete anvisninger og langt hen ad vejen bygger på almindelig sund fornuft. Det mystificerende begreb strukturerne viser sig blot at betegne en lang række (i alt 46) forskellige gruppeaktiviteter man som lærer med fordel kan iværksætte i undervisningen. De mange, yderst konkrete og klare praktiske anvisninger er bogens store styrke. Øvelserne virker gennemførlige, de kan bruges inden for næsten alle fag (uafhængigheden af et bestemt fagligt indhold er netop grunden til at de kaldes strukturer ). Men begejstring er som bekendt smittende, og det gælder også selv om den er iført tvivlsomme stilistiske gevandter og lånte videnskabelige fjer. Selv om en del minder om velkendte gruppearbejdeaktiviteter, er der mange man næppe selv ville være kommet på, f.eks. En for alle (eleverne forbereder sig gruppevis, men ved ikke hvem der bliver spurgt) eller Resumépas (eleverne resumerer og føjer til hinandens diskussionsindlæg). Faktisk gør bogen en dyd ud af at være enkel, kontant og uakademisk: strukturerne garanterer principperne (22), dvs. man behøver ikke som lærer i kampens hede at forholde sig til læringsprincipperne, man skal blot følge anvisningerne, så vil man dermed automatisk efterleve principperne. Det kan lyde kynisk, men det er sikkert rigtigt at man som lærer sjældent har overskud til at anvende pædagogiske teorier. Man har brug for at nogen har tænkt og gjort erfaringer for én og stiller umiddelbart anvendelige værktøjer til rådighed, og det behov opfylder bogen glimrende. Tyndt læringsteoretisk grundlag Det er derfor ikke nogen alvorlig anke at det teoretiske grundlag for CL er noget tyndt, eller at de forskellige forsøg på at tilnærme systemet til konstruktivistisk læringsteori (Vygotsky) (12) eller det danske uddannelsessystem (53) virker noget kunstige. Alligevel kan der være grund til at hæfte sig ved et par af disse svagheder, fordi de er symptomatiske og teoretisk interessante. For det første er selve opfattelsen af kooperativ læring temmelig traditionel. Der er ikke tale om at læring grundlæggende forstås som et kollektivt fænomen. Det drejer sig ikke om at frembringe et kollektivt læringsprodukt, dvs. at gruppen (eller teamet, som det hedder i bogen) lærer noget qua gruppe (se Paulsen og Klausen 2009). Samarbejde tænkes primært som et effektivt middel til at fremme den enkelte elevs læring. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, det kan også ses som udtryk for en fornuftig realisme, ikke mindst med tanke på de krav der p.t. stilles til skolen. Men det rejser spørgsmålet om hvor ambitiøst eller revolutionerende CL egentlig er. Mange af aktiviteterne er desuden stærkt lærerstyrede (15; 26). Det er helt bevidst, idet det skal modvirke den diffuse ansvarsfordeling og store variation i elevernes læringsudbytte som ofte kendetegner traditionelt gruppearbejde (18). Men det betyder at CL reelt ligger længere fra den danske tradition for fællesskabsorienteret og elevcentreret undervisning end det umiddelbart fremgår. Det drejer sig nok om samarbejde og til en vis grad selvstændig problemløsning, men inden for meget faste rammer og under lærerens Søren Harnow Klausen Søren Harnow Klausen er professor, dr.phil., ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. alvidende blik og stramme målstyring. Endvidere springer det i øjnene at ikke så få øvelser, f.eks. Flashcard-spil (102) eller Quiz og byt (134), drejer sig om at tilegne sig og håndtere paratviden. Det kan nok retfærdiggøres med at indholdet til dels er underordnet og primært er et middel til at træne metakognition og sociale kompetencer. Men CL skulle jo også styrke fagligheden på alle niveauer. Øvelserne afslører at CL er udviklet i en sammenhæng hvor læring overvejende drejer sig om at træne eleverne i at løse standardiserede opgaver og tilegne sig bidder af færdigtygget stof. Heller ikke det er der nødvendigvis noget galt i, men det kan rejse tvivl om hvorvidt CL er lige så anvendeligt i gymnasiet og på videregående uddannelser som i grundskolen, sådan som Stenlev hævder (7). Jeg er dog sikker på at mange af øvelserne også vil være relevante i gymnasie- og endog universitetsundervisningen, som sikkert kan have godt af en vis strukturering og et element af det man tidligere kaldte indlæring, specielt når det som her samtidig udvikler andre kompetencer. Endelig må det fremhæves at forfatterne trods det missionerende tonefald klart fraråder at bruge CL hele tiden (173), og i stedet meget fornuftigt foreslår at bruge øvelserne til at skabe afveksling i forhold til andre undervisningsformer. Virker i praksis Der er ingen grund til at træde rundt i de teoretiske svagheder i bogen, der ikke betyder det store for den praktiske del. Det skal blot nævnes 3

4 at det f.eks. lidt for ukritisk antages at kollektiv læring har allehånde fordele og ingen ulemper eller omkostninger. F.eks. hævdes det at kreativitet stimuleres ved at dele med hele klassen (107) eller gennem brainstorming. Mere seriøs forskning i gruppekreativitet er imidlertid nået til mere blandede eller negative resultater. Brainstorming er ikke nødvendigvis så effektiv til at frembringe nye gode ideer som hvis man lader eleverne arbejde enkeltvis; dens popularitet bygger til dels på en illusion om gruppeeffektivitet (Nijstad et al. 2003). Visse former for kreativitet findes især hos asociale personlighedstyper og i miljøer der ikke er specielt harmoniske eller demokratiske. Det rokker ikke ved at der er rigeligt med gode grunde til at lægge mere vægt på samarbejde i undervisningen, og som sagt er manglen på nuancer og egentlig forskningsbasering ikke nogen tungtvejende indvending mod bogen. Det understreger blot hvilken genre der er tale om. Cooperative Learning gør os ikke klogere på den kollektive lærings natur eller dybere rationale, den kan dårligt nok siges at præsentere en særlig undervisningsform. Den er først og fremmest et praktisk idékatalog, hvilket der også kan være god brug for. REFERENCER Nijstad, B. J. et al Cognitive Stimulation and Interference in Idea- Generation Groups, i Paulus, P. B. & Nijstad, B. A. (red.). Group Creativity. Innovation through Collaboration. Oxford: Oxford University Press, s Paulsen, M. og Klausen, S. H At begribe kollektiv læring en introduktion, i Paulsen, Michael et al. (red.): Filosofiske perspektiver på kollektiv læring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, s Cooperative Learning i teori og praksis Anmeldelse 2. CL skal hilses velkommen som et bud på, hvordan man som lærer kan udvide sit repertoire i forhold til den praktiske pædagogik. CL løser ikke alle problemer, men nogle problemer. Og det er vel også godt nok. AF STEEN BECK CL bygger på ideen om det højt strukturerede teamarbejde, hvor elever på højt og lavt niveau arbejder sammen. CL lægger op til forholdsvis korte læringssekvenser med klare anerkendelses-, gruppebelønnings- og rosningsritualer. Samtidig er de fleste af de såkaldte strukturer udformet således, at alle teammedlemmer bliver aktive og dermed tager del i den fælles konstruktion af viden. Det er ikke for meget sagt, at der er tale om en hel industri med dertil hørende kurser og særlige CL-konsulenter, som valfarter rundt i det ganske danske land for at opmuntre nye disciple ud i kunsten at skabe aktiv læring. Fundamentet er CL-bogen (1), hvor grundlæggeren Spencer Kagan og hans danske medforfatter Jette Stenlev udlægger samarbejdslæringens grundideer. De præsenterer på manualagtig manér de i alt 46 strukturer, som er lige til at hoppe ud i for den lærer, som har brug for alternativer til tavleundervisningen og det relativt løse gruppearbejde. Denne artikels forfatter har ved selvsyn konstateret, at der kan være ræson i at bruge de såkaldte CL-strukturer i undervisningen også på gymnasiale uddannelser. Det er imidlertid også nødvendigt at diskutere det menneske- og læringssyn, som CL implicerer. Tidens tegn CL imødekommer utvivlsomt et behov i tiden. Den kulturelle frisættelse og de tendenser, der er fulgt i kølvandet i retning af individualisering og informalisering, har skabt en moderne skole, hvor det i stigende grad er blevet svært at få samarbejde og aktiv læring til at fungere. Eleverne selv vurderer ofte gruppearbejde lavt, og det ser ud til, at alternativerne til en undervisning, hvor læreren er den der er på er svære at finde, på trods af de pædagogiske teoriers vedholdende og nærmest monotone udsagn om, at kun den, der arbejder, lærer. Der er gjort diverse forsøg på ikke bare diskursivt at opvurdere projektarbejdets velsignelser, men også at udvikle deciderede projektværktøjer for elever. Men individualiseringen har skabt en situation, hvor forestillingen om den unikke elev med sine særlige rettigheder har været markant. Inden for pædagogikken har strømningen givet sig udtryk i mere eller mindre sværmeriske forestillinger om individuelle læringsstile. Informaliseringen har bevirket, at regel- og normbestemte socialformer i stigende grad er eroderet bort, og den har efterladt både lærere og elever i en situation, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad reglerne skal være i det offentlige rum, som en klasse er. Thomas Ziehe har i snart mange år gjort opmærksom på, at der i denne situation er brug for god anderledeshed, fx en mild ritualisering og en vis regelkultur, som kan afbøde de værste effekter af individualisering og informalisering. Der er brug for en (klasserums)kulturel tænkning, som ikke tager udgangspunkt i det højt besungne - og måske også overeksponerede - individ. Den skal tage udgangspunkt i kollektivet og kollektivets udfordring af individet som borger og som medlem af et fællesskab, der rummer mere end blot det, der kan ses på spidsen af ens egen næsetip. 4

5 Spencer Kagan & Jette Stenlev (2009) Cooperative Learning Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea. 2 Steen Beck & Michael Paulsen (2011) Fællesskab og Mangfoldighed en etnodidaktisk anzalyse af kursisttilgange og klasserumskultur på hf og VUC. Gymnasiepædagogik 80.. Projektets anden bog, som rummer analyser af bl.a. CL-undervisning, forventes at udkomme efteråret Lev S. Vygotsky (1930/1987) Thinking and Speech. I Rieber, R.W. & Carton, A.S. (eds.): The collected works of L.S. Vygotsky Vol. I. New York: Plenum Press. 1 CL kan ses som en pædagogisk idé, som på enver til at acceptere, at man skal samarbejde ja kel vis imødekommer sådanne behov i tiden. I CL måske ligefrem være i team med klassekammeratages der udgangspunkt i team et og dermed i sam- ter, som man ikke bryder sig om og normalt går i en arbejdslæring. Der bygges gennemstrukturerede stor bue uden om. CL kan i dén forstand give nogle læringssekvenser op, som skal skabe netop den håndfaste hjælpemidler til at tø en klasserumskultur ritualisering og regelsætning af læringen, som kan op, som er stivnet i klikedannelse og flerkulturalitet. imødegå den tiltagende forvirring. Også læringsteodet er også tydeligt, at mange kursister på hf har retisk synes CL at være i god samklang med tidens det godt med arbejdsmåder, som er overskuelige, fordring. Kigger man sig omkring i det læringsteo- som aktiverer dem, og som giver hurtige resultaretiske landskab, opdager man hurtigt, at forestillin- ter i den forstand, at de føler, at de har lært noget. gen om den skabende elev og samarbejdslæring er i Der lyder dog også kritiske røster. I en skoleform, centrum inden for diverse socialkonstruktivistiske hvor fravær ikke er et ukendt fænomen, er det et retninger, der orienterer sig mod teoretikere som stort problem, at mange team ofte er hullede således Vygotsky og Lave & Wenger. Hvor en strømning at forstå, at nogle af teammedlemmerne mangler. som Ansvar For Egen Læring (AFEL) betonede den Dette er en reel trussel overfor en arbejdsform, som individuelle elevs (moralske) ansvar, der tager CL bygger på ideen om det forpligtede teammedlem. udgangspunkt i, at kognitivt understrukturerede Omvendt er der også kursister som taler om, at de elever med affektive behov for at faktisk har et mindre fravær nu, hvor høre til et fællesskab har brug for deres team har brug for dem; deres Jeg mener dog på ingen høj procedurestyring. Denne styansvarlighed er steget som følge af, at måde, at der er tale om ring forbindes traditionelt med de betyder noget for andre. Et andet et mirakelmiddel, og derlærerens aktiviteter ved tavlen, men for kan det være en anproblem er, at nogle kursister synes, her er det, at CL har lagt et lille at det kan forekomme kunstigt med strengende oplevelse at guldæg. Her kombineres nemlig alle CL s regler, ritualer og indimellæse specielt de første virksomhedspædagogikken, som lem også stressende sekvenseringer. I 80 sider af CL-bogen, får den enkelte elev på banen, med CL bliver den enkelte konstant hvor Kagan og Stenlev den højt strukturerede undervis prajet af andre teammedlemmer, på værste sælger-manér ning, hvor læreren sætter dagsorde- promoverer de på mange hvilket nogle synes er irriterende nen. Det sker ved, at alle elever i hvis de gerne vil have lov til at tænke måder lavpraktisk orienteamet får tildelt opgaver og på den selv. terede strukturer, som måde suges ind i læreprocessens I praksis løses dette problem dog ved, om det var et didaktisk centrum. Med andre ord: Læreren at man kun bruger CL-strukturerne vidundermiddel. strukturerer - eleverne arbejder. Og indimellem. Den halvdogmatiske idé det affektive og kognitive inddrages i kraft af struk- om CL som pædagogikken, der løser alt og som turerne, som på én gang gøres spændende, konkur- faktisk promoveres i CL-bogen deles ikke af de renceprægede, inddragende og fagligt lærerige. lærere, jeg har stiftet bekendtskab med. De bruger snarere CL-strukturerne som (endnu) et redskab i CL i praksis variationen, selv om selve teamtankegangen ofte Som bekendt skal pædagogiske ideer stå deres prø- bringes med ind i andre arbejdsformer. ve i praksis. I et aktuelt projekt på Randers HF & VUC har jeg observeret undervisning og interview- Vygotsky mig her og Vygotsky mig der et elever og lærere, som bruger CL i deres undervis- Som det forhåbentlig er fremgået af det ovenståenning (2). de, kan denne artikels forfatter se mange muligheobservationer og interviews peger i retning af, at der i CL. Jeg mener dog på ingen måde, at der er lærere med fordel kan lade sig inspirere af CLtale om et mirakelmiddel, og derfor kan det være en strukturerne. I en klasse, som var præget af flerkul- anstrengende oplevelse at læse specielt de første 80 turalitet og dermed manglende bevidsthed om den sider af CL-bogen, hvor Kagan og Stenlev på værkollektive læringsproces betydning, har brugen af ste sælger-manér promoverer de på mange måder CL haft en entydigt positiv betydning, også selv om lavpraktisk orienterede strukturer, som om det var det har været en kamp for lærerne at få enkelte ele- et didaktisk vidundermiddel. Argumentationen er Steen Beck Steen Beck er lektor, ph.d., på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU. sine steder mere religiøs og vækkelsesagtig end rationel. (Gør dette eller hint, og alting som i alting, som min datter siger bliver bedre). Det er ikke rar læsning og man spørger sig selv, om der da ikke er nogen, der kan fortælle forfatterne, at de med denne selvfede fremstillingsform mere fremstår som brugtvognsforhandlere end som seriøse didaktikere. Nok om retorikken! Mine Randerserfaringer fortæller mig, at lærerne griner ad manipulationsløjerne og iler til den noget mere sobre gennemgang af de 46 strukturer. Så lad mig ikke bruge mere krudt på det, men i stedet vende mig mod det langt mere interessante spørgsmål om læringssynet i CL. Når Kagan og Stenlev skal forklare deres tilgang til læring og undervisning, henviser de til Lev Vygotsky og socialkonstruktivismen. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke er falsk varebetegnelse. I CL er det stort set altid læreren, der stiller spørgsmålene og eleverne, der svarer. Eleverne lærer således det, som læreren ønsker, at de skal lære, samtidig med at der udvikles en række positive stimuli og anerkendelsessystemer, der kan motivere den enkelte elev. Man kan derfor spørge, om der ikke snarere er tale om en sofistikeret form for socialbehaviorisme, hvor eleverne i kraft af diverse positive stimuli bringes i situationer, hvor de lærer det, læreren ønsker, at de skal lære. Vygotsky selv havde stærke bånd til reflexologien, den russiske variant af behaviorismen. Det er derfor ikke så underligt, at man kan kalde en pædagogisk retning med stærke behavioristiske rødder for socialkonstruktivistisk en forveksling, som Kagan og Stenlev ikke er de eneste, der laver i disse år. I det hele taget er det interessant at overveje forbindelsen mellem CL og Vygotsky (3). Vygotsky interesserede sig for indlæringens udviklingsmæssige aspekt og mente, at internaliseringen af sociale former måtte rette sig mod højere mentale processer og dermed den enkelte elevs selvstændighed og evne til i morgen at kunne det, som man kun kun- 5

6 ne sammen med andre i dag. Han interesserede sig med andre ord for progressionen i undervisningen. I denne forbindelse er det interessant, at progression ikke ser ud til at interessere CLtænkerne synderligt. Spørgsmålet til CL bliver derfor: Hvis CL skaber stærke stilladser i en art sofistikeret stimulus-respons-aktivitet, hvilket der ikke er grund til at tvivle på, hvad skal der så til, for at stilladserne falder og den enkelte kursist bliver selvstændigt lærende? Også et andet spørgsmål, som relaterer sig til teorien bag CL, må rejses. Som tidligere nævnt er grundideen, at både de mindre dygtige og de dygtige får noget ud af et samarbejde med hinanden. Forfatterne henviser også her til Vygotsky og hans populære (men som regel misforståede) begreb, zonen for nærmeste udvikling (ZNU). Spørgsmålet er imidlertid, om der med de teamstrukturer, der dannes i CL, skabes nogen nærmeste udviklingszone for de dygtigste kursister, eller om disse vil få svært ved at udvikle sig, når deres opgave bliver at arbejde sammen med elever, som kan mindre, end de kan. Vygotsky selv udviklede faktisk idéen om den nærmeste udviklingszone på baggrund af empiriske studier, som viste, at netop de fagligt dygtigste kursister ikke fik noget ud af undervisningen, når de ikke fik opgaver, som matchede deres niveau (Vygotsky 1934/1997). Se, dette er en interessant diskussion, som måske peger i retning af behovet for undervisningsdifferentiering. Men den problematik tager CLbogen på ingen måde højde for. Her kan man blot læse, at CL er mindst ligeså ambitiøs på de stærke elevers vegne. Mange dygtige elever sidder inde med ressourcer og potentialer, der aldrig mobiliseres. Men man finder aldrig ud af, hvordan de dygtigste elevers zone for nærmeste udvikling udfordres, når de skal arbejde sammen med de mellemgode og svage elever hvilket skriger til himlen al den stund, at det lige netop var det problem, der optog den Vygotsky, og hvis fjer Kagan og Stenlev låner til at smykke sig med. Dette betyder på ingen måde, at jeg vil afvise CL s styrker, men blot, at det her - som i alle andre forhold - handler om at være kritisk over for pædagogiske ideologier, der lover guld og grønne skove, men som har svært ved at diskutere grænserne for deres bidrag. Hvis der skal være tale om progression i uddannelsesforløb, hvor man bevæger sig fra høj lærerstyring til mindre høj lærerstyring, forekommer det mig afgørende at udvide og endda forlade CL, efterhånden som eleverne kommer til at beherske denne form for teamarbejde til fordel for fx et mere selvstændigt gruppearbejde. Hertil kommer, at jeg aldrig rigtig har forstået, hvorfor tavleundervisning som sådan skal tales ned under gulvbrædderne. Det handler jo om at hjælpe elever til også at kunne tackle forelæsninger. Det er en studiekompetence, som man ikke kan se bort fra på de videregående uddannelser, hvor undervisningen skal være forskningsbaseret, og derfor også må rumme elementer af forskningsformidling. Man skulle da hellere spørge, hvordan man kan kvalificere tavleundervisningen som farve på variationens palet frem for at gå i byen med simplificerende dikotomiske udsagn om modsætningen mellem CL og klasseundervisning. Min konklusion er, at CL et bud på, hvordan man som lærer kan udvide sit repertoire i forhold til den praktiske pædagogik. CL løser ikke alle problemer, men nogle problemer. Og det er vel også godt nok. 6

7 Lektier er gammeldags Lektier er gammeldags. Hvis eleverne skal se en mening i at lave lektier i dag og ikke vælge det fra, skal lektierne i højere grad understøtte den moderne og varierede undervisning som foregår i kompetencegymnasiet. Lektiearbejdet bør tages op til fornyet overvejelse og reformeres. AF FLEMMING B. OLSEN Med afskaffelse af det pensumstyrede gymnasium og med indførelse af kompetencegymnasiet er en diskussion af lektiernes funktion og effekt blevet yderligere aktualiseret. Tidligere var logikken at eleverne blev nødt til at læse lektier i en lærebog for at de kunne nå at få gennemgået pensum og dermed opfylde fagets mål. Men i dag kan eleverne opnå fagenes kompetencer med andre midler og med andre former. Lektier bør understøtte udviklingen af elevernes kompetencer. Med det øgede fokus på variationen i arbejdsformerne og elevernes aktivitet i undervisningen øges tilsvarende fokus på lektiernes sammenhæng med den øvrige undervisning, og man kan spørge om lektierne understøtter undervisningen i skolen, eller om de undergraver dem? Min ph.d. afhandling Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser undersøger hvilken betydning sammenhængen mellem læselektier, arbejdsformer og lærebøger har for elevernes læring. Afhandlingen bygger på tre undersøgelser med hver deres empiri: 1. Udviklingsprojekt 1 (2004): Lektieundersøgelsen Empiri: Survey-undersøgelse, skoledagbøger 2. Udviklingsprojekt 2 (2005): Læremiddelundersøgelsen Empiri: Fokusgruppeinterviews med elever, interviews med lærere, logbøger fra lærere og klasserumsobservationer 3. Læringsundersøgelsen (2006) Empiri: Re-interviews med elever, som skrev skoledagbog 2½ år tidligere. Det er min hovedkonklusion at det er anvendelsen af lektierne der er udgangspunktet for at eleverne kan se en mening med at lave dem. Når eleverne laver lektier, forudsiger de hvad lektierne skal bruges til i undervisningen. Hvis eleverne forudsiger at undervisningen ikke lægger op til elevaktiverende arbejdsformer, påvirker det lektiearbejdet. Et eksempel er tavleundervisning. Hvis eleverne forudsiger at lektien bliver gennemgået som tavleundervisning, laver de ikke lektier, fordi de forudser at lektien alligevel bliver gennemgået. Tilsvarende påvirkes elevernes lektiearbejde i en negativ retning hvis eleverne mangler forståelse for hvordan de skal lave lektierne; hvad de skal bruge af det de læser, hvad de skal lægge mærke til under læsningen, og på hvilken måde lærebogens viden skal indgå i undervisningen. Et eksempel på denne problematik er når eleverne føler sig (for)tabt i alle lærebogens informationer og ikke på forhånd ved hvad de skal fokusere på. Hvis eleverne ikke kan forudsige hvad lektierne skal anvendes til, og hvis de ikke kan forstå hvordan lektien skal læses i forhold til arbejdet med den i undervisningen, bliver deres lektiearbejde meningsløst og overfladisk. Konsekvensen bliver at de vælger lektierne fra, fordi disse ikke er meningsfulde, i den forstand at de ikke oplever dem som anvendelige, relevante og nødvendige. Eleverne benytter sig af det som jeg kalder en lavpraktisk nødvendighedslogik. Tilsvarende påvirkes elevernes lektiearbejde i en negativ retning hvis eleverne mangler forståelse for hvordan de skal lave lektierne; hvad de skal bruge af det de læser, hvad de skal lægge mærke til under læsningen, og på hvilken måde lærebogens viden skal indgå i undervisningen. Eleverne har forskellige opfattelser af hvad viden er Man kan tale om to former for viden hos eleverne, som knytter sig til to måder at læse lektier på. Den reproduktionsorienterede vidensform, som er karakteriseret ved at de forstår viden som udelukkende reproduktion af faktuel viden, og hvor elever læser lektier med henblik på at kunne reproducere den viden der er eksternaliseret i lærebogens tekst. I denne vidensorientering benytter eleverne overfladestrategier og er tilbøjelige til at fokusere på de isolerede fakta uafhængigt af hinanden. Den anden vidensform, den meningsorienterede vidensform, er karakteriseret ved at forstå viden som en personlig konstruktion og at læse lektier for at producere en viden der bliver internaliseret som en forstået og perspektiverende viden. I denne vidensform benytter eleverne dybdestrategier, hvor eleverne fokuserer på de grundlæggende principper og ideer i teksten, FLEMMING B. OLSEN Ph.d. med afhandlingen Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser (2010) og lektor på Tornbjerg Gymnasium. Desuden ansat som ekstern lektor ved Teoretisk Pædagogikum (SDU) hvad der binder teksten sammen. Her vil eleverne også forsøge at forbinde indholdet med deres viden og erfaring fra andre sammenhænge. De to vidensformer er ikke adskilte eller står i modsætning til hinanden, da den meningsorienterede vidensform antageligvis er sammenflettet med den reproduktionsorienterede vidensform. Pointen er at elever skal bevæges fra at se viden som udelukkende reproduktionsorienteret og ved hjælp af bl.a. kritisk læsning at være meningsorienteret i deres konstruktion af viden. Anvendelsen af lektierne kan understøtte elevernes opfattelse af hvad viden er Forskellige elementer i undervisningen understøtter elevernes orientering i vidensform. Mit projekt har fokus på hvordan anvendelsen af lektierne kan understøtte en meningsorienteret vidensform. Min pointe er, at hvis lektierne ikke understøtter en meningsorienteret vidensform kan man antage at eleverne fastholdes mod reproduktion af viden og dermed ikke forholder sig kritisk til stoffet i undervisningen. 7

8 Steen Beck er lektor, ph.d., ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Har forsket i og skrevet om læring, undervisning, studiekompetencer lærerroller og ungdomskultur. Han har desuden skrevet artikler og bøger om kulturhistoriske og litteraturhistoriske emner. steen.beck@ifpr.sdu.dk Og hvordan kan dette lade sig gøre? Jeg skelner mellem en mekanisk og dynamisk anvendelse af lektierne. Den mekaniske anvendelse af lektierne sker ved rutineprægede arbejdsformer hvor eleverne ikke har mulighed for at være aktive i særlig høj grad. Den dynamiske anvendelse af lektien er i modsætning hertil karakteriseret ved en høj grad af variation hvor eleverne har mulighed for at være meget aktive i undervisningen. Når lektien anvendes mekanisk, er resultatet at eleverne fordi de kan forudsige at den mekaniske anvendelse når de laver lektierne hjemme enten ikke laver lektierne eller kun laver dem overfladisk. Når lektien anvendes dynamisk, vil eleverne anvende dybdestrategier i deres lektiearbejde. Konklusionen er, at det er anvendelsen af lektierne i undervisningen der er den psykologiske ramme for hvordan eleverne laver lektier. Lærerne har det didaktiske ansvar også når det gælder lektierne Jeg hører tit fra gymnasielærere at eleverne ikke kan nå alle lektier, og derfor bliver de nødt til at Jeg hører tit fra gymnasielærere at eleverne ikke kan nå alle lektier, og derfor bliver de nødt til at prioritere i mellem dem. Pointen er at lærerne finder denne prioritering udviklende for studiekompetencen, da det er op til eleverne selv at strukturere og disciplinere sig, at kunne gennemskue hvad der er vigtigt at læse, hvorfor og hvordan det skal læses og at organisere tiden. Det er kompetencer der er brug for i de videregående uddannelser. Men jeg vil tillade mig at spørge om det er eleverne der har ansvaret for at udvikle disse kompetencer er det ikke lærerne? prioritere i mellem dem. Pointen er at lærerne finder denne prioritering udviklende for studiekompetencen, da det er op til eleverne selv at strukturere og disciplinere sig, at kunne gennemskue hvad der er vigtigt at læse, hvorfor og hvordan det skal læses og at organisere tiden. Det er kompetencer, der er brug for i de videregående uddannelser. Men jeg vil tillade mig at spørge om det er eleverne der har ansvaret for at udvikle disse kompetencer er det ikke lærerne? Lærerne er uddannede undervisere og har et didaktisk grundlag for tilrettelæggelsen af undervisningen, og denne didaktiske baggrund har eleverne ikke. Man kan betragte lektiearbejdet som et felt hvor alle lærere med deres vigtige fag kæmper om elevernes opmærksomhed. Der er tale om et ultraliberalt marked hvor lærerne kæmper om markedsandele af den knappe ressource som de unges lektietid udgør. Min konklusion er at der skal mere regulering til på lektiemarkedet, og lærerne skal tage ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse og dermed også prioriteringen af lektiearbejdet på sig og give eleverne muligheder for at kunne nå at fordybe sig i de lektier de så får for. 8

9 Skolerne har brug for og bruger masterne Fra vores egen verden: Ny undersøgelse af Masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik (MIG). Skolerne bruger mere end tidligere masternes nyerhvervede kompetencer. AF MARIANNE ABRAHAMSEN Marianne Abrahamsen Ph.d. i ledelse og organisation i gymnasiet. Tidligere rektor ved Marselisborg Gymnasium. Ekstern lektor ved masteruddannelsen i ledelse ved IFPR. En ny spørgeskemaundersøgelse af Masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik (MIG) fra efteråret 2010 afdækker i hvor høj grad masteruddannelsen kan anvendes og bliver anvendt på skolerne. Den glædelige nyhed er, at resultaterne viser, at anerkendelsen af masternes kompetencer og tendensen til at anvende masterne på skolerne er stigende. Dette er en udvikling i forhold til en lignende undersøgelse fra Her nævnte en stor del af svarpersonerne, at de havde oplevet reaktioner blandt kollegerne, der spændte fra manglende interesse til direkte modvilje, hvilket de henførte til gymnasiekulturens lighedsideal ingen skal være mere end andre. I den nye undersøgelse svarer alle respondenter (jf. faktaboks), at de har mulighed for at anvende deres kompetencer i praksis, mere eller mindre. 10% angiver, at de anvender dem delvist, men ingen nævner kulturel eller kollegial modstand i organisationen. Vi har spurgt, hvad masterne helt konkret anvender deres nye kompetencer til, og her tegner undersøgelsen et billede af et gymnasium, der er i udvikling. Nye funktioner er opstået med reformen, og reformens natur stiller krav om nye kompetencer, der retter sig mod den organisatoriske og fagligt-pædagogiske koordinering og udvikling steder hvor masterne i praksis går ind og virker. Her er hvad to mastere svarer: Anvendes meget både personligt og organisatorisk - ad-hoc i udviklingsarbejder samt ikke mindst i pædagogikumarbejdet - initiativer i faggruppearbejde, mv. (Didaktikmaster) Jeg bruger mine kompetencer hele tiden, ville ikke kunne bestride mit nuværende job uden en master i ledelse (Ledelsesmaster) Som det antydes, giver uddannelsen mulighed for skift i arbejdsfunktioner og i den personlige karriere, hvilket gælder for begge linjer. Ledelsesmasterne bevæger sig mest vertikalt i organisationen: uddannelsesledere er steget fra 3% til 22% vicerektor/souschef fra 16% til 35% rektor fra 5% til 20%. Og didaktikmasterne bevæger sig både vertikalt og horisontalt: pædagogisk koordinator fra 23% til 57% teamleder/-koordinator fra 17% til 23% uddannelsesleder fra 0% til 11%. Relevante temaer Vi har spurgt hvilke elementer og temaer, som masterne især fandt relevant i uddannelsen. Her fremhæver de alle vekselvirkningen mellem teori og praksis som særdeles relevant. Teorien sætter en ramme for både at forstå og handle i praksis, og de studerende har løbende mulighed for at arbejde med egne problemstillinger. Det er disse elementer, som svarpersonerne især fremhæver som givende. En siger: Jeg synes, at det er rigtig spændende at have mulighed for at koncentrere mig om specielle selvvalgte problemstillinger. Koblingen af teori og praksis er meget givende. Jeg får større perspektiv på min hverdag. (Didaktikmaster) Nogle temaer opleves som mere relevante end andre. Forståelse af omverden, kultur og struktur, strategi og resurser i organisationen samt læring, didaktik og evaluering opleves som særdeles relevante. Evaluering ligger dog lavest. Af andre temaer ønsker enkelte mastere mere konkret arbejde med skolernes økonomiområde, hvilket afspejler den øgede fokus på økonomi, som selvejet har fremkaldt: Jeg kunne godt tænke mig mere konkret arbejde med økonomien (Ledelsesmaster) Andre det gælder især nogle af didaktikmasterne ønsker mulighed for at arbejde mere tværgående med organisation og skoleudvikling. Det afspejler et behov for at lære at tænke skolen og dens udvikling som en helhed. Mere om ledelse og organisation, da denne del fylder mere og mere for alle i undervisningsverdenen.. (Didaktikmaster) Hvorfor gennemføre master? Som begrundelse for at gennemføre en masteruddannelse, og for netop at vælge MIG, anfører svarpersonerne ønsket om kompetenceløft højere grad af professionalisering teoretisk perspektivering personlig udvikling. To af begrundelserne lyder sådan her: Interesse for at blive professionaliseret leder. Anvende mine erhvervede kompetencer til at skifte fra inspektor til vicerektor/ rektor. (Ledelsesmaster) Jeg ønskede at komme på omgangshøjde med de nye krav til en gymnasielærer, som stilles med reformen og Jeg ville gerne arbejde med pædagogik (Didaktikmaster) At valget er faldet på MIG, begrunder svarpersonerne med, at uddannelsen er målrettet mod de gymnasiale uddannelser er den mest relevante uddannelse at prisen er økonomisk overkommelig samt at de har fået den anbefalet af deres leder eller af kolleger. Dens direkte relevans for gymnasiet og pæ- 9

10 FAKTA OM MIG MIG er en professionsrettet uddannelse på kandidatniveau, hvis formål er at give lærere og ledere i gymnasiet en videreuddannelse med fokus på gymnasiale forhold. Den udbydes med en didaktiklinje og en ledelseslinje. Uddannelsen er fleksibel, således at deltagerne kan tage en etape (to temaafgrænsede kursusgange), et modul (et helt semester) eller hele forløbet (fire semestre), som afsluttes med en masterafhandling. Pris: Samlet forløb: kr Et modul: kr Enkelt etape: kr dagogikum. Dens lødighed og faglige fylde. (Didaktikmaster) Uddannelsen er superrelevant og et godt tilbud til folk i gymnasiesektoren. (Ledelsesmaster) Fra aftagersiden, en rektor, har vi fået følgende udtalelse: "I dag kræves en lang række forskellige kvalifikationer [ ] en længere og mere dybtgående uddannelse, som et masterstudium repræsenterer. Det er der behov for. Alt i alt viser undersøgelsen, at MIGuddannelsen er en meget populær uddannelse. Der er naturligvis plads til løbende forbedringer, men uddannelsen opleves frem for alt som en alsidig og brugbar uddannelse, som rent faktisk bruges i dagens gymnasieskole. IFPR arbejder løbende med at revidere og videreudvikle masteren, og en justering er på vej. Desuden gennemgår uddannelsen en akkrediteringsproces i løbet af foråret, og resultatet herfra vil blive inddraget i den kommende udformning af masteruddannelsen. FAKTA Udsendte spørgeskemaer: 198 Indkomne svar: 81 STX: 72% HHX: 13% HTX: 3% VUC: 8% 10

11 IFPR orienterer Seneste udgivelser i skriftserien Gymnasiepædagogik GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 80 Mangfoldighed og fællesskab En etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC Af Steen Beck og Michael Paulsen GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 79 Innovation i gymnasiet, rapport 1 Af Michael Paulsen, Peter Hobel og Torben Spanget Christensen GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 78 Sporskifte i gymnasiet Reform og handlemuligheder Af Lilli Zeuner, Steen Beck, Lars Frode Frederiksen, Michael Paulsen, Erik Kruse Sørensen GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 77 Videnskabsretorik og skrivedidaktik Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium & HF samt Syddansk Universitet Redigeret af Ellen Krogh GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 76 Ret og gyldighed i gymnasiet Fjerde delrapport fra forskningsprojektet om nye lærerroller efter 2005-reformen Af Lilli Zeuner, Steen Beck, Lars Frode Frederiksen, Michael Paulsen, Erik Kruse Sørensen GYMNASIEPÆDAGOGIK nr. 75 Mellem Bagenkop og Harboøre - elevfortællinger fra danske udkanter Af Steen Beck og Aase B. Ebbensgaard Abonnement på skriftserien kan opnås ved henvendelse til Bettina Ross på bettina.ross@ifpr.sdu.dk eller telefon Abonnementet tegnes for fire numre ad gangen, og prisen for abonnementet på kr. 240 pr. fire numre dækker instituttets udgifter til administration og forsendelse. Det er muligt at få tilsendt en enkelt publikation (pris kr. 60), men man kan også få det enkelte nummer ved at downloade det gratis fra IFPRs hjemmeside, ifpr, eller ved at afhente det på instituttet. 11

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

MASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse

MASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse MASTER gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse Gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse, som retter sig direkte til lærere og ledere på de

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne

1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi

FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi 1 FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi 2007 BEGIVENHED ARBEJDSPAPIRER PUBLIKATIONER ANDEN FORMIDLING 08.08. Rektor holder oplæg for personalet og foreslår FAGprojektet. Gruppearbejde om emnet. Oplæg

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

gymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema.

gymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema. Master i gymnasiepædagogik KONTAKT Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema. Studenterservice åben uddannelse besvarer spørgsmål om ansøgningsprocedurer, betaling

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Veje til viden: Piagets og Vygotskys læringsteorier i historisk og teoretisk belysning Beck, S. 2015 Frydenlund Academic. 454 s.

Veje til viden: Piagets og Vygotskys læringsteorier i historisk og teoretisk belysning Beck, S. 2015 Frydenlund Academic. 454 s. Publikationer Indledning Elf, N. F., Beck, S. & Winum, H. aug. 2015 Didaktisk innovation på VUC: 24 ideer til undervisningsudvikling. Winnum, H., Beck, S. & Elf, N. F. (red.). s. 5-7 Tekster til Pædagogikum:

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

flemmingbolsen.dk Homework guide.mov

flemmingbolsen.dk Homework guide.mov Lektier - en institution i skolen flemmingbolsen.dk Homework guide.mov 1 Hvad kendetegner lektier? Læselektier Hjemme i enrum Kollektive Pålagt af læreren 2 Brev fra en skoleleder. I gamle dage fik slaverne

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0 17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Lektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/

Lektier. - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk. Flemming B. Olsen 22/ Lektier - unødvendige eller kompetenceudviklende? flemmingbolsen.dk Flemming B. Olsen 22/2 2008 1 Hvorfor lektiedebat nu? Globalisering og videnssamfund Skole i verdensklasse Læringsopfattelser Børn og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Matematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Matematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

SKurser. kolebaserede

SKurser. kolebaserede SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere