MIDTVEJSEVALUERING RANDERS KAMMERORKESTER

Transkript

1 MIDTVEJSEVALUERING RANDERS KAMMERORKESTER Aftaleparter: Statens Kunstrådets Musikudvalg, Randers Kommune og 30. april 2012

2 Midtvejsstatus for Denne midtvejsstatusrapport gør rede for s virksomhed de første to år af aftalen mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers Kommune og basisensemblet for perioden 1. januar 2010 til 31. december Rapporten konkluderer på målopfyldelsen i og beskriver eventuelle ønsker om justeringer og nye udviklingsmuligheder de resterende to år af aftaleforløbet. 1. Hvordan er det gået i ? 1.1. Profil s mål i perioden har været at fortsætte og styrke den brede profil, som er orkesterets kendetegn. Der er blev lagt vægt på et alsidigt repertoire der spænder fra nyere partiturmusik, over det brede orkester- og kammermusikalske repertoire, til mere populært og umiddelbart appellerende musik, og dermed har orkesteret bevaret og udviklet sin position som et kultureltkraftcenter med dybe rødder i lokalområdet med en tæt kontakt til publikum samt et meget bredt og stort udsnit af det lokale kulturliv, erhvervsliv, og uddannelsesinstitutioner. Orkesterets virkeområde har naturligvis fokuseret på Randers Kommune, Djursland og det kronjyske område, men i perioden har orkesteret spillet koncerter i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og Sjælland og på turné i Kina og Norge. Derudover har orkesteret etableret faste aftaler om at spille 1-3 koncerter pr. sæson i Grenå, Aars, Langå, Horsens og Odder. I slutningen af 2009 har orkesteret udvidet sin faste stab af musikere med fire nye stillinger to violinister, en bratschist og en cellist - og det har selvfølgelig haft en afgørende virkning for s profil i de efterfølgende år. Det har skabt mulighed for en endnu stærkere fast kerne og dermed et bedre kunstnerisk resultat, når orkestret udvides med assisterende musikere ved orkesterkoncerterne, og samtidig er mulighederne for at spille flere koncerter med mindre ensembler øget. Det har også skabt en positiv udvikling i orkesterets kammermusikalske repertoire - med ni fastansatte strygere har det været muligt at dyrke de store kammerværker for strygere - sekstetter, septetter og oktetter osv. - samtidig med at orkesteret nu har mulighed for at programsætte større værker for blandet ensemble. I disse "formative" år, har det været vigtigt at fokusere på udvikling af ensemblets kunstneriske kvalitet med hjælp at kapaciteter som gæstemusikere/solister, instruktører og gæstedirigenter som Peter Bastian, Gert von Bülow, Henrik Goldschmidt m.fl. Som et af de få basisensembler, som stadig har undervisning som en del af sin virksomhed, har Randers Kammerorkester i medvirket på alle niveauer i den musikalske fødekæde, fra nybegyndere på Randers Musikskole til solistklassestuderende på Det jyske Musikkonservatorium. Derudover har orkesteret fokus på ungdom generelt igennem vores skolekoncertprogram og diverse samarbejde med folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsinstitutioner. På dette område har orkesteret bl.a. udviklet nye tiltag i form af musik-dramatiske værker tilegnet både folkeskole og gymnasier (Historien om en Soldat), og har for nylig afsluttet et kæmpe projekt med en opførelse af Orffs Carmina Burana med 350 gymnasieelever fra Viborg, Randers og Holstebro i koret (se nærmere omtale senere). Orkesterets CD produktion i perioden spejler vores alsidige repertoire, med tre vidt forskellige udgivelser: 1) Händel Orgelkoncerter med Ulrik Spang-Hanssen (CDKlassisk); 2) Bruchs violinkoncert samt Kim Sjøgrens nye violinkoncert med Kim Sjøgren.(But of Course Records); 3) CD med musik af Svend Hvidfelt Nielsen, en af orkesterets tidligere huskomponister (Open Space, Da Capo). 1

3 1.2. Produktioner har så bred en vifte af produktioner at det faktisk er svært at give et sammenfattende overblik af orkesterets produktioner i Generelt indeholder en typisk sæson i perioden følgende: 3-4 slotskoncerter (kammermusikalske produktioner ) med 1-2 gentagelser på nogle af egnens fine slotte og herregårde. 1-2 operaproduktioner (8-12 forestillinger) i samarbejde med Aarhus Sommeropera og Den Fynske Opera. Hvert andet år er der en helt ny opera på plakaten, bestilt til lejligheden af Aarhus Sommeropera. ca.10 originale orkesterproduktioner (med gentagelser) egne produktioner, og 3-5 samarbejdsprojekter med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium originale kammermusikalske produktioner med mange gentagelser, ofte med gæstemusikere. Diverse formidlingskoncerter, outreach projekter osv. som f.eks. grøntsagskoncerterne (korte koncerter i Helligåndshuset i Randers midtby, i forbindelse med grøntsagstorvet lørdag formiddag, hvor der bliver spillet smagsprøver fra repertoiret og severet gratis kaffe) skole- og gymnasie-koncerter osv. - orkesteret har i 2011 haft stor succes med et nyt tiltag på skolekoncertområdet - nemlig børnehavekoncerter. Koncerterne er udviklet i samarbejde med personalet fra Børnehaven Ålykke i Randers, hvor indholdet og formen af koncerterne er blevet afprøvet og finjusteret, før de blev spillet for alvor. I vores sæsoner , og har 4-5 af vores kammerproduktioner indgået i en tema-serie således at vi i 2010 havde en serie, som hed orgel+ (repertoire der involverede orgel plus diverse instrumentale kombinationer) og en serie, som tog udgangspunkt i Mozarts klaverkoncerter, som han selv arrangerede for klaverkvintet. I sæson var fem af musikkens hovedstæder (St. Petersborg, Paris, Leipzig, Wien og Prag) inspirationskilder for programmerne. Som nævnt ovenfor er vores kammermusikalske produktioners repertoirevalg i 2010 og 2011 ofte faldet på større kammermusikalske værker, desværre på bekostning af f.eks. nyere musik som ikke har figureret så meget i programmerne som tidligere. Men det er nu helt naturligt set i lyset af orkesterets udvidelse, at lade orkesterets strygere prøve kræfter med den del af repertoiret, som tidligere har været uden for rækkevidde besætningsmæssigt. Vi har allerede i vores næste sæson begyndt at inkludere flere nyere værker, og vi ser frem til at genetablere en stilling som huskompoist. Orkesteret har i 2010 og 2011 haft frugtbare samarbejder med musikere fra andre genrer - jazzsangerinden Helle Hansen, popduoen Hush, og den virtuose bambusfløjtespiller Geng Tao, for at nævne tre. Her forsøger vi at nå et nyt publikum, samtidig med at introducere vores musikere til nye genrer og spillestile. Med samarbejdskoncerter med Aarhus og Aalborg Symfoniorkestre, samt Slesvigske Musikkorps præsenterer vi vores publikum for en blanding af kendt symfonisk repertoire som Verdis Requiem samt det store sjældent spillede repertoire som Brittens War Requiem eller Mahlers 3. eller 9. symfoni. Samarbejdskoncerterne med Det Jyske Musikkonservatorium, samt MGK og Orkesterefterskolen i Holstebro fokuserer mere på de pædagogiske aspekter af projekterne hvor studerende bliver inspireret og udfordret af at arbejde i et professionelt miljø. 2

4 1.3. Koncertvirksomhed og publikum har et trofast og forholdsvis stort publikum. Orkesteret har nu eksisteret i 66 år i diverse forklædninger, og har dybe rødder i det lokale samfund samt en meget tæt kontakt til vores publikum. Randers Philharmoniske Selskab er foreningen, der står bag, og hvert medlem bliver inviteret til to særlige medlemskoncerter som en del af deres medlemskab (kontingentet er kr.200). Foreningen har ca. 200 medlemmer, som får lejlighed til at kommentere orkesterets programlægning ved foreningens generalforsamling, som holdes i forbindelse med en af de to ovennævnte koncerter. Som man kan se af tabellen Nøgletal længere nede, har vi et flot publikumstal og et tilfredsstillende antal koncerter i 2010 og Publikumstallene for 2011 er måske lidt skuffende i sammenligning med 2010, men der er god grunde til forskellen. I efteråret 2010 spillede orkesteret 7 koncerter sammen med den populære duo Hush, for garantkunder i Sparekassen Kronjylland (orkesterets hovedsponsor). Koncerterne var meget velbesøgte og havde en forholdsvis kort prøveperiode. I samme periode i 2011 spillede orkesteret to kammermusikalske projekter (kun 4 koncerter i alt), med krævende repertoire (og dermed forholdsvist lange prøveperioder). Kort sagt, publikumstallene for et ensemble som er meget mere afhængig af repertoirets karakter end et symfoniorkester eller et andet ensemble med smallere repertoireprofil, og derfor kan en sammenligning mellem kun to år godt give et misvisende billede. I virkeligheden, kan nye tiltage, på grund af vores rimeligt høje aktivitetsniveau kan nye tiltage, og variationer i vores repertoireprofil bedst ses over en meget længere periode end bare to år. (Vedlagt opgørelse af årene giver et mere brugbar statistisk overblik af s publikumstal ). Orkestret har i forhold til den nyere musik - bl.a. i forbindelse med de fire tidligere huskomponister - et forholdsvist stort og meget interesseret og imødekommende publikum. En netop overstået uropførelse af Ole Schmidts klarinetkoncert har således demonstreret, at orkestrets publikum med hensyn til interesse og åbenhed ikke skelner mellem Mozart, Stravinskij eller den helt nye musik. I 2010 har kammerkoncerter i Randers, hvor orkesteret er arrangør gennemsnitligt ca.150 tilhørere, og orkesterkoncerter, hvor vi er arrangør har gennemsnitligt ca.460 tilhørere (udendørskoncerter og fælleskoncerter er ikke medtaget i beregningen). I 2011 er tallene forholdsvis ca. 125 og ca.485. Publikumstal for koncerter, hvor vi ikke er arrangør varierer så meget, at det ikke giver mening at omregne det til et gennemsnitstal. Orkesteret har etableret flerårige aftaler med koncertarrangører i Grenå, Langå, Horsens, Odder og Aars, således at der i en periode på tre år bliver der mindst en koncert hvert år, hvert sted, og på den måde er vi i gang med opbygning af et fast publikum i flere byer. Arrangørerne vælger selv hvilke koncerter de gerne vil programsætte ud fra en salgsbrochure, som er sendt ud et år før begyndelsen af den pågældende sæson. Disse aftaler har vist sig at være populære, og flere af arrangørerne er allerede på anden treårsaftale. Her har vi ingen indflydelse på publikumstilgang da det er arrangørerne selv, som står for marketing, men de får pressemeddelelse, plakater og programmer afleveret fra orkesterets administration, som en del af vores aftale. Vi har i mange år haft udendørs arrangementer af vidt forskellig karakter (og dermed vidt forskellige antal tilhørere), men siden 2009 har koncerterne haft en stabil form som gratis afslutningskoncert i Randers Ugen. Disse koncerter bidrager meget til orkesterets synlighed i bybilledet og er dermed en vigtig del af vores koncertvirksomhed. 3

5 1.4. Formidling og synlighed i offentligheden - Orkesterets sæsonbrochure er vores primære marketingsorgan og den bliver trykt i eksemplarer og husstandsomdeles i hele Randers Kommune hvert år. Derudover har orkesteret en hjemmeside, som jævnligt opdateres, og vi er også aktive på de sociale medier. Orkesterets medlemmer (både musikere og administration) er aktive foredragsholdere, og i perioden er der blev holdt foredrag på FOF ( både i Randers og i Aarhus) og også i mange diverse klubber, foreninger og højskole i det lokale område. Der er tale om foredrag om orkesteret generelt, om vores koncerter og også om orkesterets turnévirksomhed. Disse foredrag er også en vigtig feedbackkilde, hvor vi kan høre direkte kritik og ros fra vores publikum. Vi har ofte (dog ikke i ) arrangeret specielle foredrag i forbindelse med de diverse temaer, der kører igennem vores kammermusikalsk repertoire, og den sidste af slagsen var fire fordrag i forbindelse med fire programmer i 2009 som hed "De døve komponister; De ugifte komponister; De lykkeligt gifte komponister; og De ulykkeligt gifte komponister". Orkesterets skolekoncerter og øvrige skoleaktiviteter er en vigtig del af vores formidlingsprofil. Udover vores "almindelige" skolekoncerter (og børnehavekoncerter) har vi i tilbudt individuelle løsninger til gymnasier, HF, handelsskoler m.v., hvor et besøg på skolen tilpasses efter skolens ønsker. På den samme mode har vi skræddersyet koncerter for udviklingshæmmede og specielklasser i folkeskolerne. Der bør også her nævnes vores Familiejulekoncerter, hvor alle 4. klasser i Randers Kommune bliver inviteret til at danne et kor og synge Julen ind sammen med orkesteret. Disse to koncerter, er udover at introducere børn til hvordan det er at optræde sammen med professionelle kunstner, også med til at øge orkesterets synlighed, da publikum primært består af deres forældre, hvoraf mange ikke tidligere har oplevet. er en af de to basisensembler som stadig har undervisning som en del af sin virksomhed, og det anser vi som en vigtig del af vores formidlingsarbejde. Alle orkesterets musikere underviser enten på lokale musikskoler eller på Det Jyske Musikkonservatorium. Naturligvis har vi en tæt tilknytning til Randers Musikskole og specielt til MGK (kun i 2010) og talentlinjen der. Her har vi fungeret som almindelige lærere, men også som coach for diverse sammenspilshold. Fra 2010 har vi introduceret en rabatordning til udvalgte koncerter med for elever fra musikskolen samt deres forældre. Som et nyt tiltag i dette område i 2010 og 2011 har vi, i samarbejde med Randers Musikskole, Hadsundvejens Skole og Hornbæk Skole, udarbejdet et system af klasseundervisning, hvor hele klasser (3,4,og 5.) får obligatorisk gruppeundervisning i et klassisk instrument for et halvt år af gangen. Det har vist sig at være en succes, og der er planer om at udvide samarbejdet i de kommende år. En opgørelse af læste lektioner kan ses som en del af den vedlagte opgørelse af årene , hvor man tydeligt kan se den stigning i undervisning fra 2009 til 2011 som er et resultat af orkesterets udvidelse. Derudover har vi i fortsat haft mange aktiviteter i periferien af vores koncertvirksomhed, som nok hører under den generelle titel af formidling: grøntsagskoncerterne (omtalt ovenfor); dirigent workshops i samarbejde med Det Jyske og Det Kongelige Musikonservatorier; og sponsor og virksomhedskoncerter. Samarbejdet med vores sponsorer er også med til at øge orkestrets synlighed, idet en del af sponsorerne har valgt at købe billetter til deres medarbejdere og kunder, og ad den vej får vi adgang til et publikum, vi ellers ikke ville have fået kontakt til. Desuden har vi haft forskellige former for samarbejde med sponsorerne, for eksempel de tidligere nævnte garantkoncerter, som har været med til at profilere i lokalområdet. 4

6 2. Hvad vil ensemblet gøre for at blive endnu bedre i ? 2.1. Profil Det er meget vigtig for at bevare og bygge videre på vores centrale placering som et kulturelt fyrtårn i Randers og omegnens kulturelle landskab. Det er derfor afgørende, at vi beholder vores brede appel og dermed vores brede profil samtidig med at udvikle nye idéer og visioner for ikke at stagnere. For at bevare vores brede repertoireprofil i de kommende år, er det nok nødvendigt at tilføre lidt mere nyere dansk musik, end vi har haft i de to sidste år, og vi har allerede her i slutningen af sæson og i næste sæson flere nyere værker og uropførelser planlagt. Derudover er orkesteret blevet inviteret til St. Magnus Festival i Storbritannien i juni 2013 som er et anerkendt sted for nyere musik, og vi vil benytte lejligheden til at profilerer nogle af de værker, som er blevet skrevet specielt til af vores huskomponister i de seneste år. Allerede i begyndelsen af 2012 har vi udviklet vores profil med to meget synlige og spændende nye projekter - Historien om en soldaten, i samarbejde med Den Jyske Opera, og Carmina Burana i samarbejde med flere midtjyske gymnasier, Prinsens Musikkorps og Det Jyske Ensemble (se nærmere omtalen under Produktioner). Vi vil gerne fortsætte med lignende aktiviteter i fremtiden, men begge produktioner var tunge i omkostninger og har krævet en del ekstern finansiering som vi ikke kan regne med i fremtiden. Vi vil foretage en stadig udvikling af orkestrets kunstneriske kvalitet ved hjælp af kapaciteter som gæstemusikere, solister, instruktører og gæstedirigenter og fortsætte med vores nuværende politik angående CD indspilninger, turnéer, og undervisning. Vi har planer om at eksperimentere mere med koncertformen og udvikle forskellige koncertformater for at komme i endnu tættere kontakt til vores publikum. Idéer som ligger på tegnbrættet kan ses under Produktioner nedenfor. Vi er klar dog over at der måske ikke er plads til så mange nye idéer i løbet af de næste to sæsoner, specielt set i lyset af vores allerede høje aktivitetsniveau - men at tænke nye tanker er en meget vigtig kreativ proces, og der skal findes plads i vores ellers fulde program til nye opfindelser! 2.2. Produktioner Planlægningen af sæson er færdig og s sæsonbrochure er allerede på gaden. Produktionsmønsteret følger den afprøvede og testede skabelon fra tidligere sæsoner med en blanding af kammerkoncerter, slotskoncerter, orkesterkoncerter og formidlingskoncerter, og blandt gæstemusikere og dirigenter er navne som Eivind Aadland, Leif Segerstam, Elsebeth Dreisig, Morten Frank Larsen, Trine Bastrup Møller og Thomas Sandberg, samt andre yngre kunstnere som orkesteret gerne vil hjælpe på vej i deres karriere. Et af højdepunkterne i 2013 bliver opførelsen af Mahlers gigantisk 8. symfoni i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester. (Koncerten bliver den første opførelse af værket udenfor København). Som nævnt ovenfor er to vigtige nye projekter lige afsluttet her i begyndelsen af 2012 og bør derfor nævnes i afsnittet her om perioden Historien om en Soldat og Carmina Burana. Historien om en soldat henvendte sig til to publikummer og to måder at forstå og opleve: Et koncert- og teaterpublikum, der ved de offentlige forestillinger direkte forholdt sig til musikken og fortolkningen af værket, og 5

7 et publikum af skoleelever ved skoleforestillingerne. Netop Historien om en soldat tilbyder i en kombination af fortælling, musik, drama og dans en række forskellige ligeværdige indgange til en såvel intuitiv som intellektuel oplevelse af forestillingen. Som pædagogisk indføring i musik, drama og dans og som en introduktion til det at opleve og forstå et kunstnerisk budskab var produktionen og fortolkningen således optimal i forhold til børn og unge. Carmina Burana var et kæmpe stort projekt med over 400 medvirkende. Det havde til formål at aktivere unge mennesker i opførelser af klassisk musik og at vise dem hvordan man arbejder mod et fælles mål, og hvordan man samler kræfter og når målet på det optimale tidspunkt. På alle fronter var det et meget vellykket projekt, det blev til en "aha" oplevelse for de medvirkende gymnasieelever og alle samarbejdspartnere (gymnasier, Prinsens Musikkorps og Det Jyske Ensemble) vil gerne gøre det til et fast programpunkt hvert andet år. I slutningen af næste sæson har vi for første gang et skole- og familiekoncertsamarbejde med Dansk Komponistforening centreret på Julia Hodkinsons komposition "Why linger you trembling in your shell". Komponistforening står for undervisningsmateriale og komponisten vil medvirke i et antal kompositionsworkshops med skolebørn i forbindelse med koncerterne. Andre nye idéer/tiltag som vi arbejder på er: "Nøgne klassikere " hvor koncerterne fokuserer på kun et mesterværk fra vores kerne kammermusikalske repertoire. Den første del af koncerten bliver en anderledes mutimedia gennemgang af værket, med levende opførelse af mange uddrag fra værket (og evt. andre relateret musikalske indslag). Værket bliver på den måde "nøgen" til forståelse for alle. Efter pausen bliver der en komplet opførelse af værket, hvor publikum forhåbentligt får en dybere oplevelse af værket Brug af online undervisning ressourcer i forbindelse med vores skoleprogram, og øvrige tiltag for unge. "Dialog-koncerter" (evt. i samarbejde med FOF) hvor publikum til koncerter kan komme i direkte dialog med de medvirkende på scenen, enten efter koncerten eller som en del af selve koncerten. "Eksperimenterende koncerter" - uden at miste fokus på vores kernerepertoire, vil vi også gerne perspektivere musikken i forhold til andre kunstarter som billedkunst, dans og litteratur. Da sæsonen nu er færdig planlagt, må de fleste af disse projekter naturligvis vente til den næste kontrakt periode for at blive realiseret, men det er vigtigt at vi dokumenterer her, at vores visioner strækker længere end bare til slutningen af den indeværende kontraktperiode Koncertvirksomhed og publikum "If it ain't broke - don't fix it" er overbevist om, at vi kan opretholde vores nuværende aktivitetsniveau, og besøgstal. Som man kan se fra den vedlagte opgørelse af vores publikumstal for de sidste 9 år, har vi aldrig haft mindre end tilhørere om året og antal koncerter om året ligger stabilt omkring 100. Distributionen af tallene kan variere meget fra år til år, og særlig store begivenheder kan påvirke tallene (positivt) men tendensen er klar - vi har et meget stabilt stampublikum. Vi kan ikke forvente de store stigninger i total antal tilhørere, på trods af nye publikums tiltag, da orkesteret ikke kan presse flere aktiviteter ind i vores tidsplan. Derimod kan vi forvente at nye tiltag bringer os til et bredere publikum, og det alene er grund til blive ved med opfindsomme nye projekter. 6

8 2.4. Formidling og synlighed i offentligheden Orkesterets sæsonbrochure bliver ved med at være vores primære marketingsorgan men fra medio 2012 indgår vi i et meget mere omfattende samarbejde med Musik- og Teaterhuset Værket omkring marketing af orkesterets koncerter. Vi vil sammen investere i en 5m bred storskærm som bliver placeret på en af Værkets ydervægge. Skærmen skal bruges til markedsføring af bl.a. s koncerter inden for kommunens grænse og det er kun vores arrangementer og Værkets egne som bliver præsenteret her. Derudover, har vi aftalt flere fælles marketingsinitiativer, og kommer til at figurere med fast plads i Værkets "Det Sker" blad, ved siden af vores egen husstands-omdelte brochure. Disse initiativer kommer til at gøre endnu mere synlig i bybilledet. Vores samarbejde med Randers Musikskole bliver udvidet med to koncertaktiviteter i løbet af en koncert med Sigurd Barrett i forbindelse med Musikskolens "Markedsdag" hvor potentielle elever får mulighed for at prøve diverse instrumenter med henblik på at starte instrument undervisning i den efterfølgende sæson, og i december måned arrangerer vi en særlig tema dag for alle musikskolelever, men med fokus på Musikskolens Talentlinje, som indeholder mesterkurser, koncerter og diverse foredrag. Desuden er orkesteret aktiv i en arbejdsgruppe som har til opgave at forslår nye visioner og idéer i musikundervisning i Randers, især på musikskolens område. Koncert idéerne "Nøgne klassikere ", "Dialog-koncerter" og "Eksperimenterende koncerter" er klart initiativer som har rimelig store formidlingsaspekter, men når de bliver realiseret bliver deres markedsføring først og fremmest som koncert begivenheder og ikke som formidlingsaktiviteter. Vi vil selvfølgelig så vidt muligt fortsætte med de diverse formidlingsaktiviteter som allerede er en del af vores drift, men i den sidste ende må man også huske at først og fremmest er en institution som spiller musik frem for at formidle det! 3. Ensemblets vigtigste muligheder og udfordringer i Det er klart at vores vigtigste udfordring er at bevare og bygge videre på vores centrale placering som et kulturelt fyrtårn i Randers og omegnens kulturelle landskab. Vores lokale forankring er central for vores eksistens, og for at bevare det skal vi være påpasselige med vores publikumspleje og vores profil generelt. Når det er sagt, er den næstvigtigste opgave vi har, ikke at stå stille, men fortsætte med at komme med kreative nye initiativer, og være parat til at tage imod tilbud om nye tiltag og lignende. Vi skal også opretholde vores kerneværdier og dermed vores kernerepertoire. De er med til at skabe det fundament hvorpå vi bygger vores centrale plads i det lokale kulturelle samfund. 7

9 4. Nøgletal aftalt 2010 realiseret 2011 aftalt 2011 realiseret Antal tilhørere ved samtlige koncerter, bortset fra nedenstående Antal tilhørere ved udendørs koncerter Antal tilhørere ved koncerter/formidling til børn og unge Antal tilhørere i alt (sum af tre ovenstående) Antal koncerter lokalt Antal koncerter regionalt Antal koncerter nationalt Antal koncerter internationalt Antal koncerter i alt (sum af de fire ovenstående) Heraf antal koncerter rettet mod børn og unge Tabel 1. Aftalte og realiserede koncerter og publikumstal i Det bør huskes at i forhold til nogle andre ensembler, er disse aktiviteter udført i kun 2/3 af den totale tid som er til rådighed for hver musiker i - den sidste 1/3 del af deres tid er reserveret til undervisning. Antal timer læste i 2011: 1.696, og i 2012: Konklusioner på målopfyldelsen i i forhold til aftalen med Statens Kunstråds Musikudvalg og Randers Kommune har efter vores bedste overbevisning nået de aftalte mål. Vi har på mange måder været et ensemble under udvikling siden orkesterets udvidelse i 2009, og er nu klar til fremtiden med en stabil besætning. Vores publikums tal er decideret bedre end forventede i 2010, og som diskuteret ovenfor lidt under forventninger i 2011, men når begge år er set sammen er det klart, at vi har en sund koncertvirksomhed med flot publikums tal. Repertoiremæssigt har vi ikke eksponeret så meget ny musik som vi havde ønsket, men det vil vi tilstræbe at rette op på i den kommende periode. 6. Har rammeaftalen fungeret hensigtsmæssigt? I dette kapitel vurderer ensemblet, om den fireårige aftale understøtter ensemblets arbejde, og om der er noget Statens Kunstråds Musikudvalg/Kulturstyrelsen eller kommunen kunne gøre bedre inden for de givne økonomiske rammer. Er aftalens krav relevante, eller ville det styrke ensemblets arbejde, hvis aftalen var udformet på en anden måde? Er kravene for vanskelige at leve op til og hvad kunne være bedre? Vi er meget tilfredse med aftalens form og krav. Det er et udmærket styringsredskab, og længden af aftaleperioden giver en vis tryghed, således at ensemblerne har muligheden for at turde eksperimentere lidt mere end tidligere. 8

10 Hvordan fungerer Kulturstyrelsens skabeloner og vejledninger på Hvad fungerer godt, hvad fungerer dårligt, og hvad kunne være bedre? Ingen kommentarer. Hvordan er den løbende dialog med Statens Kunstråds Musikudvalg/Kulturstyrelsen? - Får ensemblet den vejledning og opbakning, der er brug for, eller er der noget, Statens Kunstråds Musikudvalg og Kulturstyrelsen kunne gøre bedre? Der bør noteres, at i mindre ensembler som vores, er ledelsen ofte involveret i rigtig mange aspekter af ensemblets daglige drift, hvor opgaverne skal gennemføres til tiden og i en bestemt rækkefølge ellers går virksomheden totalt i stå. Derfor, vil det være bedre i fremtiden med længere tidsfrister for aflevering af materiale til Kunststyrelsen og/eller lidt tidligere varsling. Hvordan er den løbende dialog med kommunen? - Får ensemblet den vejledning og opbakning, der er brug for, eller er der noget, kommunen kunne gøre bedre? har en meget stærk lokal forankring i form af et åbent og ligefremt forhold til alle afdelinger i Randers Kommune. Vi har kun positive erfaringer fra vores samarbejde med Randers Kommune. 7. Behov for justering af de aftalte handlingsplaner for perioden Ensemblet har ikke ønske om justeringer af aftalen. 8. Påtegning Dato: d. 26. april, 2012 Daglig leder: David Riddell Bestyrelsesformand: Kresten Ulrik Nielsen 9. Bilag 1. Regnskab RANDERS KAMMERORKESTER Koncertaktiviteter i 2010 og RANDERS KAMMERORKESTER Koncertstatistik

11 Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ randers@danskrevision.dk Telefon: Telefax: CVR: DK Bank: Randers Philharmoniske Selskab - CVR-nummer Årsrapport 2011

12 Randers Philharmoniske Selskab - Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors påtegning... 4 Ledelsesberetning... 6 Anvendt regnskabspraksis... 8 Resultatopgørelse Aktiver Passiver Noter

13 Randers Philharmoniske Selskab - Foreningsoplysninger Forening Randers Philharmoniske Selskab - Værket, Mariagervej Randers C CVR-nummer: Regnskabsperiode: 1. januar december 2010 Bestyrelse Kresten Ulrik Nielsen, generalforsamlingsvalgt Bent Olesen, generalforsamlingsvalgt Svend Thøgersen, generalforsamlingsvalgt Jan Toft Olesen, generalforsamlingsvalgt Peter Leschly, generalforsamlingsvalgt Karen Brix Roed, udpeget af Randers Kommune Kasper Schou, udpeget af Randers Kommune Esben Kjær, musikernes repræsentant Hans Jørgen Ilum, musikernes repræsentant Direktion David Riddell Pengeinstitut Sparekassen Kronjylland Revision Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen Randers SØ 2

14 Randers Philharmoniske Selskab - Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2011 for Randers Philharmoniske Selskab -. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med kunststyrelsens fastsatte instruks Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen. Den valgte regnskabspraksis anses for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Randers, den 25. januar 2012 Direktionen: David Riddell musikchef Bestyrelsen: Kresten Ulrik Nielsen Bent Olesen Svend Thøgersen formand næstformand Jan Toft Olesen Peter Leschly Karen Brix Roed Kasper Schou Esben Kjær Hans Jørgen Ilum 3

15 Randers Philharmoniske Selskab - Den uafhængige revisors erklæringer Til ledelsen i Randers Philharmoniske Selskab - Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Randers Philharmoniske Selskab - for regnskabsåret 1. januar december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og efter kunststyrelsens fastsatte bestemmelser om revision i Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af Foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 4

16 Randers Philharmoniske Selskab - Den uafhængige revisors erklæringer Erklæringer efter anden lovgivning Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen, men ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Randers, 25. januar 2011 Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Peter Damgaard Registreret revisor 5

17 Randers Philharmoniske Selskab - Ledelsesberetning Hovedaktivitet Foreningens vedtægtsmæssige formål er at drive og udvikle og herved fremme interessen for lødig musik, herunder gennem samarbejde med skoler og institutioner mv. Udvikling i regnskabsåret Randers Philharmoniske Selskab - s aktiviteter har i 2011 omfattet 111 koncerter i alt. Dette må betegnes som et højt aktivitetsniveau. Antal koncerter 2011 Koncerter i Randers 59 Regionale koncerter (inkl. operaopførelser) 50 Nationale koncerter 2 Internationale koncerter 0 Antal koncerter i alt 111 Heraf antal koncerter rettet mod børn og unge 43 Antal tilhørere ved samtlige koncerter bortset fra nedenstående ved udendørs koncerter ved koncerter rettet mod børn og unge Antal tilhørere i alt Foreningens fastansatte personale har i 2011 omfattet 14 musikere og 3,5 administrativt personale, herudover har der været løs- og kontraktansatte assistenter efter behov. Foreningens resultat udgør et overskud på DKK mod et budgetteret resultat på DKK Foreningens resultat anses for tilfredsstillende. Kammerorkesteret startede 2011 med 6 nytårskoncerter med Kim Sjøgren som solist samt to koncerter i slutningen af januar, hvor Kim Sjøgrens nye violinkoncert blev præsenteret for første gang. Orkesteret indspillede Bruchs Violinkoncert samt Sjøgrens Violinkoncert, og denne CD samt to andre - Händels Orgelkoncert og en CD med musik af tidligere huskomponist Svend Hvidfeldt-Nielsen - blev udgivet i løbet af I foråret blev der afholdt to koncerter i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester, som vakte stor begejstring blandt publikum. Den ene koncert indeholdt Mahlers 3. symfoni, og til den anden koncert stod Mahlers gigantiske 9. symfoni alene på programmet. Koncertserien med musik fra musikkens hovedstæder (som begyndte i 2010) fortsatte i foråret 2011, hvor tre koncerter blev præsenteret med musik komponeret i henholdsvis Wien, Prag, og Leipzig. Koncerterne blev gentaget flere gange over hele Jylland. Orkesterets traditionsrige slotskoncerter fyldte sommermånederne sammen med uropførelsen af Erik Bachs nye opera Korus Kabaret på Aarhus Sommeropera, og som sædvanlig var orkesterets populære grøntsagskon- 6

18 Randers Philharmoniske Selskab - Ledelsesberetning certer på plakaten sammen med en række mindre koncerter i løbet af året. Randers Ugens afslutningskoncert blev for første gang flyttet fra Støvringgaard Kloster til Skovbakken, hvor et ekstraordinært stort publikum oplevede sammen med Ivan Pedersen spille musik af Queen og The Beatles. To af orkesterets egne musikere, Clara Richter-Bæk og Olga Goija, var solister i Mozarts Sinfonia Concertante i september 2011, og derefter blev orkestret i oktober og november delt i mindre grupper, hvor en række af meget forskellige koncerter blev afviklet. Blæsergruppen spillede sammen med blæsere fra Det jyske Musikkonservatorium to koncerter under ledelse af Henrik Goldsmidt, og strygergruppen spillede i samarbejde med strygere fra Det jyske Musikkonservatorium to koncerter under ledelse af den irske dirigent Christopher Bell med mezzosopranen Helene Gjerris som solist. Samtidig med de to projekter afviklede orkesteret et tredje projekt, som bestod af værker for fløjte, obo, violin og klaver. Her kan man tydeligt se hvordan orkesteret med sin nye større stab af musikere kan afvikle flere projekter inden for det samme tidsrum. Sidst i november måned var orkesteret endnu delt i to grupper, hvor strygerne spillede tre koncerter med den amerikanske violinist Odin Rathnam, imens blæsergruppen spillede skolekoncerter samt to grøntsagskoncerter. I december måned var orkesteret igen samlet for at spille 6 julekoncerter med 5 forskellige programmer, bl.a. en forrygende koncert i samarbejde med Den Jyske Operas kor. Den forventede udvikling Foreningen forventer at kunne fastholde et højt aktivitetsniveau i 2012, samtidig med at der forventes et tilfredsstillende resultat. Kammerorkesteret startede 2012 med 6 nytårskoncerter med den norske sopran Vibeke Kristensen som solist. Blandt de vigtigste begivenheder i foråret er en scenisk produktion af Stravinskijs Historien om en Soldat og Orffs Carmina Burana - begge er forholdsvis store projekter, hvor orkesteret samarbejder med bl.a. Den Jyske Opera, Prinsens Musikkorps og Det jyske Ensemble. I maj 2012 venter to koncerter i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester, hvor programmet for den ene koncert indeholder Holsts Planeterne og Debussys La Mer, og til den anden koncert står Mahlers 2. symfoni (Auferstehungssymphonie) alene på programmet. Orkesteret har desuden et samarbejde med Orkesterefterskolen i Holstebro, med en koncert i Holstebro og en i Randers, og i løbet af foråret har vi besøg af soloklarinettisten fra Det Kongelige Kapel, John Kruse, som skal uropføre Ole Schmidts Klarinetkoncert. Derefter kommer børnenes musikhelt, Sigurd Barret, som solist i en særlig børnekoncert arrangeret i samarbejde med Randers Musikskole. I sæson ser vi frem til at forsætte vores frugtbare samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Sommeropera, og vi glæder os til at præsenterer en række kammerkoncerter med ungarske, danske, og wiener programmer. Derudover spiller orkesteret en række kammerkoncerter, slotskoncerter, og grøntsagskoncerter, hvor publikum får mulighed for at nyde musik af kvalitet, spillet på højt niveau af Kammerorkesterets dygtige musikere. Resultatdisponering Årets overskud på DKK foreslås overført til foreningens egenkapital. 7

19 Randers Philharmoniske Selskab - Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske ressourcer vil fragå Foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Indtægtskriterier Nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden regnskabsårets udgang. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler mv. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter løn og gage samt sociale omkostninger, pensioner mv. til foreningens personale. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle poster omfatter renteindtægter og omkostninger. Balancen Materielle anlægsaktiver Nyanskaffelser under DKK udgiftsføres i anskaffelsesåret, nyanskaffelser over DKK udgiftsføres efter en konkret vurdering af aktivet. 8

20 Randers Philharmoniske Selskab - Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab efter en vurdering af de enkelte tilgodehavender. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel værdi. 9

21 Randers Philharmoniske Selskab Budget Note Resultatopgørelse DKK DKK DKK Perioden 1. januar december Tilskud fra Statens Kunstråd Tilskud fra Randers kommune Koncertindtægter Undervisningsindtægter Andre indtægter Renteindtægter Indtægter i alt Lønninger, honorarer og personaleudgifter Kontorholdsudgifter Lokaleudgifter Andre udgifter Administrationsudgifter i alt Koncertudgifter Sæsonprogram og annonce Særlige projekter Aktivitetsudgifter i alt Udgifter i alt Årets resultat

22 Randers Philharmoniske Selskab Note Balance DKK DKK Aktiver pr. 31. december Tilgodehavender fra salg Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavende moms Tilgodehavender Kassebeholdning Bankbeholdninger Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

23 Randers Philharmoniske Selskab Note Balance DKK DKK Passiver pr. 31. december Egenkapital primo Overført af årets resultat Egenkapital i alt Programsatte forestillinger egen andel Hensættelser i alt Randers Kommune, rente- og afdragsfrit lån Leverandører af varer og tjenesteydelser m.v Forudbetalinger Skyldig ferieløn Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gælds- og hensatte forpligtelser i alt Passiver i alt Noder 12

24 Randers Philharmoniske Selskab - Budget Noter TDK DKK DKK 1 Koncertindtægter Abonnements- og billetindtægter Skolekoncerter Andre koncertindtægter (honorarer) Koncertindtægter i alt Undervisningsindtægter Randers Musikskole Århus Musikskole Mariager Musikskole Anden musikundervisning Undervisningsindtægter i alt Andre indtægter Annonce- og sponsorindtægter Kontingenter Øvrige indtægter Andre indtægter i alt Lønninger, honorarer og personaleudgifter Faste musikere Assistenter Pensionsbidrag, musikere Administration Pensionsbidrag, administration Orkesterbetjent Honorar, solister, dommere og gæstedirigenter Regulering af skyldig ferieløn Sociale bidrag Personaleforsikring Kørepenge og diæter: Faste musikere Assistenter Administration Solister, dommere og gæstedirigenter Lønninger og honorarer i alt

25 Randers Philharmoniske Selskab - Budget Noter TDK DKK DKK 5 Kontorholdsudgifter Drift varebil Kontorartikler Fotokopier Telefon Revision Revision, regulering tidligere år Porto og gebyrer Småinventar og reparationer inkl. edb-anskaffelser Anskaffelse og vedligehold instrumenter og orkesterudstyr Forsikring Øvrige administrationsudgifter Moms incl. regulering tidligere år Administrationsudgifter i alt Anskaffelser over DKK , specificeret HP Envy 15.6" Kørende reoler Anskaffelser over DKK i alt Lokaleudgifter Husleje Værket Lokaleudgifter i alt Andre udgifter Tab på debitorer 0 0 Mødeudgifter Repræsentation Afskrivninger 0 0 Andre udgifter Andre udgifter i alt

26 Randers Philharmoniske Selskab - Budget Noter TDK DKK DKK 8 Koncertudgifter Lokaleleje Orkestertransport Noder inkl. bearbejdning Provision for billetsalg Konkurrenceudgifter Øvrige koncertudgifter Programsatte forestillinger egen andel Koncertudgifter i alt Særlige projekter Særlige projekter i alt, nettoresultat Projekt Sommerkoncert Indtægter Randers Events Sekretariat Underskudsgaranti Indtægter i alt Udgifter Løn og gager mv.: Solist honorar Orkesterassistenter Øvrige udgifter, specificeret: Scene, lys, lyd mv Teknisk bistand Diverse Udgifter i alt Nettoresultat, projekt Sommerkoncert Nettoresultat, Kina turné Nettoresultat, særlige projekter

27 Randers Philharmoniske Selskab - Budget Noter TDK DKK DKK 10 Bankbeholdninger Sparekassen Kronjylland, konto nr Sparekassen Kronjylland, konto nr Sparekassen Kronjylland, konto nr Sparekassen Kronjylland, konto nr Bankbeholdninger i alt Noder Værdien af nodebeholdningen samt indspillede CDér er ikke optaget i balancen. 16

28 Bilag 2. RANDERS KAMMERORKESTER - Koncertaktiviteter i 2010 og 2011 JANUAR Nytårskoncerter - Randers (3), Grenå, Hammel, Gladsaxe. Solist: Thomas Sandberg. Værker af bl.a. Saint Saëns, Haydn, Strauss og Lumbye. 1 Orkesterkoncert Solist: Ulrik Spang-Hanssen. Værker af Haydn og Händel. 1 Orkesterkoncert Dirigent: Erik Jakobssen. Solist: Stefano Vasseli. Værker af Poulenc, Barber og Vasseli. 2 Grøntsagskoncerter diverse repertoire. FEBRUAR Kammerkoncert - Værker af Dvorak, Farkas og Westergaard. 17 Skolekoncerter Aarhus, Ørum, Fjellerup, Odder, Brabrand, Hornslet, Havndal. 1 Fælleskoncert med Aarhus Symfoniorkester Mahlers 9. Symfoni. Dirigent: Giancarlo Andretta MARTS 2010 MGK landsstævnekoncert - Dvoraks 8. Symfoni. 1 Kammerkoncert Værker af Mozart, og Brahms. 4 Skolekoncerter Hadsten. 1 Grøntsagskoncert diverse repertoire 2 Orkesterkoncerter Randers, Haderslev Verdis Requiem. Solister: Kristine Becker Lund, Trine Bastrup Møller, Sune Hjerrild, Jens Bové. Slesvigske Musikkorps, Randers Bykor, Randers Kammerkor, Stillingkoret, Haderslev Lærerkor. APRIL Kammerkoncerter Randers, Herning, og Struer. Værker af Mozart, Beethoven og Farkas. 1 Fælleskoncert med Aarhus Symfoniorkester Britten War Requiem. Dirigenter: Stephen Barlow & David Riddell. Solister: Gitta-Maria Sjöbeg, Justin Lavender, Morten Frank Larsen. Den Jyske Operas Kor, Thisted Drengekor. MAJ Kammerkoncert Skanderborg. Værker af Mozart, Beethoven og Farkas. Turné til Kina: 1 Ensemblekoncert på Guangzhou Operahus Solister: Rune Most, Geng Tao. Værker af Mozart, Schultz, Nielsen, Larsson, og Geng Tao. 1 Orkesterkoncert på Guangzhou Konservatorium, Solister: Rune Most, Geng Tao. Værker af Du Puy, Geng Tao, Schultz, Larsson, Walton og Britten. 1 Ensemblekoncert på Tinajin Koncerthus Solist: Rune Most. Værker af Mozart, Schultz, Nielsen, Larsson, og Britten. JUNI Slotskoncerter Clausholm Slot. Værker af Bach, Vivaldi, Händel, Pachelbel og Telemann. 1 Slotskoncert Overgaard Gods. Værker af Mozart, Auric, Mortensen og Jolivet. 1 Slotskoncert Gammel Estrup. Værker af Hartmann, Kuhlau, Rasmussen og Gade. 1 Kammerkoncert Fredericia. Værker af Hartmann, Kuhlau, Rasmussen og Gade. Medvirkede i translokationer på Randers skoler.

29 AUGUST Operaforestillinger Aarhus Sommeropera Figaros Bryllup på Helsingør Teater og Svendborg Teater. 1 Slotskoncert Støvringgard Kloster. Solister: HUSH, Kristine Becker Lund, Liv Oddveig Midtmagelig, Jens Søndergaard, og Johannes Mannov. Værker af HUSH, og Mozart. SEPTEMBER Opera forestillinger Aarhus Sommeropera Figaros Bryllup på Helsingør Teater og Svendborg Teater. 1 Minikoncert for Dronning Margerethe og Prins Henrik. 2 Kammerkoncerter Randers, Langå. Værket af Tjajkovskij, Prokofiev, Glazunov og Rimsky Korsakov. 1 Gæstekoncert med Ensemble Midtvest Værker af Bruun, Fundal og Messian. OKTOBER Kammerkoncerter Amager, Grenå. Værker af Tjajkovskij, Prokofiev, Glazunov og Rimsky Korsakov. 1 Kammerkoncert Randers, Værker af Francaix, Taffanel og Debussy. 17 skolekoncerter Randers, Risskov, Fårup, Havndal. NOVEMBER Ensemblekoncerter i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Solister: HUSH 1 Ensemblekoncert Værker af Mozart, Larsson, Nielsen og Geng Tao. Solist: GengTao. 2 Orkesterkoncerter Randers, København. Værker af Copland, Francaix og Mozart. Solist: Bue Skov Thomassen. 1 Grøntsagskoncert Langå. diverse repertoire. 2 skolekoncerter Ryomgård. DECEMBER skolekoncerter Randers. 2 Orkesterkoncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium. Solist: Judy Hunskjær. Værker af Haydn, Telemann, og Vaughan Williams. 1 Workshop med dirigenter fra Det Jyske Musikkonservatorium. 2 Familiejulekoncerter børnekor fra 4. klasse i Randers skoler. Diverse repertoire. 1 Orkesterkoncert Solist: Susanne Elmark. Værker af Bach, Händel, Mozart og Corelli. JANUAR Nytårskoncerter Randers(3), Grenå, Hammel, Gladsaxe. Solist: Kim Sjøgren. Værker af bl.a. Bruch, Strauss og Lumbye. 18 Skolekoncerter diverse repertoire. 1 Orkesterkoncert Solist: Kim Sjøgren. Værker af Mozart og Sjøgren. 1 Grøntsagskoncert diverse repertoire. FEBRUAR Grøntsagskoncerter Randers, Assentoft - diverse repertoire. 1 Fælleskoncert med Århus Symfoniorkester Mahlers 9. Symfoni. Dirigent: Giancarlo Andretta 1 MGK landsstævnekoncert Værker af Copland og Leighton. MARTS Kammerkoncerter Randers, Odder, Aars. Værker af Bach, Bulmer, Mendelssohn. 1 Gæstekoncert med Ensemble Midtvest Værker af Purcell, Telemann og Biber. 1 Kammerkoncerter Værker af Vivaldi, Saint-Säens, Musgrave, Bozza og Quantz. 2 Kammmerkoncerter Randers, Viborg. Værker af Schubert og Schönberg.