Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret ,(juli. 2015)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2014 2015,(juli. 2015)"

Transkript

1 Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822 Værdigrundlag Vedtægter og formål Værdigrundlaget Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole Forældresamarbejde Indsatsområder Inklusion Handleplaner Dimensioner i forhold til Fælles Mål 2009 Årsplan Ugeskema Samling med fortælling Samling med sang Samling med vejledning Fælles gymnastik Obligatoriske fag, med henvisning til Folkeskolens slutmål, Fælles Mål 2009 Obligatoriske emner; uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Linjefag; musik, gymnastik, boldspil og slagbold Praktisk, musisk og kreative valgfag Anderledes forløb: Øvrig undervisning Introuge Starttur Åbent Hus dagene Sundhedsuge Motionsdag Fagdage Musicaluge Obligatorisk Selvvalgt Opgave og Brobygning Projektuge for 8. og 9.kl. Lejrskoleophold i Norge Terminsprøver Gymnastikuge og opvisninger Skriftlige prøver Mundtlige prøver Musikturne og Aftryk 2

3 Idrætsdag 8.kl. på introduktionskursus 8.kl. på friluftstur Afslutningstur Kostskolelivet: Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet: Kontaktlærerfunktion Kontaktgruppeopgaver og arrangementer Lektietime Rengøring Køkken og rengøringspraktik Vejledning Linjefagsweekender Temaweekender Alm. weekender Galtrup Musik og Idrætsefterskole som arbejdsplads Beredskabsplan Arbejdspladsvurdering, APV Alkoholpolitik Rygepolitik Evaluering foretaget af elever, lærere og forældre Bestyrelsens evaluering BILAG 1: 1A Vedtægter 1B Årsplan 1C Skema 1D Beredskabsplan 1E Arbejdspladsvurdering 1F Alkoholpolitik 1G Rygepolitik 1H Evaluering 1I Handleplan ved hashmistanke 1J Handleplan ved sex på skolen 1K Handleplan ved rygning 3

4 BILAG 2: Anderledes dage/uger 2A Opstartsdag 2B Introuge 2C Åbent hus i september, januar og februar. 2D Motionsdag i okt. 2D2 Spil Danskdagen 2E Fagdage 2F Musical 2G OSO og brobygning for 10.kl. 2H1 Projektopgave for 8. og 9.klasse 2H2 Juleafslutning 2I Lejrskole i Norge 2J Terminsprøver 2K Gymnastikemneuge og opvisninger 2L Skriftlige prøver 2M Musikturne 2N Idrætsdag 2O Introduktionsuge til ungdomsuddannelserne for 8.kl. 2P Lejrskole for 8.klasse, kanotur på Gudenåen 2Q Mundtlige prøver 2R 2S Afslutningstur 4

5 Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om efterskoler, nr. 822 Musik og Idrætsefterskolen tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning Livsoplysning som begreb rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Det ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves de frie kostskolers opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forhold til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse Demokratisk dannelse består i fastholdelse og udvikling af en proces, der fører frem til demokrati. Det betyder, at de frie kostskolers opgave er, at udvikle sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. Undervisningen på Galtrup Musik og Idrætsefterskole har en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper har en fremtrædende plads. Det drejer sig om de 5 linjefag: gymnastik, musik, fodbold og slag og boldlinje samt skydning. Skolens virksomhed er tilrettelagt ud fra det selvvalgte værdigrundlag, se nedenfor. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder elever 42 ugers kurser med henblik på deres hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene dannelse og uddannelse. Musik og Idrætsefterskolen tilbyder eleverne undervisning, der står mål med Folkeskolens udbud. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøve FSA til elever i 9.klasse samt FS10 for 10. klasserne. Til 8.klasse bliver delmålene fastsat ud fra CFK. Elever og forældre bliver underrettet regelmæssigt om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen, og mindst en gang årligt bliver elevernes udbytte af undervisningen evalueret. Eleverne karakterer 3 gange om året, i november, i januar og i april, og forældrene bliver inviteret til konsultation i november og februar. Skolen evaluerer regelmæssigt samt udarbejder handleplaner for opfølgning af evaluering. Skolen er ligeledes forpligtet til og ønsker at vejlede elever om valg af ungdomsuddannelse med henblik på at understøtte eleverne i deres afklaringsproces. 5

6 Værdigrundlag Vedtægter og formål Galtrup Musik og Idrætsefterskole, Morsø Kommune, er en privat uafhængig selvejende institution. I 1879 blev den oprettet som landets første efterskole af Anders Poulsen Dal inspireret af Grundtvigs og Kresten Kolds skoletanker. Formålet er at drive en Grundtvig Koldsk efterskole indenfor rammerne af gældende love og regler om frie kostskoler. Vi driver en nutidig Musik og Idrætsefterskole med baggrund i det Grundtvig Koldske menneske, skole og livssyn. På skolen tilstræber vi at skabe et miljø, hvor alle elever, sammen med kammerater og lærere, deltager i et fællesskab, hvor det boglige, og det praktiske arbejde indgår i en naturlig sammenhæng gennem levende og målbevidst undervisning indenfor rammerne af gældende regler om frie skoler. Vi tilstræber, at eleverne bliver udviklet fagligt, socialt og personligt. At de oplever, at samvær bliver til sammenhold og at fælles glæder og fælles pligter bliver til fælles oplevelser og fællesskab. Vi ønsker at de bliver selvstændige og får livsmod. Skolen vægter de boglige, de kreative/musiske og gymnastik/ idrætslige fag lige højt. Grundtvigs pædagogik kan forstås og tolkes på mange måder, og på GMI har vi valgt følgende 7 punkter som pejlemærke. Det er fra et 50 sider langt "notat", som Grundtvig Centret har udarbejdet til en konference. Det giver et komparativt blik på de nordiske grundskolers pædagogiske tradition(ny Nordisk Skole). Se endvidere Grundtvigs Forum, hvor der er mere om Grundtvig, Kold og skole. Grundtvigs pædagogiske tanker 1 Skolens undervisning skal være livsoplysning. 2 Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske. 3 Skolens undervisning skal vægte det levende ord. 4 Skolens undervisning skal være historiskpoetisk. Oversat til nutidigt sprog Skolens fokus skal først og fremmest være på elevernes liv her og nu og derefter på deres fremtid Skolens undervisning skal vægte den sanselige, følelsesmæssige og den rationelle tilgang til livet ligeværdigt. Undervisningens metode skal prioritere fortælling, dialog og det talte ord. Skolen skal give eleverne forståelse for, at alle mennesker og tanker, ting og handlinger i livet her og nu indgår i en sammenhæng spændt ud mellem en fortidsfortolkning og en 6

7 5 Skolen skal være en levende vekselvirkning. fremtidsforestilling. Skolen skal hvile på forestillingen om og give forståelse for alle menneskers ligeværd. 6 Skolen skal oplyse og oplive. Skolen skal give eleverne mod på og lyst til at få viden og færdigheder. 7 Skolen skal skabe fællesskab af individer. Skolen skal gennem sit eget eksempel give eleverne mod på og lyst til fællesskab og demokrati i alle sammenhænge. Bilag 1A: Vedtægter Værdigrundlaget Værdigrundlaget er det fundament skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. De gamle efterskoletraditioner som fortælletimer, sang og gymnastik bevares, fordi de har værdi som kulturbærende og almendannende fag. Det enkelte individ betragtes som unikt, men fællesskabet og det fælles ansvar prioriteres højere end individualismen, og egoet må vige til fordel for de fælles hensyn. Med åbenhed, tillid og livsglæde i centrum ønsker vi på Galtrup Musik og Idrætsefterskole at skabe en nutidig skole med baggrund i det Grundtvig Koldske skolesyn. Igennem et levende, lærende og oplevelsesrigt ophold, søger vi, i samspil med eleverne, at udvikle aktive, selvstændige, ansvarsfulde og positive unge mennesker gennem en nysgerrig, engageret og aktiv involvering i efterskolens hverdag og et nærværende miljø. Som basis herfor lægges følgende værdier til grund: almendannelse og alsidighed, et forpligtende fællesskab, der bygger på tolerance, gensidig tillid, ansvar og respekt, trivsel, glæde og humor, fysisk aktivitet og faglig fordybelse. Den pædagogiske linje på Galtrup Musik og Idrætsefterskole, ved Forstander Jens Hvid Galtrup En rummelig skole og en rummelig arbejdsplads Et meget brugt ord i disse år omkring virksomhedsledelse og struktur er bæredygtighed. Bæredygtigheden er bygget op over 3 ord: People Planet Profit. På Galtrup gør vi rigtigt 7

8 meget på people delen. Vi har 12 medarbejdere, der er ansat under sociale klausuler, og 18 der er ansat på normale vilkår. Det er specielt, at en arbejdsplads kan rumme så stor en andel. Det kan vi fordi det ligger i "galtrupånden", at vi er gode mennesker og gerne vil hjælpe de elever og medarbejdere, der har været uheldige i deres livsforløb. Vi er gode til at anerkende alle i huset, og se vigtigheden af, at jo flere hænder vi er til det praktiske arbejde, jo flere ører og øjne er der også til at skabe trygge rammer omkring eleverne. En af de vigtigste ting i et arbejdsliv, er at se at man gør en forskel, eller at arbejdet giver mening. En anden vigtig ting er anerkendelsen af ens arbejde. Og her er eleverne super gode til at give respons og anerkendelse. Mange af vores ansatte under sociale klausuler har haft negative oplevelser på arbejdsmarkedet, og det kan have medført psykiske mén eller socialt ubehag. I det rummelige og anerkendende miljø på skolen opstår der tryghed hos de ansatte, og de bliver mere og mere velfungerende. Man bliver rask i et raskt miljø. Følelsen af at arbejdet giver mening og at indsatsen anerkendes af medarbejdere og elever er alfa omega for at arbejdslivet er godt og derved opbygger man livskvalitet. Vi har 3 lærere og 9 ansatte i pedel/køkken/rengøringsafdelingerne. De udfører mange forskellige opgaver, der gør vores skole endnu bedre, så det er en god win win situation. Samfundet har i dag store udfordringer med at finde socioøkonomiske arbejdspladser. Virksomhederne har gennem finanskrisen været tvunget til optimere deres drift, og derved er en del ufaglærte arbejdspladser forsvundet. Derfor udfylder Galtrup en vigtig plads i samfundet, og det er vi meget stolte af. Vi er udnævnt til virksomhedscenter af jobcenteret i Morsø kommune, der betyder at vi løbende har ledige i jobprøvning eller praktik. Vi har meldt os ind i virksomhedsorganisationen Code of Care, som er en gruppe virksomheder der er gået sammen om at gøre en forskel på dette område. De ønsker øget fokus, og kan se vigtigheden af markedsføringen af bæredygtigheden. Samtidig er der erfaringsudveksling og kurser i at lave socioøkonomiske arbejdspladser. Jeg oplever, at vi på Galtrup er meget langt fremme i denne proces, og ser frem til at erfaringsudveksle med virksomheder, der har interesse indenfor området. Jeg ser også en anden god sidegevinst ved at have fokus på bæredygtigheden. Galtrup ser gerne, at vores medarbejdere er engageret i frivilligt arbejde, og er deltagende i lokalsamfundet. Alle medarbejdere er tilbudt gratis medlemskab af Midtmors Fitness, og de er aktive i kultur og musiklivet, idrætslivet og spejderlivet på Mors. Vi tilbyder al den hjælp, og stiller de lokaler vi kan til rådighed, for at være aktiv medspiller i det frivillige foreningsliv. Fremover skal vi måske til at belønne medarbejdere for at være aktive i lokalsamfundet? Så kunne vi blive rigtigt stærke på Code of Care området. Skolens holdning og stemning omkring ønsket om at være anerkendende og gode mennesker, smitter selvfølgelig også af på eleverne og den elevtype, som vi appellerer til. Hver gang vi får nye gæster i huset oplever vi, at gæsterne er overraskede over stemningen. Her virker rart hører vi ofte fra gæster eller kommende elever og deres familier. Hvordan kan det være? En af grundende er selvfølgelig at man træder lige ind på skolens torv, hvor der altid er elever i gang med at hygge eller spille. En anden grund er, at eleverne er vant til, at vi hilser på hinanden, når vi går forbi hinanden. Derved anerkender vi hele tiden vores samvær, og det skaber en tryg og rar stemning. En del af vores elever har 8

9 ikke haft de bedste oplevelser i deres tidligere skolegang. Enkelte har været mobbede og andre har haft svære familieforhold. Det skaber utryghed og ofte mistrivsel. Når den type elever kommer til Galtrup, oplever de at blive set, hørt og mærket, og det skaber trivsel og god stemning, som kan mærkes af besøgende. Følelsen af at være en aktiv del af et fællesskab, hvor alle har en plads, medfører højere selvværd og dermed trivsel. I samspillet med vores mange ansatte under sociale klausuler, finder de ud af, at ingen er perfekte, men alle kan bidrage med noget positivt til fællesskabet. Rummeligheden er også en af grundende til, at vi har 22 elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har i år elever fra: Grønland, Island, England, Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan, Nepal, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Somalia, Congo og Zambia. Rigtig mange af dem er velintegrerede og har et flot dansk sprog. Det er jo hele verden samlet på Mors, og det er vi meget stolte af. Vi tilbyder dansk som andetsprog til de der har brug for det, men vigtigst af alt tilbyder vi en atmosfære, hvor der er fokus på fællesskabet og hvor forskelligheden er en gevinst. Det har bredt sig i mange kredse, og derfor har vi en mangfoldighed, der er uvant for efterskolerne. Vi har et fodboldhold der ligesom FCK har 4 danskere i startopstillingen. Det er vi meget stolte af, og de klarer sig i Skoleligaen med de store idrætsefterskoler. Jeg håber et denne artikel kan forklare hvorfor Galtrup er Galtrup. Vi driver den skole, vi gerne vil, og jeg er sikker på, at der er plads til vores skole i det fremtidige efterskolelandskab. Så på trods af finanskrise, Udkantsdanmark og faldende børnetal vil Galtrup Musik og Idrætsefterskole blive ved med at være en oase af rummelighed og tryghed i Nordvestjylland. 9

10 Forældresamarbejde Samarbejdet indledes på startdagen i august, hvor man bliver introduceret til kontaktlæreren og for dennes opgaver som bindeled mellem skole og hjem. Forældrene får mails ugentligt i opstartsfasen, så der bliver etableret en kontakt, hvor man drøfter, hvorledes eleven har fået startet på efterskolelivet både praktisk og socialt. På Skolekom.dk kan man via elevernes uni c login læse årsplanerne for de forskellige fag og se, hvad faglærerne lægger ud til eleverne af opgaver, og man kan let kommunikere med lærerne via nettet. Eleverne får en faglig vurdering med standpunktskarakterer i november og sidst i januar og i april. I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer, hvor forældrene inviteres: I august er der olympiade I september er man velkommen på efterskolernes dag I november inviteres forældrene til konsultation efter karakterarket er sendt hjem. I december er der musicalpremiere. I februar er der konsultationer med faglærerne. I januar og februar er der Åbent Hus. I marts familiedag med gymnastikopvisning og evaluering af skoleåret. Og i juni er der afslutning. Pædagogisk kursusdag oktober: Grundtvig Kold og Galtrup 2014 Arrangementet er for hele personalegruppen og det er bestyrelsesmedlem Ole Kobbelgaard, tidligere højskoleforstander og kulturredaktørjournalist, der er oplægsholder og facilitator på dagens program, som bestod af 4 moduler: 1) Fællessang og fortælling ud fra Den Blå Højskolesangbog med udgangspunkt i Grundtvigs sangtemaer 2) "Grundtvig det gamle fjols" 3) Oplæg til diskussion om fællesskab i praksis, om den nye masseindividualitet 4) Relevans på vores skole, hvordan "fælles kendskab" bliver til fællesskab, og konkret træning i fællesskab Efterfølgende var der en god evaluering af dagens program og debatten er fortløbende i personalemøderegi, idet der er mange dilemmaer forbundet med træning i fællesskab, når vi har stor etnisk spredning og stor spredning i elevernes modenhed og en lille fælles kulturarv som udgangspunkt. 10

11 Handleplaner Selvom vores overordnede politik er, at vi altid taler om tingene og ser individuelt på hver enkelt sag, så har vi valgt at nedskrive klare politikker på tre felter. Det er for at tydeliggøre procedurer for eleverne og for at lette processen i personalegruppen og derved skabe klarhed for, hvornår man kan forvente, hvilken form for handling. Eleverne bliver præsenteret for de besluttede handleplaner om hashmistanke og sex på skolen i begyndelsen af skoleåret samt ved manglende respekt for røgfrihed på skolen. BILAG 1I, BILAG 1J, BILAG 1K Inklusion I henhold til nye regler ( 2013) vedrørende inklusionstilskud til elever med særlige behov beskrives her, hvorledes opgaven bliver løst på Galtrup Musik og Idrætsefterskole. Det nye specialundervisningsbegreb inklusion indebærer, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal gives til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer(svarende til 12 ugentlige lektioner á 45 minutter, det gælder de elever med svært handicap som hidtil har været 25.2). Lovændringen indebærer: 1. At efterskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning(knyttet til elever med støttebehov under 9 ugentlige undervisningstimer og umiddelbart en erstatning for tidligere 25.1). 2. Hvis der er behov, skal efterskoler give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen(dette punkt omfatter også elever, der ikke har brug for en sådan støtte som er beskrevet i punkt 1) På Galtrup vil vi i samarbejde med aktuelle elever, deres forældre og faglærere lave en faglig vurdering af elevens særlige behov for faglig støtte med udgangspunkt i eventuelle PPR udtalelser samt et alment sammensat materialeudvalg fra Psykologisk Forlag, som tester det alderssvarende faglige niveau i dansk og matematik, benævnt FG, MG, TL og ST. Det er vigtigt at elev og forældre kontakter og informerer skolen tidligt i samarbejdsforløbet og gerne før skolestart. Skolen har brug for informationer om faglige vanskeligheder på et niveau, der er udover, hvad der umiddelbart kan rummes ved almen klassedifferentiering og hjælp i lektietimer. Vi er interesserede i at testarbejdet og den faglige vurdering foretages forholdsvis hurtigt efter skolestart, så støtteforløbet kan blive etableret. 11

12 Resultaterne af de faglige tests danner grundlag for en vurdering af, hvorledes eleven bedst hjælpes individuelt på klassen. Det vil medføre en udformning af en kontrakt mellem parterne om, hvorledes støtten varetages. Den skriftlige plan skal indeholde følgende punkter: Data om elev, forældre og skole Underskrifter af elev, forældre og skole Beskrivelse af elevens behov Hvad er inddraget af dokumentation Særlige tiltag og inklusionstilbud i forhold til eleven Omfanget af støtten Hvordan der evalueres,(systematisk og løbende evaluering af skolens støtte) Skolen vil have en række støttemuligheder at tilbyde varierende mellem undervisning i små grupper med fagligt fokus, kursusforløb af grammatisk art, specifikke taltræningsforløb eller samtalegrupper for at få undervisningen til at fungere. Som udgangspunkt ønsker vi at støtten foregår på klasse i et inkluderende socialt funderet klassemiljø og at støttelæreren er en naturlig del af et 2 lærersystem for klassens elever. For nærmere uddybelse kontakt venligst kontoret. Dimensioner I Fælles Mål udgivelserne fra 2009 er der beskrevet relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, IT og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. På Galtrup Musik og Idrætsefterskole står vi mål med folkeskolens formål på følgende måde: Den praktisk/musiske dimension: Alle elever har obligatorisk fællessang to gange om ugen og alle elever har fire timers praktisk musisk og kreativ valgfag om ugen. I årets løb er der obligatoriske aftenarrangementer, hvoraf en del er musiske øjenåbne arrangementer. Alle elever er med til at producere en musical i efteråret, hvor der er produktion af egne numre, egne replikker med videre. Se beskrivelser under fag af linjefag og valgfag. At vi har 2 store velekviperede musiklokaler og et indspillestudie, der er til fri afbenyttelse er med til at skabe megen musikglæde og samvær omkring musik og sang og nye bands opstår. Den internationale dimension: 12

13 Skolen har hvert år reserveret 12 elevpladser til elever med anden etnisk baggrund. Se afsnittet om Dansk Som Andetsprog (DSA) undervisning. Det er vigtigt at eleverne møder virkeligheden på en efterskole og bliver præsenteret for mangfoldigheden af det danske samfund. Der ligger et stort arbejde i integrationsdelen med værelseskammeraterne, da man kommer tæt på hinandens forskelligheder i det private rum. Til dette bruger vi gengangere, der føler sig hjemme på skolen og har forståelse for dette arbejde. I indeværende skoleår har vi haft udenlandske seminariepraktikanter i 2 x 2 uger, hvilket også giver elever mulighed for at skulle åbne op og forklare sig på engelsk eller tysk. I fagenes årsplaner, specifikt i fremmedsprog, geografi, historie og samfundsfag er der fokus på den internationale dimension. Skolen har investeret i den store 3 D globus på hjul, som er placeret i Foredragssalen. Den bliver flittigt brugt i mange situationer og specielt ved klip fra nyhederne, ved snak om globalisering, flygtninge, krige mm. Men ellers flyttes den til klasseundervisning som supplement til Google Earth visninger. IT og medie kompetence: Elever bliver opfordret til at medbringe bærbare computere, hvis de har en, ellers låner man af skolen til brug i undervisningstiden. Alle undervisere har en bærbar og der er installeret smartboards i alle klasseværelser. Alle er logget på Skolekom.dk, som både fungerer som intranet og samlingspunkt for skriftlige dokumenter og scannede tekster mm. Som vidensamfund fylder informationsteknologi meget i vores hverdag, derfor skal eleverne kunne bruge de mest gængse værktøjer til at begå sig i uddannelsessystemet siden hen. Det har høj prioritet at eleverne har eller får en høj digital kompetence, derfor har det en tværfaglig plads og er integreret i al undervisning. Bæredygtig udvikling: Her kan man fokusere på forskellige strenge, hvor de fleste får associationer til miljø. Men man kan også tænke ud fra økonomisk bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Jævnfør FN s generalforsamling 2002 vedtog man at perioden skulle udgøre årtiet for uddannelse til bæredygtig udvikling gennem uddannelse og læring. Der er lagt op til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle. Indsatsen skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og indsigt. Det er med henblik på viden om bæredygtighed foreløbigt inkluderet i biologi, geografi og samfundsfags læseplaner på efterskolen. Med hensyn til økonomisk bæredygtighed, så tilpasser skolen virksomhedsdriften og handler med rettidig omhu, således at skolen økonomisk kan præsentere overskud hvert år og samtidig have afbalanceret investeringer og vedligehold i et strategisk perspektiv. Med hensyn til den økologiske bæredygtighed, så vurderer man primært i indkøbsafdelingen, hvad der er mest rationelt, og skolens køkken er ikke decideret omlagt til økologisk kost, men har det som hensigtserklæring. Med hensyn til miljørelaterede hensyn, så lærer eleverne at sortere noget affald i forskellige sammenhænge. Med Morsø 13

14 Kommunes nye politik om 4 delt affaldssortering, så skal alle på skolen selvfølgelig være seriøse omkring dette. Men den sociale bæredygtighed er en anderledes og svær størrelse at synliggøre og måle. Vi ser den dog som den mest interessante. Umiddelbart kan man se at personalet er stabilt, homogent og velfungerende, så det er tegn på stærk social trivsel og stabilitet. Med hensyn til sammensætningen af personalegruppen så henvises der hermed til forstanderens pædagogiske linje. Ser man på et af skoleformens ypperste mål, som er at skabe social bæredygtighed for eleverne, så forstår vi det således, at det overordnede mål for den dannelsesproces, eleverne er igennem på et eller flere efterskoleår, primært handler om dannelse af det gode menneske noget der varer livet ud og er kernen i social bæredygtighed. Henrik Jensen har skrevet Det ordentlige menneske, En bog, som beskriver vigtigheden af social bæredygtighed for et samfund. Ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentlighed forvitrer, falder forpligtende fællesskaber fra hinanden. Derfor insisterer han på, at vi må genfinde det ordentlige menneske. Bogen er et opgør med offermentalitet, egoisme og dårlige undskyldninger og en hæsblæsende tur gennem en epoke på flugt fra en god gammeldags ordentlighed. Han stiller spørgsmål ved, hvordan man kommer tilbage til at være det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og være der for andre er ikke uvæsentligt. Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi, ved at give andre menneskers liv værdi. Dét er en genvej til et fællesskab uden de store utopiske armbevægelser. Vi skal ikke opføre os ordentligt. Vi skal være ordentlige! En moralsk opsang, som vi mener er god at diskutere med eleverne i mange hverdagssituationer og sammenhænge på en efterskole. Årsplan, oversigt af aktiviteter Årsplanen er sammensat ud fra gældende love og regler for efterskoler. Der er valgt en uges introduktion, hvor eleverne introduceres til grundpillerne i efterskolehverdagen, hvilket er samling, fortælletime, fællessang og fællesgymnastik, de musiske, fysiske og praktiske fag såvel de obligatoriske boglige fag. Dertil selvfølgelig brandinstruks og rengøringsstruktur. Vi starter med at opbygge netværk i kontaktgrupperegi og det bliver så udbygget til bo områder og klasser i løbet af kort tid. En ryste sammen starttur for elever er placeret sidst i den tredje uge med 2 overnatninger på en ca 40 km lang gåtur i Nationalpark Thy. I den fjerde uge er der et forældrearrangement. Der er en jævn fordeling året igennem af fællesarrangementer, obligatoriske kontaktgruppearrangementer, temaweekender og anderledes forløb som fagdage og emneuger. Forældrene bliver inviteret adskillige gange, og der er et afvekslende forløb imellem ugebreve fra forstanderen, meddelelser, samtaler, konsultationer og evaluering mellem elever, forældre, kontaktlærere og faglærere. Bilag 1B Årsplan 14

15 Alle de boglige fag, de 5 profillinjefag samt valgfag og indhold af fagene, der har samlinger( historie og kristendom) er formålsbeskrevet efterfølgende. De kortere periodevise valgfag er ligeledes samlet med hver sin indholdsbeskrivelse om hvad, hvorfor og hvordan samt med valg af evalueringsform. Ugeskema Ugeskemaet er opbygget af 90 minutters undervisningsblokke, hvor eleverne har 3 boglige og 1 praktisk/kreativ/fysisk blok dagligt. Eleverne har hver uge linjefag to gange og to valgfagsblokke, som skifter indhold 2 gange i løbet af året. Hver formiddag er der samling i Foredragssalen for alle, hvor vi prioriterer ugens dage således, at to gange har eleverne fællessang, fortælletime med forstanderen eller information om ungdomsuddannelser af vejlederen. En gang er det kristendomsundervisning for alle og en anden dag er det historieundervisning for alle. Se beskrivelse af historie og kristendom under de obligatoriske dag. To gange ugentligt er lærerne sammen med eleverne om hovedrengøring, og ellers bliver den daglige opsamling varetaget i samværstiden efter undervisning af vagtlærerne og frivillige hjælpere. Fællesgymnastiktimerne er en gang delt ud fra køn, således at man arbejder med grundtræning og spring eller rytmiske serier, den anden gang er det fællesgymnastik med alle eleverne på en gang og det er placeret en aften efter lektietimen. Bilag 1C: Skema Fortælletime Forstanderens formål med modulet er, at vække de unges forundring over livet ved at give anekdoter til eftertanke. Fortællingens kunst er ny for en del elever, men noget af det essentielle i den Grundtvig Koldske skoletanke er, at eleverne skal lære at lytte, undre sig og forundres. Fokus på elevernes realkompetence er ligeledes et delmål. Det er vigtigt at skabe en fornemmelse af den gode historie s selvforstærkende kræfter på et elevhold. Emnerne, der bliver berørt spænder vidt gennem året. Der er indlæg om oplysningstiden på Mors, skolens historie, om Grundtvig og Kold, der er aktuelle indslag fra nyhedsmedier og fra tidens debat med en historisk baggrund for disse, og der er moduler, som handler om teenagefrustrationer, stoffer, kærester, forældrekonflikter mm. Målet er at videregive dansk kulturarv i al sin mangfoldighed således at eleverne kender deres/vores rødder og fælles værdier. Samling med sang Ved fællessang bliver eleverne præsenteret for den danske sangskat fra DGI sangbogen og Den Blå Højskolesangbog suppleret med nye danske og udenlandske sange. Sangene bliver krydret med anekdoter og supplerende baggrundsviden, så eleverne får et forhold til det at synge sangene og får en historisk baggrund til at forstå budskabet. Sangene bliver præsenteret på storskærm med illustrerende billeder til teksterne. Når der er sangtime 15

16 indledes det med en salme og et Fadervor som en del af vores historiske tilknytning til Grundtvigs skoletanker. Vi har elever med forskellig religiøs tilknytning men vælger ikke at ændre på denne tradition. Samling med vejledning Vejledning er et forløb, hvor alle ungdomsuddannelserne bliver præsenteret, og eleverne bliver vejledt omkring vurdering af egne evner og muligheder, før de skal træffe den endelige beslutning i samråd med forældre omkring valg af uddannelse før marts. Tilmeldingsproceduren i februar foregår elektronisk af forældrene, og efter marts er indholdet erhvervs og arbejdsmarkedsorientering i samlingerne. Idræt forstået som fælles gymnastik Det primære mål er, at stimulere eleverne til motorisk udvikling og styrkelse af fysik og psyke. Det sekundære mål er at arbejde mod de store fællesoplevelser det giver, når gymnastikprogrammet bliver vist offentligt. Gymnastiklærerne arbejder med grundtræning, rytmisk gymnastik med pige, drenge og fællesserier samt spring. Undervisningen er tilpasset elevgruppen og har som mål at sammensætte et opvisningsprogram, som bliver vist lokalt og regionalt i forårsmånederne. Efter opvisningerne bliver undervisningen omlagt til udendørs atletik og motion i drenge og pigetimerne, og alle danser Lanciers i fællestimen. Fortsættelse under idræt som obligatorisk fag. Obligatoriske fag Fagudbuddet på Galtrup Musik og Idrætsefterskole dækker de formelle krav og står mål med undervisning i Folkeskolen. Nedenfor er kort beskrevet formål, gennemførelse og evaluering for de enkelte fag. For mere detaljeret beskrivelse henviser vi til Folkeskolens slutmål i Nye Fælles Mål, august I hovedtræk er der kommet øget fokus på læsning i alle fag og så er der kommet en fjerde dimension: den internationale, foruden de øvrige tre: IT og mediekompetencer, det praktisk/musiske og bæredygtig udvikling. Se afsnit om dimensionerne. Dansk Samfundsfag Engelsk Tysk, er tilbudsfag, som giver eleverne retssikkerhed Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Historie Kristendom 16

17 Idræt, her forstået som fællesgymnastik i skoleåret Dansk som andetsprog Forløb for 10 kl., der ikke har tysk eller fysik/kemi Formålsbeskrivelse af de obligatoriske fag: Dansk med fokus på læsning Formål Undervisningen tilstræber at fremme elevernes oplevelse af, at det danske sprog skriftligt som mundtligt udvikler den personlige og kulturelle identitet. Det tilstræbes at eleverne får lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre, og at de tilegner sig en bevidsthed om sproget og dets udtryksform i både nutidig og fortidig litteratur og anden fiktion. Gennemførelse Undervisningen tager elevernes aktive deltagelse som udgangspunkt. Der bliver lagt op til, at eleverne styrker deres evner til selvstændigt at analysere og præsentere egne og andre meninger og holdninger. Undervisningen vil veksle mellem lærerstyret eller individuelt arbejde, pararbejde eller gruppearbejde og fælles gennemgang i plenum. Evaluering Der bliver evalueret løbende, fx ved afslutningen af et givent forløb eller en given periode, enten mundtligt eller skriftligt. Det være sig via individuelle spørgeskemaer eller fælles evaluering på klassen. Samfundsfag, med fokus på historiske forandringer, globalisering og demokrati Formål Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får lyst til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Der lægges op til, at den enkelte elev udvikler ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og tilegner sig viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Gennemførelse Undervisningen har udviklingen af elevernes historie og samfundsbevidsthed som udgangspunkt. Eleverne skal aktivt øge deres kritiske sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere samfundsforhold gennem henholdsvis selvstændig tekstlæsning, lærerstyret klasseundervisning og gruppe eller pararbejde. Der bliver lagt op til fælles diskussioner på klassen. 17

18 Evaluering Undervisningen bliver evalueret løbende gennem dialog ved afslutningen af forløb. Engelsk og tysk, med fokus på progression Formål Formålet med sprogundervisning er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk og tysk, samtidig med at de skal kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt på de pågældende sprog. Undervisningen vil give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsk og tysktalende lande, og dermed vil en styrkelse af elevernes kulturelle forståelse finde sted. Gennemførelse Undervisningen skaber rammer for elevernes aktive medvirken og den bidrager til at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur. Undervisningen varierer mellem lærerstyret eller selvstændigt arbejde, par eller gruppearbejde og fælles gennemgang i plenum. Evaluering Der evalueres løbende, fx ved afslutningen af et konkret forløb eller efter en given periode. Evalueringens former varierer fra individuelt spørgeskema til mundtlig evaluering på klassen. Science er et samlet fag med fokus på fælles mål og forståelse af de naturvidenskabelige fag: Generelt for alle 3 naturvidenskabelige fag: Der er nyt fokus på fagene og forskning til forståelse af verden, mere laboratorium og feltarbejde for eleverne, mere teknologi til forståelse af vores kultur og verdensbillede. Vedrørende de nye fælles mål og de naturvidenskabelige fag, så er der sket en samskrivning af de fælles mål med en forstærket fokusering på et øget naturvidenskabeligt samarbejde. Der er i faghæfterne for biologi, geografi og fysik/kemi indskrevet, hvorledes og hvilke emner man har til fælles og hvorledes man er forpligtet på at lave overlap, så eleverne mere tydeligt forstår sammenhæng mellem fagenes verdener. Eksempelvis hører fotosyntesen til i både biologi og kemi lige som forbrænding, forurening og alternativ energi, og vejret og vulkaner hører til under både geografi og fysik/kemi. Galtrup har valgt at samlæse 8.kl og 9.kl og fagene helt og arbejde ud fra temaer, der får alle 4 vinkler på. Lærerne præsenterer et givent emne, eksempelvis "elevfest" og sætter eleverne ind i arbejdsmetoder til at få en bredt allround forståelse af emnet ud fra de 18

19 forskellige del elementer i science s 3 undervisningsblokke om ugen. Eleverne skal sammensætte deres eget forløb bestående af minutters moduler, således de efter et antal timer har arbejdet med emnet i fysik/kemi, i biologi og i geografi. der er variation mellem forsøg i laboratoriet, mellem læsning og opgaver, mellem forelæsning eller filmklip. Et emne har været at arrangere en elevfest, så har man arbejdet med batterier og strøm i fysik for at få strøm til diskoteket, med at fremstille alkohol i kemi og se på kroppens nedbrydning i biologi, med kulturgeografi og tøjproduktion i Bangladesh til festtøj samt dyrkning af bomuld i biologi. I den sidste del af skoleåret konverters nogle af timerne til fagarbejde i fysik kemi, da faget er størst. Biologi: specifikt Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der er lagt særlig vægt på forståelsen af sammenhænge mellem disse. Gennemførelse Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egen oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold i menneskets samspil med naturen Evaluering: Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal blive vurderet løbende for at man får justeret indsats med ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Geografi specifikt: Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Gennemførelse 19

20 Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Evaluering Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i, at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal blive vurderet løbende for at man får justeret indsats med ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Fysik/kemi specifikt Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Gennemførelse Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne vil opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Evaluering Undervisningen bliver moniteret undervej i forhold til aktivitetsplanen, så eleverne kan følge med i, at man når det planlagte. Underviseren og elevernes bidrag skal også vurderes løbende, for at man får justeret indsats i forhold til ønsket udbytte. Endvidere skal der være periodevis faglige test eller rapporter, der danner grundlag for at vurdere det faglige udbytte hos den enkelte. Matematik Formål Undervisningen i matematik lægger op til, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhæng, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. 20

21 Undervisningen vil medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Gennemførelse Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab vil eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemformulering og et kreativt fag. Undervisningen vil give eleverne mulighed for indlevelse og brug af fantasi og nysgerrighed. Evaluering Evaluering vil foregå dels som skriftlige tests i form af repetionsopgaver og færdige prøver, dels som samtaler på klassen omkring de enkelte forløb og ud fra den daglige kontakt med eleverne i individuelle arbejdssituationer. Historie(uddybet, da faget er fritaget for prøveudtræk) Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Gennemførelse For at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der står mål med kravene i Folkeskoleloven, bliver der varieret i undervisningsformen ved både at give oplæg, invitere til dialog og skabe rum for refleksion og debat. Undervisningen foregår i skolens Foredragssal for alle skolens 8., 9. og 10. klasses elever en gang om ugen. Historieundervisningen bliver formidlet ved fortælling, dvs. genfortælling eller resume af begivenheders gang. Ligeledes bruges oplæg, der tager udgangspunkt i elevers erindringspolitik, altså elevernes egen bevidst om deres plads i historien, da vi både 21

22 er historieskabte og historieskabende. De visuelle medier bliver flittigt anvendt både i form af diverse hjemmesider, klip fra eller dele af TV dokumentarudsendelser, spillefilm bygget på autentiske handling, eller billeder, lyd og videoklip fra Internettet. Evaluering Undervisningen bliver planlagt således at hvert emne primært afsluttes med åbne mundtlige evalueringsspørgsmål. Hvad har undret den enkelte, hvad har overrasket, hvad er nyt, hvad kunne man tænke sig at søge viden om etc., så eleverne skal reflektere over, hvad de har lært. Afslutningsvis bliver hvert emne placeret i et kronologisk overblik, så der bliver koblet samme med, hvad der skete før og efter. Kristendom(uddybet, da faget er fritaget for prøveudtræk) Faget er et holdnings og vidensfag, hvor undervisningen veksler mellem forelæsning og diskussion. Der bliver anvendt historisk og aktuelt kildemateriale, samt aktuelle samfundsrelaterede oplæg. Lærerne, der forestår undervisning i kristendom, vil ud fra fagets fælles mål beskæftige sig med følgende emner: det gode og det onde, livsværdier, etik, andre religioner, den danske folkekirke, højtider samt kirkeåret. Se fagbeskrivelse under obligatoriske fag. Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål for faget historie efter 9.kl: Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke kristne religioner og livsopfattelser. 22

23 Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Gennemførelse: Undervisningen i Kristendom er afholdt af tre lærere med kristendom som linjefag. Kristendomsundervisningen er skemalagt hver onsdag fra , og så er der en hel fagdag og et antal aftener planlagt, hvor eleverne ser en relevant film som efterfølgende er oplæg til debat om etiske spørgsmål. Planlægning og gennemførelse af undervisningen er tilrettelagt ud fra kristendoms fagets formål, for at kunne stå mål med kristendomsundervisningen i folkeskolen. Evaluering: Lærerne evaluerer løbende efter undervisning og debat om de forskellige emner der er planlagt i aktivitetsplanen for faget. Det kan foregå mundtligt, skriftligt, i grupper eller plenum. 23

24 Idræt, her forstået som fællesgymnastik Fra august 2014: Alle elever får standpunktskarakter i faget, hvor skolens bevægelseslærere vurderer elevernes faglige standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Forenklede Fælles Mål, hvor hovedområderne for idræt er: A) redskabsaktiviteter, dans og udtryk, kropsbasis, B) boldbasis og boldspil, løb, spring og kast, fysisk træning Der skal være emnearbejde omkring diverse relaterede temaer til anvendelse ved prøveudtræk, og man bliver bedømt indenfor følgende fire kriterier: kropslige færdigheder sammensætning af praksisprogram idrætsfaglig viden indsats Gymnastik i 2014, i efteråret før tilpasning til prøvefag i idræt i foråret 2015: Formål Undervisningen i gymnastik tilrettelægges således, at eleverne gennem alsidige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Undervisningen giver eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Gennemførelse Gymnastik vil give eleverne mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt generelt. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne opnår indsigt i og får erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur, og således, at de forstår vigtigheden af livslang fysisk udfoldelse. Efter gymnastiksæsonen foregår undervisningen udendørs med hovedsigte at styrke grundkonditionen samt at arbejde med atletik. Evaluering Målet for den varierende gymnastik og idrætsundervisning er deltagelse i arrangementer, hvor kundskaber og dygtighed bliver fremvist for andre. Foruden gymnastikopvisningerne er der en idrætsdag i foråret sammen med vore nabo efterskoler. På denne måde bliver målet for undervisningen evalueret i praksis, hvorimod den daglige undervisning bliver evalueret mundtligt efter de forskellige forløb. Dansk som andetsprog Formål De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, 24

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014)

Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole, skoleåret 2013 2014,(juli. 2014) Indholdsplan for Galtrup Musik og Idrætsefterskole skoleåret 2013 2014 1 Indholdsfortegnelse: Galtrup Musik og Idrætsefterskole i forhold til Bekendtgørelse af lov om Musik og Idrætsefterskoler, nr. 822

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer,

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere