Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv"

Transkript

1 Kopi: KONJ Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013 er der skiftet metode til beregning af underliggende produktivitet i de private byerhverv. Der benyttes nu en produktionsfunktionstilgang, og i fremskrivningen er skøn over udviklingen i TFP og K/L-forhold det centrale. Vurdering af produktivitetsniveau og -udvikling er en vigtig del af vurderingen af strukturelt BNP. Indledningsvist i notatet beskrives i overordnede træk DØRS-metoden til beregning af strukturelt BNP, hvorefter notatet beskriver fastlæggelse af potentiel (dvs. for givet kapitalapparat) og langsigtet produktivitet i de private byerhverv. I fremskrivningsperioden er den potentielle vækst i timeproduktiviteten knap 1½ pct. p.a., mens den langsigtede vækst er knap 1¼ pct. p.a. 1. Metode Strukturelt BNP er et udtryk for produktionen i en normal konjunktursituation. Der bruges flere forskellige benævnelser, som kan dække over forskellige tilgange til at beregne strukturelt BNP. Strukturelt BNP bliver typisk fastlagt enten ved hjælp af en mekanisk udglatning af den faktiske udvikling i BNP (med glidende gennemsnit eller eksempelvis et HP-filter) eller med en produktionsfunktionstilgang. DØRS s beregning kombinerer de to tilgange, jf. Boks 1. Betegnelsen strukturelt BNP benyttes her i bred forstand, mens der konkret i notatet skelnes mellem to begreber: Potentielt BNP er den mulige produktion med det givne kapitalapparat til rådighed og beskæftigelse mv. på strukturelt niveau; dette begreb anvendes i beregning af output gap og strukturel saldo. Langsigtet BNP er den mulige produktion, hvis K/L-forholdet tillige var på det langsigtede, trendmæssige niveau. n:\rapport\f13\kap1\udkast\baggrundsnotater\produktivitet.doc

2 Boks 1. Beregning af strukturelt BNP i DØRS Produktionen (BNP) kan dekomponeres i bidrag fra beskæftigelse og produktivitet. Beskæftigelsen kan yderligere opdeles i bidrag fra arbejdsstyrke, ledighedsrate og gennemsnitlig arbejdstid. Et bud på strukturelt BNP kan dermed dannes ved at gange bud på strukturelle niveauer for hver af de enkelte elementer sammen. BNP BVT timer BNP = beskæftigelse BVT time beskæftigelse = afgiftsandel timeproduktivitet gennemsnitlig arbejdstid arbejdsstyrke ( 1 ledighedsrate) Strukturel arbejdsstyrke fastlægges historisk ved at konjunkturrense antallet af personer på forskellige indkomstoverførsler uden for arbejdsmarkedet for at fastlægge, hvor mange der kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt ved at estimere en underliggende tendens til ændret erhvervsfrekvens for de enkelte aldersgrupper, ud over hvad der kan forklares ved underliggende ændring i bestandsfrekvenserne på de forskellige indkomstoverførsler. Beregning af strukturel arbejdsstyrke er nærmere beskrevet i dokumentationsnotat. Strukturel arbejdsstyrke er fremskrevet af DREAM på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, erhvervs- og bestandsfrekvenser fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) samt vurdering af beskæftigelseseffekten af politiktiltag. Strukturel ledighedsrate er fastlagt ved at udnytte, at der er en sammenhæng mellem lønstigninger og ledighedsgap, så lønstigningerne er høje, når ledigheden er lavere end det (uobserverbare) strukturelle niveau. Konkret estimeres en lønrelation (Phillipskurve), hvor reallønsstigningerne afhænger af et uobserveret ledighedsgap, som estimeres simultant med lønrelationen med et kalman-filter. Strukturel ledighedsrate holdes som udgangspunkt konstant i fremskrivningen, men ændres som følge af politiktiltag. Strukturel gennemsnitlig arbejdstid er historisk fastlagt ved at udglatte den faktiske gennemsnitlige arbejdstid. Frem mod følger strukturel gennemsnitlig arbejdstid DREAM s fremskrivning, hvor der anvendes en konstant arbejdstid for forskellige typer af arbejdskraft. Udover det demografiske bidrag påvirkes arbejdstiden af bl.a. skatteændringer. Mht. timeproduktiviteten opdeles i private byerhverv, hvor produktionen er konjunkturfølsom, og resten af økonomien, dvs. offentlig produktion, Nordsø-udvinding, ener

3 giforsyning, landbrug, søfart og boligbenyttelse. Den potentielle hhv. langsigtede timeproduktivitet i de private byerhverv er fastlagt med en produktionsfunktionstilgang, hvor antagelser om TFP og kapitalintensiteten (K/L-forhold) er afgørende. Metoden og fremskrivning er nærmere beskrevet i dette notat. Tidligere blev det historiske, strukturelle niveau fastlagt med et HP-filter på faktisk timeproduktivitet, og i fremskrivningen blev der antaget en strukturel vækst på 1½ pct. p.a. For resten af økonomien (ud over de private byerhverv) udgør den offentlige beskæftigelse ca. 95 pct. og den offentlige produktion knap 60 pct. Fremskrivningen af den offentlige produktion følger antagelserne om udviklingen i det reale offentlige forbrug. De private erhverv udover de private byerhverv har generelt et højt produktivitetsniveau. Fremskrivningen af produktionen i disse erhverv er fastlagt på baggrund af bl.a. Energistyrelsens prognose for olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fremskrivning af el- og fjernvarmeforbruget (jf. Økonomi og Miljø 2013) og boligforbruget, der afhænger af boliginvesteringerne. Den strukturelle timeproduktivitet for resten af økonomien ud over de private byerhverv er fastlagt ved at udglatte den faktiske udvikling. Forskellen mellem den danske produktion opgjort ved værditilvæksten i erhvervene (BVT) og BNP er afgiftsindholdet i forbruget af varer og tjenester, som afhænger af efterspørgselssammensætningen. Til beregning af strukturelt BNP udglattes det faktiske afgiftsindhold som et bud på den underliggende udvikling. Output gap er den relative afvigelse mellem faktisk BNP og potentielt BNP, og de to væsentligste elementer heri er timebeskæftigelsesgap for hele økonomien og timeproduktivitetsgap i de private byerhverv. Bl.a. OECD, Finansministeriet og Nationalbanken benytter en produktionsfunktionsmetode til fastlæggelse af strukturelt BNP, hvor der opstilles en produktionsfunktion for hele økonomien. I DØRS s beregning er det valgt kun at bruge produktionsfunktionstilgangen for de private byerhverv. Vi tager udgangspunkt i en Cobb-Douglasproduktionsfunktion for de private byerhverv, jf. Boks 2. De private byerhverv omfatter i SMEC industri, private tjenesteydende erhverv og byggeri, og de udgør tilsammen - 3 -

4 omkring 2/3 af økonomien. Det er i høj grad disse erhverv, som udviser konjunkturudsving, og hvor der kan antages at være en normal produktionsstruktur. Det er derimod valgt at holde en række specielle erhverv uden for beregningen og i stedet fastlægge et bud på underliggende produktivitet for disse ved at skønne over den faktiske produktions- og beskæftigelsesudvikling og udglatte produktivitetsudviklingen. Eksempelvis er den offentlige produktion (som udgør ca. ¼ af økonomien) fastlagt ud fra den forudsatte udvikling i det offentlige forbrug. Boks 2. Cobb-Douglas produktionsfunktion Vi tager udgangspunkt i en Cobb-Douglas-produktionsfunktion for de private byerhverv, a) hvor Y er realt BVT, A er TFP, L er timebeskæftigelse, K er kapitalapparat (maskiner og bygninger), og α er gennemsnitlig lønkvote. (1) Y t = A L t K α 1 α t t Potentielt BVT (Y * ) findes ved at indsætte faktisk kapitalapparat og bud på strukturelt TPF (A * ) og strukturel timebeskæftigelse (L * ). * * * α 1 α t = t t t (2) ( ) Y A L K Nu udledes timeproduktiviteten (V) givet en CD-produktionsfunktion, som er en funktion af TFP og K/L-forholdet. (3) Y K = = = L L α 1 α 1 V A L K L A 1 α Den potentielle timeproduktivitet (V * ) findes ved at indsætte et bud på strukturel TFP (A * ) og forholdet mellem faktisk kapital i forhold til strukturel beskæftigelse (K/L * - forholdet). (4) V 1 α * * K = A * L Vækstraten i den potentielle timeproduktivitet (som vi hidtil har antaget er 1½ pct. fremadrettet) kan dermed skrives ud fra væksten i strukturel TFP og væksten i K/L *

5 forholdet. Dlog V Dlog A 1 Dlog K = + * L * * (5) ( ) ( ) ( α ) BNP kan dekomponeres med nedenstående ligning, og vi danner potentielt BNP ved at indsætte strukturelle bud på de enkelte elementer, og her er fokus på andet led, timeproduktiviteten (V), som for økonomien som helhed findes som en sammenvejning af timeproduktiviteten i de private byerhverv og i resten af økonomien. (6) BNP BVT BNP = timebeskæftigelse BVT time V = b V + b V PB PB R R a) I SMEC anvendes en CD-produktionsfunktion for industri hhv. private tjenesteydende erhverv, men i fastlæggelsen af strukturelle niveauer ses de private byerhverv under ét. 2. Forudsætninger, resultater og fremskrivning Lønkvote Vi benytter en konstant som strukturel lønkvote, her er valgt 0,66 (som er gennemsnittet for ), jf. Figur 1. Figur 1. Lønkvote Lønkvote i private byerhverv Gennemsnit

6 Beskæftigelse Vi har et bud på den strukturelle timebeskæftigelse i hele økonomien. Udover de private byerhverv udgør den offentlige beskæftigelse langt hovedparten af beskæftigelsen, jf. Figur 2. I fremskrivningen følger den offentlige beskæftigelse af antagelserne om realvæksten i det offentlige forbrug. Fremskrivningen af beskæftigelsen i de øvrige private erhverv har ikke stor betydning for problemstillingen her (denne del af beskæftigelsen udgør kun omkring 5 pct.). Beskæftigelsesudviklingen i resten af økonomien ud over de private byerhverv er rimeligt jævn, men det vælges at udglatte den med et HP-filter inkl. fremskrivningsperioden. Ved at fratrække denne udglattede beskæftigelse fra den strukturelle timebeskæftigelse i hele økonomien fås et bud på den strukturelle beskæftigelse i de private byerhverv, som er vist med den stiplede brune kurve i figuren. Figur 2. Timebeskæftigelse Mio. timer Timebesk. ialt Strukturelt Private byerh. Strukturelt Resten af økon. Udglattet heraf off. besk. Anm.: De private byerhverv (PB) er byggeri (B), industri (I) og private tjenesteydende erhverv (T). Resten af økonomien er offentligt erhverv (O), landbrug (A), nordsø (N), energiforsyning (E), søfart (S) og boligbenyttelse (H). K/L-forhold Den underliggende trend i K/L-forholdet er estimeret med et 5. gradspolynomium med endepunktsrestriktioner, så vækstraten er konstant i start- og slutår (det er samme metode, som vi benytter til at fastlægge TFP-trender i SMEC s datagenerering). I de seneste (mange) år giver dette anledning til en trendvækstrate på omkring eller godt 1 pct. (grøn kurve). I fremskrivningen sættes trendvækstraten til 1,1 pct., jf. Figur 3. Dette bestemmer den langsigtede vækstrate i produktiviteten. Den potentielle vækstrate afhænger derimod af den faktiske kapital til rådighed i forhold til den strukturelle beskæftigelse (K/L*), væksten i dette forhold er vist med brun i figuren. Som det fremgår af figuren - 6 -

7 var vækstbidraget fra K/L* negativt i I perioden er den trendmæssige vækst i K/L-forholdet som nævnt sat til 1,1 pct. p.a., mens den potentielle vækst for givet kapitalapparat er knap 1¾ pct. p.a. i perioden Figur 3. Vækstrate i K/L-forholdet Pct K/L Trend i K/L 1985 K/L* Givet vækstraten i det langsigtede K/L-forhold er niveauet fastlagt ved at antage, at afvigelsen mellem det faktiske og langsigtede niveau (opgjort i logaritmer) er nul i gennemsnit for perioden, der er datadækket ( ). Figur 4 viser den faktiske udvikling i K/L-forholdet inkl. fremskrivning til (blå kurve). Den langsigtede, trendmæssige udvikling er vist med grønt, dette er afgørende for den langsigtede produktivitetsudvikling. Endelig er den brune kurve K/L*-forholdet, dvs. faktisk kapitalapparat i forhold til den strukturelle beskæftigelse. Dette forhold er bestemmende for den potentielle vækst. Figur 5 viser det samme med fokus på udviklingen de seneste år og i fremskrivningen til. At vækstraten i K/L*-forholdet er højere i fremskrivningsperioden end den trendmæssige vækst i K/L skyldes, at niveauet for K/L* i kølvandet på krisen er noget under det langsigtede niveau for K/L. Væksten i det faktiske K/L-forhold er omtrent som den langsigtede vækstrate i gennemsnit for perioden

8 Figur 4. K/L-forhold log(-kr./time) K/L Trend i K/L 1985 K/L* Figur 5. K/L-forhold zoomet ind log(-kr./time) K/L Trend i K/L K/L* For at bringe kapitalapparatet op på det forudsatte langsigtede niveau i givet den skønnede udvikling i den strukturelle beskæftigelse kræves en stigning i investeringskvoten, jf. Figur 6. I kriseårene faldt mængden af kapital som andel af BVT (blå kurve), dette skyldes to ting. For det første forholdsvis lave bruttoinvesteringer i forhold til BVT (brun kurve), og for det andet relativt højere afskrivninger (grøn kurve), da kapitalapparatet var øget i højkonjunkturårene

9 Figur 6. Brutto- og nettoinvesteringskvoter Pct. af BVT Ændring i kapitalapp. Afskrivninger Bruttoinv. Anm.: Figuren viser de tre elementer i kapitalakkumulationsligningen K = I - δ K -1, dvs. blå kurve = brun - grøn. I er bruttoinvesteringer i faste priser, δk -1 er afskrivningerne, og K er ændringen i kapitalapparatet, dvs. nettoinvesteringerne. TFP Den faktiske udvikling i TFP er historisk beregnet residualt ud fra BVT, kapitalapparatet, beskæftigelsen og antagelsen om en konstant (strukturel) lønkvote, jf. ligning 1 i Boks 2. TFP-væksten er vist med blå kurve i Figur 7. Fastlæggelse af TFP trendvækst og -niveau er gjort på tilsvarende vis som fastlæggelse af det langsigtede K/L-forhold. Der ses en tendens til aftagende TFP-trendvækst over tid, og i de senere år er vækstraten omkring ¾ pct. p.a. I fremskrivningen sættes TFP-trendvækstraten til 0,8 pct. p.a. I figuren viser brun kurve TFP-trendvækst. TFP-gap var meget stort og negativt i 2009 og omtrent 0 i 2012, jf. Figur

10 Figur 7. TFP-vækst Pct TFP Trend i TFP Figur 8. TFP log TFP Strukturelt Timeproduktivitet Det nye bud på potentiel timeproduktivitet kan nu beregnes ud fra bud på strukturelt TFP (A*) og K/L*-forholdet, jf. ligning 4 i Boks 2. Figur 9 og Figur 10 viser vækstrate hhv. niveau for timeproduktiviteten i de private byerhverv. Den potentielle vækst (brun kurve) er i fremskrivningsperioden 1,4 pct. p.a. i gennemsnit for , dvs. en anelse mindre end den hidtidige antagelse om 1½ pct. p.a. (rød). Væksten i den langsigtede timeproduktivitet (grøn) er 1,2 pct. p.a. i perioden Til sammenligning er vist den strukturelle timeproduktivitet i Dansk Økonomi, efterår 2012 (rød). Det vurderes nu, at den potentielle timeproduktivitet var højere end tidligere

11 vurderet i højkonjunkturen og frem til omkring 2011, men derefter er der tale om en nedjustering af produktiviteten i forhold til vurderingen i efteråret. I er niveauet for timeproduktiviteten nedjusteret med ca. 1¼ pct. Figur 9. Timeproduktivitetsvækst Pct Timeproduktivitet Potentiel Langsigtet Strukturel i E12 Anm.: E12 er Dansk Økonomi, efterår Figur 10. Timeproduktivitetsniveau i ny hhv. E12 Pct Timeproduktivitet Langsigtet Potentiel Strukturel (E12) Anm.: E12 er Dansk Økonomi, efterår Figur 11 viser afslutningsvist timeproduktivitetsgap for de private byerhverv, som er sammensat af et TFP-gap og en forskel mellem det faktiske K/L-forhold og det potentielle K/L*

12 Figur 11. Timeproduktivitetsgap i private byerhverv Pct Produktivitetsgap heraf TFP-gap heraf K/L-gap Anm.: Timeproduktivitetsgap (blå kurve) er summen af et TFP-gap (brun) og et K/L-gap (grøn)

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK?

KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK? KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK? IV.1 Indledning Aftagende investeringskvote gennem længere årrække Investeringerne udgør en meget svingende efterspørgselskomponent, men opgjort som andel af nominelt

Læs mere

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Nguyen Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionsgabet angiver, hvor langt den danske produktion (målt

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015 d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 1.1.216 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 216 og sammenligner denne med forrige prognose, Dansk

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED III.1 Indledning Udsigt til store offentlige underskud i fravær af tiltag Den aktuelle økonomisk-politiske debat handler i høj grad om udfordringerne

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Væksten i 2016 påvirket af svagt andet halvår i 2015 Beskæftigelsen er steget markant Udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelse

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

i en voksende økonomi

i en voksende økonomi Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere