Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret ,(juli. 2015)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015)"

Transkript

1 Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822 Værdigrundlag Vedtægter og formål Værdigrundlaget Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole Forældresamarbejde Indsatsområder Inklusion Handleplaner Dimensioner i forhold til Fælles Mål 2009 Årsplan Ugeskema Samling med fortælling Samling med sang Samling med vejledning Fælles gymnastik Obligatoriske fag, med henvisning til Folkeskolens slutmål, Fælles Mål 2009 Obligatoriske emner; uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Linjefag; musik, gymnastik, boldspil og slagbold Praktisk, musisk og kreative valgfag Anderledes forløb: Øvrig undervisning Introuge Starttur Åbent Hus dagene Sundhedsuge Motionsdag Fagdage Musicaluge Obligatorisk Selvvalgt Opgave og Brobygning Projektuge for 8. og 9.kl. Lejrskoleophold i Norge Terminsprøver Gymnastikuge og opvisninger Skriftlige prøver Mundtlige prøver Musikturne og Aftryk 2

3 Idrætsdag 8.kl. på introduktionskursus 8.kl. på friluftstur Afslutningstur Kostskolelivet: Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: Kontaktlærerfunktion Kontaktgruppeopgaver og arrangementer Lektietime Rengøring Køkken og rengøringspraktik Vejledning Linjefagsweekender Temaweekender Alm. weekender Galtrup Musik og Idrætsefterskole som arbejdsplads Beredskabsplan Arbejdspladsvurdering, APV Alkoholpolitik Rygepolitik Evaluering foretaget af elever, lærere og forældre Bestyrelsens evaluering BILAG 1: 1A Vedtægter 1B Årsplan 1C Skema 1D Beredskabsplan 1E Arbejdspladsvurdering 1F Alkoholpolitik 1G Rygepolitik 1H Evaluering 1I Handleplan ved hashmistanke 1J Handleplan ved sex på skolen 1K Handleplan ved rygning 3

4 BILAG 2: Anderledes dage/uger 2A Opstartsdag 2B Introuge 2C Åbent hus i september, januar og februar. 2D Motionsdag i okt. 2D2 Spil Danskdagen 2E Fagdage 2F Musical 2G OSO og brobygning for 10.kl. 2H1 Projektopgave for 8. og 9.klasse 2H2 Juleafslutning 2I Lejrskole i Norge 2J Terminsprøver 2K Gymnastikemneuge og opvisninger 2L Skriftlige prøver 2M Musikturne 2N Idrætsdag 2O Introduktionsuge til ungdomsuddannelserne for 8.kl. 2P Lejrskole for 8.klasse, kanotur på Gudenåen 2Q Mundtlige prøver 2R 2S Afslutningstur 4

5 Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om efterskoler, nr. 822 Musik og Idrætsefterskolen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning Livsoplysning som begreb rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Det ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves de frie kostskolers opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forhold til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse Demokratisk dannelse består i fastholdelse og udvikling af en proces, der fører frem til demokrati. Det betyder, at de frie kostskolers opgave er, at udvikle sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. Undervisningen på Galtrup Musik og Idrætsefterskole har en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper har en fremtrædende plads. Det drejer sig om de 5 linjefag: gymnastik, musik, fodbold og slag og boldlinje samt skydning. Skolens virksomhed er tilrettelagt ud fra det selvvalgte værdigrundlag, se nedenfor. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder elever 42 ugers kurser med henblik på deres hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene dannelse og uddannelse. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder eleverne undervisning, der står mål med Folkeskolens udbud. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøve FSA til elever i 9.klasse samt FS10 for 10. klasserne. Til 8.klasse bliver delmålene fastsat ud fra CFK. Elever og forældre bliver underrettet regelmæssigt om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen, og mindst en gang årligt bliver elevernes udbytte af undervisningen evalueret. Eleverne karakterer 3 gange om året, i november, i januar og i april, og forældrene bliver inviteret til konsultation i november og februar. Skolen evaluerer regelmæssigt samt udarbejder handleplaner for opfølgning af evaluering. Skolen er ligeledes forpligtet til og ønsker at vejlede elever om valg af ungdomsuddannelse med henblik på at understøtte eleverne i deres afklaringsproces. 5

6 Værdigrundlag Vedtægter og formål Galtrup Musik og Idrætsefterskole, Morsø Kommune, er en privat uafhængig selvejende institution. I 1879 blev den oprettet som landets første efterskole af Anders Poulsen Dal inspireret af Grundtvigs og Kresten Kolds skoletanker. Formålet er at drive en Grundtvig Koldsk efterskole indenfor rammerne af gældende love og regler om frie kostskoler. Vi driver en nutidig Musik og Idrætsefterskole med baggrund i det Grundtvig Koldske menneske, skole og livssyn. På skolen tilstræber vi at skabe et miljø, hvor alle elever, sammen med kammerater og lærere, deltager i et fællesskab, hvor det boglige, og det praktiske arbejde indgår i en naturlig sammenhæng gennem levende og målbevidst undervisning indenfor rammerne af gældende regler om frie skoler. Vi tilstræber, at eleverne bliver udviklet fagligt, socialt og personligt. At de oplever, at samvær bliver til sammenhold og at fælles glæder og fælles pligter bliver til fælles oplevelser og fællesskab. Vi ønsker at de bliver selvstændige og får livsmod. Skolen vægter de boglige, de kreative/musiske og gymnastik/ idrætslige fag lige højt. Grundtvigs pædagogik kan forstås og tolkes på mange måder, og på GMI har vi valgt følgende 7 punkter som pejlemærke. Det er fra et 50 sider langt "notat", som Grundtvig Centret har udarbejdet til en konference. Det giver et komparativt blik på de nordiske grundskolers pædagogiske tradition(ny Nordisk Skole). Se endvidere Grundtvigs Forum, hvor der er mere om Grundtvig, Kold og skole. Grundtvigs pædagogiske tanker 1 Skolens undervisning skal være livsoplysning. 2 Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske. 3 Skolens undervisning skal vægte det levende ord. 4 Skolens undervisning skal være historiskpoetisk. Oversat til nutidigt sprog Skolens fokus skal først og fremmest være på elevernes liv her og nu og derefter på deres fremtid Skolens undervisning skal vægte den sanselige, følelsesmæssige og den rationelle tilgang til livet ligeværdigt. Undervisningens metode skal prioritere fortælling, dialog og det talte ord. Skolen skal give eleverne forståelse for, at alle mennesker og tanker, ting og handlinger i livet her og nu indgår i en sammenhæng spændt ud mellem en fortidsfortolkning og en 6

7 5 Skolen skal være en levende vekselvirkning. fremtidsforestilling. Skolen skal hvile på forestillingen om og give forståelse for alle menneskers ligeværd. 6 Skolen skal oplyse og oplive. Skolen skal give eleverne mod på og lyst til at få viden og færdigheder. 7 Skolen skal skabe fællesskab af individer. Skolen skal gennem sit eget eksempel give eleverne mod på og lyst til fællesskab og demokrati i alle sammenhænge. Bilag 1A: Vedtægter Værdigrundlaget Værdigrundlaget er det fundament skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. De gamle efterskoletraditioner som fortælletimer, sang og gymnastik bevares, fordi de har værdi som kulturbærende og almendannende fag. Det enkelte individ betragtes som unikt, men fællesskabet og det fælles ansvar prioriteres højere end individualismen, og egoet må vige til fordel for de fælles hensyn. Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi på Galtrup Musik og Idrætsefterskole at skabe en nutidig skole med baggrund i det Grundtvig Koldske skolesyn. Igennem et levende, lærende og oplevelsesrigt ophold, søger vi, i samspil med eleverne, at udvikle aktive, selvstændige, ansvarsfulde og positive unge mennesker gennem en nysgerrig, engageret og aktiv involvering i efterskolens hverdag og et nærværende miljø. Som basis herfor lægges følgende værdier til grund: almendannelse og alsidighed, et forpligtende fællesskab, der bygger på tolerance, gensidig tillid, ansvar og respekt, trivsel, glæde og humor, fysisk aktivitet og faglig fordybelse. Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole, ved Forstander Jens Hvid Galtrup En rummelig skole og en rummelig arbejdsplads Et meget brugt ord i disse år omkring virksomhedsledelse og struktur er bæredygtighed. Bæredygtigheden er bygget op over 3 ord: People Planet Profit. På Galtrup gør vi rigtigt 7

8 meget på people delen. Vi har 12 medarbejdere, der er ansat under sociale klausuler, og 18 der er ansat på normale vilkår. Det er specielt, at en arbejdsplads kan rumme så stor en andel. Det kan vi fordi det ligger i "galtrupånden", at vi er gode mennesker og gerne vil hjælpe de elever og medarbejdere, der har været uheldige i deres livsforløb. Vi er gode til at anerkende alle i huset, og se vigtigheden af, at jo flere hænder vi er til det praktiske arbejde, jo flere ører og øjne er der også til at skabe trygge rammer omkring eleverne. En af de vigtigste ting i et arbejdsliv, er at se at man gør en forskel, eller at arbejdet giver mening. En anden vigtig ting er anerkendelsen af ens arbejde. Og her er eleverne super gode til at give respons og anerkendelse. Mange af vores ansatte under sociale klausuler har haft negative oplevelser på arbejdsmarkedet, og det kan have medført psykiske mén eller socialt ubehag. I det rummelige og anerkendende miljø på skolen opstår der tryghed hos de ansatte, og de bliver mere og mere velfungerende. Man bliver rask i et raskt miljø. Følelsen af at arbejdet giver mening og at indsatsen anerkendes af medarbejdere og elever er alfa omega for at arbejdslivet er godt og derved opbygger man livskvalitet. Vi har 3 lærere og 9 ansatte i pedel/køkken/rengøringsafdelingerne. De udfører mange forskellige opgaver, der gør vores skole endnu bedre, så det er en god win win situation. Samfundet har i dag store udfordringer med at finde socioøkonomiske arbejdspladser. Virksomhederne har gennem finanskrisen været tvunget til optimere deres drift, og derved er en del ufaglærte arbejdspladser forsvundet. Derfor udfylder Galtrup en vigtig plads i samfundet, og det er vi meget stolte af. Vi er udnævnt til virksomhedscenter af jobcenteret i Morsø kommune, der betyder at vi løbende har ledige i jobprøvning eller praktik. Vi har meldt os ind i virksomhedsorganisationen Code of Care, som er en gruppe virksomheder der er gået sammen om at gøre en forskel på dette område. De ønsker øget fokus, og kan se vigtigheden af markedsføringen af bæredygtigheden. Samtidig er der erfaringsudveksling og kurser i at lave socioøkonomiske arbejdspladser. Jeg oplever, at vi på Galtrup er meget langt fremme i denne proces, og ser frem til at erfaringsudveksle med virksomheder, der har interesse indenfor området. Jeg ser også en anden god sidegevinst ved at have fokus på bæredygtigheden. Galtrup ser gerne, at vores medarbejdere er engageret i frivilligt arbejde, og er deltagende i lokalsamfundet. Alle medarbejdere er tilbudt gratis medlemskab af Midtmors Fitness, og de er aktive i kultur og musiklivet, idrætslivet og spejderlivet på Mors. Vi tilbyder al den hjælp, og stiller de lokaler vi kan til rådighed, for at være aktiv medspiller i det frivillige foreningsliv. Fremover skal vi måske til at belønne medarbejdere for at være aktive i lokalsamfundet? Så kunne vi blive rigtigt stærke på Code of Care området. Skolens holdning og stemning omkring ønsket om at være anerkendende og gode mennesker, smitter selvfølgelig også af på eleverne og den elevtype, som vi appellerer til. Hver gang vi får nye gæster i huset oplever vi, at gæsterne er overraskede over stemningen. Her virker rart hører vi ofte fra gæster eller kommende elever og deres familier. Hvordan kan det være? En af grundende er selvfølgelig at man træder lige ind på skolens torv, hvor der altid er elever i gang med at hygge eller spille. En anden grund er, at eleverne er vant til, at vi hilser på hinanden, når vi går forbi hinanden. Derved anerkender vi hele tiden vores samvær, og det skaber en tryg og rar stemning. En del af vores elever har 8

9 ikke haft de bedste oplevelser i deres tidligere skolegang. Enkelte har været mobbede og andre har haft svære familieforhold. Det skaber utryghed og ofte mistrivsel. Når den type elever kommer til Galtrup, oplever de at blive set, hørt og mærket, og det skaber trivsel og god stemning, som kan mærkes af besøgende. Følelsen af at være en aktiv del af et fællesskab, hvor alle har en plads, medfører højere selvværd og dermed trivsel. I samspillet med vores mange ansatte under sociale klausuler, finder de ud af, at ingen er perfekte, men alle kan bidrage med noget positivt til fællesskabet. Rummeligheden er også en af grundende til, at vi har 22 elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har i år elever fra: Grønland, Island, England, Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan, Nepal, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Somalia, Congo og Zambia. Rigtig mange af dem er velintegrerede og har et flot dansk sprog. Det er jo hele verden samlet på Mors, og det er vi meget stolte af. Vi tilbyder dansk som andetsprog til de der har brug for det, men vigtigst af alt tilbyder vi en atmosfære, hvor der er fokus på fællesskabet og hvor forskelligheden er en gevinst. Det har bredt sig i mange kredse, og derfor har vi en mangfoldighed, der er uvant for efterskolerne. Vi har et fodboldhold der ligesom FCK har 4 danskere i startopstillingen. Det er vi meget stolte af, og de klarer sig i Skoleligaen med de store idrætsefterskoler. Jeg håber et denne artikel kan forklare hvorfor Galtrup er Galtrup. Vi driver den skole, vi gerne vil, og jeg er sikker på, at der er plads til vores skole i det fremtidige efterskolelandskab. Så på trods af finanskrise, Udkantsdanmark og faldende børnetal vil Galtrup Musik og Idrætsefterskole blive ved med at være en oase af rummelighed og tryghed i Nordvestjylland. 9

10 Forældresamarbejde Samarbejdet indledes på startdagen i august, hvor man bliver introduceret til kontaktlæreren og for dennes opgaver som bindeled mellem skole og hjem. Forældrene får mails ugentligt i opstartsfasen, så der bliver etableret en kontakt, hvor man drøfter, hvorledes eleven har fået startet på efterskolelivet både praktisk og socialt. På Skolekom.dk kan man via elevernes uni c login læse årsplanerne for de forskellige fag og se, hvad faglærerne lægger ud til eleverne af opgaver, og man kan let kommunikere med lærerne via nettet. Eleverne får en faglig vurdering med standpunktskarakterer i november og sidst i januar og i april. I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer, hvor forældrene inviteres: I august er der olympiade I september er man velkommen på efterskolernes dag I november inviteres forældrene til konsultation efter karakterarket er sendt hjem. I december er der musicalpremiere. I februar er der konsultationer med faglærerne. I januar og februar er der Åbent Hus. I marts familiedag med gymnastikopvisning og evaluering af skoleåret. Og i juni er der afslutning. Pædagogisk kursusdag oktober: Grundtvig Kold og Galtrup 2014 Arrangementet er for hele personalegruppen og det er bestyrelsesmedlem Ole Kobbelgaard, tidligere højskoleforstander og kulturredaktørjournalist, der er oplægsholder og facilitator på dagens program, som bestod af 4 moduler: 1) Fællessang og fortælling ud fra Den Blå Højskolesangbog med udgangspunkt i Grundtvigs sangtemaer 2) "Grundtvig det gamle fjols" 3) Oplæg til diskussion om fællesskab i praksis, om den nye masseindividualitet 4) Relevans på vores skole, hvordan "fælles kendskab" bliver til fællesskab, og konkret træning i fællesskab Efterfølgende var der en god evaluering af dagens program og debatten er fortløbende i personalemøderegi, idet der er mange dilemmaer forbundet med træning i fællesskab, når vi har stor etnisk spredning og stor spredning i elevernes modenhed og en lille fælles kulturarv som udgangspunkt. 10

11 Handleplaner Selvom vores overordnede politik er, at vi altid taler om tingene og ser individuelt på hver enkelt sag, så har vi valgt at nedskrive klare politikker på tre felter. Det er for at tydeliggøre procedurer for eleverne og for at lette processen i personalegruppen og derved skabe klarhed for, hvornår man kan forvente, hvilken form for handling. Eleverne bliver præsenteret for de besluttede handleplaner om hashmistanke og sex på skolen i begyndelsen af skoleåret samt ved manglende respekt for røgfrihed på skolen. BILAG 1I, BILAG 1J, BILAG 1K Inklusion I henhold til nye regler ( 2013) vedrørende inklusionstilskud til elever med særlige behov beskrives her, hvorledes opgaven bliver løst på Galtrup Musik og Idrætsefterskole. Det nye specialundervisningsbegreb inklusion indebærer, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer(svarende til 12 ugentlige lektioner á 45 minutter, det gælder de elever med svært handicap som hidtil har været 25.2). Lovændringen indebærer: 1. At efterskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning(knyttet til elever med støttebehov under 9 ugentlige undervisningstimer og umiddelbart en erstatning for tidligere 25.1). 2. Hvis der er behov, skal efterskoler give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen(dette punkt omfatter også elever, der ikke har brug for en sådan støtte som er beskrevet i punkt 1) På Galtrup vil vi i samarbejde med aktuelle elever, deres forældre og faglærere lave en faglig vurdering af elevens særlige behov for faglig støtte med udgangspunkt i eventuelle PPR udtalelser samt et alment sammensat materialeudvalg fra Psykologisk Forlag, som tester det alderssvarende faglige niveau i dansk og matematik, benævnt FG, MG, TL og ST. Det er vigtigt at elev og forældre kontakter og informerer skolen tidligt i samarbejdsforløbet og gerne før skolestart. Skolen har brug for informationer om faglige vanskeligheder på et niveau, der er udover, hvad der umiddelbart kan rummes ved almen klassedifferentiering og hjælp i lektietimer. Vi er interesserede i at testarbejdet og den faglige vurdering foretages forholdsvis hurtigt efter skolestart, så støtteforløbet kan blive etableret. 11

12 Resultaterne af de faglige tests danner grundlag for en vurdering af, hvorledes eleven bedst hjælpes individuelt på klassen. Det vil medføre en udformning af en kontrakt mellem parterne om, hvorledes støtten varetages. Den skriftlige plan skal indeholde følgende punkter: Data om elev, forældre og skole Underskrifter af elev, forældre og skole Beskrivelse af elevens behov Hvad er inddraget af dokumentation Særlige tiltag og inklusionstilbud i forhold til eleven Omfanget af støtten Hvordan der evalueres,(systematisk og løbende evaluering af skolens støtte) Skolen vil have en række støttemuligheder at tilbyde varierende mellem undervisning i små grupper med fagligt fokus, kursusforløb af grammatisk art, specifikke taltræningsforløb eller samtalegrupper for at få undervisningen til at fungere. Som udgangspunkt ønsker vi at støtten foregår på klasse i et inkluderende socialt funderet klassemiljø og at støttelæreren er en naturlig del af et 2 lærersystem for klassens elever. For nærmere uddybelse kontakt venligst kontoret. Dimensioner I Fælles Mål udgivelserne fra 2009 er der beskrevet relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, IT og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. På Galtrup Musik og Idrætsefterskole står vi mål med folkeskolens formål på følgende måde: Den praktisk/musiske dimension: Alle elever har obligatorisk fællessang to gange om ugen og alle elever har fire timers praktisk musisk og kreativ valgfag om ugen. I årets løb er der obligatoriske aftenarrangementer, hvoraf en del er musiske øjenåbne arrangementer. Alle elever er med til at producere en musical i efteråret, hvor der er produktion af egne numre, egne replikker med videre. Se beskrivelser under fag af linjefag og valgfag. At vi har 2 store velekviperede musiklokaler og et indspillestudie, der er til fri afbenyttelse er med til at skabe megen musikglæde og samvær omkring musik og sang og nye bands opstår. Den internationale dimension: 12

13 Skolen har hvert år reserveret 12 elevpladser til elever med anden etnisk baggrund. Se afsnittet om Dansk Som Andetsprog (DSA) undervisning. Det er vigtigt at eleverne møder virkeligheden på en efterskole og bliver præsenteret for mangfoldigheden af det danske samfund. Der ligger et stort arbejde i integrationsdelen med værelseskammeraterne, da man kommer tæt på hinandens forskelligheder i det private rum. Til dette bruger vi gengangere, der føler sig hjemme på skolen og har forståelse for dette arbejde. I indeværende skoleår har vi haft udenlandske seminariepraktikanter i 2 x 2 uger, hvilket også giver elever mulighed for at skulle åbne op og forklare sig på engelsk eller tysk. I fagenes årsplaner, specifikt i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag er der fokus på den internationale dimension. Skolen har investeret i den store 3 D globus på hjul, som er placeret i Foredragssalen. Den bliver flittigt brugt i mange situationer og specielt ved klip fra nyhederne, ved snak om globalisering, flygtninge, krige mm. Men ellers flyttes den til klasseundervisning som supplement til Google Earth visninger. IT og medie kompetence: Elever bliver opfordret til at medbringe bærbare computere, hvis de har en, ellers låner man af skolen til brug i undervisningstiden. Alle undervisere har en bærbar og der er installeret smartboards i alle klasseværelser. Alle er logget på Skolekom.dk, som både fungerer som intranet og samlingspunkt for skriftlige dokumenter og scannede tekster mm. Som vidensamfund fylder informationsteknologi meget i vores hverdag, derfor skal eleverne kunne bruge de mest gængse værktøjer til at begå sig i uddannelsessystemet siden hen. Det har høj prioritet at eleverne har eller får en høj digital kompetence, derfor har det en tværfaglig plads og er integreret i al undervisning. Bæredygtig udvikling: Her kan man fokusere på forskellige strenge, hvor de fleste får associationer til miljø. Men man kan også tænke ud fra økonomisk bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Jævnfør FN s generalforsamling 2002 vedtog man at perioden skulle udgøre årtiet for uddannelse til bæredygtig udvikling gennem uddannelse og læring. Der er lagt op til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle. Indsatsen skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og indsigt. Det er med henblik på viden om bæredygtighed foreløbigt inkluderet i biologi, geografi og samfundsfags læseplaner på efterskolen. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed, så tilpasser skolen virksomhedsdriften og handler med rettidig omhu, således at skolen økonomisk kan præsentere overskud hvert år og samtidig have afbalanceret investeringer og vedligehold i et strategisk perspektiv. Med hensyn til den økologiske bæredygtighed, så vurderer man primært i indkøbsafdelingen, hvad der er mest rationelt, og skolens køkken er ikke decideret omlagt til økologisk kost, men har det som hensigtserklæring. Med hensyn til miljørelaterede hensyn, så lærer eleverne at sortere noget affald i forskellige sammenhænge. Med Morsø 13

14 Kommunes nye politik om 4 delt affaldssortering, så skal alle på skolen selvfølgelig være seriøse omkring dette. Men den sociale bæredygtighed er en anderledes og svær størrelse at synliggøre og måle. Vi ser den dog som den mest interessante. Umiddelbart kan man se at personalet er stabilt, homogent og velfungerende, så det er tegn på stærk social trivsel og stabilitet. Med hensyn til sammensætningen af personalegruppen så henvises der hermed til forstanderens pædagogiske linje. Ser man på et af skoleformens ypperste mål, som er at skabe social bæredygtighed for eleverne, så forstår vi det således, at det overordnede mål for den dannelsesproces, eleverne er igennem på et eller flere efterskoleår, primært handler om dannelse af det gode menneske noget der varer livet ud og er kernen i social bæredygtighed. Henrik Jensen har skrevet Det ordentlige menneske, En bog, som beskriver vigtigheden af social bæredygtighed for et samfund. Ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentlighed forvitrer, falder forpligtende fællesskaber fra hinanden. Derfor insisterer han på, at vi må genfinde det ordentlige menneske. Bogen er et opgør med offermentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger og en hæsblæsende tur gennem en epoke på flugt fra en god gammeldags ordentlighed. Han stiller spørgsmål ved, hvordan man kommer tilbage til at være det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og være der for andre er ikke uvæsentligt. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi, ved at give andre menneskers liv værdi. Dét er en genvej til et fællesskab uden de store utopiske armbevægelser. Vi skal ikke opføre os ordentligt. Vi skal være ordentlige! En moralsk opsang, som vi mener er god at diskutere med eleverne i mange hverdagssituationer og sammenhænge på en efterskole. Årsplan, oversigt af aktiviteter Årsplanen er sammensat ud fra gældende love og regler for efterskoler. Der er valgt en uges introduktion, hvor eleverne introduceres til grundpillerne i efterskolehverdagen, hvilket er samling, fortælletime, fællessang og fællesgymnastik, de musiske, fysiske og praktiske fag såvel de obligatoriske boglige fag. Dertil selvfølgelig brandinstruks og rengøringsstruktur. Vi starter med at opbygge netværk i kontaktgrupperegi og det bliver så udbygget til bo områder og klasser i løbet af kort tid. En ryste sammen starttur for elever er placeret sidst i den tredje uge med 2 overnatninger på en ca 40 km lang gåtur i Nationalpark Thy. I den fjerde uge er der et forældrearrangement. Der er en jævn fordeling året igennem af fællesarrangementer, obligatoriske kontaktgruppearrangementer, temaweekender og anderledes forløb som fagdage og emneuger. Forældrene bliver inviteret adskillige gange, og der er et afvekslende forløb imellem ugebreve fra forstanderen, meddelelser, samtaler, konsultationer og evaluering mellem elever, forældre, kontaktlærere og faglærere. Bilag 1B Årsplan 14

15 Alle de boglige fag, de 5 profillinjefag samt valgfag og indhold af fagene, der har samlinger( historie og kristendom) er formålsbeskrevet efterfølgende. De kortere periodevise valgfag er ligeledes samlet med hver sin indholdsbeskrivelse om hvad, hvorfor og hvordan samt med valg af evalueringsform. Ugeskema Ugeskemaet er opbygget af 90 minutters undervisningsblokke, hvor eleverne har 3 boglige og 1 praktisk/kreativ/fysisk blok dagligt. Eleverne har hver uge linjefag to gange og to valgfagsblokke, som skifter indhold 2 gange i løbet af året. Hver formiddag er der samling i Foredragssalen for alle, hvor vi prioriterer ugens dage således, at to gange har eleverne fællessang, fortælletime med forstanderen eller information om ungdomsuddannelser af vejlederen. En gang er det kristendomsundervisning for alle og en anden dag er det historieundervisning for alle. Se beskrivelse af historie og kristendom under de obligatoriske dag. To gange ugentligt er lærerne sammen med eleverne om hovedrengøring, og ellers bliver den daglige opsamling varetaget i samværstiden efter undervisning af vagtlærerne og frivillige hjælpere. Fællesgymnastiktimerne er en gang delt ud fra køn, således at man arbejder med grundtræning og spring eller rytmiske serier, den anden gang er det fællesgymnastik med alle eleverne på en gang og det er placeret en aften efter lektietimen. Bilag 1C: Skema Fortælletime Forstanderens formål med modulet er, at vække de unges forundring over livet ved at give anekdoter til eftertanke. Fortællingens kunst er ny for en del elever, men noget af det essentielle i den Grundtvig Koldske skoletanke er, at eleverne skal lære at lytte, undre sig og forundres. Fokus på elevernes realkompetence er ligeledes et delmål. Det er vigtigt at skabe en fornemmelse af den gode historie s selvforstærkende kræfter på et elevhold. Emnerne, der bliver berørt spænder vidt gennem året. Der er indlæg om oplysningstiden på Mors, skolens historie, om Grundtvig og Kold, der er aktuelle indslag fra nyhedsmedier og fra tidens debat med en historisk baggrund for disse, og der er moduler, som handler om teenagefrustrationer, stoffer, kærester, forældrekonflikter mm. Målet er at videregive dansk kulturarv i al sin mangfoldighed således at eleverne kender deres/vores rødder og fælles værdier. Samling med sang Ved fællessang bliver eleverne præsenteret for den danske sangskat fra DGI sangbogen og Den Blå Højskolesangbog suppleret med nye danske og udenlandske sange. Sangene bliver krydret med anekdoter og supplerende baggrundsviden, så eleverne får et forhold til det at synge sangene og får en historisk baggrund til at forstå budskabet. Sangene bliver præsenteret på storskærm med illustrerende billeder til teksterne. Når der er sangtime 15

16 indledes det med en salme og et Fadervor som en del af vores historiske tilknytning til Grundtvigs skoletanker. Vi har elever med forskellig religiøs tilknytning men vælger ikke at ændre på denne tradition. Samling med vejledning Vejledning er et forløb, hvor alle ungdomsuddannelserne bliver præsenteret, og eleverne bliver vejledt omkring vurdering af egne evner og muligheder, før de skal træffe den endelige beslutning i samråd med forældre omkring valg af uddannelse før marts. Tilmeldingsproceduren i februar foregår elektronisk af forældrene, og efter marts er indholdet erhvervs og arbejdsmarkedsorientering i samlingerne. Idræt forstået som fælles gymnastik Det primære mål er, at stimulere eleverne til motorisk udvikling og styrkelse af fysik og psyke. Det sekundære mål er at arbejde mod de store fællesoplevelser det giver, når gymnastikprogrammet bliver vist offentligt. Gymnastiklærerne arbejder med grundtræning, rytmisk gymnastik med pige, drenge og fællesserier samt spring. Undervisningen er tilpasset elevgruppen og har som mål at sammensætte et opvisningsprogram, som bliver vist lokalt og regionalt i forårsmånederne. Efter opvisningerne bliver undervisningen omlagt til udendørs atletik og motion i drenge og pigetimerne, og alle danser Lanciers i fællestimen. Fortsættelse under idræt som obligatorisk fag. Obligatoriske fag Fagudbuddet på Galtrup Musik og Idrætsefterskole dækker de formelle krav og står mål med undervisning i Folkeskolen. Nedenfor er kort beskrevet formål, gennemførelse og evaluering for de enkelte fag. For mere detaljeret beskrivelse henviser vi til Folkeskolens slutmål i Nye Fælles Mål, august I hovedtræk er der kommet øget fokus på læsning i alle fag og så er der kommet en fjerde dimension: den internationale, foruden de øvrige tre: IT og mediekompetencer, det praktisk/musiske og bæredygtig udvikling. Se afsnit om dimensionerne. Dansk Samfundsfag Engelsk Tysk, er tilbudsfag, som giver eleverne retssikkerhed Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Historie Kristendom 16

17 Idræt, her forstået som fællesgymnastik i skoleåret Dansk som andetsprog Forløb for 10 kl., der ikke har tysk eller fysik/kemi Formålsbeskrivelse af de obligatoriske fag: Dansk med fokus på læsning Formål Undervisningen tilstræber at fremme elevernes oplevelse af, at det danske sprog skriftligt som mundtligt udvikler den personlige og kulturelle identitet. Det tilstræbes at eleverne får lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre, og at de tilegner sig en bevidsthed om sproget og dets udtryksform i både nutidig og fortidig litteratur og anden fiktion. Gennemførelse Undervisningen tager elevernes aktive deltagelse som udgangspunkt. Der bliver lagt op til, at eleverne styrker deres evner til selvstændigt at analysere og præsentere egne og andre meninger og holdninger. Undervisningen vil veksle mellem lærerstyret eller individuelt arbejde, pararbejde eller gruppearbejde og fælles gennemgang i plenum. Evaluering Der bliver evalueret løbende, fx ved afslutningen af et givent forløb eller en given periode, enten mundtligt eller skriftligt. Det være sig via individuelle spørgeskemaer eller fælles evaluering på klassen. Samfundsfag, med fokus på historiske forandringer, globalisering og demokrati Formål Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får lyst til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Der lægges op til, at den enkelte elev udvikler ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og tilegner sig viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Gennemførelse Undervisningen har udviklingen af elevernes historie og samfundsbevidsthed som udgangspunkt. Eleverne skal aktivt øge deres kritiske sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere samfundsforhold gennem henholdsvis selvstændig tekstlæsning, lærerstyret klasseundervisning og gruppe eller pararbejde. Der bliver lagt op til fælles diskussioner på klassen. 17

18 Evaluering Undervisningen bliver evalueret løbende gennem dialog ved afslutningen af forløb. Engelsk og tysk, med fokus på progression Formål Formålet med sprogundervisning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk og tysk, samtidig med at de skal kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt på de pågældende sprog. Undervisningen vil give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsk og tysktalende lande, og dermed vil en styrkelse af elevernes kulturelle forståelse finde sted. Gennemførelse Undervisningen skaber rammer for elevernes aktive medvirken og den bidrager til at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur. Undervisningen varierer mellem lærerstyret eller selvstændigt arbejde, par eller gruppearbejde og fælles gennemgang i plenum. Evaluering Der evalueres løbende, fx ved afslutningen af et konkret forløb eller efter en given periode. Evalueringens former varierer fra individuelt spørgeskema til mundtlig evaluering på klassen. Science er et samlet fag med fokus på fælles mål og forståelse af de naturvidenskabelige fag: Generelt for alle 3 naturvidenskabelige fag: Der er nyt fokus på fagene og forskning til forståelse af verden, mere laboratorium og feltarbejde for eleverne, mere teknologi til forståelse af vores kultur og verdensbillede. Vedrørende de nye fælles mål og de naturvidenskabelige fag, så er der sket en samskrivning af de fælles mål med en forstærket fokusering på et øget naturvidenskabeligt samarbejde. Der er i faghæfterne for biologi, geografi og fysik/kemi indskrevet, hvorledes og hvilke emner man har til fælles og hvorledes man er forpligtet på at lave overlap, så eleverne mere tydeligt forstår sammenhæng mellem fagenes verdener. Eksempelvis hører fotosyntesen til i både biologi og kemi lige som forbrænding, forurening og alternativ energi, og vejret og vulkaner hører til under både geografi og fysik/kemi. Galtrup har valgt at samlæse 8.kl og 9.kl og fagene helt og arbejde ud fra temaer, der får alle 4 vinkler på. Lærerne præsenterer et givent emne, eksempelvis "elevfest" og sætter eleverne ind i arbejdsmetoder til at få en bredt allround forståelse af emnet ud fra de 18

19 forskellige del elementer i science s 3 undervisningsblokke om ugen. Eleverne skal sammensætte deres eget forløb bestående af minutters moduler, således de efter et antal timer har arbejdet med emnet i fysik/kemi, i biologi og i geografi. der er variation mellem forsøg i laboratoriet, mellem læsning og opgaver, mellem forelæsning eller filmklip. Et emne har været at arrangere en elevfest, så har man arbejdet med batterier og strøm i fysik for at få strøm til diskoteket, med at fremstille alkohol i kemi og se på kroppens nedbrydning i biologi, med kulturgeografi og tøjproduktion i Bangladesh til festtøj samt dyrkning af bomuld i biologi. I den sidste del af skoleåret konverters nogle af timerne til fagarbejde i fysik kemi, da faget er størst. Biologi: specifikt Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der er lagt særlig vægt på forståelsen af sammenhænge mellem disse. Gennemførelse Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egen oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold i menneskets samspil med naturen Evaluering: Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal blive vurderet løbende for at man får justeret indsats med ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Geografi specifikt: Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Gennemførelse 19

20 Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Evaluering Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i, at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal blive vurderet løbende for at man får justeret indsats med ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Fysik/kemi specifikt Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Gennemførelse Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne vil opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Evaluering Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i, at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal også vurderes løbende, for at man får justeret indsats i forhold til ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Matematik Formål Undervisningen i matematik lægger op til, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhæng, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. 20

21 Undervisningen vil medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Gennemførelse Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab vil eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemformulering og et kreativt fag. Undervisningen vil give eleverne mulighed for indlevelse og brug af fantasi og nysgerrighed. Evaluering Evaluering vil foregå dels som skriftlige tests i form af repetionsopgaver og færdige prøver, dels som samtaler på klassen omkring de enkelte forløb og ud fra den daglige kontakt med eleverne i individuelle arbejdssituationer. Historie(uddybet, da faget er fritaget for prøveudtræk) Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Gennemførelse For at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der står mål med kravene i Folkeskoleloven, bliver der varieret i undervisningsformen ved både at give oplæg, invitere til dialog og skabe rum for refleksion og debat. Undervisningen foregår i skolens Foredragssal for alle skolens 8., 9. og 10. klasses elever en gang om ugen. Historieundervisningen bliver formidlet ved fortælling, dvs. genfortælling eller resume af begivenheders gang. Ligeledes bruges oplæg, der tager udgangspunkt i elevers erindringspolitik, altså elevernes egen bevidst om deres plads i historien, da vi både 21

22 er historieskabte og historieskabende. De visuelle medier bliver flittigt anvendt både i form af diverse hjemmesider, klip fra eller dele af TV dokumentarudsendelser, spillefilm bygget på autentiske handling, eller billeder, lyd og videoklip fra Internettet. Evaluering Undervisningen bliver planlagt således at hvert emne primært afsluttes med åbne mundtlige evalueringsspørgsmål. Hvad har undret den enkelte, hvad har overrasket, hvad er nyt, hvad kunne man tænke sig at søge viden om etc., så eleverne skal reflektere over, hvad de har lært. Afslutningsvis bliver hvert emne placeret i et kronologisk overblik, så der bliver koblet samme med, hvad der skete før og efter. Kristendom(uddybet, da faget er fritaget for prøveudtræk) Faget er et holdnings og vidensfag, hvor undervisningen veksler mellem forelæsning og diskussion. Der bliver anvendt historisk og aktuelt kildemateriale, samt aktuelle samfundsrelaterede oplæg. Lærerne, der forestår undervisning i kristendom, vil ud fra fagets fælles mål beskæftige sig med følgende emner: det gode og det onde, livsværdier, etik, andre religioner, den danske folkekirke, højtider samt kirkeåret. Se fagbeskrivelse under obligatoriske fag. Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål for faget historie efter 9.kl: Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke kristne religioner og livsopfattelser. 22

23 Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Gennemførelse: Undervisningen i Kristendom er afholdt af tre lærere med kristendom som linjefag. Kristendomsundervisningen er skemalagt hver onsdag fra , og så er der en hel fagdag og et antal aftener planlagt, hvor eleverne ser en relevant film som efterfølgende er oplæg til debat om etiske spørgsmål. Planlægning og gennemførelse af undervisningen er tilrettelagt ud fra kristendoms fagets formål, for at kunne stå mål med kristendomsundervisningen i folkeskolen. Evaluering: Lærerne evaluerer løbende efter undervisning og debat om de forskellige emner der er planlagt i aktivitetsplanen for faget. Det kan foregå mundtligt, skriftligt, i grupper eller plenum. 23

24 Idræt, her forstået som fællesgymnastik Fra august 2014: Alle elever får standpunktskarakter i faget, hvor skolens bevægelseslærere vurderer elevernes faglige standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Forenklede Fælles Mål, hvor hovedområderne for idræt er: A) redskabsaktiviteter, dans og udtryk, kropsbasis, B) boldbasis og boldspil, løb, spring og kast, fysisk træning Der skal være emnearbejde omkring diverse relaterede temaer til anvendelse ved prøveudtræk, og man bliver bedømt indenfor følgende fire kriterier: kropslige færdigheder sammensætning af praksisprogram idrætsfaglig viden indsats Gymnastik i 2014, i efteråret før tilpasning til prøvefag i idræt i foråret 2015: Formål Undervisningen i gymnastik tilrettelægges således, at eleverne gennem alsidige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Undervisningen giver eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Gennemførelse Gymnastik vil give eleverne mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt generelt. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne opnår indsigt i og får erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur, og således, at de forstår vigtigheden af livslang fysisk udfoldelse. Efter gymnastiksæsonen foregår undervisningen udendørs med hovedsigte at styrke grundkonditionen samt at arbejde med atletik. Evaluering Målet for den varierende gymnastik og idrætsundervisning er deltagelse i arrangementer, hvor kundskaber og dygtighed bliver fremvist for andre. Foruden gymnastikopvisningerne er der en idrætsdag i foråret sammen med vore nabo efterskoler. På denne måde bliver målet for undervisningen evalueret i praksis, hvorimod den daglige undervisning bliver evalueret mundtligt efter de forskellige forløb. Dansk som andetsprog Formål De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, 24

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014)

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014) Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret 2013 2014 1 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere