Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet"

Transkript

1 Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet Af Line Hoffgaard & Christina Nygaard Svendsen Introduktion Vi lever i dag i et vidensamfund, hvor virksomhederne anser viden for at være den mest betydningsfulde ressource. Viden anvendes til at opnå og bibeholde de konkurrencemæssige fordele på markedet, og dette betyder, at skabelse og deling af viden er vigtige processer at understøtte. Den øgede fokusering på viden har medført nye organisationsformer såsom teamarbejde, tværorganisatoriske og faglige projekter. Praksisfællesskaber er en effektiv social grupperingsform, som bibeholder eksisterende strukturer og samtidig sætter skub i videndeling, læring og forandring (Wenger, 1998, 2001; Wenger & Snyder, 2000; Wenger, McDermott & Snyder, 2002). Virksomhederne har anskaffet sig en række teknologiske hjælpemidler såsom; intranet, virksomhedsportaler, content management systemer m.m. Som en del af en knowledge management-strategi vælger nogle virksomheder i disse år også at indføre en virksomhedstaksonomi. Praksisfællesskaber kan i væsentlig grad understøttes af de rette teknologiske værktøjer, og i 2001 undersøgte Wenger otte forskellige systemtypers evne til at understøtte et praksisfællesskab. De forskellige systemtyper, som indgik i undersøgelsen, kan kun delvist understøtte fællesskabets arbejde, og det ideelle system kunne ikke verificeres. En systemtype, som ikke er med i undersøgelsen, er metadatasystemer, incl. virksomhedstaksonomier. Denne artikel baserer sig på et speciale, som blev udarbejdet i foråret I den forbindelse lavede artiklens forfattere en interview-undersøgelse, der bygger på den antagelse, at virksomhedstaksonomien kan være et velegnet værktøj til at understøtte praksisfællesskabets arbejde. Formålet med artiklen er at præsentere de resultater, som vi kom frem til i undersøgelsen; i hvilken udtrækning virksomhedstaksonomien kan understøtte informationshåndtering, kommunikation og samarbejde i praksisfællesskabet. Informationshåndtering og kommunikation er processer, som i høj grad er med til at understøtte skabelse og deling af viden. I undersøgelsen indgik casestudier af to store danske virksomheder til belysning af taksonomiens praktiske anvendelse. Her følger en kort præsentation af de to cases. (Af hensyn til fortroligheden omtales de to cases i resten af artiklen som virksomhed A og B). Biblioteksarbejde nr. 69,

2 Casebeskrivelser Virksomhed A er en dansk rådgivningsvirksomhed, som leverer ydelser indenfor ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Virksomheden har 13 datterselskaber i udlandet og er repræsenteret på 100 markeder verden over. Medarbejdersammensætningen er meget blandet; biologer, ingeniører, geologer, landinspektører, antropologer, arkitekter, økonomer osv. Arbejdsopgaverne løses i et tværfagligt miljø, og virksomheden er fuldstændig projektorienteret. Virksomhed B er et af verdens største revisionsfirmaer og beskæftiger medarbejdere fordelt på 135 lande. Firmaet rådgiver kunder indenfor revision & regnskab, skat, corporate finance og executive rekruttering. Der arbejdes i tværfaglige teams sammensat af personer fra forskellige fagområder og med meget forskellige kompetencer. Virksomheden fører en kodificeret vidensstrategi, hvilket indebærer, at alt skal nedfældes i dokumenter. Dette gøres med henblik på at kunne genbruge viden igen og igen. Artiklen er opdelt således: følgende afsnit indeholder en beskrivelse af begrebet praksisfællesskab samt en præsentation af praksisfællesskaberne i virksomhed A og B. Det efterfølgende afsnit er en kort introduktion til virksomhedstaksonomien. Artiklen rundes af med specialets resultater angående, hvorledes taksonomien kan understøtte informationshåndtering og kommunikation i og imellem praksisfællesskaber. En teori om social læring: praksisfællesskaber Praksisfællesskaber har eksisteret til alle tider, men først for nylig er begrebet dukket op i Wengers bog»communities of Practice learning, meaning and identity«(1998). Wenger s teori adskiller sig fra traditionelle individualistiske og kognitive læringsteorier ved at understrege læringens kontekstuelle og sociale karakter. Teorien lægger primært vægt på læring som social deltagelse. Ifølge Wenger opstår læring og viden hos en person, når denne sammen med andre deltager aktivt i processer af forskellig karakter. I en virksomhed vil disse oftest have et konkret afsæt i virksomhedens opgaver. Praksisfællesskaber er sociale fænomener, hvori læring og videnskabelse hele tiden finder sted, og hvori individet kan opøve sine kompetencer. De er en integreret del af vores hverdag og arbejdsliv, idet vi alle indgår i sådanne på arbejdspladsen, hjemme og i fritiden. Fællesskabet er afgørende for, hvordan vi forstår os selv og vores omverden, - med Wenger s udtryk; hvordan vi hele tiden»forhandler mening«. Som medlem af et fællesskab indgår man i en diskursiv gruppe, der gennem tiden har udviklet sin egen forståelse af omverdenen, og som har defineret sit ståsted i overensstemmelse med denne. Et praksisfællesskab bindes sammen af følgende tre elementer: et fælles fortagende, et gensidigt engagement og et delt repertoire (Wenger, 1998). Det fælles foretagende handler om at arbejde sammen for at nå et fælles mål. Det er mere end et fastsat, formelt angivet mål, idet det defineres igennem selve processen eller efterstræbelsen for at nå det. Derfor er det en dynamisk størrelse, der hele tiden forandrer og udvikler sig. Det fælles foretagende kan betragtes som et tankesæt for, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt og konstituerer dermed fællesskabets værdier og antagelser. At være medlem af praksisfællesskabet udspringer af en fællesskabsfølelse mellem mennesker, og skaber et gensidigt engagement. Følelsen af at høre til opstår, når man aktivt interagerer med andre kollegaer og derigennem meget direkte influerer hinanden. Dette resulterer i, at man bliver forbundet på et dybere plan end blot det at arbejde i den samme afdeling eller have den samme jobfunktion. Fællesskabet har brug for værktøjer og arbejdsprocesser for at kunne udføre sin praksis. Et delt repertoire kan være ord og begreber, rutiner, fysiske redskaber, handlinger og handlemåder, historier, kropssprog, symboler osv. De tre aspekter; fælles foretagende, gensidigt engagement og delt repertoire, skal være til stede, før der er tale om eksistensen af et praksisfællesskab. Praksisfællesskaber kan eksistere både i formel og uformel form. De kan være uformelle, idet de ofte indgår som en usynlig del af vores hverdag og ar- 42

3 bejdsliv. De fleste tænker ikke over, at de indgår i flere forskellige praksisfællesskaber, og derfor behøver praksisfællesskabet hverken at have et formelt navn eller forudsætte et bevidst medlemskab. Denne type fællesskaber er hverken sjældne eller svære at finde. De eksisterer som naturlige og selvopståede grupperinger i alle typer virksomheder. De formelle fællesskaber adskiller sig fra de uformelle ved, at der her er en bevidsthed hos medlemmerne om, at de tilhører et sådant. Der kan være udarbejdet målsætninger, handlingsplaner o. lign. på ledelsesniveau samt afsat midler i virksomhedens budget til at understøtte dem. Derfor er disse praksisfællesskaber typisk også meget nemme at identificere for virksomhedens medarbejdere, og dermed lettere at blive en del af. Virksomhed A arbejder med formelle praksisfællesskaber, som er en slags sekundære grupper til deres projektteams. Virksomheden har ca. 40 formelle fællesskaber, og antallet er stigende. I fællesskaberne handler det om at opsamle og dele projekterfaringer. De har en hjemmeside, hvor de kan dele dokumenter og et diskussionsforum, hvori de kan kommunikere med hinanden. En anden type formelle praksisfællesskaber er de virtuelle, som er kendetegnet ved kun at eksistere online. Denne form for fællesskab adskiller sig fra de»almindelige«ved at have en anden og af nogle mindre anerkendt - form for kommunikation. Kommunikationen foregår hovedsageligt gennem teknologiske hjælpemidler såsom diskussionsfora, e- mails, virtuelle læringsrum osv. Hos virksomhed B er der 50 virtuelle praksisfællesskaber. At der arbejdes med virtuelle praksisfællesskaber hænger sammen med deres kodificerede videnstrategi, og at virksomheden er spredt over mange lande. Medlemmerne i de virtuelle fællesskaber benytter forskellige tekniske værktøjer til at kommunikere med hinanden og dele viden. Hvert praksisfællesskab har endvidere deres egen skræddersyede hjemmeside. Virksomhedstaksonomien Taksonomien har sine rødder i tesauruskonstruktion og klassifikationssystemer. Med indførslen af virksomhedstaksonomier i virksomhederne, er man indenfor knowlegde management begyndt at interessere sig for de nye anvendelsesmuligheder, der lægger i disse metadatasystemer. Mange virksomheder implementerer en taksonomi som en del af deres intranet eller virksomhedsportal. Idet taksonomien så at sige er født i praksis og derfor er tilpasset den enkelte virksomheds formål og behov, eksisterer der ikke en entydig og klar definition af, hvad der karakteriserer og afgrænser begrebet eller hvilke elementer, der skal være indeholdt. Samtidig er det en forholdsvis ny systemtype i virksomhedssammenhænge. Gilchrist & Kibby (2000) har som de første og eneste lavet et omfattende casestudie af 22 firmaers anvendelse af virksomhedstaksonomier. Undersøgelsen har resulteret i en forsøgsvis definition: A taxonomy aspires to be: a correlation of the different functional languages used by the enterprise to support a mechanism for navigating, and gaining access to the intellectual capital of an enterprise by providing such tools as portal navigation aids, authority for tagging documents and other information objects, support for search engines, and knowledge maps and possibly a knowledge base in its own right. (Gilchrist & Kibby, 2000, s. 6) Ifølge denne definition kan taksonomien karakteriseres som en indbyrdes forbindelse (korrelation) mellem virksomhedens forskellige sprog og tilbyde adgang til virksomhedens intellektuelle kapital. Disse funktioner sikres ved at tildele metadata til informationsbærende objekter, hvorefter taksonomien kan opbygges enten som en form for navigerbar portal eller fungere som et hjælpeværktøj til en søgemaskine samt være et videnskort. Samtidig kan den betragtes som en vidensbase i sig selv. De nye taksonomityper kan opdeles i tre overordnede typer; deskriptive taksonomier, navigationstaksonomier og datastyrings- 43

4 taksonomier. I de følgende afsnit vil vi beskæftige os med de to førstnævnte typer, som anvendes i de to virksomheder. For en mere uddybende beskrivelse af de tre typer, se Lykke Nielsen (2003) samt Conway & Sligar (2002). Kommunikation spiller en afgørende rolle for at et praksisfællesskab kan fungere i praksis (Conway & Sligar, 2002). Kommunikation muliggør handling og interaktion blandt medlemmerne og er nøglen til at kunne skabe og dele viden. Dette afføder behovet for et fælles sprog. Virksomhedstaksonomien kan idet den afspejler virksomhedens sprogbrug assistere praksisfællesskaberne på to måder i forhold til videndeling og skabelse. Den kan assistere i en informationssøgeproces som et søgesprog, men også som en specialiseret terminologi til at kommunikere med andre mennesker. I de næste afsnit beskrives, hvorledes taksonomien understøtter praksisfællesskabet i disse processer. Taksonomien som et søgesprog Dokumenter spiller en vigtig rolle for praksisfællesskabets virke og udgør sammen med virksomhedstaksonomien en del af praksisfællesskabets delte repertoire. Dokumenter er et redskab til at kunne udføre den daglige praksis, men samtidig kan de også betragtes som et produkt af denne praksis. Et dokument fungerer som en beholder af data og information, der har potentialet til at blive til viden, når dokumentet læses af et individ, som derefter handler ud fra informationen. Idet dokumenter dermed potentielt set indeholder viden, spiller de en vigtig rolle i videndelings- og vidensskabelsesprocesserne i et praksisfællesskab (Murphy, 2001; Wenger, 1998). For at et dokument kan være til gavn for praksisfællesskabet, er det en forudsætning, at dokumentet registreres og dermed gøres søgbart. Virksomhederne i undersøgelsen anvender hver deres type taksonomi til at registrere og genfinde praksisfællesskabets dokumenter. Virksomhed A har valgt at anvende en deskriptiv taksonomi til indeksering og genfinding af virksomhedens dokumenter. Taksonomiens termer figurerer i en række pulldown-menuer. Der er kun i ringe grad anvendt definitioner af termerne i form af stikord. Selvom termerne på sin vis er kategoriseret i forskellige menuer, er det ikke muligt at se termernes over-, side- og underordnede placering i forhold til hinanden. Nogle deskriptive taksonomier er opbygget således, at man kan se termernes over-, under- og sideordnede organisation. Dette kan være en hjælp i indekseringsprocessen til at afgøre, hvor specifikt og exhaustivt, dokumentet skal indekseres. Definitioner er også en god hjælp for indeksøren. I en indekseringsproces hjælper virksomhed A s taksonomi dermed kun indeksøren ved at tilbyde en række emneord. Udfra Taylors (1964) og Belkins (1980) teorier om informationsbehovets opståen og udvikling er det ofte svært at udtrykke sit informationsbehov i præcise termer. Der opstår en konceptuel distance mellem den indre opfattelse af behovet og det, der udtrykkes. Sproget kan have en begrænsende effekt på»det indre informationsbehov«, idet man så at sige ved mere, end man kan udtrykke rent verbalt. Dertil kommer, at det kan være svært at udtrykke sig om noget, man ikke kender til. Online-søgning er en søgeteknik, som forudsætter, at man kan formulere sit behov i en query, og den deskriptive taksonomi kan i den sammenhæng være en hjælp i formuleringen af query ved at fungere som et indgangsvokabular. Definitioner og taksonomiens hierarkiske struktur hjælper også til med at præcisere og formulere query en. Samtidig kan taksonomien assistere i at udvide query ved at vise relaterede termer. Den deskriptive taksonomi i virksomhed A assisterer medarbejderne i formuleringen af deres informationsbehov ved at tilbyde en række søgetermer. Idet der ikke er nogen egentlig strukturering af termerne, og der mangler definitioner, er taksonomien ikke en særlig god hjælp mht. at udvide eller indsnævre søgningen eller at forstå termernes betydning. Den hjælper kun brugeren ved at foreslå relevante søgeord. Taksonomien henvender sig overvejende til medarbejdere, der kender vidensområdet og kan udtrykke 44

5 deres behov i konkrete termer (jf. Ingwersens»bevidst emnemæssige behov«(1986, s. 223; 1996). Online-søgning er generelt en hurtigere og mere effektiv søgeteknik i forhold til browsing - hvis man ved præcist, hvad man leder efter (jf. Ingwersens»verifikative behov«). Dog vil medarbejdere med dårligt definerede informationsbehov ikke kunne hente megen hjælp i virksomhed A s taksonomi. Dette skyldes, at taksonomien ikke er særlig detaljeret; den hjælper ikke medarbejderen med at forstå termernes betydning i form af definitioner. Termernes indbyrdes placering vises heller ikke. Det er ikke alle virksomhedens dokumenter, som er indekseret vha. taksonomiens termer, og dermed understøtter taksonomien kun medarbejderen i at genfinde nogle af virksomhedens dokumenter. Dermed går praksisfællesskaberne i virksomheden muligvis glip af potentiel viden i de dokumenter, som de ikke kan finde via taksonomien. Dette har i sidste ende en effekt på skabelse og deling af viden. Virksomhed B har som en del af deres kodificerede vidensstrategi valgt at implementere en navigationstaksonomi. Virksomhedens praksisfællesskaber har hver deres specialiserede taksonomi. Navigationstaksonomien er en multitaksonomi, idet man genbruger den samme overordnede navigationsforståelse i de specialiserede taksonomier. De tre øverste niveauer er fælles for alle taksonomier og består af 8 hovedkategorier, 16 underkategorier og 32 underkategorier herunder. Taksonomien bruges til at klassificere praksisfællesskabernes dokumenter, og de kan genfindes vha. browsing. Med hensyn til registrering»tvinges«medarbejderne til at udfylde en formular, hvis de vil gemme et dokument. I formularen afgør man selv, i hvilken af de 8 hovedkategorier, dokumentet hører til. I registreringen er taksonomiens hierarkiske opbygning en god hjælp. Hvis medarbejderen har behov for flere termer til at beskrive dokumentet, kan medarbejderen blot bevæge sig længere ned i den valgte hovedkategoris hierarki. Definitioner er også en god hjælp til at forstå termernes betydning. Virksomhed B har tillige et ekspertpanel i form af fagspecialister til at bedømme, om dokumenterne havner de rigtige steder. I navigationstaksonomier er flere dokumenter samlet om det samme emne således, at søgeprocessen bliver mere overskuelig og overordnet i sit udgangspunkt. Denne gruppering danner basis for browsing. Navigationstaksonomien er i form af sin struktur en hjælp i søgeprocessen, idet den assisterer medarbejderen i at opbygge en mental model af og dermed forstå vidensområdet. Som tidligere nævnt er virksomhed B s taksonomi ensartet i de øverste lag for alle praksisfællesskaber. Pointen med dette er at lette overskueligheden, og at medarbejderne kan genbruge deres navigationsforståelse. Dermed behøver de ikke bruge energi og tid på hele tiden at skulle sætte sig ind i en ny informations arkitektur, hvilket i sidste ende er tidsbesparende. At taksonomien er implementeret i hvert enkelt praksisfællesskab er en væsentlig fordel med hensyn til genfinding. Medlemmer af et praksisfællesskab har deres egne unikke arbejdsrutiner, fagspecifikke synspunkter, et særegent sprog m.m., og ved at tage hensyn til disse forhold i taksonomiens struktur og i valget af termer, er det en måde at støtte de enkelte praksisfællesskabers informationssøgning på. Hvis man omvendt havde valgt at tilgodese alle praksisfællesskaber i én samlet taksonomi, ville hierarkiet sandsynligvis blive meget bredere og dybere, hvorfor man skulle overskue flere emnegrupper på hvert niveau. Dette er ikke videre hensigtsmæssigt set ud fra information overload-problematikken. Virksomhed B s taksonomi egner sig umiddelbart til informationsbehov, der ikke er helt afklarede (jf. Ingwersens 3 behovstyper (1986, s. 223; 1996). Den assisterer medarbejderen i at forstå vidensområdet i form af sin struktur, og definitionerne hjælper til at forstå termerne. Browsing egner sig generelt til alle informationsbehov, idet den ikke som i onlinesøgning - forudsætter, at man kan formulere sit informationsbehov i en query. Det er en udforskende søgeteknik, hvilket betyder, at man kan indlede en søgning uden helt at vide, hvad man leder efter. Dermed er denne søgeteknik særdeles anvendelig for medarbejdere, som ikke kan udtrykke deres informa- 45

6 tionsbehov eller ikke helt er afklarede i forhold til, hvad de leder efter. Virksomhed A s taksonomi er i øjeblikket under kraftig revidering, idet taksonomien ikke fungerer optimalt i forhold til informationshåndtering. Derfor gives der i specialet ikke et endegyldigt svar på, hvorledes deskriptive taksonomier kan understøtte praksisfællesskabets informationshåndtering. Hvis virksomhed A i fremtiden fortsat vælger at anvende en deskriptiv taksonomi, vil det være en stor fordel i en indekserings- og informationssøgeproces at have definitioner på alle termer og at vise termernes indbyrdes strukturering. Ud fra praksisfællesskabets behov er det endvidere tilrådeligt, at man i højest muligt omfang strukturerer taksonomien udfra praksisfællesskabernes fagområder, og at taksonomien afspejler fællesskabernes sprog, idet sproget jo er bestemmende for, hvilke søgetermer man benytter. Hvis man vælger kun at tilgodese nogle af virksomhedens praksisfællesskaber og deres særegne sprog, kan man lade ikke-foretrukne termer henvise til de foretrukne termer i taksonomien. Dette er en måde at omgås problematikken med forskellige praksisfællesskabers søgesprog på. I virksomhed B fungerer navigationstaksonomien særdeles godt, og det skyldes især opbygningen af taksonomien, hvor der både tages hensyn til den overordnede navigationsforståelse på tværs af organisationen og til de enkelte praksisfællesskabers sprog og strukturering af fagområdet. Det er tydeligt, at taksonomien er opstået i relation til praksisfællesskaberne. Taksonomien som en korrelation mellem sprog Indenfor det terminologiske vidensdomæne opererer man med to hovedtyper af sprog; det almindelig sprog (LGP: language for generel purposes) og de specialiserede sprog (LSP: language for special purposes). LGP anvendes bredt og forstås af alle, idet det indeholder et vokabular bestående af termer, der anvendes i det dagligt talte sprog (Haas & Hert, 2000). LSP er derimod et formaliseret og kodificeret sprog, der anvendes specifikt, - først og fremmest af eksperter indenfor et domæne (Picht & Draskau, 1985). Et specialiseret sprog kan befinde sig på mere eller mindre komplekse niveauer. De højeste niveauer vil være forbeholdt kommunikation mellem eksperter, mens de lavere niveauer vil muliggøre kommunikation med personer, der befinder sig uden for domænet eller er i en oplæringsproces for at blive medlem af det, - som det f.eks. sker i undervisningssituationer. I et praksisfællesskab har medlemmerne gennem en såkaldt forhandling af mening opbygget deres egen unikke sprogbrug. Praksisfællesskaberne vil ofte kommunikere ved hjælp af et LSP, som netop afspejler sig i medarbejdernes faglige baggrund og i deres måde at handle i praksis på. Dette kan hindre medarbejdere i at kunne kommunikere med folk fra andre praksisfællesskaber omkring deres arbejde. For at understøtte samarbejdet i virksomheden på tværs af fællesskaber, er det vigtigt at der findes nogle værktøjer, som kan understøtte kommunikationen. Dette gør sig gældende både for kommunikationen i og imellem fællesskaber, men også for de enkeltpersoner, der forsøger at komme ind i et fællesskab. Det kan f.eks. være nyansatte eller praktikanter. Når en virksomhed anvender en taksonomi, skal den gerne kunne fungere som et fælles sprog for hele virksomheden. Den bør indeholde termer, der anvendes i alle virksomhedens praksisfællesskaber, og som alle forstår. Taksonomien kan derfor udvikles som et internt meta-sprog, som alle kan bruge, og den sikrer dermed kommunikationen på tværs af fællesskaberne. Både hos virksomhed A og B giver taksonomien i høj grad medarbejderne et fælles sprog, idet den tilbyder medarbejderne en række fælles ord at mødes på. Holdningen hos begge virksomheder er, at den styrker kommunikationen i virksomheden på tværs af praksisfællesskaberne. Dette er en kendsgerning endda på trods af, at man som ansat i det daglige højst sandsynligt ikke lægger mærke til, at der er tale om et såkaldt taksonomi-sprog. På den måde funge- 46

7 rer taksonomien som et fælles sprog for alle praksisfællesskaber i virksomhederne og indgår i fællesskabernes samlede delte repertoire. Der er kan dog være det problem, at taksonomier, som anvendes i hele virksomheden, kan repræsentere en entydig terminologisk anvendelse, og derfor uundgåeligt vil komme til at favorisere et (eller en gruppe af nære) praksisfællesskab(er), idet den enkelte term tillægges én specifik betydning. Det er ikke nødvendigvis en dårlig løsning for virksomheden, men kan betragtes som uhensigtsmæssig af medarbejderne i de praksisfællesskaber, som ikke tilgodeses. For dem vil taksonomien ikke være et attraktivt redskab, og formentlig vil de kun bruge den, når det er absolut nødvendigt. Man kan undgå denne favorisering ved at holde taksonomien på et overordnet niveau (dvs. lav specificitet), men det vil samtidig være en hindring for den specialiserede kommunikation, der foregår internt i praksisfællesskaberne. For at tage højde for problemerne med de specialiserede sprog, må taksonomien udarbejdes således, at den udgør en korrelation imellem dem. En sådan korrelation kan tilgodeses ved at tilknytte definitioner, kvalifikatorer o.l. til taksonomiens termer. Ved hjælp af disse kan man angive de forskellige fagområder, som den enkelte term kan indgå i samt de anvendelsesmåder, som termen har i de respektive fællesskaber. Det kan også ske ved hjælp af den indplacering termen har i den hierarkiske struktur, som giver en indikation af, hvordan den forstås og anvendes. Man kan lade den enkelte term optræde flere steder i taksonomiens hierarki, - dog med klare definitioner og beskrivelser af dens anvendelse i de specifikke sammenhænge. Virksomhed B har løst problemet med de specialiserede sprog ved at anvende definitioner for alle termer i taksonomien. Derudover lader virksomheden de formelle praksisfællesskaber have hver deres specialiserede taksonomi. Da de tre øverste niveauer af taksonomien er ens for alle fællesskaber, udgør disse virksomhedens meta-sprog. De resterende niveauer, som er specielt tilpasset det enkelte fællesskab, understøtter den interne kommunikation i disse. Med en multi-taksonomisk opbygning vil taksonomien både indeholde et fælles sprog og samtidig være en korrelation mellem de specialiserede sprog ved at vise de indbyrdes relationer mellem begreber og termer. Dermed fungerer taksonomien også som en oversættelsesmekanisme mellem de enkelte fællesskaber. Dette ser virksomhed B som en klar fordel. Taksonomien som et grænseobjekt Praksisfællesskaber eksisterer ikke som isolerede enheder i virksomheden. Deres forskellige foretagender er tæt forbundne, idet deres arbejde samlet indgår i virksomhedens kulturelle, sociale og teknologiske rum. Men fællesskaberne udvikler gennem tiden deres egen specialiserede måde at handle og interagere på og kan derfor betegnes som»shared histories of learning«(wenger, 1998, s. 86). Disse særegne handlemåder skaber en kløft mellem de personer, der er medlem af fællesskabet, og de personer, som ikke er. For at kunne samarbejde på tværs af fællesskaberne kræver det en form for oversættelsesmekanisme, der kan fungere som et grænseobjekt. Grænseobjekter er objekter, som både er plastiske nok til at kunne tilpasses lokale behov samt de begrænsninger forskellige interessentgrupper ligger på dem, og samtidig være robuste nok til at bevare en fælles identitet på tværs af grupperne. Objekterne betyder forskellige ting i forskellige sociale verdner. Dog er deres struktur i bund og grund ens, hvilket gør dem genkendelige og dermed til gode oversættelsesværktøjer. Grænseobjekter kan både være abstrakte og konkrete, og de er svagt strukturerede i fælles brug, men stærkt strukturerede i individuel brug (Star & Griesemer, 1989). De kan f.eks. tage form som artefakter, dokumenter, termer, begreber og flere andre typer af genstande, der anvendes som forbindelsesled mellem sociale verdener. Grænseobjekter bruges primært til at understøtte kommunikation og samarbejde. Endvidere anvendes de til at repræsentere, lære om og transformere viden, som kan løse de problemer, der eksisterer ved en given grænse (Carlile, 2002). I et tvær-organisatorisk samarbejde eksisterer der tre typer af barrierer, som står i vejen for videndeling og videnskabelse. Disse tre er syntaktiske, semantiske og pragmatiske, og et grænseobjekt skal kunne nedbryde en eller flere af disse barrierer. 47

8 Den syntaktiske barriere (brug af forskellige termer for det samme begreb, f.eks. tv, fjernsyn) opstår, når individerne i de enkelte praksisfællesskaber anvender forskellige termer i deres specialiserede sprog. Derigennem manifesteres en grænse mellem de fællesskaber som anvender termerne, og de som ikke gør. Problemet består i, at praksisfællesskaberne derved kommer til at anvende hver deres syntaks. For at kunne gennembryde denne barriere skal et grænseobjekt være et delt repertoire, dvs. en fælles»værktøjskasse«, hvorfra man kan udvælge de termer, der er behov for. En sådan værktøjskasse kunne være i form af en ordliste, termbase, tesaurus eller taksonomi. Som nævnt i ovenstående fungerer virksomhedstaksonomien hos virksomhed A og B, som et fælles sprog for alle medarbejdere. Idet virksomhedstaksonomien indeholder termer, der er tilgængelige for medarbejderne, fungerer den samtidig som et opbevaringssted for virksomhedens termer, der frit kan anvendes. Dermed tilvejebringes en fælles syntaks, som understøtter praksisfællesskabernes medlemmer i at overkomme de syntaktiske barrierer. De semantiske barrierer (brug af samme term men tillagt en betydningsforskel, f.eks. celle (fængsel), celle (i kroppen)) opstår i de tilfælde, hvor praksisfællesskabernes medlemmer indbyrdes anvender den samme syntaks, men hvor de fortolker den forskelligt. Det betyder, at der er behov for en oversættelsesmekanisme mellem de specialiserede sprog. Et terminologisk værktøj, som angiver definitioner på termerne, vil give medarbejderne mulighed for at forstå og skelne mellem de betydningsmæssige tolkninger, der ligger i termerne. På den måde skaber man gode betingelser for læring og deling af viden. I virksomhed B s taksonomi kan man finde definitioner, som er tilknyttet hver enkelt term. På den måde er det nemt for medarbejderne at gå ind og se, hvad termen betyder, og hvordan den skal tolkes i det enkelte fællesskab. Dermed fungerer taksonomien også som en korrelation mellem de specialiserede sprog. Udover definitioner kan man anvende kvalifikatorer o.l. til at nedbryde de semantiske barrierer, der eksisterer mellem fællesskaberne. De hjælper medarbejderne med at forstå termernes betydning og synliggør de semantiske forskelle i de enkelte fællesskaber. Termernes blotte placering i hierarkiet er ligeledes med til at give en forståelse af deres betydning. Virksomhed A har valgt kun at anvende stikord på nogle af taksonomiens termer i de få tilfælde, hvor man har ment, at der kan være tvivl om en terms betydning. Det betyder, at den kun kan understøtte praksisfællesskabets medlemmer i at overkomme de semantiske barrierer alene ved at synliggørelse termen i taksonomien. Dermed skal de medarbejdere der anvender den have et godt forhåndskendskab til termens semantiske betydning. Derfor er Virksomhed A s taksonomi mere at betragte som et brugbart værktøj for medarbejdere, der allerede er specialister indenfor arbejdsområdet, end som en hjælp til medarbejdere i at overkomme de semantiske problemer mellem fællesskaberne. De pragmatiske barrierer opstår, når man i et samarbejde mellem praksisfællesskaber oplever, at medlemmerne både anvender samme syntaks og semantik, men på vidt forskellige måder. (F.eks. vil en elev og en klaverlærer forstå det samme ved termen»klaver«, men vil anvende selvet klaveret meget forskelligt). Dette bunder i, at man i et praksisfællesskab gennem tiden skaber unikke måder at handle sammen på i praksis. Derfor er den viden, som skabes i det enkelte fællesskab, kontekstuelt betinget og lagret i praksis. Viden vil i visse tilfælde ikke kunne viderebringes således, at andre individer udenfor fællesskabet kan opnå den samme indsigt blot ved at kommunikere. Grænseobjektet skal derfor kunne understøtte en deling af viden, som resulterer i en fælles videnskabelsesproces mellem flere praksisfællesskaber. Grænsebjektet skal ligeledes kunne hjælpe med til at validere den nye viden internt i de enkelte fællesskaber samt understøtte dens anvendelse på tværs af fællesskaberne. Den pragmatiske barriere overskrides altså ved, at man i praksis sammen skaber en forståelse af den viden, som hvert fællesskab arbejder med. Virksomhedstaksonomien vil kunne hjælpe praksisfællesskabernes medlemmer i at overkomme de pragmatiske barrierer ved at bidrage til forståelsen af praksis indenfor forskellige verdensopfattelser. Virksomhedstaksonomier, der er 48

9 opbygget i et hierarkisk struktureret begrebssystem, er (som nævnt i ovenstående) i sig selv et verdensbillede og et udtryk for, hvorledes den enkelte term skal anvendes. Man skal dog være meget opmærksom på, at det hierarkisk strukturerede begrebssystem afspejler den verdensopfattelse, som medarbejderne er fælles om at arbejde med, - og som man vil have, at alle forstår ligegyldigt hvilket praksisfællesskab, de er medlem af. Det kan være svært at tilgodese alle fællesskabers synspunkter i taksonomien uden at disse kommer i konflikt med hinanden, - både mht. termernes indplaceret i hierarkiet og deres definitioner. Både hos virksomhed A og B er man enige om, at taksonomien er et godt redskab til at understøtte videndelingsprocesserne i en virksomhed. Beskrivelsen af ovenstående funktioner såsom fælles metasprog, understøttelse af specialiserede sprog, nedbrydelse af syntaktiske og semantiske barrierer, er beviser på dette. Disse funktioner understøtter dermed samarbejdet internt og eksternt på tværs af praksisfællesskaberne, og giver mulighed for at overkomme de pragmatiske barrierer ved af skabe ny viden i fællesskab. Derimod er man i de to virksomheder mere i tvivl om taksonomiens anvendelighed som et værktøj i sig selv til at kunne understøtte skabelsen af ny viden. Taksonomien kan i vise tilfælde være en hindring for nytænkning, idet det hierarkiske strukturerede begrebssystem, fastholder medarbejderne i en bestemt måde at anskue verden på. Hvis man vil understøtte videnskabelsesprocesserne, må man derfor være villig til at lave ændringer i hierarkierne, og løbende opdatere taksonomiens indhold således, at den ikke blot bliver en afspejling af hvordan, man opfattede verden i går men også, hvordan man anskuer verden i dag og i fremtiden. Opsamling Ifølge denne undersøgelse er virksomhedstaksonomien et godt bud på et værktøj til at understøtte praksisfællesskabets kommunikations- og søgeprocesser. Navigationstaksonomier og deskriptive taksonomier repræsenterer to forskellige tilgange til registrering og genfinding af praksisfællesskabets dokumenter. Man kan med fordel anvende en kombination af begge typer, idet de komplementerer hinanden og tilsammen understøtter forskellige typer af informationsbehov i form af forskellige søgeteknikker. Taksonomien kan både give virksomhedens praksisfællesskaber et fælles sprog, og samtidig understøttes den specialiserede terminologi i de enkelte fællesskaber. Som et grænseobjekt fungerer taksonomien også som et fælles værktøj (i form af en syntaks og semantik) til understøttelse af kommunikationen, derudover kan den hjælpe medarbejderne med at opnå forståelse af praksis (pragmatik) i det enkelte fællesskab. Denne undersøgelses resultater skal ses i lyset af, at taksonomien ikke i sig selv kan understøtte alle praksisfællesskabets behov og skal derfor ikke opfattes som det eneste velegnede værktøj. Taksonomien skal derimod opfattes som en del af en samlet løsning. De teknologiske muligheder, som en taksonomi rummer, må nødvendigvis kombineres med en menneskelig indsats, hvis man vil bedrive en effektiv form for videnhåndtering. Litteraturliste Belkin, Nicolas J. (1980): Anomalous states of knowledge as a basis for information retrieval. I: The Canadian journal of information science, vol. 5, s Carlile, P.R. (2002): A Pragmatic View of Knowledge and Boundaries: Boundary objects in new Product Development. I: Organization Science, vol. 1, no. 4, July-August. S Conway, S. & Sligar, C. (2002): Unlocking knowledge assets. 256 s. ISBN: Gilchrist, A. & Kibby, P. (2000): Taxonomies for business: access and connectivity in a wired world. London: TFPL ltd. 175 sider. ISBN: Haas, W.S. & Hert, C.A. (2000): Terminology Development and Organization in Multi-Community Environments: The Case of Statistical Information. I: 49

10 Proc. 11 th ASIS&T SIG/CR Classification Research Workshop. Chicago, IL. Nov. s Ingwersen, Peter (1986): Cognitive analysis and the role of the intermediary in information science. I: Intelligent information systems: progress and prospects. England: Ellis Horwood limited. III, 300 s. ISBN: Ingwersen, Peter (1996): Cognitive perspectives of information retrieval interaction: elements of cognitive IR theory. I: Journal of documentation, vol. 52, no. 1, s Lykke-Nielsen, Marianne (2003): Taksonomier et nyt begreb, et nyt værktøj? I: Informationsspecialisten, nr. 3, s Murphy, L. D. (2001): Digital documents in organizational communities of practice: a first look. I: Proceedings of the 34 th Hawaii International Conferenceon Systems Sciences. Picht, H. & Draskau, J. (1985): Terminology: An introduction. The University of Surrey, Department of Linguistic and International Studies, England. 265 s. ISBN: Star, S.L. & Griesemer, J.R. (1989): Institutional Ecology, Translations and Boundary Objects: Amateurs and Professionals in Berkeley s Museum of Vertebrate Zoology, I: Social Studies of Science. SAGE, London. Vol. 19, s Taylor, R. S. (968): Question-negitation and information seeking in libraries. I: College and research libraries, vol. 29, s Wenger, E. C. (1998): Communities of practice- learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge university press. 102 s. ISBN: Wenger, E. C. & Snyder, W. M. (2000): Communities of practice: the organizational Frontier. I: Harvard Business Review, January-february, s Wenger, E. C. (2001): Supporting communities of practice: a survey of community-oriented technologies. (d. 17. marts 2003) Wenger, E. C. & Mcdermott, R., Snyder, W. M. (2002): Cultivating communities of practice: a guide to managing knowledge. Harvard Business School Press, Massachusetts. 284 s. ISBN:

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Af Heidi Friis Thomsen Introduktion Håndteringen af elektroniske dokumenter spiller en stadig større

Læs mere

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Sproglige problemstillinger i informationssøgning Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Viden og Dokumenthåndtering med sprogteknologi 2. Agenda Informationssøgningsprocessen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Enterprise Search fra Microsoft

Enterprise Search fra Microsoft Enterprise Search fra Microsoft Sådan kommer du i gang med search i Microsoft SharePoint Server 2007 Simon Tange Mortensen Solution Sales Specialist Microsoft Danmark simontm@microsoft.com Flere grænseflader

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google Danhost Webshop Bliv fundet på Google SEO - Søgemaskineoptimering Når du arbejder med SEO, er det med henblik på, at din hjemmeside eller webshop skal dukke op i søgeresultaterne på f.eks. Google når en

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY

Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen. Manager ACADEMY Certificering i brug af Motivation Factor Indicator II - målrettet til lederen Manager ACADEMY Manager Kan man massemotivere medarbejdere? Svaret er nej, for motivation er en individuel størrelse. Erkendelsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og service i gæstebetjening Nr. 47 692 Udviklet af: Hanne Koblauch Christensen Ole Robert Hansen HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding juni 2013

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Arbejd professionelt med dit netværk

Arbejd professionelt med dit netværk Arbejd professionelt med dit netværk Introduktion til begreber, teori og praksis i netværksarbejdet Lederne Rødovre 19.03.2015 Andreas Rønne Nielsen Wanscher & Nielsen Vesterbrogade 24 2th DK-1620København

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign Quick Guide til bedre markedsføring 1 Lign en forretning Produktet kommer først Præsentér dine B2B-produkter og -serviceydelser allerede på forsiden af

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere