KVALITETSRAPPORT 2011 HOVEDRAPPORT KVALITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT I BØRN OG UNGE HOVEDRAPPORT PÅ BAGGRUND AF KVALITETSRAPPORTERINGEN FOR 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2011 HOVEDRAPPORT KVALITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT I BØRN OG UNGE HOVEDRAPPORT PÅ BAGGRUND AF KVALITETSRAPPORTERINGEN FOR 2011"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT HOVEDRAPPORT KVALITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT I BØRN OG UNGE HOVEDRAPPORT PÅ BAGGRUND AF KVALITETSRAPPORTERINGEN FOR

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1.1 Læsevejledning 1.2 Datagrundlag 2. KVALITET PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET 2.0 Sammenfatning 2.1 Læring og udvikling på 0-6-årsområdet 2.2 Sundhed og trivsel på 0-6-årsområdet 2.3 Rummelighed på 0-6-årsområdet 2.4 Forældresamarbejde på 0-6-årsområdet 3. KVALITET PÅ 6-16-ÅRSOMRÅDET 3.0 Sammenfatning 3.1 Læring og udvikling på 6-16-årsområdet 3.2 Sundhed og trivsel på 6-16-årsområdet 3.3 Rummelighed på 6-16-årsområdet 3.4 Forældresamarbejde på 6-16-årsområdet 4. KVALITET PÅ ÅRSOMRÅDET 4.0 Sammenfatning 4.1 Læring og udvikling på års området 4.2 Sundhed og trivsel på årsområdet 4.3 Rummelighed på årsområdet 4.4 Forældresamarbejde på årsområdet 5. TILSYNSOPGAVEN 5.1 Mål og rammer 5.2 Det pædagogiske indhold 5.3 Driftsmæssige forhold 5.4 Sikkerhed og hygiejne 5.5 Fysisk og psykisk miljø 5.6 Opfølgning 5.7 Lokale tilsynspunkter SIDEN SIDSTE KVALITETSRAPPORT SÅDAN ER DER FULGT OP! 6.1 Byrådsbeslutninger på baggrund af kvalitetsrapporteringen i 2009 og Udviklings- og tilsynspunkter fra de lokale kvalitetssamtaler i 2009 og

4 1. INDLEDNING I DENNE HOVEDRAPPORT FREMLÆGGES DE RE- SULTATER OG ANALYSER, SOM LIGGER TIL GRUND FOR DEN SAMMENFATTENDE VURDERING, SOM ER PRÆSENTERET I RAPPORTEN OM KVALITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT I BØRN OG UNGE SAM- MENFATNING AF KVALITETSRAPPORT FOR HOVEDRAPPORTEN INDEHOLDER OPLYSNINGER OM SÅVEL DAGTILBUD, SOM SKOLER OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLER SAMT OM DEN FAGLIGE BISTAND, SOM LEVERES AF BØRN OG UNGES FÆL- LES FUNKTIONER I FORVALTNINGEN. På den måde er det muligt at tegne et billede af den samlede kvalitet, som Børn og Unge leverer under hensyntagen til de lokale variationer, der gemmer sig under de kommunale gennemsnit. Bag de lokale variationer ligger der en lang række forskellige lokale indsatser, organiseringsformer og måder at anvende de givne ressourcer, lige som de lokale vilkår er meget forskellige. Læser man denne rapport i sin fulde længde, får man på flere punkter et indblik i, hvad der umiddelbart ser ud til at virke godt. En viden som kan være med til at kvalificere både de lokale indsatser og den politiske debat om, hvordan kvaliteten på børn- og ungeområdet kan styrkes. Ønskes der yderligere indblik i arbejdet med kvalitet i kommunens dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler (FU) samt Børn og Unges fælles funktioner henvises til de lokale kvalitetsrapporter, som kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside: 1.1 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit om henholdsvis de 0-6-årige børn, de 6-16-årige og de årige. Hvert afsnit indledes med en sammenfatning af resultater og er derefter indholdsmæssigt struktureret efter de fire overordnede mål, som byrådet har besluttet for Børn og Unge: Læring og udvikling, Trivsel og sundhed, Rummelighed og Forældresamarbejde. I Kapitel 2 Kvaliteten på 0-6-årsområdet finder du oplysninger om det pædagogiske arbejde i Aarhus Kommunes dagtilbud (kommunale, selvejende og specialdagtilbud) samt om Sundhedsplejens og Tandplejens indsats for de helt små børn. Oplysningerne omhandler blandt andet dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner og børnenes sproglige udvikling, ligesom emner som tidlig overvægt og trivsel blandt børnene berøres. Sidst men ikke mindst stilles der også skarpt på dagtilbuddenes tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, blandt andet med fokus på betydningen af kommunikation og klare aftaler. Er du mere optaget af, hvad der sker i kommunens skoler, SFO er og fritids- og ungdomsskoler, er det kapitel 3 om Kvaliteten på 6-16-årsområdet, du skal læse. Der vil du blandt andet finde information om resultater fra skolernes afgangsprøver og kommunale test. Men du vil også finde oplysninger om elevernes trivsel i såvel skolen som klubben, samt om deres sundhed og motionsvaner. Og om hvordan forældrene oplever samarbejdet med skole og klub og deres tilfredshed med de indsatser, der leveres i forhold til læring, trivsel og rummelighed for børnene og de unge. Sidst men ikke mindst kan du i kapitel 4 Kvaliteten på årsområdet læse om, hvordan det går med Aarhus Kommunes ambition om, at 95 % af kommunens unge i 2013 skal være klædt på til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ud over de tre hovedafsnit, indeholder rapporten ligeledes en gennemgang af de forhold i Børn og Unge, som byrådet har en lovmæssig forpligtelse til at føre tilsyn med. Oplysningerne findes i kapitel 5 Tilsynsopgaven, hvor der er foretaget en sammenfatning og vurdering af de enkelte forhold på kommuneplan samt en opsamling på de lokale tilsynspunkter, som er givet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret Herudover er der i Kapitel 6 Siden sidste kvalitetsrapport sådan er der fulgt op! en opsamling på de indsatser og initiativer, som blev sat i værk på baggrund af de byrådsbesluttede fokusområder og lokale udviklings- og tilsynspunkter fra kvalitetssamtalerne i 2009 og Til rapporten er i øvrigt knyttet en række bilag, som findes i dokumentet Baggrundsbilag : Bilag 1: Læreplaner, mål- og indholdsbeskrivelse for SFO samt lærer-/pædagogsamarbejdet dette bilag rummer en opsamling på dagtilbuddenes evaluering af de pædagogiske læreplaner, en opsamling på skolernes mål- og indholdsbeskrivelse for SFO samt en opsamling på den evaluering af lærer-/ pædagogsamarbejdet, der har fundet sted ved dette års kvalitetssamtaler. Bilag 2: Baggrundsoplysninger dette bilag rummer de mest centrale baggrundsoplysninger for hhv. dagtilbud, skoler og FU-tilbud Bilag 3: Udviklings- og tilsynspunkter 2012 en opgørelse af samtlige udviklings- og tilsynspunkter fordelt på dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud. 4

5 Endelig er der til den politiske behandling fremsendt et særskilt, fortroligt bilag med resultaterne af de nationale test. 1.2 DATAGRUNDLAG De lokale kvalitetsrapporter, som denne hovedrapport bygger på, er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbud/skoler/fu-områder og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporterne kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra de lokale ledelsers supplerende indberetning i januar/februar Forud for færdiggørelsen af de lokale rapporter har de enkelte bestyrelser herudover behandlet rapporterne og udarbejdet en skriftlig udtalelse i februar/marts De enkelte udtalelser er sat ind i de respektive lokale kvalitetsrapporter. De lokale kvalitetsrapporter er i perioden fra april-juni 2012 blevet fulgt op af en kvalitetssamtale med deltagelse af alle relevante parter. Ved samtalen er der med afsæt i et lokalt helhedsbillede af udfordringerne indkredset et antal særlige lokale udviklingspunkter, hvor dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet i de følgende år skal iværksætte en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. På baggrund af kvalitetssamtalen arbejdes der videre med udviklingspunkterne gennem den lokale udviklingsplan i sommeren/ efteråret De lokale udviklingsplaner er den enkelte enheds fremadrettede udviklingsværktøj. Her konkretiseres udviklingspunkterne med mål og indsatsbeskrivelser osv., herunder med inddragelse af medarbejderne. 5

6 2. KVALITET PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET I AARHUS KOMMUNE ER INDSATSEN PÅ 0-6-ÅRSOM- RÅDET I VID UDSTRÆKNING TEGNET AF KOMMUNENS DAGTILBUD, MEN OGSÅ SUNDHEDSPLEJEN OG TAND- PLEJEN ER VÆSENTLIGE BIDRAGYDERE TIL AT SIKRE KVALITET I TILBUDDENE TIL DE YNGSTE BORGERE I KOMMUNEN. DER ER RUNDT REGNET BØRN I ALDEREN 0-6 ÅR I AARHUS KOMMUNE. AF DEM VAR GODT 91 % INDSKREVET I ET AF KOMMUNENS 82 KOMMUNALE, SELVEJENDE ELLER SPECIALDAGTILBUD. Kvalitet på børn- og ungeområdet defineres i Aarhus med afsæt i den byrådsvedtagne børn og unge-politik samt de fire mål for børnene og de unge (Læring og udvikling, Sundhed og trivsel, Rummelighed og Forældresamarbejde). På 0-6-årsområdet betyder det, at kvaliteten i hovedtræk belyses via oplysninger fra Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse, suppleret med oplysninger om børnenes over- og undervægt samt resultaterne fra de seneste sprogvurderinger af 3-årige børn i dagtilbud. FAKTA BØRN børn i alderen ½-5 år har bopæl i Aarhus Kommune. 91,6 % af dem er indskrevet i dagtilbud 9,9 % af de indskrevne børn (0-2 år) har dansk som andetsprog. 15,5 % de indskrevne børn (3 år skolestart) har dansk som andetsprog. DAGTILBUD 81 dagtilbud (52 kommunale og 29 selvejende). Dagtilbuddene består af i alt 72 vuggestuer, 71 børnehaver, 183 integrerede institutioner og 4 specialinstitutioner. 20 dagtilbud har en dagplejeafdeling tilknyttet. PERSONALE 4541 ansatte (ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.m.) 60,9 % uddannede pædagoger RESSOURCER mio. kr. samlet budget for dagtilbud (brutto) kr. gennemsnitlig udgift pr. barn. 0 år 6 år 16 år 18 år 6

7 Det, vi aktuelt ved om kvaliteten for de 0-6-årige, er følgende: 2.0 SAMMENFATNING Læring og udvikling er på 0-6-årsområdet tæt forbundet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplan, som i henhold til dagtilbudsloven skal evalueres hvert andet år. Med evalueringerne kan der skabes værdifuld viden om, hvilke indsatser og metoder, der har størst betydning for det enkelte barn eller børnegruppen, og dermed danne grundlag for en sikring af høj kvalitet i den tidlige indsats målrettet de 0-6-årige. En gennemgang af dagtilbuddenes lokale kvalitetsrapporter viser imidlertid, at flere dagtilbud har svært ved at tydeliggøre effekten af de indsatser, der er sat i værk. Resultatet bliver derfor i højere grad en fortælling om velovervejede indsatser frem for viden om den udvikling og kvalitetsforøgelse, der har fundet sted. Dagtilbuddene er dog i høj grad blevet bedre til at opstille klare mål for deres indsatser, men har fortsat et udviklingspotentiale i forhold til at omsætte målene til tegn på, at indsatserne virker. Det er her vurderingen, at der vil være værdifuld inspiration at hente fra Aarhus kommunes status- og udviklingsmateriale (SUS) 1, som anvendes i langt de fleste dagtilbud. Med SUS-materialet kan der skabes en systematik i indsamlingen af den faglige viden, som vil kunne bidrage positivt til den samlede evaluering. Børns sproglige udvikling er et af de seks læreplanstemaer, som skal beskrives og evalueres i den pædagogiske læreplan. Det er samtidig det læreplanstema, som belyses bedst i forhold til effekten for børnene. Det skyldes, at der gennemføres sprogvurderinger af 3-årige børn i dagtilbud. I Aarhus Kommune sprogvurderes alle børn med dansk som andetsprog, når de er omkring 3 år, og inden de begynder i skole. Det sker på baggrund af erfaringer med børnenes sproglige udvikling og af hensyn til at sikre, at børnene får den støtte til at udvikle deres dansksproglige kompetencer, som de har brug for. Resultaterne viser her, at dagtilbuddene leverer en rigtig flot indsats, men at der stadig er et stykke vej at gå. Dog viser erfaringer fra projektet Investering i børns fremtid og det såkaldte Kuffertprojekt, at man med nogle ganske enkle midler (dialogisk læsning og fokuseret forældreinddragelse) kan rykke børnenes dansksproglige kompetencer markant. Hvad angår 3-årige børn med dansk som modersmål, er den eksisterende viden mere begrænset, da det kun er godt 25 % af børnene, der er blevet sprogvurderet i Resultaterne indikerer, at der er fare for, at en betydelig gruppe af børnene ikke får den sprogstøtte, de har brug for. Vurderingen skyldes, at der med de gennemførte sprogvurderinger er fundet knap 3 % ud af kommunens 3-årige med sprogstøttebehov, mens normeringsstudier har vist, at der må forventes at være omkring 15 %. Det bør derfor overvejes, om den eksisterende kommunale praksis i tilstrækkelig grad understøtter børnene og deres udvikling. Trivsel og sundhed er kun i begrænset omfang belyst, da der i øjeblikket ikke opsamles særlig meget viden om dette på 0-6-årsområdet. Godt 92 % af forældrene er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Med de øvrige oplysninger, der er tilgængelige, tegner der sig dog et billede af en Sundheds- og Tandpleje, som leverer en positiv indsats i forhold til at sikre børnenes trivsel og sundhed. Resultaterne fra de lokale kvalitetsrapporter kan tyde på et behov for øget sundhedsplejeindsats i forhold til nogle dagtilbud. Det skyldes, at op imod 20 % af børnene fra nogle dagtilbud var overvægtige, da de blev vejet i 0. klasse. Godt 92 % af forældrene er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Med de øvrige oplysninger, der er tilgængelige, tegner der sig et billede af en Sundheds- og Tandpleje, som leverer en positiv indsats i forhold til at sikre børnenes trivsel og sundhed. Resultaterne fra de lokale kvalitetsrapporter kan tyde på et behov for øget sundhedsplejeindsats i forhold til nogle dagtilbud. Det skyldes, at op imod 20 % af børnene fra nogle dagtilbud var overvægtige, da de blev vejet i 0. klasse. VÆSENTLIGSTE UDVIKLINGSPUNKTER 2012 (DAGTILBUD) Kommunikation og hjemmesider (46) Forældreinddragelse/-samarbejde (38) Den pædagogiske læreplan (29) Rummelighed og relationer (27) Sundhed og trivsel blandt personalet (23) I lighed med trivsel og sundhed er byrådets mål for rummelighed kun ganske lidt belyst på 0-6-årsområdet. Her er det i særlig grad forældrenes tilfredshed, der er hovedkilden til oplysninger. Resultaterne her viser, at en forholdsvis stor andel af forældrene (79 %) oplever, at deres barn er en del af et fællesskab i dagtilbuddet, til gengæld er der et udviklingspotentiale i forhold til forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning og vurderingen af, om dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes. At forældrene er vigtige samarbejdspartnere, når det handler om at fremme børns trivsel, læring og udvikling er ikke ny viden. Samtidig viser resultater fra den seneste forældretilfredshedsundersøgelse, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene generelt er steget siden Men under det kommunale gennemsnit gemmer sig en vis lokal variation. Analyser af resultaterne fra de lokale 1 Status- og udviklingsmaterialet er et værktøj, som er udviklet af Børn og Unge i Aarhus Kommune. Materialet henvender sig til såvel forældre som fagpersonale, og mange dagtilbud bruger materialet som ramme for en dialog med forældrene om deres barns trivsel, læring og udvikling. Materialet er udviklet til tre forskellige aldersgrupper: 9-14 mdr., 2-3 år og 5-6 år. For nærmere information henvises til Aarhus Kommunes hjemmeside: 7

8 kvalitetsrapporter dokumenterer, at det i særlig grad er den daglige kontakt, der har betydning på forældrenes samlede tilfredshed. Samtidig kan der spores en stærk sammenhæng mellem, hvor klar en opfattelse forældrene har af de forventninger, der er til dem i samarbejdet, og hvor tilfredse de er med samarbejdet alt i alt. Analyser af resultaterne i de lokale rapporter viser i den sammenhæng, at man med fordel kan anvende status- og udviklingsmaterialet som en strukturel og fælles ramme for samarbejdet. 2.1 LÆRING OG UDVIKLING PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET Såvel nationale som internationale undersøgelser viser, at børns læring og udvikling i dagtilbud har stor betydning både for deres senere skolegang og for deres liv som voksne. Børn lærer og udvikler sig, allerede fra de er helt spæde, og det sker på alle tidspunkter og i alle situationer. Det er derfor vigtigt, at der skabes gode rammer for at de kan få tid og plads til at lege, eksperimentere, udforske og afprøve verden. I dag belyses de byrådsbesluttede mål for læring og udvikling på 0-6-årsområdet primært med resultater fra sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige og før skolestart, samt med forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD På 0-6-års området er den lovpligtige pædagogiske læreplan et centralt omdrejningspunkt. Med læreplanen dannes afsæt for en vedvarende faglig refleksion om den pædagogiske praksis med fokus på tidlig læring og udvikling hos børnene. I dagtilbudsloven stilles der en række helt specifikke krav til indholdet i den pædagogiske læreplan, herunder at den skal beskrive dagtilbuddets mål og arbejde inden for følgende seks temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 2 Når der tales om kvalitet, er det essentielle dog først og fremmest de resultater, som viser sig i dagtilbuddenes evaluering af læreplanen. Evalueringen skal som minimum ske hvert andet år og dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter og dagtilbuddets børnemiljø bidrager til, at de mål, som dagtilbuddet har opstillet inden for de seks læreplanstemaer, bliver opfyldt. Evalueringerne kan i den forstand bidrage med vigtigt viden om kvaliteten af de indsatser, der sættes i værk og ikke mindst viden om, hvad der virker for børnene. En gennemgang af de evalueringsresultater, som er præsenteret i de lokale kvalitetsrapporter viser, at dagtilbuddene generelt er blevet bedre til at opstille mål for børnenes læring inden for de seks læreplanstemaer. Samtidig viser dagtilbuddenes beskrivelse af evalueringsresultater imidlertid også, at der er behov for et øget fokus på indsatsernes virkning. Evalueringerne af de pædagogiske læreplaner viser således primært, at der iværksættes en lang række velovervejede indsatser i de aarhusianske dagtilbud men ikke ret meget om, hvorvidt disse indsatser har den ønskede effekt. En væsentlig årsag hertil er, at der grundlæggende findes meget lidt viden om, hvad der virker på dagtilbudsområdet, hvorfor det i vidt omfang er op til dagtilbuddene selv at formulere mål og indsamle viden om børnenes læring og udvikling. Ydermere er læreplanstemaerne gensidigt overlappende, hvilket også gør det svært for dagtilbuddene at adskille effekterne af de enkelte indsatser. Netop af den grund bliver evalueringerne meget overordnede, og det kan være svært at udlede brugbar viden om, hvad der reelt virker for børnene. Et af de få steder, hvor det i øjeblikket er muligt at foretage en systematisk evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan, er i forhold til læreplanstemaet Sproglig udvikling. Uagtet at børns sproglige udvikling har stor betydning som en grundlæggende præmis for børnenes senere udvikling og muligheder for at begå sig i samfundet, kan misforholdet i viden om de seks læreplanstemaer være med til at skævvride fokus, således at sprog får uforholdsmæssigt meget opmærksomhed. BEHOV FOR STØRRE FAGLIG UNDERSTØTTELSE FRA BØRN OG UNGES FÆLLES FUNKTIONER Børn og Unges fælles funktioner har en generel forpligtelse til at understøtte dagtilbud såvel som skoler og FU-tilbud i deres arbejde med at realisere de mål, som der arbejdes med lokalt. I forbindelse med den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse, er der derfor blevet spurgt ind til de lokale lederes oplevelse af den understøttelse, de kan få. Her viser resultaterne blandt andet, at der i dagtilbuddene kan være behov for en yderligere understøttelse af det lokale arbejde med evaluering. 2 Læreplanen skal dokumentere, hvilke relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, dagtilbuddet vil gøre brug af for at nå målene for de seks læreplanstemaer. Herudover skal det beskrives, hvordan der arbejdes for at sikre et godt børnemiljø, samt hvilke pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudsloven 8. 8

9 Der er derfor behov for at arbejde målrettet med at sikre et mere ligeværdigt fokus og en gennemgående bedre systematik i evalueringen. En mulig vej at gå kan være at skele til materialet til status- og udviklingssamtaler, som er opbygget efter de seks læreplanstemaer. Materialet anvendes i høj grad eller i meget høj grad af 77,4 % af kommunens dagtilbud og kan i den forstand danne et naturligt afsæt for evalueringen med en stærk forankring i den eksisterende pædagogiske praksis. MED FOKUS PÅ SPROG 0-6 ÅR Når dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling evalueres, sker det blandt andet ved brug af resultaterne fra de sprogvurderinger, som de enkelte dagtilbud har gennemført det forgange år. Ud over at danne afsæt for en samlet evaluering danner vurderingerne ligeledes grundlag for de pædagogiske aktiviteter, som lokalt iværksættes for at understøtte børnenes dansksproglige udvikling. I forbindelse med en lovændring fra 2010 er det blevet lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om behov for sprogstimulering. DET SIGER DAGTILBUDSLOVEN udfordringer, skal der foretages en sprogvurdering. vurderes. personer med særlige kvalifikationer for at varetage opgaven. I AARHUS KOMMUNE ER DET HERUDOVER BESLUTTET 3-årige barn. en sprogvurdering, når de er omkring tre år og inden de begynder i skole. bedre dokumentation for kvaliteten og effekten af den sprogindsats, som dagtilbuddene leverer i forhold til børnene med dansk som andetsprog, end det er tilfældet for børn med dansk som modersmål. Nærmere herom i nedenstående afsnit. FAGLIG UNDERSTØTTELSE AF DEN LOKALE SPROGINDSATS Børn og Unges fælles funktioner varetager en række driftsopgaver vedr. sprogstimulering, herunder vejledning og bistand i forhold til det lokale arbejde med at fremme børnenes sproglige udvikling. De lokale lederes vurdering heraf er afdækket ved den interne brugertilfredshedsundersøgelse. Den viser en generel høj tilfredshed med den understøttelse, der bliver givet. Imellem 73 og 91 % af de lokale ledere har givet udtryk for, at de er tilfredse/meget tilfredse med den faglige bistand, de har modtaget. Højst ligger tilfredsheden med Børn og Unges sprogkonsulenter (91 %) i forhold til den bistand, der er givet til sprogstimulering af børnene i dagtilbud. Men også tilfredsheden med talepædagogernes og tale-hørekonsulenternes bistand ligger højt med en tilfredshed på henholdsvis 78 % og 73 %. BØRN MED DANSK SOM MODERSMÅL For børn med dansk som modersmål er målsætningen i Aarhus Kommune, at ANDELEN AF 3-ÅRIGE BØRN MED DANSK SOM MODERSMÅL, DER VURDERES AT HAVE ET ALDERSSVARENDE SPROG, SKAL VÆRE OVER 85 % Der er i 2011 gennemført sprogvurderinger af 25,6 % af de 3-årige børn med dansk som modersmål i aarhusianske dagtilbud. Ud af dem har knap 90 % vist sig at have et alderssvarende sprog. 90 % er umiddelbart et tilfredsstillende resultat i lyset af kommunens målsætning, men i betragtning af, at resultatet alene beror på sprogvurderinger af ca. en fjerdedel af børnene i aldersgruppen, opstår der en vis usikkerhed omkring resultaterne. Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger, og børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. På baggrund af tidligere års resultater af sprogvurderingerne er det i Aarhus besluttet at foretage en sprogvurdering af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog for på den måde at sikre, at børnene får den rette støtte til at udvikle deres dansksproglige kompetencer inden skolestart. Resultatet er, at der er betydeligt SPROGVURDERING AF BØRN MED DANSK SOM MODERSMÅL dansk som modersmål blevet sprogvurderet i dagtilbud. I forbindelse med udvikling af sprogvurderingsmaterialet blev der foretaget studier af børns sprogtilegnelse på dansk. Studierne viste blandt andet, at det må forventes, at op til ca. 5 % af en årgang 3-årige vil have behov for en særlig indsats, mens ca % vil have behov for en fokuseret indsats. De resterende ca. 85 % vil være i besiddelse af dansksproglige kompetencer, som står mål med det, man kan forvente hos børn omring 3 år. 3 9

10 BØRN MED BEHOV FOR SPROGSTIMULERING på baggrund af en sprogvurdering vurderes til at have behov for sprogstøttende aktiviteter. tes at have behov for sprogstimulering. samlede kommuneresultat. Dette er endnu en indikation på, at der kan være behov for at genoverveje den nuværende kommunale praksis. Så mange børn blev der fundet med sprogstøttebehov: Andel børn I Aarhus Kommune er der i forbindelse med sprogvurderingerne i 2011 i alt fundet 77 børn med behov for opfølgende sprogstimulering blandt de 3-årige med dansk som modersmål. Ud af den samlede gruppe af 3-årige børn med dansk som modersmål udgør de 2,6 %. Det er et resultat, der ligger et godt stykke fra normeringsstudiernes resultater, som viser at omkring 15 % af børnene forventes at have behov for hjælp til at udvikle deres danske sprog. Det indikerer, at det langt fra er alle børn med behov for sprogstimulering, som findes med den nuværende praksis, hvor sprogvurderingen alene skal gennemføres, hvis der er en formodning om sprogstøttebehov. Dermed er der potentielt er en stor gruppe aarhusianske børn, som ikke får den hjælp, de har brug for. At det er svært at vurdere, hvorvidt der er behov for sprogstimulering uden at gennemføre en sprogvurdering, er dokumenteret flere steder. Dels fandt Syddansk Universitet i , at der er relativt stor uoverensstemmelse mellem resultatet af en sprogvurdering og pædagogernes subjektive vurdering af barnets sprog. Det betyder, at det indledende skøn, som det pædagogiske personale skal foretage, er svært og behæftet med stor usikkerhed. En undersøgelse af kommunernes sprogvurderingspraksis og børnenes resultater viser i den henseende, at 3 ud af 5 børn ikke bliver fundet efter den nye lovgivning, sandsynligvis fordi der ikke sprogvurderes tilstrækkeligt mange børn. 5 Det er væsentligt at understrege, at praksis omkring sprogstimulering er meget forskellig fra dagtilbud til dagtilbud i Aarhus. I 16 dagtilbud anvendes sprogvurderingen som en integreret del af den pædagogiske praksis og derfor sprogvurderes alle 3-årige. Ud af de 225 sprogvurderinger, som de 16 dagtilbud har gennemført i 2011, har der vist sig at være behov for sprogstimulering hos 10,2 % af børnene. Et resultat, der ligger betydeligt tættere på den forventede fordeling, end det var tilfældet for det Samlet i Aarhus Kommune 2,6 % I de 16 dagtilbud, der sprogvurderer alle 3-årige med dansk som modersmål 10,2 % Forventet på baggrund af normeringsstudie* Ca % * Gennemført i forbindelse med udvikling af sprogvurderingsmaterialet. På den baggrund har Børn og Unge en ambition om, fremadrettet at udvikle metoder til en mere præcis tidlig identifikation, således at alle børn med dansk som modersmål kan blive tilbudt den rette sprogstimulering. Indsatsen for at indfri denne ambition vil blive tilrettelagt på baggrund af en dialog med de involverede parter, og under inddragelse af de erfaringer, man har gjort sig i område Grenåvej Vest, hvor en række dagtilbud i efteråret 2011 har deltaget i et pilotforsøg om sprogvurderinger og forstærket sprogindsats. BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG Hvad angår børn med dansk som andetsprog, er det som tidligere nævnt besluttet at sprogvurdere alle, da resultater har vist, at der ofte kan være behov for sprogstimulering blandt disse børn. Ud over sprogvurderingen når børnene er omkring 3 år, gennemføres der ligeledes en sprogscreening inden skolestart. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. (Børne- og Undervisningsministeriets definition) 3 Det empiriske grundlag for studierne til sprogvurderingsmaterialet er primært baseret på en videnskabelig undersøgelse af sprogtilegnelsen hos mere end 6000 børn med dansk som modersmål i alderen 8-36 måneder, som Center for Børnesprog har udført (se Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007), suppleret af nogle mindre undersøgelser, bl.a. af tvillingers spontane talesprog. Selve normeringsstudiet, som har fastsat den forventede fordeling på de tre kategorier, bygger på data fra flere hundrede børn, jf. Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Baggrund for sprogvurderingsmaterialet, Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggende,

11 På den måde sikres det, at såvel dagtilbud som skole er opmærksomme på at hjælpe børnene til at udvikle de dansksproglige kompetencer i det omfang, børnene har behov for. Samtidig bidrager sprogvurderingen ved 3 år og sprogscreening før skolestart tilsammen med værdifuld viden om, hvordan børnenes dansksproglige kompetencer udvikler sig i løbet af den tid, de er i dagtilbud. SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG ge børn med dansk som andetsprog. eller særlig indsats. indsats) er faldet siden Helt overordnet viser resultaterne fra den seneste sprogvurdering, at andelen med aldersvarende dansk er ganske lille blandt de 3-årige børn med dansk som andetsprog. Andelen er kun steget en smule siden 2009, og ligger i 2011 på 1,7 %. Dog skal det ligeledes bemærkes, at andelen af 3-årige med dansk som andetsprog, som har særligt behov for sprogstøtte i samme periode faldet fra 49,3 % til 38,2 %. For de lidt ældre børn med dansk som andetsprog er målsætningen i Aarhus Kommune at ANDELEN AF BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG, DER VED SPROGSCREENING FØR SKOLESTART VURDERES AT HAVE TILSTRÆKKELIGE DANSKKUNDSKABER, SKAL VÆRE OVER 35 % I forhold til sprogscreening inden skolestart kan der spores en generelt positiv udvikling. Her er andelen af børn uden behov for særlig støtte til dansk steget fra 19 % i 2009 til 27 % i Resultatet ligger dog fortsat under kommunens målsætning og kan derfor ikke betegnes som tilfredsstillende. SPROGSCREENING FØR SKOLESTART ført 536 sprogscreeninger af skolestartende børn med dansk som andetsprog. sentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Som graferne nedenfor antyder, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at dagtilbuddenes arbejde med den dansksproglige udvikling for børn med dansk som andetsprog tilsyneladende har en positiv effekt på børnenes dansksproglige udvikling. Der sker således en tydelig udvikling i børnenes sprogkundskaber i løbet af de 2-3 år, hvor de modtager sprogstimulering i dagtilbuddet. Det har blandt andet den effekt, at der ved skolestart er langt flere børn med dansk som andetsprog, som ikke har behov for særlig sprogstøtte, end det var tilfældet ved sprogvurderingen, da de var 3 år. RESULTATER FRA SPROGVURDERING (3-ÅRIGE) OG SPROGSCREENING (SKOLESTART) AF BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG 3 ÅR SKOLESTART Andel børn 100% 80% 60% 40% 20%...en særlig indsats...en fokuseret indsats...en generel indsats Andel børn 100% 80% 60% 40% 20%...et behov for basisundervisning i dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog 0% %

12 Siden 2011 har det været muligt at sammenligne et barns resultater ved sprogscreeningen før skolestart med det tilsvarende resultat ved sprogvurderingen, da barnet var omkring 3 år (i 2008). Analyser af resultaterne viser, at dagtilbuddene samlet set formår at sikre en markant fremgang hos hele 61,4 % af børnene, mens 34,2 % af børnene har udviklet sig som forventet, og 4,4 % har haft en mindre fremgang end ventet. Et flot resultat, som understreger, at dagtilbuddenes indsatser har afgørende betydning for børnenes sproglige læring. Et kendetegn ved fire af de dagtilbud, som i særlig grad har formået at sikre en markant fremgang hos deres børn er, at de har del taget i sprogprojektet Investering i børns fremtid. Resultatet er, at imellem 75,0 % og 85,7 % af børnene har oplevet en markant fremgang i deres dansksproglige kompetencer. For Investering i børns fremtid har resultaterne generelt vist, at indsatsen har en signifikant positiv effekt. Eksempelvis ligger andelen af børn med markant fremgang højere hos de dagtilbud, der har deltaget i Investering i børns fremtid (67,2 %), end den gør i de dagtilbud, som ikke har deltaget (54,5 %). DELTAGELSE I INVESTERING I BØRNS FREMTID 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har deltaget i projektet Har ikke deltaget i projektet Ikke forventelig fremgang Forventelig fremgang Markant fremgang Erfaringerne fra projektet viser, at det i særlig grad er metoden dialogisk læsning, som vurderes at spille en central rolle i forhold til at løfte børnenes dansksproglige kompetencer. Selv med en massiv, kvalificeret indsats som Investering i børns fremtid i børnehaverne er det dog fortsat omkring halvdelen af børnene med dansk som andetsprog, som har behov for sprogstøtte ved skolestart. Det er derfor hensigten at arbejde videre med de gode erfaringer og især at styrke sprogindsatsen allerede ved 0-2 år med henblik på at sikre størst mulig fremgang hos kommunens børn med dansk som andetsprog. 2.2 SUNDHED OG TRIVSEL PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET Trivsel, velvære og livsglæde er betydningsfulde elementer i et godt børneliv og en forudsætning for børnenes læring og udvikling. Det er derfor vigtigt allerede i en tidlig alder at have øje for, om barnet i sin udvikling udsender signaler om manglende trivsel. For at sikre børn og unge en sund og god start på livet skal der skabes gode og sunde rammer for deres hverdag. Livsstilsvaner grundlægges tidligt, derfor er det vigtigt, at børnene har mulighed for at træffe sunde valg og deltage i aktiviteter, hvor bevægelse, leg og gode relationer er omdrejningspunktet. I Aarhus kommunes dagtilbud arbejdes der blandt andet med børnenes trivsel og sundhed i tilknytning til læreplanstemaet Krop og bevægelse og i det daglige arbejde med at skabe et godt børnemiljø i dagtilbuddet. Trivsel og sundhed handler ikke blot om fysisk velvære og udvikling, men også om børnenes psykiske trivsel. Hvad angår arbejdet med sundhed og trivsel, har byrådet besluttet, at oplysninger om børnenes højde- og vægtforhold, deres tandsundhed og forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel, er tegn på kvalitet. EN GOD INVESTERING Investering i børns fremtid er en målrettet indsats for at fremme dansksproglige kompetencer hos børn med dansk som andetsprog. Evaluering af indsatsen har vist, at børnene i de dagtilbud, som har deltaget, har haft en større sproglig fremgang end de børn, som har gået i andre dagtilbud. Investering i børns fremtid består af fire obligatoriske elementer: 1) Dialogisk læsning for de 3-6-årige 2) Fokus på styrkelse af forældresamarbejdet 3) Fokus på sprogstimulering af 0-3-årige 4) Fokus på samarbejde mellem dagtilbud og skole Evaluering af projektet har blandt andet vist, at børnene via den dialogiske læsning har fået et markant større og mere nuanceret ordforråd, at de er blevet sprogligt mere nysgerrige og har fået interesse for skriftsproget, samt at børnene (ikke mindst de 0-3-årige) har fået øget interesse for og glæde ved bøger. For dagtilbuddene har projektet herudover haft den effekt, at der er sket en nuancering af sprogmiljøet. Den dialogiske læsning giver pædagogerne en faglig tilfredsstillelse og fordybelse med børnene, ligesom muligheden for inklusion af de stille børn opleves at blive fremmet. 12

13 SUNDHEDSPLEJENS TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Sundhedsplejen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det gøres blandt andet ved at tilbyde børnene og deres familier en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som både er individorienteret og rettet mod gruppe- og lokalsamfundsniveau. Desuden skal sundhedsplejen tilbyde en særlig indsats, der tager sigte på børn med særlige behov. I 2011 har Sundhedsplejen oplevet en stigning i antallet af spædbørnsforældre, som tager imod det tilbud om vejledning, som gives fra Sundhedsplejen. Det betyder, at andelen af nybagte forældre, der modtager vejledning, nu er oppe på 98 %. Et positiv resultat, da kontakten er en vigtig forudsætning for at kunne levere en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats. OVER- OG UNDERVÆGT I Aarhus Kommune er sundhedsplejen blandt de første, der stifter bekendtskab med børnene og deres familier. Det sker blandt andet via hjemmebesøg, hvor sundhedsplejen vejleder familierne efter behov. Her måles og vejes barnet for at følge med i, om det udvikler sig som forventet. For spædbørn er det i højere grad undervægt end overvægt, der er en indikator på mistrivsel. Sundhedsplejens tal fra 2011 viser, at mindre end 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn i Aarhus Kommune er undervægtige, hvilket er under den fastsatte grænse fra Sundhedsstyrelsen på maksimalt 10 % undervægtige spædbørn. Fra børnene indskrives i dagtilbud og til de begynder i skole, er der ikke krav om en systematisk sundhedsplejeindsats. Det betyder, at der i de kommunale databaser ikke eksisterer oplysninger om børnenes højde- og vægtudvikling eller andre sundhedsindikatorer, i perioden hvor børnene er indskrevet i dagtilbud. I skolen måles og vejes børnene dog allerede i 0. klasse. Ved at koble disse oplysninger med oplysninger om, hvilken institution barnet senest har gået i, er det muligt at tegne et billede af, hvor stor en andel af børn fra det enkelte dagtilbud, der har været overvægtige ved skolestart. Disse oplysninger har for første gang være inddraget i dagtilbuddenes kvalitetsrapporter i Vedrørende børnenes vægt er det Aarhus Kommunes målsætning, at ANDELEN AF BØRN I 0. KLASSE DER ER OVERVÆGTIGE SKAL VÆRE UNDER 15 % På kommuneniveau ligger andelen af overvægtige drenge såvel som piger i 0. klasse under disse 15 %. Under dette kommunale gennemsnit gemmer der sig imidlertid en betydelig lokal variation. Langt størstedelen af dagtilbuddene har imellem 5 % og 20 % overvægtige skolestartere. Altså lige omkring den øvre grænse, som er fastsat i målet. Men der er også enkelte dagtilbud, som ligger betydeligt over kommunegennemsnittet. OVERVÆGT VED OVERGANG TIL SKOLE Det har lokalt afstedkommet både undren og bekymring. Flere steder er andelen af overvægtige kommet som en overraskelse for dagtilbuddene, hvilket i sig selv indikerer, at det umiddelbart kan være svært at se overvægt hos børn i dagtilbudsalderen, hvis man ikke måler og vejer dem. Ved den opfølgende dialog har disse resultater derfor givet grund til overvejelser om fremadrettet at styrke det lokale samarbejde imellem dagtilbud og sundhedspleje med henblik på at sikre, at sundhedsindsatsen bliver endnu mere integreret i den daglige praksis i dagtilbuddene. LOKALE INDSATSER FOR AT BEGRÆNSE OVERVÆGT Tallene for overvægt har vakt i Sølyst Dagtilbud bekymring. Derfor har dagtilbuddet nu stor fokus på sund mad og begrænsning af søde sager. Man har haft diskussioner med personale og forældreråd om kost, måltider og servering, når der er fest, og man har øget samarbejde med sundhedsplejersken som møder børnene i 0. klasse. Herudover overvejes det at sætte fokus på børnenes højde og drøjde i dagtilbuddets velkomstpjece, ligesom et samarbejde med den nærliggende skole (Sølystskolen) er under planlægning. På skolen har man netop iværksat et projekt om sundhed, og det vil være oplagt at inddrage dagtilbuddet i. I Dagtilbud Hasle har man indført forældrevejledning i sund kost, herunder hvad den sunde madpakke kan indeholde. Derudover afholder dagtilbuddet en forældreaften vedrørende sund kost, madpakker m.m. I ledelsesteamet har man inviteret en sundhedsplejerske til møde for at drøfte nærmere, hvad dagtilbuddet kan gøre for at mindske andelen af overvægtige børn. 13

14 Ud over de lokale indsatser vil der bliver iværksat en nærmere analyse af datagrundlaget med henblik på at sikre større viden om sammenhænge og effekt. Indtil der foreligger et mere solidt vidensgrundlag, er det anbefalingen, at der på kommuneplan arbejdes med generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser med afsæt i kommunens fælles sundhedspolitik ( Mere af det der virker! ), som blev vedtaget af byrådet den 15. august TANDSUNDHED Også den kommunale tandpleje yder en vigtig tidlig og forebyggende sundhedsindsats. Allerede når barnet er 3 mdr., modtager forældrene information fra tandplejen om tandsundhed og forebyggelse, og i løbet af barnets første leveår er der både skriftligt inspirationsmateriale og tilbud til forældrene om at deltage i informationsmøder og vejledning. Ved 3-årsalderen undersøger den kommunale tandpleje børnenes tænder, og her er Aarhus Kommunes målsætning, at ANDELEN AF 3-ÅRIGE UDEN FYLDNINGER I TÆNDERNE SKAL VÆRE OVER 95 % FORÆLDRENES TILFREDSHED MED DAGTILBUDDENES EVNE TIL AT SKABE TRIVSEL FOR DERES BARN SKAL VÆRE OVER 85 % Fra 2009 til 2011 er forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet i gennemsnit steget fra 91,0 % til 92,3 %. En positiv udvikling, som i øvrigt dækker over en begrænset variation dagtilbud og afdelinger imellem. Som det ses i grafen til højre ligger langt størstedelen af dagtilbuddenes afdelinger med en tilfredshed over kommunens målsætning på 85 %. Antal dagtilbudsafdelinger Andel tilfredse eller meget tilfredse TANDPLEJENS TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Tandplejens tidlige forebyggende indsats omfatter blandt andet rådgivning om førstehjælp ved tandulykker og deltagelse i forældremøder. Herudover er Tandplejen del af et tværfagligt samarbejde med bl.a. Børnekulissen, hvor der sættes fokus på tandsundhed blandt de mindste. Endelig understøtter tandplejen indsatsen for de mest udsatte børn, bl.a. i regi af Det tværgående områdesamarbejde i Aarhus. I 2011 var andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne over 97 %, og denne andel har været stigende over de seneste 5 års periode. Med et mål om at ligge over 95 % er der således tale om et tilfredsstillende resultat. TANDSUNDHED BLANDT 3-ÅRIGE andelen lå på 95,5 %. FORÆLDRENES OPLEVELSE AF TRIVSEL Ud over børnenes over-/undervægt og tandsundhed er forældrenes vurdering af børnenes trivsel den eneste målbare indikator for trivsel på 0-6-årsområdet. På dette punkt er Aarhus Kommunes målsætning, at TRIVSEL OG SYGEFRAVÆR BLANDT PERSONALET En lang række undersøgelser viser, at arbejdsmiljø og trivsel blandt medarbejderne har stor indflydelse på deres løsning af kerneopgaven og dermed afgørende betydning for børnenes trivsel, læring og udvikling. Samtidig viser en analyse af resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen og medarbejdernes arbejdspladsvurdering, at der er en signifikant positiv sammenhæng imellem medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen som attraktiv og forældrenes tilfredshed. Tilsvarende viser der sig en signifikant negativ sammenhæng imellem medarbejdernes sygefravær og selvsamme tilfredshed. STØRRE TILFREDSHED NÅR MEDARBEJDERNE TRIVES En analyse af sammenhængen imellem medarbejdernes trivsel og forældrenes tilfredshed viser, at medarbejdernes sygefravær og deres vurdering af arbejdspladsen som attraktiv har betydning for forældrenes tilfredshed med dagtilbuddet alt i alt. Et kik på resultaterne fra den seneste arbejdspladsvurdering, som blev gennemført i dagtilbuddene i 2011, viser, at medarbejdernes vurdering af den sociale kapital er steget en smule set i forhold til resultatet fra Det samme gælder deres vurdering af egen tilfredshed med jobbet og deres oplevelse af arbejdspladsen som attraktiv. 14

15 Medarbejdernes vurdering af (på en skala fra 1-100): Dagtilbud sygefraværsdage pr medarbejder egen tilfredshed med jobbet som helhed Gennemsnitligt korttidssygefravær (< 21 dage) 9,9 8,9 8,8 deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Bag tallene gemmer der sig dog en vis lokal variation. En forskel, som særligt kommer til udtryk i medarbejdernes vurdering af arbejdspladsen som attraktiv. Her ligger højeste vurdering på 92, mens laveste ligger på 57. Hvad angår medarbejdernes sygefravær, har der fundet et fald sted siden sidste kvalitetsrapport. I 2009 lå det gennemsnitlige korttidssygefravær (<21 dage) pr. medarbejder på 9,9 dage, mens det samlede sygefravær lå på 20,5. I 2011 var det faldet til henholdsvis 8,8 og 19,5 dage. Gennemsnitligt fravær i alt 20,5 19,5 19,5 Sygefravær og trivsel har da også været et særligt udviklingspunkt for omkring halvdelen af dagtilbuddene siden kvalitetssamtalen i Trods fremgang i resultaterne hos de fleste, har 19 dagtilbud valgt, at emnet også skal have særlig opmærksomhed i de kommende år. NÅR TRIVSLEN FREMMES Største fremgang i medarbejdernes trivsel har fundet sted i Lisbjerg Dagtilbud, hvor man siden kvalitetssamtalen i 2010 har arbejdet målrettet med sundhed, trivsel og attraktiv arbejdsplads som et indsatsområde. I dagtilbuddets afdelinger har man blandt andet arbejdet med temaer som rollekonflikt og arbejdstempo, her udover har man i samarbejde med Børn og Unges Trivselsambassadører sat fokus på, hvordan man som medarbejder selv kan bidrage til arbejdsglæden. Oplevelsen er, at vi -følelsen er blevet stærkere, og at der i medarbejdergruppen er skabt en stolthed over det man sammen står for og kan. I forhold til den seneste arbejdspladsvurdering har det hele konkret resulteret i, at medarbejdernes vurdering af arbejdspladsen som attraktiv er steget med hele 23 point i forhold til resultatet i Samtidig er sygefraværet (< 21 dage) faldet fra 9,2 i 2009 til 5,9 i I Børnehaven Stenhøjgård har man også arbejdet med trivsel som udviklingspunkt. Her har man blandt andet drøftet social kapital på en pædagogiske dag, ligesom man har arbejdet med jobrotation imellem stuerne i dagtilbuddet, for at skabe større forståelse og indsigt i hinandens kompetencer. I tre måneder har personalegrupper herudover været omsorgspersoner for hinanden med fokus på anerkendelse. Ligesom i Lisbjerg, har det resulteret i en øget medarbejdertrivsel og et fald i sygefraværet. 6 De tre fokusområder er belyst ved at samle et eller flere spørgsmål fra trivselsundersøgelsen i såkaldte indeks. Social kapital er blandt andet belyst ved hjælp af spørgsmål så som: Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? og Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? Til at belyse social kapital bruges i alt 11 spørgsmål, mens tilfredshed med jobbet belyses med fire spørgsmål og Attraktiv arbejdsplads med et. 15

16 2.3 RUMMELIGHED PÅ 0-6-ÅRSOM- RÅDET Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommune, at børn skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt uanset køn, alder, etnicitet, handicap, mv.. Alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, og det er derfor vigtigt, at de allerede i en tidlig alder bliver anerkendt for dem, de er og lærer at anerkende og rumme andres forskelligheder. I Aarhus Kommune er der over de seneste år iværksat en række målrettede indsatser for at øge rummeligheden i dagtilbud såvel som skoler og fritids- og ungdomsskoler. Blandt tiltagene er kompetenceudviklingsprojektet Fællesskaber for alle samt indsatsen vedr. Nytænkning af inklusion. NYTÆNKNING AF INKLUSION Magistratsafdelingerne for Børn og Unge og for Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder i fællesskab på at sikre, at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet. Det betyder, at der stilles skarpt på en nytænkning af opgaveløsningen, et øget fokus på tidlig indsats og på at styrke samarbejdet på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger. FÆLLESSKABER FOR ALLE Dagtilbuddenes fællesskaber er en del af det samlede kompetenceudviklingsprojekt Fællesskaber for Alle, som omfatter såvel dagtilbud som skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud i Aarhus Kommune. I projektet arbejdes der målrettet med at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber i institutioner, skoler og fritidstilbud. De bærende principper for kompetenceudviklingsforløbene er praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, på videndeling og ny udvikling. De byrådsbesluttede mål for rummelighed i Børn og Unge belyses på 0-6-årsområdet blandt andet med tegn som forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at begrænse mobning og med deres vurdering af, om dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes. SOCIALE KOMPETENCER OG KULTURELLE VÆRDIER Lige som det gør sig gældende for trivsel og sundhed, er oplysningerne til at belyse rummeligheden blandt de 0-6-årige begrænsede. Ud over antallet af børn, der modtager et specialpædagogisk tilbud eller er indskrevet i et specialtilbud, er forældrenes oplevelse af rummelighed de eneste reelle oplysninger, som kan indikere noget om kvaliteten af dagtilbuddets indsatser for at fremme rummeligheden blandt børnene. Oplysningerne kan til en vis grad suppleres med dagtilbuddenes evaluering af læreplanstemaerne: Sociale kompetencer og Kulturelle udtryksformer og værdier. 16

17 Børnene er nysgerrige og opmærksomme på det anderledes/det fremmede. Børnene er optaget af anderledes kultur; påklædning og sange. (Strandens dagtilbud) I forhold til sidstnævnte har børnenes forståelse for egne og andres kulturer og traditioner været et andet centralt omdrejningspunkt i mange dagtilbud. Til trods for, at dagtilbuddenes tilgang i høj grad afspejler den børnegruppe, som dagtilbuddet har, er det den generelle oplevelse, at børnene deltager nysgerrigt og interesseret og uden fordomme. Vi ser, at de øver sig i samarbejde og indgå kompromisser og er meget opmærksomme på, om de selv eller andre udelukkes fra legegruppen. (Hårup-Elev dagtilbud) Hvad angår børnenes sociale kompetencer, har man i dagtilbuddene særlig opmærksomhed på børnenes evne til at skabe og fastholde venskaber, lige som det at forstå sociale spilleregler og indgå i samspil og sociale fællesskaber med andre fremhæves som væsentlige mål. I evalueringerne henviser dagtilbuddene i vid udstrækning til observationer af børn, der viser gensynsglæde og hjælper hinanden, ligesom de kan løse konflikter og gå på kompromis. Dagtilbuddenes beskrivelser tegner billedet af en praksis, hvor man har meget stor opmærksomhed på at fremme børnenes kompetencer til at agere og indgå i fællesskaber med andre børn. Men det er desværre ikke muligt at sige noget reelt om, hvorvidt børnene føler sig rummet og inkluderet i de fællesskaber, de til daglig indgår i. Det skyldes dels, at der ikke indsamles oplysninger på børneniveau i dagtilbud, og dels at den nuværende systematik i dagtilbuddenes evaluering af de seks læreplanstemaer er meget forskelligartet. Det er derfor en overvejelse værd at undersøge hvilke metoder og redskaber, der bedst muligt kan understøtte den lokale evaluering og videndeling. FORÆLDRENES OPLEVELSE AF RUMMELIGHED Forældrene er en vigtig samarbejdspartner, når der arbejdes med rummelighed og inklusion. Det gælder både når opmærksomheden er på det enkelte barn og på fællesskabet som helhed. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken oplevelse forældrene har af deres barns deltagelse i fællesskaber. Det er i den henseende Aarhus Kommunes målsætning at ANDELEN AF FORÆLDRE DER OPLEVER AT DERES BARN/UNG ER EN DEL AF ET FÆLLESSKAB SKAL VÆRE OVER 85 %. Antal dagtilbudsafdelinger Andel som i høj grad eller i meget høj grad mener, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet På dagtilbudsområdet oplever 79,2 % af forældrene, at deres barn er en del af et fællesskab med de andre børn. Et resultat, som ikke lever helt op til den kommunale målsætning på 85 %. Bag det kommunale gennemsnit gemmer der sig samtidig en lokal variation, som tegner et billede af, at rigtig mange dagtilbudsafdelinger er tæt på målet. Men der er også steder, hvor tilfredsheden ligger forholdsvist lavt (40-70 %), hvilket er blevet drøftet i forbindelse med de lokale kvalitetssamtaler. At sikre, at alle børn har mulighed for at være en del af et fællesskab, er et af grundprincipperne, når der tales om inklusion og rummelighed. Derfor er det også meget vigtigt at have øje for, om der i det daglige samvær forekommer episoder, som modarbejder dette princip. Et eksempel her på er mobning. Mobning er et gruppefænomen som er kendetegnet ved, at der i gruppen sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer, og det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt allerede i dagtilbud, at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommune har i den henseende en målsætning om, at: FORÆLDRENES TILFREDSHED MED DAGTILBUDDETS EVNE TIL AT BEGRÆNSE MOBNING SKAL VÆRE OVER 85 %. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at mobning er et begreb, som det kan være svært for forældre at forholde sig til, når man taler om børn i alderen 0-6 år. 7 Dette kan være én af forklaringerne på, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at begrænse mobning i 2011 lå på 74,5 %. 7 Problemer med forståelse af begrebet mobning i forhold til de yngste børn har blandt andet afstedkommet, at man i Red Barnets Fri for Mobberi-kampagne har oversat begreberne til det at drille for sjov og drille for alvor : Når man driller hinanden for sjov, har man det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at man kommer tættere på hinanden der sker en inkludering. Men hvis man driller for alvor, gør man hinanden kede af det, og man skubber hinanden væk der sker en ekskludering. 17

18 Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at der bag kommunegennemsnittet gemmer sig en betydelig lokal variation, både hvad angår resultatet for 2011 og den udvikling, der har været siden forældretilfredshedsundersøgelsen i Den største andel tilfredse og meget tilfredse forældre i dagtilbud lå i 2011 på 100 %, mens den laveste lå på 60,4 %. Resultater som nødvendiggør en nærmere dialog om med forældrene om mobning, dagtilbuddenes eksisterende praksis og forældrenes forventninger Rummelighed og inklusion handler imidlertid ikke kun om at sikre deltagelse i fællesskaber og begrænse mobning, men ligeledes om at sikre, at alle børn møder en hverdag, hvor der er lige muligheder for alle såvel fagligt som socialt. Aarhus Kommune har derfor stillet sig selv det mål, at: ANDELEN AF BESTYRELSER, DER FINDER, AT INSTITUTIONEN HAR EN HVERDAG, HVOR LIGE MULIGHEDER FOR ALLE FREMMES, SKAL VÆRE OVER 95 %. Resultaterne fra den seneste forældretilfredshedsundersøgelse viser imidlertid, at dette mål ikke er nået. 76,6 % af de forældre, som enten er engageret i bestyrelser eller forældreråd, har givet udtryk for at de i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barns institution har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes. Og ses der på den samlede forældregruppe, er andelen nede på 73,1 %. Analyser viser imidlertid, at en stor andel af forældrene har haft svært ved at svare på dette spørgsmål. Der iværksættes derfor en nærmere undersøgelse af de forhold, som ligger til grund for forældrenes besvarelser, før eventuelle tiltag for at fremme tilfredsheden implementeres. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I Aarhus Kommune er langt de fleste børn med særlige behov indskrevet i de almene dagtilbud, hvor den daglige praksis tilrettelægges, så børnene på den bedst mulige måde er inkluderet i fællesskabet. Det kan ske på flere forskellige måder. Børnene inkluderes som udgangspunkt blandt øvrige børn i dagtilbuddet, men i nogle tilfælde kan der være behov for at tilrettelægge støtten ved at samle børnene i grupper f.eks. på tværs af dagtilbuddet. PPR-BISTAND TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I forhold til at sikre rummelighed blandt børnene og de unge i Aarhus Kommune arbejdes der blandt andet med en målrettet PPR-indsats til børn og unge med specialpædagogiske behov. Det sker blandt andet via støtte, rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling med henblik på at skabe bedre rammer for inklusion og rummelighed i Børn og Unges tilbud. En indsats, som den interne brugertilfredshedsundersøgelse har vist, at over 75 % af dagtilbuddene har været tilfredse eller meget tilfredse med. Det er som udgangspunkt målet, at inkludere alle børn i kommunens almene tilbud men det er ikke alle børn for hvem, det er den bedste løsning. For at sikre, at disse børn får de optimale muligheder for at blive rummet og inkluderet, er der oprettet særlige dagtilbud, som kan imødekomme deres behov. I 2011 var 59 børn (0,35 %) indskrevet i et af disse tilbud. OM AT SKABE RUMMELIGE RAMMER I Sølyst Dagtilbud, Beder Dagtilbud og Vuggestuen Frederiksgården har man siden 2009 arbejdet særligt fokuseret med at fremme dagtilbuddets rummelighed, herunder begrænse mobning. Indsatser, som blandt andet har resulteret i en betydelig stigning i forældrenes tilfredshed. Helt konkret har man i Sølyst Dagtilbud udarbejdet en rummelighedspolitik. Dagtilbuddet har nu en klar procedure, når børn har vanskeligheder f.eks. i forhold til at lege med andre børn. Endvidere har dagtilbuddet arbejdet med at synliggøre over for forældre og nye medarbejdere, hvordan dagtilbuddet arbejder med forståelse og respekt for forskellighed. På den måde er det lykkes at få forældrene til at opfatte det som en fælles opgave at tage vare på det gode fællesskab i institutionerne. Kommunikation omkring indsatserne for at fremme rummelighed og begrænse mobning har også været et omdrejningspunkt i Beder Dagtilbud. Hertil har dagtilbuddet blandt andet udarbejdet en række pricipper for Dit barns trivsel i Beder Dagtilbud. Dagtilbuddet tager udgangspunkt i, at medarbejdere, børn og forældre er forskellige, har forskellige behov og ressourcer, men at alle skal opleve sig værdsat. I Vuggestuen Frederiksgården arbejder man ligeledes ud fra en anerkendende tankegang i forhold til at inkludere alle i fællesskabet. Det betyder blandt andet, at der sættes en handlingsplan i gang, så snart dagtilbuddet observerer, at et barn ikke er inkluderet i gruppen. Et eksempel på en handlingsplan er, at barnet inddrages i en lille gruppe, så det kan føle sig trygt og set. Når barnet føler sig set og værdsat i den lille gruppe, arbejder man efterfølgende med at inkludere barnet i den større gruppe. En sådan proces foregår i tæt samarbejde med barnets forældre. 18

19 BØRN I SÆRLIGE DAGTILBUD 59 børn var i 2011 indskrevet i et af Aarhus Kommunes særlige dagtilbud Det vil sige 0,35 % af de 0-6-årige i dagtilbud De særlige specialtilbud dækker blandt andet Specialdagtilbuddet Skovbrynet, samt Børnehaven Lystruplund og Børnehaven Thorshavnsgade. Herudover har Vuggestuen Trekanten særlige kompetencer i forhold til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, mens Vuggestuen Rundhøj og Børnehaven Rundhøj har særlig ekspertise i forhold til børn med hørehandicap. Skovbrynet er et kommunedækkende dagtilbud, som tager sig af børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I Skovbrynet har man ligesom i de øvrige dagtilbud særlig opmærksomhed på børnenes udvikling af sociale kompetencer og deres evne til skabe og indgå i relationer. Det betyder blandt andet, at man i løbet af de sidste par år har haft 3 børn, som ved overgang til skole er blevet inkluderet i et almindeligt skoletilbud med støtte. STOR TILFREDSHED MED INDSATSEN I SPECIALDAGTILBUDDENE deres barns udvikling evne til at skabe relationer og kommunikere. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser generelt en udbredt tilfredshed med specialtilbuddenes indsats. Eksempelvis er 95,2 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddenes evne til at stimulere deres barns udvikling, ligesom 97,6 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. I forhold til Skovbrynets fokusområde vedrørende børnenes relationsdannelse, ligger forældrenes tilfredshed med personalets indsats for at udvikle deres barns evne til at skabe relationer og kommunikere på 92,3 %. 2.4 FORÆLDRESAMARBEJDE PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET Forældrene er meget vigtige samarbejdspartnere, når det drejer sig om at skabe trivsel, læring og udvikling for børnene. Det afspejler sig også i byrådets mål vedr. forældresamarbejde omkring børnene og de unge. Derfor er forældresamarbejdet et emne, som rigtig mange dagtilbud arbejder målrettet med, med henblik på at skabe konstruktive relationer og vedkommende samarbejdsformer. Samarbejdet er gensidigt forpligtende, men det skal altid tilrettelægges med fokus på at matche den enkelte families behov, ressourcer og forudsætninger. Netop fordi forældre er forskellige, skal forældresamarbejdet også have mange forskellige lokale former. Forældre skal opleve deres synspunkter hørt. Det gælder både i det enkelte dagtilbud og generelt på kommunalt niveau i forbindelse med de politiske beslutningsprocesser. Forældresamarbejdet er således en samlet betegnelse for det uformelle daglige samarbejde mellem forældrene og det pædagogiske personale om det enkelte barn, og det formaliserede samarbejde, der foregår via bestyrelser og råd, dagtilbuddenes kommunikation til og med forældrene mv. Forældrenes oplevelse af forældresamarbejdet er i kvalitetsrapporten belyst via udvalgte spørgsmål fra forældretilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres hvert andet år blandt forældre med børn og unge i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud i Aarhus Kommune. Herudover har dagtilbuddene forholdt sig til forældresamarbejdet i deres lokale kvalitetsrapporter, hvor også deres kommunikationsindsats er evalueret. DET DAGLIGE, GENSIDIGE SAMARBEJDE Aarhus Kommunes målsætning i forhold til det daglige, gensidige samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale er, at ANDELEN AF FORÆLDRE, DER OPLEVER ET VELFUNGERENDE SAMARBEJDE, SKAL VÆRE OVER 80 %. De aarhusianske forældres tilfredshed med forældresamarbejdet i dagtilbud er gennemgående højere i 2011, end den var i Højest ligger tilfredsheden med forældresamarbejdet alt i alt med 85 %, hvilket både er over den kommunale målsætning og en stigning på hele 11 procentpoint i forhold til resultatet i Andel tilfredse eller meget tilfredse FORÆLDRENES TILFREDSHED MED FORÆLDRESAMARBEJDET 100% 80% 60% 40% 20% 0% Forældresamarbejdet alt i alt 2009 Den daglige kontakt 2011 Inddragelse i beslutninger 19

20 Også i forhold til den daglige kontakt med personalet ses der en flot stigning fra 74 % tilfredse eller meget tilfredse forældre i 2009 til 81 % i Omvendt tyder resultaterne på, at dagtilbuddene fortsat har et udviklingspotentiale vedr. forældrenes oplevelse af at blive inddraget i beslutninger. Trods en ellers flot stigning i tilfredsheden på 5 procentpoint ligger den samlede tilfredshed fortsat relativt lavt (67 %). Andel forældre, som er tilfredse eller meget tilfredse 100% 80% 60% 40% 20% 0% FORÆLDRENES TILFREDSHED MED INDDRAGELSEN Inddragelse vedr. dit barns læring Inddragelse vedr. dit barns trivsel Inddragelse vedr. pladsen til forskellighed Vendes blikket mod nogle af de specifikke elementer, som indgår i det gensidige samarbejde imellem forældre og dagtilbud, tegner der sig et lidt blandet billede. En relativt høj andel af forældrene (78 %) er i vid udstrækning tilfredse med den måde, dagtilbuddet inddrager dem på i forhold vedrørende deres barns trivsel. Til gengæld er deres tilfredshed med samarbejdet omkring deres børns læring og rummelighed 8 betydeligt lavere (henholdsvis 66 % og 59 %). Bag tallene gemmer sig en vis lokal variation, hvilket kan antyde, at man i nogle dagtilbud er bedre til at møde forældrenes forventninger til inddragelse, end i andre. Det vil derfor være relevant at foretage en nærmere undersøgelse af, hvad det er disse dagtilbud gør, og hvad det er, forældrene oplever, der er særligt godt ved samarbejdet. DET MEST AFGØRENDE I en analyse af oplysningerne fra forældretilfredshedsundersøgelsen viser det sig, at forældrenes tilfredshed med samarbejdet er tæt forbundet med, om de har en klar opfattelse af, hvilke forventninger dagtilbuddet har til samarbejdet. Jo større klarhed, der er omkring forventningerne, jo højere tilfredshed med samarbejdet alt i alt. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser samtidig, at det langt fra er alle forældre, der oplever at have en klar fornemmelse af forventningerne til dem. I 2011 gjorde det sig kun gældende for omkring halvdelen (52,2 %) af forældrene. Særligt kendetegnende for de dagtilbud, der har en høj andel forældre med klar opfattelse af forventningerne, er, at der arbejdes med en eller anden form for strukturel ramme som grundlag for samarbejdet. Et billede, der understøttes af en analyse, som viser, at brugen af status- og udviklingsmaterialet har en positiv effekt på forældrenes tilfredshed med samarbejdet alt i alt. Status- og udviklingsmaterialet er netop med til at synliggøre dagtilbuddets mål og pædagogiske praksis, samtidig med at der sikres en fælles og tydelig ramme for samtalen med forældrene. LOKAL VARIATION I FORÆLDRENES TILFREDSHED MED INDDRAGELSE VEDR. BARNETS LÆRING SAMMENHÆNG IMELLEM GENEREL TILFREDSHED OG KLAR OPFATTELSE AF FORVENTNINGER Antal dagtilbudsafdelinger Tilfredshed med samarbejdet med pasningstilbuddet Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Andelen af tilfredse eller meget tilfredse forældre I hvor høj grad har du en klar opfattelse af pasningstilbuddets forventninger til dig? Note: Tilfredsheden med forældresamarbejdet er her målt ved et indeks fra 0-100, hvor en høj værdi er udtryk for en høj grad af tilfredshed med samarbejdet. I indekset indgår følgende syv spørgsmål: tilfredshed med samarbejde mellem pasningstilbud og hjem alt i alt, den daglige kontakt til personalet/ dagplejeren, inddragelsen af dig i beslutninger vedr. pasningstilbuddet, inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns læring, inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. dit barns trivsel, inddragelsen af dig i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed og eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 8 Samarbejdet omkring rummelighed afdækkes med spørgsmålet om forældrenes tilfredshed med inddragelsen vedr. pladsen til forskellighed. Dette spørgsmål indgik første gang i Forældretilfredshedsundersøgelsen for Her svarede kun 52 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen. Til forståelse af dette resultat hører dog en opmærksomhed på, at under 10 % af forældrene svarer at de er utilfredse eller meget utilfredse og medtages de forældre, der har svaret ved ikke i beregningen, så udgør de hele 18,1 % af de afgivne svar. Der er således ikke ret mange der er utilfredse, men der er rigtig mange som ikke ved præcist hvad der ligger i begrebet. Denne nuancering antyder, at det både er vigtigt at se nærmere på, hvordan forældrenes tilfredshed måles, og at den fremadrettede indsats skal styrke inddragelsen af og samarbejdet med forældrene om at sikre rummelighed, fællesskaber og plads til forskellighed blandt børnene og de unge. 20

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

børn og unge Kvalitetsrapport for Børn og Unge

børn og unge Kvalitetsrapport for Børn og Unge k va l i t e t s r a p p o rt 2013 børn og unge Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2013 1 1 Indledning 5 1.1 Det samlede billede af kvaliteten i Børn og unge - resumé 5 1.2 Læsevejledning 6 1.3 Rapportens

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Pædagogisk leder, mail. Tlf. Antal fastansatte medarbejder Antal børn (enheder) Idrætsbørnehuset Troldhøjen

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT)

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Dagtilbud Beder Øst Dagtilbud nr 701

K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Dagtilbud Beder Øst Dagtilbud nr 701 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Beder Øst Dagtilbud nr 701 Århus Kommune Børn og Unge Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i... Page 1 of 24 KVALITETSRAPPORT Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave (SDT) Page 2 of 24 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Dagtilbud Dagtilbud nr 1104

K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Dagtilbud Dagtilbud nr 1104 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Dagtilbud nr 1104 Århus Kommune Børn og Unge Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Lokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Lokal udviklingsplan 2015-2016. Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1 Lokal udviklingsplan for Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse

Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Delrapport for Dagtilbud nr. 305 Hjortshøj-Hårup-Mejlby

Kvalitetsrapport 2009. Delrapport for Dagtilbud nr. 305 Hjortshøj-Hårup-Mejlby Kvalitetsrapport Delrapport for Dagtilbud nr. 305 Hjortshøj-Hårup-Mejlby Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014

Pædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014 Pædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014 Dagtilbud: Spjellerup Børnehave Anmeldt besøg: X Uanmeldt besøg: Fra institutionen: Henriette, leder, og Dennis, souschef Tilsynsførende konsulent: Anette Nygaard

Læs mere

KVALITETSRAPPORT DAGTILBUD. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT DAGTILBUD. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR INDHOLD Kort om kvalitetsrapporten for...2 Siden sidst...3 Effekt...4 Læring og udvikling...5 Trivsel og sundhed...11 Rummelighed...13 Forældresamarbejde...15

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere