Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Transkript

1 Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

2 Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet Selvforståelse Kognitive Sociale Emotionelle Eksekutive Kommunikative Psykiske

3 Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet Selvforståelse Kognitive Sociale Emotionelle Eksekutive Kommunikative Psykiske

4 Udviklingsforstyrrelser Samspil med miljø Personen med handicap

5 Udviklingsforstyrrelser Personlighedsmæssige problematikker, der opstår i samspil med miljø: 1 Emotionelle forstyrrelser 2 Tilknytningsforstyrrelser 3 Borderline lignende personlighedsforstyrrelse (BLP) Emotionelt ustabil personlighedsstruktu r Personen med handicap

6 1 Emotionel kompetence Evnen til at realisere sine egne følelser, samtidig med at man forstår følelser(empati) hos andre, - for derved at opbygge en funktionalitet - der kan håndtere følelser, der opstår gennem forskellige relationer.

7 Selvindsigt, der handler om: at genkende egne følelser og have et sprog for dem. at have en struktur for denne læring at genkende følelser hos andre. at kende sine egne følelser ved beslutninger at kende forbindelser mellem tanke, følelser og handlinger

8 Håndtering af følelser: at kunne udskyde impulser. at kunne forholde sig til stærke følelser, hos sig selv og andre. at kunne vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer.

9 Empati: at have fornemmelse for andres følelser at bruge denne viden i sin forståelse af andres handlinger Men empati og selvindsigt følger ikke nødvendigvis hinanden.

10 Motivation: at kunne tage initiativer og komme i gang (initiering) at kunne holde sig sine mål for øje (fastholdelse) at overvinde fiaskoer uden at blive slået ud Motivationsforudsætninger - Motivationsmetoder Albert Bandura: Social Foundation of Thought and Action, 1986 og Self-efficacy: The Exercise of Control, 1997

11 2 Tilknytningskompetence John Bowlby - Attachment theory

12 Tilknytning betegner En følelsesmæssig relation mellem mennesker, der har systematiske, gentagende erfaring med hinanden. De har haft en række følelsesmæssige oplevelser sammen. Der udvikles en tilknytningskompetence, der kan rettes mod flere personer

13 Tilknytningsteori Tilknytningen er følelsesmæssige bånd som er: - konstante over tid - rettet mod en specifik person - skaber emotionelle billeder

14 Tilknytningsadfærd Tilknytningsadfærd beskriver karakteren af barnets forhold til den voksne. Den er et udtryk for barnets måde at forholde sig til enhver form for angst og usikkerhed. Måden hvorpå man gør opmærksom på sig selv. (Opmærksomhedskrævende adfærd)

15 Tilknytningsforstyrrelse De afvisende/undvigende personer: føler ubehag ved nærhed til andre. De finder det vanskeligt at stole fuldt ud på andre og at være afhængige af hjælp. De bliver nervøse, når nogen kommer for tæt ind på dem. De forventer at blive afvist Omgivelser ønsker, at de er mere tydelige i deres kontaktform.

16 Tilknytningsforstyrrelse De ængstelige personer: De er ofte bekymrede for, om deres omgivelser nu også elsker dem. De ønsker at klæbe sig til andre i en grad, der skræmmer de andre væk. De ambivalente personer: De søger fx en kæreste, men hvis det sker, så var det ikke lige

17 3 Borderline lignende personlighedsforstyrrelse (BLP) Barnet internaliserer sine oplevelser i sin mentale/psykiske struktur. Barnet oplever moderen som konstant, på trods af fravær (frustration). Når barnet oplever sig adskilt fra omverdenen opstår selvrepræsentation, selvkonstans og dermed identiteten. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur

18 Borderline teori Hvis denne objektkonstans ikke dannes, fx pga. dårlig separationsproces, kan der opstå borderline situationer. Hvis udviklingen går skævt i denne fase, forstår personen ikke sig selv som værende adskilt fra andre. Personen fortsætter med at danne symbiotiske forhold til andre mennesker, som er alt for tætte, afhængige og uden de normale grænser.

19 Signaler i miljøet: styring, kontrol, manipulering af omgivelser selvdestruktive træk afhængighed og hjælpeløshed forbrug af andre mennesker impulsivitet fx via misbrug (i bred forstand)

20 Signaler i miljøet: forstyrret og ustabil identitetsfølelse ustabile interpersonelle forhold urealistiske forventninger til alle skiftende selvnedvurdering og selvovervurdering overdrevent skyld

21 Brugeren: Har en særlig evne til at finde svagheder hos medarbejderen. Ved forsvar mod indtrængning opstår ofte skyld hos pædagogen. "Du kan ikke lide mig!" som blot vækker mere sårbarhed hos pædagogen.

22 Brugeren: Brugeren overfører/projekterer sine indre "dårligdomme" til pædagogen, som således kan føle sig utilstrækkelig. Brugeren har brug for pædagogen som selvobjekt, for at udholde livet. For brugeren er disse handlinger er ubevidste primitive forsvarsmekanismer, der støtter den svage identitet.

23 Pædagogen vil gerne hjælpe Men brugeren vil ikke hjælpes i den forstand som pædagogen forstår hjælp. Problemet skal ikke løses, men holdes i kog, så det kan forsvare brugeren mod sin egen utilstrækkelige" personlighed. I arbejdet må medarbejderen indgå som primær-objekt

24 Udviklingsforstyrrelser Personlighedsmæssige problematikker, der opstår i samspil med miljø: 1 Emotionelle forstyrrelser 2 Tilknytningsmæssige forstyrrelser 3 Borderline lignende personlighedsforstyrrelse (BLP) Emotionelt ustabil personlighedsstruktu r Personen med handicap

25 Handlemuligheder: 1 Emotionelle forstyrrelser Motivationelle strategier 2 Tilknytningsmæssige forstyrrelser Forbundethed Personen med handicap 3 Borderline Containing- Forståelse af motiver for handlinger