Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen Eksamenstermin (skriv måned og år) Titel på opgaven: Når stavning står i vejen for skrivning, hvad gør vi? Problemformulering: Hvad kan vi gøre for at hjælpe eleverne til at få det fulde udbytte af cd-ord i deres skriftlige arbejde? Kan man udvikle sin skrivning ved brug af cd-ord, når man har læse stavevanskeligheder og svag ordgenkendelse og hvis ja hvordan lave en undervisning der tilgodeser et sådan. Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) et skriftligt oplæg (max. 5 sider) X en skriftlig opgave (max 12 sider (for én studerende) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Jette Tinggaard Kralund Cpr (første 6 cifre): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja el. nej) ja Dato, forfatterens / forfatternes underskrift (med denne underskrift bekræftes, at det skriftlige produkt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp). Jette Tinggaard Kralund

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Når stavning står i vejen for skrivning, hvad gør vi?... 2 Metodeafsnit... 3 Beskrivelse af elevgruppen og casen:... 4 Skrive og staveudvikling... 5 Skriveudvikling... 8 Genreskrivning... 9 Min case Konklusion Litteraturliste BILAG

3 NÅR STAVNING STÅR I VEJEN FOR SKRIVNING, HVAD GØR VI? Jette Tinggaard Kralund Hvordan er det man staver til..? Ofte hørt i min danskklasse når vi er godt i gang med skriftligt arbejde og eleverne skriver løs med cd-ord. De skriver og staver så godt de kan, men bliver af og til bremset når der er ord de ikke kender forlyd på og de dermed ikke kan stave. Cd-ord er et meget brugt oplæsnings program som er fantastisk til afkodning, men også en stor hjælp i det skriftlige arbejde, men det kræver at man har en ide om hvordan ordene begynder, og det er her vi har problemet. Hvad kan vi gøre for at hjælpe eleverne til at få det fulde udbytte af cd-ord i deres skriftlige arbejde? Kan man udvikle sin skrivning ved brug af cd-ord, når man har læse stavevanskeligheder og svag ordgenkendelse og hvis ja hvordan lave en undervisning der tilgodeser et sådan. Jeg har valgt at undersøge hvordan unge ordblinde arbejder med deres skriveudvikling og vil undersøge hvordan vi styrker unge ordblindes skriftlighed, især i forbindelse med brug af cd-ord. Jeg vil prøve at få mine elever til at skrive et lille stykke tekst, først uden brug af cd-ord, og bagefter med cd-ord. Derefter vil jeg interviewe/snakke med eleverne om hvordan de bruger cdord i det skriftlige arbejde. Kan cd-ord styrke elevernes skriftlighed, får de større skrivelyst med cd-ord eller er det nok bare med brug af computeren? Hvad kan ellers styrke elevernes skriftlighed, er der behov for særligt arbejde med denne del i dansk undervisningen. 2

4 METODEAFSNIT Til at belyse mit emne vil jeg inddrage Julie Kock Clausens specialeafhandling, Ordblindes stavning - og undervisning af ordblinde i stavning fra 2006, hvor hun kommer ind på problemerne og hvad vi som undervisere skal, eller kan, undervise i for at tilgodese disse problemer. Hun beskæftiger sig også med en definition af staveudvikling og har undersøgt hvor ordblinde elever ligger i forhold til almindelige stavere og om der er stor forskel på hvor eleverne er i deres staveudvikling. Jeg vil også bruge Mette Zieglers artikel, søslanger og andre mærkelige dyr, hvor hun giver sit bud på hvad staveudvikling er. Jeg vil også bruge Elisabeth Hansens artikel: Sammenhæng mellem læsning og skrivning fra et forsknings tidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole 3 årg. Nr Hun vil gerne undersøge om man bliver bedre til at læse ved at skrive eller bedre til at skrive ved at læse. Interessant også i min kontekst hvor jeg vil undersøge hvordan vi hjælper eleverne til at skrive bedre og mere med cd-ord. Mette Kirk Mailands bog: Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2007, giver nogle bud på hvad vi kan gøre for at styrke elevernes skrivning. Hun giver nogle bud på hvorfor vi skal bruge genreskrivning og de fordele det giver, og en hjælp for hvordan man kan gå i gang med undervisning i genreskrivning i skolen. Jeg vil undersøge hvordan man kan arbejde med og forbedre elevernes udbytte af skrivning med cd-ord. Skal man arbejde med staveord og forlydstræning eller det indstillinger og brug af cd-ord der indstilles til den enkelte elev, så de får stører støtte af programmet? 3

5 BESKRIVELSE AF ELEVGRUPPEN OG CASEN: Eleverne er i overbygningen på en efterskole for ordblinde og læsesvage, og er alle læse-og stave svage. De er år og har forskellig erfaring med cdord inden de kom på skolen i august. I denne undersøgelse er der 5 elever der deltager. Eleverne fik opgaven: skriv en tekst med overskriften Min drøm, det kan være en drøm I har haft, eller hvordan I drømmer om at jeres liv ser ud om 20 år. Modtageren er mig (læreren) og I skal bare skrive så meget I kan. Vi startede med at skrive uden cd-ord i 15 min, stoppede op for lige at se om alle var med. Så skrev de igen og denne gang med hjælp af cd-ord og så en snak om hvad forskellen er. Normalt ville de alle starte med at finde cd-ord frem og bruge det under al skrivning. Efterfølgende snakkede jeg med eleverne og spurgte hvilke strategier de gør brug af når de bruger cd-ord, og hvor vigtigt det er for dem om de bruger cd-ord eller ej. Det er helt klart en lille undersøgelse i min dansk klasse, men det viser en lille tendens og det er bestemt interessant. 4

6 SKRIVE OG STAVEUDVIKLING Når man arbejder med skrivning og stavning er det vigtigt at være klar på hvad vi forstår ved staveudvikling og her vil jeg først tage udgangspunkt i Mette Zieglers model for staveudvikling. Ziegler, Mette (1996): Søslanger og andre mærkelig dyr/ufo landet og andre mystiske begivenheder. Mette Ziegler benytter sig af 5 trin som alle går igennem i deres staveudvikling. Eleverne starter med generelle sproglige forudsætninger før de overhovedet går i gang med staveprocessen. Trin 1: Omsætning af lyd og bogstaver til ord. Trin 2: Udnyttelse af det lydrette princip (det fonematiske princip). Det vil sige at eleven forstår at der til hver lyd på dansk, er et bogstav der svare til dette, det vil sige at de forstår at ordet staves som det lyder. Trin 3: Udnyttelse af lydfølgeregler (lydfølge konventioner). Nu er eleverne kommet til det punkt hvor de forstår at det ikke er alle ord der staves som de lyder, men at der findes ord der lyder meget anderledes end de staves. De er klar over at der må andre metoder i brug. 5

7 Trin 4: Udnyttelse af princippet om at stavemåden er konstant for samme mindste betydningsbærende enhed (det morfematiske princip) Det er for eksempel her man vil se fejl som,mændsker, eller der er problemer med om ord er sammensatte eller ej, så som daglig dagen eller imorgen. Trin 5: Beherskelse, nu staver jeg, ikke nødvendigvis helt fejlfrit men kan også selv korrigere eventuelle fejl. En interessant og forholdsvis enkel model på staveudvikling som er lige til at gå til. Jeg har en del elever som er et sted mellem trin et og to og nok også trin 4, og de arbejder alle hårdt for at komme fremad. Jeg mener at flere af dem faktisk skifter trin alt efter om de arbejder med eller uden cd-ord. Det betyder utroligt meget om de benytter hjælpeprogrammet eller ej, det være sig både til stavning og skrivning. Det vil jeg give et par eksempler på fra min lille undersøgelse på Farsø Efterskole. Her er et eksempel på en elev der med hjælp af cd-ord, har fat i det morfematiske princip, trin 4, og i hvert fald med hjælp, behersker dette: Godnat mor godnat min dreng. Hov hvad er det her. Og så kom der en stor løve den hed tom og den sagde dette er dine drøm. Jeg kom op på dens ryg og så viste den det hele. Der er din sø at soda vand og din slikkepenne skov og der er din spillehal. Dette er så sejt. Se bilag 1. Eleven har fat i stavningen men staver soda vand i to ord og er ikke helt sikker på slikkepenne. Han er kommet langt i sin staveudvikling og skal blot arbejde lidt med grammatik for at komme videre. Denne elev er på trin 2: Jeg ønsker at jeg skal være en lanman en stor lanman en lanman mad marge køer og en stor gylvorn og en stor traktor og jeg vel også ha en masgisorn ælor en traktomikanor Bent Se bilag 1. Han er kommet til de lydrette ord, og kan omsætte lyde og bogstaver til ord men får også stor glæde af cd-ord til helt ukendte ord hvor han ellers ingen strategier har. Det er ikke altid helt nok, men han ville være meget dårligere stillet uden hjælp. Mette Zieglers model, er baseret på at staveudviklingen er den samme for alle, alle skal gennem disse udviklingstrin, også svage stavere. Der er bare forskel på hvor hurtigt det går, og for ordblinde og læsesvage kan det føles som om man går i stå i årevis. Derfor er det også interessant at se på netop ordblinde og svage staveres udvikling og hvad man kan gøre ved dette. 6

8 Det gør de i Julie Kocks og Trine Noholms specialeafhandling, Ordblindes stavning og undervisning af ordblinde i stavning: På grund af ordblindes vanskeligheder med sprogets lydside, er der stor risiko for, at den mangelfulde fonemanalyse kan føre til upræcise ortografiske repræsentationer. For ordblinde kan det således være svært at stave såvel kendte som ukendte ord. 1 De er også inde på at jo bedre eleverne staver selv, jo mere får de ud af ordforslagsprogrammer som cd-ord, og at man med fordel kan arbejde med det morfematiske princip i undervisningen, som så kan hjælpe eleven til at få stører udbytte af f.eks. cd-ord. De nævner også en ny dansk undersøgelse: Unge ordblinde skriver løs med it 2, som klart viser at: ordforslagsprogrammet havde en markant positiv effekt på deltagernes stavning 3 Undersøgelsen var skuffende på nogle punkter, men viste altså klart at cd-ord hjælper i forhold til stavning. I forhold til skriftlig fremstilling viser det sig at der er begrænset virkning af undervisningsforløbet i denne undersøgelse. Nu er mine elever ikke nødvendigvis alle ordblinde, men læse- og stavesvage, som dog alligevel godt kan sammenlignes. Det vil sige at vore elever har svært ved at læse bogstaverne og sætte det sammen med bestemte lyde. Det giver ikke mening for dem, de mangler fonologisk bevidsthed og det er den største forhindring for elever med staveproblemer. 1 Julie Kock Clausen og Trine Nobelius, Ordblindes stavning- problemer og undervisning, Den gule serie nr Unge skriver løs med it, Dansk Videnscenter for Ordblindhed November Julie Kock, s.63 7

9 SKRIVEUDVIKLING At tale om skriveudvikling er en naturlig følge efter at have arbejdet med staveudvikling, og jeg arbejder ud fra tanken om at der er en sammenhæng mellem disse to. Elisabeth Hansen, arbejder i sin artikel: Sammenhæng mellem læsning og skrivning, Forskningstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole 1999, med en model hvor hun sammenligner udvikling i læsning og skrivning. Mine forskningsresultater og erfaring fra udviklingsarbejder i folkeskolen peger på, at det er et afgørende punkt for elevernes fortsatte læse- og skriveudvikling at knytte læsning, skrivning, mundligt arbejde samt bevidsthed og viden om sprog, sammen så de kommer til at vekselvirke i en udviklingsspiral. 4 Denne udviklings spiral, (se figur 1 herunder) antyder at der er forbindelse mellem alle delene af danskundervisningen, altså skal alle dele af danskfaget prioriteres for at fremme udvikling på alle trin, hermed også skriveudviklingen. Det giver håb for at eleverne kan udvikle deres skrivning gennem alt arbejde i danskfaget. Men det er også en fortaler for at det er vigtigt at have for kendskab til de genre man arbejder med og skal skrive om. Man kan bruge udviklingsspiralen som tankemodel i forhold til planlægning af undervisning, hvor man som underviser må overveje de tekster vi inddrager. Det er centralt hvilke tekster man som underviser vælger, og at dette må ske i samtale med eleverne, og i denne samtale får eleverne også stører genre kendskab. Samtalen bliver væsentlig indsigten øges. 5 Eleverne kan få nyttige redskaber til en kvalifikation af læsning og skrivning. 4 Elisabeth Hansen, Sammenhæng mellem Læsning og skrivning, Elisabeth Hansen, sammmenhøng mellem læsning og skrivning,

10 Fig. 1 Hver gang man hører eller læser en tekst, får man flere erfaringer med disse, nogle gange er det kendte teksttyper, andre gange er det erfaringer med nye tekstformer og dermed en udvidelse af teksterfaringen. At få læst højt eller få fortalt historier, er også en del af elevernes tekstudvikling og kendskab. Dette er dermed også vigtigt for os som lærer at præsentere eleverne for disse. GENRESKRIVNING Mette Mai Kirkland skriver i sin bog: Genskrivning i skolen, om hvorfor og hvordan, vi skal bruge genre skrivning i skolen. Hun beskriver genre ud fra en situationskontekst eller kulturkontekst kan man sige. Hvad der helt nøjagtigt gør genre begrebet så effektivt i pædagogisk henseende, vides ikke med sikkerhed, men formentligt spiller det en rolle, at 9

11 genren både omfatter hele teksters struktur samt mere lokale sproglige virkemidler, såsom ordvalg og sætningsdannelse. Genrebegrebet etablerer altså en sammenhæng mellem teksten som helhed(makroniveauet) og tekstens mindre dele(mikroniveauet). 6 Hun argumenterer for at genre arbejdet er vigtigt fordi vi egentlig bruger det i forvejen, bevidst og ubevidst har vi forhåndskendskab og forventninger til alle tekster vi arbejder med. Herunder også det situationsbestemte og kulturbestemte som tidligere nævnt, og det at alle kender det gør det forholdsvist tilgængeligt for alle. Herunder den meget anvendte genrepædagogiske undervisningsmodel The Teaching- Learning cycle. Her ser man: elevernes tilegnelse af ny viden anskues som en cyklisk proces, hvor gentagelse og langsom udbygning af stoffet udgør centrale fikspunkter. 7 Building the field knowledge: Vidensopbygning, hvilken slags tekst, afsender, modtager, formål, situationskontekst. Text deconstruction: Model-analyse, Fælles analyse af korte, eksemplariske tekster inden for genren (lærerstyret, deduktivt) Joint construction: Fælles tekstkonstruktion: Fælles produktion af tekst inden for genren. Foregår på tavle eller smartboard. Elevinput - lærer (sæt ord på, og overfør fra tale- til skriftsprog), LTG-inspireret 6 Mette Kirk Mailand, Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2009 s.29 7 Mette Kirk Mailand, Genreskrivning i skolen, Gyldendal

12 Independent construction: Selvstændig tekstkonstruktion: Eleverne producerer egne tekster ud fra genrefokuseret oplæg. Skriv med det samme, skriv kort. Denne model beskriver arbejdet med genre som den opdeling af arbejdet hvor vi i fællesskab på klassen arbejder med teksten, for derved at give eleverne redskaber til at arbejde med egen tekst. Modellen er fleksibel og dermed velegnet til differentiering, de enkelte trin kan angribes efter behov. Nogle har brug for mere fællesarbejde i starten inden de føler sig klar til det mere selvstændige tekstarbejde med genren. Hvis eleven går i stå i skrivningen kan man vælge at gå tilbage og måske arbejde med fællestekst konstruktion med læreren eller en anden elev. Det er også vigtigt at supplere med læsning af tekster idenfor genren som måske kan inspirere til skrivning af egne tekster, og endda gøre at eleverne får lyst til at eksperimenterer med forskellige genre og deres virkemidler. I bogen Læreren som sproglig vejleder, er forfatterne inde på at genre kendskabet er vigtigt: et godt genrekendskab har betydning for læseforståelse, og genrearbejdet får det mundtlige og det skriftlige danskarbejde til at danne en harmonisk helhed, hvor samspillet både er en gave og en nødvendighed. 8 Hvis man kender genren har man en forståelse af, noget om teksten, allerede før man læser en tekst. Det er naturligvis vigtigt for læsning og gør arbejdet med teksten nemmere. De gør også opmærksom på vigtigheden af at arbejde med mindre tekster, så eleverne har en reel chance for at arbejde med genren og blive fortrolig med denne, og så gradvis arbejde sig frem mod f.eks. FSA. Det er en vigtig pointe, Fsa er en evalueringsform ikke en undervisningsform s Martin Jørgensen og Ole Pedersen, Læreren som sproglig vejleder,

13 MIN CASE Jeg fik hjælp af min danskklasse til denne lille undersøgelse, hvor jeg vil undersøge hvad cd-ord egentlig gør for elevernes skrivning. Er det en hjælp og i hvor høj grad gør de brug af det når de skriver? Jeg forventer at de har stor hjælp af cd-ord når de skriver, men hvor meget og hvad det betyder er det interessante. Jeg havde 5 elever med i undersøgelsen og vil give et par eksempler på hvad de kom frem til i løbet af den forholdsvis korte tid. Jeg vil give et lille eksempel på en af elevernes skrivning. Hans er 15 år og går i ottende klasse, og har brugt cd-ord siden 6 klasse. Han skriver aldrig uden cd-ord og det er faktisk det første han starter op, når han skal skrive. Her er hvad han fik skrevet den dag. Uden cd-ord: om 20 år har jeg en drum mo jeg skal væer trater miganier so saillg trater såvsc. Og får en bilen. Og får hus. Go landmand. Med cd-ord: Om 20 år har jeg en drøm om jeg skal arbejde på traktor mekaniker og det skal være ved salling traktor service og jeg drømmer også at får en bil og det skal være mercedes. Og et hus. Og vies jeg ikke bliver mekaniker så vil jeg starte en maskinstation og det skal helst være case I H og claas maskiner. Calle. Han skriver 26 ord uden cd-ord og 59 ord med. Han har fået med at bilen skal være en Mercedes, og han vil ikke bare være landmand, men starte en maskinstation. Det er tydeligt at Hans får skrevet meget mere med cd-ord, han har mere end fordoblet antallet af ord og det er tydeligt at han pludselig kan få mere med og beskrive mere detaljeret og præcist. Hvis vi ser på staveudvikling er han på trin 1 uden brug af cd-ord, men når han så får hjælp går det meget bedre og han er blevet opmærksom på at der er lydrette ord( bil, hus) og andre som ikke er lydrette (service, traktor) og er på trin 3 på vej mod trin 4, ifølge Mette Zieglers model. Her et eksempel fra en anden elev med samme opgave. Bent er hollænder men kom til Danmark da han var meget lille, så dansk er hans modersmål: 12

14 Uden cd-ord: Jeg ørme at jeg skale var en lanman en storn lanman en mæde mage køer og stor trator og stor stal og stor gylevorn og jeg Med cd-ord: Jeg ønsker at jeg skal være en lanman en stor lanman en lanman mad marge køer og en stor gylvorn og en stor traktor og jeg vel også ha en masgisorn ælor en traktomikanor Bent Bent har store problemer med at skrive og vil meget gerne slippe uden om. Han er et godt eksempel på at hvis han ikke har cd-ord, går det helt galt, men med cd-ord har han en chance, og det er ikke snyd.. Han får også stører overskud til at skrive og ikke kun have fokus på stavning. Se s.6 Under en snak på klassen efterfølgende, var eleverne meget enige om at der også er en tryghed i at arbejde med cd-ord. De er vant til at skrive med cdord, og når det så pludselig bliver taget væk, bliver de usikre og det er muligt at stavning og skrivning bliver dårligere af den grund. Hans udtaler: Jeg koncentrerer mig meget bedre, så skal jeg ikke tænke så meget når den hjælper mig. En fin kommentar, og der blev nikket på klassen, det med at man får overskud til at koncentrere sig, er helt centralt og det vigtigste argument for vigtigheden af programmer som cd-ord, også overfor elever der mener de ikke har brug for cd-ord, man får overskud til at koncentrere sig om at skrive. 13

15 KONKLUSION Min problemformulering handler om hvordan vi hjælper eleverne med at få det fulde udbytte af cd-ord eller andre oplæsningsprogrammer. Hjælper cdord til andet end afkodning og hvordan får vi det fulde udbytte af dette? Jeg har set på stave- og læse udvikling, undersøgelser om disse, genre skrivning og en undersøgelse på mit danskhold. Jeg er først og fremmest helt sikker på at hjælpeprogrammer som cd-ord virker, og hjælper eleverne med deres stavning. Det er der forsket i og det er bevist at det forholder sig sådant. Det understreger måske blot det vi vidste på forhånd, men det er skønt at det nu er slået fast og vi må holde fast i at arbejdet med cd-ord og it i det hele taget, er helt centralt. Derudover er arbejdet med genre i undervisningen også af stor betydning for at arbejde med helheden i bl.a. danskundervisningen. For at udvikle og forbedre elevernes refleksion og helhedsarbejde med alle dele af faget er det nødvendig at arbejde grundigt med genre. Det vil jeg bestemt fokusere mere på og arbejde for at mine elever bliver bedre til. I starten af mit arbejde med denne opgave, var jeg meget opsat på at finde et svar på hvad vi gør når eleverne ikke kan stave de ord de leder efter, også når de arbejder med ordforslag på cd-ord. Det har jeg ikke fundet et færdigt svar på, men det man kan gøre er at træne morfem og fonem delen og derved styrke elevernes handlemuligheder når de møder nye svære ord. Undersøgelser viser dog at dette ikke nødvendigvis har den store effekt på elevernes stavning, men hvis målet nu er at give dem bedre redskaber for at få det største udbytte af cd-ord, er det den eneste mulighed der er. Julie Kock siger i sin afhandling at: jo bedre deltageren staver, dvs. jo længere ind i ordet man kommer, desto bedre udbytte får man af ordforslagsprogrammet. 9 Jeg talte også med mine elever om dette problem da vi lavede vores lille øvelse. Jeg spurgte hvad de gør når de går i stå med cd-ord, når de er ved at skrive. Vi spørger nogen der ved noget, var den første kommentar, og det er jo smart, så længe der er nogen at spørge. Det er jo ikke altid tilfældet, men de bruger også ordforslagene fra cd-ord, og nogle gange må man læse mange forslag igennem før man finder det rigtige. Det kræver at man er 9 Julie Kock, Ordblindes stavning problemer og undervisning, s.62 14

16 grundig og ihærdig, og klar til at køre igennem en række ord. Så det kræver ekstra arbejde at skrive med cd-ord. Man må konkludere at vi som lærere må arbejde med staveudviklingen og træne eleverne, for at hjælpe dem til det bedste udbytte af cd-ord. Vi skal også arbejde med genre arbejde for at give eleverne de bedste forudsætninger for forståelse og indsigt i forskellige tekstgenre, og derved give dem bedre forudsætninger for selvstændig skrivning. LITTERATURLISTE - Julie Kock Clausen og Trine Nobelius specialeafhandling, Ordblindes stavning - og undervisning af ordblinde i stavning fra Mette Kirk Mailand, Genreskrivning i skolen, Gyldendals forlag Martin Jørgensen og Ole Pedersen: Læreren som sproglig vejleder, Dansklærerforeningen Ziegler, Mette (1996): Søslanger og andre mærkelig dyr/ufo landet og andre mystiske begivenheder. Fra - Elisabeth Hansen, Sammenhængen mellem læsning og skrivning, - Dansk videns center for ordblindhed 2009, Unge skriver læs med it 15

17 BILAG 1 MIN DRØM Uden cd-ord: Jeg ørme at jeg skale var en lanman en storn lanman en mæde mage køer og stor trator og stor stal og stor gylevorn og jeg Min drøm Med cd-ord: Jeg ønsker at jeg skal være en lanman en stor lanman en lanman mad marge køer og en stor gylvorn og en stor traktor og jeg vel også ha en masgisorn ælor en traktomikanor Bent Uden cd-ord: jeg vi gane arbeder ved en bilmanker og bor i og have en bil Med cd-ord: Jeg vi gerne arbejde i en bil mekaniker og bor i Støvring og en bil og en hus og en kone og børn Peter Uden cd-ord: om 20 år har jeg en drum mo jeg skal væer trater miganier so saillg trater såvsc. Og får en bilen. Og får hus. Go landmand. Med cd-ord: Om 20 år har jeg en drøm om jeg skal arbejde på traktor mekaniker og det skal være ved salling traktor service og jeg drømmer også at får en bil og det skal være mercedes. Og et hus. Og vies jeg ikke bliver mekaniker så vil jeg starte en maskinstation og det skal helst være case I H og claas maskiner. Hans Min drøm Uden cd-ord: Godnat mor godnat min dreng. Hov hvad er det her. Og så kom der en stor løve den hed tom og den sagde dette er dine drøm. Jeg kom op på dens ryg og så viste den det hele. Der er din sø at soda vand og din slikkepenne skov og der er din spillehal. Dette er så sejt. Men vi hørte et ski der var en pige der bliv fanget af den unge her doktor Bider. Man bor i en vulkan og du skal rede hende 16

18 Med cd-ord:her er dit sværd og få så din prinsesse til bage. Jeg gik op af vulkanen og ind i en hule der var den unge doktor Bider han var hvede at lave en suppe af prinsesse men jeg løb ind og skar hoved af harm og redet prinsesse. Du skal op nu. Hvad hvad klokken er 7:30 og du skal op OK. Jesper Min drøm om Uden cd-ord:jeg drømmer om at flytte til Tokoy i Japan, sammen med min mand og min 2 børn. Min mand arbejder i legetøjsfirma, og jeg går hjemme. Børnene går i japansk skole og lære japansk. Når børnene er i weekenderne, hjælper mig Med cd-ord:jeg drømmer om at flytte til Tokyo i Japan, sammen med min mand og mine to børn. Min mand arbejder i legetøjsfirma, og jeg går hjemme. Børnene går i japanske skole og lære japansk. De går i japanske skoleuniformer. Når børnene er hjemme i weekenderne, hjælper de mig i huset. Jeg arbejder også som tøjdesigner. Jeg designer det japanske tøj. Susanne 17

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Fokus-skift i ordblindeundervisningen

Fokus-skift i ordblindeundervisningen blad 1-10:blad 04/03/10 09.14 Side 28 28 MEDLEMS- DEBAT Fokus-skift i ordblindeundervisningen Af Natasha Epstein Det er efterhånden ved at være alment anerkendt, at læse-/stavestøttende it-hjælpemidler

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik DANSK I INDSKOLINGEN I indskolingen underviser vi børnene i børnestavning. Det indebærer at vi anerkender børns staveforsøg, ud fra de lyde de selv kan høre. På denne måde anerkender vi børnenes individuelle

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere