Skolerne skal fortsat være i top i forhold til elevernes indlæring samt evner og motivation til at fortsætte i en ungdomsuddannelse.

Transkript

1 Dragør Skole den 22.marts 2012 Att. Høring vedrørende vedr. den fremtidige skolestruktur i Dragør kommune Dragør Skole har på MED møde den 22. marts drøftet høringsmaterialet til beslutningen i Dragør Kommunalbestyrelse den 13. marts 2012 om fremtidens skolevæsen i Dragør Kommune og skal i den anledning udtale følgende: Kommunalbestyrelsens mål for fremtidens skolevæsen er de 8 pædagogiske sigtelinjer, der naturligvis også skal spejle sig i de af kommunalbestyrelsens besluttede skolepolitiske mål. Skolerne skal fortsat være i top i forhold til elevernes indlæring samt evner og motivation til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. En reducering fra 8 til 7 spor er ikke anbefalingsværdigt, og det vil medføre en forringelse af både elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø. I øvrigt kan vi ikke se er der er sikret kapacitet til at oprette et ekstra spor på enkelte årgange med højt elevtal på Dragør Skole Nord. Det fremgår ikke klart hvilket elevtal, der skal udløse de ekstra spor og således hvordan denne beslutning skal udmøntes. Lærerne skal håndtere flere elever også i små lokaler. De nye undervisningsformer jævnfør de skolepolitiske mål vil gå tabt, da der ikke kan håndteres aktiv læring, mange intelligenser eller laves Cooperative Learning under disse forhold. Små klasser giver meget bedre resultater. Dette er baseret på den netop offentliggjorte svenske undersøgelse: Långsigtiga effekter av mindre klasser viser signifikant bedre prøveresultater og samt senere livsindkomst. Bekymring over opfyldning af klasser med nye elever både for de ankomne og de modtagende elever. 1

2 En reduktion med et spor må skønnes i bedste fald at være udgiftsneutral på lærerresursen, da der i en lang række fag må forudses dannelse af holdtimer. En reduktion af lærerstaben som tegner sig i budget 2013 vil forstærke usikkerheden og måske medføre tab af dygtige lærere. Flere elever med færre lærertimer og dermed mindre tid til den enkelte elev. Undervisningsdifferentiering i undervisningen vanskeliggøres i forhold til den enkelte elev og specielt i forhold til både de svage og dygtige elever. Rammerne for inklusion vil blive væsentlig forringet med det øgede klassekvotienter. Arbejdet med indskoling skal fremmes gennem øget samarbejde mellem SFO og skole med henblik på optimering af trivsel og helhedstænkningen vedr. det enkelte barn. Vi oplever, at intentionen om et nærmere samarbejde mellem skole og SFO ved en reduceret model 2A bliver sparket til hjørne Arbejdet med udskoling skal fremmes gennem etablering af mere fleksible læringsmiljøer, der muliggøre differentierede undervisningsformer. I model 2A. er der ikke lagt vægt på mere fleksible læringsmiljøer, der muliggør udbud af linjer. Højere grad af inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. I forlaget til Dragør kommunes inklusionsstrategi er skitseret en ambitiøs plan, som ikke harmonerer med den foreslåede rammesætning af det fremtidige skolevæsen. Inklusion forudsætter overskuelige klassekvotienter og fleksible læringsmiljøer, der også tilgodeser børnenes behov for indretning m.v. Centre med specialister, som børn med diagnoser kan benytte i undervisningstiden. Et læreroverskud til at tilrettelægge en særlig undervisning og overskud til at arbejde med de andre børn og forældre for at ændre den kultur, som er i folkeskolen 2

3 Fleksible læringsrum, der kan understøtte det enkelte barns læringsstil. I den reviderede model 2A er der foretaget besparelser på ca. 50 % i forhold til Arkitemas anbefalinger på Dragør Skole Nord. Nedlæggelse af skolens it-lokale som er nødvendigt til bl.a. gennemførelsen af de nationale test. Flytning af centrale kontorer som Psykologkontor, UU vejleder, der faciliterer Tårnby kommune samt kommunens bibliotekskoordinator. Nedlæggelse af skolens resursecenter og skolens center for inklusion med arbejdspladser for børn med diagnoser. Manglende hjemklasser til oprettelse af ekstra spor ved høje klassekvotienter. Der nedlægges to og etableres ikke to nye med holdlokaler som forudsat af Arkitema. Manglende holdrum og lokaler som understøtter fleksible læringsmiljøer. Kapacitetsudnyttelsen på skolen ved nedlæggelse af hjemklasser og inddragelse af mindre rum m.v. skaber en væsentlig dårligere fleksibilitet for alternative læringsrum. Besparelser og ændringer i f.eks. indgange til skolen som bl.a. ændrer de pædagogiske muligheder i det skolens storrum. Skabelsen Af et hjerterum er en positiv nyskabelse dog uden den nødvendige finansiering. På Dragør Skole Syd er hjemklasserne generelt så små, at de høje klassekvotienter efter det nuværende byggereglement ville forudsætte et luftventilationsanlæg. Reduktionen indbefatter en besparelse på udvidelsen af 3 klasselokaler fra 40 m² til 54 m² I projekt 2A peges på manglende toiletter, og at elevernes kan bruge lærernes toiletter ved lærerværelset. Udvidelse af skolens musikrum sat i bero. Brandtrappe til den gamle pedellejlighed og dermed mulighed for at anvende rummene i undervisningen. I tilfælde af at Engvej 24 sælges vil Dragør Skole Syd komme til at mangle udendørs idrætsfaciliteter. Renoveringsplan hvor både Dragør Syd og Nord har et efterslæb, i forhold til helhedsplanerne, da disse 2 skoler kun er renoveret 25 %. Der er sparet ca. 10 millioner kroner på model 2A, hvoraf besparelsen på St. Magleby Skole kun 3

4 omfatter SFOén Øget faglig fleksibilitet og samarbejde mellem lærerne med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen og udbuddet af valgfrie fag. En større volume giver mulighed for et større fagligt samarbejde og vidensdeling. Dette uanset om man ligger på en eller to matrikler. Målet gennem holddannelse på tværs er at sikre en differentieret undervisning i fagene både med inddragelse af nye fagområder og ved hold på forskellige faglige niveauer. Med de foreslåede besparelser er vurderingen, at det næppe vil øge udbuddet af valgfrie fag. Øget aktivt brug af IT og moderne undervisningsmidler i undervisningen. Vi efterlyser en strategi for implementering af it i Dragør kommune. Vi efterlyser en investeringsplan for it i Dragør kommune. Status er, at vi har brugte fastnet maskiner fra Dragør Rådhus, der er 8 år gamle samt en række bærbare computere, der primært er stammer fra tilskud fra ministeriet til 3. klasserne. Skolernes trådløse netværk er selvfinansieret og kan ikke i tilstrækkelig grad understøtte behovet. Activ boards, bærbare computere og Ipad til eleverne skal udbygges. IT undervisningsmidler kræver meget store investeringer i moderne undervisningsmidler og uddannelse i brugen af disse. Der er afsat meget begrænsede midler til it i 2A projektet. Dragør Kommunes skolevæsen skal fortsat være et af de mest økonomisk effektive. Udgifterne til skolevæsenet i Dragør Kommune er særdeles lave set i forhold til de øvrige kommuner og på landsplan. Dragør Kommune råder over et af landets billigste og mest effektive skolevæsener. Jf bilag 9 og 10 til KB den udviklingen i udgifter til folkeskolen i Dragør kommune fra har været dalende. Således ligger Dragørs udgifter i 2011 omkring kr. pr. elev under, hvad andre kommuner forbruger. Udgiften pr. elev er i Dragør kommune gået fra kr. 4

5 i 2009 til kr i Forsat være det mest økonomisk effektive. Hvor er smertegrænsen? Såfremt Dragør kommune skulle ligge på et landsgennemsnit vil det betyde en merbevilling på 17 millioner kroner mere årligt til skolevæsnet. Dragørs skoler har sparet mere end en skole på ganske få år. Afsluttende bemærkninger Det er med stor bekymring, at vi kan konstatere, at Dragør kommunalbestyrelse har valgt den næstdyreste model for en fremtidig skolestruktur. En model som Arkitema gjorde opmærksom på efter deres vurdering var arkitektonisk den dårligste løsning. Vi kan konstatere, at den langt overvejende del af investeringen på i alt 45 millioner kroner lægges på St. Magleby skole og skal anvendes til etablering af et spor på 10(12?) hjemklasselokaler samt reetablering af udearealer. I dette estimat er ikke taget højde for de støjkrav, der må imødeses. De afsatte 5 millioner kroner der er afsat på Dragør Skole Nord og Dragør Skole Syd rækker efter vores bedste overbevisning ikke til hverken at rumme hjemklasser eller indbygge rum til differentieret undervisning. Ved en klassedeling som bl.a. ved en deling på 25 elever vil de fremtidige klassekvotienter for 7 spor betyde et merbehov for 6 hjemklasser på Dragør Skole Nord(det såkaldte halve spor). Vedrørende etableringen af det hjerterum, som er stærkt anbefalet af Arkitema grundet den aldrig færdigbyggede Nordstrandskole er der en lang række udgifter, der ikke er taget højde for i forslaget bl.a. flytningen af lærerværelset og skolebiblioteket, herunder m.v. til indretning og etablering af det nye samlingsrum,det nødvendige inventar, garderober, nyt køkken m.v. i det nye lærerværelse. Vi står tilbage med en skole på Nord, hvor der ikke er bevilget økonomi til at gennemføre de nødvendige ændringer og forslag til forbedringer og en skole, der ikke bygningsmæssigt er gearet til at imødekomme og understøtte de nye krav om ændrede undervisningsformer og nye læringsmiljøer. En skole som nærmere bliver sat tilbage i den pædagogiske tænkning som en industrisamfundets skole, der præges af mange faste hjemklasser frem for at kunne imødekomme fremtidens krav om fleksible læringsmiljøer med mange forskellige typer af rum. Arkitema skrev, at dette var et krav for at kunne udbygge skolen med nye hjemklasser og 5

6 holdrum til formålet. Det er beklageligt og det er ligeledes en konstatering, at netop Dragør Skole, som er renoveret mindst i forhold til de tidligere godkendte helhedsplaner for Dragørs skoler ikke i en overskuelig fremtid kan se, hvorledes dette skal kunne realiseres, med den dyre model som man politisk har peget på. Vi hilser med tilfredshed, at den nuværende ledelsesresurse fastholdes under hensyn til ovenstående. Der er både i fusionsprocessen været anvendt mange resurser på at medvirke i processen, varetage nye ledelsesområder samt arbejdsopgaver ved implementering af lønsumsstyring, SFO m.v. F.eks. vil det være naturligt, at vi ligeledes drøfter fordelingen af de givne ledelsesresurser set i lyset af de arbejdsfelter og udfordringer det giver i det daglige arbejde, at lede en skole på to forskellige matrikler. Dette har både på lærer- og lederplan været en udfordring, og det er vores ønske, at der kan findes en god løsning for skolevæsnet, som er holdbar mange år frem, og som åbner for nye udviklingsfelter. Det er der efter vores bedste overbevisning ikke i den foreslåede model, hvor alt for mange penge går til mursten frem for indhold. Vi kan konstatere, at der er meget langt mellem de pædagogiske sigtelinjer og de skolepolitiske mål, som tegner nogle meget fine visioner for skolevæsnet og så de muligheder, der tegner sig i den reviderede model 2A og som kommer til at fremstå som en genhusningsmodel til 45 millioner kroner. Vi ser bestemt muligheder i andre skolemodeller og strukturer, men med en præmis, der handler om at få maximalt ud af den givne økonomi samtidig med at vi fremtidssikre skolevæsnet I Dragør skolevæsen er der brug for innovation, nye undervisningsformer, anderledes læringsmiljøer, uddannelse af lærerne og tidssvarende undervisningsmidler bl.a. på det teknologiske område. En investering i fremtidens folkeskole i Dragør som forhåbentlig kan medvirke til, at vi på alle parametre, som nu kan også i fremtiden kan tiltrække børn i vore folkeskoler og ligge helt i top både på trivsel og i prøvekaraktererne, samtidig med at vi også bliver endnu mere inkluderende. 6

7 Dette vil også tilgodese den socioøkonomiske gruppe som vore forældre tilhører i Dragør og medvirke til at give vores bidrag til uddannelse af de vidensarbejdere, som Danmark skal leve af i fremtiden. Carsten D. Maass Formand Lars Toft Ricky Hansen Tillidsrepræsentant Tillidsmandssuppleant Dragør Skole Syd Dragør Skole Nord 7