Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Transkript

1 Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin, sand og jernfilspåner. Du har nu en blanding bestående af forskellige stoffer. Du skal nu prøve at skille blandingen ad, så du igen har rene stoffer. Udtænk og udfor forsøget og beskriv din fremgangsmåde i rapporthæftet.

2 Forsøg 2. At adskille saltvand til stofferne vand og salt. Rundbundet kolbe Stativmateriale Bunsenbrænder Tændstikker Bægerglas 500 ml. 2 glasrør Slange Reagensglas Porcelænsskål Blanding af saltvand Varm blandingen med saltvand op i rundkolben. Når vandet begynder at fordampe, ledes det gennem en gummislange hen i et reagensglas, der afkøles i et bægerglas med koldt vand. I reagensglasset vil absolut rent vand fortættes. Når forsøget har forløbet et stykke tid hældes lidt af den tilbageblevne væske i rundkolben op i en porcelænsskål. Der varmes på saltvandet indtil alt vandet er fordampet. Tilbage i porcelænsskålen ses et hvidt pulver, dette er natriumchlorid eller almindeligt køkkensalt. På denne måde - ved destillering og inddampning - kan saltvand skilles ad i vand og salt.

3 Forsøg 3. Demonstrationsforsøg At undersøge den kemiske reaktion mellem konc. svovlsyre og sukker. Lille bægerglas 2 ml. konc. svolvsyre Sukker eller flormelis De to ml. konc. svovlsyre hældes i bægerglasset. Derefter hældes sukkeret over. Der ventes et øjeblik, og den kemiske reaktion indtræffer. Sukkeret og svovlsyren omdannes til den stikkende luftart svovlbrinte, (denne luftart er giftig og derfor bør forsøget laves i stinkskab eller i et rum med god udluftning) tilbage i glasset er et brunsort materiale. Dette er kulstof. Vi ser at der er foregået en kemisk reaktion. Ved en kemisk reaktion sker der tit ændringer i stoffets farve og konsistens. Der udvikles tit gasarter, og der sker tit bundfald i væsker. I det tilfælde, vi lige har set, er der sket følgende reaktion. Sukker + konc. svovlsyre svovlbrinte + kulstof (fast stof) (væske) (gas) (fast stof)

4 Forsøg 4. At vise den kemiske reaktion mellem natriumchlorid og sølvnitrat. 50 ml. bægerglas 2 måleglas 20 ml. natriumchlorid opløsning 5 ml. sølvnitratopløsning Bland natriumchloridopløsningen og sølvnitratopløsningen i bægerglasset og iagttag de kemiske forandringer. Skriv iagttagelserne op i dit rapporthæfte. Den kemiske reaktion kan beskrives på følgende måde: sølvnitrat + natriumchlorid sølvchlorid + natriumnitrat

5 Forsøg 5. At vise den kemiske reaktion mellem kaliumiodid og blynitrat. 50 ml. bægerglas 2 måleglas 10 ml. blynitrat 10 ml. kaliumiodid Lav opløsningerne af kaliumiodid og blynitrat. Kaliumiodidopløsningen er farveløs og blynitratopløsningen er mælkehvid. Bland de to opløsninger i et bægerglas. Det iagta-ges, at der sker en kemisk reaktion, idet blandingen bliver stærkt gul. Den kemiske reaktion ved forsøget kan i korthed beskrives ved Blynitrat + kaliumiodid blyiodid + kaliumnitrat

6 Forsøg 6. Demonstrationsforsøg Formål. At se katodestråler i et katodestrålerør med spalte. Materialer Risiko: Katodestrålerør med spalte. Højspændingskilde f.eks. Wagners hammer eller Van Der Graefgenerator. Magnet. Ved udpumpede rør er der "implosionsfare". Derfor bør forsøget udføres bag beskyttelsesskærm. Endvidere bor man være opmærksom på, at røret udsender røntgenstråling ved høje driftspændinger. Derfor er Wagners hammer egnet som spændingskilde, idet den kun afgiver en spænding på 800 V. Den tilladte grænseværdi er 5000 V. Tilslut spændingen til røret og dæmp lyset i lokalet. Prøv eventuelt at lave afbøjningsforsøg med en magnet.

7 Forsøg 7. At vise at vand er elektrisk- polært opbygget. Plexiglasstang Katteskind Vandstråle fra vandhane Gnid plexiglasstangen med katteskindet, så den bliver elektrisk ladet. Du kan nu tiltrække en tynd vandstråle med plexiglasstangen. Prøv at udføre forsøget i stroboskopisk lys.

8 Forsøg 8. At vise fænomenet overfladespænding. Cylinderglas Vand Nål 1. Fyld cylinderglasset med vand. Fyld så meget vand i glasset, at vandet lægger sig i en bue oven over glasset. Det der holder vandet sammen kaldes overfladespændingen. 2. Prøv at få en nål til at flyde på vandet.

9 Forsøg 9. At vise dannelsen af et iongitter. Reagensglas Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Saltsyre 2M. Mg-bånd. Fyld reagensglasset halvt op med saltsyre. Opløs så meget magnesium, som det er muligt i saltsyren. Saltsyre og Magnesium vil reagere med hinanden under dannelse af Mg 2+ og Cl - ioner. Disse ioner vil ikke sidde i et iongitter, men flyde rundt i væsken. Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et hvidt pulver i skålen. Dette pulver er magnesiumdichlorid på fast form eller på iongitterform. Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 1. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 2. Ved at smelte stoffet-iongitteret.

10 Forsøg 10. At undersøge metallers egenskaber. Forskellige metalstænger F.eks. Al, Cu, Fe, Zn, Pb, Messing Strømforsyning Krokodillenæb Ledninger Bunsenbrænder Pære Amperemeter. Undersøg metallers elektriske ledningsevne og deres varmelede evne.