Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv"

Transkript

1 Kopi: KONJ Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013 er der skiftet metode til beregning af underliggende produktivitet i de private byerhverv. Der benyttes nu en produktionsfunktionstilgang, og i fremskrivningen er skøn over udviklingen i TFP og K/L-forhold det centrale. Vurdering af produktivitetsniveau og -udvikling er en vigtig del af vurderingen af strukturelt BNP. Indledningsvist i notatet beskrives i overordnede træk DØRS-metoden til beregning af strukturelt BNP, hvorefter notatet beskriver fastlæggelse af potentiel (dvs. for givet kapitalapparat) og langsigtet produktivitet i de private byerhverv. I fremskrivningsperioden er den potentielle vækst i timeproduktiviteten knap 1½ pct. p.a., mens den langsigtede vækst er knap 1¼ pct. p.a. 1. Metode Strukturelt BNP er et udtryk for produktionen i en normal konjunktursituation. Der bruges flere forskellige benævnelser, som kan dække over forskellige tilgange til at beregne strukturelt BNP. Strukturelt BNP bliver typisk fastlagt enten ved hjælp af en mekanisk udglatning af den faktiske udvikling i BNP (med glidende gennemsnit eller eksempelvis et HP-filter) eller med en produktionsfunktionstilgang. DØRS s beregning kombinerer de to tilgange, jf. Boks 1. Betegnelsen strukturelt BNP benyttes her i bred forstand, mens der konkret i notatet skelnes mellem to begreber: Potentielt BNP er den mulige produktion med det givne kapitalapparat til rådighed og beskæftigelse mv. på strukturelt niveau; dette begreb anvendes i beregning af output gap og strukturel saldo. Langsigtet BNP er den mulige produktion, hvis K/L-forholdet tillige var på det langsigtede, trendmæssige niveau. n:\rapport\f13\kap1\udkast\baggrundsnotater\produktivitet.doc

2 Boks 1. Beregning af strukturelt BNP i DØRS Produktionen (BNP) kan dekomponeres i bidrag fra beskæftigelse og produktivitet. Beskæftigelsen kan yderligere opdeles i bidrag fra arbejdsstyrke, ledighedsrate og gennemsnitlig arbejdstid. Et bud på strukturelt BNP kan dermed dannes ved at gange bud på strukturelle niveauer for hver af de enkelte elementer sammen. BNP BVT timer BNP = beskæftigelse BVT time beskæftigelse = afgiftsandel timeproduktivitet gennemsnitlig arbejdstid arbejdsstyrke ( 1 ledighedsrate) Strukturel arbejdsstyrke fastlægges historisk ved at konjunkturrense antallet af personer på forskellige indkomstoverførsler uden for arbejdsmarkedet for at fastlægge, hvor mange der kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt ved at estimere en underliggende tendens til ændret erhvervsfrekvens for de enkelte aldersgrupper, ud over hvad der kan forklares ved underliggende ændring i bestandsfrekvenserne på de forskellige indkomstoverførsler. Beregning af strukturel arbejdsstyrke er nærmere beskrevet i dokumentationsnotat. Strukturel arbejdsstyrke er fremskrevet af DREAM på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, erhvervs- og bestandsfrekvenser fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) samt vurdering af beskæftigelseseffekten af politiktiltag. Strukturel ledighedsrate er fastlagt ved at udnytte, at der er en sammenhæng mellem lønstigninger og ledighedsgap, så lønstigningerne er høje, når ledigheden er lavere end det (uobserverbare) strukturelle niveau. Konkret estimeres en lønrelation (Phillipskurve), hvor reallønsstigningerne afhænger af et uobserveret ledighedsgap, som estimeres simultant med lønrelationen med et kalman-filter. Strukturel ledighedsrate holdes som udgangspunkt konstant i fremskrivningen, men ændres som følge af politiktiltag. Strukturel gennemsnitlig arbejdstid er historisk fastlagt ved at udglatte den faktiske gennemsnitlige arbejdstid. Frem mod følger strukturel gennemsnitlig arbejdstid DREAM s fremskrivning, hvor der anvendes en konstant arbejdstid for forskellige typer af arbejdskraft. Udover det demografiske bidrag påvirkes arbejdstiden af bl.a. skatteændringer. Mht. timeproduktiviteten opdeles i private byerhverv, hvor produktionen er konjunkturfølsom, og resten af økonomien, dvs. offentlig produktion, Nordsø-udvinding, ener

3 giforsyning, landbrug, søfart og boligbenyttelse. Den potentielle hhv. langsigtede timeproduktivitet i de private byerhverv er fastlagt med en produktionsfunktionstilgang, hvor antagelser om TFP og kapitalintensiteten (K/L-forhold) er afgørende. Metoden og fremskrivning er nærmere beskrevet i dette notat. Tidligere blev det historiske, strukturelle niveau fastlagt med et HP-filter på faktisk timeproduktivitet, og i fremskrivningen blev der antaget en strukturel vækst på 1½ pct. p.a. For resten af økonomien (ud over de private byerhverv) udgør den offentlige beskæftigelse ca. 95 pct. og den offentlige produktion knap 60 pct. Fremskrivningen af den offentlige produktion følger antagelserne om udviklingen i det reale offentlige forbrug. De private erhverv udover de private byerhverv har generelt et højt produktivitetsniveau. Fremskrivningen af produktionen i disse erhverv er fastlagt på baggrund af bl.a. Energistyrelsens prognose for olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fremskrivning af el- og fjernvarmeforbruget (jf. Økonomi og Miljø 2013) og boligforbruget, der afhænger af boliginvesteringerne. Den strukturelle timeproduktivitet for resten af økonomien ud over de private byerhverv er fastlagt ved at udglatte den faktiske udvikling. Forskellen mellem den danske produktion opgjort ved værditilvæksten i erhvervene (BVT) og BNP er afgiftsindholdet i forbruget af varer og tjenester, som afhænger af efterspørgselssammensætningen. Til beregning af strukturelt BNP udglattes det faktiske afgiftsindhold som et bud på den underliggende udvikling. Output gap er den relative afvigelse mellem faktisk BNP og potentielt BNP, og de to væsentligste elementer heri er timebeskæftigelsesgap for hele økonomien og timeproduktivitetsgap i de private byerhverv. Bl.a. OECD, Finansministeriet og Nationalbanken benytter en produktionsfunktionsmetode til fastlæggelse af strukturelt BNP, hvor der opstilles en produktionsfunktion for hele økonomien. I DØRS s beregning er det valgt kun at bruge produktionsfunktionstilgangen for de private byerhverv. Vi tager udgangspunkt i en Cobb-Douglasproduktionsfunktion for de private byerhverv, jf. Boks 2. De private byerhverv omfatter i SMEC industri, private tjenesteydende erhverv og byggeri, og de udgør tilsammen - 3 -

4 omkring 2/3 af økonomien. Det er i høj grad disse erhverv, som udviser konjunkturudsving, og hvor der kan antages at være en normal produktionsstruktur. Det er derimod valgt at holde en række specielle erhverv uden for beregningen og i stedet fastlægge et bud på underliggende produktivitet for disse ved at skønne over den faktiske produktions- og beskæftigelsesudvikling og udglatte produktivitetsudviklingen. Eksempelvis er den offentlige produktion (som udgør ca. ¼ af økonomien) fastlagt ud fra den forudsatte udvikling i det offentlige forbrug. Boks 2. Cobb-Douglas produktionsfunktion Vi tager udgangspunkt i en Cobb-Douglas-produktionsfunktion for de private byerhverv, a) hvor Y er realt BVT, A er TFP, L er timebeskæftigelse, K er kapitalapparat (maskiner og bygninger), og α er gennemsnitlig lønkvote. (1) Y t = A L t K α 1 α t t Potentielt BVT (Y * ) findes ved at indsætte faktisk kapitalapparat og bud på strukturelt TPF (A * ) og strukturel timebeskæftigelse (L * ). * * * α 1 α t = t t t (2) ( ) Y A L K Nu udledes timeproduktiviteten (V) givet en CD-produktionsfunktion, som er en funktion af TFP og K/L-forholdet. (3) Y K = = = L L α 1 α 1 V A L K L A 1 α Den potentielle timeproduktivitet (V * ) findes ved at indsætte et bud på strukturel TFP (A * ) og forholdet mellem faktisk kapital i forhold til strukturel beskæftigelse (K/L * - forholdet). (4) V 1 α * * K = A * L Vækstraten i den potentielle timeproduktivitet (som vi hidtil har antaget er 1½ pct. fremadrettet) kan dermed skrives ud fra væksten i strukturel TFP og væksten i K/L *

5 forholdet. Dlog V Dlog A 1 Dlog K = + * L * * (5) ( ) ( ) ( α ) BNP kan dekomponeres med nedenstående ligning, og vi danner potentielt BNP ved at indsætte strukturelle bud på de enkelte elementer, og her er fokus på andet led, timeproduktiviteten (V), som for økonomien som helhed findes som en sammenvejning af timeproduktiviteten i de private byerhverv og i resten af økonomien. (6) BNP BVT BNP = timebeskæftigelse BVT time V = b V + b V PB PB R R a) I SMEC anvendes en CD-produktionsfunktion for industri hhv. private tjenesteydende erhverv, men i fastlæggelsen af strukturelle niveauer ses de private byerhverv under ét. 2. Forudsætninger, resultater og fremskrivning Lønkvote Vi benytter en konstant som strukturel lønkvote, her er valgt 0,66 (som er gennemsnittet for ), jf. Figur 1. Figur 1. Lønkvote Lønkvote i private byerhverv Gennemsnit

6 Beskæftigelse Vi har et bud på den strukturelle timebeskæftigelse i hele økonomien. Udover de private byerhverv udgør den offentlige beskæftigelse langt hovedparten af beskæftigelsen, jf. Figur 2. I fremskrivningen følger den offentlige beskæftigelse af antagelserne om realvæksten i det offentlige forbrug. Fremskrivningen af beskæftigelsen i de øvrige private erhverv har ikke stor betydning for problemstillingen her (denne del af beskæftigelsen udgør kun omkring 5 pct.). Beskæftigelsesudviklingen i resten af økonomien ud over de private byerhverv er rimeligt jævn, men det vælges at udglatte den med et HP-filter inkl. fremskrivningsperioden. Ved at fratrække denne udglattede beskæftigelse fra den strukturelle timebeskæftigelse i hele økonomien fås et bud på den strukturelle beskæftigelse i de private byerhverv, som er vist med den stiplede brune kurve i figuren. Figur 2. Timebeskæftigelse Mio. timer Timebesk. ialt Strukturelt Private byerh. Strukturelt Resten af økon. Udglattet heraf off. besk. Anm.: De private byerhverv (PB) er byggeri (B), industri (I) og private tjenesteydende erhverv (T). Resten af økonomien er offentligt erhverv (O), landbrug (A), nordsø (N), energiforsyning (E), søfart (S) og boligbenyttelse (H). K/L-forhold Den underliggende trend i K/L-forholdet er estimeret med et 5. gradspolynomium med endepunktsrestriktioner, så vækstraten er konstant i start- og slutår (det er samme metode, som vi benytter til at fastlægge TFP-trender i SMEC s datagenerering). I de seneste (mange) år giver dette anledning til en trendvækstrate på omkring eller godt 1 pct. (grøn kurve). I fremskrivningen sættes trendvækstraten til 1,1 pct., jf. Figur 3. Dette bestemmer den langsigtede vækstrate i produktiviteten. Den potentielle vækstrate afhænger derimod af den faktiske kapital til rådighed i forhold til den strukturelle beskæftigelse (K/L*), væksten i dette forhold er vist med brun i figuren. Som det fremgår af figuren - 6 -

7 var vækstbidraget fra K/L* negativt i I perioden er den trendmæssige vækst i K/L-forholdet som nævnt sat til 1,1 pct. p.a., mens den potentielle vækst for givet kapitalapparat er knap 1¾ pct. p.a. i perioden Figur 3. Vækstrate i K/L-forholdet Pct K/L Trend i K/L 1985 K/L* Givet vækstraten i det langsigtede K/L-forhold er niveauet fastlagt ved at antage, at afvigelsen mellem det faktiske og langsigtede niveau (opgjort i logaritmer) er nul i gennemsnit for perioden, der er datadækket ( ). Figur 4 viser den faktiske udvikling i K/L-forholdet inkl. fremskrivning til (blå kurve). Den langsigtede, trendmæssige udvikling er vist med grønt, dette er afgørende for den langsigtede produktivitetsudvikling. Endelig er den brune kurve K/L*-forholdet, dvs. faktisk kapitalapparat i forhold til den strukturelle beskæftigelse. Dette forhold er bestemmende for den potentielle vækst. Figur 5 viser det samme med fokus på udviklingen de seneste år og i fremskrivningen til. At vækstraten i K/L*-forholdet er højere i fremskrivningsperioden end den trendmæssige vækst i K/L skyldes, at niveauet for K/L* i kølvandet på krisen er noget under det langsigtede niveau for K/L. Væksten i det faktiske K/L-forhold er omtrent som den langsigtede vækstrate i gennemsnit for perioden

8 Figur 4. K/L-forhold log(-kr./time) K/L Trend i K/L 1985 K/L* Figur 5. K/L-forhold zoomet ind log(-kr./time) K/L Trend i K/L K/L* For at bringe kapitalapparatet op på det forudsatte langsigtede niveau i givet den skønnede udvikling i den strukturelle beskæftigelse kræves en stigning i investeringskvoten, jf. Figur 6. I kriseårene faldt mængden af kapital som andel af BVT (blå kurve), dette skyldes to ting. For det første forholdsvis lave bruttoinvesteringer i forhold til BVT (brun kurve), og for det andet relativt højere afskrivninger (grøn kurve), da kapitalapparatet var øget i højkonjunkturårene

9 Figur 6. Brutto- og nettoinvesteringskvoter Pct. af BVT Ændring i kapitalapp. Afskrivninger Bruttoinv. Anm.: Figuren viser de tre elementer i kapitalakkumulationsligningen K = I - δ K -1, dvs. blå kurve = brun - grøn. I er bruttoinvesteringer i faste priser, δk -1 er afskrivningerne, og K er ændringen i kapitalapparatet, dvs. nettoinvesteringerne. TFP Den faktiske udvikling i TFP er historisk beregnet residualt ud fra BVT, kapitalapparatet, beskæftigelsen og antagelsen om en konstant (strukturel) lønkvote, jf. ligning 1 i Boks 2. TFP-væksten er vist med blå kurve i Figur 7. Fastlæggelse af TFP trendvækst og -niveau er gjort på tilsvarende vis som fastlæggelse af det langsigtede K/L-forhold. Der ses en tendens til aftagende TFP-trendvækst over tid, og i de senere år er vækstraten omkring ¾ pct. p.a. I fremskrivningen sættes TFP-trendvækstraten til 0,8 pct. p.a. I figuren viser brun kurve TFP-trendvækst. TFP-gap var meget stort og negativt i 2009 og omtrent 0 i 2012, jf. Figur

10 Figur 7. TFP-vækst Pct TFP Trend i TFP Figur 8. TFP log TFP Strukturelt Timeproduktivitet Det nye bud på potentiel timeproduktivitet kan nu beregnes ud fra bud på strukturelt TFP (A*) og K/L*-forholdet, jf. ligning 4 i Boks 2. Figur 9 og Figur 10 viser vækstrate hhv. niveau for timeproduktiviteten i de private byerhverv. Den potentielle vækst (brun kurve) er i fremskrivningsperioden 1,4 pct. p.a. i gennemsnit for , dvs. en anelse mindre end den hidtidige antagelse om 1½ pct. p.a. (rød). Væksten i den langsigtede timeproduktivitet (grøn) er 1,2 pct. p.a. i perioden Til sammenligning er vist den strukturelle timeproduktivitet i Dansk Økonomi, efterår 2012 (rød). Det vurderes nu, at den potentielle timeproduktivitet var højere end tidligere

11 vurderet i højkonjunkturen og frem til omkring 2011, men derefter er der tale om en nedjustering af produktiviteten i forhold til vurderingen i efteråret. I er niveauet for timeproduktiviteten nedjusteret med ca. 1¼ pct. Figur 9. Timeproduktivitetsvækst Pct Timeproduktivitet Potentiel Langsigtet Strukturel i E12 Anm.: E12 er Dansk Økonomi, efterår Figur 10. Timeproduktivitetsniveau i ny hhv. E12 Pct Timeproduktivitet Langsigtet Potentiel Strukturel (E12) Anm.: E12 er Dansk Økonomi, efterår Figur 11 viser afslutningsvist timeproduktivitetsgap for de private byerhverv, som er sammensat af et TFP-gap og en forskel mellem det faktiske K/L-forhold og det potentielle K/L*

12 Figur 11. Timeproduktivitetsgap i private byerhverv Pct Produktivitetsgap heraf TFP-gap heraf K/L-gap Anm.: Timeproduktivitetsgap (blå kurve) er summen af et TFP-gap (brun) og et K/L-gap (grøn)

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 d. 30.05.2017 Louis Birk Stewart Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 Notatet dokumenterer beregningen af De Økonomiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. MARTS 2017 NR. 4 Højere væksttal bekræftede opsvinget Danmarks Statistiks reviderede tal for BNP giver et mere fuldkomment billede af, at dansk økonomi har været inde

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK?

KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK? KAPITEL IV INVESTERINGSKRISE I DANMARK? IV.1 Indledning Aftagende investeringskvote gennem længere årrække Investeringerne udgør en meget svingende efterspørgselskomponent, men opgjort som andel af nominelt

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB

BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB BEREGNING AF PRODUKTIONSGAB Troels Kromand Danielsen og Casper Winther Nguyen Jørgensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionsgabet angiver, hvor langt den danske produktion (målt

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr.

Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015 d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Lav produktivitet koster 100 mia. kr. i 2020

Lav produktivitet koster 100 mia. kr. i 2020 Lav produktivitet koster Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Det afspejles tydeligt i Finansministeriets seneste mellem- og langfristede fremskrivninger,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 1.1.216 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 216 og sammenligner denne med forrige prognose, Dansk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Stabilitet i euroområdet tegner godt for dansk økonomi Europæisk og dansk økonomi har mere eller mindre stået stille de seneste år,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTUR OG OFFENTLIGE FI- NANSER

KAPITEL I KONJUNKTUR OG OFFENTLIGE FI- NANSER KAPITEL I KONJUNKTUR OG OFFENTLIGE FI- NANSER I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og Danmark vurderes at være ude af krisen Væksten er bredt funderet men finanspolitikken ventes at dæmpe aktivitet

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 07.02.2017 Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. Notatet fremhæver ændringer i prognosen i forhold til Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere